GKF-Nyt_4_2024_final

Page 1


SIDE 4

Vigtigt for dig som medlem at vide er, at vores tillidsrepræsentanter har sendt et skema ud til dig, hvor du kan fortælle, hvorfor netop du skal komme i betragtning til mere i løn i år. Det skema bruges under lønforhandlingerne, så jo flere oplysninger jo bedre.

SIDE 3

Der indkaldes til generalforsamling onsdag den 8. april 2025 kl.16.15 i rådhusets kantine

INDHOLD

Nytårshilsen til Gentofte Kommunalforenings medlemmer

Med jobløftet vil vi være danmarksmestre i godt arbejdsmiljø

professionel rejse gennem datajunglen

Inspiration til et Bedre Fysisk Arbejdsmiljø

Gentofte Kommunalforening

Forhandlingsberettiget fagforening

Værelse 341, Gentofte Rådhus 2920 Charlottenlund

Tlf. 39 98 39 60 / 39 98 39 62 E-mail: gkf@gentofte.dk

Kontortid: Mandag-fredag kl. 10:00-11:30 og 12:30-14:00 www.g-kf.dk

Formand: Vibeke Bredsdorff Sørensen Tlf. 39 98 39 61 E-mail: vib@gentofte.dk

Næstformand:

Jane Christensen Grotkjær Tlf. 39 98 60 35

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

Redaktion:

Vibeke Bredsdorff Sørensen (ansvarsh.)

Søren Juul

Martin N. Andersen

Hanne Gaerlan

Sussi Brimheim

Jane Christensen Grotkjær

Gitte Klinch Andersen

Kontoret holder juleferie i perioden 18. december til og med 5. januar 2025

Redaktionssekretær:

Hanne Gaerlan Mail: jaco@gentofte.dk

Artikler og indlæg til bladet skal afleveres til GKF´s kontor

Kasserer:

Jane Christensen Grotkjær Tlf. 39 98 60 35

Øvrige medlemmer i bestyrelsen: Søren Juul

Sussi Brimheim

Martin N. Andersen Hanne Gaerlan Gitte Klinch Andersen

Rådhuset er tilsluttet Dansk Fagpresseforening. Henvendelser vedrørende bladets levering, adresseændring osv. bedes rettet til foreningens kontor.

Issn 0900-9574

LEDER

Mens vi hastigt nærmer os slutningen af 2024, er der fuld fart på lønforhandlingerne i hele Gentofte Kommunalforening. Der er mange, der skal forhandles, og det afføder en hel masse kalendergymnastik for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Vigtigt for dig som medlem at vide er, at vores tillidsrepræsentanter har sendt et skema ud til dig, hvor du kan fortælle, hvorfor netop du skal komme i betragtning til mere i løn i år. Det skema bruges under lønforhandlingerne, så jo flere oplysninger jo bedre.

Når lønforhandlingerne er overstået, er det din leder, som skal fortælle dig, om du har fået en lønforhøjelse, hvor meget din lønforhøjelse er på og fra hvornår, det er gældende. Det er også din leder, som skal fortælle dig, hvis du ikke har fået en lønforhøjelse, og hvorfor du ikke er kommet i betragtning, og hvad der skal til for, at du kan stige i løn.

Via din MUS-samtale og din Kompetanceudviklingsplan kan du og din leder finde ud af, hvor der skal sættes ind, for at netop dine kompetancer vedligeholdes og udvikles.

Desværre ved vi alle sammen også godt, at der ikke er et lønløft eller engangstillæg til alle hvert år, men fællestillidsrepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne knokler for at få så meget hjem til så mange som muligt.

A-kassen FTF-a, som Gentofte Kommunalforening samarbejder med, har lige holdt delegeretmøde. På dette møde stillede Carl Erik fra Frederiksberg Kommunalforening op til hovedbestyrelsen og Gitte K. Andersen fra Gentofte Kommunalforening som suppleant til hovedbestyrelsen. De blev begge valgt – stort tillykke - og jeg vil glæde mig til, at der også kan komme et nyt perspektiv på samarbejdet med FTF-a via Carl Erik og Gitte i vores blad.

Vores overenskomst er også ved at være færdig. Vi er i redigeringsfasen nu og håber, at vi inden længe er klar til, at den kan komme i trykken. Specielt i lyset af, at vi allerede i starten af 2025 skal begynde at tænke krav til OK26. Jeg ved ikke, om man allerede nu kan krydse fingre for, at den næste overenskomst vil blive en på tre år. Det er et kæmpe maskineri og en frygtelig masse mandetimer, der bliver brugt, hver gang vi laver en ny overens-

komst – så derfor må det vi laver godt holde mere end blot to år.

Jeg håber, at du vil læse artiklen fra vores kommunaldirektør Torben Frølich inde i bladet omkring Jobløftet. Det giver rigtig god mening, at budskabet om hvad Jobløftet er, og hvad det kan bruges til, kommer ud i alle kroge af vores organisation.

Nu varer det ikke så længe, før det er jul, og når det er jul, må man gerne ønske sig noget. For Gentofte Kommunalforening vil jeg ønske, at der vil komme flere medlemmer ind i vores fællesskab. Måske tænker du, hvad har det med mig at gøre? Jo, du kan måske være den, som introducerer en af dine kolleger til at blive medlem af Gentofte Kommunalforening, fordi du selv er glad for at være med i fællesskabet.

Til sidst vil jeg sige tak for 2024 – tak for sammenholdet - og på Gentofte Kommunalforenings vegne ønske dig og din familie en god jul samt et god og lykkebringende nytår.

Nytårshilsen til Gentofte Kommunalforenings medlemmer

Så står vi her ved afslutningen af endnu et år. Det kommende årsskifte markerer også, at vi nu har gennemlevet den første fjerdedel af det 21. århundrede. Når jeg kigger tilbage på de 25 år, der er gået, siden vi forlod 19-tallet, så kan jeg godt blive en anelse forpustet. Meget har ændret sig siden da – både globalt, national og lokalt. Men er der noget, der er konstant, så er det, at Gentofte stadig er et rigtig godt sted at bo og arbejde. Det er noget, vores borgere bemærker og sætter stor pris på. I år kan vi endda glæde os over, at vores omdømme blandt borgerne er målt til at være højere end i landets andre kommuner. Det viser, at borgerne ser og værdsætter den kvalitet, vi sammen leverer. Og det er en fantastisk anerkendelse af alle ansattes indsats – ikke mindst jeres, som jeg vil komme ind på senere.

Men først lige en tur op i helikopteren. Vi kan mærke en positiv forandring i de politiske vinde fra Christiansborg, hvor

der tales mere om frisættelse og tillid til medarbejderne. Det glæder mig, for jeg tror på, at når I får plads og frihed til at løse opgaverne ud fra jeres faglige vurdering, så skaber vi de bedste resultater for borgerne. I Gentofte skal vi også luge ud i unødvendige opgaver, så vi kan fokusere på det, der virkelig betyder noget. Kommunalbestyrelsen deler denne ambition og har sat fokus på, at vi sammen skaber de bedste rammer for kernevelfærden, og at vi prioriterer vores tid og kræfter, hvor det gavner mest.

Jeg tror på, at en arbejdsplads, hvor der er plads til at tale åbent om udfordringer, skaber de bedste betingelser for, at vi kan lykkes. Vi skal ikke være bange for at tale om det, der er svært, eller det, der ikke altid lykkes. For at vi kan udvikle os og finde nye løsninger, er det nødvendigt, at vi har en kultur præget af tryghed, hvor vi kan tage fat om de vanskelige emner og lære af dem.

Også derfor glæder det mig at se, at vores seneste trivselsmåling viser, at 9 ud af 10 medarbejdere trives og er glade for deres arbejde. Det er et flot resultat og et vidnesbyrd om det stærke sammenhold og den gode ånd, der præger arbejdspladserne i Gentofte Kommune. Både det gode omdømme blandt borgerne og den store medarbejdertilfredshed skyldes i høj grad jeres indsats. I, der er organiseret i GKF, spiller i kraft af jeres funktion en stor rolle i, at jeres kollegaer møder op med glæde og energi hver dag. Denne arbejdsglæde smitter også af på vores borgere, som oplever en kommune, der er klar til at hjælpe og løse deres behov med engagement og høj kvalitet.

Så endnu engang, tak for jeres engagement og professionalisme. I er med til at sikre, at både medarbejdere og borgere møder en kommune, de kan være stolte af. Det kræver dedikation og vilje, og det ser jeg hver dag, når jeg møder jer rundt om

i organisationen. Det er jer, der skaber rammerne for, at vi sammen leverer en høj kvalitet for borgere i alle livets faser – fra barn til voksen og til den ældre generation.

Med disse ord ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Jeg håber, I får tid til at nyde juledagene med jeres nærmeste og kommer godt og trygt ind i det nye år.

Med jobløftet vil vi være danmarksmestre i godt arbejdsmiljø

Sidste efterår satte vi Gentoftes jobløfte i verden. Det gjorde vi for at sikre ledere og medarbejdere et arbejdsliv, der passer til den enkeltes livsfase og behov. Fleksible og attraktive arbejdsrammer skal være med til at fremme trivsel og tilknytte medarbejdere i en tid med voksende mangel på kollegaer. Og det ser ud til at virke.

Det er ikke nyt – men desværre stadig sandt – at vi som resten af Danmark står foran en stor og kompleks udfordring i forhold til, hvordan vi kan sikre, at vi har kollegaer nok i fremtiden. Prognoserne er klare. Hvis vi ikke gør noget nyt, vil vi i 2030 mangle omkring 800 medarbejdere. Og det er både medarbejdere, der løser opgaver tæt på borgerne, og dem der arbejder i administrationen.

Flere strukturelle forhold ligger til grund for denne udfordring. Der er stort set fuld beskæftigelse i Danmark – nærmest alle kan få et job. Vi uddanner for få til velfærdsfagene – og de, der allerede er uddannede, vælger ikke nødvendigvis at arbejde i kommunerne.

For os i Gentofte er det også et vilkår, at det er dyrt at bo her. Kun ca. 23 % af medarbejderne bor i kommunen - i Gladsaxe er

det 37 % for at sætte Gentofte-tallet i perspektiv. Det betyder, at mange af os cykler forbi mange andre potentielle arbejdspladser på vej til arbejde. Det kræver altså et aktivt tilvalg at cykle hele vejen til Gentofte.

Et solidt fundament

Men noget af det, der kan gøre cykelturen værd, er, at vi i Gentofte står på et stærkt økonomisk fundament. Mens mange andre kommuner står overfor at skulle spare på centrale velfærdsydelser, er vi så heldige, at vi har en kommunalbestyrelse, som prioriterer tilknytning og tiltrækning højt, og de har derfor også afsat midler til netop det i budgettet for 2025-2026.

Kommunalbestyrelsen har blandt andet afsat 1 mio. kr. til at støtte de arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet er særligt udfordret. De har afsat 2,5 mio. kr. til at fortsætte indsatsen med at

sænke sygefraværet og udvikle indsatsen med at skabe rummelige arbejdspladser med jobmuligheder for nye typer medarbejdere. De har afsat 2,5 mio. kr. til kompetenceudvikling for både medarbejdere og ledere. Og de har afsat 1 mio. kr. i det nye budget til at udvikle jobløftet og til at få det endnu mere ud og leve.

Vi har på mange måder et bedre afsæt end i mange andre kommuner for at kunne skabe gode arbejdsvilkår. Vores ambition er derfor at være Danmarksmestre i godt arbejdsmiljø inden for den kommunale sektor – for det er her, vi kan skille os ud!

Fleksible arbejdsrammer med jobløftet

Jobløftet er et af de redskaber, vi skal anvende for at skabe attraktive og fleksible arbejdspladser, vi trives på. Vores trivselsundersøgelse i foråret og vores exit-undersøgelser viser, at stadig flere medarbejdere efterspørger fleksible arbejdsrammer. Det understreger kun, hvor vigtigt det er, at vi alle arbejder med jobløftet.

64-årige Gitte Skou Rasmussen, leder af sundhedsplejen, er et godt eksempel på, hvordan jobløftet kan forlænge medarbejderes tilknytning. Gitte overvejede sidste år at gå på efterløn, men da hendes ønske om mere tid med børnebørnene blev imødekommet gennem en ugentlig fridag og færre opgaver, gav det hende fornyet lyst til at fortsætte i sit job. Dermed har vi fået lov til at beholde en erfaren medarbejder, samtidig med at Gitte har fået mulighed for at arbejde i rammer, der passer til hendes livsfase – en løsning, hun oplever som både anerkendende og motiverende.

Men jobløftet handler ikke kun om at skabe fleksible arbejdsrammer som en fire-dags arbejdsuge eller hjemmearbejdsdage, som mange GKF medlemmer efterhånden også har glæde af. Det handler også om at give medarbejderne fleksibilitet til at udvikle sig og tage nye skridt.

Og her er historien om Lars og Johanne fra jobcentret et andet godt eksempel: Da Lars ønskede orlov for at udleve en drøm

om at arbejde på Lolland, støttede Johanne ham. Lars fik orlov og flyttede, men det viste sig at græsset alligevel ikke var grønnere på Lolland. Lars savnede sine kollegaer, det at skabe gode resultater og ledelsens tillid til medarbejderne – han ville gerne tilbage til Gentofte. Resultatet er, at nu har Johanne fået en ekstra motiveret medarbejder retur. Det viser, hvordan fleksible arbejdsvilkår kan styrke tilknytningen og arbejdsglæden.

Der findes efterhånden flere gode eksempler på, hvordan vores lokale arbejdspladser har taget Gentoftes jobløfte til sig – og hvor ledere og medarbejdere har indflydelse på deres arbejdsrammer både i forhold til arbejdstid, vagtskema, faglig udvikling, fastansættelse efter elevtid, orlov og meget mere.

En balance mellem individ, fællesskab og kerneopgaven Der er mange forskellige veje at gå, når vi arbejder med jobløftet. Jeg ved godt, at det ikke altid er en nem opgave, at der kan opstå dilemmaer, og at der er en masse praktiske forhold, vi skal finde løsninger på. Men det er

afgørende, at vi alle – også på de arbejdspladser hvor det er svært - tager drøftelserne på vores arbejdspladser om, hvordan vi kan få sat jobløftet i spil på en måde, der gavner både fællesskabet, den enkelte og opgaveløsningen, så vi alle har mulighed for fleksible og attraktive arbejdsrammer.

Selvom det kan virke paradoksalt, at der skal investeres ekstra tid og kræfter, når arbejdsopgaverne allerede er mange, ser vi, at indsatsen virker. Data viser et lille, men betydningsfuldt fald i personaleomsætningen. Fra 2022 til i dag ser vi et fald på 2 procentpoint, hvilket svarer til mere end 100 ansatte, der har valgt at blive hos os. Samtidig oplever flere arbejdspladser også et fald i sygefraværet, når de sætter jobløftet i spil. Det vidner om, at vi er på rette vej.

Du kan læse meget mere på Platformen under Gentoftes Jobløfte.

Kontingent og orlov Opfordring

Hvis du har fået barn og skal på barselsorlov, eller holder orlov uden løn, har du mulighed for at få nedsat kontingent til 205 kr. pr. måned.

Kravet til dig er, at du giver GKF-kontoret besked om længden af din orlovsperiode, så vi kan ændre dit kontingent. I den del af orlovsperioden, hvor du har fuld løn fra Gentofte Kommune, bliver kontingentet trukket over din løn. Men den del af orlovsperioden, hvor du er på dagpenge, skal du selv indbetale kontingent til GKF.

Kontingentet indbetales til GKF’s bankkonto i Lån & Spar bank, reg.nr. 0400 kontonummer 4014172721.

Kære medlem.

Hvis du ændrer navn, adresse, tlf. nr., mailadresse eller stopper i Gentofte Kommune, så vil det være en stor hjælp for vores søde sekretærer på kontoret, at du sender en mail eller kommer forbi med dine ændringer.

I PERIODEN SIDEN SIDSTE BLAD HAR GKF FÅET 9 NYE MEDLEMMER. VELKOMMEN I FORENINGEN

En professionel rejse gennem datajunglen

Jeg deltog for nylig i et Excel-kursus for at styrke mine færdigheder til fremtidige opgaver. Kurset var fyldt med værdifuld viden og inspiration, som helt sikkert vil være nyttigt i mit arbejde.

Efter kurset følte jeg mig som en nyudklækket dataguru og glædede mig til at anvende mine nye kompetencer. Men da virkeligheden indhentede mig, blev arbejdsbyrden travl, og min nyerhvervede viden lå ubenyttet hen.

Pludselig opstod situationen, hvor jeg skulle anvende mine Excel-kundskaber, men desværre havde jeg glemt det meste af det, jeg havde lært. Dette blev en frustrerende oplevelse, indtil jeg gik ind på AOF’s onlinekursus i Excel.

Jeg opdagede, at AOF’s onlinekurser er struktureret i moduler med videoer, skriftligt materiale og opgaver, som kan tilgås efter behov. Jeg satte især pris på

muligheden for at pause videoerne, tage noter og teste mig selv gennem quizzes. Denne interaktive tilgang gjorde læringen både engagerende og effektiv.

AOF’s onlinekursus har ikke blot hjulpet mig med at genopfriske og udvide min viden; det har også givet mig de værktøjer, jeg behøver for at anvende Excel effektivt i praksis.

Jeg kan varmt anbefale AOF’s onlinekurser til alle, der ønsker at mestre Excel eller andre fagområder. Kurserne er designet til at imødekomme forskellige niveauer, hvilket gør det muligt for både nybegyndere og mere erfarne brugere at finde passende udfordringer.

Tag et kig på AOF’s tilbud, og gør din hverdag og arbejdsliv lettere.

Det har virkelig været en game changer for mig.

Kilde: Søren Juul og Gitte Klinch Andersen

Inspiration til et Bedre Fysisk Arbejdsmiljø

Den 17. og 18. september deltog

Søren Juul og Gitte Klinch Andersen fra bestyrelsens arbejdsmiljøgruppe i BFA’s træf om godt fysisk arbejdsmiljø 2024. Det blev to spændende og lærerige dage med fokus på, hvordan vi aktivt kan styrke det fysiske arbejdsmiljø i vores arbejdspraksis og i arbejdsmiljøindsatsen.

Fokus på det Fysiske Arbejdsmiljø

En af de centrale emner var betydningen af at sætte fysisk arbejdsmiljø højere på dagsordenen. ”Begræns stillesiddende tid” er fra juni 2023 blevet en del af de nationale anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, og det understreger behovet for at tage kroppens sundhed alvorligt på jobbet.

Energi og Restitution

Vi fik også indblik i, hvordan energi og restitution påvirker både mental trivsel og den generelle sundhed. Mange undervurderer vigtigheden af pauser og hvile, og konsekvenserne kan være smerter, stress og lav energi. Et af de største problemer er ikke altid arbejdsbyrden, men manglende restitution, ofte forårsaget af tidspres og arbejdskulturen.

SLIP STOLEN!

Et råd, der kan forbedre både koncentration og sundhed, er at variere positionen i løbet af arbejdsdagen. Anbefalingerne lyder: Sid 20 minutter, stå 8 minutter (hæve/sænke bord), vær aktiv 2 minutter. Denne variation fremmer en sund arbejds-

dag, reducerer stress, forebygger hjerte-kar-sygdomme og forbedrer både energi og søvn. Det gør det ikke ved at samle bevægelse til fritiden; det er variationen på jobbet, der gør forskellen.

Basis Ergonomi

og God Trivsel

Ergonomi er afgørende for trivsel og et godt arbejdsmiljø. Vi skal prioritere fysisk indretning, der inkluderer gode arbejdsomgivelser, hjælpemidler, kompetencer og en hensigtsmæssig planlægning af opgaver.

Storrumskontor:

Fra Larmende til Levende

Det er vigtigt at skelne mellem forstyrrelser og støj på arbejdspladsen. Vi fik nogle gode

idéer til at forbedre storrumskontorer med støjdæmpende foranstaltninger. En af de nye løsninger er f.eks. specielt designede headset, som effektivt kan lukke baggrundslyde ude, så vi kan fastholde fokus og koncentration.

Træffet gav os en masse inspiration, nyttig viden og kontakter, som f.eks. erfaringer fra storrumskontor og flydende arbejdspladser, som vi meget gerne deler ud af. Du kan selvfølgelig altid tage fat i din lokale arbejdsmiljørepræsentant. Eller finde inspiration på Branche Fællesskab Arbejdsmiljø BFA-hjemmeside. Et godt arbejdsmiljø og trivsel starter hos dig.

Billedkilde: Min krop på job aps.

Hvad ville du savne mest, hvis du ikke længere havde et arbejde?

Dine kolleger?

Din løn?

En undersøgelse fra a-kassen FTFa, foretaget blandt ledige medlemmer i november sidste år, viser, at de fleste savner deres løn eller pension (43%), følelsen af at være en del af et fællesskab (42%) og deres kolleger (39%).

Som medlem af en a-kasse har du heldigvis allerede et økonomisk sikkerhedsnet i form af dagpenge. Men har du tænkt over, hvordan din økonomi ville se ud, hvis du pludselig blev ledig?

Er der stadig plads i budgettet til børnenes fritidsaktiviteter, julegaver og de faste regninger?

Hvis dagpengene ikke helt dækker dine behov, kan du overveje en lønsikring. Med lønsikring får du et supplerende beløb oven i dagpengene, så du kan beholde en større del af din indkomst, hvis du skulle miste jobbet. Dermed slipper du for økonomiske bekymringer og kan fokusere på at komme godt videre i arbejdslivet.

Er lønsikring noget for dig? Prøv beregneren her for at se, om det kan betale sig: https://ftfa.dk/ lonsikring/

Hvad er lønsikring?

Lønsikring hos FTFa giver dig en ekstra økonomisk tryghed, hvis du mister dit arbejde. Med lønsikring kan du modtage op til 90 % af din tidligere løn – som supplement til dine dagpenge – i op til 12 måneder pr. ledighedsperiode. Forsikringen er fleksibel og kan tilpasses dit behov, og du kan få første måned gratis. Lønsikringen kan også trækkes fra i skat.

Nyt fra FH Lederforum:

Visionen for Fremtidens Offentlige Ledelse

I 2024 har vi i FH Lederforum arbejdet med at udvikle en vision for fremtidens ledelse i den offentlige sektor. Baggrunden for dette arbejde er de betydelige forandringer, vi står overfor, herunder regeringens ambitioner om at frisætte den offentlige sektor og gennemføre en omfattende afbureaukratisering. Disse ændringer vil stille store krav til de offentlige ledere.

En central del af visionen handler om at støtte medarbejderne i at agere fagligt uden stramme proces- og dokumentationskrav. Dette kræver, at lederne er i stand til at håndtere enkeltsager, der kan opstå i forbindelse med lokale prioriteringer eller særlige lokale organiseringer, når kerneopgaverne løses. I fraværet af central styring vil der være et større ansvar hos de lokale ledere.

Samtidig har den teknologiske udvikling, især implementeringen af digitale teknologier som kunstig intelligens (AI), åbnet op for nye muligheder og udfor-

dringer for lederne. Disse teknologier vil ændre måden, lederne arbejder på, og kræver derfor en tilpasning af ledelsespraksisser.

Samlet set står de offentlige ledere i en krydsild af forandringer. Derfor er det nødvendigt, at FH udvikler en samlet vision for fremtidens ledelse i den offentlige sektor. Denne vision skal pege på, hvordan de offentlige ledere kan få succes i omstillingen.

Temaer i Visionen

• Ledelse i en frisat offentlig sektor: Hvordan ledere kan navigere i en mindre bureaukratisk og mere fleksibel offentlig sektor.

• Ledernes arbejdsvilkår: Herunder ledelsesspænd og de nye krav til ledernes roller og ansvar.

• Ledelse af digitale omstillinger: Hvordan ledere kan implementere og udnytte digitale teknologier effektivt.

Denne vision skal fungere som en rettesnor for, hvordan vi kan støtte og udvikle de offentlige ledere, så de er rustet til at møde fremtidens udfordringer og muligheder.

Ny Formand Skal Vælges i FH Lederforum

I december skal der vælges en ny formand for FH Lederforum, da Claus Hjortdal fra Skolelederforeningen, som har været mangeårig formand, har valgt at gå på pension. Claus Hjortdal har været formand siden tiden i FTF hvor vi fulgtes over i FH, da det blev etableret ved sammenlægningen med LO og FTF. Claus blev genvalgt ved etableringen af FH Lederforum.

Valget afholdes i december, og følgende organisationer er repræsenteret og dermed stemmeberettigede i FH Lederforum:

• Ledersektionen - Dansk Socialrådgiverforening

• Skolelederforeningen

• Politilederforeningen

• HI - Organisation for ledende medarbejdere i Idræts-Kultur-Fritid

• Fængselsforbundet

• Lederforeningen i DSR

• Gentofte Kommunalforening

• Lederforeningen i FOA

• Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd

• Uddannelseslederne

• Lederforeningen i BUPL

• Dansk Formands Forening

• HK Kommunal Chefbestyrelse

• Radiograf Rådet

• Landssammenslutningen

Dansk Frisør & Kosmetikerforbund

• Dansk EL-Forbund

Denne begivenhed markerer en vigtig overgang for FH Lederforum, og jeg ser frem til at vælge en ny formand, der kan fortsætte det vigtige arbejde med at fremme god ledelse i den offentlige sektor.

Find fem fejl

NÆSTE NUMMER AF GKF NYT

SOM UDKOMMER I

FEBRUAR 2025

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.