grøn hverdag NR. 1 – MAJ 2015
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE LANDBRUG SPRØJTEGIFTE I DRIKKEVANDET GENBRUG AF TEKSTILFIBRE DET RØDE Ø–MÆRKE FYLDER 25 ÅR DET ØKOLOGISKE BERLIN AZOLLA FILICULOIDES - “ET BIOLOGISK KRAFTVÆRK” VI KAN LÆRE AF DEN TREDJE VERDEN INDSTIK:
BYNATUR BIODIVERSITET I BYEN
DIN HANDLING SKABER FORVANDLING
www.gronhverdag.dk
Tjener dine penge noget formål? Måden du bruger dine penge på, samt den måde dit pengeinstitut videreudlåner penge på, former vort samfund. Ved indskud på en rentefri indlånskonto i Regnbueafdelingen støtter du muligheden for, at der kan ydes grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale formål.
Dit valg! Se mere om Regnbuekassen på www.ajak.dk/produkt_rentefri Du finder os i Slagelse, Thisted, Morsø, Brenderup og senest i København.
UBEHANDLET
M/LANOLIN
REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.
Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 612 612 23 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK
Sammenbrudt traktor truer bevaringsarbejdet
En sammenbrudt traktor hos en idealistisk familie nordenfjords truer deres arbejde med gamle udryddelsestruede racer; Frederiksborg Hesten, Jysk Kvæg og Hedefår m.fl..Bevaringsaktiviteten er meget vigtig, men underskudsgivende. Derfor kan familien ikke selv købe en anden traktor. Tonstunge høensilage- og halmballer håndteres nu med håndkraft. Byrden er ved at få familien til at segne af overanstrengelse. Forårsarbejdet med dyrkning af nyt foder står for døren. Det kræver også en traktor. En sådan meddelelse kan vi ikke sidde overhørigt i foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer”. Vi viderebringer nødråbet: Hjælp familien med penge til anskaffelse af en brugt traktor!
Henvendelse tlf.: 61 18 84 71 www.gamle-husdyrracer.dk
2
G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
Efterlysning:
Findes der i vores medlemsskare en
person, som for gode ord og en flaske kunne tænke sig at bidrage til bladet med små sjove tegninger?
Meddelelse fra bestyrelsen:
Vi havde håbet at kunne arrangere en rejse til "det økologiske Berlin" her i forsommeren, men det må vi desværre opgive. Vi vil i stedet se, om det kan lade sig gøre i eftersommeren. Skriv gerne til os, hvis det har interesse. Mere om det i næste Grøn Hverdag.
Giv Grøn Hverdag en skattefri gave! Skattereglerne gør gavebidrag op til 15.000 kr. fradragsberettigede, hvis gavegiver oplyser sit cpr-nummer til foreningen. Grøn Hverdag indberetter så navn og nummer til SKAT. Desuden skal mindst 100 gavegivere have ydet mindst 200 kr. i løbet af året.
KÆRE MEDLEM / ABONNENT Har du endnu ikke betalt for 2015, så skynd dig venligst. Er du i tvivl, spørg sekretariatet.
MEDDELELSE FRA REDAKTIONEN : Dette første nummer af Grøn Hverdag 2015 er på grund af sygdom meget forsinket. Vi håber at komme op i fart, så næste nummer kommer til i juni. G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
Grøn Hverdag N o r w a y
S w e d e n
Denmark
Germany
Neth.
LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. N o r w a y
Landsorganisationen Grøn Hverdag er medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd, som omfatter 34 landsdækkende folkeoplysende organisationer med hvert sit formål og speciale. LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 5.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnent/medlem: Se bagsiden. Næste nummer: Juni 2015. Redaktionel deadline: 15. maj 2015 Forside: Fremtidens Landbrug POSTWORK
Indhold i dette nummer:
6
LEIF BACH JØRGENSEN
12
ILSE FRIIS MADSEN Grundvandet og strudsen – Sprøjtegifte i drikkevandet
Artikel
13
INDSTIK
21
Bynatur Mere grønt og større biodiversitet i byen
22
LARS A. CLARK
De Gamle Klude – genbrug af tekstilfibre
24
Det røde Ø–mærke fylder 25 i år
26
OVE LOLAND
ILSE FRIIS MADSEN
LARS A. CLARK
Det økologiske Berlin
28
Azolla filiculoides “Et biologisk kraftværk”
LARS A. CLARK
Vi kan lære af den tredje verden
Kalender Kontaktpersoner
30 31
Brug QR-koden til at komme på gronhverdag.dk
Indstik lavet med støtte fra Friluftsrådet
3
LEDER
Kan økologi brødføde verdens Det er et spørgsmål, der dukker op igen og igen, og svaret er JA! – men selvfølgelig er det et ja, der dækker over, at vi er nødt til at tage visse hensyn.
økologisk kødproduktion. Hvis verdens stigende befolkning skal have mad, hvad enten det er konventionelt eller økologisk, er vi nødt til at se på flere delløsninger:
1. Vi skal mindske vores madspild. 2. Vi skal mindske forbruget af kød. 3. Vi skal i større stil satse på vegetabilsk produktion.
• For det første så skal vi have styr på det
Alle tre punkter gælder uanset, om det er økologisk eller konventionel produktion, der skal dække fremtidens fødevarebehov. Danskerne er nogle af dem, der spiser mest kød, ca. 86-90 kg pr. indbygger pr. år eller små 250 g pr. dag ifølge Danmarks statistik. Det er en fordobling i forhold til, hvad vi spiste i 1960’erne. Kød er ressourcekrævende at producere og belastende for miljø og klima. Ifølge FN stammer 18 % af de globale drivhusgasemissioner, fra produktion af kød. Det er fx et velkendt fænomen, at når køer drøvtygger og bøvser, udleder de metan, der er en af de kraftigst virkende drivhusgasser. Så når FN regner med, at verdens befolkning vokser til ca. 9 milliarder i 2050, er løsningen hverken konventionel kødproduktion eller
4
enorme madspild, der sker. Det anslås, at 303.000 tons spiselige fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren, og at 237.000 ton kasseres fra danske husholdninger. Dette giver et årligt madspild i Danmark på ca. 540.000 tons, eller ca. 100 kg pr. person. Heraf udgør køddelen ca. 85.000 tons, hvilket svarer til 15 kg pr. person, som igen svarer til ca. 16 % af det kød, vi spiser pr. år. Der er derfor ingen tvivl om, at madspild er et stort problem, og samtidig er en del af løsningen for at brødføde en voksende befolkning.
som dyrene får, består i høj grad af korn og proteinafgrøder, der i stedet kunne bruges direkte til menneskeføde. Spiste vi disse afgrøder, ville der være mad til fire gange så mange mennesker som nu, hvor vi giver det til svinene og spiser dem. Kvæg og får er som nævnt tidligere mere belastende for klimaet, fordi de udleder store mængder af drivhusgassen metan Derfor ligger en anden delløsning i at mindske forbruget af kød eller finde andre fødekilder til at dække kødbehovet. Her tænkes på alternative dyr, fx insekter. Man kan derfor fastslå, at vi skal være betydeligt bedre til at undgå madspild, og at kød som fødekilde skal reduceres. Og når der produceres kød, bør det ske økologisk for at undgå unødig brug af hormoner, antibiotika mm.
• Dernæst er forbruget af kød stigende,
• Endelig, skal vi producere mad nok, er
også i lande, hvor det før har været meget lavt. I Kina er befolkningen gået fra at konsumere ca. 5 kg kød pr. indbygger pr. år til ca. 45 kg (kilde FAO). De forskellige typer af kødproduktion påvirker miljøet meget forskelligt. Industriel produktion af svin og fjerkræ er meget effektiv og bruger færre ressourcer. Men foderet
vi altså nødt til at fremme vegetabilske produkter og den vegetabilske produktion. Spørgsmålet er, om den økologiske produktionsform kan dække behovet for føde primært ved vegetabilsk produktion. Det argument, man tit hører er, at økologi ikke kan dække det stigende behov for føde. Dette bunder i, at der i de vestlige landes G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
LARS CLARK Biolog og bestyrelsesmedlem i Grøn Hverdag
voksende befolkning? industrilandbrug er en forskel på udbyttet mellem konventionelt og økologisk landbrug på henved 20 % – i økologiens disfavør. Så i en verden, hvor FAO har vurderet, at der er behov for at producere 70 % mere mad i løbet af de kommende årtier, mener man ikke at økologien kan dække behovet. Men mange internationale undersøgelser viser, at netop i de lande og regioner, hvor der mangler mad, har økologien et langt større potentiale til at skabe et boom i udbyttet. Ifølge Laura Silici fra tænketanken International Institute for Environment and Development i London er fordelene ved økologi især store i marginale områder, som er udsat for erosion og klimaforandringer. De fattige småbønder i Afrika har typisk ikke råd til kunstgødning, vandingssystemer og højtydende sorter og har kun små arealer jord og manuel arbejdskraft til rådighed. Derfor er den intensive økologiske dyrkning løsningen her, fordi man blander afgrøderne, bruger jorddække, dyregødning, kompost og sædskifte, og ikke stiller de store fysiske
G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
og økonomiske krav, som ’moderne’ landbrug gør. Derfor er økologi vejen frem. Ulrich Hoffman er seniorrådgiver i FN’s organisation for handel og udvikling, UNCTAD, og redaktør af organisationens seneste årsrapport, som handler om landbrugets truende klima- og miljøkrise. Ifølge ham er der ingen tvivl om, at økologisk produktion er løsningen. Det er ikke nok at udbygge det konventionelle landbrug. Den eneste strategi, der dur, er at udbrede de økologiske landbrugsmetoder: Projekter med økologisk dyrkning i 57 lande har ifølge rapporter fra FN i gennemsnit vist 80 % højere udbytte end ved tidligere traditionel dyrkning. I de afrikanske projekter steg udbyttet med 116 % i gennemsnit, og nyere projekter i 20 afrikanske lande har vist fordoblet udbytte på 3-10 år. Svaret på spørgsmålet om økologisk landbrug kan brødføde verdens voksende befolkning er ikke kun ja, men det er JA! Økologisk landbrug kan brødeføde en voksende verdensbefolkning, og det er i øvrigt den eneste måde, hvorpå vi kan skaffe mad nok. Oven i hatten får vi så et bedre miljø, færre sprøjtegifte, bedre vandmiljø mm.
Hertil kommer, at både for fødevareforsyningens skyld, for klimaets skyld og for vores eget helbreds skyld skal vi nedsætte forbruget af kød og evt. finde andre ubrugte ressourcer. Endelig har vi også et etisk ansvar for ikke at smide så meget mad ud, som vi gør i dag. Der er behov for nye handelsmuligheder. Den eksisterende supermarkedside fremkom i 1950’erne, og det er på tide at tænke den om og lave mere individuelt tilpassede købsmønstre, for at undgå madspild. Hvis vi vil, kan vi skabe både bedre miljø, bedre vilkår for dyr og brødføde flere gennem økologi. Vær med til at fremme denne udvikling ved at støtte organisationen Grøn Hverdag gennem et medlemskab eller et abonnement på bladet ’Grøn Hverdag’. Grøn Hverdag arbejder for miljøet og økologien.
5
LEIF BACH JØRGENSEN P r o j e k t l e d e r, D e t Ø k o l o g i s k e R å d
Fremtidens bæredygtige landbrug På to velbesøgte konferencer på Christiansborg og i Bruxelles præsenterede Det Økologiske Råd i februar og marts i år 4 scenarier for fremtidens landbrug i Danmark. Det store fremmøde på konferencerne vidnede om, at der både i Danmark og i EU er en meget stor interesse for at diskutere, hvorledes fremtidens landbrug skal udformes. 4 scenarier, flere spor Gennem de seneste tre år har Det Økologiske Råd i samarbejde med forskere fra Århus og Københavns Universiteter udarbejdet 4 scenarier for fremtidens landbrug i Danmark. Udgangspunktet er
bæredygtighed, som omfatter disse væsentlige punkter: 1. Vi skal have rent vand, både overfladevand og grundvand. 2. Landbrugets påvirkning af klimaet skal ned på et forsvarligt niveau. 3. Jordens frugtbarhed skal bevares intakt. 4. Tabet af biodiversitet må stoppes. 5. Natur og landskaber skal bestå for vores efterkommere. Det skal samtidig være muligt at hente en rimelig løn fra fødevareproduktionen, f.eks. ved at tænke nye funktioner og produkter eller energiafgrøder ind i sammenhæng med gårdens drift. Der skal
være tilstrækkelig med beskæftigelse og aktivitet i landdistrikterne til at fastholde et godt liv på landet. Og sammenhængen mellem land og by og landmandens stolthed ved at producere vores fødevarer skal genskabes. Den visionære del af projektet er opstået ud fra en oplevelse af, at udviklingen i landbruget i højere og højere grad alene styres af markedskræfterne. At politikerne har sat sig selv ud af spil, og selv landmændene må følge logikken fra ”den teknologiske trædemølle”, som giver os billigere og billigere landbrugsprodukter fra en mere og mere industrialiseret produktion.
Scenarierne skal medvirke til at genskabe den politiske debat om fremtidens landbrug, så landmænd, forbrugere og politikere igen tager teten i udviklingen af en så vigtig samfundsmæssig aktivitet som vores fælles fødevareproduktion. Vi præsenterer ikke nogen forkromede færdige løsninger på landbrugets udfordringer. Men vi præsenterer fire scenarier, som hver for sig giver et bud på, hvordan fremtiden kan se ud, hvis vi prioriterer forskellige elementer af den bæredygtige fremtid med forskellig indbyrdes vægtning. Scenarierne trækker umiddelbart i hver sin retning – men samtidig bidrager de til en anskueliggørelse af synergier og modstridende hensyn. Alle scenarier skal betragtes som ligeværdige og bæredygtige – men med hver sit fokus. Ingen scenarier er perfekte, men tilsammen præsenterer de et rum, inden for hvilket fremtidens landbrug må udvikles. Der er nemlig ikke kun én vej – fremtidens bæredygtige landbrug skal udvikles ad flere spor samtidig.
6
Målrettet regulering Alle scenarierne tager udgangspunkt i Natur- og Konferencen på Christiansborg G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
Landbrugskommissionens anbefalinger om, at man skal gå målrettet til værks, når landbrugsproduktionen skal styres i en mere bæredygtig retning. Indtil nu har man udelukkende benyttet en ”onesize-fits-all”-tankegang med fælles regler for alle landmænd – f.eks. for hvor meget, der må gødes til forskellige afgrøder, eller hvordan husdyrgødning skal håndteres og opbevares. I fremtiden skal der først og fremmest tages fat i de marker, som har det største tab af næringsstoffer eller de største emissioner af drivhusgasser. Det kan f.eks. være lavbundsarealer og jorder tæt på vandløb og søer. Mange af de mest sårbare jorder bør dyrkes på en mindre intensiv måde end i dag. Det kan være med permanent græs eller energiafgrøder som f.eks. græs, pil eller poppel, eller det kan være med en mere ekstensiv drift med mindre mængder næringsstoffer i omløb. Ved en sådan drift er der mange synergieffekter: Ekstensive græsmarker er f.eks. gode både for natur, vandmiljø og klima, da flerårige afgrøder holder bedre på næringsstofferne samtidig med, at der lagres kulstof i jorden til gavn
G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
for klimaet, idet luftens CO2 indhold herved mindskes. Fremme af økologisk jordbrug Tre af scenarierne indeholder en meget ambitiøs omlægning til økologisk jordbrug – helt op til en 7-dobling af det økologiske areal svarende til, at mere end halvdelen af landbrugsarealet vil være drevet økologisk. En omlægning i et sådant omfang vil kræve en forstærket og meget omfattende indsats. Regeringens handlingsplan for økologi opererer til sammenligning med en fordobling i 2020. Handlingsplanen indeholder en omstilling af offentlige køkkener, økologisk dyrkning på 40.000 ha offentlige arealer samt styrkelse af forskning og innovation inden for den økologiske sektor. Desuden er jordfordeling for økologer (se note 1), fremme af økologisk biogas og støtte til nye partnerskaber og netværksinnovation med i planen. Regeringens handlingsplan er ambitiøs. Mange virkemidler er i spil, men en del af disse kan forstærkes yderligere via højere målsætninger for brug af økologi i offentlige køkkener og endnu mere satsning på
økologisk biogas. Der bør også ses på de økologiske varers håndtering i detailhandelen. På flere områder stilles de værre end konventionelle varer. I dag betales højere moms på økologiske fødevarer, pga. den højere produktionspris, og der stilles særlige krav til emballering og kontrol,– salg i løs vægt er f.eks. normalt forbeholdt konventionelle varer (f.eks. kartofler, frugt). COOP’s kampagne for billiggørelse af økologiske varer er et godt eksempel på et tiltag, som kan øge det økologiske marked markant. Men der skal langt mere til, hvis så stor en del af landbruget skal omlægges. Land og by-scenariet peger på en satsning på Økologisk Kredsløbslandbrug, som er et økologisk lav-input koncept med lavere kvælstoftildeling og dermed lavere kvælstoftab end normalt (dvs. færre dyr per ha). Det lavere kvælstoftab betyder, at denne form for økologisk dyrkning kan opnå en langt stærkere position som miljøpolitisk virkemiddel som et alternativ til at tage jorden ud af drift. Landmændene kan altså i stedet for at udlægge de sårbare arealer med vedvarende græs vælge Økologisk Kredsløbslandbrug, idet begge dele reducerer
tabet af næringsstoffer til det omgivende miljø. En anden mulighed er, at bynære landbrug omdannes til økologisk drift med fokus på bybefolkningen og en øget nærhed til fødevareproduktionen. Man skal kunne tage sine børn med ud at se, hvordan fødevarerne bliver lavet: Der skal være åbne gårde, direkte handel, lokal forarbejdning af fødevarer og lokale brands, og stier omkring gårdene skal give nye rekreative muligheder nær byerne. Priser på fødevarer Endelig er en ændring i prisstrukturen for landbrugets produkter ønskværdig og nødvendig. Fødevarernes pris bør tilpasses således, at fødevarernes miljøpåvirkning afspejles i prisen. Gode og sunde kvalitetsfødevarer bør ikke være dyrere end konventionelle bulk-varer. De negative konsekvenser for miljø, klima og sundhed, der er forbundet med fx intensiv husdyrproduktion samt brug af pesticider og kunstgødning, bør indregnes i varens pris, således at prisen afspejler de reelle omkostninger inkl. samfundsmæssige og miljømæssige omkostninger ved produktion af varen.
7
Sådanne ændringer i prisstrukturen for fødevarer har i højeste grad betydning for økologien. Det vil komme de økologiske producenter til gode, hvis de gode og sunde varer og varer med en mindre miljøpåvirkning tilgodeses via lavere priser, når omkostninger ved produkternes miljøpåvirkning i højere grad integreres i de konventionelle varers pris. Begrænset tab af arbejdspladser Københavns universitet har beregnet, at en fremskrivning af den nuværende udvikling i dansk landbrug alene vil føre til omkring en halvering af arbejdsstyrken i det primære landbrugserhverv frem mod 2030. Set i lyses af dette er de beskæftigelsesmæssige
konsekvenser som følge af den reducerede husdyrproduktion i scenarierne små. De 4 scenarier fra Fremtidens Landbrugprojektet fører nemlig til en relativt begrænset reduktion af husdyrproduktionen på mellem 0 og 20 %. Samtidig er det en væsentlig brik i scenarierne at pege på nye forretningsområder, som kan medvirke til at skabe det nødvendige økonomiske grundlag for landbrugsproduktionen og for beskæftigelsen i landdistrikterne – f.eks. ved produktion af bioenergi, ved etablering af bioraffinaderier, ved at skabe grundlag for, at naturpleje kan blive en stabil produktionsgren, ved fremme af økologi og højværdiprodukter, f.eks. ved lokal forar-
bejdning af produkter, samt ved direkte salg og fokus på bybefolkningens behov m.m. Finansiering En omlægning til en bæredygtig landbrugsproduktion er ifølge analyserne relativt billig. Der vil være et samfundsøkonomisk tab som følge af udtagning og ekstensivering af landbrugsjord, men tabet vil være af beskedent omfang. Det vil modsvares af fordele i form af offentlige goder – et bedre miljø, mindre udledning af klimagasser, øget biodiversitet, bedre rekreative muligheder osv. Eksistensen af EU’s støtteordninger udgør en historisk mulighed for - ved en omfordeling af støttemidlerne - at
fremme bæredygtige produktionsformer som beskrevet i scenarierne. Der vil være brug for støtte f.eks. til økologi, til udtagning eller ekstensivering af dyrkningsjord, til miljøteknologi m.m. Med eksistensen af EU’s støtteordninger er vi i en situation, hvor det offentlige allerede har en pose penge, som kan anvendes målrettet til at fremme en mere bæredygtig produktion. Hvor der er tale om permanente ændringer, kan frikøb af jorden eller betaling af engangserstatninger være det mest fordelagtige og mindst bureaukratiske på den lange bane. Der er brug for robuste løsninger, således, at de forbedringer, der opnås, ikke på et senere tidspunkt
SCENARIE 1. I ’Grøn vækst’- scenariet er hovedmålsætningen, at landbruget skal have så lav forurening og så lille en klimabelastning som muligt, samtidig med at landbrugets vækstmuligheder fastholdes og udvikles.
8
G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
SCENARIE 2. I scenariet for ’Det biobaserede samfund’ er hovedmålsætningen, at landbruget ikke alene producerer fødevarer men også leverer råvarer til produktion af energi og fornybare materialer. Der tilstræbes en maksimal recirkulation af næringsstoffer.
kan tilbagerulles. Selv om permanent frikøb klart er den dyreste løsning på kort sigt, bliver det – selv ved mindre årlige opkøb – muligt på den lange bane at komme et godt stykke ad denne vej med midler fra landbrugsstøtten. Naturfonden kan ligeledes blive en aktør, som i høj grad vil kunne virke i denne retning, specielt hvis det lykkes at udvikle fonden, så den også vil inddrage lokale projekter og donationer. Nogle dele af transformationen af landbruget vil dog også kunne ske uden eller med begrænset behov for støtteordninger. I takt med at produktionen af bioenergi må formodes at udfylde en mere og mere uundværlig del G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
i den danske energistruktur, vil dyrkning af energiafgrøder komme til at give et tilfredsstillende afkast, således at der ikke bliver behov for støtte til dette.
Fire scenarier udstikker Fremtidens Landbrug:
Jorden bliver dyrket miljøvenligt, og mange landbrug er økologiske. Landmændene sprøjter kun, når der er behov og altid med højteknologisk præcisionsudstyr. Der er sået efterafgrøder som f.eks. græs i mange kornmarker.
1. Grøn vækst Dansk landbrug har en høj produktivitet, men der er også plads til naturen. Skov og krat, enge, overdrev og vådområder har fået plads i de mest sårbare områder og sikrer levesteder for vilde dyr og planter. Til gengæld ser man kun sjældent husdyr på markerne. De fleste lever året rundt i lukkede stalde, så udledningen af ammoniak og drivhusgasser er under fuld kontrol.
Når kornet er høstet, optager græsset overskuddet af næringsstoffer, så det ikke havner i vandmiljøet. Både halm og græsafgrøder bliver brugt i biogasanlæg, som også behandler gyllen. Det bidrager til en klimavenlig og bæredygtig energiforsyning. I ’Grøn vækst’- scenariet er hovedmålsætningen, at landbruget skal have så lav forurening og så lille en klimabelastning som muligt, samtidig med at
landbrugets vækstmuligheder fastholdes og udvikles. 2. Det biobaserede samfund Der er fem store bioraffinaderier i Danmark, som producerer bioenergi, kemikalier, plastik, og andre vigtige råvarer. Raffinaderierne er topmoderne og anvender den nyeste bioteknologi til at omdanne halm, græs, træflis, gylle og anden biomasse fra landbruget til nyttige produkter. Danmark er blevet uafhængig af fossile brændstoffer, og bioenergien spiller en vigtig rolle i energiforsyningen. I bioraffinaderiernes opland dyrkes pil, poppel og græs til anlæggene, og også halm fra kornmarkerne anvendes her.
9
SCENARIE 3. I ’By og land’- scenariet er målsætningen, at det urbane og det landlige knyttes tættere sammen for at fremme en positiv udvikling i landdistrikterne med en øget beskæftigelse og en sund økonomi på bedrifterne.
Store, intensive produktionsanlæg med svin og køer ligger spredt i landskabet, og ud over kød og mejeriprodukter producerer de også gylle til raffinaderierne. Intet går til spilde på raffinaderierne, gødning leveres tilbage til markerne, og der er endda en fraktion, som omdannes til værdifuldt foder til dyrene. I scenariet for ’Det biobaserede samfund’ er hovedmålsætningen, at landbruget ikke alene producerer fødevarer men også leverer råvarer til produktion af energi og fornybare materialer.
10
Der tilstræbes en maksimal recirkulation af næringsstoffer. 3. By og land I de bynære områder smelter det urbane og det landlige sammen. Der er plantet ny skov, og kvæg og får græsser på enge og overdrev. Det vrimler med gårdbutikker, mikromejerier, bryghuse og produktion af lokale specialiteter som oste og skinker, og der er en livlig handel mellem by og land. Gårdene og oplandet omkring byerne tiltrækker besøgende, turister og skolebørn, som søger
oplevelser, læring og rekreation. Byboerne køber i stor stil deres varer i gårdbutikker og gennem fødevarefællesskaber. I agerlandet længere væk fra byerne er mere end halvdelen økologisk drevet. Langs vandløb og søer bliver jorden dyrket ekstra skånsomt for at beskytte vandmiljøet. Fødevaresektoren baseres i høj grad på kvalitets- og højværdiprodukter til hjemmemarked og udland. I ’By og land’- scenariet er målsætningen, at det urbane og det landlige knyttes tættere
sammen for at fremme en positiv udvikling i landdistrikterne med en øget beskæftigelse og en sund økonomi på bedrifterne. 4. En rig natur Det danske landskab er præget af artsrig og varieret natur. Vådområderne vrimler med fugleliv, og der er masser af fisk af mange slags i søer og vandløb. Enge og overdrev, hvor køer og får græsser, veksler med skov og krat. Naturen hænger sammen via nye grønne korridorer, hvor dyr og planter kan bevæge sig og spredes,
G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
SCENARIE 4. I ’En rig natur’-scenariet er hovedmålsætningen at skabe størst mulig biologisk mangfoldighed og en natur i balance i 2050. Arealet med lysåben natur (se note 2) øges, og der skabes sammenhæng og mangfoldighed i naturen.
f.eks. i ådalene. Ind imellem er der vidtstrakte, uberørte naturområder. De største er udnævnt til nationalparker. Her er både ulv, vildsvin, bæver og europæisk bison. Sommerfugle og orkideer, der før var sjældne, trives i de åbne landskaber. Den intensive landbrugsproduktion foregår på et mindre areal end i dag. Her dyrkes jorden med moderne maskiner, avanceret teknologi og høje udbytter pr. hektar. Der er intensiv produktion af svin, fjerkræ og malkekøer i højteknologiske staldanlæg. Produktionen
G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
er effektiv og miljøbelastningen under kontrol. I ’En rig natur’-scenariet er hovedmålsætningen at skabe størst mulig biologisk mangfoldighed og en natur i balance i 2050. Arealet med lysåben natur (se note 2) øges, og der skabes sammenhæng og mangfoldighed i naturen. Note 1: Jordfordeling for økologer er en ordning, hvor landmænd bytter jord, så jorden kommer til at ligge mere hensigtsmæssigt
omkring gården. Relevant f. eks. efter sammenlægning af gårde og tilkøb af jord. Note 2: Lysåben natur: Arealer uden skov og buske, f. eks. enge, heder, moser. Tegninger og samarbejde: Postwork, www.postwork.dk
Læs mere om projektet Fremtidens landbrug på www.fremtidenslandbrug.dk Se animationsfilm, publikationer og præsentationer fra konferencerne, eller læs om projektets prisbelønnede computerbaserede rollespil. Her kan du også følge den videre udvikling i projektet gennem resten af 2015.
11
ILSE FRIIS MADSEN Grøn Hverdag
Grundvandet og strudsen – sprøjtegifte i drikkevandet Gang på gang hører vi udsagnet om, at vi har vort dejligt rene grundvand, og det skal vi endelig beskytte, så vi kan vedblive at pumpe rent grundvand op til drikkevand. Vi bruger det i øvrigt også til toiletskyl, bad, tøjvask, rengøring, bilvask, havevanding, markvanding, ja vi bruger løs af det som af en uudtømmelig kilde. Egentlig det rene fråds. Regnvandet, der falder på jorden, er mange år om at sive ned og blive til grundvand. Med sig på vejen fører det stoffer fra jorden, som opløses i det. Derfor er drikkevand forskelligt i indhold fra sted til sted. Blandt andet ved vi jo, at der er forskel på, hvor ”hårdt” vandet er, dvs. hvor højt kalkindholdet er, ligesom indholdet af jern varierer. Disse forskelle skyldes sammensætningen i den undergrund, vandet passerer igennem. Men der er jo som bekendt også nogle uheldige stoffer, der siver ned fra landbrugets (og havebrugets!) sprøjtegifte. Det tager lang tid, vel årtier, for regnvandet at nå det underjordiske grundvand. Men usvigelig sikkert ender disse sprøjtegifte sammen med regnvandet i grundvandet. Der opsættes grænseværdier for, hvor meget der må være af disse gifte uden virkelig reel viden om, hvor farlige de er. Det er relativt
12
fiktive værdier, og der måles ikke for alle. Når man udvider med at måle for nye gifte, finder man dem som regel til stede. Cocktaileffekten Det er en kompliceret sag at vurdere drikkevandets giftighed, ikke mindst fordi vi heller ikke ved, hvor stor den såkaldte ”cocktaileffekt” er, dvs. giftvirkningen af de mange stoffer tilsammen. Det konventionelle landbrug sprøjter hvert år stadig mange, mange tons gift ud på omkring halvdelen af Danmarks samlede areal. Ikke så lidt! Som sagt ender giften usvigelig sikkert i grundvandet, vores rene drikkevand. Hvad gør man så? Man lukker de boringer, hvor der er sprøjtegifte over de fastsatte grænseværdier og leder efter andre steder at bore! Var der nogen, der kom i tanker om historien om strudsen, der af skræk for realiteterne stak hovedet i busken, for så så den ikke faren i øjnene? Haveejerne holder sig heller ikke tilbage fra at bruge giftsprøjten. 44 tons sprøjtemidler solgtes i 2013 fra havecentre og byggemarkeder. Der sprøjtes mod ukrudt, utøj, svampe, snegle, larver, myrer og mos. Endvidere tyder undersøgelser på, at man har svært ved at kende forskel på koncentrerede og klar- til - brug midler. Ikke så heldigt.
Miljøministeren vil stramme lovgivningen op, men det er tvivlsomt, om det vil reducere mængden af sprøjtemidler væsentligt. Forbruget har ligget ret stabilt i 20 år. Tikkende bombe GEUS, den geologiske forskningsinstitution, påviser i sin nyeste statusrapport sprøjtegifte i hver fjerde danske drikkevandsboring. Det har set sådan ud de seneste 10 år. Men DANVA, vandværkernes brancheorganisation, er bekymret, for stik mod hensigten sprøjter landmændene deres marker dobbelt så ofte som for 15 år siden. Det hævdes ganske vist, at de nu brugte midler ikke er ”så giftige” som de tidligere. Men nedad synker de uophørligt. Lever vi på en tikkende bombe, der truer vort helbred? Jeg er i hvert fald glad for, at vores nye fødevareminister går så kraftigt ind for at øge arealet med økologisk dyrkning, for det må være den rigtige fremgangsmåde, at gribe ondet ved dets rod! DANVA mener, at alle grundvandstruende pesticider skal forbydes, og at privat anvendelse af pesticider ikke skal være tilladt. Grøn Hverdag mener, at giftsprøjtning skal udfases! www.danva.dk www.geus.dk G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
IN DS TIK
Stillits (Carduelis carduelis)
Bynatur
Mere grønt og større biodiversitet i byen LARS A. CLARK & JØRGEN MARTINUS
N o r w a y
S w e d e n Denmark
Neth.
Germany
Kristtorn (Ilex-arter) - er især om efteråret med sine smuk-ke røde bær (kun hunplanter) og blanke stedsegrønne løv en spændende haveplante.
Bøg alder
Tons kulstof
Tons CO2
20 år 70 år 100 år
0,056 0,69 1,66
0,0205 2,48 6,08
Så meget kulstof og CO2 er der i et gennemsnitligt bøgetræ i forskellige aldre.
Hvad er en have uden et træ? Nej vel - de fleste vil synes, at der mangler noget, hvis der ikke er træer i en have. Træer er jo dejlige. De er uundværlige med deres kølige grønne løv, der kan give svalende skygge om sommeren, og med deres spæde grønne blade om foråret samt deres smukke festfyrværkeri af efterårsfarver før løvfald. Desuden binder træer CO2. Hvis vi derfor planter flere træer, er vi med til at fjerne CO2 fra atmosfæren og binde det i træet. Du kan vælge træer, der altid er små Hvis man vælger de rigtige træer, kan man godt plante træer selv i en lille have med godt resultat. Der findes en række træer, der er velegnede til små haver. – Desuden findes der buske, der kan formes
som træer, og som forbliver små, selv når de bliver gamle. Her kan nævnes træer som japansk løn, magnolie, blomme, tjørn og æbletræer podet på ’dværg-stamme’. I listen her i folderen, kan du se navnene på mange af disse små træer og buske. Før man vælger et træ fra listen, er det en god idé at læse om plantens øvrige egenskaber. Bl.a. i forhold til nedfaldsfrugt, rodskud, krav til sol og skygge og krav til jorden. En stor del af disse oplysninger er beskrevet i listen, men hvis man vil gå grundigere til værks, kan man hente supplerende oplysninger i diverse havebøger / planteleksika og på planteskoler. Du skal overveje, hvor træet skal stå Én ting er at vælge det rigtige træ. Noget andet er at placere det hensigtsmæssigt. Som
hovedregel bør man aldrig placere et træ nærmere end 1 meter fra husmur, da det kan give risiko for skader på mur og fundamenter. Desuden skal man overveje træets placering i forhold til verdenshjørnerne, så det ikke skygger på opholdspladser og i nabohaver i eftermiddags- og aftentimerne, hvor solen kommer fra syd og vest. Hvis man vil have fugle i haven, bør man plante træet nær buske og/eller plante nogle buske rundt om træet. Slanke træer fylder mindre Et slankt eller søjleformet træ kan virke ’lille’, selv om det bliver relativt højt og dermed være et godt valg, hvis pladsen er begrænset. Eksempler på meget slanke træer er prydpære, søjle-avnbøg, omorika-gran, thuja og cypres.
Nogle træer vokser langsomt Væksthastigheden er væsentlig. Et godt eksempel er taks, som kan blive 10-12 meter høj. Men eftersom taks kun vokser 10-15 cm om året, vil den i mange år kunne fungere som et ’lille træ’. Planter man en taks, der er 1,5 m, vil den efter 30 år være 4,5 m - 6 m. Podning af træer Hvis man gerne vil have et frugttræ i haven, kan man købe et træ, som er podet på en langsomt voksende grundstamme – en såkaldt ’dværgstamme’. Disse træer bliver sjældent over 3-5 meter høje, og der vil gå mange år, før de er fuldt udvoksede. Man kan naturligvis også beskære sit frugttræ, eller lave det som et espalier-træ op ad en solvendt mur. Her skal man alligevel sørge
Dansk navn
Latinsk navn
Højde
Beskrivelse
Avnbøg
Carpinus betulus
12-15 m
Tæt, søjleformet træ. Meget nøjsom og robust.
Benved, Alm.
Euonymus europaeus
3-5 m L
Lille træ el. stor busk med flotte efterårsfarver. Modtagelig for snareorm i forsommeren, der kan afløve træet helt, men nye blade springer ud kort efter.
Benved, Storfrugtet D
Euonymus sachalinensis
4-5 m L
Elegant lille træ/busk, ofte flerstammet, med overdådige høstfarver. Ikke så modtagelig for snareorm som Alm. Benved
Blomme D
Prunus domestica
3-6 m
Sart, lille frugttræ. Kræver læ og beskyttede forhold. Ret modtagelig for sygdomme
Bærmispel D
Amelanchier laevis el A. canadensis
4-5 m 6-8 m
Meget smukt blomstrende prydtræer med overdådig blomstring og lige så overdådige høstfarver. Ofte flerstammede.
Cypres / Thuja
Chamaecyparis / Thuja
6-15 m L
Stedsegrønne, kompakt søjleformede nåletræer, som næsten ikke er til at skelne fra hinanden. Langsomtvoksende (typisk 15-25 cm / år).
B Dronningebusk
Kolkwitzia amabilis
2-3 m
Kraftig, overhængende blomsterbusk med parasolform
B Dværgmispel
Cotoneaster salicifolius C. floccosus
3-4 m
Stedsegrøn, lille busk, der kan formes som et lille træ ved kyndig beskæring. Mange røde bær om vinteren
Gran (Omorika-)
Picea omorica
25-30 m
Stedsegrønt nåletræ. På grund af sin meget slanke, næsten søjleformede vækst kan omorika-gran passes ind på steder, hvor der ellers ikke ville være plads til så højt et træ. Men det bliver stadig et stort træ!
Guldregn
Laburnum watereri D
4-6 m
Prydtræ med gule blomsterklaser i maj. Guldregn plantes i dag sjældent pga. frygten for, at børn spiser de giftige frø i den tro, at det er ærter. L. watereri sætter normalt ingen frø i bælgene og er derfor ikke så risikabel som andre arter.
B Hassel
Corylus avellana
5m
Kraftig busk. Kan blive meget skyggende. Kan formes som et lille, flerstammet træ ved stadig beskæring
Have-Aralie (Fandens spadserestok)
Aralia elata
4-5 m
Stor busk el. lille træ, flerstammet. Sætter mange rodskud. Stammerne er tæt besat med bittesmå torne, som godt kan flænse en handske eller en barnehånd.
B Hibiscus
Hibiscus syriacus
2-3 m
Stor busk, der kan formes som et lille træ. Kræver sol, læ, let jord og beskyttet voksested.
Hjortetaktræ
Rhus typhina
4-5 m
Bredt flerstammet prydtræ, der sætter rodskud i store mængder (gerne langt fra hovedstammen). Stærke efterårsfarver.
B Hyld
Sambucus nigra
5-6 m
Stor busk eller lille træ, der sætter mange rodskud og megen nedfaldsfrugt. Kan formes som et lille træ.
Japansk Kirsebær
Prunus serrulata Prunus ’Amanogawa’ Prunus hilleri
4-5 m 4-8 m 5-8 m L
Japanske kirsebær er generelt modtagelige for sygdomme og rådangreb. Overdådig blomstring. Kan være lidt kedelige udenfor blomstringstiden. Der findes mange flere sorter af japanske kirsebær.
Japansk Løn
Acer palmatum
3-5 m L
Små, brede, langsomt voksende træer. Ofte flerstammede. Kræver læ, varme og dybmuldet jord.
Kirsebærkornel D
Cornus mas
4-5 m
Stor busk eller lille træ med gule blomster i marts-april. Ret store mængder nedfaldsfrugt.
Kristtorn D
Ilex
2-6 m
Stedsegrønt træ el. busk, med tornede blade. Hunplanter får røde bær – velkendt juledekoration
Magnolie
Magnolia loebneri Magnolia soulangiana Magnolia kobus
4-5 m 4-6 m 5-10 m
Bredtvoksende, smukt blomstrende prydbuske/- træer. Ofte flerstammede. Foretrækker sol, læ og en dybmuldet, gerne sphagnumblandet jord.
Mispel D
Mespilus germanica
3-5 m
Meget bredtvoksende med dekorativt krogede grene. Kræver sol og beskyttet vokseplads.
Pære D
Pyrus communis
6-12 m
Slankt, smukt blomstrende træ, med flotte efterårsfarver. Podet på dværgstamme forbliver det et lille træ. Mere varmekrævende end æble.
Røn D
Sorbus koehneana Sorbus commixta Sorbus aucuparia
2m 7m 5-15 m
Der findes mange forskellige slags røn, men de fleste bliver for store til små haver.
B Syren
Syringa
3-6 m
Kraftig busk med mange hovedstammer og som regel mange rodskud. Kan formes som et lille, flerstammet træ ved stadig beskæring
Taks (Alm.) D
Taxus baccata
10-12 m L
Stedsegrønt nåletræ med røde frugter (kun på hun-planter). Vokser langsomt (10-15 cm / år). Kan klippes som hæk.
Taks (Søjle-) D
Taxus baccata ’Fastigiata’
3-5 m L
Meget langsomvoksende, tæt søjleformet, stedsegrønt nåletræ.
Tjørn D
Crataegus intricata Crataegus prunifolia Crataegus lavallei Crataegus crus-galli Crataegus monogyna
4-5 m 4-6 m 5-7 m 5-7 m 5-10 m
Der findes mange forskellige slags tjørn, som kan være velegnede til små haver.
B Tusindtop
Sorbaria sorbifolia
2-2,5 m
Kraftig, overhængende blomsterbusk med parasolform og mange rodskud.
Æble (Paradis-) D
Malus sylvestris Malus ’Professor Sprenger’ Malus ’Street Parade’
5m 5-6 m 4-7 m
Der findes mange forskellige sorter af paradisæble, som kan være velegnede til små haver.
Æble (Spise-) D
Malus domestica
4-10 m
Der findes mange forskellige sorter af spiseæbler. Podet på dværgstamme forbliver det et lille træ.
Ærtetræ
Caragana arborescens
4-5 m
Diskret, ofte flerstammet busk / træ. Nøjsom og robust.
Dortheavej, Kbh. NV
DYRK Nørrebro, Blågård Skole
Østerbro Miljøpunkt
ØsterGRO, Æbeløgade Kbh. Ø
for at holde en vis afstand til muren, da espaliertræer også kan få tykke stammer. Planteliste På listen er navnene på de træer, der på grund af deres størrelse og andre kvaliteter kan komme på tale til plantning i små haver. De særligt langsomt voksende træer er mærket med L. Listen er suppleret med buske, der kan formes eller anvendes som træer. De er mærket med et B. Den væsentligste forskel mellem træer og buske er, at buskene har mange stammer fra
jorden, hvor træerne som regel kun har én. Ved løbende beskæring kan man ofte forme en busk som et lille træ med nogle få eller kun en enkelt stamme. Planter mærket D er til særlig gavn for insekt- og dyrelivet og vil dermed kunne forøge bestanden af småfugle i området. Hvis træet bliver for stort Hvis et træ er blevet for stort, kan det i visse tilfælde reddes ved at blive ’opstammet’, hvor man fjerner sidegrenene på den nederste del af stammen. Derved skaber man et ’rum’ med lys og luft under
kronen. Men alligevel bør man jo stadig passe på med at skygge ind i naboens have! Biodiversitet Undersøgelser har vist, at i byområder med en blanding af gamle og nyanlagte haver, er der en stor biodiversitet. Kravet er dog, at der er en alsidig beplantning i haverne, dvs. forskellige arter af træer, buske og stauder. I en undersøgelse Lars Clark foretog for Albertslund kommune, viste det sig, at der er mange flere forskellige fuglearter i villakvarterer med beplantede haver end
i et tilsvarende område i en skov, samt at boligområder med etagebyggeri og store græsplæner, har en endog meget ringe biodiversitet. Stauder i haven: Stauderne i haven har ofte frøstande, der står hele vinteren. Venter man med at skære stauderne ned til foråret, har fugle og andre smådyr gavn af frøene som føde. Buskadser: Planter man buske rundt om i haven, fx ribs, stikkelsbær og solbær, har man selv fornøjelse af bærrene, og dem, man ikke selv spiser, kan fugle og små dyr spise. Endvidere vil buske og stauder
Byhaven 2200, Kbh. N
Svinget, Amager
Karens Have, Kbh. NV
Grow Your City, Fredericia
danne en tæt beplantning, hvor pindsvin muligvis kan finde læ for vinteren. Det er vigtigt for at få stor biodiversitet, at stauder, buske og træer har frø eller frugt, så de kan give dyrene føde om vinteren. Endvidere er det vigtigt at lade små grene blive liggende på jorden, så fuglene kan finde redemateriale, og så insekter har steder, de kan bo. En bunke grene og andet haveaffald i et ubemærket hjørne kan give levested for mange organismer og måske vinterhi for et pindsvin. Det er også vigtigt at beplantningen
kan give læ for dyrene. Især er fuglene udsatte om vinteren. Et godt råd til at bevare og fremme diversiteten: Gem giftsprøjten langt væk nyd mangfoldigheden i stedet! Facadebeplantning I mange år har det været "god latin", at advare mod planter på husmurene. Man troede, at de kunne skade murværket med fugt og rodvækst. Men det har heldigvis vist sig at være en myte. (Det blev påvist i rapporten "Facadebeplantning" fra Statens Byggeforskningsinstitut, 1993). Facadeplanter
er ikke i stand til at beskadige murværk, hvis det er sundt og velholdt. Muren bag en facadeplante er normalt mere tør end en mur, som er ubeskyttet mod vind og vejr, da løvet afviser regnen (citat: Godthåbsparkens Grønne Forening). Facadebeplantning kan tilføre en bygning æstetiske værdier og til en vis grad også byggetekniske fordele. Desuden vil facadebeplantning tiltrække mange fugle og andre mindre dyr, og om vinteren vil den kunne give ly og læ til mange af de små fugle som mejser og spurve.
Almindelig vedbend eller efeu (Hedera helix) er en frodig stedsegrøn lian. Vækstformen er dels krybende, dels klatrende. Den klatrer ved hjælp af særlige klatrerødder på grenene. Blomsterne er gulgrønne og ses i oktobernovember. Frugterne er blåsorte bær, der modner hen på foråret, næste år (giftige). Vedbend er en fortræffelig facadeplante Som klatreplante kan vedbenden dække store murflader, og den er f.eks. uovertruffen til at dække kedelige nordvendte mure. Vedbenden sætter sig godt fast på underlaget vha.
Remiseparken, Amager
hæfterødder, men den gør dog ikke nogen skade på murværket, hvis det da ikke i forvejen er forsømt og fuldt af revner. Tværtimod holder det muren tør og virker isolerende. Undersøgelser har vist, at et lag af vedbend kan reducere varmetabet fra boliger med op til 10 %, hvis der er tale om dårligt isolerede bygninger. Urban gardening Byhaver er ved at vinde indpas i byer verden over. I Danmark findes adskillige steder, hvor man inde i byen på små arealer dyrker krydderurter, tomater og andre grøntsager. Nogle bruger jorden, som den er. Andre bruger højbede, og atter andre dyrker
i plantekasser på befæstede arealer eller flade tage. Grønne tage Plantedække på tage er en anden mulighed for at få natur ind i byen. Ideen bag grønne tage er at opfange regnvand, forsinke regnvandet og samtidig være med til at binde CO2 i beplantningen. Desuden giver grønne tage flere dyr i byen. I Danmark er der nu mange grønne tage. Nogle, som mange københavnere passerer dagligt men uden at se planterne, er de flade tage over den nye Nørreport Station. Beplantning i boligområder med etagebyggeri Ligesom det gælder for haverne, bør de store
boligselskaber tænke på at få mere biodiversitet ind i deres områder til gavn for beboerne og naturen. Mange områder er præget af store græsarealer, der ligger ubrugte hen, og som tillige klippes hver 14. dag i mindst fem måneder om året. På arealerne ser man få fuglearter og få insekter. De fugle man ser, kan optræde i store mængder, fx husskader, råger mm. Dermed ikke sagt at alle græsarealer skal væk, men man kan sagtens reducere græsarealet i mange områder og stadig have plads til fodbold mm. Ved at tage udgangspunkt i listen over træer og buske, kan man nemt lave en beplantning
på de store fælles arealer, der er i disse boligområder og med lidt fantasi og snilde kan beplantning være til gavn for både dyr og mennesker.
Under metroen, Ørestaden, København S
Her følger nogle eksempler på beplantning i et boligområde. Lysthus: Det runde lysthus er placeret sammen med to lignende lysthuse midt på græsarealet. Bøgehækken er ca. 50 cm bred og godt 1,80 m høj. Lysthuset giver læ og redemuligheder for de
mindre fugle. Børnene kan bruge lysthuset til leg og de voksne kan sidde i læ for vinden og samtidig få sol, eventuel kan man opsætte en grill midt i lysthuset. I samme område har man lavet en snoet flisegang (se næste side), der på den ene
side vender ud mod et åbent græsareal og den anden side mod nogle beplantede jodforhøjninger. Selve beplantningen på jordhøjen er lave buske og nogle enkelte træer, her birketræer, men frugttræer kunne også nemt indpasses til gavn for mennesker og dyr.
Stengærde: Kan bruges som hegn mod andre arealer eller til at dele græsarealer op, bevoksningen på stengærdet kunne være frugtbuske som ribs, solbær eller stikkelsbær, noget som beboerne og ikke mindst dyrene kunne få gavn af.
IK T S D IN
KILDER: Lars A. Clark, www.clark-consult.dk Godthåbsparkens Grønne Forening Landskabsarkitekt Poul Erik Pedersen FACADEPLANTER Facadebeplantning 1993, ISBN 87-6 01-3845-9 Grønne lunger 2005, ISBN 87-7830-115-7 Digital udgave: www.jenshvass/agenda21/pdf/lunger_sfs.pdf GRØNNE TAGE Klimatilpasningsportal: www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/regnvand-som-ressource/lar-lokal-afledning-af-regnvand/groenne-tage.aspx BIODIVERSITET Fuglelivet på Indre Vesterbro 1991, ISBN 87-503-9555-6 Planter på Indre Vesterbro 1992, ISBN 87-601-3764-9 BYHAVER www.byhavenetvaerket.dk Ministeriet for by, bolig og landdistrikter: www.mbbl.dk/by/bypolitiske-fokusomraader/ bedre-udnyttelse-af-byens-rum/byhaver www.gronhverdag.dk, mail@gronhverdag, tlf 33 15 33 45
Maj 2015
Flisegang i Glostrup Boligselskab
N o r w a y
S w e d e n Denmark
Neth.
Germany
ILSE FRIIS MADSEN Grøn Hverdag
De gamle klude – genbrug af tekstilfibre Hvor ofte har jeg ikke stået med et klædningsstykke, som er blevet godt slidt, har fået en uafvaskelig plet, eller en rift, der ikke kan lappes pænt. Der er grænser for, hvor meget ”havetøj” man har brug for, eller hvor ufiks man har lyst til at være hjemme i sin dagligdag, men det er også rigtig ærgerligt at smide tøj i skraldespanden, og det er begrænset, hvor mange klude man kan bruge. På de fleste containere til brugt tøj står der, at tøjet skal være helt og rent, og det er jo forståeligt, for desto mere direkte omsætteligt bliver det jo, og overskud til hjælpearbejde bliver større. Heldigvis er genbrug af pænt tøj blevet meget almindeligt og ingen skam. Snarere er det blevet lidt af en praleting, når man kan opvise en smart bluse købt for ingen penge i en genbrugsbutik. Og samvittigheden får en lille tak opad ved tanken om, at pengene går til et godt formål! Men stadigvæk kunne jeg ikke løse problemet med det opslidte G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
STOP! Smid ikke det gamle hullede tøj i skraldespanden – aflever det til genbrug.
eller plettede tøj, der ikke kunne bruges direkte. Jeg mente at have hørt noget om genbrug af fibre, altså tekstilfibre fra brugt tøj og tekstiler, men ved forespørgsel i genbrugsbutikker fik jeg aldrig noget svar.
Du kan aflevere dit brugte tøj i Røde Kors-butikker og i vores containere over hele landet. Fra den 1.-9. maj kan du også aflevere tøj i Coops butikker. Lettere kan det ikke blive.
Pludselig hørte jeg om emnet i fjernsynet forleden. Her optrådte minsandten begrebet ”genbrug af tekstilfibre”:
SMID DIT TØJ - VI KAN BRUGE DET HELE! Vi kan bruge alt tøj. Slidt, pænt, forvasket eller næsten nyt. Noget tøj er mere værd end andet. Brugbart tøj, som vi sælger i vores butikker, er mest værd. Brugt tøj, som er slidt, kan vi sælge videre, enten som tøj eller som tekstilfibre.
Røde Kors kører i foråret en kæmpe tøjindsamligskampagne ”Smid tøjet Danmark!” hvor man tager imod al slags tøj og andre tekstiler samt ydermere sko og tasker. Her er et uddrag fra deres hjemmeside: SMID TØJET DANMARK! STORT TV SHOW PÅ TV2 Den 9. maj viser fejrer vi resultaterne i et brag af et tv-show på TV2. Vær med til at gøre Smid tøjet Danmark til danmarkshistoriens største tøjindsamling og sjoveste indsamlingsshow.
Vi genbruger det hele. Du kan aflevere alt tøj og tekstiler til vores tøjcontainere eller genbrugsbutikker. Du behøver ikke vaske det først, og du skal ikke lægge det pænt sammen. Vi tager imod tøj, sko, tasker og linned – bare smid tøjet til genbrug hos os. www.rodekors.dk
21
LARS A. CLARK Grøn Hverdag
Statskontrolleret økologisk
Ø-mærket fylder 25 i år Det røde Ø-mærke kom til verden i december 1989 og blot tre år efter så vores organisation der dengang hed Grønne Familier, dagens lys. Allerede året efter at Ø-mærket var kommet til, kom de første Ø-mærkede produkter på hylderne. Siden da er salget af økologi vokset markant. Så meget, at vi i dag er det land i verden, hvor økologiske fødevarer udgør den største del af det samlede fødevaresalg ca. 8 %. Det er ikke kun i Danmark, vi spiser mere og mere økologi. Samme tendens gør sig gældende på verdensplan. Således er den globale omsætning af økologiske varer vokset fra 18 mia. US dollars i 2000 til 63,8 mia. US dollars i 2012. Omkring 95 pct. af salget foregår i Nordamerika og i Europa. I Danmark ligger det økologiske salg især på mejeriprodukter, æg, kornprodukter som havregryn og mel samt frugt og grøntsager som gulerødder, tomater, bananer og citrusfrugter. Økologisk frugt og grønt har en markedsandel på 22 pct. I januar 2015 valgte COOP at sænke priserne på økologisk frugt og grønt.
22
Mælk For mælk alene drejer det sig om, at hver tredje liter, danskerne køber, er økologisk, mens hver anden liter mælk, som skolebørn drikker under skolemælksordningen, har det røde Ø-mærke. Det betyder, at den økologiske mælkeproduktion gennem flere år har udgjort op mod 10 % af den totale mælkeproduktion. Det er derfor ubegribeligt, at dansk landbrug ikke for længst har valgt at gøre alle mejeriprodukter økologiske, for hvilken fantastisk markedsføring ville det ikke være, at kunne sætte lighedstegn mellem Danish og Organic inden for mejeriprodukter. Æg Økologiske æg udgør godt 20 % af alle konsumæg i Danmark, svarende til 8000 tons økologiske æg. Det betyder, at hvert femte solgte æg er økologisk. Samtidig betyder det, at mindst 20 % af de æglæggende høns lever under bedre forhold i følge reglerne for økologisk hønsehold. Der må være højst seks høns pr. kvadratmeter i hønsehuset. Der skal være dagslys i stalden. Hønsene skal have siddepinde og reder.
Mindst en tredjedel af gulvet skal være velforsynet med strøelse som halm eller sand. Strøelsen skal give hønsene mulighed for at støvbade. Ved at baske med vingerne og skrabe med fødderne under støvbadningen kan hønsene fjerne fedt og snavs fra deres fjer. Økologiske høns skal året rundt have adgang til et udendørs areal på mindst fire kvadratmeter pr. høne. Og arealet skal være dækket af græs eller anden vegetation, desuden skal der være læ og beplantning. Det er ikke lovligt at klippe hønsenes næb. Desuden skal økologiske høns have økologisk dyrket foder. Kød Danskerne er ved at få øjnene op for økologisk kød. I alt steg omsætningen af økologisk kød med 17 % i 2013 og har dermed nået en markedsandel på 8%. Det er især interessen for økologisk svinekød, der er steget markant. Således steg salget af økologisk svinekød i Danmark i 2013 med 34 %. Men i alt udgør den økologiske svineproduktion kun 2 % af en samlet produktion på omkring 19 mill. slagtesvin eller kun 380.000 økologiske svin.
For økologiske grise gælder, at mindst 95 % af foderet skal være økologisk, og en del af det skal være grovfoder. Økologiske pattegrise fravænnes soen efter syv uger i modsætning til 3-4 uger, og det er ikke tilladt at kupere halerne. Økologiske grise skal have adgang til det fri, fx i form af udendørs løbegårde. Detailhandelen Dagligvarekæden COOP har et mål om at øge salget af økologiske varer i sine butikker – Kvickly, Irma, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Fakta. Det strategiske mål er, at salget skal fordobles over de næste fem år fra knap fem milliarder kroner til ti milliarder kroner, og det skal først og fremmest realiseres med markante prisfald på de økologiske varer. Målet for Irma er at halvdelen af Irmas fødevaresalg skal være økologisk om ti år. Det er et af målene i kædens nye økologiske vision, der lanceres i forlængelse af COOPs samlede plan. For at øge salget sænker COOP priserne med 200 mill kr. pr år de næste fem år svarende til i alt 1mia kr. Prisfaldet på økologisk frugt og grønt i COOPs butikker har ført til et øget salg i årets første tre uger G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
Økologisk salg i Danmark Mejeri Produkter Mælk
29 %
Yoghurt
17 %
Æg
Smør/ blandingsprodukter
27 % 14 %
Fast ost
5%
Havregryn
39 %
Hvedemel
22 %
Korn Produkter
Økologiens markedsandele Frugt og grønt Grøntsager
13 %
Kaffe
7%
Frugt
9%
Kød
Oksekød 6 % Svinekød 2 %
Kilde: GFK ConsumerScan
på hele 40 %. Hertil kommer at COOPs initiativ har ført til en generel stigning i salget af frugt og grønt på hele 10 %. I KIWI-butikkerne er der også et stort og bredt udvalg af økologiske varer, og KIWI er ved at gøre økologi til en af sine mærkesager. Samtidig er tre af kædens butikker (i Lystrup ved Århus, Ullerup på Fyn og Frederiksberg) svanemærkede. Discountkæden vil gerne bidrage til både bæredygtighed, dyrevelfærd og sundhed. Derfor tilbyder den nu 20 % rabat på økologisk frugt og grønt, 20 % rabat på økologisk svine- og oksekød og 10 % rabat på alle andre økologiske varer. Endnu et glædeligt tiltag i 25 -året for Ø-mærket. Discountkæden LIDL har åbnet en butik på Sjælør Boulevard i København, der er bygget efter bæredygtige principper, hvor nyeste teknologi og innovative løsninger er i højsædet. Således er ressourceforbruget kraftigt reduceret gennem blandt andet genbrug, miljøhensyn, energibesparelser, mindre C02 udledning, fokus på madspild m.m.m. Fx er den 54 meter høje skorsten, som tidligere stod på grunden og var en del af den gamle G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
varmecentral, blevet renset, knust og genanvendt som opbygning på arealet rundt om butikken. Butikken er den første dagligvarebutik i Danmark, der er blevet tildelt den højeste certificeringsgrad inden for byggestandarden LEED (Leadership in Energy & Environmental Design) for de gennemtænkte løsninger, der kendetegner byggeriet.. ”Ordningen administreres af det amerikanske Green Building Council.” Butikkens tag er dækket af 300 m2 grøn beplantning, som absorberer op til 50 % af regnvandet og derved aflaster kloaksystemet. Der opsamles regnvand i en stor underjordisk beholder på p-pladsen, der så bruges til vanding af grønne arealer og toiletskyl i butikken. På taget er der monteret et solcelleanlæg, og energien fra solcellerne bidrager til størstedelen af bygningens energibehov. Al energi, der bruges i butikken kommer fra vedvarende energikilder. 90-100 % af overskudsvarmen genanvendes til opvarmning af butikslokalerne. Overskudsvarmen opstår i forbindelse med produktion af kulde til nedkøling af varer i butikkens kølebokse.
Butiksbelysningen er med LED, hvormed energiforbruget nedsættes med 40 % og sparer ca. 31.310 kWh pr. år. Det svarer til det gennemsnitlige årlige energiforbrug i syv husstande. Ved kasselinjerne er opsat informationsskærme, med oplysninger om den kollektive trafik og tidspunkterne for bus- og metroafgange. Generelt kan man sige: Vores køb af økologiske varer de seneste 25 år har blandt andet været med til at spare den danske natur for 3.000 tons giftstoffer, har skånet ca. 4,3 millioner m2 grundvand for rester af sprøjtegifte, har givet ca. 5.000.000 stk. malkekvæg mulighed for at komme på græs, hver år giver ca. 380.000 små grise mulighed for at leve et mere naturligt liv, for blot at nævne nogle af de fordele, økologien har givet. Her ud over har det sikret forbrugerne sunde og gode fødevarer, frugt og grønt der er fri for pesticider, kød uden antibiotikarester og uden væksthormoner, korn uden pesticider og stråforkortere, mælk til vores børn, der har et højere indhold af den sunde omega 3 fedtsyre samt sikret
meget bedre levevilkår for de økologiske dyrehold. Grøn Hverdag Landsorganisationen Grøn Hverdag (tidl. Grønne Familier), har gennem de sidste 22 år været med til at oplyse om økologi. Vi har, blandt andet som medlem af Forbrugerrådet, kæmpet for, at forbrugerne fik mulighed for at købe økologiske produkter. Vi har sammen med Økologisk Landsforening og Biodynamisk Forening været med til at sikre, at Ø-mærket blev til den succes, det er blevet. Men uden de mange entusiastiske avlere og forbrugere havde denne positive udvikling ikke været mulig. Foran os ligger der mange hurdler, der skal løses, før man får omlagt landbruget til et bæredygtigt og økologisk landbrug. Grøn Hverdag tager udfordringen op for de næste 25 års udvikling. Men for at kunne gøre det har vi brug for dit bidrag enten som aktivt medlem eller abonnent eller som økonomisk støtte.
23
LARS A. CLARK Grøn Hverdag
Det økologiske Berlin
Berlin har 3,5 millioner indbyggere. Det er nok til at drive adskillige økologiske supermarkeder. Her findes det første veganersupermarked Veganz, Zentrale Warschauer Straße 32. I Berlin findes der også adskillige økologiske markedspladser fx på Kollwitzplatz, hvor der afholdes ugentlige økomarkeder, de fleste steder er markederne åbne fredag og lørdag. Der findes tre filialer af NaturKaufhaus. Her finder du et stort udvalg af mode, kosmetik, lædervarer, sko, tasker, stearinlys, esoteriske produkter, papirvarer, mad, chokolade, chai og vin – og mange andre ting. På Hans Sachs Straße 4 B-C i Lichterfelde, findes endnu et økologisk supermarked, Alnatura. På Drakestraße 50, findes butikken Biolüske, der en økologisk forretning med et stort udvalg af økologisk kød – en butik hvor man går op i lokalt fremstillede produkter, bæredygtighed, dyrevelfærd og naturligvis høj kvalitet.
24
Det store økologiske bageri WeichardtBrot, finder man på Mehlitzstraße 7, . Det er et familiebageri og i mere end 35 år har de malet deres DEMETER-korn selv. Det males friskt hver dag på en stenmølle. Kornet kommer fra kontrollerede og anerkendte Demeter-gårde. Der bruges økologisk gær og havsalt. Surdejen er egen kultur, alt uden tilsætningsstoffer. Smør og honning fra certificerede økologiske producenter. I det hele taget så findes der mange butikker og markeder i Berlin, hvorfra der sælges, økologiske og biodynamiske produkter, plus et utal af sekondhandbutikker. Samtidig kan man iagttage, at berlinerne arbejder for at gøre byen mere grøn. Der er bygninger med grønne tage, store grønne områder, og på de arealer, der før var en del af berlinmuren, er der opstået små restauranter, beachbarer (med sand på gulvet) og lignende.
Europas største økologiske supermarked LPG Biomarkt LPG BioMarkt ligger i Kollwitzstraße 17. Tyskerne er langt foran os med hensyn til økologiske supermarkeder fx Biomarkt. Her går du ind, når det skal handle miljørigtigt og økologisk. Man bliver forbløffet over, hvor mange produkter, der kan produceres økologisk. Biomarkt tilbyder et sortiment på over 18.000 økologiske produkter – det er uden sidestykke i resten af Europa. I Biomarkt-supermarkeder vil du ud over en lang række kulinariske lækkerier også finde et stort udvalg af økologiske vine, samt mange forskellige økologiske kosmetiske produkter. Er man medlem, kan man endda få rabat på varerne. Den første LPG Biomarkt åbnede i 1994 i Berlin, og i dag er der seks butikker i alt. LPG Biomarkt støtter også lokale projekter, fx er LPG Biomarkt i bydelen Prenzlauer G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
Berg engageret i bydelens kulturelle, sociale og økologiske forhold. Forretningen støtter forskellige projekter og organisationer, der deler dens verdenssyn - fra projekter for børn og unge til kulturelle arrangementer og frivillige aktiviteter. Når man kommer til LPG Biomarkt, så er det bageren og brødafdeling, man først støder på. Udvalget af brød er stort og meget indbydende. Frugt- og grøntafdelingen er fyldt med mange slags økologisk frugt og grønt, ved rulletrappen til første sal er der en stor delikatesseafdeling, samt en endog meget stor vinafdeling. På første sal finder man mejeriprodukter, mel, korn, øl, samt en stor kosmetikafdeling. Det er en overvældende oplevelse at se det kæmpeudbud af økologiske produkter. Berlin er en grøn by Tager man en tur til Prinzessinnengarten ved Moritzplatz i bydelen Kreuzberg, kan man opleve økologiske haver og G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
højbede. Her har beboere omdannet en stor parkeringsplads til økologiske haver og højbede, hvor lokalbefolkningen kan lære om økologisk fødevareproduktion, biodiversitet og klimabeskyttelse. Berlin har en lang tradition for planlægning af grønne områder i tæt befolkede områder. Siden 80'erne og 90'erne har man i byen fremmet en grøn byudvikling via programmer og økonomisk støtte. Som et resultat af dette initiativ er det lykkedes at øge de grønne områder i byen, bl.a. med 65.750 m2 grønne tage. Berlinernes kærlighed til træer er legendarisk, hvor der kan stå et træ, der bliver der plantet et træ. Derfor har Berlin nu 439.000 vejtræer, og målet er at nå den halve million. Berlin er en ekstremt grøn by, og vejtræernes frodighed er slående. Der findes mindst 48 tyske byer, der yder økonomisk støtte til grønne tage. Ca.
35 % af alle byer har integreret grønne tage som en del af deres politik. I dag har Tyskland etableret omkring 86 millioner m2 grønne tage, hvilket svarer til 14 % af Tysklands samlede tagareal. Grøn Hverdag planlægger i efteråret 2015 en tur til Berlin, hvor vi vil besøge nogle af de mange økologiske butikker og projekter. alnatura.de biolueske.de lpg-biomarkt.de naturkaufhaus-gmbh.de veganz.de weichardt.de prinzessinnengarten.net
25
OVE LOLAND Ecological Engineer ”The Last Straw”
Azolla skal høstes løbende, så der kan komme lys ned til evt. bundplanter.
Azolla er meget nem at høste, idet den kan tages med net. Hvis den lægges på jorden drænes den hurtigt for vand.
Azolla filiculoides “Et biologisk kraftværk” Introduktion af vandbregnen Azolla filiculoides i Danmark I 1986 blev Azolla filiculoides (herefter blot kaldet azolla) indført til Danmark fra Stensund Folkehøjskole nord for Stockholm. Planten blev bragt til ”Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi” (FC), hvor den lige siden har været brugt til grøn spildevandsrensning. I de sidste 20 år har folk, for et symbolsk beløb, kunnet afhente azolla på FC.
26
Azollaen blev samtidig indført til ”Bornholms Naturskole Grynebækken”, hvor den ligeledes blev brugt til grøn spildevandsrensning fra 1986 - 1995. Der har været foretaget vækstforsøg med azolla i Svaneke på Bornholm fra 15. maj til 1. december 2014. Man modtog 300 gram fra FC og havde per 1. december høstet
250 kg azolla - en vækstrate på 80.000 %. Der er tale om en af verdens hurtigst voksende planter, idet den fordobler sin vægt på ca. 5 døgn. Azollaen er ikke hjemmehørende i Danmark Da man frygter (fra kommunal side), at planten kan blive invasiv, hvis den introduceres i Danmark, har vi til dato ikke fået lov til at indføre azolla i den danske natur i de såkaldte paragraf 3 områder, som har en herlighedsværdi for den danske befolkning. Undertegnede har foreslået, at azollaen f.eks. skal introduceres til de store danske søer, der nærmest hvert år har problemer med opblomstring af grønalger og ikke mindst
de giftige blågrønalger. Sidstnævnte resulterer i badeforbud, som det f.eks. var tilfældet i bl.a. Sjælsø i 2014. Kommunerne aner ikke, hvordan de skal forhindre dette. Ved at implementere og løbende høste azolla, vil man få fjernet næringsstofferne, der i årevis har hobet sig op i vandet. Her ligger bl.a. rigtig meget fosfor, som azollaen netop optager fra vandet, når den vokser. Ved at høste azollaen fjerner man fosfor ad biologisk vej. Efterfølgende kan planterne bruges som grøntgødning. Efter undertegnedes mening, vil det være hensigtsmæssigt, hvis azollaen blev introduceret i den danske natur og løbende
blev høstet. Det vil desuden kunne give mange grønne arbejdspladser.Det oplyses fra Fredningsstyrelsen, at der ikke er noget i vejen for at bruge azolla i lukkede anlæg, der ikke har afløb til naturen. Her kan private damme, nedlagte stenbrud og søer komme på tale - og ikke mindst de danske rensningsanlæg, hvor vi starter allerede i foråret 2015 (Bornholms Forsyning/Nexø Rensningsanlæg og Kallerup Rensningsanlæg i Høje Taastrup kommune). Forslag til biologisk fjernelse af fosfor på de danske rensningsanlæg Det er som nævnt nu muligt at fjerne fosfor, fra spildevandet på de danske rensningsanlæg, G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
Nyhøstet azolla klar til hjemtagning.
Så meget fylder 50 gram azolla. Der er nok til at starte en privat produktion i haven eller på marken.
The Azolla Foundation
ThistedVand
Knud H. Koefoed / Ove Loland
Eurofins
Høst i bassin (20X2, 6X0,7) m
84,5 kg/m2/dag
1.357 tons/ha/år
1.333 tons/ ha/år +++
Verificeres
Protein
6 - 9 tons/ha/år
Ikke undersøgt
Verificeres
CO2 optag
33,5 tons/ ha/år ++
Ikke undersøgt
Verificeres
Max. teoretisk CO2 optag
55 - 60 tons/ ha/år
Ikke undersøgt
Verificeres
Fosfor optag
Ikke oplyst
Ikke undersøgt
Kvælstof (N) optag
Ikke oplyst
Ikke undersøgt
Ikke oplyst
Verificeres Verificeres
++ Efter 18 dages vækst med 10 % plantedække. +++ På basis af 6,5 måneders vækst i Svaneke 2014.
ad biologisk vej. På den måde undgår man at fælde fosfor kemisk, som det finder sted i dag. Det er desuden svært for markafgrøderne at optage kemisk bundet fosfor fra det spildevandsslam, der køres ud på markerne som gødning. Fosfor er meget vigtigt som plantegødning, og det forventes, at Jordens fosforreserver er brugt op om ca. 70 år. Det giver derfor god mening at opsamle og genbruge fosfor ad biologisk vej. Der blev kørt forsøg med azolla på Thisted Rensingsanlæg i 2009. Man G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
modtog 10 kg friske planter fra FC og høstede på én sæson 3.800 tons. Azolla har, ud over at kunne rense spildevand, en del andre åbenlyse fordele, der nævnes herover i skemaform. Det fremgår af skemaet, hvad vi for nuværende har verificeret både fra dansk side og fra ”The Azolla Foundation”/ Calgory/Canada (kan Googles). På hvert enkelt rensningsanlæg, vil de parametre, der fremgår af skemaet herover blive undersøgt. Alle undersøgelser vil foregå i samarbejde med Eurofins (det tidl. Steins Laboratorium).
På basis af 6,5 måneders vækst i Svaneke 2014. Hver gang der høstes, vil der blive taget de samme tests, for at se, om der er variationer fra måned til måned året igennem. Det er herefter intentionen, ud over at fjernes fosfor fra spildevandet (store økonomiske besparelser), at anvende den til proteinholdigt tilskudsfoder, som grøntgødning og evt. til biogasfremstilling m.m. Der er altså tale om en win-win situation ved at gå ind i arbejdet med azolla.
Firmaet ”The Last Straw” tilbyder denne løsning til alle interesserede rensningsanlæg i landet med start foråret 2016. Opstart, overvågning, høst samt afsætning vil blive planlagt med det enkelte rensningsanlæg/kommune, så det passer til de lokale forhold. The Last Straw Lauritz Sørensens Vej 2 - 2. th. 2000 Frederiksberg 26 18 42 03 ove-loland@live.dk the-last-straw@hotmail.com www.oveloland.dk www.thelaststraw.jimdo.com
27
LARS A. CLARK Biolog / Foredragsholder
Økoturister og beboere på sivø
Vi kan lære af den tredje verden Peru gennemfører solenergiprojekt i landdistrikterne Peru har indledt et nyt program, der vil give elektricitet til mere end to millioner af de fattigste indbyggere i landet. Det sker ved, at der opsættes solpaneler. Programmet skal sørge for, at 95 % af Peru får adgang til elektricitet ved udgangen af 2018. I øjeblikket har ca. 66 % af befolkningen adgang til elektricitet.
anlæg til ca. 500.000 husstande med en samlet pris på omkring 200 millioner dollars. Opgaven er gået til det hydroelektriske selskab Ergon Peru SAC. Ministeren fortsætter: ”Regeringens mål er, at udbygge landets energikilder og forbedre elnettet i bestræbelse på at få strøm til alle peruanere”.
Mange små anlæg Energiminister Eleodoro Mayorga udtaler: "Dette solcelleprogram er rettet mod de fattigste mennesker, dem der ikke har adgang til elektrisk belysning og stadig bruger olielamper og derfor bruger fossile brændstoffer som olie eller petroleum. De må selv betale for lampeolie, og røg og sod skader deres helbred”. Programmet indebærer, at der installeres ca. 12.500 solcelle-
Ergon begynder at installere solpaneler i år. De fleste af panelerne vil blive installeret i landdistrikterne, dog vil der i første omgang være særligt fokus på specielt skoler og sundhedsklinikker. Regeringen har før installeret solpaneler i landdistrikterne, men med begrænset succes. En del anlæg brød sammen pga. af manglende vedligehold. Viceenergiminister
28
Edwin Quintanilla forklarer: "Nu er det anderledes. Vi vil integrere elforsyningen fra solpaneler med el fra vandkraft gennem private investeringer. Herudover har Ergon taget ansvaret for vedligeholdelsen af solpanelerne”. Allerede under præsident Fujimori i forrige århundrede opstillede man solpaneler med succes hos Urosbefolkningen, der lever på sivøer i Titicacasøen. Artiklens forfatter har ved flere besøg, senest i 2014 konstateret, at de virker. Tidligere brugte Uros næsten en tredjedel af deres små indkomster på brændstof som propan til komfurer, Nu bruger befolkningen soldrevne komfurer. Man arbejder også på at fremme udbredelsen af solopvarmet vand og isolerede lagertanke.
Peru satser også på store anlæg Peru er det tredjestørste land i Sydamerika med en befolkning på over 24 millioner. Det har en gennemsnitligt solindstråling, der kan levere 5 kWh pr. m2. Peru er hjemsted for de første store solcelleinstallationer i Latinamerika. Det er en af de førende solenergivirksomheder i verden, det kinesiske Yingli Green Energy, der har leveret 40 MW solel, og det er den største effekt i Latinamerika. Solcellepanelerne er udviklet i et samarbejde med lokale virksomheder i Peru. Solcelleanlæggene findes to forskellige steder: et 20 MW i Tacna i det sydlige Peru. Det dækker et areal på 120 hektar, og et andet 20
G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
Solpanel forsyner hus med el
UROS
eller uruerne er en befolkning som lever på kunstige øer i MW-anlæg, som er under opførelse i Moquera, kommer til at dække et område på omkring 123 hektar. De færdige solcelleanlæg er de største i Latinamerika. De forventes, at komme op på en effekt der er stor nok til at generere elektricitet til mere end 67.000 boliger og reducere emissionerne med ca. 24.000 tons CO2 hvert år. "Vi er glade for at nå denne vigtige milepæl i Latinamerika," udtalte Mr. Liansheng Miao, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Yingli Green Energy. "Peru er et af de vigtigste vækstmarkeder i Latinamerika”.
G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
SÅDAN VIRKER SOLCELLER
Titicacasøen. Uruerne bygger øerne af siv fra søbredden.
Fotovoltaik (PV) er omdannelsen af lys til elektrisk energi. Den fotovoltaiske effekt er skabelsen af elektrisk spænding i et materiale der udsættes for lys. For at skabe den fotovoltaiske effekt bruges typisk halvledere, fx krystallinsk silicium. Solceller kan udnytte ca. 20 % af solens energi. På grund af stor efterspørgsel efter vedvarende energi har forskningen og etableringen af solcelleanlæg gennem de senere år været i stor vækst. Fotovoltaisk produktion er øget med i gennemsnit 48 % hvert år siden 2002, hvilket gør det til den hurtigst voksende energiteknologi i verden.
Huse og både til sejlads mellem øerne og fastlandet består
Bunden i øen er blokke af sivtørv. Ovenpå ligger bundter af siv i flere lag på kryds og tværs. Sivene rådner med tiden, hvorfor der løbende tilføres nye siv fra toppen af øerne.
også af sivbundter. De større øer kan rumme op til ti familier.
Øerne forankres med reb fastgjort til pæle, der er banket ned i søens bund. En ø kan holde i op til 30 år.
Der lever i dag ca. 2.000 uruer. Allerede i 1990’erne begyndte man at etablere elproducerende solpaneler på mange af
øerne. Så i dag har de elektrisk lys, fjernsyn, og mobiltele-
foner, der oplades med solenergien. Uros-folkets flydende
skole har fået el baseret på solen, og det samme gælder en lokal radiostation.
Adgangen til el har også muliggjort økoturisme som
levevej for uros-folket. Turister kan opleve et energimæssigt selvforsynende minisamfund, hvor fire familier forsynes via seks solpaneler.
Desværre er det lille bæredygtige samfund truet af de
globale klimaændringer. I mere end 10 år er vandstanden i
søen, der også sikrer drikkevand til millioner af mennesker i Bolivia og Peru, sunket på grund af øget fordampning og skrumpende gletsjere i Andesbjergene.
29
KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O P L E V E L S E R , I D E E R O G I N S P I R AT I O N
KØBENHAVN
Albertslund
International medborgerdag Lørdag den 30. maj kl. 11-16 for fjerde gang ved Musikteatret i Albertslund Centrum.
Bispebjerg Sommerfest
Lørdag den 6. juni kl. 10-16 deltager Grøn Hverdag i Grundtvigskirkens sommerfest. Sted: På Bjerget ved Bispebjergvej, København NV.
Nattergaletur
Lørdag den 13. juni kl. 6-8 arrangerer Grøn Hverdag fugletur gennem en del af Utterslev Mose, hvor der plejer at være nattergale. Biolog Lars Clark er turleder og ruten er 4-5 km lang. Mødested: Bispebjerg Torv. Turen slutter ved Karens Hus. Her er morgenbrød, kaffe og bitter til en pris af 30 kr. hvis tilmelding senest onsdag den 10. juni til Jørgen Martinus, martinusmail@gmail. com, tlf. 2888 0252.
Frederiksberg
ByØko - Det Økologiske Inspirationshus
Vi åbner dørene til ByØko - Det Økologiske Inspirationshus i Allegade og viser hvordan man kan leve et økologisk og bæredygtigt liv i byen. Økologi er for alle og vi vil dele vores viden om og glæde ved at træffe de bæredygtige valg, der gør vores by grønnere og skønnere at leve i. Kom til åbent hus hvor vi inviterer til økologisk markedsstemning og små økologiske aktiviteter for alle. Fredag den 5. til søndag den 7. juni, kl. 11-16 (14-19). Fri entré. Sted: Allégade 7, Frederiksberg.
Nørrebro
30
Bæredygtigt Pinsemarked Søndag den 24. og mandag den 25. maj, begge dage kl. 10-18. Bæredygtigt pinsemarked er en platform for virksomheder, foreninger, borgere og NGO'er der
sætter fokus på en miljørigtig og bæredygtig levemåde igennem bæredygtige og økologiske produkter og tiltag. Sted: Nørrebrohallen, foran multihallen, Nørrebrogade 208, København N.
SJÆLLAND
Gribskov
Cykeltur med tema genbrug
Onsdag den 10. juni, kl. 14-17. Vi cykler fra Græsted Station i flot landskab til genbrugsstationen i Højelt og ser de nye tiltag for genbrug og byttebiks. Arrangeret af Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov. Gratis. Mødested: Græsted Station - P-plads, Græsted Stationsvej 84, Græsted.
Halsnæs
Oplev Økosamfundet Dyssekilde
Lørdag den 16. maj, 30. maj, 13. juni og 27. juni, kl. 11.15. Et kort foredrag og derefter rundvisning i økosamfundet. Entré: 50 kr. Sted: Solen 15, Torup, Hundested.
Høje Taastrup Farmers Market
Lørdag den 16. maj og den 20. juni, kl. 10-14. Fri entré. Marked med 15-20 boder hvorfra der sælges/ formidles kvalitetsprodukter fortrinsvis lokalt og/eller økologisk. Arrangeret af Miljø- og EnergiCentret. Sted: Domtorvet, Taastrup Hovedgade 88, Taastrup.
Nykøbing S
Rundvisning hos Fri & Fro
Søndag den 14. juni, kl. 10. Tag med Odsherreds Turistforening på besøg hos økosamfundet Fri & Fro. Efter visningen nyder vi en frokostkurv med økologiske råvarer og vin. Tilmelding og yderligere oplysninger på www. turist-odsherred.dk. Arrangeret af Odsherred Turistforening. Pris: Kr. 175. Sted: Under Himlen 15, Egebjerg, Nykøbing S.
Roskilde
Folkekøkken på INSP!
Kom til nem aftensmad i godt selskab! Vi spiser, taler og hygger sammen, når frivillige i INSP! Mad - Roskildes økologiske spisested serverer lækkerier. Maden er klar kl. 18.00. Alle er velkomne - børn, unge og voksne. Ingen tilmelding. Hver torsdag i maj og juni.
Søndagsfolkekøkken
Sidste-søndag-i-månedenfolkekøkken. Spis med kl. 18 til kun 75 kr. Ingen tilmelding, bare kig ind med venner, familie mv. til en rigtig søndagsmiddag i godt selskab. Søndag den 31. maj, kl. 18. Sted: INSP!, Køgevej 4-6, Roskilde.
JYLLAND
Ribe
Hokus pokus - Grønne Madaftener i fokus
Torsdag den 28. maj, kl. 18-20. Vi inviterer indenfor til De Grønne Madaftener med årstidens lokale råvarer den sidste torsdag i hver måned. Menuen vil typisk bestå af lam, fisk eller fjerkræ samt 3 forskellige slags tilbehør i årstidens udvalg af grøntsager/grønne retter. Hertil lækkert langtidshævet madbrød samt kaffe/te og lidt sødt til ganen. Tilmelding senest mandagen inden kl. 11.00 på tlf. 7541 1806. Entré: 195 kr. Sted: Den Gamle Avlsgård, v/ Laila Bro, Farupvej 10 G, Ribe.
Ringkøbing
Lav din egen kryddersnaps
Torsdag den 4. juni kl. 18.30 – 20.30. Under vejledning af daglig leder Birtha Toft samler vi krydderurter fra Forundringens Have til spændende kryddersnapse. Medbring snaps eller vodka; rene produkter uden tilsætning af smagsstoffer. Du skal også medbringe rene glas med låg. Der uddeles smagsprøver. Tag kaffekurven med. Du kan købe frø og planter. Pris: Voksne 50 kr. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling.
Frokost og rundvisning i Forundringens Have
Søndag den 14. juni kl. 11.00 – 14.00. Sammen med Birtha Toft samler vi urter - både vilde og tæmmede blomster til salat og pesto. Undervejs fortæller Birtha om de mange måder man kan bruge planterne. Vi bager også brød i stenovn. Vi nyder frokosten i haven eller under tag i udekøkkenet. Du er velkommen til at tilbringe resten af dagen i haven, hvor der er oplevelser både for voksne og børn. Du kan også købe planter og frø samt plukke krydderurter til te og buketter. Pris: Voksne 50 kr./ børn gratis. Tilmelding til Birtha Toft senest den 13. juni på oeko@ vestjyllandshojskole.dk, tlf. 2344 9594. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling.
Samsø
Bæredygtig Festival 2015
Lørdag den 6. og søndag den 7. juni, kl. 10-20. Samsø er på mange måder allerede frontløber inden for vedvarende energi og forfølger en ambitiøs plan om at være fossilfri senest i 2030. Men der er altid plads til forbedringer, og det skal Samsø Bæredygtig Festival hjælpe med. Se program på www.samsoebaeredygtig-festival.dk. Sted: Samsø Energiakademi, Strandengen 1, Samsø.
Varde
Økologisk køkkenhave - til gavn og glæde
Torsdag den 28. maj, kl. 19-21. Merete Vigen viser rundt i sin have med køkkenhave, frugt- og bærhave, hønsehold og et par får på græs. Få inspiration til hvordan du på en overskuelig måde dyrker din køkkenhave efter økologiske principper og hvordan du samtidig kan give plads til fugle- og dyreliv i vilde hjørner af haven. Havevandringen afsluttes med kaffe og kage i haven. Entré: Voksne 100 kr., børn 50 kr. Sted: Frøstrupvej 200, Nørre Nebel. Tlf. 2588 2205, post@meretevigen.dk.
G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG
KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen 40 42 19 39 ilse@friis.mail.dk SORØ & OMEGN Dorte E. Nielsen 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDJYLLAND Fritze Lundstrøm 75 50 86 00 fritze@live.dk
BORNHOLM Ernst Holz Hansen 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk
HERNING Anette Vestergaard 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk
NORDFYN Mogens Godballe Tlf. 63 85 01 93 mogens@nfhs.dk
ESBJERG Erik Madsen 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk
HJØRRING Peter Yde 98 90 11 12 petyde@gmail.com
RANDERS Rita Nørregaard 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com
FREDERICIA & VEJLE Annemette Bargum 60 62 54 43 annemette.bargum@gmail.com
HØJE TAASTRUP Knud Anker Iversen 50 12 68 68 mec@mec-ht.dk
RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk
FURESØ Karen Strandesen 31 15 15 57 karen@strandesen.dk
KØGE Marianne Mark 29 33 99 78 marianne@detgroennehus.dk
SKANDERBORG Tove Spangkær 20 21 26 38 post@visedame.dk
GRIBSKOV Kirsten Gamst 48 79 76 50/ 21 43 63 62 kirsten.gamst@hotmail.com
LOLLAND & FALSTER Dion L. Gornitzka 54 85 65 70 mailtildion@gmail.com
SLAGELSE Karen-Lisbet Jacobsen 58 53 06 77 klj@karen-lisbet-jacobsen.dk
GØRLEV Allan Diehl 35 26 24 30
LYNGBY-TAARBÆK Henriette S. Kristensen 26 17 50 58 marts2300@hotmail.com
SYDSJÆLLAND Jørgen Johansen 52 38 61 63 jraunj@gmail.com
MØN Krista Steffensen 55 81 20 81 info@liselundslot.dk
VEJEN Gerda Iversen 20 68 47 20 gerdai@vip.cybercity.dk
NIVÅ Marianne Birk Olsen Tlf. 40 22 33 27 marianne.birk.olsen@gmail.com
AARHUS Gitte Bruun 20 13 65 93 gronhverdagaarhus@gmail.com
HELSINGØR Aase Hornbæk 48 41 63 41 aasehorn@gmail.com
ØVRIGE KONTAKTPERSONER ALLERØD Karen Bisgaard 30 22 75 28 karen@alleroedderne.adsl.dk
HERLEV Lone Fosdal 44 91 33 86/ 26 25 33 86 lone@fosdal.dk
BESTYRELSEN: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Henriette S. Kristensen, næstformand, kontaktperson i Lyngby. Tlf. 2617 5058, marts2300@hotmail.com Lars Clark, kasserer, repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4362 0682, clark@tdcadsl.dk Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg
G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5
31
B
Returneres ved varig adresseændring
Maskinel Magasinpost
AFSENDER: GRØN HVERDAG, BISPEBJERG BAKKE 8, 2400 KØBENHAVN NV
ID-nr. 47416
Årets gaveide!
GAVEMEDLEMSSKAB 2015 GAVEMEDLEM SSKAB 2015 Dette gavem edlemss kab tild eles
XXXXX XXXXX XXXX
xxxxx xxxxx xxxxx Landso rg under anisationen navnet Grøn H verd Grøn for den bæred ne Familier. ag startede i yg D 19 Grøn H tige adfærd en arbejder b 93 og verdag re 4 gang udgiver bla dt det e om å ret. DIN
HAN
DLIN
G SK AB
ER FO RV
www.gronh verdag.dk
AND
LING
N o r w a y
Denmark S w e d e n
Neth.
Germ
any
gronhverdag.dk
N o r w a y
Giv Grøn Hverdag en skattefri gave!
Skattereglerne gør gavebidrag op til 15.000 kr. fradragsberettigede, hvis gavegiver oplyser sit cpr-nummer til foreningen. Grøn Hverdag indberetter så navn og nummer til SKAT. Desuden skal mindst 100 gavegivere have ydet mindst 200 kr. i løbet af året.
Bestil via hjemmeside eller mail@gronhverdag.dk : Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade
250 kr. 200 kr. 500 kr. 1.000 kr.
Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer) STØTTEBELØB modtages med glæde på samme konti
GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk