04 D E C EM B E R 2 021
NYTÅRSHILSEN FRA BORGMESTEREN SIDE 4
STÅ STÆRKERE ØKONOMISK, HVIS LEDIGHEDEN EN DAG RAMMER SIDE 15
FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING SIDE 6
Der er et ikke kun stort, men kæmpe behov for, at der tages videreuddannelse, så derfor opfordres I til, når I har MUS-samtaler at tage initiativ til, at jeres kompetenceplan bliver drøftet og der bliver lagt en handleplan for det videre forløb.
SIDE 3
GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening
HUSK
Ekstra Genera ordinære lforsam linger 5. jan. o g 2. f eb. 202 2
INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING Der indkaldes til generalforsamling onsdag den 27. april 2022 kl.16.15 i rådhusets kantine
INDHOLD Leder 3 Nytårshilsen til Gentofte Kommunalforenings medlemmer 4 Formandens mundtlige beretning 6 Referat af ordinær generalforsamling 10 Nye i bestyrelsen 12 Vil du være tillidsrepræsentant / suppleant i GKF 13 Stå stærkere økonomisk, hvis ledigheden en dag rammer 14 Indkaldelse til ekstraordinære generalforsamlinger 15 Gentofte Kommunalforening Forhandlingsberettiget fagforening Værelse 341, Gentofte Rådhus 2920 Charlottenlund
Formand: Vibeke Bredsdorff Sørensen Tlf. 39 98 39 61 E-mail: vib@gentofte.dk
Tlf. 39 98 39 60 / 39 98 39 62 E-mail: gkf@gentofte.dk
Næstformand: Gitte Klinch Andersen Tlf. 39 98 33 12
Kontortid: Mandag-fredag kl. 9:00-11:30 og 12:30-14:00 www.g-kf.dk
DE ADL
Kontoret holder lukket fra d. 20/12-2021 til d. 31/12-2021 begge dage inkl.
Kasserer: Jane Christensen Tlf. 39 98 60 35 Øvrige medlemmer i bestyrelsen: Søren Juul Sussi Brimheim Martin N. Andersen Jane Christensen Hanne Gaerlan Peter Kromann Bent Seidelin
I
NE til næs te GKFNy t e r de n 3 . f e b r ua r 2 02 2 Fagblad for Gentofte Kommunalforening Redaktion: Vibeke Bredsdorff Sørensen (ansvarsh.) Søren Juul Martin N. Andersen Hanne Gaerlan (red. sekretær) Bent Seidelin Jane Christensen
Redaktionssekretær: Hanne Gaerlan Mail: jaco@gentofte.dk Artikler og indlæg til bladet skal afleveres til GKF´s kontor
Rådhuset er tilsluttet Dansk Fagpresseforening. Henvendelser vedrørende bladets levering, adresseændring osv. bedes rettet til foreningens kontor.
Issn 0900-9574
Vibeke Bredsdorff Sørensen Formand
,,
LEDER Så blev Kommunalvalget 2021 gennemført, og vores borgmester Michael Fenger blev genvalgt. Et stort tillykke skal lyde fra Gentofte Kommunalforening – vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde.
som har været skubbet eller lagt til side i forbindelse med Corona og alt, hvad det bragte med sig.
Samtidig har du også mulighed for at læse om vores to nye medlemmer af bestyrelsen Hanne Gaerlan og Sussi Brimheim, så du også kan lære dem bedre, at kende. Bestyrelsen glæder sig til samarbejdet med Hanne og Sussi.
Uddannelse er et af de punkter, som Gentofte Kommunalforening kommer til at sætte stor fokus på ikke kun i 2022 men også fremadrettet.
Længere inde i bladet kan du læse den nytårshilsen, som Michael Fenger har skrevet til medlemmerne af Gentofte Kommunalforening.
