14 minute read
Kirkesiderne
NYT FRA SØNDERBRO KIRKE
Lad os begynde med samtalen Sarah Høgh Lodberg 35 år er præst ved Getsemane Kirke i Horsens. Hendes opgave er at få unge til at opdage kirken som et sted, hvor de kan møde andre unge og dele deres tanker med.
AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, REDAKTØR.
”Hallo, er der nogen?” ”Ja, jeg er hernede!”
Jeg finder Sarah Høgh Lodberg i kælderen på Houmannsgade 41 mellem malerspande og friskprintede plakater. Alt-i-alt minder stedet mere om et mødelokale for en gruppe unge aktivister, end det leder tankerne hen på de sædvanlige sognelokaler til en folkekirke. Ikke desto mindre er Getsemane Kirke en folkekirke eller rettere et nyt skud på den gode gamle stamme:
”En del af projektet Getsemane Kirke er, at vi ikke skal lave det samme, som de andre kirker,” fortæller Sarah Lodberg, der siden projektets start i 2018 har været stedets præst, bortset fra en barselsorlov.
Men hvad er så det særlige ved Getsemane Kirke, udover at præsten selv går rundt og maler?
”Vi skal forsøge at få de yngre til at opdage kirken som et sted også for dem,” siger Sarah.
Stor ensomhed blandt studerende
I begyndelsen af sin ansættelse undersøgte Sarah Lodberg hvem og hvor de unge var i Horsens. Da selve kirkerummet var ved at blive sat i stand måtte mødet foregå via en digital kirke, og ved at hun tog ud på uddannelsesinstitutionerne for at møde de unge selv:
”Jeg opdagede, at mange unge føler sig ensomme og mange af dem er udenlandske studerende,” fortæller hun.
Et behov var opdaget, og det er derfor ikke kun for at tale de unges sprog, at der blandt efterårets mange tilbud i Getsemane Kirke også arrangementer med engelske overskrifter, bl.a. Community Dinner (fællesspisning), hvor elever på Learnmarks kokkelinje står for madlavningen.
Kirken som særligt rum
I det hele taget er der på efterårets nye plakat i Getsemane Kirke mange tilbud, hvor mad indgår. Man kan med Sarahs egne ord lære gode mormordyder som f.eks. at bage, sylte og brygge cider. ”Men ærlig talt, hvad har bagning, yoga og ciderbrygning med kirke at gøre?” ”Ja, nogen vil sige, at det kan man også gå til i en aftenskole, men min holdning er, at kirken som rum kan noget særligt, og at samtaler der, uanset emnet, ofte får en anden dimension,” siger Sarah.
Menneskets nye rolle
I det hele taget mener Sarah, at det gælder om at få folk til at turde gå ind i kirken, og at vejen derhen for nogle kan føles lettere, hvis et tilbud lyder, som noget de kan genkende:
”Det er lidt som den nye oversættelse af Biblen. Den er skrevet til mennesker, der ikke på forhånd kender Biblen. Den nye udgave er tænkt ind i nutiden, og derfor får mennesket en ny rolle, som dem der skal passe på verden i stedet for som i tidligere udgaver at herske over den,” siger Sarah.
Kristendom er samtale
Kristendom er for Sarah helt basalt noget med at mødes og samtale:
”Nogen har den opfattelse, at man som kristen skal købe hele pakken, og at man næsten skal igennem forskellige stadier i kirken for at blive rigtig kristen. Jeg synes, at vi skal starte med at tale med hinanden om, hvad vi hver især forstår ved kristendom,” siger Sarah.
Samtalerne om, hvad det vil sige at være kristen, er ikke noget Sarah mener, at hun som præst enten skal sige god for eller forkaste, og derfor kan projekter i Getsemane Kirke også udføres af andre end hende:
”Jeg vidste ikke, hvad der ville ske første gang vi afholdt yoga i kirkerummet, men for mig var det en meget anderledes og stærk oplevelse at ligge på måtten under korset. Det vil jeg da vildt gerne tale om med de andre deltagere om, men jeg vil ikke bestemme, hvad og hvordan de burde ha’ oplevet det,” siger hun.
Kirkesiderne
NYT FRA SØNDERBRO KIRKE
Høsttiden
AF SOGNEPRÆST RANDI DALSGAARD HENRIKSEN
Så er det blevet efterår og høsttiden melder sin ankomst. Det er derfor også den tid på året, hvor vi kan trække tråde tilbage til forståelsen af vores land som et gammelt landbrugsland. Det er nemlig nu tiden, hvor vi traditionelt plejer at fejre høstfest for at markere, at høsten er vel overstået.
Mikkelsdag
Den 29. september er Mikkelsdag, og det er den dag, hvor man både i kirken og hjemme førhen fejrede, at kornhøsten var færdig ved den store høstfest. Selve høsten begyndte i juli med rugen, så kom hveden, derefter byggen og til sidst havren.
Dengang havde man ikke maskiner til at hjælpe sig. Alle måtte derfor være med i arbejdet. Mændene mejede først kornet med le, derefter kom pigerne, der bandt det i neg, og til sidst blev det så kørt hjem til gården og læsset af. Det var en lang proces, der skulle være færdig til Mikkelsdag, hvor høsten officielt var slut. Desuden var mikkelsdag skiftedag på gårdene, hvor de ansatte havde lov til at skifte arbejdsplads og derfor flytte videre til en anden gård.
Sankt Mikael
Indtil helligdagsreformen i 1770 var mikkelsdag en helligdag. Dagen er opkaldt efter ærkeenglen Sankt Mikael, idet denne dag i katolsk tid var festdagen for ham. Ærkeenglen Sankt Mikael var dengang meget populær, og derfor er han også afbildet i mange af vores kirker. Blandt andet kan vi finde ham i to kalkmalerier i Ballerup Kirke, hvor det ene er en skildring fra fortællingen i Johannes’ Åbenbaring. Her ser vi Sankt Mikael med et korsformet spyd, der dyster mod Djævelen i en drages skikkelse og fordriver ham fra himlen. Det andet
motiv illustrerer Sankt Mikael som sjælevejeren. Han står med en vægt og vejer sjælene efter døden. Vægten af de gode gerninger kan ikke stå mål med vægten af de djævle, der repræsenterer de onde gerninger. Men Sankt Mikael har en hånd på vægten for de gode gerninger og sørger således for, at den døde ikke ender i
Ærkeenglen Mikael. Maleri af Guariento di Arpo, Wikimedia Commons.
og dyr kunne overleve de kolde og mørke måneder, der ventede forude. Man pyntede kirken med korn og frugter, der symboliserede høstens frugtbare rigdom, og takkede Gud for livet og skaberværket ved denne gudstjeneste. Man kaldte derfor gudstjenesten for en takkegudstjeneste. I denne tak lå også en omtanke for dem, som var knap så heldige som en selv. I Adolph Recks høstvise ”Marken er mejet” lyder det: Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Høstvisen fortæller således, hvordan man skulle huske på den fattige og svage ved at lade noget af høsten ligge tilbage til dem også. En omtanke vi tillige finder i Det Gamle Testamente, hvor der står, at man ikke må høste til sidste strå eller plukke frugttræerne til bunds af hensyn til de fattige og til dyrene.
Høstfest i Sønderbro Kirke
Takkegudstjenesten hedder i dag høstgudstjeneste. Den er ikke længere en kirkelig højtid fastlagt til Mikkelsdag den 29. september, men i mange kirker er der stadig tradition for at markere høsttiden f.eks. ved en søndagsgudstjeneste, hvor man pynter kirken med blomster og grønt og synger kendte høst- og efterårssalmer som ”Vi pløjed og vi så’de” og ”Nu falmer skoven trindt om land”.
helvede. På denne måde viser Sankt Mikael Guds barmhjertighed.
Omtanke for næsten
taknemmelighed for, at høsten var vel overstået, så mennesker Her i Sønderbro kirke vil vi også markere høsttiden. Det gør vi torsdag den 3. september kl. 14-16, når vi åbner sæsonens række af sogneeftermiddage med en høstfest i sognelokalerne, hvor Nørrevangs Mandskor kommer og leverer
Mikkelsdag var således den dag i kirken, hvor man viste Gud sin festlig sang og musik.
Kirkesiderne
NYT FRA SØNDERBRO KIRKE
Sønderbro Kirkes fødselsdag
Søndag 29. november kl. 10-13 fejrer vi traditionen tro både 1. søndag i advent og Sønderbro Kirkes fødselsdag. Det gør vi med en gudstjeneste og festlig musik ved organist Lotte Bille Glæsel og kirkens kor. Efter gudstjenesten er der kirkefrokost i sognelokalerne og alle er inviteret. Glæder os til at se jer!
Gudstjenesteliste for september - oktober - november 2020 i Sønderbro Kirke:
SEPTEMBER
06.09 13.s.e. trin
13.09 20.09 27.09 14.s.e. trin 15. s. e. trin 16. s. e. trin
OKTOBER
04.10 17. s. e. trin 11.10 18. s. e. trin. 18.10 19. s. e. trin. 25.10 20 s. e. trin. Kl. 11.00 Konfirmation Randi D. Henriksen Kl. 11.00 Konfirmation Christian Stub Kl. 10.00 Randi D. Henriksen Kl. 10.00 NN
Kl. 10.00 Randi D. Henriksen Kl. 10.00 NN Kl. 10.00 NN Kl. 10.00 Randi D. Henriksen
ÅPARK CENTRET SEPTEMBER
23.09 Kl. 14.00 RDH 28.10 Kl. 14.00 RDH 25.11 Kl. 14.00 RDH
GEFIONS HAVE
24.09 Kl. 14.30 RDH 29.10 Kl. 14.30 RDH 26.11 Kl. 14.30 RDH
NOVEMBER
01.11 Alle helgens dag 08.11 22. s.e. trin 15.11 23. s. e. trin. 22.11 Sidste s. i kirkeåret. 29.11 1.s. i advent Kl. 10.00 Randi D. Henriksen Kl. 10.00 NN Kl. 10.00 Randi D. Henriksen Kl. 10.00 NN Kl. 10.00 NN
MENIGHEDSRÅDSMØDER SØNDERBRO SOGN:
Torsdag 17. september Torsdag 22. oktober Torsdag 12. november.
Alle møder afholdes kl. 16.00 i mødelokalet.
KIRKEKAFFE
Der er kirkekaffe hver søndag efter gudstjenesten.
KIRKEBIL
Ældre og gangbesværede kan blive kørt til og fra gudstjeneste. Ring senest torsdag kl. 11.30 til kordegn, Merete Nørgaard på tlf.: 75 62 02 48.
For børn og familier
Babysalmesang for forældre og babyer 0-12 mdr. Gratis
Babysalmesang i Sønderbro Kirke begynder torsdag 10. september kl. 9.30-10.15. i Sønderbro Kirke. Babysalmesang er en dejlig stund, hvor der skabes nærvær mellem baby og forældre. Sange og lege er helt nede på jorden, så alle trygt kan være med. Gratis. Tilmelding til Lotte Bille Glæsel på: lottebilleg@gmail.com / 28 92 58 35.
Sønderbrokoret – for børn fra 10 år. Gratis
Sønderbrokoret er en del af Dialogkaravanen. Sønderbrokoret begynder tirsdag den 8. september kl. 15-16 i Sønderbro Kirkes lokaler. Koret er for alle børn, der har lyst til sang og fællesskab. Vi mødes fra september, og man er også velkommen som forældre til at kigge/synge med første gang. Tilmelding: Lotte Bille Glæsel på: lottebilleg@gmail.com/ 28 92 58 35 eller Kirsten Bomholt: kirsten.bomholt@horsens-skoler.dk/ 23 24 41 32.
Menighedsplejen Sønderbro Kirke
Klæd dit barn på med velholdt børnetøj. Menighedsplejen i Sønderbro Kirke har fokus på enlige forsørgere. Menighedsplejen arrangerer ture, fællesspisninger og en årlig Hos Mødrehjælpen støtter du en god sag, sparer penge og gør noget godt for miljøet. julefest. Hvert år uddeles der julehjælp, så langt midlerne rækker. For at kunne søge skal man opfylde kravet om at være enlig forsørger med hjemmeboende børn under 18 år. NB! Fristen for at søge julehjælp 25.11.2020 kl. 12.00. Skema hentes og afleveres på kirkekontoret. Ønsker du at støtte Menighedsplejens arbejde økonomisk eller som frivillig så kontakt meget gerne menighedsrådet.
Klæd dit barn på med velholdt børnetøj.
Hos Mødrehjælpen støtter du en god sag, sparer penge og gør noget godt for miljøet.
Adresse: Kattesund 9, 8700 Horsens
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 10.00-17.00 Lørdag kl. 10.00-13.00 Adresse: Kattesund 9, 8700 Horsens. Åbningstider: ma Kontakt: -fr. kl. 10-17 og lø. Kl.
Kontakt: mail: horsens.if@moedrehjaelpen.dk. Telefon: 25 47 26 57 Mail: horsens.if@moedrehjaelpen.dk
Telefon: 25 47 26 57
Kirkesiderne
NYT FRA SØNDERBRO KIRKE
Musik & Tapas i Sønderbro Kirke Organist Lotte Bille Glæsel har inviteret professionelle musikere til Sønderbro Kirke for at fortælle om deres instrument. Musik og foredrag er gratis. Efterfølgende kan der for 40 kr. købes tapas og vin i sognelokalerne, hvor der også er mulighed for at stille spørgsmål. Alle er velkomne!
Onsdag 7. oktober kl. 17 - 18.15: VIOLINEN
Vi begynder sæsonen med violinen v/Jette Rosendal, uddannet sanger og violinist fra Det Jyske Musikkonservatorium. Organist Lotte Bille Glæsel ledsager på klaver. Efter musikken kan der købes tapas og vin og stilles spørgsmål til musikeren.
Søndag 20. september kl. 15-16: PIGEKORET EVE
Koret EVE præsenterer denne eftermiddag et varieret program af musik komponeret særligt til dette kor, samt en række nye arrangementer af kendte og mindre danske folkemelodier. Det hele krydret med nordiske folkemusikalske satser og en spændende koreografi.. Alle er velkomne! Entré 50 kr.
Syng Dansk Dag Onsdag 28. oktober kl. 19-20: Syng Dansk Dag
Den årlige "Syng Dansk Uge" fejres naturligvis også i Sønderbro Kirke med fællessang og kormusik. Organist Lotte Bille Glæsel er klar på flygel og orgel. Alle kan være med og det er gratis.
Onsdag 4. november kl. 17-18.15: HARPEN
Harpen er et sjældent instrument. Nu har du chancen for både at blive klogere på instrumentet, lytte til det og efterfølgende stille spørgsmål til harpenist Mette Nielsen over tapas og vin i
Koncerter i Sønderbro Kirke
lokalerne ved siden af.
Søndag 25. oktober kl. 16-17: Billedkoncert Nordic Stories
‘Nordic Stories` er Island i jazz og billeder. Bag projektet står den danske saxofonist Dorthe Højland og den svenske fotograf Fredrik Holm. De flotte fotos fra den islandske natur har været inspiration for de fire musikere og bidrager som visuel stemningsskaber til
koncerten. Der gives smagsprøver på islandsk tapas. Entré: 50 kr.
REDAKTION AF KIRKESIDERNE: TINE BONDE KLAUSEN OG EBBE ELM
Sogneeftermiddage i Sønderbro Kirke Velkommen til en ny sæson af Sogneeftermiddage i Sønderbro Kirkes mødelokaler. Sogneeftermiddage sker altid på en torsdag kl . 14-16 . Temaet i denne sæson er OVERGANGE, og vi glæder os til at høre, hvad vores gæster har at sige om den sag . Vi glæder os også til at se jer, både gamle og nye. Sogneeftermiddage indledes altid med sang fra Højskolesangbogen og velkomstord fra kirkens præster. Foredrag er gratis. Der kræves ingen tilmelding. Kaffe og kage koster 25 kr. Vel mødt!
Torsdag 3. september kl. 14-16 HØSTFEST
Skønt vi er en bykirke, skal det ikke hindre os i at fejre, at høsten forhåbentligt er i lade, og vi derfor trygt kan gå efteråret i møde med en lille fest. Til at sørge for en festlig stemning, har vi inviteret Nørrevangs Mandskor til at komme og synge og spille for os. Alle er velkomne!
Torsdag 1. oktober kl. 14-16 REJSEMØDER
Karen-Marie Bomholt-Riis er både ung, rejselysten og aktivist med et hjerte, der banker for større lighed, bedre dialog og mere retfærdighed i verden. Denne eftermiddag kommer hun og deler sine mange oplevelser og møder med mennesker fra sine rejser i Østen og Mellemøsten. Glæd jer. Alle er velkomne!
Torsdag 29. oktober kl. 14-16 FORTÆLLETIMEN
Historiefortæller Jens Peter Madsen underholder med fantasifulde historier og taler om den mundtlige fortællings betydning i nutidens fortravlede hverdag. Og han gør det så godt, at han har vundet priser for netop at holde liv i den mundtlige fortælling. Alle
er velkomne!
Torsdag 26. november kl. 14-16 JULEN GENNEM TIDERNE
Glæd jer til årets adventsfest. Denne torsdag får vi nemlig besøg af museumsinspektør for Horsens Museum, Christina Louise Sørensen, som kommer og fortæller om julens traditioner gennem tiderne. Alle er velkomne!
Kirkesiderne
NYT FRA SØNDERBRO KIRKE
Frivillige Sønderbro Kirke
I Sønderbro Kirke er vi heldige med at have en stor gruppe af frivillige, der gør et kæmpe arbejde for fællesskabet i kirken. Vi har frivillige kordegne, der læser indgangs- og udgangsbøn hver søndag, vi har en blomsterdame, der sørger for, at alterbuketten følger kirkeåret og søndagens tekst, og vi har en flok, der dækker kaffebord og rydder op i forbindelse med Højskoleformiddage og Sogneeftermiddage. Vi har tapas-damer, der sørger for mundgodt ved Musik & Tapas, vi har gode folk, der gør et kæmpe arbejde i Menighedsplejen. Vi har Elses Strikkeklub, der strikker dåbspakker og dåbsklude, og Fredagsfolkeren – et mødested, der holder åbent alle fredage hele året rundt! Sønderbro Kirke er meget taknemmelig over at så mange har lyst til at lægge deres tid og kræfter hos os og fællesskabet. Har du også lyst til at blive frivillig så skriv på soenderbro.sogn@km.dk, så vil du blive kontaktet for en snak.
Elses Strikkeklub – 2. og 4. tirsdag i hver måned kl. 10-12
Elses Strikkeklub mødes året rundt i Sønderbro Kirkes mødelokaler til hygge, kaffe og strik. Flokken strikker bl.a. dåbspakker, dåbsklude, huer/halstørklæder til hjemløse og lige, hvad de har lyst til. Alle kan kigge forbi og se, om det er noget for dem og man må også gerne sysle med andet håndarbejde end lige strik.
Else Jensen har pinde, garn, opskrifter og tålmodighed til nybegyndere.
Kontakt: else.jensen32@gmail.com / mobil: 24875347
Fredagsfolkeren – alle fredage hele året rundt kl. 14-16
Fredagsfolkeren er et mødested i Sønderbro Kirkes lokaler, og et sted for alle der har lyst til at dele og skabe nye fortællinger sammen med flokken. Stedet køres af deltagerne, der sørger for alt fra borddækning, kaffe og kage. Faste tovholdere er Else Jensen og Berith Frandsen. Program kan ses på hjemmesiden og på kirkens Facebookside. Kaffe 20 kr. Alle er velkomne til at kigge forbi og se, om fællesskabet er noget for dem.
Kontakt: else.jensen32@gmail.com/mobil: 24875347.