Majssygdomme

FE pr. ha. Der var ingen, der kunne forudse at det ville regne uafbrudt 20 dage i maj måned i år. Derfor mener vi ikke, at man bør ændre på praksis i forhold til såning og generelt så senere. Sen såning med efterfølgede kraftig vækst kan give højere ligninindhold i planten, og stivelsesindholdet i kolben vil ligeledes være mindre, når vækstsæsonen er kort. Derfor bør praksis stadig være at så majsen når såbedet er tjenligt, og jordtemperaturen er over 8 grader. Så ikke majsen dybere end 3-4 cm, da dybere såning giver en langsommere og mere uensartet fremspring. Husk selv at måle jordtemperaturen i sådybden om morgen og ikke ud på eftermidagen. Så vil du opleve, at jortemperaturen er væsentligt lavere end den du finder på DMI/landbrugsinfo, hvor der måles i 10 cm dybde. Vær desuden opmærksom på, at majssåning efter kløvergræs og/eller pløjefri dyrkning kræver bedre såbetingelser, da jorden er koldere og der er mere plantemateriale som modarbejde majsfrøets fremspiring.

Sideskud

Majs planter danner under normale vækstbetingelser kun et hovedskud. Men i år har de lave plantetal givet majsplanterne ekstra meget plads og lys, hvilket har resulteret i sideskuddannelse. Desuden kan majs også finde på at sætte sideskud, hvis den er blevet fysisk skadet af f.eks. kulde, frost, sandflugt osv. Dannelse af sideskud er forsøgt forædlet væk i majs og er derfor til dels genetisk bestemt. Men majs er en græs og derfor er sideskud stadig en helt naturlig optimerings- eller overlevelsesmekanisme i planten. Sideskud på majs til helsæd betyder ikke noget for hverken udbytte eller kvalitet. Sideskuddene kan endda være gavnlige, da det er dokumenteret, at der er en næringsstoftransport fra sideskud til hovedskud. Dog bør sorter med høj tendens til udvikling af sideskud fravælges til koble- og kernemajs, da de kan besværliggøre høsten med plukkebord. Samtidig med at den energi der er lagt i sideskudene med sikkerhed går tabt, når majsen høstes med plukkebord.

Majs med sideskudsdannelse i 2021

Limagrain’s forædlere er omhyggelige i udvælgelsen af sorter hvor udbytte, kvalitet, kuldetolerance, forårsudvikling samt en god standfasthed er vigtige parametre.

For at finde frem til hvilke af de nye sorter der klarer sig bedst på netop disse parametre, testes de i et omfattende forsøgsnetværk med mere end 40 årlige forsøgslokaliteter i Danmark, England og Holland. Ved hjælp af denne omfattende screening af sorterne, får vi efter en årerække skåret tusindvis af nye potentielle sorter ned til de 3-4 stykker, vi hvert år introducerer i Skandinavien. Udover de ca. 40 udbytteforsøg, så laver Limagrain hvert år en række observationsforsøg, hvor sorternes sundhed og modtagelighed overfor de forskellige svampesygdomme observeres. I Danmark kan majs angribes af fusarium, majsbrand og især de to bladsvampe majsbladplet og majsøjeplet trives i det danske klima. Nedenstående figur viser LG majssorternes modtagelighed overfor majsbladplet og majsøjeplet. Vurderingen af sorternes modtagelighed har baggrund i egne sygdomsforsøg, hvor sorterne påføres kunstig smitte indsamlet fra inficerede planter det forgående år. Sådan sikrer vi et ensartet smittetryk i forsøget og dermed nogle gode og brugbare bedømmelser. Figuren skal derfor hjælpe jer, der dyrker majs pløjefrit, med at vælge de rigtige sorter og/eller være opmærksom på, at nogle sorter har mere brug for kemisk beskyttelse end andre. På arealer hvor der pløjes og hvor majs indgår i sædskiftet, vil der uanset sort sjældent være økonomi i svampesprøjtning. Omvendt anvendes der pløjefri dyrkning samtidig med kontinuerlig dyrkning af majs, vil der ofte være et positivt merudbytte for en svampesprøjtning af de røde og orange sorter.

majssygdomme

Bladplet og øjeplet

Både bladplet og øjeplet trives under fugtige forhold, men de har forskelig præferencer hvad angår temperatur. Her trives majsbladplet bedst ved høje temperaturer (ca. 20-26 °C), mens majsøjeplet trives ved lavere temperaturer (ca. 14-17°C). Majsøjeplet er den mest udbredte af de to og den kendetegnes ved at udvikle talrige små (1-4mm) cirkulære lysebrune pletter med en gul zone omkring pletten (ses især når blade holdes op imod lyset). Majsøjeplet har en inkubationstid på 4-10 dage. Angrebsgraden afhænger meget af den enkelte sorts modtagelighed og udbyttetab kan variere fra 0-30%.

Majsbladplet dækker over tre forskellige svampearter, som har det til fælles, at de udvikler aflange pletter af variende brun-grålige farver: • Northern corn leaf blight (grå til brun, ligner frostskader), • Northern corn leaf spot (brun til rødlig) • Southern corn leaf blight (brun med mørkere rand). Inkubationstiden er på ca. 7-12 dage.

Majsøjeplet - kilde: Githa Nielsen

Fusarium

Fusarium kan både angribe planten ved fremspiring og modning. Angreb ved fremspiring ses i kølige og regnfulde forår, hvor majsen vokser langsomt i fremspiringsfasen og derfor angribes på rod og stængelbasis når effekten af frøets bejdsning er ophørt. Ved modning ses angreb på knæ, stængel og kolber hvor brunfavning og en rød eller hvid svampebelægning kan optræde. Sort farvning på kolbespidserne er forårsaget af en sekundære sortskimmelsvampe, som ikke må forveksles med Fusarium.

Angreb af Fusarium kan resultere i lejesæd og toksindannelse, som begynder omkring 5-6 uger før helsædsmodning og er stigende over sæsonen. Fusariumtoksiner er hovedsagelig et problem i majs til modenhed, da helsædsmajs har en kortere vækstperiode og dermed en kortere opformeringsperiode for svampen. Fusariumtoksinet DON forsager diarre og nedsætter tilvæksten, mens toksinet ZEA kan skabe reproduktionsproblemer. Generelt er fusarium toksindannelse kun et problem ved fodring af svin, der er langt mere følsomme end kvæg. Grænseværdien for DON (vomitoksin) er 5 gange højere for kvæg end den er for svin.

fakta

Sorter med god fusarium resistens: • AMBITION • ASGAARD • CONCLUSION • YUKON • LG 30.179 • LG 31.211

Majsbrand

Majsbrand forekommer under varme og tørre forhold (26-34°C). Svampen danner sporer, som overlever mange år i jorden på plantemateriale. Brandsporene spredes om foråret til nye planter ved at regnen plasker ned på smittede planterester. Det er især svækkede og stressede planter som angribes. Sporerne sætter sig i åbninger på planten (bladhjørner, kolbespidser eller sprækker fra hurtig vækst). Svampen lever parasitisk på planten og danner store gråsorte galler som er fyldt med brandsporer og findes på både stængel, blade og kolbe. Svampen er ikke giftig, men foderværdien er nedsat. Der findes ingen godkendte midler til bekæmpelse af majsbrand. Derfor kan sygdommen ikke bekæmpes, men skal forbygges ved at nedmulde smittemateriale og vælge gode sunde sorter med en høj stresstolerance.s

Majsbladplet- kilde: Githa Nielsen

Behandling:

Begge disse bladpletsvampe overlever på planterester i marken. I risikomarker anbefales bekæmpelse altid, i almindelige marker anbefales bekæmpelse ved over 60% angrebne planter. En plante regnes som angrebet ved fund af svamp på det blad der støtter kolben. Udbyttetabet er større i kerne- og kolbemajs, da vækstperioden er længere og behovet for sunde velfungerende plante er større end i helsæd. Behandling af bladpletsygdommene skal ske inden sprøjtefristen, som er henholdsvis vækststadium 65 (fuld blomstring) ved brug af Comet Pro og vækststadium 69 (afsluttet blomstring) ved brug af Propulse. Behandlingseffekten kan variere afhængig af risikoen på marken og sortens modtagelighed.

Plante med majsbrand