3 minute read
NU HAR 100 STUDERENDE VÆRET
I Ghana
Af Ib Salomon
Advertisement
Næste studierejse finder sted i september - men færre har denne gang søgt
Siden 2018 har VIA University sendt studerende på studieture til Ghana, og i begyndelsen af 2023 blev det på de sociale medier, både i Ghana og herhjemme, markeret, at der nu har været 100 studerende afsted. ”Det var YEFL, vores ghanesiske samarbejdspartner, der tog initiativ til markeringen”, fortæller Helle Stensgaard Karlsen, der på VIA University blandt andet arbejder med at forberede studieturene.
Hidtil har der været stor interesse for et studieophold i Ghana, men der ser lige nu ud til at være en vis afmatning i interessen. Den næste rejse finder sted i september, og midt i april var der kun fem tilmeldte. Helle Stensgaard Karlsen mener, at det kan skyldes, at prisen er steget lidt, men også, at VIA University har haft problemer med kommunikationen i forbindelse med hackerangreb. Det er dog besluttet at gennemføre rejsen, uanset deltagerantallet.
Gv Noter
Katrine Skamris Stoppet Som Forperson I Cisu
Katrine Skamris er ikke alene formand for GV. I 2017 blev hun valgt ind i bestyrelsen for CISU, og året efter blev hun forperson. CISU står for Civilsamfund i Udvikling og er en sammenslutning af mere end 280 folkelige danske organisationer, der alle er engagerede i udviklingsarbejde. Efter fem år på posten er Katrine Skamris nu stoppet som forperson - af flere grunde, forklarer hun: Arbejdet var meget tidskrævende, og 1. januar tiltrådte hun desuden et nyt job som økonomi- og administrationschef i Globalt Fokus. “Desuden vil jeg gerne have mere tid til GV”, tilføjer hun. På sigt håber hun, at GV igen bliver repræsenteret i CISU’s bestyrelse.
Datoer Til Kalenderen
Ghana Venskab generalforsamling
Kulturmaskinen ,Odense torsdag 8. juni kl. 17.30 Der kommer nærmere besked til alle medlemmer.
Ghana Højskoledag
Silkeborg Højskole lørdag 7. oktober. Se programmet på midtersiderne
YEFL lagde dette opslag på de sociale medier: www.facebook.com/yeflghana www.instagram.com/yeflghana
Ghana Sangaften
Onsdag 11. oktober i Silkeborg.
Couleur Caf I K Benhavn
Det er Danmarks største afrikanske arrangement med festival, live bands, dansegrupper, afro street food, kunst og marked, og det holdes i år lørdag 10. juni. Stedet er det sædvanlige, tæt på Skt. Hans Torv i København. Ghana Venskab sætter en pavillon op og håber at komme i snak med en masse mennesker.
Partnerskab Om Vejr Og Klima
Ghanas meteorologiske institut (GMet) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har indgået en partnerskabsaftale, der skal føre til flere målestationer og dermed en forbedret varsling af farligt vejr i Ghana. Desuden skal det Klimaatlas, som DMI har udviklet, tilpasses forholdene i Ghana, hvor det skal bruges som et led i klimatilpasningen.
GHANA HAR GODKENDT NY MALARIA-VACCINE
Som det første land i verden godkendte Ghana i april en ny malariavaccine, der er blevet beskrevet som en “game-changer”.
Vaccinen - kaldet R21 - ser ud til at være effektiv, i skarp kontrast til tidligere forsøg på en malaria vaccine, da den kun var op til 80 procent effektiv, når den blev givet som tre indledende doser og en booster et år senere.
Ghanas lægemiddelregulatorer har vurderet de endelige forsøgsdata om vaccinens sikkerhed og effektivitet, som endnu ikke er offentlige, og har besluttet at bruge den - hurtigst muligt - til børn mellem 6 måneder og 5 år. Verdenssundhedsorganisationen WHO er også i gang med at vurdere en eventuel godkendelse. Malaria dræber på verdensplan omkring 620.000 mennesker hvert år, de fleste af dem små børn. Foruden tabet af menneskeliv resulterer hver malariasygdomsforløb, som kunne være forhindret, i store økonomiske tab for den syge person selv, dets familie og samfundet generelt.
At udvikle en vaccine mod malariaparasitten har været et massivt, århundrede langt, videnskabeligt mål.
Skab Kunst Med Gv
Gejst er navnet på en 2-dages festival i Horsens. Den holdes i Beringsparken fredag 9. juni fra 16 til 19 og lørdag 10. juni fra 14-17. Her kan du blandt meget andet finde din globale kreative gejst frem og være med til at skabe et fælles bæredygtigt kunstværk, der sætter fokus på bæredygtighed. Det sker sammen med Ghana Venskab og de to fantastiske kunstnere Sandro Masai og Phuc Van Dang. I samarbejde med dem kan du være med til at skabe et stort værk med genbrugsplastmaterialer og skabe en helt ny smuk verden ud af disse fyldt med bølgende vandfald og spændende havmonstre. Du kan også lave dine egne helt bæredygtige badges.
Ghana Er Losseplads For Tekstiler
Brugt tøj eksporteres i stor stil fra Europa til Afrika, men desværre er kvaliteten så ringe, at langt det meste kasseres og ender som affald, ofte på strandene ved Accra.
Problematikken har været kendt længe, men den bliver værre og værre, skriver Dagbladet Information, som i en artikelserie sætter fokus på Afrikas grønne kamp. I løbet af de to seneste årtier er EU’s eksport af brugt tøj tredoblet, så der nu sendes 48.850 tons brugte tekstiler til Ghana i løbet af et år. Tøjet ankommer som sammenpressede baller, som opkøbere sprætter op og sorterer på et af Afrikas største markeder for brugt tøj, The Kantamanto Market i Accra. Desværre er kvaliteten dalende, så det nu kun er 18 % af tøjet, som sælgerne tager fra. Resten er for ringe, og rigtig meget ender som metertykt affald på strandene, fordi der ikke er noget velfungerende renovationssystem. På strandene følger miljøorganisationen OR Foundation med stigende bekymring udviklingen.
I Ghana lever rigtig mange af at forhandle genbrugstøj, så løsningen er næppe et forbud, men derimod et udvidet producentansvar, så kun brugbare tekstiler eksporteres.