2 minute read

Et år med PFA Klima Plus

Et år med PFA Klima Plus har givet gevinster for både afkast og klima

For et lidt over et år siden lancerede vi den mere klimavenlige pensionsopsparing, PFA Klima Plus, og det er en god anledning til at gøre status. Rigtig mange af vores kunder har taget godt imod opsparingsløsningen, hvor næsten 6 mia. kr. nu arbejder ekstra hårdt for klimaet.

PFA Klima Plus gør det muligt for dig at spare op til pension med ekstra fokus på klimastærke investeringer og uden at gå på kompromis med afkastet. Opsparingen er udviklet i tæt dialog med vores kunder, og udgangspunktet er, at det skal være både enkelt og fleksibelt at spare mere klimavenligt op til sin pension. Det fortæller Jens Johan Nordentoft, der er kundechef i PFA.

”PFA Klima Plus er en del af det eksisterende markedsrente-univers, PFA Plus, og ligesom du i dag selv vælger investeringsprofil og dermed hvor meget risiko, du ønsker at spare op med, så kan du også selv vælge, hvor stor en del af din opsparing der skal placeres i PFA Klima Plus. Det sker nemt og enkelt via investeringsguiden på mitpfa.dk,” siger han.

Investeringsvalg og forventninger til det langsigtede afkast

PFA Klima Plus har samme langsigtede risikoniveau og forventede langsigtede afkast som PFA Plus, ligesom den automatiske risikonedtrapning vil ske på samme måde. Selvom forventningerne til det langsigtede afkast er de samme, vil PFA Klima Plus særligt på den korte bane give anledning til større udsving i afkastet, da investeringsuniverset er mindre og derfor spredt på færre aktiver.

”Her et år efter vi lancerede PFA Klima Plus, kan vi se, at de kunder, der har vægtet klimaet højt på pensionsopsparingen,

er dem, som er blevet bedst belønnet på afkastet. Alt efter tidshorisont og risikoprofil har det givet afkast på op mod 10,4 %,” fortæller Jens Johan Nordentoft.

Klimahensyn vejer tungt, men står ikke alene

PFA Klima Plus skal sikre det bedst mulige afkast, men opsparingen bygger også videre på PFA’s arbejde med ansvarlige investeringer, hvor vi vurderer klimahensyn sammen med hensyn til sociale og ledelsesmæssige forhold – det der kaldes ESG (Environmental, Social and Governance).

”Ligesom med investeringerne i PFA Plus vil investeringerne i PFA Klima Plus blive vurderet i forhold til ESG. Forskellen er derfor, at klimahensynet vil spille en større rolle i udvælgelsen af særligt aktieinvesteringerne, og derfor er der fx ingen direkte investeringer i olie, kul og gas i PFA Klima Plus,” fortæller kundechefen.

Tre konkrete klimamål

Klimamålsætningen i PFA Klima Plus bygger på tre konkrete mål, der handler om at investeringerne skal udlede 60 % mindre CO2 end verdensaktieindekset, og at PFA Klima Plus skal være CO2-neutral i 2025 og CO2-negativ i 2030.

”Det går godt på CO2-regnskabet, for sidste gang vi opgjorde CO2-udledningen, lå vi 77 % under verdensaktieindekset. Og det arbejder vi videre på at gøre endnu bedre, så vi også når de ambitiøse målsætninger for 2025 og 2030,” slutter Jens Johan Nordentoft.

Skal din pension også på ekstra hårdt arbejde for klimaet?

På Mit PFA kan du prøve Investeringsguiden og se, om en del eller hele din pension i PFA skal på ekstra hårdt arbejde for klimaet og placeres i PFA Klima Plus. Det er naturligvis helt frivilligt.

This article is from: