FE pr. ha. Der var ingen, der kunne forudse at det ville regne uafbrudt 20 dage i maj måned i år. Derfor mener vi ikke, at man bør ændre på praksis i forhold til såning og generelt så senere. Sen såning med efterfølgede kraftig vækst kan give højere ligninindhold i planten, og stivelsesindholdet i kolben vil ligeledes være mindre, når vækstsæsonen er kort. Derfor bør praksis stadig være at så majsen når såbedet er tjenligt, og jordtemperaturen er over 8 grader. Så ikke majsen dybere end 3-4 cm, da dybere såning giver en langsommere og mere uensartet fremspring. Husk selv at måle jordtemperaturen i sådybden om morgen og ikke ud på eftermidagen. Så vil du opleve, at jortemperaturen er væsentligt lavere end den du finder på DMI/landbrugsinfo, hvor der måles i 10 cm dybde. Vær desuden opmærksom på, at majssåning efter kløvergræs og/eller pløjefri dyrkning kræver bedre såbetingelser, da jorden er koldere og der er mere plantemateriale som modarbejde majsfrøets fremspiring.
Sideskud
Majs planter danner under normale vækstbetingelser kun et hovedskud. Men i år har de lave plantetal givet majsplanterne ekstra meget plads og lys, hvilket har resulteret i sideskuddannelse. Desuden kan majs også finde på at sætte sideskud, hvis den er blevet fysisk skadet af f.eks. kulde, frost, sandflugt osv. Dannelse af sideskud er forsøgt forædlet væk i majs og er derfor til dels genetisk bestemt. Men majs er en græs og derfor er sideskud stadig en helt naturlig optimerings- eller overlevelsesmekanisme i planten. Sideskud på majs til helsæd betyder ikke noget for hverken udbytte eller kvalitet. Sideskuddene kan endda være gavnlige, da det er dokumenteret, at der er en næringsstoftransport fra sideskud til hovedskud. Dog bør sorter med høj tendens til udvikling af sideskud fravælges til koble- og kernemajs, da de kan besværliggøre høsten med plukkebord. Samtidig med at den energi der er lagt i sideskudene med sikkerhed går tabt, når majsen høstes med plukkebord.
Majs med sideskudsdannelse i 2021
majssygdomme Limagrain’s forædlere er omhyggelige i udvælgelsen af sorter hvor udbytte, kvalitet, kuldetolerance, forårsudvikling samt en god standfasthed er vigtige parametre. For at finde frem til hvilke af de nye sorter der klarer sig bedst på netop disse parametre, testes de i et omfattende forsøgsnetværk med mere end 40 årlige forsøgslokaliteter i Danmark, England og Holland. Ved hjælp af denne omfattende screening af sorterne, får vi efter en årerække skåret tusindvis af nye potentielle sorter ned til de 3-4 stykker, vi hvert år introducerer i Skandinavien. Udover de ca. 40 udbytteforsøg, så laver Limagrain hvert år
en række observationsforsøg, hvor sorternes sundhed og modtagelighed overfor de forskellige svampesygdomme observeres. I Danmark kan majs angribes af fusarium, majsbrand og især de to bladsvampe majsbladplet og majsøjeplet trives i det danske klima. Nedenstående figur viser LG majssorternes modtagelighed overfor majsbladplet og majsøjeplet. Vurderingen af sorternes modtagelighed har baggrund i egne sygdomsforsøg, hvor sorterne påføres kunstig smitte indsamlet fra inficerede planter det forgående år. Sådan sikrer vi et ensartet smittetryk i forsøget og dermed nogle gode og brugbare bedømmel-
5
ser. Figuren skal derfor hjælpe jer, der dyrker majs pløjefrit, med at vælge de rigtige sorter og/eller være opmærksom på, at nogle sorter har mere brug for kemisk beskyttelse end andre. På arealer hvor der pløjes og hvor majs indgår i sædskiftet, vil der uanset sort sjældent være økonomi i svampesprøjtning. Omvendt anvendes der pløjefri dyrkning samtidig med kontinuerlig dyrkning af majs, vil der ofte være et positivt merudbytte for en svampesprøjtning af de røde og orange sorter.
