Portræt

Glæden ved godt håndværk Egon Matthiassen er 87 år og har boet i sit hus på Vibevej i 60 år. Her passer han omsorgsfuldt havens blomster og træer til ære for sin hustru Inge Matthiassen, som han mistede for to år siden.

AF REDAKTØR KATJA MATHILDA CHRISTENSEN

Egon Matthiassen sætter stor pris på at tingene er ordentligt udført. Det gælder alt fra huset han selv har været med til at bygge, til tingene han omgiver sig med, whiskyen han serverer for vennerne i Næstved og den fødselsdagskringle han naturligvis selv bager, når han inviterer til fødselsdag i haven på Vibevej.

Ordentligheden har Egon fra barndomshjemmet i Nøttrup, hvor forældrene havde et lille husmandssted med høns, to køer, tre grise og gårdhunden Trofast.

Udover selvforsynende landmand var faderen også en stolt arbejdsmand, og han regnede med, at Egon ville følge i hans fodspor og blive landmand.

Frihed

Landmand var også Egons egen plan til at begynde med, og han fandt ovenikøbet selv gården, hvor han skulle være karl og drog afsted kort efter sin konfirmation for at begynde arbejdslivet i Klejs.

Egon syntes, at det var skønt med frihed, selvom den var begrænset til et værelse ude hos dyrene og en sommerferie på tre dage og en løn på 900 kroner for det halvår han kunne være på gården.

Da halvåret var gået, syntes faderen, at Egon skulle finde en ny gård til resten af året, men Egons mor mente, at Egon også skulle prøve fem måneder på Brund Efterskole, ligesom søsteren Karli. Egon fulgte sin mors forslag.

Åbenbaringen

På efterskolen blev Egon særlig glad for faget sløjd og fandt ud af, at han ville være snedker, så da hans ophold på efterskolen sluttede, skaffede moderen ham en 5-årig læreplads hos en snedker.

Hos møbelsnedker Peter Christoffersen også kaldet Stoffer lærte Egon alt om at forvandle træ til møbler, og til sidst kunne Egon lave møbler i empirestil og en rokokostue til 12 personer, hvis det var det, der blev peget på i snedkeriets varekatalog.

Arena Radio & TV

Efter at Egon var udlært snedker var han 18 måneder ved Livgarden og derefter begyndte han sin arbejdskarriere for alvor på møbelfabrikken i Nygade også kaldet Radiokassen i folkemunde.

I 1963 blev Egon ansat på det hedengangen Arena Radio & TV, hvor han skulle tegne arbejdstegninger til fen møbelfabrikker. I 1965 fik Arena ny designchef, H.W.Olsen, og han gav Egon nye spændende opgaver og materialer at arbejde med, blandt opgaven at lave den tids største tv på hele 29 tommer. TV´et skulle være en gave fra Arena til det unge kongepar Dronning Margrethe og Prins Henrik.

Nu laver jeg maden

Da Arena lukkede i 1979 fik Egon tilbudt job som køkkensælger på Stjernholm Trælast (i dag STARK), og fem år efter blev han forretningsfører i Silvan, samtidigt med at han læste til indretningsarkitekt på brevskolen.

I 1987 starter Egon selvstændig forretning i Allégade med boliginventar fra Modulia, og forretningen drev han frem til 2000, hvor han gik på pension med løfte til hustruen Inge om at lave mad fremover:

”Jeg syntes, at det var mere end rimeligt, at jeg gav lidt tilbage af alt det gode hun havde gjort for mig,” siger Egon.

Gør-det-selv-hus

Hjemme hos Egon er møblementet ikke skåret af ham selv, men huset har han tegnet og selv været med til at bygge:

”Jeg kan stadig huske, at svigerfar og jeg gravede kælderen ud med håndkraft i løbet af påsken 1960, og at jeg påskelørdag skulle spille håndbold i Flensborg,” smiler Egon.

Gør-det-selv-huset ligger på Vibevej, og dengang det blev opført lå det i den tidligere Tyrsted-Uth Kommune, men grunden til at Egon og Inge løste sognebånd til Sønderbro Kirke var et personligt møde:

”Det skete efter, at Inge og jeg havde siddet ved siden af sognepræst Ebbe Elm til en Grundlovsfest og følte os så velkommen” siger Egon og fortsætter:

”Jeg er også glad for, at kirken er så ren i dens arkitektur og indretning, så jeg ikke bliver forstyrret af alle mulige ting, når jeg er der.”

Mindet om Inge

Egons eget hjem er også rent, selvom man ikke kan sige, at det er minimalistisk med hvide vægge som i Sønderbro Kirke. Men alt i Egons hjem ser ud til, at have fundet deres rette plads.

I køkkenet hænger Egons blomstermaleri til Inge på den samme væg som de mange familiefotos af de to børn, de fem børnebørn og de fem oldebørn. Videre ind i stuen på det bløde lyse væg-til-væg-tæppe, til højre Inges blå juleplatter og til venstre bogreolen med bøger og flere familierammer. Til sidst de store vinduer og den åbne terrassedør ud mod en langstrakt have arrangeret som en miniudgave af Boller Slotshave:

”Blomsterhaven var Inges værk, men nu hvor hun ikke er her mere, holder jeg mindet om hende i live ved at vande og passe det hele så godt jeg kan. Inge sørgede altid for, at der var en frisk buket blomster i køkkenet, så det gør jeg også nu,” fortæller Egon.

Bombefly

Egon husker bedre end de fleste, selvom han med sine 87 år også har meget at huske på. Han kan for eksempel godt huske, hvor han var da 2. verdenskrig brød ud:

”Jeg var lige begyndt i skole, og kan huske, at min mor vækkede min søster og mig. Så stod vi ved vinduet og så bom

Egon i sin smukke have foran huset på Vibevej, som han selv var med til at bygge i 1960. Foto: Katja Mathilda Christensen beflyene over vores hus. De var så langt nede, at vi kunne se piloterne, og min mor sagde: I kommer ikke i skole i dag. Jeg tror der bliver krig,” fortæller Egon.

Senere blev krigen også en slags hverdag, men Egon kan tydeligt huske, at den var anderledes ubehageligt tilstede inde i selve Horsens end ude på husmandsstedet.

Egon henter en ramme med en tegning af barndomshjemmet. Tegningen er fra 1940, hvor en omrejsende tegner kom forbi og tegnede gården til moderen mod lidt penge:

”Det var dengang alle andre fik taget luftfotos af deres gårde, bare ikke os. Men det gode ved tegningen, er at kunstneren var så flink at forskønne haven foran lidt, siger Egon og smiler.

Fællesskab

Egons barndomshjem var et selvforsynende landbrug og ved slagtninger og høst hjalp moderen også til på nabogårdene og omvendt:

”Dengang var der naboskab. Man glemte ikke hinanden, hvis nogen var syge. I dag hører man jo, at nogen er så alene, at de kan ligge døde i flere dage, inden nogen opdager det,” siger Egon.

Egon kender selv til vigtigheden af at dele andres selskab. Han ved, hvordan det føles, at være alene, efter at hustruen igennem et liv, Inge, døde af kræft for to år siden i sommeren 2018. ➦

Portræt

Tabet fik Egon til at gå helt i sort og måske nærmest i desperation, kom han i tanke om, at præsten Ebbe Elm havde nævnt noget, der hed Fredagsfolkeren i Sønderbro Kirke, og så besluttede Egon sig for at gå derhen:

”Da Fredagsfolkeren var ovre, tænkte jeg, at det vist ikke rigtig var noget for mig,” smiler Egon. Alligevel gik han over til Fredagsfolkeren igen, og det viste sig i hans tilfælde at være en god idé:

”Fra at være skeptisk er jeg endt med at blive så glad for fællesskabet der, at jeg til min fødselsdag inviterede dem alle hjem i min have til min hjemmebagte kringle,” siger Egon.

Mere end ord kan sige med blomster på Ormgårdsvej 1 i Horsens.

AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, RED. SØNDERBRO’EREN Der findes ikke mange butikker, der er så dejlige at besøge, som en blomsterbutik, og West Blomster er ingen undtagelse. Var man blind, ville man kunne nyde den lidt kølige friske grønne luft og duft. Var man uden lugtesans, ville man kunne nyde farverne, det store udvalg og de mange flot arrangerede buketter og sammenplantninger i butikken. Og var man på udkig efter en gave til en mand, kan West Blomster såmænd også klare et udsøgt udvalg af gavekurve med italienske specialiteter, vin, specialøl, chokolade og lakrids til ham.

Blomster i stedet for ord

For gaver og måske i særlig grad blomster kan noget særligt. De kan sige det, vi gerne vil sige ved de store begivenheder i vores liv som f.eks. barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Med blomster kan vi udtrykke omsorg og fortælle vores nærmeste, at de betyder noget i vores liv, noget som vi måske let kan glemme at få sagt i en travl hverdag.

Den blå rose

Faktisk er den travleste dag på året hos West Blomster ”Mors dag” men også traditioner som Valentine og de nyklækkede studenter er perioder, hvor der i West Blomster skal købes ekstra godt ind af de langstilkede røde roser. Som noget nyt har West Blomster også skaffet den sjældne blå rose til studenter fra HF, HHX og HTX:

Fællesskabet i Sønderbro Kirke i forbindelse med gudstjenesten og den efterfølgende kirkekaffe, de mange koncerter og Musik & Tapas er blevet en del af hverdagen for Egon, så da coronaen ramte landet og spærrede alle inde, føltes det for Egon som igen at miste et fast holdepunkt og mennesker han lige havde lært at kende. Havde det ikke været for haven, foråret og en god hobby, er Egon overbevist om, at han var gået helt ned:

”Jeg var heldigvis i gang med slægtsforskning på nettet. Det er spændende. Faktisk så spændende, at jeg har sat tidsbegrænsning på, så jeg ikke sidder foran skærmen hele tiden men

Jeanette Francesca har i 22 år været indehaver af West Blomster. I år kan hun fejre 10-års jubilæum

kommer ud og møder mennesker” siger Egon og smiler.

Professionel rådgivning

Jeanette Francesca gør i det hele taget en dyd ud af at finde ud af, hvad kunderne ønsker og rådgive dem professionelt:

”Mine ansatte og jeg har altid tid til at lytte på folks ønsker, så de føler, at de har indflydelse på resultatet f.eks. til bordet ved festen eller buketten til den syge,” siger Jeanette Francesca.

Et godt tilbud

Med andre ord, er der ikke den anledning, hvor West Blomster ikke vil kunne skabe en buket til at sige det hele og hvis du nu har fået lyst til at sige det med blomster til nogen, så medbring denne side i butikken og få 10 procent på buketten.

Hjemmeside: www.westblomster.dk