FORFØLG DINE MÅL
OG DRØMME
GRIB EN ENESTÅENDE MULIGHED FOR AT KOMBINERE
DIT SPORTSLIGE TALENT MED DIN SKOLEGANG
DINE SPORTSLIGE AMBITIONER, SÅ KAN DU MED
FORDEL SØGE OM OPTAGELSE I ENTEN TALENT-
IDRÆTSKLASSERNE PÅ LANGMARKSKOLEN ELLER PÅ
SPORTSCOLLEGE HORSENS.
Horsens Kommune har siden 2008 samarbejdet med Team Danmark og er officielt Team Danmark elitekommune. Samarbejdet har til formål at fremme talent- og elitearbejdet via et langsigtet, strategisk og ansvarligt talentarbejde, og iværksætte og understøtte initiativer der medfører at unge talenter kan forfølge deres sportslige, uddannelsesmæssige og personlige ambitioner.
Elitesport Horsens er et partnerskab mellem Horsens Kommune, lokale eliteidrætsklubber, byens uddannelsesinstitutioner herunder Sportscollege Horsens og Langmarkskolen samt Team Danmark.
Elitesport Horsens tilbyder idrætstalenter mulighed for at kombinere uddannelse og elitesport. Målet er samtidig at ud-
vikle stærke lokale talentudviklingsmiljøer og styrke de prioriterede idrætsgrene jf. Team Danmark aftalen. Og hvor det er muligt: at løfte idrætsgrenene til national eller international elite.
Samarbejdsklubberne i de prioriterede idrætsgrene stiller sammen med Horsens Kommune et morgentræningsmiljø til rådighed for unge idrætstalenter med topmotiverede trænere indenfor en lang række idrætsgrene. Det er også muligt for talenter fra ”mindre idrætsgrene” at blive en del af morgentræningsmiljøet. Her tilknyttes talenterne en basislinje på tværs af idrætsgrene.
Samarbejdet via Elitesport Horsens sørger for koordinering mellem morgentræning, klubtræning og skolegang – hele tiden med fokus på talentet i centrum.
UDDANNELSESTRAPPEN
Mulighederne via Elitesport Horsens illustreres ved uddannelsestrappen med 3 trin, hvor sport og skolegang hænger sammen i dagligdagen – fra 7. klasse på folkeskoleniveau til ungdomsuddannelserne. Der er tilmed mulighed for at den unge kan forfølge sine sportslige ambitioner helt frem til universitetsniveau – som antydet med et 4. trin.
Elitesport Horsens omfatter helt konkret skolegang, lektier og den unges sportsliges ambitioner, der kan udvikles og udøves dagligt – på præcis det skole- og uddannelsestrin, han eller hun befinder sig.
Har du en drøm om at kombinere din elitesport og din uddannelse, så kan du med fordel søge optagelse i enten Talent-idrætsklasserne på Langmarkskolen eller på Sportscollege Horsens.
Elitesport Horsens har i dag et stort antal talenter, der kombinerer skolegang, uddannelse og sport fra 7. klasse til afslutningen af en ungdomsuddannelse med mulighed for at forfølge deres mål og drømme både på det sportslige og det uddannelsesmæssige område.
Rigtig god fornøjelse med folderen, hvor du kan læse mere om dine fleksible muligheder som idrætstalent i Horsens Kommune.
HORSENS SPILLER EN NØGLEROLLE FOR MORGENDAGENS STJERNER
v./ Peter Fabrin, direktør Team Danmark
SAMARBEJDET MED HORSENS HAR FOKUS PÅ AT UDVIKLE
OG UNDERSTØTTE DE LOKALE TALENTMILJØER, SÅ DE UNGE
TALENTER KAN UDVIKLE SIG TIL AT KUNNE BEGÅ SIG PÅ HØJESTE INTERNATIONALE NIVEAU
Skal en kommune også gøre noget for talentfulde unge mennesker? Ja – selvfølgelig! Kommune betyder fællesskab, og derfor skal en kommune være noget for alle - også børn og unge, som er dygtige til deres idræt.
Som Elitekommune har Horsens Kommunes indsats stor betydning for dansk eliteidræt, og dermed de flotte resultater danske atleter opnår til EM, VM og OL. Danmark vinder mange flere medaljer end vores størrelse berettiger til. Det skyldes bl.a., at vi har udviklet en model, hvor vi tager et fælles ansvar for, at det skal kunne lade sig gøre som ung talentfuld dansker at jagte sine drømmemål. Det kræver - ud over en enorm indsats som ungt talent - også et tæt samarbejde mellem skole, klub og kommune, så man ikke behøver gå på kompromis med uddannelse og den daglige træning.
Uden kommunernes opbakning og samarbejde, ville vi ikke have et så stærkt talentarbejde, som vi faktisk har i Danmark.
Horsens er en visionær Elitekommune,
som allerede har skabt attraktive vilkår for talenternes sportslige udvikling. Det er vigtigt, at unge talenter har rammer i høj kvalitet, hvis de sportsligt skal udvikle sig. Forum Horsens og de tilhørende faciliteter for de lokale atleter er tillige et vigtigt omdrejningspunkt, der bygger videre på den positive udvikling i Horsens - til glæde for både det eksisterende eliteidrætsmiljø og for de mange lokale talenter.
Derfor er Horsens sammen med de andre Elitekommuner med til at udvikle morgendagens stjerner.
I er med til at skabe stolthed, glæde og begejstring blandt os alle sammen. Det kan I godt være stolte af, og vi glæder os til at følge det dygtige arbejde i Horsens Kommune med at sikre sammenhæng mellem uddannelse og sportslig udvikling.
MØD TRE UNGE FRA DEN
VIRKELIGE VERDEN:
SUCCESFULDE, AMBITIØSE OG RIGTIG GODT PÅ VEJ
DZANA CIZMIC
Elev på Sportscollege Horsens Taekwondo kæmper, Arirang Horsens
Jeg er rigtig glad for at gå på Sportscollege Horsens. Det er med til at give mig mulighed for, at jeg kan udvikle mig i Taekwondo. Ved at gå på Sportscollege, kan jeg kombinere træning med skolegang. Det gør, at jeg lige kan få dét ekstra antal træninger. Ved at træne mandag og onsdag, styrker jeg mine sportslige kompetencer, og kan få flere træninger med fokus på én ting, f.eks styrketræning.
Derudover giver Sportscollege også mulighed for professionel hjælp ift. skader og styrketræning, hvilket er med til at øge træningsniveauet.
Udover de ekstra træninger, samt kombination af træning og skole, så er Sportscollege en skøn mulighed til at danne et fælleskab med andre der også har interesse for træning - ligegyldigt om det er samme sport som dig eller noget helt andet. For igennem Sportscollege, kommer man i en klasse med andre mennesker, der prioriterer deres sport lige så højt som en selv. Det er også rart, at de andre i klassen har forståelse for, hvorfor man er stresset eller er nødt til at skippe en fest eller andet socialt, grundet ens sport.
Så kort sagt, så er Sportscollege en fantastisk mulighed, hvis du gerne vil have ekstra træninger, kombinere sport og skole, og danne venskaber med andre som har samme ambitioner og prioriteringer.
ISAR MARKUSSEN
Elev på Sportscollege Horsens
Håndboldspiller, Skanderborg HK
Sportscollege Horsens setuppet giver mig rigtig gode muligheder for at udvikle mig håndboldmæssigt, men også fysisk. Det giver mig en fantastisk mulighed for at kombinere sporten med det faglige i skolen.
Det er fedt, at man kan komme til morgentræning om morgenen, for at få en frisk start på dagen. Jeg går i en klasse hvor der er flere andre Sportscollege elever, og det er rart, at have nogen i klassen, der også går meget op i sin sport.
Med to ugentlige morgentræninger får jeg lov til at prøve nye ting af på banen, og udvikle på mine individuelle kompetencer. Jeg får tid til at forbedre min teknik, samtidig med at jeg spiller med en masse andre engagerede håndboldspillere.
Som elev på Sportscollege har man gode muligheder for at kunne bruge specialister som fysioterapeuter og fysiske trænere, og får man en skade, kan man altid få en tid og få det tjekket. Man får tid til at arbejde med det fysiske i fitnesscentret, og derfor er morgentræning et super fedt tilbud for mig.
ANDREA GRØNDAL
Elev i Talent-idrætsklasserne
Svømmer, Horsens Svømmeklub
At være en del af Talent-idrætsklasserne på Langmarkskolen er en stor fordel for mig både i forhold til min skole, men også min træning. Jeg svømmer 7 gange om ugen, hvor 2 af mine træninger, er en del af skolegangen, og jeg føler mig heldig, at jeg kan få lov til at dyrke min sport samtidig med, at jeg er en del af en sportsklasse.
Som elitesvømmer skal man træne mange timer om ugen og det, at jeg har 2 træninger i skoletiden, betyder vildt meget for mig, da jeg derved ikke skal stå tidligt op for at tage til træning.
Jeg er rigtig glad for at være startet på Langmarkskolen i en Talent-idrætsklasse. Alle folk som jeg går i klasse med, har selv hver deres sport, som de går op i, det syntes jeg er meget fascinerende. At gå i en talentklasse gør, at sporten er fælles for alle og det giver stor forståelse for, at man nogle gange f.eks. ikke kan deltage i et klassearrangement pga. stævner.
At gå i talentklassen har givet mig struktur på min hverdag og undervisningen i skolen giver også viden til min sport, da vi har forløb med sportspsykologer og ernæringsvejledere. Jeg synes, at mit niveau fagligt er blevet bedre på Langmarkskolen, da vi har dygtige lærere. Lærerne ved også, hvor meget vores sport betyder for os, og hvor meget tid vi bruger på sporten, og det er vigtigt.
Langmarkskolen er næsten lektiefri, og det giver mig ro til at kunne koncentrere mig om at gå i skole i skoletiden og dyrke min sport i fritiden.
Talentklassen er, for mig, en rigtig god mulighed for, at jeg kan nå mine mål sportsligt og udvikle mig fagligt.
LANGMARKSKOLEN: TALENT-IDRÆTSKLASSER – 7.- 9. ÅRGANG
Talent-Idrætsklasserne på Langmarkskolen blev oprettet første gang i august 2008. Siden starten har mange unge idrætstalenter haft mulighed for at optimere og udvikle deres talent i kombination med deres skolegang.
Det er muligt at gå i Talent-idrætsklasserne på Langmarkskolen fra 7. – 9. klasse. I klasserne kombineres skole og idræt på et højt niveau, og de unge talenter færdes i et uddannelses – og træningsmiljø sammen med andre unge, der brænder for idræt.
Talent-idrætseleverne tilbydes en god og faglig stærk skolegang, hvor de kan få hjælp til at få en hverdag med mange træningstimer og de faglige krav i en udskolingsklasse til at hænge sammen. Derudover får eleverne mulighed for at udvikle deres sociale og personlige kompetencer ud over det sædvanlige, i en skolekultur, hvor forskellighed og samarbejdsevne er et must.
Som elev i Talent-Idrætsklasserne:
• oplever du, at skole og sport går hånd i hånd
• får du idrætsspecifik træning som en del af skoleskemaet
• bliver du fagligt udfordret gennem målstyret læring, så du udnytter både dit faglige og sportslige potentiale
• færdes du i et miljø med andre elever der brænder for deres sport
• udvikler du dine personlige kompetencer og bliver uddannelsesparat
• får du undervisning og vejledning om sportsernæring, skadesforebyggelse, sportsskader, sportspsykologi og livet som elitesportsudøver
• får du hjælp ved skader og mentale udfordringer (fysioterapeut, fysisk træner, coaching)
I løbet af skoleårene tilbydes talentidræts-eleverne samt deres forældre diverse kurser omhandlende eksempelvis sportsernæring, skadesforebyggelse, sportsskader og sportspsykologi. Forløb der støtter udviklingen som eliteidrætsudøver samt miljøet omkring atleterne.
For yderligere information: Langmarkskolen Nørrebakken 1
8700 Horsens
Tlf. 76 29 33 00 www.langmark.aula.dk
På Langmarkskolen går der mere end 100 talent-idrætselever på 7.-9. årgang.
Der tilbydes idrætsspecifik træning indenfor:
• Badminton
• Basketball
• Drengefodbold
• Håndbold
• Pigefodbold
• Svømning
Talenter der kommer fra andre idrætsgrene end ovenstående, kan ansøge om optagelse på Basislinjen, der rummer elever fra flere ”mindre idrætsgrene”, hvor der trænes skadesforebyggelse og fysisk træning.
SPORTSCOLLEGE HORSENS: KOMBINER DIN UNGDOMSUDDANNELSE OG DIN SPORT
Sportscollege Horsens er et spændende tilbud til dig, som har ambitioner og talent, og gerne vil udvikle dine idrætsfærdigheder i et unikt elitemiljø med moderne faciliteter samtidig med, du tager din ungdomsuddannelse i Horsens.
Sportscollege Horsens tilbyder idrætstalenter fleksible uddannelsestilbud så de unge sportsfolk kan få indpasset deres træning og konkurrencer med skolegangen på en ungdomsuddannelse i Horsens.
Indenfor de forskellige sportsgrene tilbyder vi veluddannede og meget kompetente trænere, ligesom vores træningsfaciliteter er indbydende og toptrimmede. Størstedelen af idrætsgrenene er tilknyttet Forum Horsens og stadion, hvor talenter på tværs af idrætterne træner og møder hinanden dagligt.
Talenter der kommer fra andre idrætsgrene end de prioriterede idrætsgrene i Team Danmark aftalen, kan ansøge om optagelse på Basislinjen, der rummer elever fra flere mindre idrætsgrene, hvor der trænes skadesforebyggende og fysisk træning.
Sportscollege Horsens har et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne i Horsens, og de Team Danmark prioriterede idrætter har deres eget særskilte Sportscollege tilbud, som kan findes på www.sportscollegehorsens.dk.
Ved at vælge Sportscollege Horsens, får du:
• en hverdag, hvor sport og uddannelse kombineres
• skemalagt morgentræning to gange ugentligt
• træning af veluddannede og kompetente trænere
• adgang til fysioterapeut og fysisk træner
• adgang til styrketræningsfaciliteter
• flotte træningsfaciliteter
Sportscollege Horsens
c/o Learnmark Horsens
Stadionsvej 2
8700 Horsens
Tlf. 88 16 36 00
• transport til din uddannelse efter morgentræning
• sportslig udvikling, både teknisk, taktisk og fysisk
• nye venner, der har samme mål og interesser som dig
For yderligere information: Daglig leder Mette Westh Kjersgaard mwk@sportscollegehorsens.dk
Tlf.: 42 12 72 70 www.sportscollegehorsens.dk
FACILITETER FOR TALENTUDVIKLINGEN
Faciliteterne er vigtige elementer for talentudviklingen i Horsens Kommune. De rigtige faciliteter medvirker til at udvikle de unge talenter og de lokale klubmiljøer, hvor talenterne færdes i hverdagen.
Elitesport Horsens anvender i hverdagen faciliteter placeret ved Forum Horsens, Horsens Kampsportscenter og stadion. Faciliteterne er placeret tæt ved flere uddannelsesinstitutioner, som giver en stærk sammenhæng mellem skole og sport.
Lokale talenter tilknyttet Talent-idrætsklasser og Sportscollege Horsens samt lokale talentmiljøer har adgang til styrketræningsfaciliteter. Faciliteterne er placeret i Kampsportscentret ved Forum Horsens og er indrettet med styrketræningsfaciliteter og Elitesport Horsens’ fysioterapi.
Adgang til styrketræning
Er du elev i Talent-Idrætsklasserne på Langmarkskolen eller på Sportscollege Horsens, kan du få udleveret en adgangs-
brik til styrketræning mod betaling af et depositum på 100 kroner. Du skal min. gå i 8. klasse/15 år for at kunne få adgang til styrketræningsfaciliteterne.
Er du talent i en samarbejdsklub jf. Team Danmark-aftalen mellem Horsens Kommune og Team Danmark, kan du via din klub ansøge om adgang til styrketræningsfaciliteterne.
For yderligere information:
Horsens Kommune
Eliteidrætskonsulent Søren Jochumsen
sojoc@horsens.dk
Tlf.: 40 10 23 10
EKSPERTBISTAND
TIL ELITEIDRÆTSUDØVERE
Horsens Kommune er Team Danmark elitekommune, og som en del af samarbejdet med Team Danmark tilbydes en sammenhængende servicemodel for ekspertbistand til talentarbejdet.
Vilkår for ekspertbistand
Ekspertbistanden tilbydes primært til talenter, som er tilknyttet Langmarkskolens Talent-idrætsklasser (7.-9. klasse), samt talenter i regi af ungdomsuddannelserne (Sportscollege Horsens).
Derudover er der adgang til ekspertbistand for Team Danmark prioriterede og lokalt prioriterede idrætsgrene efter aftale med Horsens Kommunes Eliteidrætskonsulent.
Der kan indstilles til ekstra støtte eller adgang til yderligere ekspertbistand til det enkelte talent via Horsens Kommunes Eliteidrætskonsulent.
Fysioterapi
Elever tilknyttet Langmarkskolens Talent-idrætsklasser og Sportscollege Horsens har adgang til skadestjek og vejledning til videre forløb hos Elitesport Horsens’ fysioterapeut i forbindelse med morgentræning. Desuden arbejdes der med skadesforebyggende træning og genoptræning i et samarbejde mellem klubber, talenter og fysioterapeut.
Sportsfysiologi
Fysioterapeut og fysisk træner er tilknyttet som ekspert til at køre undervisningsforløb for talenter, trænere samt forældrekurser.
Sportsernæring
En ernæringsvejleder er tilknyttet som ekspert til at varetage undervisningsforløb for talenter, trænere og forældrekurser.
Omfang og indhold af forløb og kurser planlægges for hvert skoleår.
Derudover kan der aftales individuelle forløb for udvalgte talenter – dette sker i samråd mellem klub, træner, ernæringsvejleder og Horsens Kommunes eliteidrætskonsulent.
Sportspsykologi
En ekstern sportspsykolog er tilknyttet som ekspert til at køre undervisningsforløb for talenter, trænere samt forældrekurser i klub- og skoleregi.
Der kan aftales individuelle sportspsykologiske forløb for udvalgte talenter i samråd mellem klub, træner, sportspsykolog og Horsens Kommunes Eliteidrætskonsulent.
BGI AKADEMIET – AMBITIØS IDRÆTSEFTERSKOLE
MED MANGE ÅRS ERFARING
BGI akademiet er en af landets største idrætsefterskoler med imponerende, topmoderne faciliteter. Idrætsefterskolen tilbyder 9. og 10. klasse og et veletableret talentmiljø for de elever, der har ambitioner og talent herfor.
Efterskolen BGI akademiet tilbyder unge idrætstalenter en unik mulighed for udvikling og uddannelse i et stærkt efterskolefællesskab med plads til alle. Fællesskabet vægtes højt i udviklingen af den enkelte spiller. Både individuelt og som vigtig del af et hold, og skolen har mange års erfaring i at få uddannelse, det sociale liv og elitesport til at gå op i en højere enhed.
Skolen lægger stor vægt på dyder som ydmyghed, sammenhold og hårdt arbej-
de. Vigtigst er dog GLÆDEN ved idræt og ønsket om, at træningen foregår med øje for den enkeltes udvikling. Efterskolens veletablerede talentmiljø betyder, at der er stort fokus på at sikre den rette balance mellem træningsmængde, træningstype, socialt samvær, mentalt velvære og fysisk formåen. Alle elever har adgang til fysioterapi på skolen og uddannes i skadesforebyggelse i teori og praksis.
Sammen med den enkeltes sportslige udvikling fastholder skolen også et stærkt fagligt niveau. Der er således fokus på udvikling og dannelse af det hele menneske, og eleverne kommer til at opleve værdien af at indgå i forskellige former for forpligtende fællesskaber.
Samarbejdet med Elitesport Horsens betyder, at eleverne kan træne og spille kampe i deres lokale eliteidrætsklub. Det gælder særligt fodbold, håndbold og basketball. De lokale samarbejder vægtes højt og prioriteres med eleven i centrum, så eleven får en god og sund hverdag, hvor idræt, skole og efterskoleliv passer ind.
Igennem årene har BGI akademiet været med til at udvikle mange talenter i samarbejde med klubberne. Flere af dem har opnået flotte sportslige resultater som både ungdomsspillere og på seniorniveau. Skolen arbejder løbende på udvikling af trænerkompetencerne og forholder sig nysgerrigt og innovativt til udvikling af faciliteter.
BGI akademiet Gramvej 3 8783 Hornsyld www.bgiakademiet.dk info@bgi.dk
Invester i din fremtid - både på og uden for banen
BGI akademiet tilbyder en lang række idrætslinjer; Fodbold, håndbold, fitness,
cykling, amerikansk fodbold, basketball, rytmisk gymnastik, spring, parkour, dans, sports acrobatik, teamgym. Flere af linjerne kan kombineres med ski og snowboard.
Udover ambitiøs idræt og undervisning får eleverne to studieture, sjove, udfordrende oplevelser, entusiastiske lærere, fagligt kompetente trænere, over 500
nye venner og meget mere. Idrætsefterskolen tilbyder desuden den internationale linje; Cambridge IGCSE.
For yderligere oplysninger:
Katrine Møller Hansen
Katrine.moeller@bgi.dk, tlf. 42 14 74 81
Martin Moos Hansen
Martin.moos@bgi.dk, tlf. 60 10 96 26
SAMARBEJDE MED LOKALE TALENTMILJØER
Horsens Kommune samarbejder med lokale klubmiljøer omkring talentudvikling.
For at sikre de bedste forhold og en sammenhængende hverdag for lokale idrætstalenter, samarbejder Horsens Kommune med en lang række interessenter, herunder de lokale klubmiljøer, hvor talenterne har deres hverdag.
Horsens Kommune har udvalgt en række klubmiljøer som er prioriterede i kommunens samarbejdsaftale med Team Danmark. Samarbejdet fokuserer på at fremme klubbernes langsigtede og strategiske talentarbejde, så der skabes udviklende og ansvarlige talentmiljøer, hvor unge idrætstalenter kan forfølge drømmen om at nå det øverste niveau indenfor deres respektive sportsgren.
Samarbejdsområderne mellem klub og kommune omfatter bl.a. uddannelsestilbud på folkeskole- og ungdomsuddannelsesniveau med morgentræning og Atletuddannelse for elever i Talentidrætsklasser og på Sportscollege Horsens, kompetenceudvikling af ledere og trænere omkring talentudviklingen, samarbejde omkring ekspertfunktioner der understøtter klubbens talentudvikling, faciliteter for talentarbejdet og flere andre forskellige områder som aftales mellem klub og kommune.
Udover de prioriterede samarbejdsmiljøer jf. Team Danmark aftalen pågår der ligeledes stærk talentudvikling i andre idrætsmiljøer i Horsens Kommune. Elitesport Horsens samarbejder derfor også med andre klubmiljøer om understøttelse af talentarbejde med et langsigtet, strategisk og forsvarligt fokus.
BORGMESTER PETER SØRENSEN
”I Horsens Kommune arbejder vi målrettet på at skabe nationale og internationale talenter til dansk eliteidræt samtidig med, at vi sikrer, at talenter og elitesportsfolks idrætskarrierer ikke sker på bekostning af job og uddannelse. Derfor skaber vi både attraktive vilkår for talenternes sportslige udvikling og fastholder et stærkt fokus på uddannelsesområdet.
Her er Langmarkskolens Talent-idrætsklasser og Sportscollege Horsens rigtig gode udgangspunkter for et stærkt samarbejde med vores lokale eliteidrætsklubber.”
Borgmester
Peter Sørensen
ER DET LIGE NOGET FOR DIG?
– SÅ GRIB BOLDEN OG SPRING UD I DET…
For yderligere oplysninger: Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
Eliteidrætskonsulent Søren Jochumsen sojoc@horsens.dk
Tlf. 40 10 23 10
Foto: Din Kameramand, Charlotte Adsbøl, m.fl.
Få flere informationer om hverdagen for unge elitesportsfolk i Horsens Kommune på: elitesport.horsens.dk – eller ved at scanne QR-koden