2 minute read

CORONA RAMMER AFRIKA - MEN MEST INDIREKTE

Next Article
GV NOTER

GV NOTER

AF IB SALOMON

For første gang i 25 år stiger andelen af fattige i Afrika - Formanden for Udviklingspolitisk Råd, Anne Mette Kjær, forklarer her, hvordan coronakrisen har ramt Afrika.

Advertisement

I en lang årrække gik det den rigtige vej: Fattigdommen faldt i Afrika. I 2002 var det fx 56 procent af kontinentets indbygger, der levede for mindre end 1,9 dollar om dagen. I 2014 var andelen faldet til 42 procent, men i år er kurven begyndt at pege opad igen, viser en aktuel opgørelse fra Verdensbanken.

Årsagen er corona. Eller rettere: Den indirekte årsag er corona, for faktisk er Afrika ret mildt ramt i forhold til resten af verden, kunne professor Anne Mette Kjær fortælle.

Hun er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet samt formand for Udviklingspolitisk Råd, og hun holdt sidst i oktober et online-foredrag om Afrikas aktuelle situation. Der er afrikanske lande, som slet ikke indrapporterer oplysninger, og i Tanzania kan man blive anholdt for overhovedet at hævde, at der findes corona. Her hedder det

sig også, at gode kristne i hvert fald ikke bliver angrebet, fortalte Anne Mette Kjær.

Trods underraporteringen tyder alt på, at sygdommen vitterlig ikke har ramt så hårdt i Afrika, formentlig fordi befolkningen er meget ung og fordi man faktisk greb ind meget tidligt, belært af erfaringerne med ebola. Grænser blev lukket og der blev indført tjek i lufthavne.

Til gengæld er Afrika hårdt ramt på økonomien. Den globale handel er faldet meget, turismen svigter, de udenlandske investeringer falder markant, og de beløb, afrikanere sender hjem, når de bor i andre verdensdele, er også blevet markant mindre.

I mange år faldt fattigdommen i Afrika, men i år er kurven knækket og vender nu den forkerte vej. Kilde: Verdensbanken.

Det betyder færre skatteindtægter i de afrikanske lande, og hertil kommer et fald i bistand, fordi bistanden i mange lande er koblet op på bnp, altså bruttonationalproduktet. Når det falder, falder også bistanden. “I 0’erne begyndte man tale om om afrikanske løveøkonomier, og fattigdommen faldt, men under den nuværende lockdown falder efterspørgslen, og da mange lever fra hånden til munden, stiger fattigdommen”, sagde Anne Mette Kjær.

Ud over corona-krisen er Afrika hårdt ramt af klimaforandringerne. Udbyttet i landbruget falder, og samtidig vokser befolkningen og i 2050 ventes den at runde to milliarder. Netop på landbrugsområdet kan Danmark gøre en indsats, mener Anne Mette Kjær. Produktionen skal øges, og det skal komme de fattigste til gavn. Anne Mette Kjær rejser normalt ofte i Afrika – her er hun på feltarbejde i Uganda for at se på dyrkning af foder til kvæg.

“Og i Danmark er vi gode til langsigtede programmer, vi bliver rost for at være både tålmodige og pålidelige - og samtidig er vi gode til at fremme menneskerettighederne, og det skal vi holde fast i”, sagde Anne Mette Kjær, der også fremhævede en anden dansk styrke: At vi samarbejder med lokale NGO’er og dermed kommer ud,

hvor behovet virkelig er.

Anne Mette Kjær skulle have talt på Ghana Højskoledagen i Silkeborg den 7. november. Højskoledagen blev som bekendt aflyst, så artiklen bygger på et onlineforedrag holdt 27. oktober 2020 for Folkeuniversitetet i Aarhus.

This article is from: