Sorter og bejdsninger man kan stole på

sorter og bejdsning man kan stole på

fakta

Sønderskovgård: • Lokation: Langeland • Dyrehold: 450 køer • Mælkeydelse: 12.200 EKM/årsko • De driver 325 hektar agerjord med 170 hektar majs. • Majssorter: LG 31.207 og LG 31.218

På Langeland er forholdende til majsdyrkning noget af det mest optimale man kan finde i det danske rige. Få regnvejrsdage og mange solskinstimer gør, at kravene til majssorterne på det aflange stykke land i det sydfynske øhav ikke er som de fleste andre steder i landet. Men alt er ikke bare idyl, for fuglene truer majsudbytterne på øen.

Gennem hele året skinner solen mere end gennemsnittet på Langeland. Det gør øen særdeles velegnet til majsdyrkning. Et faktum malkekvægsbedriften Sønderskovgård nyder godt af. Området er samtidig en af de meste nedbørsfattige i hele landet, og varmetimerne bliver derfor mange, hvilket gør, at områdets majsdyrkere kan vælge deres sorter med et andet fokus end mange andre. ”Vi går altid efter de sene sorter, fordi vi har så mange majsvarmeenheder. Vælger vi de tidlige sorter, så bliver de færdige allerede start september, og så passer det ikke logistisk for os,” fortæller Jesper Navne, ejer af Sønderskovgård ved Rudkøbing og fortsætter: ”Vi fokuserer på de velkendte sorter, fordi vi gerne vil have stabilitet og høje udbytter. Derfor vælger jeg de sorter jeg kender, og som jeg ved giver både høje udbytter og god fordøjelighed. Stabilitet er helt klart vores nøgleord. Derfor vurderer vi ikke kun sorternes egenskaber ud fra test og forsøg, men også ud fra hvad vi ved virker i praksis.” Jesper Navne har haft sorten LG 31.218 på sine marker i efterhånden mange år, og har igen i år valgt at 90 hektar skulle sås til med kvalitetssorten fra Limagrain. Som noget nyt har han i år taget den lovende LG 31.207 ind i markplanen. LG 31.207 har både i 2019 og 2020 været nr. 1 på udbytte af foderenheder i de danske landsforsøg. ”LG 31.218 har jeg haft siden den kom på markedet, og den får altid en plads i arealet – så kan jeg diskutere hvor mange hektar. I år har jeg så taget LG 31.207 ind på 40 hektar. Den burde give et lidt højere udbytte, men en smule lavere fordøjelighed. Så nu prøver vi den af. Foreløbigt har udviklingen af LG 31.207 her i foråret set fantastisk ud.” De sidste par år har Sønderskovgård formået at avle 14.000 foderenheder per ha.

Pas på fuglene

Dog er alt på egnen ikke fryd og gammen for Jesper Navne og de andre mælkeproducenter på Langeland, er deres udbytter hele tiden truet fra oven. Øens majsdyrkere er heftigt plaget af råger, der gerne tager for sig af udbytterne.

”Dog kom Korit som et kærkommen alternativ, og har vist sig at virke godt. Der har ingen angreb været i LG’s sorter og fuglene har holdt sig væk fra markerne her hos mig.” Dog er det ikke kun i marken, at rågerne er en pestilens, da de også kan finde på at gå til angreb på plansiloerne. ”De prikker huller i vores silonet og begynder at spise af ensilagen. Sker det, er vi nødsaget til at fjerne det område, de har spist af i stakken og dække til igen. Har de først fået hul og begynder at spise, ødelægges ensileringsprocessen.”

”VI ER AFHÆNGIGE AF ET GODT BEJDSEMIDDEL, FOR ELLERS KAN VI IKKE RIGTIG DYRKE MAJS SOM DET SER UD LIGE NU. DA VI MISTEDE MESUROL I 2018 FIK JEG SPIST 7-8 HEKTAR SOM JEG MÅTTE SÅ OM.”

– fortæller Jesper Navne og fortsætter:

Uden plov

Jesper Navne begyndte i 2018 at omstille bedriftens markarbejde og påbegyndte en delvis udfasning af ploven. ”Vi kører i dag 100 procent pløjefri dyrkning og har gjort det i et par år nu. Vi synes, vi ser gode resultater, og vores marker ser ud til at blive mere ensartede af, at vi dyrker dem på denne måde,” fortæller Jesper Navne. På Sønderskovgård har de to sædskifter med majs. Enten sås majsen ud efter korn, eller efter majs. Dog kommer majs højst to gange efter hinanden.

”Vi har altid efterafgrøder, der skal discharves ned før jul, når majs kommer efter korn. Hvilket vi også gør med stubbene, når majs skal komme efter majs. Efter harvningen sprøjter vi med Roundup som det første i foråret, og så får vi kørt gylle ud med syre, som så bliver discharvet ned. Det prøver vi at gøre tidligt på hele arealet, så jorden er klar til såning, når der kommer en stabil vejrperiode,” fortæller Jesper Navne og fortsætter: ”Vi giver en smule bladgødskning ved anden udkrudtssprøjtning, for lige at løfte de pressede områder af marken. Og når majsen cirka er en meter høje, giver vi 50 kilo N-18 gødning og nogle gange 100 kilo, hvis vi mener de mangler.” ”Vi høster typisk mellem den 15. og 25. september, selvom vi har sene sorter. De tidlige sorter modner simpelthen for tidligt. Vi prøvede at så en tidlig sort ud et år, fordi vi manglede foder, men den var allerede klar 4. september, hvilket blev for presset for os,” slutter Jesper Navne.