REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag den 12. oktober 2021 kl. 16.15 i kantinen på rådhuset
Formanden Vibeke Bredsdorff Sørensen bød velkommen.
1. Valg af dirigent Formanden forslog Bo Hansen som dirigent. Bo Hansen blev valgt som dirigent for generalforsamlingen. Dirigenten gennemgik formaliteter og konstaterede, at generalforsamlingen var korrekt indkaldt.
Dirigenten nævnte endvidere, at der på generalforsamlingen også vil være bortlodning af ferielegater (det fremgik ikke af dagsordenen). Næstformand, Majbritt Berlau fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, holdt en hilsetale.
2. Formanden aflægger beretning - Formanden ved Vibeke Bredsdorff Sørensen afgav sin mundtlige beretning og nævnte bl.a.:
- Gentofte Kommune og de faglige organisationer har i samarbejde klaret sig igennem Corona ved bl.a. ved at indgå aftaler om fleksibilitet - Ved OK-21 blev der forhandlet
10
et godt resultat hjem til Gentofte Kommunalforening bl.a. ift. løn og pension.
- Vibeke rettede en stor tak for et mangeårigt samarbejde med den afgåede borgermester Hans Toft.
- I forhold til arbejdsforholdene i kommunen nævnte formanden mangel på god personaleledelse. Blandt andet når det drejer sig om den daglige ledelse. - AC’erne vil have de stillinger, der er dækket af vores overenskomst. Formanden understregede, at vores medlemmer er uddannet og i øvrigt kan tage videre- og efteruddannelse. - I Fagbevægelsen Hovedorganisation har Gentofte Kommunalforening god indflydelse. En indflydelse, der kræver arbejde på både indre og ydre linjer.
- Gentofte Kommunalforening vil gerne sætte fokus på godt arbejdsmiljø. 3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab for året 2020 Jane bekendtgjorde, at hun havde haft udfordringer, og at alle
beholdninger nu stemte efter en korrektion vedrørende GKF’s mellemregning med AKUT-fonden.
Der var blandt deltagerne spørgsmål til posten for renteindtægter i GKF’s regnskab og Garantifondens regnskab. Henning mente ikke, at der kunne være renteindtægter i det ene regnskab og renteudgifter i det andet, til hvilket Jane Christensen kommenterende: Det er forskellige obligationsbeholdninger med forskellige renter og afkast, og at kontoudtogene udviste beholdningen - hvilket Henning accepterede. Ligeså var der en ’teknisk’ bogføringsfejl i forhold til bogføring af ferielegaterne, som ikke blev udbetalt fysisk i året 2020 pga. Covid-19, da GKF ikke kunne afholde generalforsamling som planlagt. Udgiften til ferielegaterne var kendt og skulle være bogført som skyldige på status 2020, hvilket Jane Christensen var enig i. Merete Dyrlund ønsker en synlig og åbenhed og foreslog, at der var en kolonne fra det forrige år, så det er lettere at se forskellene mellem regnskab og budget.