RUMMET SOM KUNSTNERISK WUNDERKAMMER

EFTER UDDANNELSEN PÅ

DESIGNSKOLEN I KOLDING (1985)

BEVÆGEDE FLENSBURG SIG I NOGLE

ÅR FREM OG TILBAGE MELLEM DET FIGURATIVE OG DET ABSTRAKTE, INDEN HUN OMKRING ÅR 2000

FANDT FREM TIL DEN HELT RETTE SYNTESE I MALERIET MED SINE

RUMBILLEDER.

Det er egentlig en ret sjov historie, der knytter sig til denne proces, fortæller Anette Harboe Flensburg. Jeg var på en måneds residenceophold i New York, som jeg fik tildelt af Center for Dansk Billedkunst. Her var der samlet billedkunstnere fra hele verden, og formålet var dels kollegial erfaringsudveksling og dels en række forskellige billedgennemgange med kuratorer, kunstkritikere, lærere og anmeldere, som hørte hjemme i NY. Og det var virkelig interessant for mig, fordi jeg kom derover med en slags rodebunke af alt muligt, som jeg havde været igennem, og syntes egentlig selv, at jeg var meget amerikansk med min form for figurativt indhold. Men så fandt jeg ud af, at jeg faktisk var meget europæisk og dansk og meget nuanceret og kompleks i et mix af alle mulige slags meddelelsesformer med ord, mønstre, figurer – og det fik jeg utroligt meget kritik af, fordi de sagde: ’For fanden, du er jo klassisk uddannet, og du kan virkelig godt male, så hvorfor finder du ikke bare et ordentligt motiv og går linen ud i stedet for bare hele tiden at sløre, hvad du egentlig vil i sådan et postmoderne mix’.

Det havde selvfølgelig været rart at få en hel masse ros, men på den anden side var jeg jo også kommet for at få et blik udefra – og det fik jeg virkelig også. Og sjovt nok, da jeg kom hjem derfra, fik jeg virkelig øje på et dukkehus, som jeg havde købt second hand i

Kolding, hvor jeg kommer fra. Jeg begyndte at kigge ind ad vinduer og døre i det her dukkehus og tænkte, at måske er her et meget godt motiv – et meget præcist, perspektivisk rum fyldt med tapetmønstre og arkitektonisk stringens. Og så har der også en fortættet, psykologisk atmosfære, som jeg savnede, når jeg lavede noget, som var meget abstrakt. Men begge niveauer var der, og jeg faldt straks ’i gryden’, for her var et felt, hvor jeg kunne udfolde alle mine forskellige tilbøjeligheder og skabe mit eget billedrum Selvfølgelig står jeg også meget på skuldrene af malere som Hammershøj, men kunne alligevel finde en anden vinkel på interiørmaleriet. Her var der virkelig nogle muligheder. Og så har jeg senere lavet det i utallige variationer, for jeg begyndte at bygge mine egne rum, som havde flere abstrakte lag i sig end de dukkehuse, der minder meget om rigtige huse, vi bor i’.

Impact interview med Anette Harboe Flensburg

DU VIRKER MEGET KONSISTENT I DIT KUNSTNERISKE VIRKE, MEN HAR DU NOGENSINDE FØLT DIG FANGET I ”RUMMET”– OG ØNSKET AT LAVE NOGET HELT ANDET? SKIFTE SPOR?

Jo, absolut, selv om jeg også har bevæget mig rigtig meget rundt i de her rum og bygget dem op på mange forskellige måder med stof, plader, træ og der indimellem har været meget natur i mine billeder. På min seneste museumsturne fokuserede jeg meget på natur i mine billeder – hvor man kunne kigge ud af rummet. Jeg lavede fx nogle meget store panoramavinduer, hvor rummet nærmest blot var en ramme omkring landskabet. Det var meget udfordrende for mig lige pludselig ikke at se det hele gennem et rum.

DET GIVER VEL OGSÅ EN SLAGS NY GNIST – ET NYT PERSPEKTIV?

Ja, for så bliver det jo meget tydeligt for en, hvad det er, det dér rum faktisk gør, og hvorfor bliver det lige pludselig sværere bare at lave et træ, når der ikke er et rum foran det. Og det havde jeg selvfølgelig rigtig mange overvejelser omkring, for jeg bruger jo rummet til at spænde et felt op mellem det organiske og det arkitektonisk stramme. Og også det her med – som naturvidenskabsfolk – at se på virkeligheden gennem et særligt apparat, hvor resultatet afhænger meget af, hvilke apparat man vælger. Jeg har hele tiden haft en følelse af, at mine rum har været et bestemt måde at spørge til virkeligheden på, hvor det at lave rene landskabsbilleder simpelthen bare er et andet projekt, som peger på noget andet.

OG HVOR STÅR DU SÅ I DAG?

Se, det er jo virkelig et godt spørgsmål, for jeg gjorde faktisk det – apropos det at prøve noget andet – at jeg lejede et lokale inde på Tagensvej i København, hvor jeg brugte et års tid på at bygge en installation op med en stor reol, som jeg selv havde været med til at designe. Der har jeg lavet en slags wunderkammer med en masse forskellige objekter –sten, æsker, billeder osv. – alle mulige mærkelige ting, som jeg per intuition har samlet på loppemarkeder og i naturen gennem mange år. På en eller anden mærkelig måde kan der faktisk godt være en slags rød tråd i det, og det havde jeg lyst til at få sat i spil sammen med nogle malerier. Så jeg lavede en hel stak malerier, som jeg har lagt ned i skuffer eller stillet på reolen. Og der er en del billeder, som er meget anderledes, bl.a. en serie af liggende piger, og en del kjoler og slør. Det var en fantastisk erfaring for mig, og nu står jeg tilbage med rigtig mange erfaringer fra denne oplevelse, som jeg gerne vil integrere og bruge videre. Foruden at finde nye motiver og måder at male på er jeg også begyndt at male på træplader og på bagsiden af lærreder – og det giver bare et andet udtryk, hvor fx årerne i træet begynder at spille med i udtrykket. Og det er dér, jeg føler, at fornyelsen skal være – det at jeg lader materialerne spille lidt mere med. Så jeg har en masse forskellige eksperimenter kørende i øjeblikket. Jeg maler fx også på gamle billeder, hvor der ligger en masse struktur i forvejen – og jeg vender lærredet om og maler på bagsiden, ligesom Francis Bacon altid gjorde, fordi så suger lærredet på en anden måde, og der opstår sådan en uldenhed og farveintensitet. Sådan noget malernørderi kan faktisk rykke tingene rigtig meget.

ER DET NOGET, VI KAN KOMME

TIL AT SE?

Ja, nu skal jeg faktisk først til at lave et portræt af biskoppen fra Haderslev, hvilket også er en ret ny udfordring, men hun har bedt mig om det, fordi hun gerne ville have, at rummet omkring hende, den smukke domkirke, kom til at spille en større rolle. Og hendes meget smukke messehagel. Det skal jeg lave inden midten af juni, hvor der er indvielse af det.

Det næste bliver så også at jeg skal lave en lille soloudstilling på mit svenske galleris stand på CHART 2023 messen på Charlottenborg (25.–27. august). Så det er de to ting, jeg lige nu arbejder på.

Garten, die Malschule sowie Café und ursprünglichen Landschaft zum Erleben,

Ausstellung, der Garten, die Malschule sowie Café und inmitten der ursprünglichen Landschaft zum Erleben, Verweilen

67. ÅRSUDSTILLING 2023

Bildersaal

Bildersaal