Frode Schöns Legat

Nedenfor følger tre rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen. Foruden Mette Holm Linnet, Stine Dyhr Lydiksen og Nikolaj Just modtog også Julie Balslev Pristed og Line Josefsen portioner af Frode Schöns Legat

International Økonomi og politik på University of Edinburgh

Efter tre gode og lærerige år på en naturvidenskabelig studieretning med matematik A, biologi A og kemi B blev jeg i 2015 student fra Ribe Katedralskole. Det lå derfor ikke ligefrem i kortene, at det var på Copenhagen Business School, jeg skulle fortsætte min uddannelse. Men efter 1.g var jeg på udveksling i USA i et år, og det vendte op og ned på min verden i den bedste forstand. Jeg blev integreret i en anden kultur og mødte udvekslingsstuderende fra hele verden, hvilket åbnede mine øjne for politiske og økonomiske forskelligheder på tværs af lande. I sidste ende gjorde det så stort et indtryk, at jeg efter grundige overvejelser og to sabbatår valgte at søge ind på International Business and Politics (IBP) fremfor Medicin. IBP er et studie som foregår på engelsk. Uddannelsens fokus er på samspillet mellem politik og økonomi, og hvordan det påvirker virksomheder og samfundet. Med min naturvidenskabelige baggrund var jeg bevidst om, at det ville være en ny og krævende start rent akademisk. I løbet af det første år var der en skarp opdeling mellem politiske og økonomiske fag. Indenfor det økonomiske felt fandt jeg mig til rette i den systematiske måde at tænke på, som jeg kendte fra matematik A. Den rene politiske del var spændende, men udfordrende fordi det var et relativt ukendt territorium for mig. Herefter blev undervisningen langt mere tværfaglig, og særligt fagområdet Politisk Økonomi har været gennemgående. Det handler om at forstå, hvordan økonomien hænger sammen på nationalt, regionalt og internationalt plan, hvor stor indfl ydelse det politiske magtspil har og ej at forglemme den private sektors rolle. Man lærer at se komplekse sammenhænge på tværs af akademiske discipliner, hvilket relaterer sig tæt til virkeligheden. De fl este samfundsøkonomiske problemer løses politisk af regeringen og folketinget, og virksomhederne har som oftest noget at skulle have sagt.

Det faglige på University of Edinburgh

Udveksling er en naturlig del af min uddannelse, fordi den har et internationalt fokus. En af grundene til, at valget faldt på Skotland, var, at universitetet i Edinburgh kun udbød fag indenfor det erhvervsøkonomiske område. Dermed kunne jeg afprøve et semester uden de politiske – og tværfaglige fag, for at kunne træff e det rigtige kandidatvalg. Den politiske del af min uddannelse er spændende, men klart også den mest udfordrende del for mig, da der er mange abstrakte og til tider langhårede teorier om institutioner, politiske aktører og samfundsstrukturer. Særligt to ud af de tre erhvervsøkonomiske fag, jeg fulgte

i Edinburgh, var interessante. I det ene fi k jeg et indblik i de økonomiske modeller, der ligger til grund for konkurrencelovgivning. Det gav mig en grundlæggende forståelse for, hvad Margrethe Vestager sidder overfor til dagligt, når hun som EU’s Konkurrencekommissær lægger sag an mod store tech-virksomheder som Google og Apple. Derudover fi k jeg et kærkomment indblik i den fi nansielle del af adfærdsøkonomi. Langt de fl este teorier antager, at mennesker er rationale, når de træff er beslutninger. Realiteten er, at mennesker som oftest er irrationale, og det fi ndes der evidens for i undersøgelser af kapitalfonde og investorers adfærd på de fi nansielle markeder.

Hverdagen i Skotland og Brexit

Universitetslivet i Edinburgh var i et helt andet tempo. På CBS er jeg vant til at følge to fag intenst i 6 uger, gå til eksamen i dem, for så derefter at starte to nye fag. Det kan godt give en følelse af, at man konstant forbereder sig til eksamen. I Edinburgh lå eksamenerne først i december, hvilket gav plads til fordybelse – og tid til at falde til i den nye skotske hverdag. Udover det akademiske var der også tid til at udforske den smukke skotske natur og besøge det væld af slotte, der fortæller en stor del af den blodige skotske historie. Jeg forventede, at Brexit ville fylde mere i dagligdagen på universitet og for skotterne, end jeg fornemmede det gjorde. De fl este var nået til et punkt, hvor de var så trætte af situationen, at en samtale om emnet hurtigt blev vendt til noget andet. Der var en enkelt stor protest på Arthur’s Seat; den uddøde vulkan der troner højt midt i Edinburgh, hvor folk var imod Brexit og dermed også for skotsk uafhængighed. Senere hen i december var utilfredsheden over genvalget af Boris Johnson til at tage og føle på. Brexit blev en unægtelig realitet. Og det til trods for et udbredt ønske om skotsk uafhængighed og EU-medlemskab. Men Skotlands økonomi er dybt afhængig af handel med resten af Storbritannien. Mit udvekslingsophold har på alle leder og kanter været fantastisk og uvurderligt. Derfor vil jeg gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over at være blevet tildelt et legat fra Ambassadør Frode Schön og hustru Valborg, født Windfeld’s Fond. Det har gjort det muligt for mig at studere 5. semester af min bachelor på University of Edinburgh. Derudover har opholdet gjort det klart for mig, at jeg ikke kan undvære det politiske, hvorfor jeg fortsætter på IBP kandidaten i efteråret 2020. Mette Holm Linnet

Friluftsliv i naturens mekka

På 5. semester af min bachelor i Idrætsvidenskab fra Aarhus Universitet valgte jeg at tage på udveksling til Norge for at studere Outdoor Education and Nordic Friluftsliv. Jeg havde egentlig ikke gjort mig de store overvejelser om, hvad der ventede mig, før jeg den 11. august 2019 stod i naturens mekka i byen Sogndal – midt imellem bjerge, fj orde og gletsjere. Den første gåtur til campus morgenen efter sagde det hele. Det første, jeg fi k øje på, var to kajakker, der kom ned ad den sprudlende elv, hvor de sejlende i stiv arm kæmpede sig gennem fald på 3 meter, og det begyndte stille og roligt at gå op for mig, hvad det var, jeg var gået ind til. En uge efter sad jeg selv i en kajak; dog ikke på vej ned ad elven, men i regn, torden, lyn og vind af stormstyrke, alt imens vi blev bedt om at udføre redningsøvelser, for som vores underviser sagde, så kunne vejrforholdene ikke være bedre. Det pressede os til det yderste, og hvis forholde-

ne havde været lette at manøvrere i, havde vi jo aldrig lært, hvordan det vil være, hvis vi en dag selv står for at lede en gruppe under svære betingelser. Opholdet startede således bogstavelig talt med et brag, og de næste 5 måneder fl øj afsted. Vi tog på svampejagt, besøgte gletsjere, opholdt os fl ere dage i skoven og i bjergene uden nogen ide om tid og sted, udover hvad vores kort, kompas og solen kunne fortælle os. Dagene på gletsjeren var noget helt specielt, og det kunne mærkes, at det var en kæmpe oplevelse for hele gruppen. At lære om et landskab under så store forandringer og være der midt i det gjorde et stort indtryk på mange af os. Lige så fantastisk det var at få lov til at klatre rundt på en gletsjer, lige så forfærdeligt er det at vide, at dette højst sandsynligt ikke er en mulighed om blot få 100 år, eftersom op mod 10% af en gletsjer kan forsvinde under en hedebølge. Der er ingen tvivl om, at mit ophold i Sogndal bragte en masse personligt fede oplevelser med sig, men at det samtidig også på mange punkter gav mening i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Hvis jeg ikke var klar over det før, så ved jeg i hvert fald nu, at vi ikke skal undervurdere, hvad det kan gøre at bringe folk ud i naturen. Vi står midt i en klimakrise, hvor vi prædiker om at passe bedre på naturen, men jeg ved nu, at vi først kan passe på naturen, når vi har været helt tæt på den. Når vi lærer at elske naturen, så lærer vi også at tage vare på den. Jeg håber derfor, at fl ere mennesker vil få øjne op for at komme med ud i naturen, både for naturens skyld, men også for deres egen. En anden ting, jeg blev vidne til fra første række, var nemlig naturens evne til at bringe folk sammen og få alle til at glemme hverdagens stress og jag. Jeg er godt klar over, at det ikke er for alle at vandre en hel dag i et sneklædt landskab, for at det til sidst bliver mørkt, og man er nødt til at krydse en fl od i bare tæer i minus fem grader, før man fi nder frem til hytten med den varme brændeovn. Jeg tror alligevel på, at vi alle kunne have godt af at trække stikket en gang i mellem og samles omkring bålet i skoven. Selvom vi i Danmark praktiserer friluftsliv, misunder jeg nordmændene for, hvordan friluftsliv er så integreret en del af deres kultur. Selvfølgelig ser tingene anderledes ud i hovedstaden Oslo, men alligevel fi k jeg fornemmelsen af, at langt fl ere nordmænd end danskere lever deres liv i et helt andet gear. Jeg husker en tur, vi havde, hvor vi havde været fem dage i skoven uden telefoner eller ur, og det skræmmende var, at da vi måtte tænde vores telefoner igen, så var der ikke rigtig nogen af os, som havde lyst til det. Vi havde ikke lyst til det, fordi vi havde brugt fem dage udelukkende i hinandens selskab, og det var tydeligt at mærke, hvor meget tættere vi var kommet på hinanden på disse dage. Tænk sig, at vi lever i en verden, hvor realiteten er, at vi først kommer tættere på hinanden i det sekund, vi slukker for al kontakt til resten af omverdenen. Jeg siger ikke, at det er sådan, vi skal leve hver dag, men jeg håber på, at fl ere bliver i stand til blot en gang imellem at kigge op og se de medmennesker, som er lige i vores nærhed, og det er det, som naturen kan hjælpe os med. Tak til Ribe Katedralskole for den økonomiske hjælp, der gjorde det lettere at realisere mine drømme om et ophold i den norske natur. Stine Dyhr Lydiksen

Medical Engineering i Østrig

En af hovedårsagerne til, at jeg valgte at læse til diplomingeniør i maskinteknik, er det væld af forskellige arbejdsområder, som uddannelsen åbner døren op til. Det kan være alt lige fra fl y- og vindmølleindustrien til arbejdsområder som fødevare- og medicinalindustrien. Personligt har jeg længe haft en interesse for medicinsk udstyr, så da jeg hørte om muligheden for at komme til Innsbruck i Østrig og studere et semester på studiet Medical Engineering, greb jeg den hurtigt. I sensommeren 2019 rejste jeg således ned til Alperne efter længere tids forberedelse og planlægning samt adskillige timers tyskundervisning på Duolingo. Jeg havde forinden hørt, at østrigernes dialekt kan være lidt vanskelig at forstå. Dette viste sig bestemt også at holde stik. Det var endda heller ikke unormalt at møde tyskere, som havde svært ved at forstå de lokale. Østrigerne er dog meget imødekommende, og de var derfor også fl inke til at gøre sig forståelige på enten højtysk eller engelsk. Jeg var imidlertid glad for, at al min undervisning skulle foregå på sidstnævnte sprog. På mange måder minder Østrig om Tyskland, og det er heller ikke nogen undtagelse, når det kommer til udøvelsen af talemåden ordnung muss sein. På universitetet tiltaler man eksempelvis aldrig sin underviser ved fornavn, og folk bliver sjældent præsenteret uden titel. I løbet af semestret nåede vi at have 11 eksamener, som alle foregik skriftligt med kuglepen og uden hjælpemidler. Dette står i skarp kontrast til ingeniørstudiet hjemme i Aarhus, hvor der typisk er fem eksamener på et semester, og disse er med adgang til hjælpemidler og internettet. På trods af de kulturelle forskelle fi k jeg et meget positivt indtryk af undervisningssystemet. Fagligt er de yderst kompetente, men de er samtidig også meget humoristiske, og snakken i lokalet blev ofte uformel og hyggelig under mit ophold. På studiet værdsatte jeg især, at de benytter sig af undervisere med praktisk erfaring. Når vi eksempelvis fi k forelæsninger i kurset minimalinvasiv kirurgi, så kunne vores underviser trække på sin erfaring som tidligere ingeniør og hjertekirurg. Generelt er de gode til at kombinere teori og praksis, hvorfor vi også havde adskillige udfl ugter til det lokale hospital for at overvære operationer og få indsigt i lægernes samt patienternes behov ved brug af medicinsk udstyr. Udover at være en hyggelig studieby er Innsbruck også unik, idet den nærmest er omringet af bjerge. Det bidrager til en helt særlig atmosfære i byen, og de omkringliggende bjerge indbyder i den grad også til sport og friluftsliv. Under mit ophold gik der derfor sjældent en uge uden en vandretur på en nærliggende bjergkæde, mens weekenderne ofte bestod af mindst én dag på ski. Det gav ideelle muligheder for at koble af fra studiet og samtidig deltage i sociale aktiviteter med de andre udvekslingsstudenter. I sidste ende vil jeg huske mit ophold i Innsbruck for at være en yderst lærerig periode, der var fyldt med oplevelser og relationer, som kun en udvekslingsstudent kan nikke genkendende til. Der skal lyde en stor tak til Ribe Katedralskole for tildeling af Frode Schöns Legat, som har været med til at muliggøre et sjovt og spændende ophold. Nikolaj Just