1 minute read

VELGØRENHED Else er frivillig: ”AT VÆRE NOGET FOR ANDRE ER VOLDSOMT MENINGSFYLDT”

DET ER IKKE LUTTER LAGKAGE AT VÆRE FRIVILLIG. MEN DET ER DET HELE VÆRD.

Da Else Værum Zäll gik på pension, smøgede hun ærmerne op og meldte sig som frivillig i Røde Kors. Tre et halvt år senere er hun aktivitetsleder på to frivilligprojekter og bruger 2-5 timer om ugen i den gode sags tjeneste.

”Som tidligere sygeplejerske og underviser ville jeg gerne bruge mine erfaringer til noget fornuftigt i min pensionisttilværelse. At fjerne fokus fra sig selv og være noget for andre mennesker er voldsomt meningsfyldt og samtidig utrolig afstressende i en tid, hvor der ellers er så mange krav. Samtidig kan jeg se, hvor meget det betyder for de mennesker vi besøger og dem, som aflastes,” fortæller hun.

Alle Fortjener En God Snak

Else Værum Zäll leder dels aktiviteter og frivillige i Røde Kors Aarhus’ pårørendestøtte, dels er hun i færd med at starte et nyt projekt, der skal skabe gode og hyggelige stunder og aktiviteter for demente beboere på plejecentrene.

”Demente har samme behov for nærhed, gode snakke og oplevelser som alle os andre, og her kan vi byde ind og aflaste personalet. Desværre har det været svært at finde frivillige til denne aktivitet, på trods af vi giver nye frivillige den uddannelse og ballast der skal til for at omgås mennesker med demens.”

En Del Af F Llesskabet

Med flere og flere ensomme ældre er der behov for frivillige som Else. Til en gåtur, en snak eller til bare at være der. Men glæden er gensidig, pointerer hun.

”Det er berigende at være besøgsven, men det kan også være ensomt. Derfor gør vi også meget ud af at skabe et fællesskab, hvor vi kan udveksle erfaringer og have et socialt sammenhold,” siger hun og fortsætter:

”Det er fantastisk at besøge en 90-årig murersvend, som har en livshistorie, der siger spar 2. Eller at se hvordan pårørende til demente får fornyet energi ved at forlade hjemmet et par timer for at gå til vandgymnastik. Der hvor det gør ondt er, når du kan høre desperationen for mere menneskelig kontakt og samtidig ikke kan imødekomme alle de behov, der er,” slutter hun.

This article is from: