1 minute read
Det veganske TYSKLAND
Tyskland byder alle slags mennesker velkommen på deres spisesteder, der tager højde for flere forskellige kostvaner. Og da vegansk og vegetarisk mad vinder større og større indpas hos mange mennesker, har en række restauranter og caféer efterhånden lækre tilbud til dem, der lever en vegansk eller vegetarisk livsstil.
Bon appetit!
HAMBORG Lebeleicht
Denne veganske restaurant er en af de smukkeste, Hamborg har. Her hersker en hyggelig atmosfære, hvor du kan få en god bid mad og en sund dosis koldpresset grøn juice, en smoothie eller et sundhedsskud i form af ingefær, gurkemeje mm. Det meste af maden er vegansk, men vær opmærksom på, at nogle af drikkevarerne indeholder komælk eller honning. Lebeleicht har et godt udvalg af morgenmad og frokost, herunder smoothie skåle, supper, salater og sandwich.
Besøg: Eppendorfer Baum, 20249 Hamburg, Tyskland
BERLIN
En bid af Italien på La Stelle Nera
Hvem kan ikke lide pizza? Har du en forkærlighed for pizza og søger et sted, som tilbyder lækre veganske pizzaer, der smager så englene synger, er stedet her lige noget for dig. På denne restaurant og pizzeria, La Stelle Nera, finder du originale napolitanske pizzaer tilberedt i brændeovn, hjemmelavet pasta og friske salater, italienske desserter og en nævneværdig espresso. Her er alt på menukortet 100 % vegansk - selv osten, så du kan roligt bestille lige, hvad dit veganske hjerte begærer.
Besøg: Leykestraße 18, 12053 Berlin-Neukölln, Tyskland
burgere hos Lia’s Kitchen
Hold øje med Lia´s Kitchen, hvis du befinder dig i Berlin og har lyst til at have en kødfri dag uden at gå på kompromis med smagen. Denne café, der ligger på en naturskøn gade på grænsen til Mitte og Prenzlauer Berg, er 100 % vegansk og laver salater, burgere og de bedste fritter. Sammen med deres frokost- og aftensmuligheder serverer Lia også frugt og grøntsagspakket smoothies serveret i massive ølkrus.
Besøg: Kollwitzstraße 47, 10405 Berlin, Tyskland