3 minute read
IMPACT N⁰ 25
En hyldest til dem, der tør gå forrest Verden har brug for mennesker, der er modige nok til at drømme stort, gå nye veje og føre deres skøre og skæve ideer ud i livet. Derfor hylder vi i dette nummer af Impact alle dem, der har været med til at bane vejen inden for dansk mode, design, interiør, gastronomi og musik … og stadig formår at forny sig. Du kan for eksempel møde René Redzepi, der med Noma for alvor har sat Danmark på det gastronomiske verdenskort. Nu er det slut med Noma, men René Redzepi er klar til nye eventyr. Det samme gælder rocklegenden Steen Jørgensen, der er aktuel i et nyt og anderledes musikprojekt i samarbejde med sin kæreste, sydafrikanske Marina Botes.
Men der er også nye, unge kræfter på spil, der på sin egen måde baner vejen for de kommende generationer. Som det Aarhus-baserede solbrillebrand James Ay, der har specialiseret sig i plantebaserede solbriller og har fuldt fokus på at drive en bæredygtig forretning.
Endelig kan du få masser af inspiration til din bolig i form af luksuriøse hængestole til terrassen, nye farver i køkkenet og blændende designerlamper.
God fornøjelse!
Creative Director Gitte Guldager, T. 6053 0980
Journalister Jesper Elm Larsen, Maria Præst
Projektleder salg Søren Jensen, T. 3242 2927
Forside: Steen Jørgensen & Marina Botes
Foto: @ Isak Hoffmeyer
IMPACT UDKOMMER 2023:
MARTS - NO. 25 / MAJ - NO. 26
SEPTEMBER - NO. 27 / NOVEMBER - NO. 28
SE MERE PÅ: IMPACT-JOURNAL.COM
Interview
Interview
Interview
Steen Jøregensen &
Published by ISA Media Group - Kontakt: Gitte Guldager, gigl@isa-adv.dk, www.isamediagroup.com @isapublishing
ISA Media Group påtager sig intet ansvar for eventuelle trykfejl i artikler og annoncer. Artikler, billeder, og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra ISA Media Group. Annoncer og artikler indrykket i Impact udtrykker ikke nødvendigvis den kommercielle afdelings holding - Alt indhold er inspiration. Sider med 'ANNONCE', indikerer at den pågældende forretning har betalt for tekst.
I slutningen af 2024 kan du ikke længere sætte dig forventningsfuld til bords på Noma. Nu skal der andre boller på suppen ifølge René Redzepi, der efter 21 år lukker restauranten for i stedet at åbne op for nye gastronomiske eventyr.
For at kunne blive ved med at være Noma, må vi forandre os.
Sådan skriver Danmarks mest kendte restaurant, der er blevet kåret til verdens bedste restaurant hele fem gange og i dag er en ud af blot to restauranter i Danmark med tre Michelin-stjerner. Og det er ikke bare nogle få småjusteringer, der er tale om. Tværtimod. Fra udgangen af 2024 er det slut med gæster i de bevingede restaurationslokaler i København: Det er ikke længere bæredygtigt for Noma at drive restaurant, fortæller chefkok René Redzepi til The New York Times.
– Vi bliver nødt til at gentænke hele industrien. Det er simpelthen for hårdt, og vi bliver nødt til at arbejde på en helt anden måde, siger han til det amerikanske medie.
NOMA 3.0
Da René Redzepi slog dørene op til Noma i 2003, vidste han ikke, at han samtidig skabte, hvad der skulle vise sig at blive en milepæl inden for dansk gastronomi. Med Noma i spidsen slog den nye nordiske bølge ind over det ganske land, skabte en madrevolution i København og satte for alvor Danmark på det gastronomiske verdenskort.
Men det er ikke første gang, Noma har genopfundet sig selv. I 2018 genåbnede Noma 2.0 efter at have været lukket i et år. Lokalerne på Christianshavn blev skiftet ud med en arkitektonisk perle i det ombyggede søminedepot i udkanten af Christiania. Her holder Noma stadig til i dag, hvor de store glaspartier giver dig en følelse af at sidde midt i naturen og se årstidernes skifte, mens du får serveret en gastronomisk oplevelse i absolut verdensklasse.
Men fra 2025 bliver restaurantens 40 siddepladser altså skubbet ud til siden for at gøre plads til Noma 3.0 – et madlaboratorium, hvor restaurantens kokke kan udvikle nye produkter, smage og koncepter, som vil blive solgt via Noma Projects, hvor de allerede i dag sælger fermenterede fødevareprodukter som Smoked Mushroom Garum, Wild Rose Vinegar og Forager’s Vinagrette.
”Dermed vil vi kunne dele frugterne af vores indsats mere bredt end nogensinde før,” skriver Noma på deres hjemmeside.
Vil Stadig Betjene G Ster
Noma vil altså ikke længere defineres som restaurant, men det at betjene gæster vil stadig være en del af, hvem de er. I den nye fase vil de fortsætte med at rejse og søge efter nye måder at dele deres arbejde på. Falder de over et sted i verden, hvor de kan lære noget nyt, så laver de en Noma-popup, og når de har samlet nok nye ideer og smagsvarianter, snupper de en ny sæson i København.
– Det er vigtigt for mig, at Noma skal være en blivende faktor inden for banebrydende madinnovation. Derfor bliver vi nødt til at skære restaurantdelen fra en tid. Vi regner med, at det vil tage et sted mellem to og fire år, før transformationen er på plads. I hvilket regi Noma så kommer til at åbne igen, ved jeg endnu ikke,” siger René Redzepi til Berlingske.
De første kapitler af Noma-eventyret er altså ved at nå til deres ende, men smagseventyret er langt fra slut endnu …