Sønderbro'eren 3 udgave 2017

Page 1

Sønderbro ’EREN M A G A S I N E T f o r b e b o e r e , i n s t i t u t i o n e r o g v i r k s o m h e d e r m e d t i l k n yt n i n g t i l S ø n d e r b r o - o m r å d e t Nr. 3 · September 2017 · 3. årgang

KIRKE KULTUR

BØRNE ENHED


Leder

Indhold SIDE

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Hvad er vand værd? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Nyt fra Bo Trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Nyt fra Sønderbro Kirke . . . . . . . . . . . . . . 9 Nyt fra børneenheden . . . . . . . . . . . . . . . 17 Annoncører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Nyt fra boligorganisationerne . . . . . . . . 22 Sønderbro-gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Kontaktinfo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24

ANNONCER I SØNDERBRO'EREN Skal din virksomhed have synlighed i Sønderbro-området? Sønderbro'eren udkommer i 5.200 eksemplarer og uddeles til alle husstande i Sønderbro Sogn. KONTAKT: PR Marketing, tlf. 22 79 69 34 - mail@prmarketing - www.prmarketing.dk

UDGIVER  Sønderbrogruppen i samarbejde med Sønderbro Kulturhus, Sønderbro Kirke, Horsens Byskole – afdeling Lindvigsvej, Bo Trivsel og boligforeningerne (se bagsiden). REDAKTION  Lena Hellström (ansvarshavende redaktør), Tine Bonde Klausen (Sønderbro Kirke), Henrik Lynggaard (Byskolen Lindvigsvej), Leslie Bak (Sønderbrogruppen). OPLAG  5.200 stk. Udkommer fire gange årligt. DESIGN & TRYK  Karina Serritzlev Bekker, www.grafiskforum.dk Synspunkter, der fremsættes i eksterne indlæg, er ikke nødvendigvis dækkende for Sønderbrogruppens holdning. INDLÆG kan mailes til kontakt@botrivsel.dk, eller afleveres hos BoTrivsel, Spedalsø Torv 2, st.th. DEADLINE NÆSTE NR.  16. oktober 2017. SØNDERBRO’EREN  Kan også hentes i Sønderbro Kirke.

2

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

AF LENA HELLSTRÖM, BO TRIVSEL

Opfør dig ordentligt! Mon ikke de fleste har fået den bemærkning af deres mor eller far? Og vi kommer også til at bruge den selv, når vi er ved at nå grænsen for pædagogisk rækkevidde som forældre. Nu er det nok! Men hvad ligger der i det, at opføre sig ordentligt? Der er nok lige så mange versioner af at være ordentlig, som der er mennesker til. Men det centrale er vi vist enige om. Det gælder om at behandle andre med respekt. At tilpasse sig gruppen, så ens egne behov og handlinger ikke generer andre. At der er plads til alle. I dette nummer af Sønderbro’eren har vi talt med forskellige mennesker om det at opføre sig ordentligt. Det behøver ikke at være så kompliceret. Bare du er sød og venlig mod andre, så bliver du heldigvis oftest mødt af samme venlighed. Alle har hver deres tilgang til god opførsel og ordentlighed. Der kan være de store tanker eller den lille bemærkning – men altid set fra et positivt syn. Lad os holde fast i det. Uanset om det er i køen hos Fakta eller det er, når vi forsøger at give gode værdier med til næste generation. Lad os være ordentlige mod hinanden.


Den grønne side

Del din n e vid

Hvad er vand værd? Du kan spare, hvad der svarer til en uges ferie syd på, hvis dit toilet løber. Et lille dryp. Og et til. Dryp. Dryp. Dryp. Lyden kan være ret irriterende, men sådan et lille dryp koster jo ikke noget, tænker du måske? Ifølge Energistyrelsen bruger et toilet, der løber, mere end man tror.

Toilet der løber: - Det der næsten ikke kan ses: 275 liter pr. døgn koster 4944 kr. om året - Det der ses i kummen: 550 liter pr. døgn koster 9889 kr. om året - Det der giver uro på vandoverfladen i kummen: 1100 liter pr. døgn koster 19778 kr. pr. år Der er eksempler på regninger for et løbende toilet har været på mere end 20.000 kr. på nogle få måneder.

Tjek dit toilet

Et almindeligt forbrug I 2015 var det normale vandforbrug for en dansker i gennemsnit på 38,8 m3, som svarer til 106 liter vand i døgnet. I 1989 var gennemsnittet helt oppe på 174 liter pr. dag, så vi er heldigvis blevet bedre til at spare på vandet.

Hvad koster det? Her i 2017 koster vandet 49,26 kr. for 1000 liter vand (1 m3) både for at få vandet leveret og at komme af med det snavsede igen. Det lyder måske dyrt. Men det er godt og rent drikkevand, der kommer ud af vores haner, og når man sammenligner med prisen på en flaske almindeligt vand, så er en literpris på 5 øre jo ikke så dyr. Udover at vand koster penge, er det også meget få steder i verden, hvor der er så meget rent vand til rådighed, som i Danmark. Lad os sammen passe på en livsnødvendig ressource – samtidigt med at vi sparer på pengene. Læs mere om vores fælles grundvand på www.samn.dk under viden om vand.

Alt hvad du behøver for at tjekke dit toilets tilstand, er en papirserviet. Når du mener, at toilettets kumme burde være tør, så sæt servietten op langs kummens sider. Hvis servietten bliver våd, så må du se nærmere på sagen.

Vandhane-dryp Hvis en eller flere af dine vandhaner er utætte og drypper, så løber det også hurtigt op. På et år kan helt op til 100.000 liter vand dryppe ud af din vandhane, hvis den ikke holder tæt. Men det afhænger selvfølgelig af, hvor hurtigt den drypper. - Langsomt dryp (ca. 1 dråbe pr. sekund) giver 20 liter i døgnet og koster 360 kr. om året. - Hurtigt dryp giver 80 liter i døgnet og koster 1438 kr. om året. - Løbende tynd stråle giver 275 liter pr. døgn og koster 4944 kr. pr. år.

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

3


Beboersiderne AF LENA HELLSTRÖM, BO TRIVSEL

Den blå vogn Den har været der i mange år. Pølsevognen. Lige der i krydset på Spedalsø. Forskellige ejere har sat deres små aftryk. Men duften af ristede pølser har ikke ændret sig. De sidste syv år har Tung Huynh ejet det lille lokale samlingspunkt med det blå tag på Spedalsø. Her kommer mange stamkunderne, men der også plads til dem, der tager en impulsiv beslutning, når maven knurrer. Oprindelig var det Tung Huynhs kone, som skulle passe pølsevognen. To diskusprolapser i nakken har desværre gjort det umuligt for hende at arbejde mere.

100 højtbelagte Den 37-årige ejer er gæstfriheden selv. Alle bliver budt på et smil og en kop kaffe, når de kommer ind. Især smørrebrødet er ret populært omkring frokosttid. ”Jeg møder ind kl 4 hver morgen for at være klar til kl 6, hvor jeg åbner”, fortæller Tung Huynh. Da parret overtog vognen smurte de ca. 20 stk. om dagen. Nu bliver der smurt 80 til 100 stykker af Tung Huynh. Her på denne lille ø i Spedalsø-krydset mødes godtfolk fra nær - og en sjælden gang fjern. Sønderbro’eren har spurgt nogle af kunderne om, hvad god opførsel er i en pølsevogn.

Erhardt Jakobsen, pensionist Jeg går ikke så godt, så det er dejligt, når nogle af de andre lukker døren op for mig eller byder mig en stol. Vi må ikke ryge i vognen, så jeg sætter mig selvfølgelig udenfor, når der kommer ild på cigaretten. Personligt forsøger jeg at bande lidt mindre. Det lyder bedre.

