2 minute read

Bejdsninger

Standard

Redigo M er standard bejdsningen, som afløste Thiram der udgik i 2019. Redigo M indeholder prothioconazol og metalaxyl der beskytter frøet imod de spirehæmmende svampe Phytium og Fusarium.

BEJDSNINGER INDHOLD

STANDARD REDIGO M

STARCOVER PRO REDIGO M + STARCOVER + VIBRANCE

FUGLEBEJDSNING KORIT®PRO

REDIGO M + KORIT + VIBRANCE + MIKRONÆRINGSSTOFFER (Zn OG Mn)

STARCOVER FORCE

REDIGO M + STARCOVER + FORCE 20CS

Starcover Pro

Starcover Pro er kombinationen af Redigo M, STARCOVER og Vibrance 500 FS, der sammen sikrer en god rodudvikling, hurtig fremspiring samt øget udbytte. Bejdsningen består af fire komponenter, der hver optimerer plantevæksten. Den først komponent er et planteudtræk fra Guarbønnen, der få dage efter såning trækker ud i rodzonen og danner en film omkring frøet. Filmen suger jordfugt til sig og sikrer hurtigere et vandindhold på 30%, som igangsætter spiringen. Planteudtrækket bidrager ligeledes til at stimulere dannelsen af flere sekundære rødder. Dette resulterer i et større rodnet pr. plante og dermed et øget vand- og nærringsstofoptag. Den anden komponent er bakterien Bacillus amyloliquefaciens IT 45, der lever i et symbiotisk forhold med majsplantens rødder. Bakterien lever af de affaldsstoffer som rødderne udskiller, og til gengæld udskiller bakterien en række nedbrydningsprodukter såsom fytase. Fytase frigiver organisk bundet fosfor i jorden og øger dermed fosfortilgængeligheden for planten. Derudover udskiller bakterien plantehormonerne auxin og gibberellin, der begge stimulerer rodvæksten. Den tredje komponent Vibrance 500 FS, er et fungicid med aktivstoffet SEDAXANE. Det er særligt effektiv mod Rhizoctonia og har en positiv effekt på frøspiringen. Desuden forbedre Vibrance plantens stresstolerance overfor tørke og næringsstofmangel. Den fjerde komponent er føromtalte Redigo M der beskytter frøet mod spirehæmmende svampe.

Starcover Pro sikrer dig:

• Bedre fremspiring • Stimulering af rod- og blad vækst • Større næringsstofoptag og fosfortilgænglighed • Forbedring af stay-green og større høstvindue

Starcover Force

Denne bejdsning indeholder samme komponenter som Starcover Pro, men med den ekstra bejdsning Force 20 CS. Force 20 CS er et insekticid der indeholder aktivstoffet Tefluthrin, der beskytter mod jordboende skadedyr, såsom smælderlarver og stankelbenslarver. Derudover har Force en sekundær beskyttelse mod fugle, der kan give op til 30% beskyttelse sammenlignet med standard bejdsning.

Starcover Force sikrer dig:

• Alle fordele fra Starcover • Beskyttelse mod skadedyr • Sekundær beskyttelse mod fugleangreb

KORIT® Pro

Korit bejdsning indeholder aktivstoffet Ziram, der er i familie med Thiram, og beskytter imod fugleangreb. Korit er et fungicide, som har en god effekt på fremspiringen af majs selv på kølige lokaliteter.

KORIT® Pro består af Redigo M + Korit + Vibrance + Mikronæringstofferne (Zn og Mn). Denne kombination sikrer dig ikke kun mod fugleangreb, men giver dig også en tredobbelt dækning mod spirehæmmende svampe og en hurtigere fremspiring. Med andre ord, sikrer KORIT® Pro dig den bedste beskyttelse og mest sikre fremspiring af dine frø. HUSK! ved håndtering og såning af majsfrø med Korit Pro skal alle sikkerhedsforskrifter overholdes.

Fugelskader i majs

KORIT® Pro sikrer dig:

• Beskyttelse mod fugle • Beskyttelse imod spirehæmmende svampe • Hurtig fremspiring og vækst • Mikronæringsstoffer (Zn og Mn)

Kilde: SEGES

This article is from: