2 minute read

”KUNST KAN FORÆRE DIG MAGI OG LIVSKRAFT”

Den ukronede danske modekonge Uffe Buchard har skiftet modebranchen ud med et nyt fokus på indretning og kunst. Han er i dag kreativ direktør i Darling Creative Studio samt stifter og ejer af The Darling Art & Design Guesthouse, hvor han mikser klassisk dansk design med progressiv dansk samtidskunst. For ham er kunst inspirerende, magisk og livsbekræftende.

EFTER 20 ÅR LUKKEDE I SIDSTE ÅR

DANSK MAGAZINE. HVORDAN HAR

TIDEN VÆRET DEREFTER?

Det havde været planlagt i et par år, at vi ville lukke magasinet for at få mere tid til andre ting, men vi havde lyst til at runde de 20 år af forfængelige årsager. Det betød, at jeg havde tid til at vænne mig til tanken. Og det betød, at DANSK Magazine kunne lukkes med ynde og værdighed. Og et ordentligt brag af en fest.

Min tid er hurtigere end ventet blevet opslugt af andre ting som for eksempel vores Art & Design Guesthouse The Darling og ikke mindst det store skridt jeg har taget over i kunstens verden. Så nogen pause fik jeg aldrig. Selvfølgelig savner jeg at kreere de her vanvittige, eskapistiske avantgarde-modebilleder for et internationalt publikum, men samtidig havde jeg brug for at komme videre med noget andet, der er begyndt at fylde mere hos mig.

HVAD OPTAGER DIG LIGE NU?

Jeg er fortsat optaget af moden – vi har for eksempel lige iscenesat et gigantisk CIFF-show under modeugen i anledning af modemessens 30-års jubilæum – men det er mere ideen, scenografien, castingen og musikken, der optager mig end selve moden. Jeg er optaget af at skabe universer og stemninger, der tager udgangspunkt i tiden.

Lige nu beskæftiger jeg mig mest med udvidelsen af The Darling til dobbelt størrelse og dermed kurateringen af den kunst, der skal samles og siden sælges derfra.

BILLUND BODESIGN BIRKERØD OLSSONMØBLER BIRKERØD INTERIEUR&DESIGN BRENDERUP WERENBERGBOLIGHUS BRØNSHØJ BRDR.FRIISMØBLER CHARLOTTENLUND DAMGAARDTÆPPER EGÅ TENDENSBOLIG ESBJERG INGVARDCHRISTENSEN FREDERIKSHAVN HEILEMØBLER HERLEV GARANT HERNING HAUS HOLSTEBRO LIVINGMØBELSTUDIO HORSENS JACOBSENPLUS HØRSHOLM KJÆRHOLMS KOLDING INDBO KOLLUND KOLLUNDMØBLER KØBENHAVN VESTERGAARDMØBLER KØBENHAVN ILLUMSBOLIGHUS KØBENHAVN NYTIBO KØBENHAVN PAUSTIAN LEM SLOTSMØBLER LYNGBY

”KUNST KAN FORÆRE DIG

MAGI OG LIVSKRAFT”

HVAD ER TANKERNE BAG THE DARLING?

Tanken er at samle alt det bedste danske design fra mestre som Arne Jacobsen, Finn Juhl, Børge Mogensen, Poul Kjærholm, Hans Vegner, Verner Panton og Poul Henningsen og mikse det sammen i en balanceret indretning i et af Københavns historiske huse. Legendariske brands som B&O, Royal Copenhagen og Georg Jensen indgår naturligt også i mikset sammen med nyere danske top brands som Københavns Møbelsnedkeri, Toni Copenhagen og File under Pop for bare at nævne nogle få.

Det smukke danske design og håndværk får æstetisk baghjul af skiftende progressiv dansk samtidskunst og danner rammen om to individuelle og meget personlige ”recidences” på henholdsvis 100 og 70 kvadratmeter, hvor du som design- og kunstelsker kan overnatte eller booke en private dinner. Vi har fået overvældende god modtagelse hos den internationale presse med artikler i alt fra New York Times, Monocle og Financial Times, og vi har haft spændende gæster boende fra det meste af verden, så The Darling er et koncept, vi vil blive ved med at udvikle.

UD OVER THE DARLING HAR DU OGSÅ STIFTET DARLING CREATIVE STUDIO, HVOR DU BLANDT ANDET ARBEJDER MED INDRETNINGSOPGAVER. HVAD DRAGER DIG I FORHOLD TIL INTERIØR OG DESIGN?

Når jeg har bevæget mig mere over i interiør og design, handler det i bund og grund om, at det er der, min egen interesse ligger. Det er jo fedest at beskæftige sig med det, der får en op at køre, for så bliver man typisk også god til det. Derudover er jeg blevet træt af besættelsen af ”det nye” i modebranchen Specielt, når det såkaldt ”nye” er noget, jeg har set tre-fire gange før, i de 30 år jeg har arbejdet i modebranchen. Mine værdier har også ændret sig. Jeg er ikke tilhænger af, at vi skal se ud på en bestemt måde fra den ene til den anden sæson. Jeg er ikke enig i præmissen. Så jeg befinder mig godt med områder, hvor tingene er lidt mere originale og mere langtidsholdbare.

This article is from: