3 minute read

Referat af ordinær generalforsamling

Tirsdag den 12. oktober 2021 kl. 16.15 i kantinen på rådhuset

Formanden Vibeke Bredsdorff Sørensen bød velkommen.

1. Valg af dirigent

Formanden forslog Bo Hansen som dirigent. Bo Hansen blev valgt som dirigent for generalforsamlingen.

Dirigenten gennemgik formaliteter og konstaterede, at generalforsamlingen var korrekt indkaldt.

Dirigenten nævnte endvidere, at der på generalforsamlingen også vil være bortlodning af ferielegater (det fremgik ikke af dagsordenen).

Næstformand, Majbritt Berlau fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, holdt en hilsetale.

2. Formanden aflægger beretning

- Formanden ved Vibeke Bredsdorff Sørensen afgav sin mundtlige beretning og nævnte bl.a.:

- Gentofte Kommune og de faglige organisationer har i samarbejde klaret sig igennem Corona ved bl.a. ved at indgå aftaler om fleksibilitet et godt resultat hjem til Gentofte Kommunalforening bl.a. ift. løn og pension.

- Vibeke rettede en stor tak for et mangeårigt samarbejde med den afgåede borgermester Hans Toft.

- I forhold til arbejdsforholdene i kommunen nævnte formanden mangel på god personaleledelse. Blandt andet når det drejer sig om den daglige ledelse.

- AC’erne vil have de stillinger, der er dækket af vores overenskomst. Formanden understregede, at vores medlemmer er uddannet og i øvrigt kan tage videre- og efteruddannelse.

- I Fagbevægelsen Hovedorganisation har Gentofte Kommunalforening god indflydelse. En indflydelse, der kræver arbejde på både indre og ydre linjer.

- Gentofte Kommunalforening vil gerne sætte fokus på godt arbejdsmiljø.

3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab for året 2020

Jane bekendtgjorde, at hun havde haft udfordringer, og at alle beholdninger nu stemte efter en korrektion vedrørende GKF’s mellemregning med AKUT-fonden.

Der var blandt deltagerne spørgsmål til posten for renteindtægter i GKF’s regnskab og Garantifondens regnskab. Henning mente ikke, at der kunne være renteindtægter i det ene regnskab og renteudgifter i det andet, til hvilket Jane Christensen kommenterende: Det er forskellige obligationsbeholdninger med forskellige renter og afkast, og at kontoudtogene udviste beholdningen - hvilket Henning accepterede.

Ligeså var der en ’teknisk’ bogføringsfejl i forhold til bogføring af ferielegaterne, som ikke blev udbetalt fysisk i året 2020 pga. Covid-19, da GKF ikke kunne afholde generalforsamling som planlagt. Udgiften til ferielegaterne var kendt og skulle være bogført som skyldige på status 2020, hvilket Jane Christensen var enig i.

Merete Dyrlund ønsker en synlig og åbenhed og foreslog, at der var en kolonne fra det forrige år, så det er lettere at se forskellene mellem regnskab og budget.

Merete Dyrlund foreslog, at der blev vedtaget/udarbejdet en gavepolitik, så det er åbnet for medlemmerne, hvad der gives gaver til. Merete Dyrlund foreslog, at der blev vedtaget/udarbejdet en forplejningspolitik for Gentofte Kommunalforening.

Budgettet for 2021, som blev godkendt på generalforsamlingen 2020, skulle have været korrigeret fra 50.000 til 100.000 for udgiften til ferielegaterne, da der reelt sker dobbelt udbetaling i 2021.

Regnskabet 2021 vil således have en budgetoverskridelse på kontoen for ferielegaterne på 50.000 kr.

Afstemning for regnskab 2021. For stemte 54, 26 imod og 15 undlod at stemme.

4. Vedtagelse af budget 2022 samt kontingent

Budget 2022 blev godkendt uden bemærkninger.

5.Behandling af indkomne forslag

Ingen indkomne forslag.

6. Valg 6.a. Valg af kasserer:

Jane Christensen valgt.

6.b. Valg af bestyrelsesmedlemmer:

Lisbet Elkjær ønskede ikke genvalg som bestyrelsesmedlem grundet pension. Peter Kromann, Søren Juul og Gitte Klinch Andersen fik genvalg til bestyrelsen. Sussi Brimheim og Hanne Gaerlan blev nyvalgt til bestyrelsen.

6.c. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen:

Louise Corneliussen og Anette Fabricius blev valgt.

6.d. Valg af revisorer: Carsten Graa blev valgt.

6.e. Valg af revisorsuppleant:

Ib storm Pedersen blev valgt.

7. Bortlodning af ferielegater

Formand for Frederiksberg Kommunalforening, Nee Mariane Attle, udtræk med hjælp fra sekretær Pia Midtgaard ferielegater til følgende medlemmer: Ann Wendel, Flemming Anderberg, Berit Pastoft, Suzanne Aae Jensen, Anni Engvej, Birgitte Hansen, Helle Lotte Pedersen, Lisette Lindtoft, Jan Sylvest og Jacqueline Erichsen.

Der er nu tre legater, som man kan blive indstillet til.

8. Uddeling af legater

Line Kongsted fik Borgmester Aage. E. Jørgensens legat

9. Eventuelt

Merete Dyrlund redegjorde for, at hun havde været undersøgende i forhold til det med foreningens kørselsgodtgørelsen. Formanden fortalte, at Gentofte Kommunalforening ikke er en del af kommunen, men selv beslutter retningslinjer for driften.

This article is from: