5 minute read
MAD & DRIKKE SIDE
Sushi for begyndere
Holstebro
Jon Baggesen Vil du have et teoretisk og praktisk godt fundament og få et indblik i de grundlæggende fremstillings-teknikker? Så er dette sushikursus lige noget for dig. På sushikurset koncentrerer vi os om at udvide kendskabet til sushi. Vi skal lave en masse forskellige sushityper, sådan at vi også udfordrer os selv med lidt mere avanceret sushi. Råvareudgifter på kr. 100,00 pr. gang pr. deltager, som afregnes direkte med underviser.
977000 Mandag 17:30 - 20:35 Start 21-03-2022 2 gange 320,Sønderlandskolen
Sushi barn/voksen workshop
Holstebro
Jon Baggesen Vi skal lave forskellige sushityper, der er gode at lave i fællesskab. Vi får et teoretisk og praktisk indblik i de grundlæggende fremstillings-teknikker, når der skal laves sushi med familien, hvor der også lægges vægt på god køkkenhygiejne og madspild. Hygge og fællesspisning til sidst. OBS prisen er pr. person og både barnet og den voksne skal tilmeldes.
977050 Lørdag 10:00 - 14:00 Start 26-03-2022 1 gange 185,Sønderlandskolen
Japansk mad
Holstebro
Yuka Baggesen Flere og flere danskere er interesserede i japansk mad, da vi oftere hører ord som Umami, hvilket betyder "smag" på japansk. Du vil blive introduceret til japansk madlavning med basis ingredienser som sake (japansk risvin), mirin, dashi ( fisk eller tang bouillon), miso (sojabønner paste), tofu, tang osv. Japansk mad er ikke kun sushi, men der er også onigiri (risboller), gyoza (dumpling), miso suppe (fermenteret soja bønner suppe). Som japaner vil jeg gerne introducere mit lands stolte madkultur til jer. Kom og få inspiration til japansk hverdagsmadlavning. Udgifter til råvarer ca. 100,- pr. undervisningsgang.
977005 Onsdag 17:30 - 20:35 Start 23-02-2022 4 gange 635,Sønderlandskolen
Asiatisk mad
Holstebro
Yuka Baggesen Dette kursus vil introducere dig til nye smagsoplevelser og eksotiske ingredienser.Hver undervisningsgang er det et nyt asiatisk lands køkken, der vil udfordre dine evner og forhåbentligt inspirere dig.Udgifter til råvarer ca. kr. 100,- pr. person pr. gang. afregnes direkte med underviser.
977006 Onsdag 17:30 - 20:35 Start 23-03-2022 4 gange 635,Sønderlandskolen
Kagetapas
Holstebro
Tina Sundgaard Løber mundvandet ofte når du ser lækre kager hos bageren, på Facebook, på Pinterest eller måske når du er på besøg hos familie og venner? Så kom og vær med til at fremstille kagetapas. Tapas kender du måske fra det spanske køkken, hvor det består af en masse små retter med ost, pølse osv. Her laver vi en masse små, lækre kager. Det vil blive nemme kager, som vi får til at se ud af en hel masse, så alle kan være med. Og selvfølgelig bliver der smagsprøver til at tage med hjem. Madbring forklæde, madpakke og bøtter/poser til hjemtransport af kager. Udgift til råvarer og materialer på ca. 125 kr, som afregnes med underviseren.
977020 Lørdag 09:30 - 14:00 Start 26-02-2022 1 gange 230,STED?
Tapas - lær at lave lækre specialiteter
Holstebro
Tina Sundgaard Lær at lave lækre specialiteter Vi vil lave små, hjemmelavede specialiteter, bage brød, anrette og få masser af inspiration. Sammen vil vi så nyde det, vi har fremstillet, inden vi slutter af kl. 13. Medbring forklæde, drikkevarer og gerne poser/bøtter til evt. rester. Udgifter til råvarer ca. 125,- pr. person, som afregnes med underviseren.
977025 Lørdag 09:30 - 13:00 Start 12-03-2022 1 gange 185,Sønderlandskolen
Mænd i køkkenet
Holstebro
Linda Højgaard Olsen Har du lyst til at komme i gang med madlavning og lære at begå dig i et køkken? Har du enten begrænset erfaring med kogekunst eller er du nybegynder i forhold til madlavning, så er dette kursus helt sikkert noget for dig. Vi skal arbejde med dansk traditionel madlavning helt fra bunden. Vi skal bl.a. lave forskellige supper, gryderetter, ovnretter, bage brød, lære at lave lækre sovse, sammensætte spændende tilbehør samt prøve at lave fristende desserter og kager. Vi vil skære lidt ned på fedtet, tilsætte en tvist af grønt og anvende krydderierne på en ny måde. Vi vægter det hyggelige samvær omkring arbejdet og spisningen. Råvareudgifter, ca. 75 kr. pr. undervisningsgang, som afregnes med underviseren. Undervisning hveranden uge i ulige uger.
977001 Torsdag 18:00 - 21:00 Start 13-01-2022 977002 Torsdag 18:00 - 21:00 Start 24-03-2022 5 gange 795,Mejrup Skole
PRAKTISKE OPLYSNINGER
BESTYRELSEN: Leo Lund jensen (formand, Herning), Jens Lønberg (næstformand, Lemvig), Charlotte Mikkelsen (Struer), Grethe Madsen (Holstebro), Ellen Rauff Evert (Holstebro), Gitte Bach Andersen (Holstebro).
ANSVAR: Al deltagelse på FOFs aktiviteter er frivillig. Det er deltagerens eget ansvar at sørge for de nødvendige private forsikringer. FOF har naturligvis en erhvervsansvarsforsikring, som dækker, såfremt en af FOFs ansatte kan gøres ansvarlig for en evt. skade.
BETALING: Din plads på holdet er sikret, hvis kursusgebyret er indbetalt rettidigt. Ved tilmelding på hjemmesiden betales med Dankort. Hvis du tilmelder dig på mail eller telefon, modtager du en giromail med betalingsID til netbank.
AFMELDING: Hvis du ønsker at afmelde dig et kursus, så skal du henvende dig til kontoret. Manglende betaling betragtes ikke som afmelding - det er derfor vigtigt, at du giver os besked, hvis du er forhindret i at deltage. Hvis du har købt plads på rejser, udflugter og foredrag kan vi ikke refundere udgiften efter sidste betalingsdato. Vi råder dig til at tegne en afbestillingsforsikring ved et forsikringsselskab, hvis du ønsker den mulighed.
FRAMELDING / TILBAGEBETALING: Bliver du forhindret i at deltage, beder vi dig give os besked hurtigst muligt. Tilbagebetaling af kursusgebyret kan ske indtil 10 dage før holdets planlagte start, dog med fradrag af administrationsgebyr på kr. 75,-. Herefter er tilmeldingen bindende, og kursusgebyret kan ikke refunderes. Manglende betaling regnes IKKE som en framelding, og du kan risikere, at din plads bliver givet til en anden. Kan et kursus eller foredrag mod forventning ikke etableres, returneres hele indbetalingen.
MATERIALER: Bøger og materialer til alle fag betales af deltageren selv. Beløbet er ikke indregnet i kursusprisen. Indkøb af materialer, madvarer m.v. afregnes direkte med underviseren.
HENSYNTAGENDE HOLD (H): På vore Hensyntagende/Handicap hold (H) er undervisningen særligt tilrettelagt og foregår på små hold med maks. 7 deltagere. Et handicap kan både være permanent men også midlertidigt - fælles er, at man underskriver en erklæring, der udleveres af underviseren første gang.
KONTOR- OG TELEFONTID:
Mandag - onsdag kl. 09 - 12 Ekstra telefontid onsdag kl. 16 - 19 Torsdag - fredag Lukket