Henrik Senius Pedersen, direktør Det er god opførsel at sige pænt goddag, når man kommer ind - give plads ved disken, når en ny kommer og så gerne tale lidt med sidemanden. Inden man går igen skal affaldet i skraldespanden. Man rydder op efter sig selv. Jeg har altid vægtet høflighed og interesse for hinanden højt, hos de mennesker jeg møder på min vej. At man lige ”følger den gamle dame over vejen” sådan sagt i overført betydning. Erik Jensen, chauffør Jeg spiser altid smørrebrød, når jeg er her, men det er altid Tung, der vælger hvilken slags. Så kan han få brugt det, han har mest af. På den måde tager jeg lidt hensyn til ham. Jeg nyder at komme her, fordi der altid er pænt og rent. Det synes jeg er en måde at vise god opdragelse og respekt for sine kunder.

Pølsevognen har sin egen udgave af google. Opslagstavlen er spækket med visitkort og arrangementer. 4

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017


Beboersiderne AF BIRGITTE TIMMERMANN NIELSEN

Sønderbro skal have indflydelse Sønderbro er en spændende bydel i Hosens Kommune i rivende udvikling. Her er plads til alle uanset alder, økonomi og kulturel og etnisk baggrund. Det er noget af det, der gør området helt unikt og dejligt at bo i. Jeg har boet på Sønderbro i 35 år og følger hver dag med stor glæde med i alle byggerierne -lige fra cykelsti på Spedalsø til renovering af lejelejligheder og nybyggerierne. Og ja, boligforeningen Odinsgaard bygger endda et nyt kulturhus på Spedalsø Torv, der bliver tilgængeligt lige i fortovshøjde. Jeg oplever et summende liv på Sønderbro, hvor unge og gamle bor dør om dør med respekt for hinanden, og hvor utrolig mange frivillige gør en enestående indsats for at bringe os sammen i fællesskaber. Et af de nyeste tiltag på Sønderbro er Fredagsfolkeren, der hver fredag fra 14-17 hele året rundt tilbyder aktiviteter for børn, unge, ældre og dem midtimellem på Byholm Parkvej 1 helt gratis; når vi mødes i fællesskaber opstår der nyt. Jeg er lærer og arbejder på Horsens Byskole i udskolingen, hvor jeg underviser i samfundsfag. Her oplever jeg stor interesse hos eleverne for nyheder, samfundsudvikling og for de muligheder, de har som borgere.

Indflydelse og demokrati er bygget op omkring os alle – det er os, der bestemmer, hvem der skal have pladserne i byrådet og dermed komme tæt på de beslutninger, der tages i Horsens Kommune. Derfor skal der lyde et hjertesuk fra mig om, at vi skal hjælpe hinanden med at komme op fra sofaen, så Sønderbro får mere indflydelse. Ved sidste kommunalvalg var der kun ca. 50 %, der afgav deres stemme på Sønderbro, og det skal vi have lavet om på ved det kommende kommunalvalg valg d. 21/11-17. Det betyder så meget for vores demokrati at alle deltager, for så bliver beslutningerne mere vedkommende for den enkelte og for vores fællesskab. Sønderbro skal efter min bedste overbevisning vise resten af Horsens Kommune, at vi også kan blande os og gøre os gældende – Kommunalvalget 2017 har brug for alles stemme – også din!

Birgitte Timmermann Nielsen har en kraftig opfordring til Sønderbro’s beboere: Tag del i demokratiet og kommer til stemmeurnerne, når der er kommunalvalg i november. Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

5


Beboersiderne AF KARL-OLE PETERSEN.

Sønderbro - et godt kvarter Formanden for afd.1 i boligforeningen Odinsgaard, Karl-Ole Petersen, har skrevet en klumme om, hvordan det er at bo i kvarteret. Han er en aktiv borger i lokalområdet og har siddet i bestyrelsen i 23 år, hvoraf de sidste 4 år som formand. I alle årene har han og hans hustru boet i Mimersgade 3. I Mimersgade er der godt at bo. Her bor mange ældre og enlige mennesker, der har brug for lidt omsorg. For eksempel her hos os i nr. 3. Hvis der er en som er syg eller kommet til skade, så tilbyder naboerne at hente kolonialvarer og andre fornødenheder til vedkommende. Vi har omsorg for hinanden, så hvis man ikke ser en beboer i et par dage, og ved at den pågældende ikke er udrejst, så henvender vi os og spørger til hende eller ham. Her tager man sig venligt af naboernes børn, og hjælper dem, når der opstår problemer for dem. Det kan være at hjælpe med en cykel, hvor der ikke er luft i dækkene, eller med et sår, der kan bruge en rensning og et stykke plaster eller hvis de bare er kede af det.

Kedelige sparekrav Odinsgaard har en god stab af søde og rare viceværter og varmemester. Kun er det forbistret, at Odinsgaard også er påvirket af politikernes sparekrav. Alting skal indskrænkes og skæres ned. Danske politikere aner ikke en dyt om det virkelige liv. På deres høje tinder fungerer det hele jo udmærket. Der skal jo ikke spares i deres lønninger og heller ikke i deres pensioner… Sønderbro er et godt kvarter og Odinsgaard er et godt boligselskab. Men desværre har de store sparekrav fået de økonomiske bånd til at snære, så beboerne i høj grad kan mærke det. Er det så sært, at man får politikerlede engang imellem?

Naboens gæster sprang til Hjælpsomheden er så almindeligt her, at selv besøgende kender til det, og hjælper alt det de kan. En dag kom der en fragtmand med et stort køleskab til en beboer på første sal. Denne var ikke hjemme, og fragtmandens arbejde sluttede, da han havde stillet køleskabet ned på jorden. Kun naboens gamle mor var til stede og hun kunne jo ikke bære køleskabet op. Men så tilbød to af en nabos gæster straks at bære det op for hende. Sådan er hjælpsomheden også med, at holde en dør eller bære varer op. Selv børnene og de unge mennesker er søde og meget hjælpsomme.

Lidt larm må vi kunne tåle Det eneste, der kniber engang i mellem er tålmodigheden over for støj. Nogle enkelte kan ikke k tåle at man kan høre støj, som tale, råb eller latter gennem vægge, lofter og gulve. Men de skulle tænke på, at den larm som harmer dem, ikke er værre end den larm, som de utålmodige selv fremkalder for dem, der bor nedenunder eller til siderne af deres egen lejlighed. Lidt støj er et vilkår i et ældre byggeri, hvor etageadskillelserne er meget mere simple, end de gedigne byggerier der bliver lavet i dag. Jeg synes børn skal - og må - kunne høres og ses. Selvfølgelig kan alting jo overdrives, men så kan man jo gå op og tale med de støjende beboere i alfredsommelighed. Min hustru og jeg er meget glade for at bo i Mimersgade.Vi holder af vores naboer og de børn og unge mennesker, der er her. Sker det, at en eller anden går over gevind og forsøger at ødelægge noget, så går vi roligt ud og taler med dem. Det stopper gerne den dårlige adfærd. Jeg tror, at gadens børn og unge kan lide os og gerne vil glæde os, for vi lytter altid, når de har noget at fortælle. 6

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

Karl-Ole er en aktiv mand, som tidligere har siddet i menighedsrådet og været kirkeværget i Sønderbro Kirke. Inden han gik på pension, var han portør på Horsens Sygehus.


Axelborg Beboerhus er også for dig Alle fra Sønderbro-området er velkomne i Axelborg Beboerhus, når Bo Trivsel har arrangementer. Det vil sige, at du ikke behøver at bo i Axelborg for at være med. Ud over særlige events, er der også faste ugentlige ting, du kan være med til. Det kræver ingen tilmelding og for det meste koster ikke noget at være med. Bare kom forbi!

Mandag 10 – 12: Job vejledning Snak med Jørgen Lønbæk, hvis du er usikker på det at få et arbejde eller et brev fra Jobcentret. Han har en lang erfaring med jobs, virksomheder og det at skrive en god ansøgning. 11 – 13: Garnhygge Strik og hækling for alle uanset niveau. Her kan du få hjælp til at fange en løbemaske, læse en opskrift eller få en idé til en hjemmelavet gave. 16 – 18: Læringscafé Frivillige unge fra Dansk Røde Kors sidder klar med saft og frugt. Sammen kan I kigge på lektierne til den næste uge. For alle børn op til gymnasie-niveau. Tag din ven med, så bliver det endnu hyggeligere.

Onsdag 10 – 12: Mødregruppe En åben og uformel mødregruppe, hvor du kan komme, når det passer dig og baby. En gang imellem er der besøg af forskellige sundhedspersoner, men ellers er det Islim, der finder legetæpper og kaffekopper frem. 13 – 17: Syværksted Har du fundet det smukkeste stof, men mangler en symaskine? Mangler du inspiration til en ny nederdel eller skal bukserne bare have en lap på knæet? Så brug Syværkstedet, hvor vi hjælper hinanden med det, der driller.

Tirsdag

17 – 18: Overskudscafé Kom og køb rynket - men billig - frugt og grønt. Den første gang skal du købe et lærredsnet, som du kan have dine indkøb i. Posen koster 20 kr. og det samme koster en pose frugt og grønt. Frivillige sorterer overskudsmad fra lokale supermarkeder om eftermiddagen, så det er klar til dine indkøb. Derfor er der dage med lidt udvalg og dage med overraskelser.

10 – 12: Job vejledning Snak med Jørgen Lønbæk, hvis du er usikker på det at få et arbejde eller et brev fra Jobcentret. Han har en lang erfaring med jobs, virksomheder og det at skrive en god ansøgning.

En torsdag i hver måned fra 18 – 20 er der desuden Women Of the World. Et stort sammenskudsgilde for kvinder af alle nationaliteter og deres børn. Det hele bliver organiseret af frivillige kræfter.

11 - 12.30: Frokostcafé Få din frokost i hyggeligt selskab. Frisksmurte håndmadder og varm kaffe for 10 kr. Her kan du møde nye mennesker - og Islim, som er Bo Trivsels medarbejder i beboerhuset.

Følg med på Facebook – Axelborg Beboerhus, hvor vi deler arrangementerne. Eller tag fat i Islim Kilic fra Bo Trivsel på islim@botrivsel.dk. Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

7


Beboersiderne AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN; KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER SØNDERBRO KIRKE

Fremtidens sted Lars Skytte Nielsen bor, arbejder og sidder i en række bestyrelser på Sønderbro. Han har med egne øjne set, hvordan et sted kan forandre sig og fortæller her hvordan:

Hvad kendetegnede Sønderbro, da du kom hertil? Da jeg kom til Sønderbro som ung SSP-betjent (SSP står for samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi) var området i en temmelig trist forfatning med alle former for misbrug og en del kriminalitet. Det var svært for politiet overhovedet at vise sig i bl.a. Axelborgområdet, hvor der blev kastet med sten og råbt efter os.

Hvordan vil du beskrive Sønderbro, som sted i dag? I dag er Sønderbro et helt anderledes sted at bo og arbejde. Folk kommer hinanden ved og hjælper hinanden.

Hvilke tiltag i området har haft størst betydning for dets nuværende historie? Den store renovering af Axelborg, anlæggelsen af multibanen og småhaver til beboerne samt ansættelsen af en beboerrådgiver med beboerhus har skabt et hav af grupper og netværk mellem områdets beboere. Jeg tror, beboerne i dag føler sig som en del af et større fællesskab, ligesom samarbejdet mellem beboerne , Sønderbro-gruppen, skolen, BoTrivsel, kommunen, politiet, Sønderbro kirke har givet området selvtillid og bevis på, at vi kan løfte i flok!

Hvordan ser fremtiden for Sønderbro ud i dine øjne? Med de mange nye byggerier, der skyder op rundt omkring, er Sønderbro på vej til at få flere beboere og arbejdspladser, og det er godt for området. Jeg kan kun se, at fremtiden ser lys ud, og at Sønderbro er et attraktivt sted både at bo og arbejde.

Lars Skytte Nielsen - Formand for menighedsrådet i Sønderbro Kirke. Formand for SAH, Sønderbro Aktivitet Horsens. Bestyrelsesmedlem i Kulturhusfonden. Medlem af Sønderbrogruppen. 8

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017


Kirkesiderne NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

REDAKTION AF KIRKESIDERNE: TINE BONDE KLAUSEN OG EBBE ELM

Sådan er livet Efter 17 år i Sønderbro menighedsråd træder Per Næss-Schmidt tilbage. Her er et par betragtninger fra hans mange års virke ved Sønderbro kirke AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN; KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER SØNDERBRO KIRKE

Per Næss-Schmidt har sagt farvel til Sønderbro menighedsråd, hvor han har været aktivt medlem siden år 2000:

”Faktisk var jeg kun valgt som stedfortræder, som det hed dengang, men så ringede præsten Anne Marie Kristensen og spurgte, om jeg var klar, da den faste havde været nødt til at takke nej,” fortæller han. Per Næss-Schmidt sagde ja. Uden forbehold: ”Ja, det var jeg jo nødt til, når nu jeg havde ladet mig vælge,” siger han som en selvfølge, som min generation i 40-års alderen ikke kender så meget til. Vi havde da altid lov til at vælge om, tror jeg nok? Når Per Næss-Schmidt har valgt at træde tilbage før tid er det af grunde, som han ikke selv er herrer over:

”Mine øjne kan ikke læse de papirer jeg får tilsendt. Jeg gider da ikke at komme til et møde, hvor jeg ikke kan læse dagsordenen eller referatet,” siger han. Hvad har været det mest interessante ved at sidde i Sønderbro menighedsråd i snart 17 år? Der er mange ting, der har været interessant for Per Næss-Schmidt i hans 17 år i menighedsrådet, men særlig en ting har han fulgt med spænding:

”Jeg har været spændt på, om man har kunnet skaffe nye kandidater til menighedsrådsvalgene. Det er klart en af de største udfordringer rådene har. Jeg tror, at man i fremtiden ender med, at stifte nogle fællesråd for flere kirker,” siger Per Næss-Schmidt. Hvad skal man have for øje, når man sidder i et menighedsråd? Ifølge Per Næss-Schmidt skal man som menighedsrådsmedlem have sans for en bestemt ting: "Man skal have sans for økonomi. Det er et stort ansvar at fordele pengene rigtigt,” siger han. I stedet for Per Næss-Schmidt træder Gitte Larsen ind i menighedsrådet, og Per Næss-Schmidt har et godt råd til hende, som hans farfar Olaf Nicolaj Blicher gav ham I en tidlig alder: “Lyt og lær!” siger Per Næss-Schmidt. Men hvordan har man det med at skulle stoppe med ting, fordi kroppen ikke vil det samme længere? ”Sådan er livet. Jeg er ikke den sentimentale type og nu får jeg jo endelig tid til at gå til de ting, som vi har afsat penge til i menighedsrådet” siger Per Næss og ler. Sønderbro Menighedsråd vil gerne sige tak til Per Næss-Schmidt for hans store indsats ved Sønderbro kirke. Per Næss-Schmidt bliver 80 år til oktober. Sønderbro Menighedsråd siger velkommen til Gitte Larsen.

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

9


Kirkesiderne

NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

Dan det efter hjerte dit til himmelspejl i mulde… AF SOGNEPRÆST EBBE ELM

Menneskets forhold til sig selv og andre, til samfundet og naturen kræver dannelse. Især i en tid hvor globaliseringen truer sammenhængskraften i samfundet bliver der stillet nye krav til det enkelte menneskes dannelse. Men hvad dannelse er, afhænger af hvem du spørger.

Sociale medier og mobning Mange, især ældre, oplever at dannelse helt er forsvundet fra den måde, især de unge, kommunikerer og opfører sig på. Kritikken går på, at smartphones og sociale medier, med deres hurtige og overfladiske kontaktformer, har gjort sproget grimt, og vænnet de unge til at tage del i en mobbekultur, der kræver stadig flere ofre. På den anden side opfatter mange unge, den dannelse som de ældre efterlyser, som en tillært høflighed (som at sidde pænt ved bordet og tie stile når ”de voksne taler”) der kvæler personlig spontanitet og livsudfoldelse og som i virkeligheden dækker over mangel på solidaritet og en ægte medfølelse med medmennesket.

Syndebukken og fjendebilleder Bag begge generationers dannelse, eller mangel på samme, ligger dog alle tiders trang til at udpege og udstøde syndebukke af fællesskabet. Helt tilbage til urtiden er konflikter blevet løst ved at udpege syndebukke, som flokken har kunnet rette deres vrede mod. Det er nemlig en grundstruktur ved mennesket, at alt hvad der er anderledes og fremmed, alt det dets aversioner og fjendebilleder retter sig mod, støder det fra sig. Med udgangspunkt i den syndebukmekanisme udviklede den fransk-amerikanske kulturforsker og antropolog René Girard (1923-2015) en kulturteori, hvori han beskriver udstødelsesprocessen og den kollektive vold som fællestræk ved alle kulturer, især når samfundene er i krise. I René Girards tese om kulturernes oprindelse beskriver han, hvordan dét, der truede med at opløse et samfund, forsvandt, når volden samlede sig om et enkelt offer. Mobning, kollektiv vold og udstødelse af syndebukken var afgørende for at kaos, frygt og afmagt kunne blive omdannet til ro og orden igen. Og på mirakuløs vis blev fællesskabet stærkt, når alle pludselig kunne rette deres vrede mod det ene og samme offer.

Syndebukken der ændrede verden Overfor denne grundlæggende syndebukmekanisme sætter René Girard Det nye Testamentes 10

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

fortælling, om verdenshistoriens største syndebuk der ændrede verden. I fortællingen om Jesus gør Gud sig selv til offer for menneskers vold, ved at lade sig dømme til døden, pine og korsfæste. Dermed afslører Gud voldens uhæmmede mekanismer som fundamentet under menneskets sociale fællesskaber, og samtidig viser han gennem sin Søn et alternativ som menneskene kan lade os danne af. I sin bog ”Job – idol og syndebuk" fra 1987 skriver René Girard: "Jesus vil anbefale menneskene at efterligne ham og søge den ære, der kommer fra Gud, i stedet for den, der kommer fra mennesker. Han vil få dem til at se, at sammenligningens tyranni ikke fører til andet end mord og død. Han vil afsløre offermekanismens rolle i deres eget kulturelle system".

Fjendekærlighed Vendt mod syndebukmekanismen radikaliserer Jesus Moselovens bud om næstekærlighed, og siger at du skal ikke bare elske din næste som dig selv, du skal elske dine fjender og bede for dem der forfølger dig. Så dannelse er tæt forbundet med, hvad der gør mennesket til menneske, og giver det syn og hjerte for de muligheder der er lagt ind i menneskets hjerte fra begyndelsen. Så dannelse er også at se sig selv som er del af en sammenhæng, der er større end én selv.

Pottemageren og leret Allerede i Skabelsesberetningen hedder det, at Gud formede mennesket af leret og pustede sin livsånde i det. Det kosmiske åndedrag gennembrød på guddommeligvis støvet. Og som


REDAKTION AF KIRKESIDERNE: TINE BONDE KLAUSEN OG EBBE ELM

pottemageren skaber Gud mennesket ved at forme det med sine hænder og med sin livsånde lægger han noget af sig selv ind i støvet, for dermed at give det syn for det enorme potentiale mennesket er skabt med. N. F. S. Grundtvig, der mere end nogen anden enkeltperson har været med til at danne dansk kultur og kirkeliv, siger at: ”Mennesket er ingen abekat, men en mageløs underfuld skabning, i hvem Guddommelige kræfter skal kundgøre, udvikle og klare sig gennem tusinde Slægter, som et Guddommeligt Experiment, der viser hvordan Ånd og Støv kan gennemtrænge hinanden, og forklares i en fælles guddommelig bevidsthed”. (Fra Nordens Mytologi 1832 s.408).

Med hjerte, mund og hænder Så at være dannet er ifølge Grundtvig at turde tro sig elsket og accepteret som den man ér, skabt i Guds billede; så også vi kan gen-

spejle lyset fra oven: ”Du som skabte hjertet mit, det dybe underfulde O, dan det efter hjerte dit til himmelspejl i mulde” (DDS. Nr. 493). Så dannelse handler om, hvad det kommer an på i vort liv med og mod hinanden, at vi er hinandens skæbne liv og skæbne og vi i ethvert møde har noget af hinandens liv i vore hænder. Så dannelse er en proces der omfatter hele tilværelsen og som stadigt er under udfoldelse. Eller som Inger Christensen har beskrevet det i slutningen af digtet ”Det”: Det vigtigste er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang.

Gudstjenesteliste for Sønderbro kirke september, oktober & november 2017 SEPTEMBER

OKTOBER

NOVEMBER

Søndag d. 3. 12. s. e. trin. Kl. 10.00 Ebbe Elm

Søndag d. 1. 16. s. e. trin. Kl. 10.00 Ebbe Elm

Søndag d. 5. Alle helgens dag Kl. 10.00 Tine Klausen

Søndag d. 10. 13. s. e. trin. Kl. 10.00 Tine Klausen

Søndag d. 8. 17. s. e. trin. Kl. 10.00 Tine Klausen

Søndag d. 12. 22. s. e. trin. Kl. 10.00 Tine Klausen

Søndag d. 17. 14. s. e. trin. Kl. 10.00 Ebbe Elm

Søndag d. 15. 18. s. e. trin. Kl. 10.00 Ebbe Elm

Søndag d. 19. 23. s. e. trin. Kl. 10.00 Ebbe Elm

Søndag d. 24. 15. s. e. trin. Kl. 10.00 Tine Klausen

Søndag d. 22. 19. s. e. trin. Kl. 10.00 Ebbe Elm

Søndag d. 26. Sidste s. i kirkeåret Kl. 10.00 Tine Klausen

Søndag d. 29. 20. s. e. trin. Kl. 10.00 Tine Klausen

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTER Åpark Center Onsdag d. 27. september Kl. 14.00 Tine Klausen Gefionshave Torsdag d. 28. september Kl. 14,15 Tine Klausen Åpark Center Onsdag d. 25. oktober Kl. 14.00 Ebbe Elm Gefionshave Torsdag d. 26. oktober Kl. 14.15 Ebbe Elm Åpark Center Onsdag d. 29. november Kl. 14.00 Tine Klausen Gefionshave Torsdag d. 30. november Kl. 14.15 Tine Klausen

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

11


Kirkesiderne

NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

At finde hjem Hvem er man, når man mister sin ægtefælle? Det spørgsmål er hverdag for Jørgen Sixhøi, siden han mistede sin hustru, Lise Sixhøi, gennem 60 år AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN

Mit første møde med Jørgen Sixhøi er til et arrangement i Sønderbro kirke. Jeg kender hans navn fra andre i kirken. De siger alle, at han er et godt menneske, og de siger også, at det sådan set ikke har noget at gøre med, at han kommer til gudstjeneste om søndagen, har siddet i menighedsrådet og altid er klar på at læse ind- og udgangsbøn. Og så alligevel. Jørgens godhed har nemlig noget at gøre med hans væsen, og den måde han møder andre mennesker på.

Mailen Jeg skriver en mail til ham: Kære Jørgen, Må jeg ikke skrive en fortælling om dig, hvor jeg følger dig en helt almindelig søndag, fra du står op, og til du har været i kirke? Venlig hilsen Katja Jørgen svarer: Kære Katja, Tak for din interesse, men jeg synes, at det lyder lidt tyndt. Der er ikke meget ved mine søndage. Slet ikke efter at min hustru Lise ikke er her længere. Venlig hilsen Jørgen. Jeg bliver lidt flov. Her handler det om dannelse, og så skriver jeg til en næsten fremmed mand, om jeg ikke må komme brasende nysgerrigt ind i hans liv.

Ajour Jørgen er ikke kun et ordentligt menneske. Han er også et ordensmenneske, og jeg forestiller mig, at ingenting kan blive væk, når alt tydeligvis har sin plads her i lejligheden i Houmansgade, hvor Lise og Jørgen flyttede ind for nogle år siden fra huset i Stensballe:

”Det var Lise, der sagde, at vi skulle flytte, og jeg syntes, at det var en god idé, selvom det var svært at tage afsked med mange af vores bøger,” siger Jørgen. Vi kigger på reolen. Der er gamle klassikere og nutidige forfattere. Jørgen er i gang med at læse en af de nye. Den hedder Stoner af John Williams, og der står om bogen, at den er et portræt af en helt almindelig mand, hvis liv man ikke kan undgå at blive berørt af.

”Og du holder dig opdateret med en daglig avis?” spørger jeg og hentyder til Jyllandsposten, der ligger opslået på sofabordet. ”Ja, den har jeg altid holdt. Forleden fik jeg Politiken ved en fejl. Det går jo ikke,” siger Jørgen og smiler. ”Er du på Facebook?”

Jørgen Sixhøi er den overbærende type, så han indvilliger på en kop kaffe og et forsøg på at forstå, hvad den trampende elefant vil ham.

”Ja, men jeg bruger det aldrig. Jeg vil hellere mødes med folk,” siger Jørgen.

Kaffe

Fotografi

Idet jeg har trykket på dørtelefonen, bliver jeg usikker på, om jeg skulle have ventet fem minutter længere og være kommet på slaget? Jeg husker noget med Emma Gad, der vist mente, at det var tegn på dårlig dannelse at komme for tidligt til kaffeselskab. Så hellere en smule for sent.

Jeg bemærker to fotografier mellem malerierne i stuen. Det er Jørgen, der har taget billederne. Han har altid fotograferet og i de unge år endda med eget mørkekammer. I dag har han alle billederne på sin computer.

Jørgen Sixhøi er ikke Emma Gad. Han åbner døren og smiler. Kaffen er brygget og et par boller med og uden chokolade venter på spisebordet i stuen.

”Bare kig dig omkring,” siger han og går ud i køkkenet efter kaffekanden. 12

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

Jeg kan godt se, hvem de to fotografier er af i stuen, men ikke hvor de er taget. Jørgen fortæller, at det ene billede - det af Lise og datteren, Hanne - er fra et vinduesparti i Rundetårn:

”Lysfaldet var helt fantastisk lige der,” siger han.


REDAKTION AF KIRKESIDERNE: TINE BONDE KLAUSEN OG EBBE ELM

Jørgen Sixhøi på altanen i den lejlighed på Houmansgade, som han og Lise flyttede ind i for nogle år tilbage.

Det andet, det af Lise, er et, hvor hun kigger drømmende væk:

i behandling, men efterhånden fik hun også symptomer, der mindede om dem, man kender fra demens eller en blodprop:

”Jeg fandt det til Lises begravelses, så vi kunne se og mindes hende. Hun sidder og venter i en lufthavn,” siger Jørgen.

”De fandt aldrig ud af, hvad der skete med hende, men til sidst forsvandt hun fra mig. Og så forsvandt hun fra sig selv,” siger Jørgen.

Rejserne

Lise døde i efteråret forrige år, og siden har Jørgen gået omkring i lejligheden og på en måde følt sig fremmed i sit eget liv:

Billedet af Lise i en lufthavn er meget sigende. Om noget, var og er Jørgen og Lises fortælling forbundet gennem deres rejser sammen et helt liv til bl.a. Paris, Kina, Israel, Gran Canaria og mange andre steder:

”Når Lise blev begejstret, blev hun meget begejstret, og hun var åbenbart tryg ved, at jeg altid fandt en løsning, også når vi for alvor var faret vild,” siger Jørgen.

At finde hjem Lise er her ikke længere, men der er minder overalt i lejligheden, og ét af dem er kurven med Lises elskede strikketøj, der en aften gik i stå :

”Pludselig kunne hun ikke strikke længere. Det var der, vi blev klar over, at det var alvorligt,” siger Jørgen, rejser sig og går ud i køkkenet et øjeblik. Lise havde på det tidspunkt fået konstateret lungekræft og var

”Man skal jo videre på en eller anden måde, men det er jo ikke det samme, når man efter 60 år sammen med et andet menneske pludselig skal gøre tingene alene,” siger Jørgen. Vi bærer kopperne ud i køkkenet, og jeg spørger, om Jørgen kan lave mad?

”Nej, det har jeg ikke fået lært, så jeg går til madlavning for mænd. Jeg troede, at der var én, der kunne lære os noget, men vi har kun os selv, så jeg er den, der skræller kartofler,” siger Jørgen og ler. Jeg trækker i frakken. Jørgen skal mødes med ”De vise mænd” – en mandegruppe, der mødes til frokost en gang imellem:

”Det eneste krav til den klub er, at du er mand og over firs år, så den klarer jeg lige,” siger Jørgen. Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

13


Kirkesiderne

NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

Vi bliver ved med at sige goddag AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN

Jeg fanger Margit og Jens Peter over kirkekaffen i Sønderbro kirke en søndag formiddag. De fortæller mig, at de er “nye” på Sønderbro:

Jeg spørger over plastickrusene, om de ikke vil fortælle mere om det at flytte fra en by til en anden? ”Jo selvfølgelig! Du skal bare komme hjem til os. Vi har tid i begyndelsen af ugen,” siger Margit uden at tøve.

Hvad skal med? Jeg møder frem tirsdag eftermiddag på adressen i Licthenbergsgade med butikken HUGO, som pejlemærke. Margit åbner, tager imod min frakke og byder mig ind i stuen, hvor Jens Peter står og ser ud som om han et øjeblik overvejer, hvad Margit nu har rodet ham med ud i. Der ser fint ud i Margit og Jens Peters lejlighed. Mon det var let at flytte fra hus til lejlighed?

Aftale!

Margit og Jens Peter Støvring har altid brugt kirken som et naturligt sted for nye møder med andre mennesker. Her er de på vej til Højskoleformiddag i Sønderbro kirke. 14

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017


”Ha nej, det var noget af en opgave at skære 170 kvm2 ned til 87 kvm2,” siger Jens Peter og kigger rundt i det lyse rum, der både består af køkken, spise- og opholdsstue. Ja, hvordan klarer man egentligt en sådan flytning både lavpraktisk og følelsesmæssigt. Ikke mindst når man flytter fra en egn til en anden? Mon de to fredsommelige mennesker har siddet og vendt og drejet hver en ting og diskuter højlydt frem og tilbage?

”Nej, det gik meget stille og roligt. Faktisk helt af sig selv. Noget passede bedre end andet. F.eks. har den gamle teaktræsreol fra kælderen i Bylderup-Bov fået nyt liv her,” siger Margit. Vi kigger alle tre over på teaktræsreolen, der sendte egetræsreolen fra Bylderup-Bov videre i systemet. Teaktræsreolen ser rigtig ud.

At overvinde det fremmede Bylderup-Bov er muligvis ikke kendt af alle, men det er en lille by med godt 1400 indbyggere, der ligger mellem Tønder og Aabenraa i Sønderjylland. Det var der, Margit og Jens Peter boede, indtil for godt et år siden. Det sønderjyske fornægter sig dog ikke. Margit sætter hele to slags nybagte kringler på bordet: ”Vi er faktisk nordjyder begge to, men har boet i Sønderjylland i over 40 år,” afslører Jens Peter.

”Ja, så vi har erfaring med at komme til et helt nyt område og prøve at nærme os de lokale,” siger Margit og blinker.

REDAKTION AF KIRKESIDERNE: TINE BONDE KLAUSEN OG EBBE ELM

fortsætter: ”Var vi blevet, kunne vi se frem til en alderdom, hvor den nærmeste læge lå 30 kilometer borte i Aabenraa og togstationen helt i Vojens.” Margit nikker og tilføjer: ”Den hjælp vi ville kunne få, ville af helt naturlige grunde blive mere eller mindre tilfældig i Bylderup-Bov. I Horsens kan vi let komme til læge, til toget og besøge vores søn og børnebørn i den anden ende af gågaden.”

At hilse koster ikke noget Men hvad med omgangskredsen fra Bylderup-Bov. Kan man bare flytte og så regne med at få nye venner? Margit skænker kaffe: ”Man må jo bare se at komme ud af sin dør og møde folk, også selvom vi af en dame fik at vide, at her i opgangen kom man altså ikke hinanden ved” siger hun. Damen ændrede dog mening efter at have mødt Margit og Jens Peter og i dag, halvandet år efter at de for første gang mødtes, er de blevet gode og nære naboer, der dagligt taler sammen. Men hvad gør egentligt forskellen på, hvordan vi møder nye mennesker? Man hører ofte, at forskellen på land og by kendes på, hvordan man hilser på naboen. Hvor man i landsbyen kender hinanden på godt og ondt, må man i de større byer selv opsøge fællesskaberne og insistere på, at naboen vedkommer en - så det gør Margit: ”I Bylderup-Bov kommer man med blomster, når der ytter en ny ind, så den tradition fortsætter vi med, ligesom vi også bliver ved med at hilse på dem vi møder på trappen,” siger hun og ler.

Hun husker tydeligt, hvordan hun i sin tid følte sig temmelig fremmed og alene, da hun som nytilflytter i Bylderup-Bov opdagede, at naboen talte tysk.

I rette tid

”Jeg tænkte, hvordan skal jeg dog nogensinde klare mig her? siger Margit og ler.

”Joh altså, Margit er typen, der går ned og køber en kost i de blindes butik og kommer hjem og siger, at nu skal vi til at køre tandem med de blinde.”

Storbyens tryghed

Jeg spørger, om det er rigtigt set, at Margit er den udadvendte i familien? De ler begge, og Jens Peter svarer:

I Horsens taler de fleste trods alt dansk, og det viste sig også, at man i Bylderup-Bov både talte tysk og sønderjysk, alt efter situationen.

Jens Peter synes tydeligvis, at det er herligt med den slags initiativ og ikke uden grund. Det viser sig, at han er en særdeles ivrig cyklist:

Men hvorfor pludselig den idé med at skifte by og landsdel omkring 70-årsalderen? Er det ikke utrygt?

”Forrige sommer cyklede han alene fra Horsens til Aalborg på en dag,” siger Margit.

Jens Peter og Margit ler. Det er tydeligvis ikke første gang, at nogen præsenterer dem for en stereotyp opfattelse af det at være pensionist. De synes ikke, at det er utrygt at flytte i deres alder. Tværtimod: ”Det var da utrygt at blive!,” siger Jens Peter og

Som bilist må jeg spørge, hvorfor? Jens slår ud med hænderne og siger: ”Fordi man skal gøre tingene, mens man stadig kan!” Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

15


Kirkesiderne NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

Fredagsfolkeren Fredagsfolkeren er et mødested med jeres fortællinger i højsædet. Gennem ting, billeder, ord, dufte og fælles oplevelser sætter vi gang i jeres historier, som I måske slet ikke vidste var der. Vi mødes hver fredag fra 14-17 i Sønderbro kirkes sogne­ lokaler, Bygholm Parkvej 1. Alle uanset alder og baggrund kan komme i Fredagsfolkeren. Har du spørgsmål, så kontakt kirke- og kulturmedarbejder, Katja Mathilda Christensen på: katja.mathilda@gmail.com / 6047 3036. Program for Fredagsfolkeren ligger i Sønderbro kirke og på hjemmesiden: http://www.soenderbro.dk

Øj – det er for børn… KAOS havde først i august deres ”Store Legedag” for børn på Sønderbro, hvor der var ridning både på jern- og rigtige heste. Brandvæsenet havde vand på slangerne og man kunne få malet ansigtet. Det hele blev indledt med borgmesterens åbningstale. Foreningen KAOS siger stor tak til alle dem, der bidrog til en fantastisk dag – og især til sponsorerne for den støtte, de har givet. Se flere fotos på foreningens hjemmeside www.kaos-odinsgaard.dk.

16

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

BABYSALMESANG Torsdage i Sønderbro kirke v. organist Lára Bryndis Eggertsdottir og hunden Hugo Et gratis tilbud til forældre med en baby i Sønderbro sogn. Man behøver ikke at være medlem af Folkekirken, og man behøver heller ikke at kunne synge ;-). Tilmelding på kirkekontoret på telefon 75620248 eller mail: sonderbro.sogn@km.dk


Børnesiderne AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN - FOTOS: AF KATJA MATHILDA & CÆCILIE MORSØ SIME

Engang for ikke så længe siden… En onsdag i juni måned tog 200 elever og 30 lærere fra Byskolen Lindvigsvej på dannelsesrejse til Odense. Her får du eventyret i ord og billeder.

Vi begynder i skolegården onsdag morgen 7. juni, hvor elever og lærer fra Byskolen Lindvigsvej er begyndt at samle sig fulde af forventning. Snart går busserne til eventyrets og H.C. Andersens fødeby, Odense.

Usædvanligt velopdragne og spændte klar til lige o sidder børnen m lidt at bliv e e sendt ud p å deres danne på kirkebænkene lsesrejse.

. ke fyldes af børn Odense Domkir Klokken er 10, da

Skoleinspek tøren Henrik Fenger Lyng på kirkegulve gaard træder t. Åh, han er høj i hatten jo H.C. Ander hvilket even frem sen, der fort tyr de skal p æller børnen å. e,

Kirsten Bomholt, lærer på skolen og kvinden, der har fået turen til ske sammen med Henrik, kollegaer, sponsorer og Sønderbro kirke. Her står hun på trappen og synger for på de to hjemmefra forberedte H.C. Andersens sange, Hist på vejen slår en buk og Hvor skoven dog er frisk og stor. Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

17


Børnesiderne AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN - FOTOS: AF KATJA MATHILDA & CÆCILIE MORSØ SIME

dfangde trafik- og in ungerne med gssteder ev rin bl e læ al e rt llig tø inspek ud til forske t nd se sig lig Efter sang og de ge e skulle su til sortasker så en halvanden tim e st ningssikre spon næ n de i y, hvor de på stedet. i Odense midtb løse opgaver b ka ss lle fæ i af viden og

Grupperne ku nne kun nå ét sted, hvis der sk fordybelse, men ulle være tid til bagefter skulle teamwork og de hjem på skol om deres fors en og fortælle kellige oplevelse hinanden r.

Engang for ikke så

Udover Odense Domkirke med na vnet Sankt Knud blandede aldersg skulle børnene i rupper besøge he nholdsvi Danmar Tidens Samling, ks Jernbanemus Møntergården og eum, Histotoriet, Børn Den fynske lands ekulturhuset Fyrt by, Eventyrhaven øjet, og H.C. Andersen s hus.

forkortelse for HAKs På besøg hos HAK i Histotoriet i Odense. HAK er en rvatoren. Konse og logen tre arbejdsgivere: Historikeren, Arkæo

18

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

øntergården i ens æble på M ab sk nd ku nå , der kunne Mums … hvem Odense.

Danma rks Jern ba et besø g værd nemuseet ligg . er lige b agved b anegår den i O dense o g er


stotoriet, hvor de på opdagelse i Hi e en rn bø te gik en nd andre, som de måt Med opgaver i hå ke genkendte og ås m de m so g, mødte nogle tin gætte sig til.

en Knap så mobil

oriet samtale i Histot

å længe siden…

iden til. ning hører fort Godt blækskriv En vigt ig fordyb side ved ture else i e n til Od tb en lisering en, hvo estemt emne se var at bø rnene r H.C. A , der ve sku d nderse n leved rørte den vig lle opleve tid e. tige pe t riode in il dustria -

Snip snap snude, så er den historie ude! Tip tap tønde nu kan en ny begynde …

Den fyn sk det ogs e landsby er k e å regne de deng ndt som et idy ll ang og køerne isk sted, men s skulle m a alkes ve ndheden er, at d hånd kraft.

Turen til Odense kunne ikke være lykkedes, hvis det ikke havde været for en række lokale virksomheder og foreningers gavmildhed. Stor tak fra skole og elever til dem! Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

19


Anno 1881

DAGNÆS GLASLAGER TØMRER & SNEDKER A/S

BRUG EN FAGUDDANNET GLARMESTER…

VI HAR NOGET FOR ENHVER SMAG!

FROKOST TILBUD KL. 11-15, KR. 50,–

Pizza · Indbagt pizza Børneretter · Burgere Ruller – hjemmelavede Pitabrød – hjemmelavede Sandwich · Pastaretter Salat · Fancy Fried Chicken Kulgrill-retter · Kyllingespyd

Ønsker du 1/2 ltr. sodavand med, koster det + kr. 19,– F1 Frokostpizza m. kebab, salat og dressing F2 Frokostpizza m. skinke og ananas F3 Frokostpizza m. kylling og peperoni F4 Frokostrulle m. kebab, salat og dressing F5 Frokostpizza m. kylling, salat og dressing

rger ner Bu 2 × Winr fra kl. 11–15

www.chickenburgerhorsens.dk

KU N K

Tlf. 75 61 75 88

ag Gælde g – torsd Manda R . 72 ,–

PRIS

Axelborg Torv / Bjarkesgade 1 Åbent: Alle dage kl. 11–22

• • • • • • • • • •

Thermoroder Energiruder Reparationsruder Sikringsruder Bio Clean Design glas Alt i spejle Alt i tømrer- og snedkerarbejde udføres Svarer hele døgnet – også i weekender Vi er omfattet af Glarmesterlaugets Garantiordning

orgen! m i r e m m o k vi Ring i dag ~

DAGNÆS GLASLAGER TØMRER & SNEDKER A/S

Sognegårdsvej 6 · 8700 Horsens · Telf.: 7564 7055 · Fax. 7564 3916 E-mail: mail@dg-glas.dk · www.dg-glas.dk

Horsens Y’s Men’s Club At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret

Lokesalle 63 DK-8700 Horsens Lokesalle 63 Telefon 75 61 84 00 DK-8700 Horsens Fax Lokesalle 75 6163 84 80 DK-8700 Horsens Mobil 75 30 61 9184 90 00 14 Telefon Fax 75 61 Telefon 75 61 84 84 80 00 kch@hhhansen.com Mobil 30 91 90 14 Fax 75 61 84 80 Mobil 30 91 90 14 kch@hhhansen.com

kch@hhhansen.com hhhansen.com hhhansen.com hhhansen.com 20

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

Vi støtter børn og unge og socialt udsatte især i og omkring Horsens. Members of the International Association of Y’s Men’s Clubs www.horsens-ysmen.dk

Tømrerfirmaet Benny Sewerin Tlf. 75 62 03 33 Forhandler af

Høegh Guldbergsgade 23 · 8700 Horsens Fax 7562 0333 · Mobil 4079 0333 / 2011 7870

A/S


Aut. el-installatør

Aut. el-installatør www.jhm-el.dk Bjerrevej 80 · 8700 Horsens · www.jhm-el.dk

Tlf. 75 64 14 44 Aut. el-installatør

Bryllup Buketter Begravelse

HORSENS CYKLER v/Kai V. Andersen

www.jhm-el.dk

Vin & chokolade Gratis udbringning af begravelsesbinderi i Horsens

Kongensgade 10-12 · 8700 Horsens · Tlf. 75 68 26 46

Sønderbrogade 29 • 8700 Horsens OBS! Ny adresse Sønderbrogade 29

Få styr46 på din... 75 65 48

www.horsenscykler.dk

v/Kai V. Andersen

Sønderbrogade 29 • 8700 Horsens

HORSENS HORSENSCYKLER CYKLER v/Kai V. Andersen

For små & store

Sønderbrogade 29 • 75 8700 Horsens 65 48 46

75 65 48 46 75www.horsenscykler.dk 65 48 46 www.horsenscykler.dk

www.horsenscykler.dk

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

21


Boligforeningerne NYT FRA BOLIGORGANISATIONER I SØNDERBRO-OMRÅDET

Tryghed er kodeordet AAB har de sidste to år haft en medarbejder ansat, som tager sig af alle de udfordringer lejerne oplever, når der skal renoveres lejligheder. Det er første gang at AAB renoverer så omfattende, som de gør nu i bebyggelsen Vesterport, der ligger mellem Vitus Berings parken og banegården. Camilla Schack Andersen er ansat hos AAB til at skabe tryghed, når støv og håndværkere banker på. Hun har de sidste to år arbejdet med alt det, som kan ende med søvnløse nætter hos de beboere, der får renoveret deres lejligheder.

Må flytte to gange ”Jeg har kontakt med alle, der får renoveret deres bolig. Uanset om de bliver boende eller skal genhuses,” fortæller hun. Nogle af AAB’s renoveringer er så gennemgribende, at man simpelthen må flytte beboerne til andre lejligheder i nogle måneder. Og det gælder især for Vesterport, hvor der skal sættes elevatorer ind i nogle af lejlighederne og lægges lejligheder sammen. ”Vi skriver breve til vores beboere, så snart der sker noget, som kan få indflydelse på deres hverdag.” Derfor ved beboerne, at

det er Camilla, de skal have fat i, hvis de er usikre på noget. Der kan opstå mange spørgsmål, når ens sikre base gennem mange år skal endevendes. Specielt hvis man er kommet lidt op i årene og der ikke er så mange kræfter mere. Hvad gør vi med boligstøtten, når vi skifter adresse? Får jeg hjælp til flytning? Hvad skal jeg selv sørge for? Hvad med indskud? ”Jeg tager mig af alt fra tal til alt det med omsorg. Jeg snakker med den enkelte beboer og hjælper med så meget jeg kan,” fortæller Camilla.

Bekymringer skal væk Det betyder, at hun er med fra start til slut, hvor beboeren flytter ind i sin renoverede lejlighed. ”Jeg sørger for, at alt er i orden inden, beboeren flytter ind. Når det er de lejligheder, som skal være midlertidig genhusning,

Camilla Schack Andersen sidder klar hos AAB til at løse beboernes problemer, der kan dukke op i kølvandet på en gennemgribende renovering. 22

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017


stiller jeg lidt sødt på køkkenbordet og et lille brev. Vi vil gerne vise, at vi godt er klar over de gener, det medfører med en renovering,” forklarer Camilla. Derfor er hendes opfordring til lejerne hos AAB, at de altid skal skrive eller ringe, hvis der er noget de er usikre på. ”Spørg hellere en gang for meget, end én for lidt. Bekymringerne skal væk, så det ikke giver ondt i maven,” siger hun med et smil.

Her er så stille En god arbejdsdag for Camilla er, når hun kan ringe til en lejer og fortælle, at de har fået den lejlighed, de har ønsket sig. Fordelingen af de renoverede lejligheder går nemlig efter anciennitet og det er lidt af et puslespil at få alles ønsker til at gå op.

Den sjoveste episode hun kan huske, var da en beboer kom forbi kontoret og sagde, han syntes at det var så mærkeligt at være i sin renoverede lejlighed. ” Der er så stille nu. Jeg kan ikke høre naboerne og busserne på gaden mere”. Lige det problem kunne Camilla ikke gøre så meget ved.

FAKTA Hvis du bor til leje hos AAB kan du kontakte Camilla Schack Andersen på tlf. 7625 4607 eller csa@aab-horsens.dk

Sønderbro-gruppen NYT OM SØNDERBRO-OMRÅDET

Tovholdergruppen: Lars Skytte Nielsen, Orla Kristensen, Ulla Herløv, Palle Hansen, Piratheep Rabindranath og Leslie Bak

Sønderbro Aktivitet Horsens (SAH) SAH har fortsat et stort udbud af billig motion for alle. Aktiviteterne finder sted i Sønderbro Kulturhus i de uger, hvor skolen er åben. Aflysninger kan forekomme.

Ugentlige aktiviteter i Kulturhuset - Sønderbro Aktiviteter Horsens (SAH) efterår 2017.

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Bankospil kl. 14.00-16.15 Zumba Gold for alle kvinder Tamilsk dans kl. 16:30 – 17:30 Idræt for sjov kl. 15.00-17.30 Kontakt: Conny Christensen kl. 15.00 - 15.50 & 16.00 - 16.50 + søndag 14:30 - 15:30 Kontakt: Jørgen Egholm Sted: Cafeen Byskolen Pris: 250 kr. for 10-turskort Kontakt: Christina Kulendra, 75 64 47 46 / 20 70 36 28 Lindvigsvej Kontingent: 50 kr pr år. tlf. 23 24 00 66 Sted: Kulturhus-hallen Kontakt: Lene Hodal Boeriis, Sted: Festsalen Byskolen Byskolen Lindvigsvej tlf. 31 77 51 86 Lindvigsvej Karate kl. 18.00-19.30 Sted: Festsalen Byskolen Kontakt: Jit Buddha, Lindvigsvej Karate kl. 18.00-19.30 tlf. 22 56 22 97 Kontakt: Jit Buddha, Sted: Festsalen Byskolen tlf. 22 56 22 97 Lindvigsvej Floorball børn kl. 16.30 - 18.00 Sted: Festsalen Byskolen voksne kl. 20:00 – 22:00 Lindvigsvej Kontakt: Martin, tlf. 22 55 66 47 Sted: Kulturhus-hallen Byskolen Lindvigsvej

Andet: Kontakt formand for SAH Lars Skytte Nielsen, 23 82 44 84. Middelalderfestival, kontakt Lotte Rasmussen, tlf. 28 48 68 24. Sønderbro’eren  nr. 3  September 2017

23


Kontaktinfo Bo Trivsel

Sønderbro Kirke

BASE OG POST-ADRESSE Spedalsø Torv 2 8700 Horsens Mail: kontakt@botrivsel.dk www.botrivsel.dk

KIRKEKONTOR Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens Tlf. 75 62 02 48 – 1 Åbent: Tirsdag–fredag kl. 9.00–12.00 www.soenderbro.dk

SATELLIT-KONTOR: Axelborg Beboerhus Axelborg 4C 8700 Horsens

Horsens Byskole Afdeling Lindvigsvej ADRESSE Lindvigsvej 4 8700 Horsens Tlf. 76 29 40 00 Mail: horsensbyskole@horsens.dk www.horsensbyskole.dk

Sønderbro Kulturhus ADRESSE Lindvigsvej 4 8700 Horsens Tlf. 40 84 11 69 www.soenderbro-horsens.dk

Den Sociale Retshjælp ADRESSE Axelborg Torv 1, 8700 Horsens Tlf. 28151714 www.socialretshjaelp.dk

Beboerhuset ADRESSE Axelborg 4c 8700 Horsens Tlf. 75 61 84 71

SOGNEPRÆST Ebbe Elm Fredrik Bajers Gade 28, 1. 8700 Horsens Tlf. 75 62 40 57 Mail: eel@km.dk Træffes efter aftale, dog ikke mandag SOGNEPRÆST Tine Bonde Klausen Fredrik Bajers Gade 28, 1. 8700 Horsens Tlf. 40 47 48 33 Mail: tiek@km.dk Træffes efter aftale, dog ikke mandag KORDEGN Helle Marie Nygaard Tlf. 75 62 02 48 – 1 Mail: soenderbro.sogn@km.dk Træffes ikke mandag ORGANIST Lára Bryndís Eggertsdóttir Mail: labe@km.dk Træffes ikke mandag KIRKETJENER Torben Bøgballe Tlf. 75 62 02 48 – 2 Træffes ikke mandag MENIGHEDSRÅDSFORMAND Lars Skytte Nielsen Læsøgade 15, 8700 Horsens Mobil: 23 82 44 84 KIRKE-KULTUR MEDARBEJDER Katja Christensen katja.mathilda@gmail.com Mobil: 51 14 02 48

De almene boliger i Horsens er et godt tilbud til dig, når du har brug for en god bolig i Sønderbro-området Andelsboligforeningen Odinsgaard Spedalsø Torv 4, 8700 Horsens Mail: post@odinsgaard.dk www.odinsgaard.dk

Lejerbo Pakhustorvet 4, 6000 Kolding Tlf. 38 12 14 35 Mail: kolding@lejerbo.dk www.lejerbo.dk

Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Kongensgade 25, 8700 Horsens Tlf. 75 62 58 22 Mail: post@aab-horsens.dk www.aab-horsens.dk Kongensgade 25 • Tlf. 75 62 58 22 www.aab-af-1938-horsens.dk

Andelsboligforeningen ”Beringsgaard” c/o Bolig Horsens Gl. Jernbanegade 3 8700 Horsens Mail: post@bolighorsens.dk www.bolighorsens.dk

Horsens Andelsboligforening af 1954 c/o Bolig Horsens Gl. Jernbanegade 3 8700 Horsens Mail: post@bolighorsens.dk www.bolighorsens.dk

Sønderbro-gruppens tovholdergruppe

VIGTIGE NUMRE LÆGEVAGTEN, REGION MIDTJYLLAND

Tlf. 70 11 31 31 •

Al kontakt til lægevagten skal være telefonisk. Du vil komme til at tale med en læge.

Lægevagten har åbent på alle hverdage fra kl. 16.00 - 08.00 og lørdag, søn- og helligdage hele døgnet.

Hav altid dit sygesikringskort klar, når du ringer.

VED LIVSTRUENDE SYGDOM - ELLER BRAND

  

RING 1 12

Lars Skytte Nielsen, Orla Kristensen, Ulla Herløv, Palle Hansen, Piratheep Rabindranath Leslie Bak


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.