Grøn Hverdag 1 2017 by Grøn Hverdag

grøn hverdag NR. 1 – JUNI 2017

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

SPIS ØKOLOGISK OG UNDGÅ SPRØJTEGIFT KLIMACYKELTURE MIT HUS DRUKNER – I EMBALLAGE POUL HENNINGSENS BADEHOTEL PLANT HÅB CAFÉ KOSMOS: FRA RULLENDE GADEKØKKEN TIL VEGANSK CAFÉ GREENSPEAK - MEGET MERE END ET TELESELSKAB BÆREDYGTIG BLOMSTERBUTIK EUROPAS GRØNNESTE LIDL I VALBY KAN MAN BLANDE SIG I ANDRES MADSPILD? FØTEX OG WEFOOD

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

www.gronhverdag.dk

LEDER JØRGEN MARTINUS Landsformand Grøn Hverdag

Spis økologisk og undgå sprøjtegift 10 fødevarer er tilsammen kilde til 75 % af den sprøjtegift, som man risikerer at få ind i kroppen gennem maden. Det drejer sig primært om frugt og grønt. Så spis i stedet økologisk dyrkede afgrøder og undgå på den måde de fleste rester af sprøjtegift. Her er hitlisten: Æble 23 % af de ikke-økologiske danske æbler og 64 % af de ikke-økologiske udenlandske æbler indeholder rester af sprøjtegift. I de danske æbler er der målt seks forskellige sprøjtegifte, mens de udenlandske er oppe på 14 forskellige. Der er ikke fundet sprøjtegift eller rester af sprøjtegift i hverken dansk eller udenlandsk økologisk dyrkede æbler.

Pære 36 % af alle ikke-økologiske danske pærer og hele 92 % af de ikke-økologiske udenlandske indeholder rester af sprøjtegift. I de danske pærer er der fundet fire forskellige sprøjtegifte, og i de udenlandske er der fundet 14 forskellige. Der er ikke fundet sprøjtegift i danske økologiske pærer,

men der er fundet sprøjtegift i en prøve af udenlandske økologiske pærer i 2015. Fødevarestyrelsen vurderede dengang, at anvendelsen ikke var tilsigtet. Hvedemel 17 % af dansk ikke-økologisk dyrket hvedemel indeholder rester af sprøjtegift, mens alt ikke-økologisk hvedemel fra udlandet indeholder rester af sprøjtegift. Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i økologisk hvedemel - hverken fra Danmark eller udlandet. Tomat I 8 % af de ikke-økologiske danske tomater og hele 62 % af de ikke-økologiske udenlandske er der fundet rester af sprøjtegift. I de danske tomater er der fundet tre forskellige sprøjtegifte, mens der i de udenlandske er fundet op til 19 forskellige sprøjtegifte. Økologiske tomater - danske som udenlandske - er fri for sprøjtegift. Rødvin 47 % - næsten halvdelen – af ikke-økologisk rødvin indeholder rester af sprøjtegift. Der er fundet op til ni forskellige sprøjtegiftrester.

Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i økologisk rødvin. Vindrue Her er listens rekordholder, når det kommer til antallet af sprøjtegifte. Der er nemlig fundet hele 30 forskellige sprøjtegifte i ikke-økologiske vindruer, og der er fundet sprøjtegift i 73 % af prøverne. Der er ikke fundet sprøjtegiftrester i økologiske vindruer. Salat 25 % af dansk ikke-økologisk dyrket salat indeholder rester af fem forskellige sprøjtegifte, mens 56 % af den ikke-økologiske udenlandske salat indeholder rester af sprøjtegift fra 11 forskellige gifte. Der er ikke fundet sprøjtegift i økologisk salat. Kartoffel I 15 % af de danske ikkeøkologiske kartofler er der rester af sprøjtegift, og det samme gælder 37 % af de udenlandske kartofler. Der er fundet to forskellige sprøjtegifte i de danske kartofler og tre i de udenlandske. Der er ikke fundet sprøjtegift i økologiske kartofler.

Agurk Der er fundet rester af sprøjtegift i 57 % af de danske ikke-økologiske agurker og i 62 % af de udenlandske. Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i danske økologiske agurker, men der er fundet rester af sprøjtegift i tre prøver af udenlandske økologiske agurker i 2015, der kom fra Spanien. Fødevarestyrelsen vurderede, at anvendelsen ikke var tilsigtet. Jordbær Der er sprøjtegift i de fleste ikke-økologiske jordbær. Der er fundet rester af sprøjtegift i 74 % af danske ikkeøkologiske jordbær og i 86 % af de udenlandske. I danske jordbær er der fundet 13 forskellige sprøjtegifte, og i de udenlandske er tallet 22. Der er ikke fundet sprøjtegift i økologiske jordbær – hverken danske eller udenlandske. Kilder: Pesticidrester i fødevarer 2015, Fødevarestyrelsen Pesticide Residues Results from the period 2004-2011, DTU Fødevareinstituttet.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

Indhold i dette nummer:

Grøn 4 Hverdag N o r w a y

S w e d e n

JENS ERIK LARSEN

Denmark

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. N o r w a y

UBEHANDLET

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING

greater.dk

og produktion

Grafisk design

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 612 612 23 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

Leje-Bolig søges i Sorø by eller kommune Rolig og ansvarlig sygeplejerske (uden dyr) søger selvstændig bolig, evt. som del af hus, halvt dobbelthus el. lign. Vigtigt: Fred og ro og ingen cigaretrøg. Gerne ved åbent landskab eller skovnært, gerne med have. Vil gerne gøre noget så boligen vedligeholdes. Tlf. nr. 5631 2205 (med tlf. svarer) eller mobil nr. 2147 4007. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

Landsorganisationen Grøn Hverdag er medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd, som omfatter 34 landsdækkende folkeoplysende organisationer med hvert sit formål og speciale. LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger.

Mit hus drukner – i emballage

Klimacykelture

MARIA SKOVBJERG HENRIKSEN

AMMI STEIN PEDERSEN

MARTIN ISHØY

Poul Henningsens badehotel

EIVIND SØNDERBORG JOHANSEN

Plant Håb

GreenSpeak meget mere end et teleselskab

Café Kosmos

TANJA ÆRTEBJERG

Bæredygtig blomsterbutik

JOHANNE MARIE VAN DEN POL

MARK RASMUSSEN

TINA KAYSEN

Europas grønneste Lidl i Valby

Kan man blande sig i andres madspild?

DANSK SUPERMARKED GROUP

Føtex og WeFood

Kontaktpersoner

Se kalender på gronhverdag.dk Brug QR-koden til at komme på gronhverdag.dk

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: greater.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 4.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnent/medlem: Se bagsiden. Næste nummer: Medio september 2017 Redaktionel deadline: 7. august 2017 Forsidefoto: KLIMACYKELTUR Foto: Jens Erik Larsen

JENS ERIK LARSEN Stifinder hos Foreningen Frie Fugle og medlem af Klimagruppen

Klimacykelture

Klimagruppen i Gribskov får folk op af lænestolene Klimagruppen i Gribskov er en forening for folk, der vil vide mere om klima- og miljøspørgsmål. Vi forsøger at omsætte viden til ændring af adfærd, og prøver i dialog med lokale politikere og medborgere at få kommunen til at understøtte dette. Studiekredse på cykel Som opfølgning på en temadag om Forbrug, Genbrug og Reparation, organiserede vi i 2014 og 2015 en række temature på cykel med henblik på at få endnu flere af kommunens borgere til at interessere sig for klima- og miljøspørgsmål. Der var korte ture, som afvikledes en hverdags eftermiddag/ aften og lidt længere ture, som foregik en weekenddag. Medlemmer af Klimagruppen medvirkede som turledere suppleret af inviterede fagfolk. Nogle få ture blev lagt uden for kommunen, fordi der ikke fandtes tilsvarende steder inden for kommunegrænsen.

faktisk helt fra København og fra Hillerød. Når man cykler en gruppe sammen, bør guiden foran hele tiden kunne se den udvalgte bagerste person for at vide at alle er med.

Lone Kuhlmanns hus i Hornbæk

Gradvist kom der flere og flere deltagere, måske fordi det er mindre forpligtende end at melde sig til en studiekreds eller lignende, og så giver det jo god motion samtidig. Faktisk har turene været meget faglige og deltagerne har lyttet interesseret, og der er opstået spontane debatter om de pågældende emner. Valg af turmål og ruter Vores arbejde i Klimagruppen har som

en studiekreds været delt op i temaer, så som vand, økologiske fødevarer, bæredygtigt byggeri, alternativ energi, genbrug og reparation. Ud fra dette prøvede vi at finde relevante turmål samt oplægsholdere. Selve rutevalget blev også nøje planlagt for at få den smukkeste og sikreste tur ud og hjem. I flere tilfælde kunne man koble sig på lokalbanen, hvor det er gratis at medbringe cykler. Enkelte deltagere kom

Garbolund vingård og Annisse lokalsamfund I foråret 2016 besøgtes vinbonden Jette Haugaard på Garbolund. Jette er formand for Annisse Lokalråd og fortalte sammen med lokalrådets næstformand om Annisse som Energilandsby. Annisse Lokalråd har igennem flere år arbejdet med såvel energiløsninger som klimatilpasning. Det sidste sker ved afkobling af regnvandet fra kloakvandsledningerne. Annisse Lokalråd er netop i færd med at få gennemført regnvandsløsninger, som understøtter kommunens klimaplan, kommunens ønske om nedsivning eller medvirker til at være CO2 venlig. Tilmed er man i gang med at hjælpe andre boligområder med at gøre det samme.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

Jan-Helge viser sin flotte have frem foran nul-energihuset i Dronningmølle

Endvidere fortaltes om, hvordan det er lykkedes at skabe et levende lokalsamfund. Der er bl.a. indrettet mødested i den gamle stald på Garbolund og opstået en tradition med at mødes den første fredag i måneden med egne medbragte drikkevarer. Jette har gennem nogle år dyrket vin og fortalte om udfordringer og glæder ved at være en af Danmarks første producenter af naturvin, som er vin helt uden tilsætningsstoffer. Vandkraft på Esrum Kloster I godt vejr sidst i maj på en lørdag var temaet ”vand som drivkraft”. Klostrene blev i sin tid altid lagt, så man kunne udnytte vandets kraft. Det skete oftest ved opdæmning af en å, således også ved Esrum Kloster. Her fortalte Peter Kalko levende historien herom, og vi snakkede også G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

om nyere eksempler på udnyttelsen af vandkraft. Det var Biskop Eskild af Lund, der omkring 1150 fik franske cisterciensermunke til at komme herop og bygge Esrum Kloster. Selve placeringen blev glimrende illustreret ved, at vi gik rundt om engen og så hvor Esrum Å´s oprindelige løb var i det flade fugtige område nord for søen. Bagefter fik vi et godt overblik ved at se modellen af det oprindelige kloster oppe i øverste stokværk af den lille del af klosteret, der er bevaret. Esrum Sø er Danmarks vandrigeste sø og har kun ét afløb, så det var et oplagt sted at lægge klosteret for at kunne bygge en vandmølle til at grutte/ male korn til dyrefoder og til at indlægge vand i klosteret. Munkene gravede således en lille kanal, som førte noget af åens vand (efter vandmøllen) ind over

klostergården, og vandet brugtes til toiletskyl mm. Tænk toiletter med træk og slip for 800 år siden. Å-vandet blev ikke brugt til drikkevand. Man havde en brønd midt i klostergården. Munkene havde også styr på regnvandet, som blev drænet under bygningerne og derefter løb ud i åen. Esrum Møllegård stammer fra Chr. IV´s tid. Kongen (staten) havde jo overtaget kirkens ejendomme til krongods efter reformationen i 1536. Chr. IV fik omlagt å-løbet og etablerede nuværende mølledam og vandmølle. Denne blev brugt af omegnens bønder til at få malet korn. Møllehjul er senere erstattet af en turbine, som stadig i dag kan køre. Inde i møllegårdens bygning så vi tandhjulene og hørte vandets brusen. Vi sluttede af i det nedre lokale, hvor der har været et lille el-værk, der engang kunne levere

strøm til 2 landsbyer, men nu kun til 2 parcelhuse. Bæredygtigt byggeri Årets sidste klimacykeltur i 2016 til økologisk byggeri blev et tilløbsstykke. Temaet handlede om, hvordan vi kan bo godt og samtidig tage hensyn til naturens ressourcer. Emnet og det gode vejr havde fået 32 cyklister til at melde sig. Turen gik først fra Gilleleje Station til Dronningmølle. Her fremviste Jan-Helge Larsen sit selvbyggede nul-energihus og have med delvis selvforsyning. Husets årlige totale el-forbrug til opvarmning og drift ligger på under 4.000 Kwh, som kommer fra solcellerne. Overskud anvendes til el-bilen. Det lave el-forbrug skyldes 400 mm isolering i gulv og tag, brug af jordvarmepumpe, ventilationsgenvinding og indblæsning af jord-forvarmet luft. Desuden benyttes genvin-

Peter Kalko fortæller om vandkraft ved Esrum Møllegård.

ding af regnvand. Der blev budt på kage og kaffe og stillet mange spørgsmål. Dernæst gik turen ad Nordkyststien langs Villingebæk Strand til Lone Kuhlmanns halmhus i Hornbæks gamle by. Halmhuset er et af landets første af slagsen og et eksempel på, at man kan bygge et smukt hus helt i naturmaterialer, der binder CO2. Huset opvarmes med en brændefyret masseovn og solvarmen sørger for varmt vand fra marts til oktober. Også her viste deltagerne stor interesse og spørgelyst, så hele programmet blev noget forsinket. Til slut kørte de, der havde lyst, forbi Tegners Museum ad snedige og delvis tilgroede stier, og derfra retur. Formidling Vi har opsamlet mailadresser fra alle deltagere og

øvrige interesserede. Dette bruges både til annoncering af turene samt formidling af det faglige indhold efter turene. Desuden bliver turene så vidt muligt foromtalt og refereret både i de lokale medier samt på Frie Fugles hjemmeside. I starten af 2015 havde vi en fin annonce i Ugeposten med oversigt over årets ture, som folk kunne hænge op på køleskabet, senere har vi måttet satse mere på gratis omtale i de lokale medier. Vi har selv sat opslag på biblioteker m.m. og grundet mange tidligere deltagere har mailinglisten fungeret, som en god formidling. Ligeledes har vi sat turene på KultuNaut.dk, benyttet Facebook mm. Det er ikke helt enkelt at få folk op af stolene og deltage i en ny aktivitet. Men Klimagruppen har selv

Jens Erik Larsen med cykel

været meget aktiv med kontakt til bekendte, og det ser alt i alt ud til at denne kombination med cykelture og fagligt indhold er en god cocktail til formidling af klima- og miljøspørgsmål.

Så vi cykler videre i 2017 – og hug endelig ideen og afprøv det selv.

FINANSIERING

Til afvikling af 11 ture i 2014-15 fik vi bevilget 14.000 kr. af Klimapuljen i Gribskov Kommune. Pengene blev brugt til annonce i lokalavis, foredragshonorarer til eksterne eller gaver til værterne samt til udarbejdelse af rapport og tryk heraf. I 2016 havde vi kun 5 ture, som blev finansieret af restmidler fra et andet arrangement, i alt ca. 3.500 kr.

EKSEMPLER PÅ TURMÅL

Niels Stokholms biodynamiske gård Thorshøjgård, Vingårde i Ørby og Annisse, Bærhaven i Danstrup, Vandets vej i Gribskov og ud til Arresø, Det økologiske mejeri Øllingegaard, Økologisk supermarked i Bregnerød, Genbrugsstationen i Højelt, Økologisk jordbrug på Fuglebjerggård og ølproduktion hos Det våde Får, Haver til maver på Rabarbergården, Nye vådområder i Gribskov, Vand som drivkraft på Esrum Kloster, Halmhus i Hornbæk. Find links hertil og meget mere i rapporterne på www.friefugle.dk > projekter Kontakt til Klimagruppen i Gribskov Formand Kirsten.Gamst@hotmail.com Tekst og fotos Jens Erik Larsen

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

AMMI STEIN PEDERSEN Fo r b r u g e r g r u p p e Ve s t

Mit hus drukner – i emballage Flere virksomheder sælger emballage – med meget lidt inden i. Efter jul kunne jeg flytte rundt med adskillige chokoladeæsker – gyldne Anton Berg, lilla Bogø Chocolade, Toms i diverse udgaver o.s.v., for ikke at tale om de små bitte glas med marmelade, honning m.m. Kort sagt, i realiteten sælger man emballage!

Coffee to go’ – hvordan kan det i det hele taget være tilladt? Kunne pizzabakker ikke laves af et blødere

– nåh nej, det betyder jo mere emballage. I øvrigt er det blevet moderne at emballere

Principielt mener jeg, at folk skal kvæles i den emballage, de producerer, bl.a. ved at hjemtage varer, der er emballeret vildt overflødigt. Lad os betale bortskaffelse af affald efter vægt, men jeg mødes altid med det argument, at så smides det bare i naturen!

At det så i mit tilfælde er gaver til ”den lille buttede”, gør ikke sagen bedre, og faktisk vil jeg meget hellere have en plade med 70 – 80 % mørk chocolade, og bare en enkelt, tak, hvis det absolut skal være! Så sparer vi også på emballagen! Og hvorfor skal vi dog have creme, tandpasta m.m. i tykke plastiktuber, i en 100 ml tube med camferine var der 12 g til rest, da den blev skåret op, da det ikke var muligt at presse mere ud af den = 1/8 af det købte. For ikke at tale om de spøjse ”flasker”, der sælges remoulade og mayonnaise i, der er da ”reserve” i, der vil noget, når emballagen er ”tom”. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

på de mængder af gavepapir, der er blevet krøllet sammen og smidt ud jul efter jul, man græmmes!

Hvordan er det dog, vi er opdraget? For det er jo det, det drejer sig om. Lær dine børn, fra de er små at man ikke smider noget fra sig i naturen. Det skal bare være en refleks at putte det i lommen eller lægge det i bilen, til man kommer hjem til egen skraldespand.

materiale, så de er til at få i affaldspanden uden at skulle gøres våde først? Vedlæg en pose vand til at fylde i efter tømning

varerne i mere eller mindre fantasifulde former, som det er svært at tømme, med øget madspild til følge. Der kan nævnes utallige eksempler. Tænk endvidere

Hvad ligner det, at det rundt om vore skoler er folk fra Vej- og Parkafdelingen i kommunen, der holder rent der?? Det kunne måske lære vore børn at tænke sig om, hvis de fik til opgave at renholde arealerne, de færdes på til hverdag.

MARIA SKOVBJERG HENRIKSEN Kommunikationskonsulent

Poul Henningsens badehotel I læ bag klitterne ved det brusende Vesterhav findes en skjult skat. Her skabte arkitekten og lysmageren Poul Henningsen et åndehul til alle, der elsker fornemmelsen af blødt sand under fødderne og den salte havbrise mod huden. At besøge Henne Mølle Å Badehotel er som at rejse tilbage i tiden. Bilen forvandles til en tidsmaskine ved lyden af dækkenes rumlen over den kilometerlange stenede grusvej, der fører gæsterne frem til hotellet. Den fredede lyngklædte hede røber intet om hvilket århundrede, man befinder sig i. Her har tiden stået stille utallige generationer tilbage. Ingen sommerhuse, biler eller bademode afslører enden på tidsrejsen, før Henne Mølle Å Badehotel toner frem i horisonten. På den yderste klit med en storslået udsigt over Vesterhavets uendelige vidder, ligger badehotellet midt i Vestkystens barske natur. Tidsrejse Bilen stopper, og tiden er skruet tilbage til 1935, hvor

to københavnske søstre ved navn Othilia og Thekla Thorup købte en grund af Filsø Gods og fik arkitekten Poul Henningsen til at tegne og opføre badehotellet, der både blev et fristed for de glade sommergæster og for PH og hans kulturradikale omgangskreds. Med de to søstre bag roret var der fuldt hus sæson efter sæson. Selv om kalenderen viser 2017, og halmmadrasser og stearinlys er blevet byttet ud med elevationssenge og PH lamper, er datidens ånd og enkelthed stadig til stede på badehotellet. Med direkte adgang til Vesterhavet er Henne Mølle Å Badehotel et af de mest kystnære badehoteller i Danmark, og i klitterne venter naturoplevelser og dyreliv, man ikke finder andre steder. I området omkring hotellet er der også adgang til fx vandland, 18-hullers golfbane, keramikværksted, ravsliberi, gallerier, museer, Naturpark Vesterhavet og meget mere.

Ungt værtspar Besøger man hotellet i dag, er det værtsparret Casper og Annemette Rosendahl, der har været på hotellet de sidste 7 år, som byder velkommen til gæsterne. - Selv om jeg er opvokset i Vestjylland, anede jeg ikke, at der fandtes et hotel herude, før jeg som 20-årig blev ansat her som nyudlært kok, fortæller Casper Rosendahl. Jeg faldt hurtigt for den hyggelige og intime stemning, og da jeg efter tre måneder fik tilbudt at blive hotelleder, besluttede Annemette og jeg at takke ja. Det har parret, der altid har drømt om at få deres eget sted, ikke fortrudt. Men at det skulle gå så hurtigt, havde de ikke regnet med. Annemette Rosendahl er uddannet tjener, og for dem begge er hotellet deres andet hjem. Det samme gælder for deres 5-årige datter Laura. De betragter hotellets ansatte som deres familie, og den uformelle familiære stemning smitter også af

på mange af gæsterne, der vender tilbage år efter år. Vestkystens perle dengang og nu Det er næsten umuligt ikke at lade sig fascinere af Henne Mølle Å Badehotels enkle charme og mageløse beliggenhed. Ikke mindst fordi hotellet gennem flere år er blevet nænsomt renoveret med øje for PHs originale funktionalistiske stil. Hotellet blev efter Frie Funktionærers overtagelse forvandlet fra udslidt pensionat til et førsteklasses badehotel, som både rummer datidens charme og nutidens standarder. Stedets ånd blev genskabt, selvom det på et tidspunkt kun var murene, der stod tilbage i værelsesfløjen. Med respekt for PHs arkitektoniske streg er hotellet blevet restaureret, om- og tilbygget, så Henne Mølle Å Badehotel i dag kan tilbyde gæsterne alle moderne bekvemmeligheder midt i naturen. I hovedbygningen er opsat PH lamper designet specielt til badehotellet.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

Restauranten lyses op af arkitekten Poul Henningsens kendte lamper, men ned fra loftet hænger også det gamle vognhjul med stearinlys, der har hængt på stedet siden åbningen i 1936. Dengang var det traditionen, at gæsterne tog et lys med, når de gik mod deres værelse i de mørke aftentimer. Næste morgen blev lysene sat tilbage på hjulet igen.

Naturen ved Henne Mølle Å indbyder til mange dejlige oplevelser. Lange gåture, solbadning i klitterne, hovedspring i de blå bølger, fiskeri eller vandpjaskeri i det rolige vand ved åens udløb. Her er aktiviteter for enhver smag uanset årstid.

De hvidmalede borde og stole i restauranten er ligeledes designet til hotellet af PH og giver rummet en særlig intimitet og sommerlig stemning, når middagen skal indtages. Her er maden mindst lige så enkel, smagfuld og betagende som hotellet med dets unikke beliggenhed. Økologisk guld Nøjagtig som grundtanken var, da hotellet blev bygget, er der stadig fokus på det rene og enkle. Både i gastronomien og i hotellets indretning. Fx er det helt bevidst, at der ikke er TV på hotellets 22 værelser: - Vil man se TV, må man gå op i TV-stuen og komme de andre feriegæster ved, fortæller Casper Rosendahl. Økologi og lokale råvarer er også prioriteret højt hos Casper Rosendahl, der håber på, at maden på sigt kan blive 100 % økologisk. Faktisk er over 90 % af menuen på stedet økologisk, G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

Hotellets værtspar Annemette og Casper Rosendahl var glade, da de i foråret 2017 modtog Fødevarestyrelsens guldmærke i økologi som det første badehotel i Danmark. Mærket betyder at over 90 procent af menuen på Henne Mølle Å Badehotel er økologisk.

og derfor fik køkkenet i foråret 2017 Fødevarestyrelsens guldmærke som det første på et badehotel nogensinde. Når gæsterne kommer til Henne Mølle Å, så er det naturen og roen, der er det største trækplaster. På badehotellet bliver der værnet om stedets sjæl og historie, og det fortsætter helt sikkert så længe parret bestyrer hotellet. - Det er ikke af pligt, vi arbejder her. Det er vores hobby og vores liv, og vi er glade, så

længe vores gæster er glade, siger Annemette Rosendahl. Hotellet er klart et besøg værd for alle, der værdsætter en kulinarisk oplevelse, arkitektur og storslået natur. Historien bag hotellet: I 1934 forelskede københavnske Othilia Thorup sig på en ferie i området med den smukke natur. Hun og søsteren Thekla besluttede at opføre et badehotel i området, og de bad Theklas ven, multikunstneren og arkitekten

Poul Henningsen (PH), om at tegne hotellet. Badehotellet blev indviet i 1936 og blev i familien frem til 1987, hvor fagforeningen Frie Funktionærer købte stedet og moderniserede det med respekt for den oprindelige atmosfære og arkitektur. Henne Mølle Å Badehotel er åbent for alle, men Frie Funktionærers medlemmer får en særlig rabat. Fakta om Henne Mølle Å Badehotel En nat på Henne Mølle Å Badehotel koster i højsæsonen 1.590 kr. i dobbeltværelse. For en miniferie 4 dage i højsæsonen med 1/2 pension er prisen 2.950 kr. pr. person i dobbeltværelse. Badehotellet tilbyder også andre typer ophold, fx romantisk weekend eller golfophold. Læs mere om hotellet eller book et ophold på hennemoelleaa.dk.

MARTIN ISHØY Sognepræst i Sankt Jørgensbjerg , Roskilde og miljøteolog

Plant Håb 2017 er reformationsjubilæum. Det er også 100 året for Danmarks afhændelse af vores vestindiske kolonier; blandet andet efter ca. 130 års slavehandel. Historien er altid tvetydig. Reformationen har haft særdeles omfattende betydning for Danmark og danskerne, og de lærde (og halvlærde) diskuterer indlysende goder og slemme skyggesider på livet løs. Men vi skal klappe os selv på skulderen, vi skal tælle vores velsignelser, og det må vi gerne gøre på en intelligent måde. En måde hvorpå en del kirker i Danmark, folkekirker og andre, fejrer reformationsjubilæet, er ved at ”plante håb”.

At plante håb er en måde at tænke globalt og handle lokalt. Helt konkret handler det om, at kirker og andre en gang i løbet af året planter et par æbletræer på deres jord (eller hvad man nu har plads til), og fejrer det efter bedste evne og eget valg. Man gør det måske med et

planter projektet håb de steder herhjemme, som i mange år nu vil have deres håbstræer stående som en vedvarende erindring om håbets dybeste kilder.

Borgmester, biskop og minister planter træer. Foto: Michael Rønne Rasmussen

spisearrangement, måske med æblepresning, måske med gudstjenestefejring eller på andre fantasifulde måder. Ved samme lejlighed samler man penge ind, som doneres til skovrejsning i Cambodia eller Myanmar, afhængigt af om man sender pengene til Folkekirkens Nødhjælp eller Danmission, som begge arbejder med

problematikken sammen med lokale samarbejdspartnere i de to lande. Som sagt: der skabes sammenhæng mellem lokalt og globalt. Men hvad har det med håb at gøre? Meget oplagt skaber projektet håb for de hårdt ramte befolkningsgrupper i Sydøstasien, som får hjælp i deres kamp. Men på et andet plan

Hvad er det for nogle? Håbets dybeste kilder er ikke positive prognoser. Det er ikke pressemeddelelser om, at det hele ser vældig godt ud. Den slags er også vigtigt, ikke mindst i en verden der er styret af politisk opportunisme. Men håbets dybeste kilder er noget helt andet, det er noget eksistentielt, som så længe tilbage, som vi kan se i menneskehedens historie, har givet mennesker styrke og mod til at leve og overleve mod alle odds, i stenalderen som i det 21. århundrede. Det er det trodsige håb, der ikke lader sig kue af modsigelser. Paradoksalt nok er dette håb blevet kaldt irrationelt. Men uden det var menneskeheden bukket under. For et troende menneske er dette håb en af Guds allerstærkeste G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

"Mange Bække Små" på Stændertorvet i Roskilde. Foto: Martin Ishøy

velsignelser. I kristen mund lyder det på én måde, i buddhistisk mund på en anden, og i munden på den forhistoriske soldyrker eller frugtbarhedsdyrker har det lydt helt anderledes. I bibelen er dette håb meget naturligt et centralt motiv. Det hebræiske folk, den israelitiske befolkningsgruppe, hvis størrelse ingen kender, har levet i konstant frygt for de stærke militærmagter mod nord og syd, samtidig med at naturens luner har været en evig trussel. Stærkt symbolsk står den hårdt prøvede patriark Abraham som forbilledet på håb. Med apostlen Paulus udtryk havde han ”håb imod håb”. Han var fuld af håb, hvor håbløst det end så ud. Dette håb er en central del af den reformatoriske arv, som fejres i år. Reformatoren Martin Luther var en kompromisløs mand på godt og ondt, men noget af det gode var hans insisteren på G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

dette ubetingede håb – og det er det, som er den gode fortælling bag ”Plant Håb kampagnen”. Ligesom de fleste mennesker i sin samtid, levede Martin Luther i frygt for Dommedagen. Nogle mener, at hans frisættende, reformatoriske opdagelse var et svar på netop denne frygt. Under alle omstændigheder fortæller anekdoten, at han engang senere blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han fik at vide, at Jorden ville gå under i morgen. Dertil svarede han: at så ville han plante et æbletræ! På den måde bliver æbletræet et stærkt symbol på håb. Det håbefulde æbletræ er er en beslutsom afvisning af den lammende frygt for verdens undergang. Nogle ville sige, at det er en lodret langefinger til alt det, der vil hindre os i at kæmpe for en bæredygtig fremtid. Luther havde sine middelalderlige forestillinger om dommedag. Vi rammes

af realistiske vurderinger og skræmmende fremskrivninger af klodens tilstand. I skrivende stund oplever Afrika en af de værste sultkatastrofer nogen sinde. Regn forårsager ekstreme ødelæggelser i Peru. Klimaforandringerne løber løbsk, mens impotensen vokser i de internationale klimaforhandlinger. Under reformationskampen forbød Luthers modstandere hans bøger og krævede dem brændt. I USA har de ansatte i energiministeriet nu fået forbud mod at bruge udtrykkene "klimaforandring", "udledningsreduktion" og "Parisaftale". Behovet for håb imod håb er så stort i dag som nogensinde. Derfor har Grøn Kirke skabt kampagnen ”Plant Håb”. Vi tror, at alle mennesker har brug for daglig erindring om det ubetingede håb, der giver styrke og mod til at kæmpe den gode kamp. Æbletræerne er sådan en daglig erindring.

Billederne til denne artikel er med to dages mellemrum taget på det centrale ”Stændertorvet” i Roskilde. Sidste mandag i marts stod biskop Peter Fischer-Møller i spidsen for en plantning af håbstræer med kultur- og kirkeminister Mette Bock og borgmester Joy Mogensen. I mange år vil æbletræerne minde forbipasserende på torvet om det ukuelige håb. Lørdagen før tog Grøn Kirke og Roskilde Stifts grønne stiftsudvalg del i ”Mange Bække Små” i den pavillon, som Roskilde Kommune og Affaldsimperiet i to uger havde stående på torvet med indslag fra en lang række aktører, der alle knokler for en mere bæredygtig fremtid. Vi fortalte om "Plant Håb", mens børnene kunne lave og male "træ-æbler" til pynt. Læs om Grøn Kirke: www.gronkirke.dk

EIVIND SØNDERBORG JOHANSEN Journalist

Café Kosmos:

Fra rullende gadekøkken til vegansk café i gågaden

Er odenseanerne klar til veganer-mad? Det prøvede ØKOllektivet af på festivaler i den fynske hovedstad, inden de for nylig åbnede Cafe Kosmos og konstaterede, at fynske munde i den grad var modne til at droppe kød og animalsk fedt til fordel for måltider baseret på friske råvarer og ideen om bæredygtighed.

I to år kørte medlemmerne af ØKOllektivet rundt til festivaler i Odense med deres mobile veganer-køkken. Nu har de fem initiativtagere til det rullende spisested med street-food fået fast adresse med tag over hovedet samt borde og stole i hyggelige lokaler

i Odense centrum. Den 21. marts i år åbnede de Café Kosmos med vegansk mad fremstillet af lokale, økologiske råvarer og med bæredygtighed som centralt omdrejningspunkt. - Vi har fra starten af drømt om at åbne en vegansk restaurant, men brugte i to år det rullende køkken til at teste, om der var et marked for veganer-mad i Odense. Det var der, blev vi overbevist om, for vi har ikke selv været nødt til at være opsøgende eller bruge kræfter på markedsføring. Vi fik nemlig hurtigt en del henvendelser fra festival-arrangører, der

efterspurgte vores køkken, siger Helle Vølund Spange. Hun driver Café Kosmos sammen med Henrik Camillo Halle, Jamie Gregson, Mie Rosenkilde og Theis Steensen. (Sidstnævnte er dog ikke med i den daglige drift endnu, da han er et halvt år i Canada for at arbejde på en raw food-restaurant). Stor efterspørgsel fra dag ét Cafeen har siden åbningen i marts været særdeles velbesøgt. Langt mere end de fem ejere på forhånd havde turdet håbe på. For at følge med efterspørgslen skal der derfor knokles med

at forberede og fremstille store mængder veganske burgere i forskellige varianter, raw pasta-salater, wraps, ovnstegte kartofler, kager og dagens ret. - Det er folk i alle aldre, der besøger cafeen. Og ikke nødvendigvis kun veganerne, men mennesker, der sætter pris på et måltid lavet af friske råvarer eller på en god kop kaffe serveret i hyggelige, børnevenlige omgivelser. Også kunder med fx laktoseallergi er glade for at have fået et sted, hvor de kan få serveret mad, de kan tåle at indtage, lyder meldingen fra medlemmerne af ØKOllektivet. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

Lange arbejdstider er prisen for succes Cafeens succes har en pris for ejerne i form af lange arbejdstider på 70-75 timer om ugen.

De møder ind ved ottetiden for at slå boller op, bage kager, snitte kål og gøre alle råvarer klar til kunderne bliver lukket ind fra kl. 11. Alt, hvad der bliver serveret i cafeen, er bygget op fra bunden. Det tager ekstra tid og er med til at forlænge arbejdstiden yderligere. Men det betyder ikke, at Kosmosfolkene af den grund vil gå på kompromis med kvaliteten, for som Henrik Camillo Halle udtrykker det: G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

- Vi har gejsten og hinanden. Vi fungerer godt sammen som et kooperativ uden en chef. Han suppleres af Mie Rosenkilde: - Vi er fuldstændig overvældede over, hvor fantastisk godt folk har taget imod os. De er søde og glade for at komme her, men, påpeger hun, vi kunne ikke have gjort det uden opbakning fra vores netværk. Tiden er til veganer-mad De fire caféejere har flere bud på, hvorfor vegansk mad, produceret bæredygtigt af lokale, økologiske råvarer, hitter lige nu.

- Fok har erkendt, at vi har klimakrise, og at det har konsekvenser for klimaet, hvordan vi lever vores liv, siger Jamie Gregson. Andre forklaringer fra de fire er, at en etisk stillingtagen til dyrevelfærd får flere og flere til at fravælge kød, mens nogle undlader at indtage animalske produkter af hensyn til deres helbred. Endelig hører det med i billedet, at veganske fødevarer er blevet mere tilgængelige og kendskabet til dem udbredt af fx bloggere på nettet.

Kort om Kosmos Cafe Kosmos Vegan & Organic er en vegansk restaurant drevet af anpartsselskabet ØKOllektivet med fem ejere. Stedet har 23 siddepladser indendørs og 25 udendørs. Cafeen sælger også takeaway. Åbningstider tirsdag til fredag: 11-19 og lørdag: 11-16. Lukket søndag og mandag. Adressen er Lottrups Gård 1, 5000 Odense C. Tlf. 25 11 31 23

MARK RASMUSSEN Direktør og medejer

GreenSpeak - meget mere end

Hvor mange teleselskaber i Danmark giver hele overskuddet til gode formål? Laver podcasts og arrangerer gratis messer om bæredygtighed? Og afholder stand up-aftener, hvor alle pengene går til hjemløse?

Nok ikke mange. Men det gør GreenSpeak - Danmarks velgørende teleselskab. Her er idéen nemlig, at virksomheder er nødt til at tage et socialt ansvar, hvis vi skal løse de udfordringer, vi som mennesker, samfund og samlet menneskehed står overfor. Mere af det samme duer ikke længere. Vi er nødt til at gå nye, bedre og mere grønne veje.

Derfor går GreenSpeak foran med en ny opskrift, der beviser, at virksomheder kan og bør gøre tingene anderledes, og få noget ganske almindeligt som

f.eks. mobiltelefoni til at gøre gavn og blive positivt for verden. Og så er det ikke engang dyrere end de andre selskaber. Den eneste forskel er, at overskuddet doneres til gode formål, og ikke bruges på tv-reklamer og rige aktionærer, der har rigeligt i forvejen. Det er endda kunderne selv, der bestemmer fordelingen af pengene blandt 17 forskellige støtteprojekter, der bl.a. tæller Verdens Skove, Økologisk Landsforening, Læger Uden Grænser og Projekt Hjemløs. Opskriften For at sikre, at så mange penge som muligt bliver givet videre til de gode formål, har GreenSpeak lønloft og lige løn til alle i virksomheden. Det betyder, at ingen, ikke engang de fire ejere, kan tjene mere end 30.000kr i løn om måneden før skat. Når

man skifter sit nummer til GreenSpeak, bestemmer man med det samme, hvem GreenSpeak skal donere de første 100 kr. til.

To gange om året er der så afstemning om fordelingen af det løbende overskud. Her fordeles pengene procentvis, så alle kunders stemmer tæller lige meget, og alle støtteprojekter, der får stemmer, får en tilsvarende del af overskuddet. Som kunde i GreenSpeak er det altså 100 % op til dig, hvor og hvordan dine penge skal gøre gavn. Så bliver det ikke meget nemmere at gøre en positiv forskel i verden. Og det er netop dét, der er tanken bag. Idéen Det er umuligt at få hele menneskeheden til at ændre vaner fra den ene dag til den anden. Men vi kan sørge for, at de ting, vi

bruger, kan sætte et positivt aftryk på vores omgivelser, i stedet for et neutralt, eller i værste fald, negativt aftryk. Derfor er idéen at tage noget som (næsten) alle bruger, og gøre det til noget positivt, der er med til at skabe den forandring, vi gerne vil se. Og det kan alle nu være med til, hvis de vælger at bruge GreenSpeak som teleselskab. Idéen om at få almindelige ting til at gøre gavn kom oprindeligt i kølvandet på finanskrisen i 2008, hvor det blev tydeligt, at vi er nødt til at have nye briller på, hvis vi skal løse tidens udfordringer. At det starter med et teleselskab er fordi det netop er noget, som næsten alle bruger. Men det slutter bestemt ikke her, for GreenSpeak både ér og vil fortsat være meget mere end et teleselskab. Det gør vi bl.a. med den G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

et teleselskab nye podcast, Grøn Snak, der startede i marts og handler om bæredygtighed i alle tænkelige og utænkelige afskygninger.

Grøn Messe Vi afholdt også en gratis non-profit messe, GRØN KBH 2017, den 10.-11. juni i Remisen på Østerbro. Her deltog mere end 40 forskellige virksomheder, der på hver deres måde tager et socialt og bæredygtigt ansvar, og forsøger at gøre en positiv forskel i verden. Og i december sidste år lavede vi et stand up-arrangement, Stand up for the Homeless, hvor alle pengene gik ubeskåret til Projekt Hjemløs. Alt sammen bare fordi det giver mening. Podcasten er lavet fordi vi føler, der mangler fokus på den bæredygtige omstilling i de traditionelle medier, og messen er for at vise hvor G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

mange forskellige aspekter af vores dagligdag, vi rent faktisk kan gøre mere bæredygtige, og vise hvor langt vi egentlig er nået indenfor mange forskellige områder. Stand up for the Homeless var for at gøre den kolde vinter lidt lettere for Københavns hjemløse. Vi prøver i det hele taget at hjælpe, hvor vi kan. Det betyder, at vi i alt har doneret næsten 200.000 kr. til velgørende formål på under to år, og kun med 1800 kunder. Forestil dig, hvor meget godt vi kommer til at gøre, når vi får en større andel af markedet herhjemme. Kun fantasien sætter grænser. Store tanker, små skridt I GreenSpeak er vi fire ejere, der alle er idealister. Vi drømmer ikke om store biler og dyre penthouselejligheder, men om at gøre

verden til et lidt bedre sted og hjælpe med at skubbe tingene i en grønnere og mere bæredygtig retning. Derfor har vi også allerede store planer for andre områder, hvor vi vil arbejde med samme opskrift om at give overskuddet videre. Men det kræver, at vi først får etableret GreenSpeak og kan begynde at leve af det på fuld tid. Vi har valgt ikke at få nogen løn det første stykke tid, så vi har kunnet give så mange penge videre som muligt, men vi glæder os til at kunne dedikere mere tid og flere kræfter til fremtidige projekter, alt sammen med samme fokus: At gøre det lettere for danskerne at bidrage positivt og at gøre almindelige hverdagsting til noget, der giver mere mening end bare profit.

Velgørende teleselskab Formål: At gøre godt i verden Lige løn og lønloft på 30.000 kr. til ansatte Demokratiske afstemninger om overskuddets anvendelse, kunderne bestemmer Åbnede for kunder juni 2015 Kunder i alt pr.27/04-17: 1788 Doneret i alt: 198.102 kr. Kundeservice alle hverdage 8-20: 7212 8616 Hjemmeside: www.greenspeak.dk

TANJA ÆRTEBJERG OMSTILLING DANMARK Omskrevet af Jørgen Martinus

Bæredygtig blomsterbutik Vi var en gruppe københavnere i Omstillingsbevægelsen, som længe havde søgt et samlingssted. Pludselig dukkede der en 125 m2 butikslejlighed op. Fiks og færdig, uden udbetaling. Eneste betingelse: Betale leje og sælge blomster i lokalet mod gaden. Men – blomsterbranchen er en af de mindst bæredygtige. Værre end landbrug, da den jo ikke har noget virkelig vigtigt formål, og lige så slem som modeindustrien. Kunne vi stå model til det?! Vi gjorde op med os selv, at da alt skal ændres overalt, så måtte vi vise, at det kan gøres med blomster. Så oprettede vi en forening med formålet at drive blomstersalg, og den 1. december 2015 åbnede den første bæredygtige blomsterbutik i Danmark, ja måske i Verden. Skepsis til start I begyndelsen rystede vores leverandører på hovedet og mente, at vi ville opgive ævred, inden der var gået to måneder. Det gjorde vi ikke. Nu er vi derimod

transporteres fra hele verden til auktionerne, selv dem, der er dyrket i Danmark, og mange af dem købes af danske supermarkeder, så de ’just in time’ kommer tilbage til Danmark for at blive solgt. Det er kvalificeret knald i låget!

de danske producenters kæledægger. Vi har defineret bæredygtige blomster som DANSKE blomster, dyrket så lokalt som muligt. Når vi reducerer transport, sparer vi meget CO2. Floraturisme De fleste blomster rejser mere i deres korte levetid end vi gør på et år. Roser, liljer og de fleste andre

snitblomster, som sælges i Europa, dyrkes i Afrika eller Latinamerika, bliver fløjet til de store auktioner i Holland, og så går turen med lastbil til Danmark og andre omliggende lande. Nogle snitblomster dyrkes i opvarmede væksthuse i Holland eller andre steder i Europa, ligesom de fleste forbinder tulipaner med Holland. Potteplanter

Farlige arbejdsforhold og miljøforringelse’ De betingelser blomsterne produceres under (f. eks. i Afrika) er kritisable. De dyrkes i store plasttunneler og bliver sprøjtet med pesticider, der er forbudte de fleste andre steder i verden. Der er ingen lovgivning eller myndighedskontrol. Arbejdstøj og åndedrætsværn er ukendte begreber. Ofte bliver arbejdere syge efter kun få uger. Så bliver de fyret og nye ansat. Det tilgængelige vand bliver ofte brugt helt op, og når der hverken er vand eller ansatte, bliver produktionsanlægget pakket sammen og flyttet til en ny placering. Den gamle efterlades forurenet og tømt for ressourcer. Jeg har været i kontakt med blomster fra denne proG R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

duktionsform i 20 år, og har tit haft udslet eller andre uforklarlige allergiske reaktioner. Det er ikke underligt, når man får at vide, hvilke stoffer planterne er behandlet med, når de kommer til blomsterforretningen og skal håndteres mindst to gange. Det var grunden til, at jeg holdt op med at være blomsterhandler, men med det nye forretningskoncept … er der ingen gener. Lokalt er trend Andre blomsterhandlere er begyndt at følge vores eksempel. De køber og annoncerer med, at det er danske blomster, de sælger. Flere blomsterhandlere – endda svenskere – har kontaktet os for at lære mere. Vi er villige til at dele viden. Måske kan vi skabe en forening for bæredygtige blomsterhandlere, der kan organisere storindkøb af indpakningspapir, nedbrydeligt cellofan og økologisk gødning. Vi samler lerpotter,

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

vaser og lignende fra genbrugsstationer, kunder, familie og marskandisere hellere end at købe dem ny. Det og de lave priser synes kunderne godt om. Småt er godt Kort transport er vores hovedmål. Derefter hvor meget energi der går til dyrkningen af planterne. Små producenter har gamle væksthuse, ofte fra deres bedsteforældres tid og de bliver stadig opvarmet med olie- eller gasfyr. De større og mere moderne benytter billigere vindmøllestrøm til nattakst. Vi ønsker at købe fra små lokale gartnere og håber, at de på den måde får råd til at investere i bedre energiløsninger. De er meget interesserede i at lære om permakultur, kompost og økologisk dyrkning. De kan se, at der eksisterer et marked og vil gerne have del i det.

Alle produktionsgartnerier bekæmper skadeinsekter med rovmider. Kun få pesticider er tilladt, især ved dyrkning af krydderurter og grøntsager. De fleste benytter fossilbaseret kunstgødning. En fortalte, at han dyrkede efter økologiske principper. Vi var glade og spurgte, om han havde brug for nogle af vores grønne rester til kompost. Han svarede nej, for han havde kompost fra de sidste 20 år, som endnu ikke var brugt. Hvordan gødede han så sine planter? Med kunstgødning selvfølgelig var svaret. Det var ikke morsomt at fortælle ham, at det ikke er økologi. Andre blomsterkilder Vi får økologisk dyrkede blomster fra et par enkelte gartnere, især krydderurter. Om vinteren er der ingen. Løsningen er at købe blomster i potter og selv skære dem af. Det er meget bæredygtigt. Blomsterne holder længere og duften

ditto, når blomsten ikke har rejst og er blevet stresset i dage eller uger. Alle planter, som kan overvintre på friland, sætter vi ud til et nyt liv i frihed, og så kan vi vende tilbage for at snitte af dem igen senere. Sommeren igennem samlede vi vilde blomster i vejkanter og fra tomter i byen. Kunderne syntes godt om blomsternes naturlige udseende. Det var gratis, vi fik motion og støttede ikke blomsterindustriens uvaner. Vi lod nogle blomster stå, så der var noget tilbage til bierne og så planterne kunne formere sig, og vi selv kunne plukke næste år. Recirkulation Vi er ressourcebevidste. Det vand, som har stået i vaserne, vander vi potteplanterne med. Alt organisk materiale bliver samlet og komposteret i byhaver eller private haver. Bøjler og tråd til buket-

binding er lavet af palmeblade og komposteres. Indpakningspapir sorteres til genanvendelse. Bakkerne, vi modtager planterne i, samt potter og spande returnerer vi til leverandørerne. Vi undgår så vidt muligt plast samt andre unaturlige og unødvendige materialer. De fleste blomsterhandlere har et mærkat med navn og kontaktinfo. Vi bruger et ’Red Planeten’- mærke. Blomster er midlet – ikke målet Nok om butiksdrift. Det virkelige succeskriterium er, hvor mange og hvor forskellige mennesker, vi får fat i. Ethvert salg i butikken er selvfølgelig et bidrag til omstilling og bæredygtighed. Vi siger imidlertid gerne, at det er vores lokkemiddel. De vigtige ting sker i baglokalet. Butikken er adgangen til personer, som ikke kunne forestille sig at ændre livsstil. Folk fra gaden!

Hr. og fru ‘Klimaændringer-for indviklet’ opdager, at det ikke er så ringe eller vanskeligt, at købe noget som ikke ødelægger miljøet. De lytter. De går fra butikken med en fortælling, som bliver samtaleemne med modtageren af blomsterne eller gæsterne eller familien, som nyder synet af dem. Blomsterne er vores ambassadører. Bæredygtigt fællesskab Vores vigtigste mål er at skabe fællesskab. Vi inviterer til møder, der ofte indledes med fællesspisning af mad, der er reddet fra containere bag det lokale supermarked. Måske ser en tomat i æsken mærkelig ud, eller en øl af 24 i pakken er gået i stykker, men resten er i orden. At spise sammen er en virksom måde at skabe samhørighed på. Og hvem siger nej til et gratis måltid?

Vi har holdt møder i baglokalet om byhaver, selvforsyning i byen, spiredage, frø- og stiklingebytte, permakultur, blomsterbinding, ikke-voldelig kommunikation, bytteringe og lokal valuta. Vi har lånt stedet ud, de fleste gange gratis. Vi har tit ladet døren været ulåst, hvis der ikke kunne komme nogen og åbne butikken eller for at spare en nøgle. Og det på Blegdamsvej i København. Fortovsudstillingen er til høflig selvbetjening, når butikken er lukket. Ligesom bær- og frugtsalg på landet. Betaling med mobil app. Ingenting er blevet væk. Forbipasserende standser og forundres. De taler om det, kommer tilbage og taler med os, glade for at det virker. Nu er det desværre slut. Lejemålet blev opsagt den 1. maj i år. Ejeren ændrer butikken til en almindelig

lejlighed. Det har været en god øvelse. Det vi først så som en udfordring – at handle blomster – blev et samlingspunkt. Hænder – hoved – hjerte-samarbejdet gjorde det. At være kreativ og praktisk sammen med andre er grænseoverskridende. Gør jer ingen bekymringer! Vi fortsætter et andet sted. Vi har været 15 aktive, der passede butikken plus følgere og så de mange kunder. I ser os måske på de københavnske gader med en salgsvogn til sommer. Omstillingsbevægelsen opstod i England for en halv snes år siden. Læs artikel i Grøn Hverdag nr. 2, 2010 side 12-15. Omstilling Danmark findes på: https://da-dk.facebook. com/omstillingdanmark/

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

TINA KAYSEN CSR-konsulent

Europas grønneste Lidl i Valby I 2015 åbnede Lidl Europas Grønneste Dagligvarebutik. Den ligger på Sjælør Boulevard i Københavns sydvestkvarter og som den første dagligvarebutik i Europa, modtog butikken den anerkendte og eftertragtede LEED Platinumcertificering på baggrund af en lang række miljøtiltag. Miljøvenlige løsninger Alt i Lidls butik, lige fra mursten og belysning til indkøbsposer og parkeringsplads, er tænkt ud fra ønsket om at skabe den mest miljørigtige og bæredygtige butik som muligt. Det betyder blandt andet, at butikken udelukkende forsynes med energi fra vedvarende energikilder. Flere af de miljøtiltagene er faktisk en god forretning. Det betaler sig at minimere strømforbruget, producere strøm på taget og genanvende regnvand. I de to år butikken har været i drift, har vi registreret data, så vi med udgangspunkt i dem kan udvikle de bedste løsninger til vores kommende butikker. Tiltagene omfatter: • Komplet oprensning af byggegrunden før opførelse af ny butik • Brug af bæredygtige byggematerialer, hvor det G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

nemmere for kunderne at leve miljøvenligt. Derfor er der ladestandere til el-biler og el-cykler på p-pladsen og infoskærme i butikken, som oplyser om bustider. Hensigten er, at tiltagene skal give flere lyst at vælge cykel, bus eller el-bil, når de køber ind.

har været muligt fx. mursten produceret af genbrugsmaterialer fra Flyvestation Værløse • Brug af automatiseret belysning (tænd/sluk) og strømbesparende LED-lys • Låg på alle frost- og kødbokse samt plastrullegardiner på kølemontrer for at minimere energiforbruget • Genvinding af overskudsvarmen fra kølemontrer samt jordvarme til opvarmning af butikkens lokaler • 285 m2 strømproducerende solceller på taget • 300 m2 grønt tag, som absorberer regnvand og optager CO2 svarende til 30 træer • Regnvandsopsamling, der bl.a. anvendes til vanding af grønne arealer og toiletskyl • To ladestationer til el-biler og el-cykler på parkeringspladsen samt

god plads til parkering af cykler og ladcykler • Sociale tiltag, herunder etablering af sikker og handicapvenlig sti fra nærliggende boligområde til butikken og 440 m2 fodboldbane til glæde for naboinstitutionens børn • Butikkens varer leveres med egen gaslastbil, som er biogas-certificeret og CO2-neutral • Indkøbsposerne består af mere end 80 % genbrugsmateriale og er mærket med den blå miljøengel Lidl fremmer grønne løsninger Lidls butik på Sjælør Boulevard er et pilotprojekt, hvor Lidl tester nye løsninger og inspirerer andre. Samtidig ønsker Lidl at gøre det

Info om LEED: • LEED står for ‘Leadership in Energy & Environmental Design’ og er et amerikansk byggericertificeringsprogram, som har til formål at fremme grønt byggeri på tværs af kloden. • LEED-certificeringen administreres af det amerikanske Green Building Council og er anerkendt i hele verden som den førende mærkningsordning inden for grønt byggeri. I Danmark er det rådgivningsvirksomheden COWI, som administrerer LEED certificeringen. • LEED Platinumcertificeringen fremhæver best-in-class strategier og tiltag og gives til byggerier, som lever op til de strengeste krav i forhold til genanvendelse, energiforbrug og miljøpåvirkning. Læs mere: www.usgbc.org/leed

JOHANNE MARIE VAN DEN POL Antropolog

Kan man blande sig i andres madspild? Madspildet i danske husholdninger svarer til 12,5 % af den samlede wklimabelastning fra fødevareproduktionen i Danmark. Hvis ikke vi smed mad ud, kunne denne belastning af klimaet altså undgås. Ville du sige noget, hvis du så nogle af dine venner smide stilken fra en broccoli ud? Hvorfor hjælper vi ikke hinanden til at undgå madspild? I forbindelse med mit kandidatspeciale, udførte jeg et 4 måneder langt feltarbejde i nogle husholdninger i København i foråret 2016. Feltarbejdets fokus var på madspild i husholdningerne. I løbet af foråret fandt jeg, at det er en sjældenhed, at vi kommenterer på hinandens madspild. Vi er bange for at fremstå ‘prædikende’ og ‘hellige’.

Madspild i tal Ifølge Miljøministeriet går der på landsplan 700.000 tons mad til spilde om året i Danmark. Af dette tal, står danske husholdninger for et spild af mad på

260.000 tons om året. Udover det umoralske i at smide mad ud samtidig med, at mennesker i andre dele af verden sulter, er madspild også forbundet med negative konsekvenser for vores klima og miljø. Hvordan mindskes madspild? Ifølge flere strategier for reduktion af madspild i de danske husholdninger, ligger ansvaret hos individerne. Dette understreges af de mange råd for, hvordan individet kan mindske sit madspild. Disse råd er eksempelvis: Planlæg mere, køb mindre ind, tilbered kun den mængde mad du kan spise osv. Disse råd henvender sig ofte til individets samvittighed eller pengepung. Flere NGO’er, herunder den mest kendte organisation Stop Spild af Mad, har arbejdet med at sætte fokus på madspild gennem kampagner og arrangementer. Dette arbejde har været med til at reducere madspildet i Danmark betydeligt.

Dog er kampagnerne, som er henvendt til husholdningerne, i høj grad henvendt til individer. Under mit feltarbejde blandt klima- og miljøbevidste københavnere fandt jeg, at selvom man har intentioner om ikke at smide mad ud, er det nemmere sagt end gjort, når hverdagen – og rutinerne forbundet hermed – går sin gang. Hvordan vi mindsker madspild er altså mere nuanceret end det, at vi skal planlægge noget bedre, spare penge og blive mere opmærksomme på madspild. Flere forskere har nævnt politikernes ansvar og fokus på overproduktion, hvilket også er relevante emner. Men hvad der foregår mellem mennesker er ligeledes vigtigt, og det er netop det, denne artikel handler om. Vil ikke virke ‘hellige’ De københavnere jeg lavede feltarbejde hos, går meget op i madspild, og prøver at undgå det. Men i sociale sammenhænge – til middagsselskaber, eller

bare til frokost hos naboen – har de ikke lyst til at blande sig i, hvad andre gør med rester af mad. Vi er bange for at virke ‘hellige’ eller ‘prædikende’. Hvis man blander sig i andres madspild, kan man virke bedrevidende og dermed ‘prædikende’. Det er almen viden, at det bedste er ikke at smide ud, hvormed man kan komme til at virke ‘hellig’, hvis man blander sig og påpeger andres madspild. I den forbindelse kan det altså være nemmere at gå på kompromis med egne principper for at passe ind og dermed ikke få mærkatet ‘hellig’. Det er normalt at tilpasse sig den sociale sammenhæng man befinder sig i, og i den optik giver det mening ikke at have lyst til at blande sig i andres madspild. Men når vi ikke tør blande os i andres madspild, hvordan kan vi så påvirke hinanden til at handle mere klima- og miljøvenligt?

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

‘Hellig’ og dobbeltmoralsk? Mit feltarbejde har vist, at der også er andet på spil end frygten for at blive stemplet som ‘hellig’. Nemlig frygten for at virke dobbeltmoralsk. Her bliver det relevant at se på det fokus, der er på individet. Hvis hele ansvaret er på individet, er det også individets ansvar at gøre alt rigtigt. I en klima- og miljømæssig sammenhæng er dette et stort pres. Netop fordi, det kan være svært at gennemskue, hvad der er det bedste valg – som forbruger i et supermarked eksempelvis. Dette kompliceres yderligere i og med at, hvad der er bedst for klimaet, ikke nødvendigvis er det bedste valg i forhold til miljøet. Pesticider versus fragt Klimaet og miljøet påvirkes forskelligt. Kort sagt påvirkes klimaet af drivhusgasser, og miljøet påvirkes af eksempelvis pesticider. Det mest klimavenlige valg er dermed ikke nødvendigvis det mest miljøvenlige valg.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

Eksempelvis kan økologiske æbler fra New Zealand regnes for at være et godt valg i forhold til miljøet, men et mindre godt valg i forhold til klimaet, da den lange fragt til Danmark har udledt en del CO2. Derimod er ikke-økologiske æbler fra Danmark gode i klimaregnskabet, men mindre gode for miljøet. Det er altså ikke nemt at være klima- og miljøbevidst. Herigennem kan man hurtigt komme til at virke dobbeltmoralsk, hvis man kommenterer på en andens madspild og derefter køber æbler fra New Zealand. Det er derfor nemmere at lade være med at kommentere på andres madspild, så man dermed heller ikke selv skal stå på mål for, og til ansvar for alle ens beslutninger. Det er uoverskueligt for alle At leve så klima- og miljøvenligt som muligt, er som sagt fyldt med valg. Valg som ikke altid er enkle. Udover valget mellem klima og miljø, er der

også uigennemsigtigheden på området. Det kan være svært at gennemskue hvilket produkt i supermarkedet, der er det bedste for enten klimaet eller miljøet.

at snakke om det. Hvis vi sammen lægger vægt på uigennemsigtigheden og det uoverskuelige i alle disse valg, tør vi måske blande os lidt mere i hinandens madspildsvaner.

Et eksempel herpå er tomater. Mange vælger danske tomater i stedet for spanske, for at skåne klimaet for transporten af tomaterne fra Spanien til Danmark. Men danske tomater udleder 11 gange så meget CO2 som de spanske tomater, da de danske tomater bliver produceret i drivhuse, som skal opvarmes, hvilket koster store mængder CO2. Det er altså bedre for klimaet at vælge de spanske tomater. Men da det ikke står på tomaterne – eller andre varer – hvor meget CO2 der er brugt, inden de havner i butikken, kan det være svært for den enkelte forbruger at gennemskue.

Sammen om at leve mere klima- og miljøvenligt Hvis vi får italesat, at ingen kan leve 100 % klima- og miljøvenligt – som vores samfund er bygget op i dag – kan vi hjælpe hinanden til at træffe nogle valg, der kan gøre vores hverdag mere klima- og miljøvenlig.

Vi skal alle sammen træffe disse valg i supermarkederne, og det er uigennemskueligt for alle. Det faktum skal vi lægge vægt på, blandt andet ved

Det årlige madspild på landsplan: 700.000 tons Husholdningers andel af dette madspild: 260.000 tons Nøgletal for mængden af madspild i Danmark er samlet på Stop Spild af Mad's hjemmeside: stopspildafmad.dk/ madspildital.html På Tænketanken CONCITOs hjemmeside findes opgørelser og tal over klimabelastningen af forskellige fødevarer: http://www.concito.dk

DANSK SUPERMARKED

GROUP

Føtex og WeFood Føtex og Wefood, som er Folkekirkens Nødhjælps supermarked for overskudsmad, tager endnu et skridt i kampen mod madspild. Kunderne i føtex kan nu jagte varer, der er overskredet sidste salgsdato, og hver vare udløser en donation til Wefood. I april meldte føtex sammen med det øvrige Dansk Supermarked Group sine madspildstal ud for at skabe opmærksomhed omkring madspild. Dagligvarekæden tager nu næste skridt i kampen mod madspild og udvider et strategisk samarbejde med Wefood. Føtex har været med lige fra begyndelsen, hvor Wefood åbnede det første supermarked i verden for overskudsmad. Jeg synes, det er et meget innovativt skridt til at bekæmpe madspild, og jeg glæder mig til at udvide samarbejdet. Det ligger os meget på sinde i føtex at være med til at finde løsninger på et fælles madspildsproblem, vi har

som samfund, siger føtexdirektør Thor Jørgensen. Det nye initiativ er, at kunderne nu har mulighed for at udløse en donation til Wefood, hvis de finder varer i føtex, der har passeret sidste salgsdag. - Vi vil selvfølgelig allerhelst sælge vores varer. Derfor gennemgår vi hver dag hylderne for varer, der nærmer sig sidste salgsdato og samler dem særlige steder i butikken, hvor kunderne kan købe dem til nedsat pris. Vi har mere end 25.000 forskellige varer i butikken, og selv om vi bruger meget energi på at fjerne datovarer, så vil kunderne ind imellem finde nogle, siger Thor Jørgensen. Føtex-direktøren håber derfor, at kunderne vil tage positivt imod muligheden for at deltage i kampen mod madspild på en ny måde. - Som tak for hjælpen har vi gennem mange år givet kunderne en pose kaffe pr. vare-variant, og det bliver vi ved med. Men samtidig

kan de altså nu være med til at støtte kampen mod madspild ved at udløse en donation på 5 kroner til Wefood pr. funden vare, siger Thor Jørgensen. I Wefood kan man udelukkende købe overskudsmad, som er doneret fra bl.a. føtex. Det er varer, som ingenting fejler, men som enten er blevet produceret i for store mængder, er tæt på udløbsdato eller har en beskadiget emballage. Wefood har indtil videre to butikker i København og en på vej i Aarhus i sensommeren. Bag supermarkedet står Folkekirkens Nødhjælp, der bruger overskuddet fra salget til at bekæmpe sult blandt verdens fattigste. - Vi har åbnet Wefood for at give folk en mulighed for at være med til at løse madspildsproblemet og samtidig hjælpe nogle af de næsten 800 millioner mennesker verden over, der sulter. Når føtex nu giver deres kunder mulighed for at støtte vores arbejde ved at finde datovarer, vil det være med

til at øge opmærksomheden på vores fælles problem med madspild. På den måde får datovarerne en ny funktion, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen. Føtex har i flere år arbejdet fokuseret på at mindske madspildet. I 2014 smed de 97 føtex-butikker i Danmark tilsammen 13.000 ton mad ud, og det er lykkedes at reducere det med næsten en femtedel til 10.500 ton i 2016. Frem mod 2030 vil føtex halvere tallet. - Vores kolleger i samtlige føtex-butikker gør en stor indsats for at undgå datovarer, og vi kigger også på teknologiske løsninger på problemet. Når vi ikke fanger alle varer, der er blevet for gamle, er vi glade for at kunne støtte Wefood med dette nye initiativ - selv om jeg da helst ser, at beløbet bliver mindre og mindre med tiden. Det betyder jo, at vi er lykkedes med at bekæmpe madspildet, siger Thor Jørgensen.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

ØVRIGE KONTAKTPERSONER

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen 40 42 19 39 ilse@friis.mail.dk SORØ & OMEGN Dorte E. Nielsen 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDJYLLAND Fritze Lundstrøm 75 50 86 00 fritze@live.dk

BORNHOLM Ernst Holz Hansen 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk ESBJERG Erik Madsen 75 10 17 06 erik-m@bbsyd.dk FREDERICIA & VEJLE Annemette Bargum 60 62 54 43 annemette.bargum@gmail.com FURESØ Karen Strandesen 31 15 15 57 karen@strandesen.dk GRIBSKOV Kirsten Gamst 48 79 76 50/ 21 43 63 62 kirsten.gamst@hotmail.com GØRLEV Allan Diehl 35 26 24 30

HERLEV Lone Fosdal 44 91 33 86/ 26 25 33 86 lone@fosdal.dk

NORDFYN Mogens Godballe Tlf. 63 85 01 93 mogens@nfhs.dk

HØJE TAASTRUP Knud Anker Iversen 50 12 68 68 mec@mec-ht.dk

RANDERS Rita Nørregaard 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com

KØGE Marianne Mark 29 33 99 78 marianne@detgroennehus.dk

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk

LOLLAND & FALSTER Dion L. Gornitzka 30 22 65 70 mailtildion@gmail.com

SLAGELSE Karen-Lisbet Jacobsen 22 93 18 02 klj@karen-lisbet-jacobsen.dk

LYNGBY-TAARBÆK Henriette S. Kristensen 26 17 50 58 marts2300@hotmail.com

VEJEN Gerda Iversen 20 68 47 20 gerdaiversen@gmail.com

NIVÅ Marianne Birk Olsen Tlf. 40 22 33 27 marianne.birk.olsen@gmail.com

HELSINGØR Aase Hornbæk 48 41 63 41 aasehorn@gmail.com

BESTYRELSEN: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 28 88 02 52, martinusmail@gmail.com Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Tlf. 40 42 19 39, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, kasserer, repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 43 62 06 82, clark@tdcadsl.dk Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 7

Returneres ved varig adresseændring

Maskinel Magasinpost

AFSENDER: GRØN HVERDAG, BISPEBJERG BAKKE 8, 2400 KØBENHAVN NV

ID-nr. 47416

BESØG PÅ GODSET KNUTHENLUND

Søndag den 13. august arrangerer

Retur i Roskilde ca. kl. 19, København

Grøn Hverdag bustur til det økologi-

ca. kl. 19.45.

ske og snart biodynamiske landbrug,

Kortere ophold undervejs.

gårdmejeri og -mølleri Knuthenlund

Pris kr. 350.

på det nordvestlige Lolland.

Gratis for medlemmer

Ejeren Susanne Hovmand-Simonsen

af Grøn Hverdag.

viser rundt.

Se også www.gronhverdag.dk.

Afgang København, Bispebjerg

Tilmelding og

Bakke 8 ved sekretariatet kl. 10.00.

nærmere information:

Afgang Roskilde, P-plads syd

mail@gronhverdag.dk eller

for jernbanestationen kl. 10.45.

tlf. 3315 3345 senest 31. juli.

gronhverdag.dk

Bestil via hjemmeside eller mail@gronhverdag.dk : No rway

Sw eden Denmark

Neth.

Ge rm an y

Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade

250 kr. 200 kr. 500 kr. 1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 0000 618209 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer) STØTTEBELØB modtages med glæde på samme konti GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk