Kallerupvej

Nr. 2 / 2016

KALLERUPVEJ RÅDGIVNINGS- OG KONTAKTCENTRET FOR DEMENSRAMTE OG PÅRØRENDE

M AG AS I N

DEMENS OG LÆRINGSSTILE – en vej til et bedre hverdagsliv

INDHOLD DEMENS OG LÆRINGSSTILE – en vej til et bedre hverdagsliv FORORD

03

Læringsstil-gruppen

04

LÆRINGSSTILE GIVER LIVSKVALITET Introduktion til begrebet læringsstile

NÅR LÆRINGSSTILEN BYGGER BRO

09

Deltager i Læringsstil-gruppen Helge Kyndbo

13

LÆRINGSSTILEN ER EN GOD VEN Deltager i Læringsstil-gruppen Kirsten Suhr

LÆRINGSSTILEN EN STOR GAVE

17

Deltager i Læringsstil-gruppen Laila Dyrving

21

SELVHJULPETHED, FRIHED OG ØGET SELVVÆRD Deltager i Læringsstil-gruppen Grethe Smidt

LÆRINGSSTILEN

SOM LIVSLEDSAGER

25

Deltager i Læringsstil-gruppen Carl Svendsen og ægtefælle Kirsten Svendsen

29

ET UNIKT PIONERARBEJDE Læringsstilekspert Svend Erik Schmidt, Konsulenthuset Schmidt & Schmidt

LÆRINGSSTILE ET PROFESSIONELT VÆRKTØJ

33

Pædagogisk vejleder Inger Højer Ditlevsen, Vejle Kommune

KALLERUPVEJ

M AGASI N

RÅDGIVNINGS- OG KONTAKTCENTRET FOR DEMENSRAMTE OG PÅRØRENDE

DEMENS OG LÆRINGSSTILE – en vej til et bedre hverdagsliv Udgiver Ansvarlig Redaktion Produktion Oplag Udgivelse

Kallerupvej – Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej 58, 5230 Odense M, tlf. 66 19 40 91, kallerupvej58@gmail.com Centerleder Ulla Thomsen Chefkonsulent Steen Kabel, Konsulentfirmaet Inquiry WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus 500 stk.

Juni 2016.

Udgivelsen er støttet af Alzheimerforeningen på Fyn og Odense kommunes Demensudviklingsmidler.

Kig ind på centrets hjemmeside www.kallerupvej.dk og netavisen www.alzheimer-avisen.dk.

FORORD

Når man selv eller ens familiemedlem har fået demens bliver livet ændret. Intet bliver som før. Man skal til at tilpasse sig et forandret liv og lære, hvordan man kan få hverdagen til at fungere på nye præmisser.

På Kallerupvej har vi sammen søgt at lette nogle af de udfordringer som demens giver i hverdagen. I 2010 fik vi interessen for læringsstile bl.a. via fjernsynsudsendelser, hvor læringsstile bevidst blev brugt til at støtte elever til at blive bedre til at lære. Vi tænkte, at det måske også var en mulighed for deltagere med demens og deres familie, så vi tog kontakt til læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt, og indledte et givende samarbejde med ham om demens og læringsstile.

På det tidspunkt var der ingen af os i læringsstilsgruppen der vidste, hvad læringsstile var for noget, og hvordan vi skulle brug det. Vi vidste heller ikke, hvad det ville komme til at betyde for os i vores hverdag. Men det ved vi nu.

Det har vist sig at være en kæmpe hjælp for os, at vi har arbejdet med og fået beskrevet vores læringsstil hver især og er blevet bevidste om, hvordan vi kan bruge læringsstilen i hverdagen. Det har betydning for vores mulighed for at lære nyt og vedligeholde vores færdigheder i dagligdagen, så vi kan være bedst og længst muligt i vores eget liv. Det har stor værdi for samværet i familien. Det har også stor betydning for, hvordan vi er sammen med venner og bekendte og det er en hjælp i forhold den måde, vi indgår i aktiviteter og sociale fælleskaber med andre mennesker på.

Desuden har vores læringsstil stor betydning for dialogen og samarbejdet med de fagpersoner, som er blevet en del af hverdagen for mange af os. I det samarbejde betyder det meget, at vi bliver mødt, set og hørt, som de mennesker, vi hver især er blevet som følge af sygdommen. For vi har alle forandret os. Én af måderne, vi kan føle os hørt og set på, er ved, at fagpersonerne er åbne og spørger ind til os. At de lytter til, hvad der er vigtigt for os og er opmærksomme på måden, vi kommunikerer på. Det er nemlig vidt forskelligt og afhængig af ens læringsstil. Det vigtigste for os er, at vi møder nogle fagpersoner, som er åbne over for, at vi sammen sætter dagsorden for vores samarbejde. Det giver helt klart den bedste relation og læring i længden. Så vi håber, at fagpersonerne også vil arbejde med læringsstile og tilpasse deres hjælpestil til de behov, vi har for at få hverdagen til at fungere.

Vi har rigtig gode erfaringer med at bruge vores læringsstil aktivt. Det har hjulpet os til at få mere struktur på vores hverdag. Vi er blevet bedre til selv at være med til at sætte dagsorden for, hvordan samværet med andre mennesker bedst kan fungere for os. Det har givet os et værktøj til bedre at magte hverdagen.

Derfor håber vi, at dette magasin kan være med til at inspirere andre familier med demens og fagpersoner til at arbejde med deres læringsstil – for det giver mere livskvalitet i hverdagen.

Mange venlige hilsner Kisten Suhr, Laila Dyrving, Grethe Smidt, Carl Svendsen og Helge Kyndbo fra Læringsstil-gruppen på Kallerupvej – Juni 2016

3

INDLEDNING

LÆRINGSSTIL GIVER BEDRE LIVSKVALITET Vi er alle sammen forskellige som mennesker. Derfor lærer vi også forskelligt. Og vi har vidt forskellige måder at tackle hverdagens udfordringer på. Det gælder også mennesker med en demenssygdom og deres familier.

Projekt Demens og læringsstile handler om at finde sin egen personlige læringsstil, som kan bruges til at vedligeholde og tilrettelægge hverdagen bedst muligt for en selv og ens omgivelser.

Det styrker selvtilliden og giver en bedre livskvalitet – for hele familien.

Hvad har læringsstile og demens med hinanden at gøre?

Grundlæggende så handler læringsstile om, hvordan man bedst kan lære. Hvordan man bedst muligt kan tilegne sig en ny viden og få indsigt i et fagligt stof og dermed indlære noget nyt. Ens læringsstil er også retningsgivende for, hvordan man kan tilrettelægge undervisning og støtte, så det bliver muligt at lære nyt. Det gælder også, når man har en demenssygdom.

Læringsstil i undervisningsmæssig sammenhæng Oprindelig er teorien om læringsstile udviklet i en undervisningsmæssig sammenhæng for, at undervisere kan tilrettelægge deres undervisning bedst muligt for eleverne eller de studerende, så de lærer mest muligt – i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de mellemlange og videregående uddannelser. Læringsstile kan også bruges til at blive bevidst om, hvordan man skaber gode læringssituationer i arbejdsmæssige sammenhænge – og i forhold til ens private liv.

4

Læringsstil og demens Så tilbage til spørgsmålet om, hvad demens og læringsstile har med hinanden at gøre? Når vi arbejder med demens og læringsstile, så handler det om, hvordan man med demens kan lære at tilpasse sig en ny livssituation.

Hvordan man kan tilrettelægge og indrette sin hverdag bedst muligt. Og hvordan man bedst kan vedligeholde sine færdigheder i hverdagen. Ens læringsstil er med til at klarlægge, hvad man har brug for af støtte for, at man kan styrke og vedligeholde sine færdigheder og få sit hverdagsliv til at fungere bedst muligt.

Læringsstile handler også om, hvordan man som ægtefælle eller støtteperson kan blive opmærksom på egen læringsstil. Når man har fået defineret sin egen læringsstil, kan man bedre støtte og hjælpe personen med demens til at fungere i hverdagen. Det kalder vi hjælpestilen.

Viden om ens læringsstil har også stor betydning for den måde, man er sammen med venner, bekendte og den øvrige del af familien på. Det samme gør sig gældende

DEMENS OG LÆRINGSSTILE – EN VEJ TIL ET BEDRE HVERDAGSLIV

i kommunikationen med de fagpersoner, der er en del af hverdagen for mange mennesker med demens – eller bliver det på et tidspunkt. Det kan være i samarbejdet med demenskoordinatoren, i samtalen med den praktiserende læge eller til møder med visitatoren. Det kan også være i forhold til den støtte-kontaktperson, der kommer i hjemmet. Eller det kan være i andre situationer, hvor man er i dialog med personer, som hjælper og støtter én i hverdagen.

Det er det, læringsstile og demens har med hinanden at gøre i denne sammenhæng.

Hvad er en læringsstil?

Ifølge de amerikanske forskere Dunn & Dunn er definitionen på en læringsstil i en undervisningsmæssig sammenhæng:

“HVORDAN DU BEDST TILEGNER DIG, KONCENTRERER DIG, BEARBEJDER OG HUSKER NY OG/ELLER SVÆR INFORMATION I EN LÆRINGSSITUATION1.”

Når vi så kobler læringsstile med demens, kan definitionen lyde således:

Se, høre, røre eller gøre?

Nogle kan bedst lære noget ved at se det, de skal lære.

Andre kan bedst lære ved at høre og få ting fortalt. Andre igen har brug for at få tingene i hænderne og røre ved dem. Mens en fjerde gruppe bedst kan forstå tingene ved at gøre dem i praksis.

Populært sagt siger vi, at vi alle bedst kan lære ved enten at høre, se, røre eller gøre. Der er ikke noget af det, der er bedre eller lettere end noget andet. Pointen er, at vi er vidt forskellige på det område, og vi hver især har vores favoritmåde at tilegne os nye viden og færdigheder på.

Derfor er det afgørende, at man er bevidst om, hvordan man selv bedst lærer, så man kan tilrettelægge sine aktiviteter efter det.

Helheder eller detaljer Et andet element som har betydning for ens læringsstil er, om man tænker mest i helheder eller i detaljer.

Tænker man i helheder, så kan man bedst lære, når man på forhånd kan se et formål, med det man skal lære eller skal gøre. Det giver en overskuelighed, at vide hvad man skal arbejde sig hen imod. Det betyder også, at man kan have fokus på flere ting på én gang, og at man gerne selv vil have indflydelse på, hvordan man når frem til målet.

Det kalder man en holistisk måde at lære på.

“HVAD DU HAR BRUG FOR FOR, AT DU KAN VEDLIGEHOLDE OG UDVIKLE DINE FÆRDIGHEDER BEDST MULIGT I HVERDAGEN, OG HVORDAN DU KAN INDGÅ I MENINGSFULDE SAMSPIL MED ANDRE MENNESKER.”

Tænker man i detaljer, kan man der imod bedre lære, når der er en på forhånd klar defineret struktur, og man får mulighed for at arbejde med detaljerne. Man gør én ting af gangen, indtil målet er nået, og har det bedst med, at få klare anvisninger på, hvad man skal gøre trin for trin og har ikke brug for at stille mange spørgsmål til, hvad og hvordan man skal gøre. Man gør det bare. Det kalder man en analytisk måde at lære på.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man lærer. Det er også forskelligt, hvordan ens hverdag og læringssituation skal struktureres, for at man lærer bedst muligt. Vi er forskellige som mennesker – og dermed har vi også forskellige behov og læringsstile. Nogle mennesker lærer bedst på én måde, mens andre bedst lærer på en anden måde. Det er de færreste, som kun kan lære ting på én bestemt måde. Men fælles for os alle er, at vi har bestemte måder og situationer, hvor vi lærer bedst.

Det er det, der tilsammen udgør vores læringsstil.

Der ud over er der en række andre faktorer, som spiller ind på ens læringsstil. Det handler om, hvornår på dagen, man lærer bedst. Om man har brug for varme eller kølighed, skal sidde ved et fast bord eller i bløde møbler. Skal man have ro eller lyde omkring sig. Arbejder man bedst alene eller sammen med andre – og meget mere. Læringsstile handler også om at kortlægge ens egne mønstre vedrørende motivation, struktur og ansvarlighed, om man har brug for pauser og variation eller rutiner i forhold til ens læring.

1.

Boström, Lena & Schmidt, Svend Erik: Læringsstile, Munksgaard, Danmark, 2011

5

INDLEDNING

Bedre livskvalitet Kortlægning af disse faktorer kommer tilsammen til at udgøre éns personlige læringsstil. Læringsstilen er forskellig fra person til person. Det gælder også for personer med demens.

det gælder i dialogen med fagpersoner og frivillige, som hjælper og støtter dem i hverdagen. Det gælder faktisk i rigtig mange af livets forhold, hvor man indgår i relationer med andre mennesker.

Læringsstilstanken bygger på det enkelte menneskes styrker og ressourcer samt ønske om at få hverdagen til at fungere så godt som muligt. Arbejdet med læringsstile øger motivation og styrker måden at kommunikere med andre mennesker på – og det gør, at man bedre kan håndtere hverdagens udfordringer på en konstruktiv måde.

Fortæller historier

Deltagerne i læringsstil-gruppen har alle arbejdet med og udarbejdet deres personlige læringsprofil, som de nu bruger til at styrke og vedligeholde deres færdigheder i dagligdagen. Det gælder i forhold til familien derhjemme og i samværet med deres venner. Det gælder også, når de deltager i aktiviteter på Kallerupvej og andre steder. Og

6

I det følgende fortæller deltagerne i læringsstilsgruppen, hvordan de bruger deres læringsstil, og hvad det har betydet for dem, at de er blevet bevidste om deres personlige læringsstil. De giver alle udtryk for, at det været en stor berigelse af deres liv, at de har fået beskrevet deres læringsstil. Det er med til at give dem struktur på hverdagen. Det øger deres selvtillid i samværet med andre mennesker, og giver dem håb for, at de fortsat kan vedligeholde det de kan og lære nyt i fremtiden.

Så samstemmende kan vi sige, at læringsstile giver en bedre livskvalitet i hverdagen.

DEMENS OG LÆRINGSSTILE – EN VEJ TIL ET BEDRE HVERDAGSLIV

“NÅR JEG MØDES MED EN FAGPERSON FRA KOMMUNEN, STARTER JEG NU ALTID MED SELV AT TAGE ORDET OG FORTÆLLE, HVORDAN JEG GERNE VIL HAVE, AT MØDET FORLØBER. DET ER VIGTIGT FOR MIG, AT HUN FORSTÅR OG ACCEPTERER DET – FOR DET ER EN DEL AF MIN LÆRINGSSTIL”.

KIRSTEN SUHR – DELTAGER I LÆRINGSSTIL-GRUPPEN

7

DE PERSONLIGE BERETNINGER

NÅR LÆRINGSSTILEN BYGGER BRO Helge og Silja Kyndbo er ægtepar, men de er meget forskellige som mennesker. Helge er analytiker, der helst skal have tid til at tænke over tingene. Silja er holist og handler meget impulsivt. Det gav dem store udfordringer med at få deres hverdag til at hænge sammen.

Men med udgangspunkt i Helges læringsstil, fandt de ud af, at de ville få et bedre samliv ved at bo hver for sig.

Og det er de meget glade for i dag, fordi det har været med til at bygge bro mellem deres nye liv.

NÅR LÆRINGSSTILEN BYGGER BRO

Interview med Helge Kyndbo Deltager i Læringsstil-gruppen

Helge og Siljas har altid været meget forskelige som mennesker.

Det var én af årsagerne til, at det ikke var hensigtsmæssigt for Helge og Silja at blive ved med at bo sammen.

Helge er analytikeren, der skal have tid og ro til at reflektere over tingene og nøje overveje, hvad han skal gøre, inden han handler. Den tilgang har altid præget Helges liv – både privat og i arbejdsmæssige sammenhænge.

- Ved at flytte hver for sig fik vi hver især mulighed for at leve vores liv på vores egne betingelser. Og det har været rigtig godt, fordi det giver færre konflikter, og vi slider mindre på hinanden psykisk, pointerer Helge.

Silja er holisten, der altid har været åben, dynamisk og impulsiv i sin måde at være på. Der skal hele tiden ske noget, og hun skal handle her og nu.

Læringsstilen bygger bro

Den forskellighed har hele tiden været en fælles drivkraft og inspirationskilde i de knap 20 år, de har været gift.

Men efter at Helge fik en demenssygdom i 2010, blev det et stigende problem for dem. I 2013 besluttede de, at det var bedre for dem at bo hver for sig. Helge flyttede ind i en ældrebolig, mens Silja i første omgang blev boende i deres fælles hus. Og det har de ikke fortrudt. Tvært imod.

Analytisk tilgang For Helge er hans analytiske tilgang blevet mere udpræget efter, at han blev syg. Det skal forstås på den måde, at hans demenssygdom er med til at forstærke hans behov for at tænke tingene igennem, inden han er i stand til at handle på dem. Man kan også sige, at sygdommen bevirker, at det er sværere for ham at tage initiativ til at gøre noget ved tingene. Og det kan give sig udtryk på mange forskellige måder.

- Når jeg kommer ud i køkkenet, så kan jeg godt se med min analytiske hjerne, at der trænger til at blive ryddet op og vasket op. Men jeg er ikke i stand til at tage initiativ til at gøre noget ved det. Så tænker jeg, at det kan jeg gøre senere, fordi jeg skal lige finde ud af, hvordan jeg gør det. Og så bliver det ikke til noget, siger Helge og tilføjer: - I stedet fordyber jeg mig i, hvad der sker oppe i min hjerne, så jeg bedre kan forstå, hvorfor jeg ikke bare kan tage mig sammen til at gøre det. Men det bliver der jo ikke vasket op af, siger han med et smil.

Det samme kan gøre sig gældende i forhold til at gøre rent eller vaske tøj eller lave andre praktiske ting, der er nødvendigt for at få ens hverdag til at hænge sammen.

I arbejdet med at udvikle sin læringsstil blev Helge mere bevidst om sig selv og den måde, som sygdommen har påvirket hans liv på. Og samtidig blev det også tydeligere for ham, at Silja havde en helt anden læringsstil, end han har.

- Arbejdet med læringsstile har givet os et andet billede af hinanden. Det har givet os en større indsigt i, hvordan vi hver især reagerer i forskellige situationer og hvorfor.

På den måde har vi også fået en større forståelse for hinandens forskelligheder og forskellige behov, fastslår Helge og tilføjer: - Så man kan sige, at fra vi tidligere fik gravet for mange grøfter for hinanden, så har læringsstilen været med til at bygge bro mellem os og skabe en større forståelse for hinanden. Det har været rigtigt godt for os.

Og det mener Helge på trods af, at det også var medvirkende til, at de tog den svære beslutning om at flytte fra hinanden. Eller måske på grund af det.

Når læringsstilene ikke matcher For Helge er det også et godt eksempel på, hvad man som ægtepar kan bruge det at få beskrevet sin læringsstil til.

- Det blev for svært for os, fordi min læringsstil ikke passede med Siljas hjælpestil. Silja skulle gå for meget på kompromis med den måde, hun er på for, at vi kunne have en hverdag sammen, som passede efter min læringsstil og omvendt, siger Helge og fortsætter: - Derfor blev det efterhånden mere og mere tydeligt for os, at vi ikke kunne få en hverdag til at fungere, hvor vi begge havde det godt på én gang. Vores læringsstile matcher simpelthen ikke hinanden.

9

INTERVIEW

“SÅ MAN KAN SIGE, AT FRA VI TIDLIGERE FIK GRAVET FOR MANGE GRØFTER FOR HINANDEN, SÅ HAR LÆRINGSSTILEN VÆRET MED TIL AT BYGGE BRO MELLEM OS OG SKABE EN STØRRE FORSTÅELSE FOR HINANDEN. DET HAR VÆRET RIGTIG GODT FOR OS”.

Men selv om de bor hver for sig, så har de bevaret deres ægteskab. Og nu mødes de, når de har lyst og overskud til det. Og så har de aftalt, at det er helt legalt at sige fra, hvis man ikke lige har energi og overskud til det.

- Vi har meget respekt og tolerance over for hinanden.

Og vi har fået et bedre samliv af det samtidig med, at vi hver især har fået en mere velfungerende hverdag. Det er dejligt, siger Helge.

Mødet med fagpersonerne Ud over at bruge læringsstilen i forhold til sit ægteskab, så bruger Helge den også i mødet med de fagpersoner, der er blevet en del af hans hverdag.

- Efter jeg er flyttet i ældrebolig i tilknytning til et plejehjem, er jeg blevet meget opmærksom på, hvordan jeg og fagpersonerne omgås hinanden. Jeg fortæller dem om, hvem jeg er, og hvordan min læringsstil er. Og jeg kan høre på dem, at det er de meget optaget af, påpeger han og tilføjer: - De siger, at jeg tilhører den nye genration af ældre, som stiller helt andre krav til dem. Så de vil gerne lære at forstå, hvad det betyder for deres arbejde, at min læringsstil er, som den er. Jeg synes, det er rigtig godt, for så får vi hen ad vejen udviklet et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvordan de kan være med til at støtte mig i at få min hverdag til at fungere på mine præmisser.

10

Så det har været en positiv oplevelse for Helge at få et tættere samarbejde med forskellige fagpersoner.

Gode spørgsmål giver gode svar Helge bruger også sin læringsstil i mange andre sammenhænge. Blandt andet bliver han nogle gange forvirret af den måde, som nogle læger og sygeplejersker stiller spørgsmål på, når de skal snakke om hans situation.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal svare, når jeg sidder over for en læge, og han eller hun starter med at stille spørgsmålet: Nå – hvordan har du det så? For hvor skal jeg starte? Og hvad er det egentlig, at han vil vide?

Spørger han til min fysiske tilstand, eller hvordan jeg har det psykisk?

- Derfor stiller jeg som regel modspørgsmålet: Hvad er det, du spørger om? Og det provokerer nogle af dem, siger Helge og fortsætter: - Og så holder jeg gerne et lille foredrag om demens, og hvad sygdommen gør ved min hjerne, så han eller hun bedre kan forstå, hvorfor det er svært for mig at svare på så bredt og generelt et spørgsmål. Endelig fortæller jeg lidt om min læringsstil, så de lige er klar over, hvordan vi kan få den bedste kommunikation med hinanden.

Men det er ikke altid, at det bliver lige godt modtaget af den anden part. Helge oplever nogle gange, at fag-

NÅR LÆRINGSSTILEN BYGGER BRO

“DET HAR VÆRET MED TIL AT ÅBNE MIN SJÆL OG GIVET MIG NOGLE GODE VÆRKTØJER TIL AT FORBEDRE MIT SAMVÆR MED ANDRE MENNESKER.

DET GÆLDER BÅDE SILJA, PERSONALET I PLEJEBOLIGEN OG ALLE DE GODE MENNESKER PÅ KALLERUPVEJ, SOM HAR VÆRET MED I PROCESSEN”.

personerne nærmest bliver provokeret af det. Men hans pointe er, at jo mere præcist og konkret de stiller deres spørgsmål, jo bedre kan han svare på dem.

- Som jeg plejer at sige i mange andre sammenhænge også. Gode spørgsmål giver gode svar, pointerer Helge.

Godt værktøj For Helge har arbejdet med læringsstile været en stor oplevelse. Han føler, at han har lært sig selv bedre at kende. Han er blevet meget mere bevidst om, hvordan sygdommen har påvirket hans liv. Og han er blevet mere

bevidst om, hvordan han gerne vil kommunikere med andre mennesker.

- Det har været med til at åbne min sjæl og givet mig nogle gode værktøjer til at forbedre mit samvær med andre mennesker. Det gælder både Silja, personalet i plejeboligen og alle de gode mennesker på Kallerupvej, som har været med i processen, pointerer han og siger afslutningsvis: - På den måde har min læringsstil været med at bygge mange broer for mig i mit liv med demens.

11

DE PERSONLIGE BERETNINGER

LÆRINGSSTILEN ER EN GOD VEN For Kirsten Suhr har det været en øjenåbner, at hun har fået beskrevet sin læringsstil. Det er med til at give hende struktur, ro og overblik over hverdagen. Det har også være medvirkende til, at hun har kunnet lære nye ting – for som hun siger, så er livet én lang læringsproces, når man har en demenssygdom.

Kirsten oplever, at hendes læringsstil er blevet en god ven, som hun kan tage med i hånden og bruge i forhold til hendes familie og hjælpere, så de bedre forstår, hvordan de bedst muligt kan støtte Kirsten i hverdagen.

LÆRINGSSTILEN ER EN GOD VEN

Interview med Kirsten Suhr Deltager i Læringsstil-gruppen

”Min hjerne løber løbsk”.

Sådan har Kirsten det nogle gange, når der sker for meget omkring hende. Så bliver hun forvirret og urolig – og hun kan også godt blive ked af det, når hun føler, at hun ikke kan overskue situationen. Men her er det, at hendes læringsstil hjælper hende.

- En del af min læringsstil er, at jeg har rigtig meget brug for struktur for, at jeg kan overskue tingene. Hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal, så bliver tingene hurtigt mudret, og så vælter dagen for mig. Så derfor bruger jeg hele tiden min læringsstil til at sikre, at jeg har styr på tingere, pointerer Kirsten.

Efterhånden er læringsstilen blevet en fuld integreret del af hendes liv og hverdag, så hun tænker ikke så meget over det nu, som hun gjorde i starten. I dag bruger hun lige så meget sin læringsstil ubevidst som bevidst.

for forudsigelighed og en fast struktur i sin hverdag. Og det er ét af de punkter, hvor sygdommen har forandret hendes personlighed.

- Når jeg tænker tilbage på den tid, hvor jeg arbejdede som pædagog, var jeg meget mere spontan og ustruktureret i min måde at være på. Jeg elskede at gøre skøre ting og gribe situationen i nuet. Det magter jeg overhovedet ikke mere. Nu har jeg brug for, at min dag er nøje planlagt, og der skal være orden og faste rutiner i mit hjem.

Ellers bryder min hverdag sammen, konstaterer Kirsten.

Derfor har hun lavet en mappe, hvor hun i ord. Billeder og symboler beskriver, hvordan hendes læringsstil er.

Den viser hun til frem til folk, hun kommer i kontakt med.

På den måde kan de se, hvordan hun gerne vil have, at andre mennesker møder hende, så hun kan fungere i hverdagen.

Ændret personlighed Det var en hård proces for Kirsten, da Læringsstilgruppen startede op, og hun skulle til at finde ud af, hvad hendes læringsstil er. Det svære var, at hun i den proces blev nødt til at erkende, at mange af de ting, som tidligere var med til at definere hendes identitet, personlighed og måder at gøre tingene på i hverdagen, kunne hun ikke længere holde fast i. De smuldrede for hende.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg blev meget ked af det, da jeg kørte hjem efter vores første møde med Svend Erik Schmidt. Det var ikke fordi, der var noget galt med ham. Tværtimod. Han fik sagt gang i nogle tænker, hvor jeg blev mere bevidst om, hvordan jeg havde ændret mig, efter jeg var blevet syg, siger Kirsten og fortsætter: - Og det blev pludselig helt tydeligt for mig, hvor mange færdigheder jeg havde mistet. Det var rigtig svært, og det hjalp da heller ikke, at jeg sat vinduesviskeren til i bilen.

Vandet kom fra mine egne øjne.

Læringsstilsmappen I arbejdet med at definere og beskrive sin læringsstil, blev Kirsten mere og mere bevist om, at hun har brug

Hun bruger sin læringsstilsmappe i mange forskellige sammenhænge. Det kan være, når hun skal have møde med fagpersoner fra kommunen eller sundhedspersonale på sygehuset. Det kan være, når hun skal til familiefester og på ture med veninder.

Møder med fagfolk Når Kirsten skal have møder med fagfolk fra kommunen, er det utrolig vigtigt for hende, at det foregår på den måde, som tilgodeser hendes læringsstil. Det er med til at gøre hende tryg og rolig – og dermed kan hun meget bedre være tilstede i mødet og tage del i samtalen.

- En del af min læringsstil er, at jeg har brug for, at vi starter møderne uformelt. Det vil sige, at vi lige skal have en kop kaffe og snakke lidt om vejr og vind, inden vi går i gang med selve dagsorden. På den måde får jeg snakket mig varm, og det får mig til at føle mig tryggere i situationen, påpeger Kirsten.

Derfor dur det ikke for hende, hvis eksempelvis en visitator eller sagsbehandler straks starter mødet med at gå direkte til første punkt på dagsorden. Så når Kirsten ikke at få sin sjæl med.

13

INTERVIEW

“EN DEL AF MIN LÆRINGSSTIL ER, AT JEG HAR RIGTIG MEGET BRUG FOR STRUKTUR FOR, AT JEG KAN OVERSKUE TINGENE. HVIS JEG IKKE VED, HVAD JEG SKAL, SÅ BLIVER TINGENE HURTIGT MUDRET, OG SÅ VÆLTER DAGEN FOR MIG”.

- Jeg havde møde med en visitator for nylig. Der havde jeg dækket op med kaffe og et stykke brød, som vi kunne starte mødet med. Men hun sætte sig ned, skubbede kaffekoppen til stede og tog sine papirer frem, så vi kunne komme i gang med mødet. Det gjorde, at jeg gik helt i sort fra starten af, og så ved jeg, at mødet kommer til at gå i koks for mig, fastslår Kirsten og tilføjer: - Det var godt, at jeg havde min demenskoordinator med som bisidder. Hun kender godt min læringsstil, så hun fik hurtigt bremset visitatoren og sørget for, at vi lige fik en kop kaffe først, inden vi gik i gang med mødet. Det var en stor hjælp for mig.

Vigtigt at blive lyttet til Kirsten er klar over, at folkene fra kommunen har travlt, og de måske derfor synes, at det er lidt spild af tid, at de skal starte mødet med at drikke en kop kaffe og lige smalltalke lidt. Men hun understreger, at den tid er givet rigtig godt ud, fordi outputtet af mødet bliver meget bedre, når Kirsten er i en tryg situation, hvor hun bedre kan bidrage konstruktivt til samtalen.

- Det er helt afgørende for mig, at mine møder med kommunens folk kommer til at fungere på den måde, som jeg har behov for, hvis jeg skal have noget ud af dem. Derfor er det også så vigtigt for mig, at fagpersonerne lytter til, hvad jeg siger og tager min læringsstil alvorligt, siger hun og fortsætter: - For når de gør det, så kan jeg meget bedre fortælle, hvordan jeg har det, og hvad jeg har brug for hjælp til.

14

Problemet for Kirsten er, at hun ofte kommer til at fremstå som dårligere fungerende, hvis rammerne for samtalerne er forkerte for hende. Det gør hende ked af det, og det påvirker hendes identitet og selvopfattelse i en negativ retning.

Læringsstilen på hjemmefronten Læringsstilen er også en aktiv del af hverdagen på hjemmefronten. Kirsten er meget opmærksom på, hvordan hun kan få samspillet mellem hendes mand og hende til at fungere bedst muligt – med alle de udfordringer, der ligger i det. Og her spiller hendes læringsstil også en vigtig rolle.

- Min mand Karl har været med til nogle af møderne i Læringsstilgruppen, så han ved godt, hvad det drejer sig om.

Eksempelvis har jeg brug for ro omkring mig, hvis jeg skal læse eller skrive noget. Og så ved Karl godt nu, at så skal han lade være med at afbryde mig eller stille mig nogle spørgsmål om noget helt andet, fordi det er en del af min læringsstil, fortæller Kirsten.

Samtidig er hun selv opmærksom på, at hun også skal give plads til ham og hans behov, så det det hele ikke kommer til at dreje sig om hende. Derfor er det også vigtigt, for hende, at hun ved, hvordan hans læringsstil er.

Det er her, at hjælpestilen kommer ind i billedet.

- Det afgørende for os er, at vi kan få vores forskellige liv og behov til at matche med hinanden, så vi får en hverdag, hvor der er plads til os begge to, og hvor vi kan have en masse gode stunder sammen, understreger Kirsten.

LÆRINGSSTILEN ER EN GOD VEN

Og hun tilføjer, at det samme gør sig gældende i forhold til samværet med hendes børn, svigerbørn og børnebørn.

Røre og gøre En anden del af Kirstens læringsstil er, at hun er blevet meget det, der med et fint ord hedder taktil orienteret.

Det betyder, at hun har det bedst med at gøre ting og røre ved ting.

Tidligere i sit liv læste Kirsten meget og gik også op i samfundsmæssige forhold. Men hun kan ikke læse så meget længere, og hun kan heller ikke overskue at forholde sig så meget til alt det, der sker ude i verden.

- Til gengæld er jeg blevet meget optaget af kreative aktiviteter, hvor jeg bruger mine hænder og kan have tingene i hænderne. For eksempel laver vi filtning. Det er som om, at det har vækket noget i min hjerne, som nok ellers aldrig var kommet frem til overfladen, siger Kirsten og tilføjer:

- Det er fantastisk at se, hvordan de andre også blomstrer op, når vi sidder og laver noget kreativt sammen. Det viser bare, at vi alle kan lære noget nyt og udvikle os, når vi bruger vores læringsstil.

En god evne Det at arbejde med læringsstile har været en fantastisk rejse ind i Kirsten selv for at finde frem til, hvordan hun skal strukturere sit liv, så hun bedst muligt kan håndtere de mange forskellige udfordringer, hun møder i hverdagen.

- Læringsstilen blev en god ven, som jeg har med sig over alt, hvor jeg færdes – og den hjælper mig til at føre mig accepteret og respekteret, som det menneske jeg nu er, siger Kirsten afslutningsvis.

“DET ER HELT AFGØRENDE FOR MIG, AT MINE MØDER MED KOMMUNENS FOLK KOMMER TIL AT FUNGERE PÅ DEN MÅDE, SOM JEG HAR BEHOV FOR, HVIS JEG SKAL HAVE NOGET UD AF DEM”.

15

INTERVIEW

LÆRINGSSTILEN – EN STOR GAVE I folkeskolen oplevede Laila Dyrving, at hun hele tiden var forkert, fordi hun ikke passede ind i den måde, undervisningen var tilrettelagt på. Og den oplevelse af ikke at passe ind er vendt tilbage efter, hun har fået en demenssygdom. Men med sin læringsstil har hun fået et redskab til at håndtere det, så hun nu oplever, at hun kan være sig selv, og hun har fundet nye sider af sig selv, som har styrket hendes selvtillid og personlige udvikling.

Det er en stor gave for hende.

LÆRINGSSTILEN – EN STOR OPGAVE

Interview med Laila Dyrving Deltager i Læringsstil-gruppen

”Jeg er okay, som jeg er”.

Det bedste for Laila Dyrving ved, at hun har fået beskrevet sin læringsstil, er, at hun er blevet bekræftet i, at det er helt i orden, at hun er, som hun er. Det er hun rigtig glad for. For sådan var det ikke tidligere i hendes liv. Her følte hun ofte, at hun var forkert.

- Da jeg gik i folkeskolen, kunne jeg overhovedet ikke sidde roligt. Jeg vippede hele tiden på stolen eller vendte den rundt. Og så sad jeg altid og pillede ved et eller andet. Eller så tegnede jeg. Og nogle gange blev jeg sendt uden for døren, fordi lærerne blev trætte af mig, siger Laila og fortsætter:

- Men nu ved jeg, at det er fordi, at det er en del af min læringsstil, at jeg har behov for at være i bevægelse. Så derfor er jeg glad for, at jeg har været med i forløbet med at få beskrevet min nye læringsstil efter, at jeg har fået demens. Det bruger jeg rigtig meget til at holde styr på i min hverdag.

Det interessant er, at selv om sygdommen har været med til at forandre Laila markant som menneske, så er der stadig nogle lighedstræk i hendes nye læringsstil og den måde, hun tidligere var på.

Skal røre og gøre - Men samtidig hørte jeg faktisk efter, og jeg lærte en masse. Jeg fik da også tårnhøje karakter til eksamen. Så pointen er, at det var den måde, jeg bedst kunne lære på. Det var min læringsstil på det tidspunkt. Det kan jeg se nu.

Men det var der bare ikke nogen lærere, der kunne se.

For de vidste ikke noget om læringsstile på det tidspunkt.

De oplevede bare Laila som en forstyrrende og ukoncentreret elev.

Ny læringsstil – og dog Efter at Laila selv har arbejdet med at beskrive sin læringsstil, er hun glad for, at hun er blevet bekræftet i, at det var okay, sådan som hun opførte sig i folkeskolen. At den måde hun bedst lærer på faktisk har et navn – nemlig ens læringsstil.

Derfor synes hun også, at det har været meget spændende og givende at arbejde med læringsstile, nu hvor hendes liv ser helt anderledes ud.

- Jeg kan mærke, at det har styrket min selvtillid og mit selvværd meget, at jeg nu har fået ”papir” på, at den måde jeg er på som menneske – det er faktisk helt i orden. Jeg troede i mange år, at det var mig, der var noget galt med, fordi jeg ikke kunne sidde stille. At jeg havde ADHD eller lignende. Det var meget belastende, siger Laila og tilføjer:

En vigtig del af Lailas læringsstil er, at hun er taktil. Oversat til almindeligt dansk betyder det, at hun bedst kan forstå tingene, når hun kan have dem i hænderne og gøre noget med dem.

- Jeg er virkelig et røre og gøre menneske. Jeg har brug for at se tingene og gerne fysisk have dem i hænderne for, at jeg kan huske dem. Derfor dur det heller ikke, at min mand Ib bare ringer hjem og giver mig en besked – for den har glemt fem minutter efter, siger Laila.

Der var en episode, hvor Laila havde sat kylling i ovnen, så det passer med, at Ib skulle komme hjem kl. 18. Men han ringede og sagde, at han blev en time forsinket, så hun skulle lige tage kyllingen ud af ovnen. Men det glemte hun alt om – så den var godt og vel gennemstegt, da han kom hjem.

- Jeg blev virkelig ked af det. Men jeg bliver alt for forvirret, når jeg skal snakke i telefon og samtidig modtage en besked. Det kan jeg ikke overskue, og så glemmer jeg efterfølgende, hvad jeg skal gøre.

Derfor har de lavet et system, hvor Ib skriver på gule sedler, hvad det er, Laila skal huske i løbet af dagen. Og så snakker de om det, mens hun kigger på sedlerne. På den måde kan hun bedre huske det, når Ib er taget afsted på arbejdet.

17

INTERVIEW

“JEG KAN MÆRKE, AT DET HAR STYRKET MIN SELVTILLID OG MIT SELVVÆRD MEGET, AT JEG NU HAR FÅET “PAPIR” PÅ, AT DEN MÅDE JEG ER PÅ SOM MENNESKE – DET ER FAKTISK HELT I ORDEN”.

Kreativiteten i højsæde Ud over at være en taktil person, så er Laila også et meget visuelt menneske. Det vil sige, at hun bedst kan forstå sin omverden ved at se tingene og danne billeder af det, hun skal forholde sig til. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at hun stortrives ved at bruge sine hænder til en masse kreative aktiviteter.

- Det betyder utrolig meget for mig, at jeg kan arbejde med mine hænder. Derfor har jeg også kastet mig over forskellige kreative aktiviteter som filtning, arbejde med ler og male på lærred. Det giver mig en helt særlig følelse af indre ro og tilfredsstillelse, siger hun og fortsætter: - Når jeg maler et billede, er det som om, at jeg lukker omverden helt ude. Så skal jeg ikke forholde mig til alle mulige ting, som er svære for mig. Jeg skal ikke leve op til en masse krav og forventninger. Jeg skal bare være i nuet, og så oplever jeg, at der kommer noget indefra, som jeg skal have udtrykt. Det er en helt særlig oplevelse, fordi så føler jeg, at jeg kan være mig selv. Helt mig selv.

Derfor betyder det også meget for Laila, at hun har mulighed for at udfolde sine mange kreative evner på Kallerupvej sammen med andre, der har det på samme måde.

- Det er lidt smertefuldt at erkende, at al den energi, spontanitet og umiddelbare livsglæde, som har kendetegnet de mere end 25 år, hvor Ib og jeg har været gift, den er der ikke længere på samme måde. Vi elsker stadig hinanden. Det er slet ikke det. Men vi kan efterhånden godt føle os som nogle pensionister, selv om vi først lige har rundet de 50 år, pointerer hun og fortsætter: - Det gode ved læringsstilen er, at jeg kan bruge den til at finde ud af, hvad jeg skal lade være med at gøre. Hvad jeg skal ændre på. Og hvad jeg skal lave mere af for, at jeg kan fungere så godt som muligt i hverdagen. Det giver os en bedre mulighed for at gøre de ting, der er gode for os – i stedet for at sætte os i situationer, der kan være svære for os.

Derfor bruger Laila også sin læringsstil til at holde fokus på det, hun kan og på at skabe sig nogle systemer, som støtter hende i at bruge sine ressourcer bedst muligt. Og i den sammenhæng er Ib en uvurderlig støtte for hende.

Holistisk tilgang til hverdagen

Fokus på det man kan

En anden del af Lailas læringsstil siger, at hun er holist.

Det vil sige, at hun opfatter og tænker mere i helheder end i detaljer. Og det har også stor betydning for hendes måde at agere på i hverdagen.

Laila synes, det har været spændende at arbejde med at finde frem til sin nuværende læringsstil, fordi den viser, hvad hun skal fokusere på for, at hun kan magte sin hverdag bedst muligt. Men hun synes også, at det har været en hård proces, fordi hun er blevet konfronteret med alt det, hun og hendes mand ikke længere er og kan.

- Tidligere havde jeg alt ansvar for det praktisk og huslige herhjemme. Det var ikke fordi, at vi havde eller har et traditionelt kønsrollemønster. Det var mere en arbejdsdeling, hvor Ib stod for alt det praktiske med at ordne og vedligeholde huset udenfor, og så tog jeg mig af det in-

18

LÆRINGSSTILEN – EN STOR OPGAVE

denfor. Men sådan er det heller ikke mere, påpeger Laila og tilføjer: - Jeg kan godt se detaljerne i forhold til de huslige ting, der skal gøres. Men jeg er bare ikke i stand til at før dem ud i livet. For eksempel ved jeg godt, når det er tid til at få skiftet sengetøj. Men jeg kan ikke tage mig sammen til at gøre det. Jeg ved også godt, hvornår der trænger til at blive gjort rent. Men jeg kan ikke overskue, hvor langt jeg er nået med at tørre støv af – og så begynder jeg bare at støvsuge i stedet for. Og på den måde får jeg aldrig gjort ordentligt rent.

Det er meget svært for Laila, at hun har det på den måde.

Hun bliver både flov og ked af det, fordi hun føler, at hun ikke slår til, og hun bliver en belastning for Ib.

Struktur via IT For at støtte Laila i at kunne gennemføre de ting, hun har sat sig for, har hun brug for at have en fast struktur i sin hverdag. Det er også en del af hendes læringsstil. I den forbindelse benytter hun sig meget af forskellige elektroniske hjælpemidler og IT. Det er med til at underbygge, at hun er et visuelt menneske.

- Jeg har fået en telefon med et system, der hedder NEM-kommunikation. Det er et system, hvor der flere gange dagligt popper beskeder op, når jeg skal noget, eller hvis jeg skal huske at gøre noget. Det er med til at give mig en tryghed, fordi jeg ved, at der kommer en besked til mig, når jeg skal noget.

- Det er fint, for så behøver jeg ikke at bruge energi på at gå og huske på, hvad jeg skal. Det betyder, at jeg bedre kan koncentrere mig om de ting, jeg så skal gøre. Det er en stor hjælp for mig i hverdagen, understreger hun. Men det kan også være en belastning for hende ind imellem.

- Nogle gange vælger jeg at ignorere de beskeder, der popper op, fordi jeg ikke har overskud til at forholde mig til dem i situationen. Så overbeviser jeg mig selv om, at det er okay, at jeg ikke lige har energien til det i dag. Men inderst inde bliver jeg ked af det, for sådan var det ikke, før jeg blev syg, siger Laila.

Fungerer bedre i hverdagen Den største styrke for Laila ved at have fået beskrevet sin læringsstil er, at hun er blevet mere bevidst om, hvor hun har sine styrker og vanskeligheder. Samtidig har hun fået nogle værktøjer til at håndtere udfordringerne, så hun fungerer bedre i hverdagen.

- Min demenssygdom har gjort, at jeg på mange måder har fået den samme følelse af at være forkert, som jeg også havde i folkeskolen. Det har ikke været så rart, konstaterer hun og tilføjer afslutningsvis: - Men i modsætning til i folkeskolen, hvor jeg enten fik skæld ud eller blev sendt uden for døren, så har arbejdet med læringsstil givet mig nogle værktøjer, som gør, at jeg ikke længere har følelsen af at være forkert. Tværtimod så føler jeg, at jeg er kommet ind i klassen igen og kan være en del af fællesskabet på den måde, som jeg er på nu. Det er en stor gave for mig.

“DET GODE VED LÆRINGSSTILEN ER, AT JEG KAN BRUGE DEN TIL AT FINDE UD AF, HVAD JEG SKAL LADE VÆRE MED AT GØRE. HVAD JEG SKAL ÆNDRE PÅ. OG HVAD JEG SKAL LAVE MERE AF FOR, AT JEG KAN FUNGERE SÅ GODT SOM MULIGT I HVERDAGEN”.

19

INTERVIEW

SELVHJULPETHED, FRIHED OG ØGET SELVVÆRD Læringsstilen er et fantastisk værktøj, der giver Grethe Smidt mulighed for, at hun langt hen ad vejen selv kan holde styr på sin hverdag. Hun kan mærke, at hun har fået genskabt nogle af de færdigheder, som hun ellers havde mistet, efter hun havde fået en demenssygdom.

Det giver hende en følelse af selvhjulpethed, frihed og øget selvværd. Hun har fået troen på, at hun godt kan have et aktivt og meningsfuldt liv igen.

Det kræver bare, at hun får den rigtige hjælp til det – og det hjælper hendes læringsstil med til.

SELVHJULPETHED, FRIHED, OG ØGET SELVVÆRD

Interview med Grethe Smidt Deltager i Læringsstil-gruppen

”Læringsstile er et knaldhamrende godt værktøj, som jeg bruger hele tiden”.

Så bramfrit giver Grethe Smidt udtryk for, hvad det betyder for hende, at hun er blevet bevidst om sin egen læringsstil. Og hun fortsætter: - For eksempel har jeg en knagerække ude i gangen med én knag for hver ugedag. Her hænger de tasker og poser, som jeg skal bruge i løbet af ugen. Hver søndag pakker jeg så taskerne med de ting, jeg skal have med, når jeg skal på Kallerupvej den ene dag, i motionscenter en anden dag og på besøg hos min datter den tredje dag og så videre. Det giver mig ro og tryghed, for så ved jeg, at der er styr på tingene i løbet af ugen.

Det er et konkret eksempel på, at en del af Grethes læringsstil er, at hun har brug for en stram struktur i hverdagen. Ellers bliver hun let forvirret og mister overblikket over, hvad hun skal den enkelte dag.

Kan godt lære nyt Grethe vil gerne gøre op med forestillingen om, at mennesker med demens ikke kan lære noget nyt. Det er projektet omkring læringsstile et tydeligt eksempel på.

- Vi kan alle sammen lære noget nyt. Det har alle i gruppen gjort. Det er der ingen tvivl om. Det vigtigste er, at sådan et projekt bliver tilrettelagt på den rigtige måde, så der bliver taget hensyn til, at vi alle har en demenssygdom.

- Og det er der blevet gjort hele vejen igennem forløbet.

Vi har gennemgået tingene mange gange. Vi har haft god tid til at have tingene i hænderne. Vi har afprøvet vores læringsstil i praksis. Og selv om der også har været mange svære ord undervejs, så har vi også arbejdet meget med billeder og symboler på de forskellige dele af vores læringsstil, pointerer Grethe og tilføjer: - Det har været rigtig godt, fordi vi kan ikke kapere alt for mange fine ord. Vi har alle sammen brug for, at det er meget konkret og praktisk. Det er lettere for os at forstå.

Forløbet er mundet ud i, at Grethe nu er blevet meget mere bevidst om, hvad der skal til for, at hun kan overskue sin hverdag. Det er en stor hjælp for hende.

Struktur i hjemmet Via sin læringsstil er Grethe blevet bevidst om, at hun har brug for meget struktur i sin hverdag. Noget der ikke var så kendetegnende for hende, inden hun blev syg.

- Ja, Jeg har brug for struktur, struktur og struktur. Derfor har jeg sammen med min mand og de fagpersoner, der kommer hjemme hos mig, udviklet nogle forskellige systemer, der er med til at give mig overblik over mit liv.

Ud over mine tasker og poser, som hænger ude i gangen, så har jeg også en stor A4 kalender. Den er blevet min livsnerve, siger hun og fortsætter: - Her skriver vi alt ned om, hvad jeg skal hver dag i løbet af ugen. Hvad jeg skal have med. Hvornår jeg skal afsted.

Hvem der henter mig mv. Det gør mig helt tryg, for så ved jeg hele tiden, hvad jeg skal.

Det system er også medvirkende til, at Grethes mand roligt kan tage på arbejde hver dag, fordi han ved, at Grethe er tryg ved situationen derhjemme. Det har også stor værdi for ham.

Visuelle effekter En anden del af Grethes læringsstil er, at hun er meget visuel. Det betyder, at hun lettere kan forstå og overskue tingene, hvis de bliver formidlet via forskellige former for billeder og symboler.

- Når jeg er ude til arrangementer eller udflugter, så tager jeg altid en masse billeder af det, vi ser og gør. På den måde kan jeg bedre holde fast i oplevelsen, når jeg kommer hjem. Tit kan jeg ikke huske, hvad vi har lavet, hvis jeg bare skal fortælle det. Men lige så snart jeg ser billederne, så kan jeg både huske, hvad vi har lavet, og jeg kan i mange tilfælde genkalde nogle af de følelser og stemninger, der har været i situationen. Det betyder rigtig meget for mig, understreger hun.

Af samme grund har Grethe og hendes mand anskaffet sig en god printer, så hun kan printe billederne ud. De har også investeret i en lamineringsmaskine, så hun kan laminere billederne og gemme dem i nogle mapper.

21

INTERVIEW

- På den måde kan jeg kompensere for de ting, jeg ikke kan huske fra min hverdag. Man kan sige, at det system bliver min hukommelse på samme måde, som man kan gemme ting på computeren. Det er jeg glad for, pointerer hun.

Hun bruger også systemet til at nedskrive, printe og laminere andre ting. Det kan være opskrifter eller beskrivelser af, hvordan hun bruger sin IPad eller apps på smartphonen.

I det hele taget har Grethe meget glæde af forskellige former for teknologiske hjælpemidler i sin hverdag. Hun bruger både IPad, smartphone, computer og gps som hjælpeværktøj til at holde sig orienteret om, hvad der sker i omverden og til at holde styr på sine aftaler mv.

Fast struktur på møderne Når Grethe holder møder med forskellige fagpersoner, bruger hun også sin læringsstil rigtig meget. Det har stor betydning for hende, hvordan de møder bliver struktureret. Det gælder både i forhold til, hvad der kommer ud af møderne, men det gælder i lige så grad i forhold til hendes følelse af blive respekteret og blive set, som det menneske hun nu er.

- Min læringsstil viser, at jeg er det, der i denne sammenhæng hedder analytisk. Det betyder, at det er vigtigt for mig, at der er en fast struktur på møderne. Der skal være en dagsorden. Vi skal holde fast i den og gennemgå den punkt for punkt. Hvis vi begynder at springe imellem punkter, bliver jeg forvirret og så brænder det sammen for mig, understreger hun og tilføjer: - Det er også vigtigt for mig, at vi starter mødet til tiden.

At vi går lige til dagsorden i stedet for først at smalltalke om vejr og vind. Det kan vi gøre efter mødet. Det er vigtigt for mig, for jeg bliver bragt helt ud af fatningen, hvis der kommer for mange forstyrrelser ind, inden vi går i gang med selve dagsorden. Og så kommer der ikke noget godt ud af mødet.

Denne faste struktur er en vigtigt del af Gretes læringsstil.

Men desværre oplever hun ofte, at det ikke bliver respekteret af de fagpersoner, hun holder møde med.

Sætter selv dagsorden Den store udfordring i det er, at mange af de fagpersoner, som Grethe har kontakt med, simpelthen ikke helt

22

forstår, hvor meget det betyder for hende, at den faste struktur bliver fastholdt. Og det giver hende ofte store udfordringer i mødet med fagpersonerne.

- Nu har jeg efterhånden vænnet mig til, at det er mig, der skal tage initiativet og sætte dagsorden, så mødet kommer til at forløbe på den måde, som jeg kan finde ud af. Men det er der nogle fagpersoner, som reagerer på, fordi de er vant til, at det er dem, der skal styre tingene.

- Derfor prøver jeg også at forklare dem, hvordan jeg har det. Men ofte oplever jeg, at de ikke lytter til, hvad jeg siger. De har i hvert fald svært ved at forholde sig til det.

Og det gør mig ked af det og frustreret, siger Grethe.

Hun understreger dog, at de fagpersoner, hun har et tæt samarbejde med, de har en stor forståelse for betydningen af at tage udgangspunkt i Grethes læringsstil, når de mødes. Og det giver et meget bedre samarbejde.

Virker mere velfungerende end hun er Grethe oplever ofte, at fagfolkene bliver meget overrasket over, at hun er så bevidst om, hvordan hun gerne vil have, at tingene skal fungere. Og det får mange af dem til at vurdere hende som meget mere velfungerende, end hun reelt er.

- Fordi jeg har arbejdet så meget med min læringsstil, så kommer jeg til at virke mere veltalende over for andre mennesker, end jeg reelt er. Det er rigtigt, at jeg godt kan finde ud af at snakke og sætte ord på tingene. Det har jeg altid været god til. Men jeg kan også fare vild i en telefonboks og hele min hverdag bryder sammen, hvis jeg ikke har mine systemer at holde mig til. Det er bare ikke det, som folk hæfter sig ved, påpeger hun og fortsætter: - Men som min mand siger, så skulle de mennesker bare bo hos os i to dage, så ville de finde ud af, hvordan det virkeligt står til med mig. Jeg bliver jo ikke mindre dement af at have fået lavet min læringsstil. Jeg har bare fået et værktøj, som hjælper med at klare mig i hverdagen.

Føler sig mistænkeliggjort Grethe ville sådan ønske, at fagfolkene blev bedre til at lytte til og tro på det, hun siger, når hun fortæller om, hvad sygdommen gør ved hendes liv. Hun føler, at det er som om, at de mistænker hende for at være mere velfungerende, end hun er.

SELVHJULPETHED, FRIHED, OG ØGET SELVVÆRD

“NU HAR JEG EFTERHÅNDEN VÆNNET MIG TIL, AT DET ER MIG, DER SKAL TAGE INITIATIVET OG SÆTTE DAGSORDEN, SÅ MØDET KOMMER TIL AT FORLØBE PÅ DEN MÅDE, SOM JEG KAN FINDE UD AF. MEN DET ER DER NOGLE FAGPERSONER, SOM REAGERER PÅ, FORDI DE ER VANT TIL, AT DET ER DEM, DER SKAL STYRE TINGENE”.

- Det er nedbrydende med den evige mistænkeliggørelse.

Det ville betyde så meget for mig, hvis folk virkelig stolede på, at min demenssygdom giver mig mange problemer i hverdagen. Men det er som om, at det bare bliver værre på grund af det med læringsstilen, fordi mange mennesker tror ikke, at man kan være så god til at formulere sig, når man har demens.

- Men det er jo noget, vi har lært gennem de snart 4 – 5 år, hvor vi har arbejdet med at udvikle vores læringsstile.

Så det gør mig virkelig ked af det, fastslår hun.

Selv om det med læringsstilen volder Grethe nogle problemer i hverdagen, så er hun alligevel rigtig glad for, at hun har fået hjælp til at holde styr på sin hverdag.

Retten til et ordentligt liv For Grethe er læringsstilen nu blevet en integreret del hendes liv. Hun tænker ikke længere så meget over det,

fordi det ligger på dybt i hende, hvordan hun kan bruge læringsstilen til at strukturere sin hverdag bedst muligt.

Og det betyder meget for hende, at andre mennesker vil tage positivt i mod det.

- Med min læringsstil har jeg fået et værktøj til at strukturere min hverdag, som betyder, at jeg kan fungere i mit liv. Det er helt fantastisk. Det er med til at give mig håb og mod på livet på trods af de mange udfordringer, som hverdagen hele tiden byder på, når man har en demenssygdom.

- Men jeg synes også, at vi har ret til at have et godt liv lige som alle andre borgere har det. Samfundet må derfor ikke opgive os og parkere os ude på et sidespor. Vi vil gerne være en aktiv del af samfundslivet omkring os – og det kan læringsstilen være medvirkende til, siger Grethe afslutningsvis.

23

INTERVIEW

LÆRINGSSTILEN SOM LIVSLEDSAGER For Carl og Kirsten Svendsen har introduktionen til læringsstile være en uvurderlig støtte i hverdagen. I tiden efter, at Carl fik konstateret frontallapsdemens, havde han svært ved at styre sit temperament, og det gav mange konflikter i hverdagen. Men efter at Carl har fået lavet sin læringsstil, har ægteparret fået et meget bedre liv, fordi de har fundet en ny måde at være sammen på, som matcher Carls læringsstil.

Den er blevet en livsledsager for dem.

LÆRINGSSTILEN SOM LIVSLEDSAGER

Interview med Carl og Kirsten Svendsen.

Carl er deltager i Læringsstilgruppen, og Kirsten er hans ægtefælle

Da Carl Svendsen for godt 8 år siden fik en demensdiagnose, ændrede hans liv sig fuldstændig. Og det samme gjorde sig gældende for hans ægtefælle Kirsten. Carl har altid været en meget aktiv mand, der havde styr på alle de praktiske ting derhjemme. De bor i et husmandsted uden for Odense og havde på det tidspunkt en masse dyr ved siden af, at de begge havde fuldtidsarbejde. Men det forandrede sig, da Carl blev syg.

Skulle skabe en ny tilværelse Ægteparret blev tvunget til at lave nogle omprioriteringer i deres liv for at få hverdagen til at hænge sammen efter, at Carl var blevet syg.

- Vi var nødt til at skille os af med dyrene, fordi Carl ikke længere magtede at tage sig af dem. Og det blev for stor en opgave for mig, fordi jeg samtidig skulle til at forholde mig til, hvordan vores tilværelse nu skulle indrettes, siger Kirsten og tilføjer: - Det viste sig hurtigt, at Carl slet ikke kunne magte alle de praktiske ting, han tidligere har taget sig af. Det gjorde ham meget frustreret, og vi havde en del konflikter i starten, fordi vi først lige skulle finde ud af, hvordan vi skulle gribe vores nye liv an.

fandt de sammen en ny måde at gøre tingene på i hverdagen, som minimerede mængden af konflikter. Trælse oplevelser blev vendt til et stærkt fællesskab.

- Et vigtigt element i Carls læringsstil er, at han ikke længere kan have flere bolde i luften på én gang. Så går det galt for ham. Derfor har vi nu en fast rutine, hvor vi sammen planlægger dagen og præcist aftaler, hvad Carl skal gøre. Og en del af den plan er, at Carl kun skal gøre én ting af gangen, understreger Kirsten og fortsætter: - Så kan han meget bedre overskue tingene. Og det gør, at han ikke længere bliver så frustreret. Det giver ham en ro i hverdagen og mig en tryghed.

Det er Carl helt enig i: - Min læringsstil har gjort det klart for mig, at jeg har brug for hjælp til at holde styr på tingene. Selv om det går ud over min mandlige stolthed, så har jeg helt accepteret, at jeg har brug for Kirstens hjælp til at strukturere min hverdag. Ellers går det helt i sort for mig.

På den måde oplever både Carl og Kirsten, at læringsstilen er blevet en uundværlig livsledsager, der er med til at skabe struktur, ro og glæde i deres hverdag.

Carl sidder ved siden af og nikker:

Omstillingsparathed - Det er rigtigt, at jeg havde svært ved at acceptere, at jeg ikke længere bare kunne gå i gang med at gøre de ting, som jeg plejede at gøre. Det var dybt frustrerende for mig, og så blev jeg tit meget sur og vred. Men dybest set var det jo fordi, at jeg blev ked af det, siger Carl.

Det blev hurtigt klart for dem begge, at de var nødt til at finde en ny måde at være sammen på, hvis ikke livet skulle blive alt for svært for dem. Og det er her, at læringsstile kommer ind i billedet.

Når Kirsten skal beskrive, hvilken indflydelse Carls sygdom har haft på deres liv, så kan hun bedst gøre det ved at bruge det moderne ord omstillingsparathed. Hun siger: - Jeg ved godt, at det er et begreb, man mest bruger på arbejdsmarkedet. Men jeg synes, at det rigtig godt beskriver situationen i vores hjem. Carls har skullet lære at omstille sig til en helt ny tilværelse. Det har været rigtig svært for ham, fordi han oplever, at alt det, han tidligere stod for, er forsvundet.

Læringsstil som livsledsager Det var som om, at deres liv tog en ny drejning, da Carl kom ind i arbejdet med at beskrive sin læringsstil. Han blev meget mere bevidst om sin egen situation og de begrænsninger, som sygdommen har givet ham. Desuden

- Derfor har Carls skulle lære at omstille sig til en helt ny tilværelse på helt anderledes vilkår end tidligere. Og det samme har jeg skullet gøre. Vi har ikke det samme sociale liv som tidligere. Vi kan ikke holde fast i de frem-

25

INTERVIEW

tidsdrømme, som vi havde tidligere. Vores relationer til vores børn, svigerbørn og børnebørn bliver også anderledes, fordi Carl ikke kan være den bedstefar, han gerne vil være. Vores liv har total forandret sig, og det har vi sammen skulle omstille os til.

Men når det er sagt, så understreger Kirsten, at de har et rigtig godt familiesammenhold, og der er stor forståelse for Carls situation. Det gælder ikke mindst hos børnebørnene.

Spørgsmålet er, hvordan finder man så en ny identitet og mening med livet i denne omstillingsproces?

Behov for social aktivitet Her har det haft en fantastisk betydning for dem begge, at Carl begyndte at komme på Kallerupvej. Her er han kommet ind i et socialt fællesskab med andre personer, der er i en tilsvarende situation. Og han har fået øjnene op for, at der er mange ting, som han stadig kan – på trods af sin sygdom.

- Det har betydet meget for mig, at jeg er kommet ind i et socialt fælleskab. Vi hygger os og har det sjovt med hinanden samtidig med, at vi får trænet i at bruge vores hjerne. Det er rigtig godt, siger Carl og tilføjer:

I den forbindelse er hun meget optaget af, hvad det er for en hjælpestil, hun skal have for, at de sammen kan have et godt liv.

- Min hjælpestil er helt afgørende for, at vi sammen kan få hverdagen til at fungere. Det vil sige, at jeg skal indrette min måde at møde Carl på efter hans læringsstil. Hvis jeg eksempelvis ikke accepterer, at han ikke længere kan tage sig af de praktiske ting i huset, så går det galt for os.

Hvis jeg ikke hjælper ham med at strukturere hverdagen, så går det også galt for os.

- Derfor er jeg nødt til at tilsidesætte mig selv og tilpasse mit liv efter det. Det betyder, at jeg skal beslutte, at vi nogle gange skal have håndværkere til at gøre noget af det, Carl tidligere gjorde. Samtidig skal jeg tage mig af vores økonomi, aftaler med banken, forsikringsselskaber med videre. Alt sammen noget Carl, tidligere tog sig af.

Så rollerne er byttet om nu, understreger hun og tilføjer: - Men det er helt afgørende for vores liv, at min hjælpestil understøtter Carls læringsstil. Det er det, der gør, at vi nu meget bedre kan få vores liv til at hænge sammen. Hvis hjælpestil og læringsstil ikke passer sammen, så kan det være rigtig svært at få hverdagen til at fungere.

Bedre livskvalitet - Og med min læringsstil har jeg fundet ud af, at jeg kan meget mere, end jeg troede, at jeg kunne. Jeg kan stadig godt bruge min hjerne. Jeg kan godt lære noget nyt. Og jeg er begyndt at gøre ting, som jeg ikke tidligere har beskæftiget med mig.

For eksempel er han med ude at holde offentlige foredrag om, hvordan det er at skulle leve livet med en demenssygdom. Det har han aldrig gjort før. Han deltager også i forskellige kreative aktiviteter og har været med i en kulturgruppe. Det har han heller ikke beskæftiget sig med før.

Kirstens hjælpestil For Kirsten har det på det personlige plan ligeledes været en stor omvæltning, at Carl blev syg.

- Jeg har også skullet omlægge hele mit liv. Fra at være en selvstændig kvinde, der var aktiv på arbejdsmarkedet, er jeg blevet til en støttende ægtefælle, der skal indrette min tilværelse efter, hvad der er godt for Carl. Så jeg har i høj grad også skullet være omstillingsparat, fastslår hun.

26

Så når ægteparret ser tilbage på den proces, de har været igennem, siden Carl blev syg, så har det været en lang rejse. En rejse fyldt med sorger, bekymringer og konflikter, der har givet store udfordringer for deres liv og ægteskab.

Men det har også været en rejse, hvor de hver for sig har udviklet sig, og hvor de sammen har fundet en ny måde at strukturere hverdagen på, så de nu har et godt liv sammen – på trods af sygdommen.

- Jeg synes, at vi er blevet gode sammen. Blandt andet via læringsstilen har vi fundet en god måde at strukturere vores hverdag på, som vi begge kan håndtere og være i.

Vi har også fået det meget bedre sammen følelsesmæssigt. Heldigvis har vi begge to en god humor, så nu kan vi grine meget mere af tingene i stedet for at skændes. Det er dejligt, siger Kirsten og tilføjer afslutningsvis: - Og jeg er ikke i tvivl om, at Carls læringsstil har været med til at give os en bedre livskvalitet.

Det er Carl helt enig i.

LÆRINGSSTILEN SOM LIVSLEDSAGER

“MIN LÆRINGSSTIL HAR GJORT DET KLART FOR MIG, AT JEG HAR BRUG FOR HJÆLP TIL AT HOLDE STYR PÅ TINGENE. SELV OM DET GÅR UD OVER MIN MANDLIGE STOLTHED, SÅ HAR JEG HELT ACCEPTERET, AT JEG HAR BRUG FOR KIRSTENS HJÆLP TIL AT STRUKTURERE MIN HVERDAG”.

CARL, DER HAR DEMENS

“JEG SYNES, AT VI ER BLEVET GODE SAMMEN. BLANDT ANDET VIA LÆRINGSSTILEN HAR VI FUNDET EN GOD MÅDE AT STRUKTURERE VORES HVERDAG PÅ, SOM VI BEGGE KAN HÅNDTERE OG VÆRE I. VI HAR OGSÅ FÅET DET MEGET BEDRE SAMMEN FØLELSESMÆSSIGT”.

KIRSTEN, DER ER ÆGTEFÆLLE

27

INTERVIEW

ET UNIKT PIONERARBEJDE Læringsstilekspert Svend Erik Schmidt har arbejdet med læringsstile i mange år i mange forskellige undervisningsmæssige sammenhænge. Men han have aldrig forestillet sig, at læringsstile kunne bruges i forhold til mennesker med demens. Nu efter at have været med i Projekt Læringsstile på Kallerupvej kan han se, at det har været smart at tænke læringsstile sammen med mennesker med demens, fordi bevidstheden om ens læringsstil kan være med til at styrke deres muligheder for at strukturere deres hverdagsliv bedre.

Set i det perspektiv har projektet været et unikt pionerarbejde.

ET UNIKT PIONERARBEJDE

Interview med læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt Konsulenthuset Schmidt & Schmidt

”Vil du godt lige gentage, hvad det er for en sammenhæng, vi skal arbejde med læringsstile i”.

Det var Svend Erik Schmidts helt spontane reaktion, da centerleder Ulla Thomsen fra Kallerupvej kontaktede ham for at høre, om han ville være med til at arbejde med demens og læringsstile. Han havde umiddelbart lidt svært ved at forestille sig, hvordan man kunne arbejde med demens og læringsstile. Det havde han aldrig prøvet før. Men det har været en berigende og inspirerende oplevelse for ham.

Et unikt pionerarbejde Svend Erik Schmidt har i mere end 10 år været én af landets førende eksperter i læringsstil. Han er blandt andet kendt for TV2 programmerne ”Skolen – verdensklasse på 100 dage” og ”Plan B”, der blev vist i 2008. Han har desuden har været med til at udvikle en nordisk læringsstilmodel, som bliver brugt i mange forskellige sammenhænge i folkeskoler, gymnasier og på erhvervsuddannelser.

- Jeg vidste på det tidpunkt ikke ret meget om demens, og jeg havde udelukkende erfaring med at arbejde med læringsstile i forhold til børn og unge samt lærere og forældre. Så jeg blev lidt overrasket, da jeg fik henvendelsen fra Ulla. Jeg havde overhovedet ikke tænkt på, at man kunne koble læringsstile med demens. Men nu er jeg generelt et nysgerrigt menneske og syntes, at det lød spændende at prøve at overføre læringsstilsmodellen til en helt anden målgruppe end den, den er udviklet til, siger han og tilføjer: - Og nu sidder vi her fem år senere og kan se, at det giver rigtig god mening at arbejde med læringsstile for mennesker med demens og deres omgivelser. Det er virkelig et helt unikt pionérarbejde, som gruppen på Kallerupvej har gennemført sammen med de professionelle på centret.

Læringsstilseksperten er meget imponeret over, at det er lykkes at transformere og videreudvikle modellen, så den faktisk passer helt perfekt til en helt anden målgruppe end den oprindelig var tiltænkt.

Alle lærer forskelligt Udgangspunktet for teorien om læringsstile er, at alle mennesker lærer forskelligt. Vi har alle vores egen individuelle måde at lære nyt på. Det praktiske arbejde med læringsstilsmodellen handler om at få defineret og beskrevet de faktorer, der har indvirkning på, hvordan vi som mennesker bedst lærer.

- I arbejdet med Læringsstile gælder det om at finde vejen til, hvordan man bedst tilegner sig ny viden. Det spændende ved at bruge læringsstile i denne sammenhæng var at få afprøvet, om man også kan bruge læringsstile til at blive bedre til at huske og om, hvordan kan lære bedre at håndtere sit hverdagsliv ved at kende og bruge sin læringsstil, siger Svend Erik Schmidt og tilføjer: - Da vi kom i gang med at arbejde med modellen, og deltagerne i projektet fik udformet deres individuelle læringsstile, kunne vi begynde at se, at det virker i praksis.

At deres læringsstil er et brugbart værktøj, de kan anvende til at blive mere bevidste om, hvordan de skal tilrettelægge deres hverdag, så de får færrest mulige nederlag og flest mulige sejre.

I processen blev det tydeligt for Svend Erik Schmidt, at hvor læringsstile i en undervisningsmæssig sammenhæng handler om, hvordan man bedst lærer matematik eller tysk grammatik, så handler læringsstile i denne sammenhæng om, hvordan man lærer at håndtere livet bedst muligt, når man har en demenssygdom. Og det var en helt ny vinkel på at arbejde med læringsstile.

Konkrete resultater Det var inspirerende for Svend Erik Schmidt at opleve den ildhu og entusiasme, som deltagerne i gruppen gik til opgaven med. Det gælder også, selv om det ind imellem var svært for dem, fordi der bliver brugt svære ord og begrebet i den bagvedliggende teori. Det skabte ind i mellem store frustrationer, men det fik ikke deltagerne til at opgive. Tværtimod.

29

INTERVIEW

- Jeg har sjældent oplevet et forløb om læringsstile, hvor der er kommet så mange forskellige facetter og detaljer frem om den enkeltes læringsstil. Det viser virkeligt, at det er noget, der rammer lige ind i deres virkelighed og hverdag, pointerer han og tilføjer: - Det blev også meget tydeligt, da vi en dag stod i Kirstens køkken og snakkede om, hvordan hun helt konkret kunne indrette det, så det passede bedre til hendes læringsstil.

Da tænkte jeg, at det her giver virkelig god mening.

Og det har eksperten kun fået yderligere bekræftet, når han ser på de forskellige former for materialer, strukturer og systemer, som deltagerne har udarbejdet i forbindelse med deres individuelle læringsstile.

Dialog og kommunikation Da de pårørende også blev inddraget i processen, fik begrebet tilføjer endnu en ny dimension.

- I dialogen med de pårørende blev det tydeligt, at læringsstilsmodellen er et godt værktøj til, at man som ægtepar eller familie kan få en samtale om, hvordan sygdommen har påvirket livet i familien, og hvordan det er for den ene part og for den anden, siger Svend Erik Schmidt og fortsætter: - Modellen har også vist sig at være god til, at den, der har sygdommen, kan fortæller om, hvordan han eller hun oplever, hvordan tingene var tidligere og hvilke ændringer, der er sket undervejs i sygdomsforløbet, som gør, at læringsstilen har ændret sig. Man kan sige, at læringsstilen er en genvej for ægtefæller og andre mennesker til at få en indsigt i, hvordan personen med demens bedst kan håndtere hverdagens udfordringer.

På den måde er læringsstilmodellen et godt værktøj til at komme i dialog med hinanden og styrke kommunikationen, så andre kan få en forståelse for, hvad de skal være opmærksomme på for, at personen med demens kan fungere bedst muligt i hverdagen. Og det gælder både i familien derhjemme, men det gælder også, når han eller hun er sammen med andre mennesker. Det kan være i mødet med fagpersoner, hyggestunder med familie venner samt socialt samvær andre personer, der er en del af deres hverdag.

30

Hjælpestil giver støtte Undervejs i forløbet er der også blevet udviklet et nyt begreb – hjælpestil. Hjælpestilen er den måde, man som ægtefælle, fagperson eller privatperson kan tilpasse sin egen læringsstil til den læringsstil, som personen med demens har.

- Vi har grundlæggende alle vores egen unikke læringsstil, som viser, hvordan vi bedst selv lærer. Men når man er i en position, hvor man skal støtte eller yde omsorg for den anden person, så er det vigtigt, at man kan tilpasse sin egen læringsstil til den læringsstil, som den anden har.

Det giver det rigtige match og de bedste forudsætninger for at skabe et ligeværdigt og respektfuldt samvær, siger Svend Erik Schmidt og tilføjer: - Det begreb giver god mening og læner sig op af det, vi i en undervisningssammenhæng kalder undervisningsstil og i en konsulentsammenhæng kalder formidlingsstil.

Erfaringerne fra forløbet på Kallerupvej viser, at det er en stor støtte for personerne med demens i hverdagen, når de personer, der er i deres omgivelser, tilpasser deres hjælpestil, at de to stile matcher hinanden.

Større livskvalitet Den store udfordring i projektet lige nu er at få udformet en model, som gør, at andre mennesker med demens og pårørende selv kan arbejde med at beskrive deres læringsstil og hjælpestil uden, at de har arbejdet med det i flere år, som gruppen på Kallerupvej har. Og når det arbejde er færdigt, så ser Svend Erik Schmidt store perspektiver i projektet.

- Den store styrke ved læringsstile er, at det er en meget konkret og praktisk model, som alle kan lære at bruge, hvis bare de får den rigtige instruktion. Og det er et værktøj, der kan være med til at gøre en stor forskel i hverdagen, fordi det styrker relationen og giver en større livskvalitet for alle parter – det gælder både på det praktiske og følelsesmæssige område, pointerer Svend Erik Schmidt afslutningsvis.

ET UNIKT PIONERARBEJDE

“JEG HAVDE OVERHOVEDET IKKE TÆNKT PÅ, AT MAN KUNNE KOBLE LÆRINGSSTILE MED DEMENS”.

“DEN STORE STYRKE VED LÆRINGSSTILE ER, AT DET ER EN MEGET KONKRET OG PRAKTISK MODEL, SOM ALLE KAN LÆRE AT BRUGE, HVIS BARE DE FÅR DEN RIGTIGE INSTRUKTION”.

31

INTERVIEW

LÆRINGSSTILE – ET PROFESSIONELT VÆRKTØJ For pædagogisk vejleder Inger Højer Ditlevsen fra Vejle Kommune er læringsstile et professionelt værktøj.

Det er fantastisk til at skabe et gensidig samarbejde mellem borgeren og den professionelle, der er med til at understøtte borgerens initiativ, medbestemmelse og personlige integritet.

Hun har været pædagogisk vejleder for Kirsten Suhr, og hun føler sig meget privilegeret over, at hun har fået lov til at blive en del af Kirstens liv – for mødet med hende har lært hende rigtig meget om, hvordan hun bedst muligt kan støtte de borgere, hun samarbejder med.

LÆRINGSSTILE – ET PROFESSIONELT VÆRKTØJ

Interview med pædagogisk vejleder Inger Højer Ditlevsen, Vejle Kommune

- Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg har fået lov til at lære Kirsten at kende og arbejde tæt sammen med hende, fordi hun har lært mig så mange ting i forhold til, hvad jeg som professionel skal gøre for, at jeg gør mit arbejde godt, siger Inger Højer Ditlevsen.

Det er sjældent, man hører den vinkel på et samarbejde mellem en borger og en professionel, at det er borgeren, der lærer den professionelle noget. Men Inger har været tilknyttet Kirsten Suhr i fire år som hjemmevejleder efter § 85 i serviceloven. Og i den periode har de fået skabt et meget tæt forhold, som har haft stor både faglig og personlig betydning for dem begge to. Det har hun lært meget af.

Faglige perspektiver Da Inger startede som pædagogisk vejleder, havde Kirsten arbejdet med læringsstile i et stykke tid, og hun havde lavet sin mappe, hvor hun fortæller, hvordan hendes læringsstil er. Så det var noget af det første, som Inger skulle forholde sig til – og det var lidt af en udfordring.

- Jeg vidste godt, at man i undervisningsmæssige sammenhænge arbejdede med begrebet læringsstile. Men jeg havde aldrig beskæftiget mig med læringsstile i forhold til de borgere, jeg arbejder med og jeg havde aldrig set, hvordan sådan en læringsstil kan se ud, påpeger Inger og tilføjer: - Det var helt nyt for mig og lidt svært i starten at forstå, hvad det handlede om, og hvordan jeg som profession kunne bruge det værktøj.

Men efterhånden som hun fik etableret samarbejdet med Kirsten og dermed fik en dybere indsigt i Kirstens læringsstil, blev hun mere og mere klar over, at der er nogle meget spændende faglige perspektiver i at arbejde med læringsstile.

Unikt indblik i personen Inger fortæller at det kan være svært at finde den rette måde at komme tæt på borgeren på og få en forståelse af de problemer og udfordringer, som den enkelte borger har brug for støtte og hjælp til – uden at hun samtidig overskrider en etisk grænse.

- Læringsstile er et rigtig godt værktøj, fordi det giver mig som fagperson mulighed for at få et helt unikt indblik i personen, fordi læringsstilen er udformet af personen selv. Det er således Kirsten, der definerer, hvad der er vigtigt for hende, og hvad jeg som professionel skal gøre for at understøtte hende i det.

- Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, fordi min støtte på den måde er med til at understøtte Kirstens initiativ og medbestemmelse og det er med til at styrke hendes selvopfattelse, understreger Inger og tilføjer: - Samtidig giver det mig en lettere tilgang til at få startet samarbejdet op omkring de konkrete indsats aktiviteter, som vi skal i gang med, fordi jeg via læringsstilen har fået nogle sikre indikatorer på, hvad Kirsten gerne vil have hjælp til, og hvordan vi skal gøre det.

Det er en proces, der ifølge Inger ellers kan tage meget lang tid at komme igennem, inden man som fagperson får den indgående forståelse af borgerens situation. Så man kan sige, at læringsstile er en genvej til at lære personen godt at kende – og den afgørende forskel er, at det er på personens egne præmisser.

Finder motivationen frem For Inger er læringsstilen efterhånden blevet en naturlig del af deres samvær. Hun kender nu Kirstens læringsstil så indgående, at meget af deres samarbejde foregår ud fra den måde, som Kirstens læringsstil er på.

- Da jeg forleden var hos Kirsten, gik det fint fra starten af.

Hun var meget snaksaglig, som hun for det meste er. En del af Kirstens læringsstil er, at hun gerne vil starte med lidt uformelt snak, inden vi går til dages program. Så det var fint, siger Inger.

Men lige pludselig blev Kirsten tavs og indesluttet – og de gik lidt ved siden af hinanden uden at sige så meget til hinanden – og uden at de kom videre med dagens program.

- Så satte vi os ned, og jeg fik spurgt ind til, hvad der ændrede sig på så kort tid. Det fik Kirsten til at åbne op og fortælle, at hun var dødtræt, og hun ikke magtede at gøre

33

INTERVIEW

“LÆRINGSSTILE ER ET RIGTIG GODT VÆRKTØJ, FORDI DET GIVER MIG SOM FAGPERSON MULIGHED FOR AT FÅ ET HELT UNIKT INDBLIK I PERSONEN, FORDI LÆRINGSSTILEN ER UDFORMET AF PERSONEN SELV”.

de ting, vi havde aftalt. Hun havde simpelthen ikke motivationen eller overskud til det. Jeg sagde til hende, at det var helt okay, siger Inger og fortsætter: - Men det at vi kunne snakke om det på den måde gjorde faktisk, at vi kom i gang med at få ryddet op i de skabe, vi tidligere havde aftalt, at vi skulle rydde op i. Så mit kendskab til Kirsten behov og læringsstil, hvor det er vigtigt at snakkede om tingene først gjorde, at Kirsten fandt sin indre motivation frem, og vi fik løst dagens opgave på en god og konstruktiv måde.

Så det handler i høj grad om, at Inger som professionel bruger sin indsigt i Kirstens læringsstil til at skabe en ramme omkring samarbejdet, som Kirsten kan identificere sig med og se sig selv i. Og det er medvirkende til, at hun finder motivationen frem.

Læringsstil og hjælpestil Ovenstående eksempel viser, hvor stor betydning det har, at den professionelle er i stand til at tilpasse sin hjælpestil til borgerens læringsstil. For når der er det rigtige match mellem læringsstil og hjælpestil, så er det at samarbejdet lykkes.

Anderledes måde at samarbejde på Det er en anderledes måde at samarbejde med borgeren på, end Inger oplever i mange andre faglige sammenhænge.

- I andre sammenhænge ville jeg nok have sagt til borgeren, at nu går vi i gang, fordi vi har aftalt, at vi skal gøre det her sammen. Altså holde borgeren fast i den struktur, vi har besluttet. Men hvis jeg gjorde det med Kirsten, ville hun gå helt i sort. Og det er her, at læringsstilen har én af sine store styrker, påpeger Inger og tilføjer: - En del af Kirstens læringsstil er, at hun har brug for tid til at forberede sig på det, hun skal. Hvis professionelle bare kommer ind til Kirsten og går i gang med dagens aktivitet, så bliver hun frustreret. Derfor er det vigtigt for mig at vide, at Kirsten lige har brug for, at vi sætter os ned og snakker om tingene, inden vi gå i gang. Hun skal selv være parat – ellers står hun helt af.

34

- I det øjeblik, at jeg som professionel er i stand til at lægge min egen dagsorden til side og i stedet fokusere på, hvor personen er, og hvad der er vigtigt for ham eller hende, så kommer jeg til at stå i en position, hvor jeg reelt kan være med til at understøtte personen i det, der er vigtigt for vedkommende. Og det kan læringsstilen være med til at give mig en indsigt i, understreger Inger og tilføjer: - Men hvis jeg ikke er i stand til det, så kommer min egen læringsstil til at stå i vejen for samarbejdet, og så er det svært at få skabt en konstruktiv relation til personen. Så ved at jeg som fagperson er bevidst om min egen læringsstil, så kan jeg bane vejen for at skabe den fælles platform, som Kirsten og jeg sammen kan stå på, når vi skal samarbejde. Det er en vigtig del af min hjælpestil.

LÆRINGSSTILE – ET PROFESSIONELT VÆRKTØJ

Og når læringsstil og hjælpestil passer sammen, så oplever Inger, at det for alvor begynder at flytte noget fagligt.

Derfor er hun meget glad for at have fået mulighed for at stifte bekendtskab med læringsstile via samarbejdet med Kirsten.

Kan bruges i andre sammenhænge Inger vurderer, at der er store faglige perspektiver i at få udbredt kendskabet til læringsstil, fordi metoden efter hendes bedste overbevisning kan bruges i mange andre faglige sammenhænge på det sociale område. Det kan eksempelvis være i forhold til erhvervet hjerneskadede, udviklingshæmmede, anbragte børn og unge, borgere med ADHD og så videre.

- Jeg synes, at læringsstil er en generel og meget brugbar metode. Den kan bruges i mange forskellige sammenhænge, fordi den tager udgangspunkt i det konkrete samarbejde, der skal opbygges mellem borgeren og den professionelle uanset, hvad der er problemstillingen. Og det er en meget anerkendende metode, der er med til at fremme borgerens personlige integritet – og det er i sidste instans med til at styrke selvværdet. Og det har alle de grupper af borgere, som jeg arbejder med, brug for, understreger hun afslutningsvis.

“SÅ VED AT JEG SOM FAGPERSON ER BEVIDST OM MIN EGEN LÆRINGSSTIL, SÅ KAN JEG BANE VEJEN FOR AT SKABE DEN FÆLLES PLATFORM, SOM KIRSTEN OG JEG SAMMEN KAN STÅ PÅ, NÅR VI SKAL SAMARBEJDE. DET ER EN VIGTIG DEL AF MIN HJÆLPESTIL”.

35

KALLERUPVEJ RÅDGIVNINGS- OG KONTAKTCENTRET FOR DEMENSRAMTE OG PÅRØRENDE