Og med håbet om mere normale tilstande på sigt håber Gentofte Kommunalforening også at kunne tilbyde både mere kursusvirksomhed for FTR/TR og flere medlemsarrangementer i form af gå-hjem-møder, så hold øje med vores hjemmeside og kalenderen…
På kontoret er der travlt med at komme i bund med de opgaver,
Der er et ikke kun stort, men kæmpe behov for, at der tages videreuddannelse, så derfor opfordres I til, når I har MUS-samtaler at tage initiativ til, at jeres
kompetenceplan bliver drøftet, og der bliver lagt en handleplan for det videre forløb. Jeg håber, at 2022 vil blive bedre, end 2020 og 2021 har været. Det har vi alle sammen brug for. Til sidst vil bestyrelsen, kontoret og jeg ønske jer alle sammen samt jeres familier en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Vi ses i 2022 til nye opgaver…
Vibeke Bredsdorff Sørensen formand
3
Nytårshilsen til Gentofte Kommunalforenings medlemmer 2021 nærmer sig sin afslutning – og sikke et år, vi kan sige farvel til. Corona-pandemien har endnu ikke sluppet sit greb, og hele året har været præget af skiftende restriktioner, hygiejneregler og omstillingsparathed ud over det sædvanlige.
Udligningsregningen med den medfølgende skattestigning for kommunens borgere, fastholdelse, rekruttering og sygefravær, unges trivsel og den omfattende grønne omstilling har også været blandt emnerne øverst på Gentofte Kommunes dagsorden i årets løb. Og så selvfølgelig november måneds kommunalvalg, der har sat et nyt hold for den politiske ledelse de kommende fire år – men det vender jeg tilbage til. Først vil jeg benytte lejligheden til at takke alle kommunens dygtige og engagerede medarbejdere for jeres ekstraordinære indsats i en ekstraordinær situation. Det er hele vejen rundt – både jer, der har direkte kontakt til vores borgere og jer, der arbejder i de understøttende funktioner.
Hver dag er I med til at sikre, at Gentofte er en veldrevet kommune med tilfredse borgere. Sammen har vi vist, at vi kan handle os igennem kriser. Og den handlekraft tager vi med os videre, når vi udvikler kommunen, så Gentofte fortsat er en attraktiv arbejdsplads og et godt sted at bo, leve og arbejde.
4
Samarbejdet med borgerne skruer vi endnu mere op for, når kalenderen om ganske kort tid viser 2022. Både opgaveudvalg og andre samarbejdsformer vil blive taget i brug for at sikre, at vi sammen med borgerne kan skræddersy gode og effektive løsninger for Gentofte Kommune. Jeg vil også fortsat lægge op til et solidt og bredt samarbejde på tværs af partierne i den nye kommunalbestyrelse, og jeg glæder mig til, at vi alle 19 trækker i arbejdstøjet efter nytår. 2021 har også været et år med mange nye udfordringer for mig personligt. Jeg har overtaget borgmesterkæden i en kommune, der har været politisk ledet med sikker hånd af min partifælle Hans Toft i næsten tre årtier. Og jeg er blevet taget utrolig godt i mod. Den hjælpsomhed, arbejdsglæde og stærke faglige kompetence, I har mødt mig med overalt i organisationen, har været overvældende. Mange tak for det. Med disse ord ønsker jeg alle Gentofte Kommunalforenings medlemmer og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde i det nye år.
Michael Fenger
Fagblad for Gentofte Kommunalforening
FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING 2021 Det kan være svært at skelne den ene dag fra den anden eller uge. De glider ind i hinanden. Jeg tror aldrig, at jeg har hørt så mange, der længes efter fællesskab og kollegerne, som nu. Der er også andre, der frygter hverdagen igen. At skulle møde ind på arbejde igen og være en del af fællesskabet. Covid19 har lavet mange ting om, som vi før tog for givet. Det er så meget, der er anderledes, og så mange arbejdsopgaver som bare er løftet, fordi arbejdet skal passes som hidtil, gerne krydret med nye ad-hoc opgaver som ingen havde fantasi til, at de skulle varetage for blot et år siden.
Måske lidt naivt så håber jeg, at når vi er blevet vaccinerede, at så bliver hverdagen nemmere. Måske kommer vi ikke helt tilbage til, hvor vi var, men vi har lært mange ting, mens vi har været hjemme og arbejde. Skype, Zoom og Teams er blevet en fast del af vores hverdag, og de nye ting fylder og udfordrer os. Men vi har lært det uanset, hvor vi har været ansat. Og så har vi vist, at vi er omstillingsparate, også når vi er pressede. OK21 blev forhandlet og kom i hus, de flest fagforeninger un-
6
der Forhandlingsfællesskabet sagde ja til både deres egne forhandlede overenskomster og til den forhandlede fællesoverenskomst. Tre organisationer sagde nej tak til det forhandlede; sygeplejerskerne, radiograferne og jordemødrene. De sidste hører under AC, der stemte ja til det hele.
I første omgang var alle spændte på, hvad dette betød for vores medlemmer. Det var en uvant situation. Men alt tegner til, at sygeplejerskerne og radiograferne lander i Forligsinstitutionen, hvor man vil gøre et forsøg på at lande et kompromis, alle kan leve med. Ellers tegner det til konflikt.
I 2021 er der både borgmesterskifte fra Hans Toft til Michael Fenger og et kommunalvalg. Fra GKF skal en kæmpe tak lyde for et godt og respektfuldt samarbejde gennem alle årene med Hans Toft. Hans Toft har altid stillet op, når vi har haft brug for det. Altid villig til at drøfte stort som småt med vores medlemmer til vores sammenkomster. Uanset hvornår tidligere medarbejdere er trådt fra, har Hans Toft aldrig glemt deres navn eller andre små personlige ting, som han gerne spørger ind til. Vi kommer
til at savne Hans Toft i hverdag og ved festlige lejligheder.
Nu bliver det Michael Fenger, som overtager stafetten indtil kommunalvalget og sikkert også derefter. Gentofte Kommunalforening glæder sig til samarbejdet og til, at fortsætte med udviklingen af Gentofte Kommune som arbejdsplads og samskabelsen i hverdagen. Det forpligter at være en kommune, som har deres egen fagforening og selvstændig forhandlingsret. Det er en forpligtelse, som Gentofte Kommune har løftet på fineste vis, og det regner vi i Gentofte Kommunalforening med vil fortsætte.
Senere i dag skal vi tage stilling til bestyrelsens forslag om at kunne afholde elektroniske generalforsamlinger, så vi ikke skal afvente, som vi har måtte gøre både ved generalforsamlingen 2020 og nu her ved generalforsamlingen 2021. Vores vedtægter var slet ikke parate til denne nye verden. Det har udfordret os, banker m.m., at der ikke var en afklaring, men vi er kommet igennem det på trods.
Selvom vi har været sammen hver for sig, så har der været
Så længe vi bevarer respekten for hinanden. Jeg er sikker på, at vi kommer godt ud på den anden side af dette her. Kan der ske noget uforudset igen? Ja, det kan der. Er vi forberedte til fingerspidserne? Ja, men alt kan ikke forudsiges, men vi – Gentofte Kommune - har bevist, at vi kan få tingene og borgernes hverdag til at fungere, også når vi virkelig står overfor det ukendte. Det er så supersejt gået.
travlt på kontoret. Der har været mange personalesager, der har krævet vores hjælp. Hjemmearbejdspladser i Covid-19-tiden har været årsag til en del bøvl. Daglig ledelse har også været en udfordring. Der mangler en skelnen imellem, hvad der er almindelig ledelse, og hvornår det er en tjenstlig samtale. Pr. 1/3 2021 er Personalejuristerne placeret under HR. Det tænker Gentofte Kommunalforening er en god ting. Allerhelst vil Gentofte Kommunalforening gerne have løst tingene, inden vi når til personalejuristerne, via dialog, men sådan kan det ikke blive altid.
Lige nu er der stort fokus på hverdagen og på at komme ordentligt tilbage igen i Gentofte Kommune. En ting skal vi tænke på, det er ikke kun medarbejderFagblad for Gentofte Kommunalforening
ne, der er blevet ramt af Covid19 – det er vi alle sammen. Politikerne, direktionen, lederne, medarbejderne og vores eksterne samarbejdspartnere er også.
Det overskud, som man kunne forvente, at andre har, er ikke en selvfølge. Medarbejderne kan være stærkere og mindre ramt end lederen, som har en ægtefælle, der har mistet sit job eller sin forretning - eller har mistet nogen tæt på. Derfor er min opfordring, at vores toleranceelastik strækkes længere, når vi møder vores medmennesker. Vi aner ikke, hvad der er sket, eller hvordan de har haft det. Vi har ikke prøvet at være i deres sko, men vi kan lytte så godt vi kan, og det er ok at sige, man ikke kan lytte mere.
Når vi har fået pusten, kommer der fokus i GKF på ledelse og lederuddannelse. Her har Martin Andersen en plads i Lederforum i FH, arbejdsmiljø og arbejdsmiljørepræsentanter under Gentofte Kommunalforening, fokus på vores valg af tillidsrepræsentanter i første kvartal i 2022, elever og elevuddannelserne, herunder praktikvejledere, uddannelse for vores tillidsrepræsentanter og ikke mindst uddannelse for vores medlemmer. Det er vigtigt og kan ikke siges nok. Vi skal uddanne os, så vi hele tiden er dem, som arbejdsgiveren vil bruge og give gode opgaver.
Lige nu står vi overfor, at AC’erne gerne vil have vores stillinger, men mangler vores uddannelse. En GKF’er er som regel uddannet på en handelsskole, to år i lære og enten Dansk Kommunalkursus 1 + 2 eller kommunomen. Dertil kommer akademi, diplom og masteruddannelser, som tages efterfølgende. Så vi
7
kan være veluddannede, eller vi kan blive det.
Voksenelever har vi mange af. De kommer med mange års erfaring, som vi også kan gøre god brug af i organisationen. Eleverne er vores kommende kolleger, som skal lære så meget som muligt, mens de er under oplæring. Derfor spiller uddannelsesstederne og pratikvejlederne en kæmpe rolle i, om eleverne og Gentofte Kommune som praktiksted og arbejdsgiver lykkes. Skal der udbydes uddannelse til dem, som skal være praktikvejledere, så nogle ting bliver mere strømlinede? Det er en stor og
8
forpligtende opgave at forme vores kommende kolleger.
Det er vores alle sammens ansvar at være med til at sikre fremtidens arbejdskraft i Gentofte Kommune. Kunne det ikke være fantastisk, hvis det var et hit at være elev i Gentofte Kommune? Hjælp os med at skabe fremtidens kollega.
2020 og starten af 2021 har været tiden, hvor der har været noget udskiftning på formandsposterne i andre fagforeninger, hvilket har gjort, at der skulle skabes nye relationer. Fx gik Anders Bondo Christensen for Danmarks Lærerforening på
pension, og ind kom Gordon Ørskov i stedet for. ABC har ledet mange forhandlinger for Forhandlingsfællesskabet og haft en stor stemme i fagbevægelsen.
Gennem årene er der også sket en forandring i den position som Gentofte Kommunalforening har. Vi er kommet ind i mange fora, som vi ikke havde adgang til før. Vi har sågar fået stemt formandsposter hjem til Gentofte Kommunalforening, både fordi vi kan, og fordi vi vil. Hvis Gentofte Kommunalforening vil have indflydelse, koster det både arbejde på de indre som de ydre linjer. Men ærligt
talt så er det sjovere at skrive invitationen end bare at komme til festen. Arbejdsmiljøet er gået fra gule sikkerhedsstrimler på gulvet, for at medarbejderne ikke skulle falde, til at fylde rigtigt meget på den enkelte arbejdsplads. Det psykiske arbejdsmiljø fylder utroligt meget. Jeg ved ikke, om det er fordi, man tidligere ”bare” bed tænderne sammen og arbejdede videre, eller tiden gør, at alle sten vendes.
Et er sikkert. Arbejdsmiljø er kommet på dagsordenen på en anden måde end tidligere, hvor det var punktet før evt., og alle gerne ville afslutte mødet.
Ofte er det sager, som fylder meget både for den enkelte men også for hele afdelinger. Nogle gange ved kollegerne godt, at det ikke er helt godt, og andre gange kommer det virkelig bag på både ledere og medarbejdere, at der er noget galt.
Hvordan kan vi få en naturlig tilgang til arbejdsmiljøet, så vi kan få talt om det i tide? Hvor det, at melde en ting som en arbejdsskade ikke ses som en plet på arbejdspladsen, men som en naturlig ting efter en utilsigtet hændelse. Det er gerne af vores fejl, at vi lærer noget, og på den måde er vi også med til at gøre vores arbejdsplads til en sikker arbejdsplads, både fysisk og psykisk. Hvis vi arbejder 37 timer om ugen, så skal vi arbejde 1924 timer på et år minus ferie, friFagblad for Gentofte Kommunalforening
dage inkl. Helligdage, så bliver det 1658 (1657,6). Det er mange timer, som vi har sammen på arbejdspladsen, og det skulle helst være nogle gode timer, vi har i hinandens selskab, og Gentofte Kommunalforening vil gerne sætte fokus på det nære arbejdsmiljø. Gennem året har vi i Gentofte Kommunalforening mange forskellige samarbejdspartnere både interne og eksterne. Jeg vil meget gerne her sige tak til alle vores samarbejdspartnere nævnt i ikke prioriteret rækkefølge:
Gentofte Kommune v. Torben Frølich Frederiksberg Kommunalforening – vores søsterorganisation
FH – her tænkes specielt på Lars Kehlet, Mette Terp og vores advokat Jeppe Wahl- Brink Forhandlingskartellet med alle vores nære organisationer KOS
PFA med Jens Nordentoft som vores primære kontaktperson FTF-A
Vores team på kontoret Pia og Kim som bare får tingene til at ske. Tak for godt engagement og gode grin. De får hverdagen til at være sjovere, når det hele kan være lidt vanskeligt. Tillidsrepræsentanterne – for deres daglige medvirken til, at Gentofte kommune er en god arbejdsplads. Og for at være der under hele denne mærkelige tid uden at tænke på jer selv først.
Til bestyrelsen for det almindelige arbejde og for de ekstra opgaver, der er kommet både internt og eksternt. For altid at være tilgængelige og gå en ekstra mil for medlemmerne. Det er - og har ikke været - et nemt år, men I har knoklet, og uden den ekstra indsats var vi ikke kommet i mål.
Alle har I en indflydelse på den hverdag, som Gentofte Kommunalforening er en del af, og som vi ikke vil undvære. Måske får vi ikke i det daglige sagt tak, som vi gerne vil, MEN vi mener det af hele vores hjerte – TAK for Jer og Jeres indsats/hjælp.
Med disse ord vil jeg slutte min mundtlige beretning. TAK
Forhandlingsfællesskabet
FK-K med Gordon Ørskov i spidsen Interesseforeningen
Tjenemændenes Forsikring
9
REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag den 12. oktober 2021 kl. 16.15 i kantinen på rådhuset
Formanden Vibeke Bredsdorff Sørensen bød velkommen.
1. Valg af dirigent Formanden forslog Bo Hansen som dirigent. Bo Hansen blev valgt som dirigent for generalforsamlingen. Dirigenten gennemgik formaliteter og konstaterede, at generalforsamlingen var korrekt indkaldt.
Dirigenten nævnte endvidere, at der på generalforsamlingen også vil være bortlodning af ferielegater (det fremgik ikke af dagsordenen). Næstformand, Majbritt Berlau fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, holdt en hilsetale.
2. Formanden aflægger beretning - Formanden ved Vibeke Bredsdorff Sørensen afgav sin mundtlige beretning og nævnte bl.a.:
- Gentofte Kommune og de faglige organisationer har i samarbejde klaret sig igennem Corona ved bl.a. ved at indgå aftaler om fleksibilitet - Ved OK-21 blev der forhandlet
10
et godt resultat hjem til Gentofte Kommunalforening bl.a. ift. løn og pension.
- Vibeke rettede en stor tak for et mangeårigt samarbejde med den afgåede borgermester Hans Toft.
- I forhold til arbejdsforholdene i kommunen nævnte formanden mangel på god personaleledelse. Blandt andet når det drejer sig om den daglige ledelse. - AC’erne vil have de stillinger, der er dækket af vores overenskomst. Formanden understregede, at vores medlemmer er uddannet og i øvrigt kan tage videre- og efteruddannelse. - I Fagbevægelsen Hovedorganisation har Gentofte Kommunalforening god indflydelse. En indflydelse, der kræver arbejde på både indre og ydre linjer.
- Gentofte Kommunalforening vil gerne sætte fokus på godt arbejdsmiljø. 3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab for året 2020 Jane bekendtgjorde, at hun havde haft udfordringer, og at alle
beholdninger nu stemte efter en korrektion vedrørende GKF’s mellemregning med AKUT-fonden.
Der var blandt deltagerne spørgsmål til posten for renteindtægter i GKF’s regnskab og Garantifondens regnskab. Henning mente ikke, at der kunne være renteindtægter i det ene regnskab og renteudgifter i det andet, til hvilket Jane Christensen kommenterende: Det er forskellige obligationsbeholdninger med forskellige renter og afkast, og at kontoudtogene udviste beholdningen - hvilket Henning accepterede. Ligeså var der en ’teknisk’ bogføringsfejl i forhold til bogføring af ferielegaterne, som ikke blev udbetalt fysisk i året 2020 pga. Covid-19, da GKF ikke kunne afholde generalforsamling som planlagt. Udgiften til ferielegaterne var kendt og skulle være bogført som skyldige på status 2020, hvilket Jane Christensen var enig i. Merete Dyrlund ønsker en synlig og åbenhed og foreslog, at der var en kolonne fra det forrige år, så det er lettere at se forskellene mellem regnskab og budget.
Merete Dyrlund foreslog, at der blev vedtaget/udarbejdet en gavepolitik, så det er åbnet for medlemmerne, hvad der gives gaver til. Merete Dyrlund foreslog, at der blev vedtaget/udarbejdet en forplejningspolitik for Gentofte Kommunalforening. Budgettet for 2021, som blev godkendt på generalforsamlingen 2020, skulle have været korrigeret fra 50.000 til 100.000 for udgiften til ferielegaterne, da der reelt sker dobbelt udbetaling i 2021. Regnskabet 2021 vil således have en budgetoverskridelse på kontoen for ferielegaterne på 50.000 kr.
Afstemning for regnskab 2021. For stemte 54, 26 imod og 15 undlod at stemme. 4. Vedtagelse af budget 2022 samt kontingent Budget 2022 blev godkendt uden bemærkninger.
Fagblad for Gentofte Kommunalforening
5.Behandling af indkomne forslag Ingen indkomne forslag. 6. Valg 6.a. Valg af kasserer: Jane Christensen valgt.
6.b. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Lisbet Elkjær ønskede ikke genvalg som bestyrelsesmedlem grundet pension. Peter Kromann, Søren Juul og Gitte Klinch Andersen fik genvalg til bestyrelsen. Sussi Brimheim og Hanne Gaerlan blev nyvalgt til bestyrelsen. 6.c. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen: Louise Corneliussen og Anette Fabricius blev valgt. 6.d. Valg af revisorer: Carsten Graa blev valgt.
6.e. Valg af revisorsuppleant: Ib storm Pedersen blev valgt.
7. Bortlodning af ferielegater Formand for Frederiksberg Kommunalforening, Nee Mariane Attle, udtræk med hjælp fra sekretær Pia Midtgaard ferielegater til følgende medlemmer: Ann Wendel, Flemming Anderberg, Berit Pastoft, Suzanne Aae Jensen, Anni Engvej, Birgitte Hansen, Helle Lotte Pedersen, Lisette Lindtoft, Jan Sylvest og Jacqueline Erichsen. Der er nu tre legater, som man kan blive indstillet til.
8. Uddeling af legater Line Kongsted fik Borgmester Aage. E. Jørgensens legat
9. Eventuelt Merete Dyrlund redegjorde for, at hun havde været undersøgende i forhold til det med foreningens kørselsgodtgørelsen. Formanden fortalte, at Gentofte Kommunalforening ikke er en del af kommunen, men selv beslutter retningslinjer for driften.
11
Nye i bestyrelsen
Hanne Gaerlan Jeg arbejder som tandklinikassistent i Gentofte Tandpleje. Jeg har været ansat siden 2009. Jeg er en del af tandplejens MED, AMG og TRIO. I 2014 blev jeg valgt som tillidsrepræsentant for klinikassistent. Derudover har jeg været arbejdsmiljørepræsentant siden 2012.
Sussi Brimheim Jeg arbejder som projektleder i Borgerservice, hvor mine hovedopgaver er implementering af nye selvbetjeningsløsninger og andre borgerrettede løsninger/opgaver. Jeg er medredaktør på den del af Gentofte Kommunes hjemmeside, som handler om Borgerservice, ligesom jeg arbejder med Informationssikkerhed og GDPR i Borgerservice. Jeg er uddannet inden for offentlig forvaltning (offentlig administrativ handelsuddannelse), som er suppleret med
12
en diplomuddannelse i offentlig ledelse og forskellige kursusforløb i og om projektledelse, coaching og kommunikation. Jeg har været ansat i Gentofte Kommune i 23 år – både som teamleder, projektleder og specialist. Jeg er tillidsrepræsentant for GKF-medlemmerne i Borgerservice. Mit fokus er det gode arbejdsliv, arbejdsmiljø og gode samarbejdsrelationer mellem ledere og medarbejdere. Det ser jeg frem til at bringe med ind i bestyrelsesarbejdet.
Jeg har derfor været en del af MED og AMG siden 2012 og er nu også en del vores TRIO.
Jeg har været suppleant til bestyrelsen i Gentofte Kommunalforening i fire år og ser nu frem til det videre samarbejde i bestyrelsen.
Vil du være tillidsrepræsentant/ suppleant i GKF? I 2022 skal der igen vælges tillidsrepræsentanter og suppleanter. Valget finder sted i marts.
Som tillidsrepræsentant repræsenterer du GKF. Du kender din arbejdsplads bedst og er oftest den, der får det første kendskab til eventuelle problemer. Problemer løses bedst lokalt! En tillidsrepræsentant spænder over mange funktioner og skal derfor besidde mange forskellige personlige kvalifikationer, herunder: · L oyalitet – både overfor GKF og arbejdspladsen · Troværdig
· F leksibel og med diplomatisk sans
· Engagement og aktiv deltagende
· Mod på at indgå i dialog – også på de svære ting · Resultatorienteret – lyst til forhandling på flere niveauer
· Deltager i relevant uddannelse for tillidsrepræsentanter Fagblad for Gentofte Kommunalforening
Desuden henv iser v i t il MED-håndbogen § 11, hvor tillidsrepræsentantens virke er uddybet. Her følger de vigtigste informationer om reglerne for valget. For nærmere uddybning henviser vi til MED-håndbogen.
Valgbarhed Valg af TR fremgår af MED-håndbogens § 10. Tillidsrepræsentanten vælges blandt medlemmer af GKF med mindst 1½ års tilknytning til kommunen. EUD-elever er ikke valgbare. Valget anmeldes skriftligt af GKF overfor kommunen.
Valgperiode Med det formål at styrke tillidsrepræsentantens muligheder for at udføre sit tillidsrepræsentantarbejde bedst muligt har GKF har besluttet, at valg af tillidsrepræsentanter og suppleanter vælges for mindst 4 år ad gangen.
Valget foretages inden udgangen af marts måned i lige år for en 4-årig periode med gyldighed efter førstkommende generalforsamling, der afholdes i april 2022.
Fællestillidsrepræsentanterne bliver efterfølgende udpeget blandt tillidsrepræsentanterne, ligeledes for en 4-årig periode. Er du kandidat? Synes du, det lyder spændende, og har du fået blod på tanden, så vil bestyrelsen i GKF anbefale dig at stille op som tillidsrepræsentant/suppleant. Hvis du ønsker at stille op som tillidsrepræsentant/suppleant, skal du kontakte GKF på mail: gkf@gentofte.dk eller telefon 3998 3960 senest den 23. februar kl. 12.00. Hvis der er flere kandidater til tillidsposten inden for det enkelte TR-område, skal der afholdes valg. Valget bliver afviklet i løbet af uge 10.
Hvis du har spørgsmål vedrørende valget, er du velkommen til at kontakte din tillidsrepræsentant eller GKF’s kontor. Under alle omstændigheder vil bestyrelsen anbefale dig at tage aktivt del i valget, da det er din mulighed for at få indflydelse på forholdene på din arbejdsplads.
13
STÅ STÆRKERE ØKONOMISK, HVIS LEDIGHEDEN EN DAG RAMMER Med en lønsikring hos FTFa er vejen til økonomisk tryghed banet. I tilfælde af ledighed dækker den nemlig op til 90 % af ens tidligere løn. En hverdag som ledig er en hverdag, som de fleste af os ikke bryder os om at tænke på. Men selvom ledigheden pt. er lav, så kan det ske, at man mister sit job. Og hvert eneste år sker det for nogle af os. Når ledigheden rammer, bliver regningerne som regel ved med at komme uændret, og mange ønsker heller ikke at ændre radikalt på hverken livsstil, bolig eller forbrug. Som ledig er man berettiget til dagpenge, hvis man er medlem af en a-kasse. Som reglerne er i dag, er satsen på 19.322 kr. om måneden i dagpenge. Det er for de fleste et dyk nedad i økonomien. Derfor kan det være en god ide at tegne en lønsikring. For et lavt månedligt beløb vil man, med en lønsikring hos FTFa, få mulighed for en dækning på helt op til 90% af din løn. På den måde kan man føle sig økonomisk tryg i perioden, indtil man igen er i arbejde. Prøv lønsikringsberegneren og læs mere om lønsikring hos FTFa her: https://www.ftfalonsikring.dk/
14
Hvad er lønsikring? En lønsikring dækker økonomisk, hvis man bliver ledig. Opfylder man indkomstkravene, kan man gennem lønsikringen få økonomisk støtte ved siden af sine dagpenge og derved supplere op, så ens indkomst ligner den, man havde i job. Med en lønsikring kan man få dækket op til 90 procent af sin løn og altså få en større økonomisk sikkerhed.
Hvad koster lønsikring? Prisen på lønsikring afhænger af ens indkomst og den månedlige forsikringsydelse, man ønsker. Den afhænger altså af dét, man tjener nu, og dét man ønsker at indbetale til sin lønsikring hver måned. Med en lønsikringsberegner kan man undersøge, hvilken lønsikring og pris, der passer bedst til ens situation og behov.
DAGSORDEN TIL EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLINGER ONSDAG DEN 5. JANUAR OG ONSDAG DEN 2. FEBRUAR 2022 BEGGE DAGE KL. 16.15 I KANTINEN PÅ RÅDHUSET (INDGANG GENNEM PERSONALEINDGANG VED KOMMUNESERVICE)
1. VALG AF DIRIGENT 2. ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE.
BESTYRELSEN INDKALDER TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING VEDRØRENDE ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE (SE VEDHÆFTEDE FORSLAG) TILMELDING SENEST 3. JANUAR 2022 KL. 12.00 TIL FØRSTE EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLING OG 31. JANUAR 2022 KL. 12.00 TIL ANDEN EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLING TIL GKF’S KONTOR. OBS TILMELDING ER BINDENDE OG PERSONLIG. VENLIG HILSEN BESTYRELSEN FOR GENTOFTE KOMMUNALFORENING
I PERIODEN SIDEN SIDSTE BLAD HAR GKF FÅET 11 NYE MEDLEMMER. VELKOMMEN I FORENINGEN
Opfordring Kære medlem. Hvis du ændrer navn, adresse, tlf. nr., mailadresse eller stopper i Gentofte Kommune, så vil det være en stor hjælp for vores søde sekretærer på kontoret, at du sender en mail eller kommer forbi med dine ændringer.
KONTINGENT Orlov Hvis du har fået barn og skal på barselsorlov, eller holder orlov uden løn, har du mulighed for at få nedsat kontingent til 175 kr. pr. måned. Kravet til dig er, at du giver GKF-kontoret besked om længden af din orlovsperiode, så vi kan ændre dit kontingent.
Fagblad for Gentofte Kommunalforening
I den del af orlovsperioden, hvor du har fuld løn fra Gentofte Kommune, bliver kontingentet trukket over din løn. Men den del af orlovsperioden, hvor du er på dagpenge, skal du selv indbetale kontingent til GKF. Kontingentet indbetales til GKF’s bankkonto i Lån & Spar bank, reg.nr. 0400 kontonummer 4014172721.
15
GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF GKF NYT SOM UDKOMMER I FEBRUAR 2022
GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening