GH2 2015

grøn hverdag NR. 2 – JULI 2015

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

LAND PROJEKTET SUND BYGGEKULTUR VILDLEDNING AF FORBRUGERNE ØKOLOGISKE LINEMUSLINGER BUSTUR TIL DET GRØNNE BERLIN DET RØDE Ø OG ØKOCAMPEN FØDEVARELOVGIVNING FOR USMIDIG KNUTHENLUND SOM BIODIVERSITETSGÅRD

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

www.gronhverdag.dk

Tjener dine penge noget formål?

Måden du bruger dine penge på, samt den måde dit pengeinstitut videreudlåner penge på, former vort samfund.

Ved indskud på en rentefri indlånskonto i Regnbueafdelingen støtter du muligheden for, at der kan ydes grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale formål.

Dit valg!

UBEHANDLET

M/LANOLIN

REN ULD

Se mere om Regnbuekassen på www.ajak.dk/produkt_rentefri Du finder os i Slagelse, Thisted, Morsø, Brenderup og senest i København.

Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 612 612 23 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

Får I jeres budskab ud til de grønne forbrugere? rdag grøn hve

grøn hverdag

5

J 201

NR.

1 – MA

NR. 2 – JULI 2015

G

RDA

ET AF

LAN

EN

ON

ATI

NIS

RGA

DSO

N HVE

UDGIVE

T AF LANDSO

GRØ

RGANIS

ATIONE

N GRØN HVERDA

G

GIV

UD

Freelance Projek tledelse l Dtp l Graf isk Produk tion

milleogco.dk

N o r w a y

LAND PROJEKT

ET

YGTIGE

BÆRED

DENS

FREMTI

G AF

GENBRU

TEKSTIL

ÆRKE

E Ø–M

DET RØD

SUND BYGGEK

ULTUR

LAN

DET KKEVAN FIBRE

VILDLEDNING

I DRI

EGIFTE

SPRØJT

DBRUG

FYLDER

ØKOLOGISKE

25 ÅR ÆRK”

FTV LIN ISK KRA BIOLOG ES - “ET VERDEN TREDJE AF DEN E BER

LOGISK

DET ØKO

VI KAN

LÆRE

GERNE

DET GRØNNE

DET RØDE Ø

OG ØKOCAM

KNUTHENLUND

Denmark

BERLIN

PEN

FØDEVARELOVG

CULOID

FILI AZOLLA

AF FORBRU

LINEMUSLINGER

BUSTUR TIL

IVNING FOR

USMIDIG RSITETSGÅRD

DIN

G SK nhverda gro

LIN

ND

HA

G

DLIN

AN FORV ABER g.dk

www.

S w

SOM BIODIVE

TIK:

INDS R BYNATU I BYEN ERSITET BIODIV

DIN HAN DLING SKAB ER

www.gronh

FORVAND

verdag.dk

LING

Bliv annoncør i Grøn Hverdag Neth.

Neth Ne th..

Germany

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Att: Jørgen Martinus – Telefon 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk N o r w a y

2

Efterlysning: Findes der i vores medlemsskare en person, som for gode ord og et par flasker kunne tænke sig at bidrage til bladet med små sjove tegninger?

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

B 2015 A K S S M E L D E GAVEM les kab tilde edlemss gavem Dette

XXXX XXXXX XXXXX

xxx i 1993 artede erdag st jder bredt Hv øn be Gr . Den ar r bladet tionen Familier give rganisa Landso vnet Grønne adfærd og ud et. na gtige e om år under bæredy 4 gang for den øn Hverdag Gr xxxxxx

xxxxxx

LING

AND

RV ER FO

AB G SK

DLIN

verdag.dk www.gronh

HAN DIN

w a y N o r

d e n S w e

Denmark

Germ

any

Neth.

w a y N o r

Bestil via hjemmeside eller mail@gronhverdag.dk: Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr.

87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer) STØTTEBELØB modtages med glæde på samme konti

KÆRE MEDLEM / ABONNENT Har du endnu ikke betalt for 2015, så skynd dig venligst.

Er du i tvivl, spørg sekretariatet.

Giv Grøn Hverdag en skattefri gave!

Skattereglerne gør gavebidrag op til 15.000 kr. fradragsberettigede, hvis gavegiver oplyser sit cpr-nummer til foreningen. Grøn Hverdag indberetter så navn og nummer til SKAT. Desuden skal mindst 100 gavegivere have ydet mindst 200 kr. i løbet af året.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

5

LARS CLARK

Det Grønne Berlin BUSTUR FOR MEDLEMMER

9

TROELS ØSTERGAARD

6 ¨

BIRGITTE ESCHERICH

Den storindustriprægede fødevare-lovgivning er gået i krampefase

10

CATHRINE DOLLERIIS

N o r w a y

Landsorganisationen Grøn Hverdag er medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd, som omfatter 34 landsdækkende folkeoplysende organisationer med hvert sit formål og speciale.

LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger.

Vildledning af forbrugerne

14

SUSANNE HOVMAND – SIMONSEN

Originale husdyrracer og gamle plantesorter er blevet kernen i driften på Knuthenlund

21

ILSE FRIIS MADSEN

LAND projektet i Danmark

18

CHRISTIAN GUDIKSEN

24

ALFRED JOKUMSEN

Hvordan sikrer vi en sund byggekultur i Danmark

Det røde Ø og Økocampen

Kalender Kontaktpersoner

Boom i produktion af økologiske linemuslinger i Danmark

26 27

Brug QR-koden til at komme på gronhverdag.dk

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 4.000 stk.

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnent/medlem: Se bagsiden.

Næste nummer: September 2015.

Redaktionel deadline: 10. august 2015 Forside: En glad gris fra Knuthenlund

3

LEDER JØRGEN MARTINUS, LARS CLARK & ILSE FRIIS MADSEN Grøn Hverdag

Velstand - velfærd - vækst Folketingsvalget er lige overstået.

Politikerne talte for øget velstand, og dansk industri taler om øget velstand som mål for samfundsudviklingen, men øget velstand vil kræve et større forbrug af naturens knappe ressourcer.

Så lad os nu stoppe op og tænke os lidt om! – Er øget velstand virkeligt det mål, vi skal arbejde hen imod?

Har vi brug for øget velstand, er den velstand vi har i Danmark ikke god nok? Skulle vi ikke hellere konsolidere vores velstand og se, om velstanden kunne fordeles bedre.

Det andet mantra, man hører politikerne og dansk erhvervsliv sætte som mål er vækst, men også dette mål vil betyde større forbrug af vore knappe ressourcer, mere affald og øget udledning af stoffer som CO2 og skadelige kemikalier til miljøet.

Sammenlignet med de fleste andre lande i verden er Danmark og de andre nordiske lande i top 15, målt på bruttonationalprodukt. Danmarks placering målt i BNP, skal dog altid tages med et vist forbehold, da nogle af de lande der ligger på højde med Danmark har meget stor ulighed i deres samfund.

Danmark er fra 2010 gået to pladser ned, hvilket ikke skyldes, at vores BNP

4

er blevet mindre men blot, at to lande er rykket forbi Danmark. Så selv om Danmark rykker ned på de internationale lister, har danskerne ikke mistet velstand, men er blot ikke steget lige så meget i velstand, som de andre rige lande, vi sammenlignes med.

Det andet mantra – vækst – er muligt at opnå, hvis vi tænker os om. Den traditionelle vækstopfattelse omfatter – ligesom større velstand – øget forbrug af naturens ressourcer med øget CO2 udledning og klimaforandringer til følge.

Siden 1970’erne er vores velstand fordoblet, men analyser viser, at vi kun er blevet 5 % mere lykkelige. Øget velstand gør os ikke lykkeligere. Det vi ønsker er velfærd, og den er over et vist niveau ikke lig velstand. Øget velstand presser erhvervslivet til at være mere effektivt. Det presser lønningerne og arbejdseffektiviteten, og det vil begrænse den oplevede velfærd.

Men en vis vækst kan godt opnås, hvis vi ændrer den gængse opfattelse af ordet, hvis vi skaber væksten i genbrug af ressourcer også kaldet kredsløbsøkonomi.

Fremmer mindre miljøbelastende teknologier, som solceller, vindmøller, elbiler mm. Der ligger et uudforsket vækstområde i at finde metoder til at nå det bæredygtige samfund.

Lad os dog standse dette vanvidsløb mod større velstand og stoppe op og få alle med. Vi bør styre efter, hvordan vi bedst bevarer den eksisterende velstand og hvordan vi får alle til at yde det, de kan til alles bedste.

Konsekvensen af at vi ikke gør det er, at alt for mange mennesker tabes i kampen om den øgede velstand, at de naturlige ressourcer opbruges, at de miljøbelastende udledninger stiger, at affaldsmængden stiger mm.

Ét er sikkert, vi kan ikke blive ved med at øge velstand og vækst, vi har et ansvar for, at vores eneste levested, jorden, forvaltes ordentligt og for at mindske den kommende klimakatastrofe, så vi efterlader en klode, hvor også vores efterkommere har en fremtid.

Kilde: http://www.globalis.dk/ Statistik/BNP-per-indbygger

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Det Grønne Berlin

Bustur for medlemmer af Grøn Hverdag 6.-9. august 2015 Turpris kr. 1985,-. 4 dage, 3 nætter, inkl. morgenmad, hotelskat og kort til det offentlige trafiksystem, der er veludviklet i Berlin.

Trafikkortet giver også rabat til mange museer. Øvrig forplejning og entrégebyrer for egen regning.

Maks. 20 deltagere.

Dag 1, torsdag den 6. august: Kl. 6.15 afgang fra København, Sjælør station. Også opsamling ved Ølby station, i Rønnede og Vordingborg.

Ca. 14.30: Ankomst til HOTEL MERCURE AM ALEXANDERPLATZ. Kl. 16: Guidet tur til Brandenburger Tor, Bogbrændingspladsen, Holocaust Denkmal, vi ser på/smager chokolade hos Fassbender-Rausch.

Aften: Vi spiser i byen (på egen regning).

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Dag 2, fredag den 7. august: Morgenmad på hotellet.

Derefter tager vi U-Bahn til Biomarkt i Prenzlauer Berg, der er Europas største økologiske supermarked.

Vi går op til Kastani enallee, og på turen kan vi ane grønne tage på nogle af bygningerne og nyde de mange træer, der er i Berlin.

Vi besøger en udsøgt kaffeshop ”Bonanza Coffee Heroes”, hvor vi kan indtage en rigtig god kop kaffe.

Herefter tager vi til Mauer Museum ved Checkpoint Charlie og ser på muren, som den var, da Berlin var delt. Vi har mulighed for at besøge en café, der har mange økologiske produkter samt glutenfri kager, Steinecke Brotmeisterei.

Hvis vi har tid, kan vi besøge East Side Gallery og nyde en drik eller en lille anretning.

Derefter går turen til Marheineke Markthalle

på Bergmannstrasse, der er et økologisk marked.

Herefter er der program frit. Man kan tage tilbage til hotellet, eller er man interesseret i at shoppe, kan jeg anbefale området omkring Kurfürstendamm .

Det er muligt at tage samlet af sted.

Dag 4, søndag den 9. august: Om formiddagen besøger vi et meget stort loppemarked, fx Mauermarkt i Prenzlauer Berg, eller Trödelmarkt i Strasse des 17. Juni.

Kl. 14.30 starter vi hjemturen og forventer at være tilbage i Sjælør ca. kl. 24.00.

Dag 3, lørdag den 8. august: Vi besøger vi et økologisk marked på Kollwitzplatz. Vi går sammen ud og spiser en frokost i Kartoffelkeller i Albrechtsstrasse og tæt ved finder vi Bio Company, der er et af Berlins mange økologiske supermarkeder.

Herefter er det muligt at besøge enten Humboldt Museum i Invalidenstrasse eller Berliner Zoo. Der er gode muligheder for at få smagt på Berlins øl (også økologisk øl!) i løbet af turen.

Guide: Foredragsholder Lars A. Clark Bindende tilmelding senest den 21. juli og betaling til konto: 9860 8730432462 senest den 27. juli.

Ikke – medlemmer kan indbetale medlemskontingent til samme kontonummer.

Navn og adresse samt enkelt – eller dobbeltværelse. Enkeltværelse vil koste ekstra 300 kr.

Eventuelle spørgsmål rettes til sekretariatet hverdage

5

BIRGITTE ESCHERICH Fødevareideolog

Den storindustriprægede fødevare-lovgivning er gået i krampefase; slangen-spiser-sin-egenhale-syndromet

Når systemer bliver for store, vil de på et tidspunkt så småt begynde at opløse sig selv. Det kan der være mange grunde til: intransparens, centralisering, stordrift, ensretning, forringet kvalitet, brud på naturlove, forurening mm.

Det er en global udfordring, der åbenlyst ses på de globale bevægelser inden for fødevaresystemet. Det handler især om ren mad og vand, økosystemer, dyrevelfærd, biodiversitet,

6

sygdomme, agrokemikalier, GMO-problematikken samt alle de revolutionære bevægelser, der melder sig helt ud af det vestlige paradigme for forbrug med etablering af hele selvforsynende byer med bl.a. egen møntfod, nulenergiforbrug, permaskovbrug mm til følge. Se referencer side 8.

Det er helt naturligt, at det sker, og det er en vigtig reaktion på, at den konventionelle føde, der skulle have været livsnødvendig, rent

faktisk har fået den direkte modsatte effekt; nemlig at give sygdom i økosystemet fremfor at skabe sundhed.

Et bæredygtighedsinitiativ, der ikke kan rummes af lovgivningen For et par år siden åbnede jeg en fødevarehandel på Præstø havn med salg af lokale, økologiske fødevarer.

Butikken solgte kun 100 % økologiske dagligvarer fra statskontrollerede økologer og grossister, hvilket bogholderiets bilag kunne

bevidne sammen med samarbejdspartnere og medarbejdere. Ideen var at skabe salutogenese; dvs forebyggelse og sundhed fremfor helbredelse og udbedring.

Butikken fik fra dag ét en enorm succes med bevågenhed fra landets fødevaresektor, fødevareorganisationer, politikere og læreanstalter med fødevareforskning.

19 måneder efter åbningsdagen var der skabt yderligere fem butikker.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Den store nyhed var, at man arbejdede med cirkulær-, bio-, positiv- og deleøkonomi. Dels fordi det eksisterende finansielle paradigme ikke kan rumme en transformation til en bæredygtig verden. Dels fordi butikken arbejdede med optimal ressourceudnyttelse og reduktion af bl.a. madspild.

Tre kasketter For at undgå madspild havde butikken tre overordnede kasketter på under samme tag: En butik med dagligvarer, et spisested og et storkøkken. Alle tre enheder arbejdede på kryds og tværs og samtidigt. Dvs. at middagen i spisehuset gik videre som take away dagen efter, og de rødbeder der ikke kunne sælges som rå i butikken blev syltet og solgt på glas i butikken. Det kunne også være en 25 kg sæk med kikærter, som både kunne sælges tilberedt som humus eller som ompakket i en pose med 400 g. Alle råvarer var hele vejen igennem 100 % økologiske og de cyklede rundt mellem butik, spiseri og storkøkken for så til sidst at blive solgt.

Præcis hér er problemet Når eksempelvis rødbeden tilberedes til syltet rødbede på glas med retsmæssig label/deklaration, må den ikke længere kaldes økologisk, med mindre man har en særskilt økolgikontrolrapport for selve ompakningen.

Dvs. at for hver gang, der sker et råvare-opbrug mellem spiseri-butikstorkøkken, som ender med G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

at komme i en emballage med en label, så skal det foregå i en særskilt virksomhed, der har en økologikontrolrapport, såfremt det skal kaldes økologisk.

i regnskabet i pakkerivirksomheden, når det skal aflægge sit årlige økologiregnskab. Dette kan dog imødekommes med følgeseddel og faktura.

Økologien var DNA’et i konceptet, hvorfor det naturligvis skulle kaldes økologisk. Problemet var, at samarbejdet mellem butik, spiseri og storkøkken er fuldkommen symbiotisk.

Det ville derfor være urealistisk at etablere et pakkeri med en økologikontrolrapport, fordi symbiosen kræver fælles indkøb og et cirkulært råvareforbrug på tværs af de tre enheder.

Udfordringen er, at det ikke er den eneste vare, som går fra den ene enhed til den anden; det sker i ét væk mellem de tre enheder storkøkken, spiseri og butik.

Bogholderiet vil blive en uoverstigelig administrationsbyrde, der vil koste dyrt på lønningslisten for en nystartet virksomhed – og helt uden mening.

Lad os syreteste problemet Vi skaber et scenarie hvor der etableres en pakkerivirksomhed med økologikontrolrapport og 100 % økologiske fødevarer.

Der indkøbes råvarer og de pakkes om i mindre poser og tilberedes til eks. syltede rødbeder på glas. At tilberede og sælge syltede rødbeder på glas kræver et af myndighederne godkendt storkøkken; og det indeholder konceptet jo allerede under samme tag som spiseriet og butikken, hvorfor rødbederne tilberedes i dette køkken. At en lille nystartet virksomhed skal have to køkkener og at producere i, er udenfor økonomisk formåen og mening.

Undervejs leger vi, at nogle af de syltede rødbeder laves til rødbederemoulade, der serveres i spiseriet. Der vil derfor mangle rødbeder

Vi har altså med en instans i det offentlige system i EU at gøre, der ikke kan rumme initiativer, hvor der arbejdes på helt nye tværfaglige platforme med det formål at skabe bæredygtighed i fødevaresystemet.

Ved nærmere analyse af en sæk rødbeders vej gennem en bæredygtig fødevarehandel bestående af butik, spiseri og storkøkken rammer rødbeden i den yderste konsekvens lovgivningen på nærværende område 15 gange på sin vej. Se illustration side 8.

Lovgivning knægter idealistisk projekt Det omtalte initiativ måtte bøje sig for lovgivningen og strege ”økologi”- ordet ud på alle labels/ deklarationer.

Der skete dog en fejl med udstregningen af et par enkelte poser med bl.a. økologiske hørfrø og solsikkefrø.

Dette afstedkom en bøde på 30.000 kr., fordi man ikke må kalde ompakkede økologiske hørfrø og solsikkefrø for økologiske uden, at de har været igennem en særskilt pakkevirksomhed med en økologikontrolrapport.

Andre virksomheder, der både producerer, tilbereder og sælger egne varer havner i samme fælde. Eksempelvis må en økologicertificeret jordbæravler ikke producere egen økologisk jordbærmarmelade i sit af fødevarestyrelsen godkendte køkken for så at kalde det økologisk jordbærmarmelade, netop fordi de ikke har et særskilt pakkeri og køkken med en økologikontrolrapport.

Det hele kunne løses med ét snuptag: 100 % økologivirksomheder har allerede en indbygget automatisk perimeterkontrol - som også illustreres på billedet - der kan kontrolleres af myndighederne på lager, i butik, på følgesedler og bogholderi.

Alt kan dokumenteres i det bestående set-up, hvilket udfordrer meningen med at skulle etablere et fordyrende led iform af en pakkerivirksomhed med eget cvr-nr. og økologikontrolrapport.

En rigid kontrol, der afslører mindset og pinagtig forældelse Kontrollører fra fødevarestyrelsen kan være en gave eller en pest, - det ved alle fødevarevirksomheder, som kan berette enten det ene eller det andet. I ovenstående eksempel er der tale

7

8

om en person med en rigid holdning, hvor der ikke var villighed til at drøfte en løsning eller en mediering. Der kunne kun drøftes et forbud mod at kalde fødevarerne økologiske eller en bøde for at kalde varerne dét, de er, nemlig økologiske. Eller ikke at kalde de økologiske varer for økologiske.

Her ville det have klædt det globalt økologi-kendte Danmark at have embedsmænd, som er åbne for at imødekomme bæredygtige innovative initiativer med: ”- det er en utrolig uheldig effekt af lovgivningen – det vil vi meget gerne kigge på og hjælpe virksomheden med at få løst”.

”Jeg vil ikke lyve over for mine kunder om, at det ikke er økologisk, når det nu er det, og hvad vil fødevarekontrollen have, at jeg siger, når jeg nægter at lyve om dét, der er min kerneforretning?”. På denne bemærkning svarede kontrollanten, at ”sådan noget skal du jo ikke spørge om”. Dvs. at her er åbenlyst hul i håndtering og lovgivning, da man åbenbart ikke har et professionelt svar på, om vi må lyve eller ej.

Økologi-foregangslandet Danmark er derfor ikke så innovativt. Når hånden er på kogepladen, skyder man skylden på EU og forsøger ikke at formidle en løsning.

Man udviser ikke anerkendelse af et særdeles stort problem for en bæredygtig fremtid, som andre dele af det offentlige system ellers anpriser med grønne puljepenge og grønne projekter.

Alt i alt en sag, der skal frem i lyset – den er et eksempel på, hvad der kan hæmme en bæredygtig fremtid med

fødevarer, der fremmer sundhed og forebyggelse.

Og et særdeles prekært eksempel på, at industriparadigmet er blevet så stift, at det er begyndt at spise sig selv i kontrol og selvopfyldende profetier.

Men så ved vi det, og det er værd at vide, når vi går efter de ægte projekter, der er opbygget af ægte transformation til bæredygtighed.

Globale referencer www.workaway. info/437495198422-en.html www. ourecovillage.org/

Birgitte Escherich er cand. scient. pol, eksamineret mediator og fødevareideolog med speciale i bæredygtig fødeforsyning.

Grundlægger af og direktør for Kostkompagniet siden 2001 Grundlægger og tidligere chefideolog for MadMarked A/S. Fremtrædende debattør, foredragsholder og rådgiver i fødevareerhvervet i gennem 15 år.

www.vandanashiva.com/

Vision: at skabe salutogenese i fødeværdikæden

www.architectural-review. com/opinion/cubas-urbanfarming-revolution-howto-create-self-sufficientcities/8660204.article

Mission: at gøre viden om fødevaresystemet transparent ved at transformere videnskab til praksis til glæde for folket.

www.fao.org/fcit/ fcit-home/en/

Mobil 237 237 97 E-mail: be@kostkompagniet.dk G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

TROELS ØSTERGAARD Godsets Vin

Vildledning af forbrugerne I mange, mange år har omkvædet fra landbruget (det konventionelle) lydt, at hvis forbrugerne vil betale for økologi, skal landbruget nok producere.

Den sang er forstummet nu, hvor det har vist sig, at forbrugerne faktisk godt vil betale for økologi.

Til gengæld vil de konventionelle godt profitere af forbrugernes interesse for miljø og økologi – især hvis det kan ske uden at ændre på dyrkningsmetoder eller andet.

Det nyeste eksempel er fra Østrig, hvor de østrigske vinavleres forening har opfundet begrebet "bæredygtig vinavl" (tysk: G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

nachhaltiger Weinbau; engelsk: sustainable wine production). De østrigske vinavlere kan endda blive certificeret bæredygtige og få et mærkat til deres vine.

Man ser på klimaneutralitet, vandforbrug, energiforbrug, brug af hjælpemidler, jordens frugtbarhed, biodiversitet, kvalitet, sociale aspekter og økonomi.

Det har ikke været muligt for mig at finde ud af, hvordan de enkelte punkter vurderes. Som jeg har forstået det, tæller f.eks. et solcelleanlæg, et vandhul og overenskomstmæssig løn til de ansatte positivt.

Hvor meget der skal til for

at blive certificeret, ved jeg ikke, hjemmesiden; http://www.oesterreichwein.at/unser-wein/ nachhaltigkeit-inoesterreichs-weingaerten/ zertifiziert-nachhaltig/ er meget lidt informativ.

Men der står intet om økologi. Man skal passe på jordens frugtbarhed (hvordan det så måles) og på biodiversiteten, javel, men man behøver ikke at underlægge sig de økologiske regler, og den kontrol der følger med.

Og så kommer man, som jeg ser det, på kant med Økologiforordningen fra EU. Der står der "desuden

må der ikke ... anvendes betegnelser ... der kan vildlede forbrugeren eller brugeren ved at antyde, at et produkt eller dets ingredienser opfylder kravene i denne forordning."

Jeg er sikker på, at de fleste forbrugere vil sætte lighedstegn mellem bæredygtig landbrugsproduktion og økologisk produktion, eller i hvert fald forvente at økologien er en del af det. Men det ser ikke ud til, at myndighederne griber ind, og det forstår jeg ikke. Problemet er i øvrigt det samme med den såkaldte naturvin, som jeg har skrevet om tidligere.

9

CATHRINE DOLLERIIS C a n d s c i e n t i g e o g r a f i , d i p l o m i p e r m a k u l t u r, LAND koordinator i Danmark

LAND projektet i Danmark

Naturplanteskolens ejer Aiah Noack og Cathrine Dolleriis med plancher om LAND projektet.

Den bedste måde at forstå permakultur på er at se det i praksis. Derfor er LAND projektet blevet skabt med det formål at skabe et offentligt tilgængeligt lærings- og demonstrationsnetværk omkring permakultur i Danmark.

LAND projektet er en tilpasning af et tilsvarende engelsk projekt, der har haft bragende succes med over 32.000 besøgende på de 65 LAND centre, der er en del af projektet. LAND står for ”Learning And Network Demonstration” og projektet sætter fokus på læring

10

omkring bæredygtige løsninger for hverdagen.

Det er almindelige husholdninger i byen og på landet, der er transformeret med gennemtænkt design fra at have højt forbrug af energi, vand og tid, samt meget affald til at blive mere og mere selvforsynende, og med til at støtte en bæredygtig livsstil. LAND centrene kan også være lokale projekter, der inddrager stedets beboere og arbejder på den måde med bæredygtig livsstil.

Der indgår typisk økonomiske aktiviteter, som gør centrene mere økonomisk

bæredygtige. Der lægges vægt på netværket og de sociale aspekter, som udmønter sig i, at centrene typisk udbyder rundvisninger, udveksler færdigheder og holder kurser i bæredygtig tilpasning til et lavere energiforbrug.

Hvad vil LAND netværket? ”LAND centrene, der er del af LAND netværket, vil hjælpe med at gøre permakultur værdsat og forstået af flere mennesker. Vi vil vise en bredere skare af mennesker, at permakultur virker! ”

lyder budskabet fra foreningen Permakultur Danmark.

LAND centrene vil demonstrere permakultur i praksis og dele viden igennem lokale netværk.

Gennem netværkene vil projektet støtte udvikling af færdigheder inden for lokal produktion, design af arealanvendelse i forhold til boligen samt viden og praksis omkring bæredygtig levevis og permakultur til gavn for både permakulturpraktikere og offentligheden. LAND projektet støtter de lokale LAND centre, så de bedre

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Naturplanteskolen i sommersol kan udvikle lærings- og demonstrationsaktiviteter. ”Vi holder kurser og workshops om blandt andet flerårige grøntsager, skovhaver og vandsystemer,” siger Aiah Noack fra Naturplanteskolen, som er ét af LAND centrene. ”Vi har også haft en workshop om diplom i permakultur.

Her på Naturplanteskolen inviterer vi folk til at komme og tage del i arbejdet og lave spændende projekter som del af deres diplom i permakultur.”

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Historien bagom Jeg besøgte i starten af 2012 en række LAND centre i det sydvestlige England. Ideen om LAND centrene fængede men fik ikke helt fat i mig på det tidspunkt. Men i sommeren 2012 under den Europæiske Permakultur konference i Tyskland hørte jeg en præsentation af Andy Goldring, direktør for den engelske forening, om LAND centrene i England. Og så havde projektet for alvor trængt sig på, og jeg kunne ikke glemme det igen.

På årsmødet i 2012 i Permakultur Danmark startedes en visionsproces for at undersøge medlemmernes ønsker, forventninger og bidrag til permakulturen og foreningen. Der blev lagt vægt på vidensdeling, netværk og aktiviteter.

LAND projektet passede som fod i hose til ønskerne.

Jeg fik mulighed for at komme i praktik i en periode i Leeds og være en del af permakulturforeningens kontor for nogle uger i april/maj 2013.

Jeg besøgte flere LAND centre, denne gang i det

nordlige England omkring Leeds og Manchester. En strategi for et dansk LAND projekt var i støbeskeen.

Visionen Efter hjemkomst lavede jeg en visionsproces på årsmødet i Permakultur Danmark 2013, der fortsatte temaerne fra året før. Her blev givet grønt lys for at fortsætte processen med at oprette LAND centre i Danmark, så inden længe havde jeg skrevet en ansøgning til Grønne Ildsjæle under Miljøministeriet. Efter positivt svar i oktober 2013 rullede den første sum

11

Publikum lytter til Aiah og Cahtrine ved Naturplanteskolens sæsonstart 2015 penge ind på projektkontoen. Så var det ellers bare at komme i gang med at få skrevet procedurer, ansøgningsskema, lave orienteringsmøder og tilpasse hjemmesiden til LAND projektet. Samtidig hjalp et gryende samarbejde med Praktisk Økologi og andre grønne organisationer til at se flere perspektiver for LAND netværket. En særlig træningsworkshop med ex-LAND koordinatoren Louise Cartwright fra England blev starten på en god proces med at diskutere permakulturens rolle i Danmark og LAND netværkets samlende kraft.

12

10 LAND centre og LAND startere I dag er der 10 LAND centre og LAND startere i Danmark. LAND startere er steder, der har søgt om godkendelse, men som endnu ikke er blevet endeligt godkendt. Fordi LAND er et

international projekt, er det vigtigt at have de samme kriterier og samme kvalitet.

Norge har taget LAND til sig og er startet. Sverige, Tyskland, Frankrig, Tjekkiet, Spanien og Bulgarien er lige på vippen og Holland, Finland, Estland og Litauen har vist interesse. LAND er kommet for at blive!

Min vision Jeg ser for mig et kort over Europa, hvor alle LAND centrene er markeret. Der vil være en livlig trafik mellem LAND centrene af permakulturister, der rejser rundt og underviser, arbejder, udveksler erfaringer og har det skønt, mens de gør det. Samtidig skabes en større modstandskraft overfor klimaændringer og økonomiske kriser. Vi er med til at skabe et bæredygtigt alternativ, hvor forbindelsen med jorden og hinanden får lov til at fylde mere.

Mere inspiration fra England Mine seneste ture til England som LAND koordinator har bragt mere inspiration og flere LAND center besøg. Sidste år blev der arrangeret en stor LAND forsamling i Manchester med dertil hørende besøg på LAND centre i byen.

Der er en stor diversitet af steder, som har fundet forskellige nicher. Og netværket er stort, så der bliver virkelig produceret en masse viden og erfaringer, som bliver delt med gæster, frivillige og de andre centre i netværket. Det vil vi også gerne herhjemme!

Vil du være med?

LAND centrene er til for at blive besøgt. Så hvis du er lidt nysgerrig på, hvad det hele er for noget, så kontakt et LAND center i nærheden af dig. Der er information om hvert af LAND centrene

på Permakultur Danmarks hjemmeside under LAND. Hvis du kunne tænke dig at være med i LAND netværket enten som LAND center eller som besøgende eller frivillig, så skriv til Cathrine Dolleris: land@ permakultur-danmark.dk eller find et LAND center og kontakt dem direkte.

På Permakultur Danmarks finder du et spørgeskema, som du kan udfylde og blive registreret som interesseret i LAND projektet.

LAND centre og Land startere • B yhaven2200 på Nørrebro ved Candela Vargas • Kærbakkens Permakulturhave på Samsø ved Birgit Rothmann • Skovhaven på Svanholm ved Mira Illeris og Esben Schultz • Fejø Retreat LAND center ved Anne Moloney

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Engelsk landcenter med planteskole, børnehave og fælles have for beboerne.

Aquakultur bruges til at rense spildevand fra huse i Manchester og produktion af grøntsager til salg.

• Permakulturhaven

Myrrhis på Friland ved Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb • Karensminde på Bornholm ved Kurt Holm • Naturplanteskolen i Hedehusene ved Aiah Noack • Inspiratoriet på Samsø ved Cecil Rye Olsen • Vitsøhus på Ærø ved Petra og Morten Dall • Klejstruplund på Samsø ved Jim og Lisbeth Campbell G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Permakultur Danmark www.permakulturdanmark.dk 25 års jubilæum i år 208 medlemmer Årsmøde og LAND forsamling hvert år.

Med i ”Det Fælles Bedste” mødet i Lejre i april 2016 LAND projektet i Danmark LAND står for Læring, Aktivitet, Netværk, Demonstration. Ideen kommer fra England og bruger samme krite-

rier og logo, så du altid kan genkende et LAND center.

LAND projektet blev tildelt støtte af Miljøministeriets Pulje for Grønne Ildsjæle i oktober 2013.

Målet er at styrke permakultur i Danmark gennem støtte til gode permakulturlokaliteter, støtte til formidling af permakultur, kapacitetsopbygning i permakulturnetværket gennem workshops, udvikling af materialer om permakultur, samt

flere besøgende på LAND centre, flere rundvisninger, workshops og aktiviteter.

Der er registreret over 2000 besøgende på LAND centre i Danmark siden april 2014 og 270 dage med aktiviteter.

Skriv til land@ permakultur-danmark.dk Læs om Cathrine Dolleriis' besøg på landcentre i England i ’Grøn Hverdag’ nr. 2, 2012.

13

SUSANNE HOVMAND – SIMONSEN Godsejer Knuthenlund

Originale husdyrracer og gamle plantesorter er blevet kernen i driften på Knuthenlund Alle Knuthenlunds produkter er økologiske, men derudover arbejdes der med at integrere nyttedyr i driften. Det er en forudsætning for os, at der er plads til den vilde natur, og at vi producerer sunde og velsmagende produkter, siger godsejer Susanne Hovmand- Simonsen, som her ses på arealerne ved Knuthenlund Gods.

Knuthenlund på Lolland er en af de økologiske gårde, som er gået ind i arbejdet for at etablere en ny overbygning til økologien.

Overbygningen, der oprindelig blev kaldt Arkegårde, har siden skiftet navn til Biodiversitetsgårde, og skal ud over arbejdet med den økologiske produktion forpligte sig til også arbejde med biodiversitet samt bevaring af gamle husdyrracer og plantesorter.

Knuthenlunds historie Knuthenlund blev oprindeligt oprettet i 1729 af grevskabet Knuthenborg i forbindelse med nedlæggelsen af landsbyen Bregekop. I 1913 valgte Knuthenborg imidlertid at sælge Knuthenlund til

14

mejeristen J. P. Herman Hansen, som i 1903 var blevet præmieret for sine oste, der var fremstillet af mælk fra den originale røde danske ko. J. P. Herman Hansen havde gennem sine præmierede oste tjent et ansetligt beløb, der gjorde det muligt for ham at købe Knuthenlund fra Knuthenborg.

Den originale røde danske ko har dog været at finde på Knuthenlund helt tilbage siden godsets oprettelse i starten af 1700-tallet, hvor den var en væsentlig aktør i driften. Ud over at levere gødning til markerne leverede den røde ko ligeledes den gode mælk, som i det gamle mejeri i hovedbygningen blev til gule Maribo-

oste og smør. Ostene og smørret blev udskibet fra Bandholm havn og solgt i England som herregårdsost og herregårdssmør.

I 2006 overtog jeg Knuthenlund fra mine forældre og er dermed 4. generation på stedet og 1. juli 2007 omlagde jeg hele godsets drift til økologi, hvilket gjorde det til en af landets absolut største økologiske bedrifter. Den økologiske produktion er fortsat i dag hele basen i Knuthenlunds produktion, men et nyt arbejde med biodiversitet og bevaring af originale danske husdyrracer og gamle plantesorter er siden 2010 kommet til.

79 originale sortbrogede danske landracegrise er

således kommet til sammen med 8 originale røde køer og 5 kalve, som snart skal blive til flere.

Gamle plantesorter Med hensyn til kornsorter har vi dyrket spelt og ølandshvede i flere år og er nu, hvor vi etablerer et mølleri, ved at se om vi kan finde lokale sorter fra vores område. Derudover har Knuthenlund startet et opformeringsarbejde af originale lollandske ærtesorter bl.a. de såkaldte ”Lollandske rosiner”, som var en vigtig del af den lokale madkultur før kartoflen kom til Danmark.

Her i foråret er ligeledes et arbejde med 2 andre gamle ærtesorter, henholdsvis ”Nakskov Brunært” og” G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Sortbroget dansk landracegris, som på Knuthenlund går ude hele året.

Errindlev Ærten” kommet til, ligesom der også i 2011 blev skabt et pomet for gamle originale LollandFalsterske æblesorter.

Ligeledes opformeres den gamle vildblomme Krægen, som beskrives senere.

Mejeri og kødprodukter I 2009 genåbnede også et mejeri på gården, hvor der er blevet lavet håndlavede fåre- og gedeoste og yoghurter efter traditionelle håndværksmetoder. Fra 1. april 2015 er EU's mælkekvotesystem faldet bort, hvorved det nu er muligt at producere komælk uden at have en mælkekvote. I den forbindelse er det blevet besluttet at udfase gederne og genskabe de oprindelige håndlavede komælksoste, G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

som historisk set har været produceret på Knuthenlund af mælken fra den originale røde danske malkerace.

Senest er der endvidere lanceret en ny serie af kødog charcuteri produkter, fremstillet af lammekød og kød af henholdsvis den originale røde danske ko og den originale sortbrogede danske landracegris. I dag fylder så vel originale danske racer, som biodiversitet og gamle danske plantesorter derfor en vigtig del af Knuthenlunds produktion.

Gårdbutik og café Knuthenlund har ud over landbrugs- og fødevareproduktionen en stor moderne gårdbutik med egen café. Knuthenlunds gårdbutik og café har ca.

Knuthenlunds røde køer, som går ude minimum 150 dage om året. Knuthenlund afhorner ikke sine køer, men har enkelte indkøbte køer uden horn.

30.000 gæster om året, som besøger gården for at se dyrene, gå en tur i skoven eller nyde en kop økologisk kaffe, skønne kager og is, eller en frokosttallerken.

Om sommeren kan man købe en picnickurv og slå sig ned i de grønne omgivelser omkring gården eller i skoven eller man kan indtage en grillmenu i Knuthenlunds naturskønne alléhave.

Gårdbutikken danner rammen om guidede rundvisninger samt flere årlige events, herunder påskemarked, Skt. Hans fest, den internationale kokkekonkurrence The Native Cooking Award samt Økologisk høstmarked. Gårdbutikken har åbent alle ugens 7 dage kl. 11-17 fra 1. juni til 1.

september og i alle ferier og helligdage ligeledes kl. 11-17, samt fra torsdag til søndag kl. 11-17 resten af året.

Biodiversitet som driftsform På Knuthenlund finder jeg det afgørende, at landbruget igen bliver bedre til at give plads til den vilde natur.

Den vilde natur og landbrugsproduktionen er ikke hinandens modspillere men derimod hinandens medspillere. Gennem en varieret og mangfoldig natur kan vi skabe en naturligt robust natur, som er i balance.

Derigennem kan vi få sund jord, som giver sunde afgrøder, der igen giver sunde dyr og sunde mennesker.

15

Gårdens får er østfrisiske malkefår, da vi desværre ikke har en original malkefårsrace i Danmark. Vi ved dog, at man oprindeligt har malket får i Danmark.

I 2007 mødte jeg en tysk forsker, der havde fundet ud af, at mange nyttedyr så som edderkopper, biller og mariehøns kun flyttede sig 75 meter væk fra naturarealer. Fordelen ved nyttedyrene var imidlertid, at de inden for de 75 meter spiste mange af de skadedyr, som landmanden ikke ville have i sine marker, herunder lus. Jeg var derfor overbevist om, at det ville være vigtigt at give plads til nyttedyrene i driften, og derfor har Knuthenlund siden set biodiversitet som en driftsform.

Nyttedyr og levende hegn med kræger På ca. 300 hektar omkring gården er markerne nu blevet delt op af insektvolde og vegetationsstriber, mens også flere af de

16

historiske, levende hegn er blevet genetableret til levesteder for nyttedyr.

Der er således etableret 8 kilometer insektvolde og 8 km vegetationsstriber, ligesom de levende hegn på gården er blevet genplantet med en gammel lollandsk vildblomme ved navn kræge, som tidligere fandtes i alle levende hegn på Lolland-Falster. Blommens overlevelse er truet. Den er gået ud de fleste steder, fordi den er meget sensitiv over for sprøjtemidlet Round-up. Knuthenlund har dog haft sin skovfoged til at fremstille 2.700 stiklinger af den, som er blevet ompottet og udplantet i hegnene.

Siden er også andre initiativer til at forbedre biodiversiteten på gården

Knuthenlund set fra parken. I juli 2007 påbegyndte godset omlægning til økologi for fremadrettet at udnytte de gode dyrkningsforhold til at producere kvalitetsfødevarer.

kommet til. Blandt andet har Knuthenlund gjort et stort bevaringsarbejde for flagermus, hvor der i et projekt sammen med Naturstyrelsen er fredet 660 træer i skovkanten til flagermus-skjul. Derudover er alle vandhuller omkring gården blevet oprenset for at forbedre levestederne for padder, herunder den lille grønne løvfrø, ligesom der er opsat 41 stærekasser på gården. Senest er der plantet en meget stor hvidtjørnshæk syd for gårdrummet, der skal fungere som levested for sangfugle.

Den vilde natur bliver derfor anset for at være et enormt aktiv i driften på Knuthenlund.

Gårdens dyr Dyrene passes efter økologiske principper, som bl.a. sikrer, at dyrene kommer ud på græs. De sortbrogede landracegrise går ude hele året, mens Knuthenlunds får og originale røde danske køer går ude minimum 150 dage om året. Dyrene går på økologiske marker, hvor der er sået forskellige urter i græsset for at give en anderledes smag til mælken og kødet. Får og køer malkes 2 gange om dagen, henholdsvis kl. 4 om morgenen og kl. 14 om eftermiddagen. Malkningen kan om eftermiddagen følges gennem et stort vindue i Knuthenlunds gårdbutik.

Der er gratis entré.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

’S • DAG

•

RDAG’S • GRØN H N HVE VER GRØ

N HV GRØ

ERDAG’S • GRØN HV ER

’S • DAG

N HV GRØ

ERDAG’S • GRØN HV ER

GRØNT TIP

RDAG’S • GRØN H N HVE VER GRØ

GRØN HVERDAG’S

GRØNT TIP

RØN HVERDAG’S ’S • G • DAG

GRØN HVERDAG’S •

’S • DAG

GRØN HVERDAG’S •

Gør kål på skvalderkålen!

Den er umanerlig livskraftig, den skvalderkål. Og mælkebøtterne, som fornylig gjorde hele marker og grøftekanter gule og senere dunhvide! Og brændenælderne, der kanter skovveje og vokser i store bunker, hvor de kan få fred til det og kan finde næringsrig jord. Som barn væltede jeg på min cykel ned i en grøft med brændenælder. Men nu kan de vente sig kan, kan de! Nu kan de blive spist!

Urtefrikadeller Lucia Carriere, Roskilde

Sådan får Lizzi Kaas plastposer til at fylde meget lidt. Fold først på langs og så på tværs i trekanter. Lås med den sidste trekant.

300 g urter (friske blade af mælkebøtte, brændenælde og skvalderkål) 3 æg 4 spk rasp 1 løg salt olie til stegning

•

’S • DAG

RDAG’S • GRØN H N HVE VER GRØ

GRØNT TIP

ERDAG’S • GRØN HV ER

GRØN HVERDAG’S •

H V E R D A G

GRØN HVERDAG’S

Praktisk affaldssortering i lejligheden. Her IKEA kasser stablet op i et garderobeskab. Foto IFM

God appetit :-) G R Ø N

’S • DAG

N HV GRØ

Urterne skylles og hakkes fint sammen med løget. Æg, salt og rasp tilsættes, og det hele røres godt sammen.

Formes til små/store urtefrikadeller, som steges i olie eller bages i ovn.

Smager supergodt, også næste dag som kolde.

2 / 2 0 1 5

17

CHRISTIAN GUDIKSEN Tø m r e r o g b y g n i n g s k o n s t r u k t ø r

Hvordan sikrer vi en sund byggekultur i Danmark?

Forfatteren arbejder til hverdag med byggeri, som løser de fleste problemer, den traditionelle bygningskultur står med i dag.

Konceptet ”Det naturlige hus” sikrer et sundt indeklima.

18

I 2012 var min familie og jeg på ferie i Stuttgart hos vores venner, som netop havde færdiggjort deres nye hus. Jeg kan huske, jeg undrede mig over, at de ikke havde ventilationsanlæg, og at der ikke var aftræk på badeværelserne. Der var sågar heller ikke spalteventiler i vinduerne. På trods af det var der et utroligt godt indeklima uden dårlig afdunstning fra nye byggematerialer. Efter to dage spurgte jeg vores venner om, hvorfor der ikke var

ventilationsanlæg mv. Min kammerat Gregor fortalte, at man i Sydtyskland gik mere og mere væk fra mekanisk ventilation i boliger.

De havde i stedet valgt at opbygge deres nye hus med en åndbar konstruktion, som kunne håndtere fugt i huset hele året rundt, baseret på porebeton med kalkpuds på, både udvendig og indvendig.

Resultatet var et rigtig godt indeklima, og selvom to familier belastede det ene badeværelse med mange bade om morgenen, så var der ikke dug på spejl og vindue, selv om aftrækket var udeladt.

På vejen hjem fra Tyskland tænkte jeg meget over dansk byggekultur. Hvorfor er vi så fokuseret på fugttætte huse og ventila-

tionsanlæg? Hvorfor skal vi smøre al den plastikmaling på vægge? Hvorfor har vi voksende problemer med skimmelsvamp?

Hvorfor mistrives mange mennesker i nye, konventionelt byggede huse?

Her startede min nye vision: - Danskerne skal have mulighed for at bygge sundt og bæredygtigt, baseret på moderne løsninger. I dag driver jeg Ambiabyg ApS og bygger med konceptet Det Naturlige Hus, og jeg har startet Bygsundt import Aps, hvor jeg er dansk forhandler af Claytec-produkter.

Konventionel dansk bygningskultur Jeg har set så mange følgeproblemer ved nye

eller nyrenoverede huse baseret på fugttæthed og mekanisk ventilation.

Typisk dannes der kondens i soveværelsesvinduer over natten, eller også kommer der nemt mug på flisefuger i badeværelser osv.

Det er almindelig overbevisning hos rigtig mange, at fugt er fjende nummer 1 i boliger. Det er også rigtigt, hvis man bygger med konventionelle materialer og løsninger, som ikke evner at håndtere fugt med åndbarhed hele året igennem klimaskærmen (tag og ydervægge).

Det tyder mere og mere på, at rigtig mange mennesker ikke trives i byggeri udført med konventionelle materialer, som indeholder mange unaturlige stoffer.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Samtidig øges kravet til tætheden af vores boliger, for at vi bl.a. kan mindske energiforbruget.

Fugttæthed er bare ikke et godt udgangspunkt for et godt og sundt liv. Og udfordringen med følgevirkningerne af fugttæthed løses langt fra optimalt med mekanisk ventilation.

Det er nærmest uhyggeligt at tænke på, hvad der findes af unaturlige stoffer i konventionelle byggematerialer/byggeri, som kan true vores sundhed. Og hvem har styr på langtidsvirkningen af disse stoffer?

Jeg vil påstå, det er umuligt at bygge konventionelt og samtidig få et sundt indeklima ud af det.

Naturlige løsninger kan sikre indeklimaet ”Det Naturlige Hus” Konceptet opfylder de to vigtigste principper for at sikre indeklimaet:

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

1) åndbarhed i klimaskærmen og 2) rene materialer uden skadelige afdunstninger.

Firmaet er fokuseret på at lave lette, åndbare konstruktioner, hvor der anvendes så meget træ som muligt for at opnå det laveste CO2 aftryk som muligt.

I princippet erstatter vi gipsplader, maling og tapet med lerplader og designpuds lavet af ler.

Og vi anvender træfiber som isolering i stedet for mineraluld.

Ved at opbygge klimaskærmen med bl.a. træfiberisolering, dampbremse og lerpuds kan vi få vores huse til selv at regulere, om fugten skal vandre ind eller ud af klimaskærmen over hele året.

Det er faktisk vigtigt at holde på en del af fugten i vores boliger, som fremkommer, når vi sover, laver mad, går i bad osv.

Mennesker trives bedst ved 45 – 55 % luftfugtighed ved almindelig stuetemperatur.

Samtidig er kombinationen af fugt og absorberende materialer som ler og træfiber temperaturstabiliserende for indeklimaet.

evne til at fjerne en stor del af lugte og affaldsstoffer fra indeklimaet. Ler indeholder partikler af bl.a. kul og forskellige metaller, som menes at spalte affaldsmolekyler og gøre dem passive, når de absorberes i leret.

Fotokatalyse Selv om vi i ”Det Naturlige Hus” hele tiden forsøger at finde de sundeste løsninger inden for byggeri, vil de unaturlige stoffer snige sig ind i vores huse, når vi eksempelvis køber nye møbler, tøj, elektronik og gør rent osv. Derfor er det utrolig vigtigt at komme i gang med at bruge sundhedsaktive byggematerialer, som kan lave fotokatalyse. Det betyder, at et materiale er selvrensende og kan reducere affaldsstoffer i luften kraftigt.

Astma og allergi Vi har kun tilfredse kunder, og mange synes, det vi laver er unikt og flot arbejde.

Det er vi meget glade og taknemmelige for. Men det, der driver os mest i ”Det Naturlige Hus” er, når vi hører vores kunder med eksempelvis astma og allergi får det markant bedre eller bliver helt symptomfri, når de bor i vores byggeri.

Hvis vi kan være med til at øge vore kunders livskvalitet på den måde, så er vi meget tilfredse.

Af den grund er vi i ”Det Naturlige Hus” meget fokuseret på materialer baseret på ler, som har en fantastisk

Energibesparende Ved at bruge naturlige, absorberende materialer som buffer for fugt, kan der spares energi på opvarm-

19

CO2 fodaftryk for isoleringsmaterialer

Energiforbrug ved produktionen

30 Glasuld

Mj/kg

20

30

Stenuld

Kg CO2/m3

10

20 10

Stenuld

Glasuld

Thermocell

0

0

Stenuld forbruger ca. 26,37 kg Mj/kg isolering Glasuld forbruger ca. 30,10 kg Mj/kg isolering Thermocell forbruger ca. 3,22 kg Mj/kg isolering

-10 -20 -30 Thermocell

-40

Stenuld koster ca. 27 kg CO2/m3 Glasuld koster ca. 20,5 kg CO2/m3 Thermocell binder ca. 38,1 kg CO2/m3

ning og køling, da fugtvandring temperaturstabiliserer boligen. Det løser vi med træfiber og ler. Kan det være rigtigt? – Ja, termitter har gjort det med ler i millioner af år: 45 grader udenfor og 22 grader indenfor!

Designpuds af ler ”Det Naturlige Hus” anvender og forhandler lerprodukter fra Claytec i Tyskland. Claytec har mere end 30 års erfaring med ler og er en af de førende producenter i Tyskland. Et af de produkter, som vi har stor succes med i Danmark, er Yosima® Designpuds, som påføres i et 2 mm tykt lag og kan få enten et rustikt look eller en fint spartlet overflade, som fremstår mere glat med et flot svagt farvespil. Der er 140 forskellige naturlige farver fra hele paletten at vælge imellem med mulighed for individuel farveblanding.

20

Strukturlook Man kan også vælge mellem 7 forskellige strukturvarianter, som er tilsat naturlige materialer som sisal, strå, klid, dild, perlemor eller granit. Der er mange muligheder for at variere det færdige look yderligere.

Det afhænger af værktøjet og den afsluttende afvaskning af leroverfladen.

Design og udførelse Har du et hus, som er opført med mange slags materialer, så er her en mulighed for at opnå et ensartet design hele huset igennem.

Yosima Designpuds kan både bruges på gipsplader, ovenpå maling, tapet og glasvæv og direkte på en pudset mur. Hvis der er tale om vanskelige overflader, hvor man risikerer gennemslag, anbefaler vi en spærrende lerunderpuds.

Naturligt og bæredygtigt Yosima designpuds er et naturligt materiale baseret på rent ler og grundfarverne

bliver direkte udgravet.

Grundfarverne er uden tilsætning af farvestoffer.

Yosima designpuds er kun tilsat lidt cellulose fra træ som bindemiddel. Yosima designpuds arbejder fint sammen med øvrige byggematerialer. Ved at vælge Yosima lerpuds og de andre produkter fra Claytec undgår du en forringelse i indeklimaet som er tilfældet ved brug af f.eks. gipsplader, maling, fugemasse og lim.

Cradle to cradle Mange byggematerialer er meget energiforbrugende under produktionen. Leret her er ubrændt, og udleder kun CO2 indirekte via opgravningen, rensningen og fragten. Leret kan indgå direkte i en naturlig cyklus (cradle to cradle), når husets levetid er slut.

Træfiberisolering: Træfiber er et velafprøvet miljørigtigt produkt af nåletræ. Det har været

anvendt i Sverige i 40 år og i Danmark i over 10 år.

Miljøvenligt Hos ”Det Naturlige Hus” indblæser vi træfiber fra Thermocel, som består af FSC– certificeret træ tilsat lidt brandhæmmende salt.

Saltet vurderes at være miljøvenligt, og derfor kan træfiberisoleringen komposteres. Træfiber er CO2 reducerende, da træer optager CO2 under væksten.

Isoleringsevne Træfiber har en meget høj isoleringsevne; Varmeledningstal 0,036 – 0,038 W/mK (watt pr. meter x grader kelvin) som er målte værdier i Danmark. I USA måles isoleringsværdier på en mere fyldestgørende måde, som også tager højde for vind- og fugtpåvirkning.

Resultatet er, at træfiberisolering isolerer min. 25 % bedre end mineraluld.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Dampspærre hindrer fugtgennemtrængning.

Dampbremse tillader fugt udefra at gå ind, men ikke fugt indefra i at gå ud.

30

Fugtindhold (masse-%)

25

20

15

10

5 Feb.

April

Juni

Aug.

Okt.

Dec.

Feb.

April

Juni

285 mm mineraluld med dampspærre 285 mineraluld uden dampbremse eller dampspærre 285 mm papirisolering uden dampbremse eller dampspærre 285 mm papirisolering med dampbremse Undersøgelsen fra By og Byg kan læses i sin helhed på www.sbi.dk. Søg på ”fugtsikre træfacader”.

Temperaturstabilt indeklima Vægge og lofter isolerede med træfiber holder på varmen om vinteren og holder huset koldt om sommeren.

Lydabsorberende Træfiber består af meget fine hårrørsfibre som lægger sig i alle retninger. Dette betyder at lyd har svært ved at vandre i materialet.

Derfor kan du med fordel bruge træfiber som en effektiv lyddæmpning.

Brandklasse B Thermocell er den træfiber i Danmark, der har den bedste brandcertificering: Europæisk D-s2,d0 som svarer til den danske brandklasse B (se Håndbog for Bygningsindustrien 2014). Træfiber er brandhæmmet med ammoniumpolyfosfat, som vurderes uskadeligt for miljø og mennesker.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Bekvemt for dig og for os Træfiber er behageligt at røre ved og arbejde med, det klør ikke og støver ikke. Vi kan hurtigt udføre arbejdet – loftet på en villa klares typisk på mindre end en arbejdsdag. Træfiber kan anvendes alle vegne, da vi kan blæse træfiberuld ind i hulrum, hvor det lægger sig effektivt om konstruktioner. Træfiberisolering kan uden problemer lægges ud oven på den eksisterende isolering, da den er diffusionsåben.

SBI-studie Der er lavet flere undersøgelser af træfibers isoleringsevne, og om nødvendigheden af dampspærre eller fugtspærre.

Træfiber kan sidestilles med papiruld vedrørende fugtegenskaberne, da de begge er cellulosefibre.

Undersøgelser fra By og Byg viser, at vægge med

papirisolering og uden dampspærre bedst kan håndtere fugtens vandring gennem muren. Det kan ses på den grønne kurve øverst til højre på denne side.

Konklusionen er, at træfiber uden dampspærre holder fugtigheden under de kritiske 20 %, og at mineraluld ikke kan håndtere fugten uden en dampspærre.

Fakta om lermaterialer fra Claytec: • Fugtregulerende • Temperaturstabiliserende • Uden skadelige afdunstninger • Sundhedsaktivt (reducerer affaldstoffer i indeklimaet) • Giver god akustik • Støvafvisende •N emt at reparere ved skader •M eget lav CO2-udledning ved produktion • Cradle to cradle

• Flot design Se Claytec’s mange spændende løsninger og materialer på claytec.de.

Fakta om træfiberisolering: • Stærkt fugttransporterende • Temperaturstabiliserende • Miljøvenlig og kan komposteres • Meget lydabsorberende • Brandklasse B • Sikrer godt arbejdsmiljø • Meget vindtæt • CO2-reducerende Hvor kan træfiber anvendes: • Nybyggeri • Tage/skråtage • Lofter • Vægge • Skunke • Etageadskillelse • Krybekældre www.detnaturligehus.dk www.bygsundt.dk www.ambiabyg.dk

21

ILSE FRIIS MADSEN Grøn Hverdag

Det røde Ø og Økocampen Fra Roskilde Dyrskue 2015

Stor kø for at få et stykke af kagen. Der var til 500 personer.

Publikum lytter til borgmesteren og venter spændt på at smage den enorme lagkage, der var lavet af Bager Sofus fra Hvalsø i anledning af Ømærkets 25 års jubilæum

Dyrskuet i Roskilde 5. -6. -7. juni havde igen i år en Økocamp, et afgrænset område for de økologiske udstillere. I år var Grøn Hverdag som organisation ikke en af dem, hvad vi ellers har været mange gange gennem årene. Men jeg var derude 2 dage og delte en masse Grøn Hverdag ud til de glade gæster.

Som noget nyt var der opstillet en scene med fast vært og løbende foredrag, debatter og diverse præsentationer. Værten var Kirsten Lund Jensen fra Landbrug og Fødevarer, som udfyldte jobbet livligt og elegant.

Campen havde markant flere udstillere end sidste år.

Der var også mange flere gæster, og de var meget interesserede i at få bladet. Sidste år var folk langt mere skeptiske og forbeholdne. Det er tydeligt, at interessen for økologi og bæredygtighed er øget betydeligt.

22

Det røde Ø’s 25 års jubilæum blev behørigt fejret, blandt andet med en kæmpe lagkage til 500 personer bagt af bager Sophus i Hvalsø

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Organisator af økocampen Mette Brodersen havde grund til smil. Dels var det et meget vellykket arrangement og dels har hun netop fået et Grøn Hverdag i hånden.

Økocampens maskot: soen? med sine smågrise. Herligt at iagttage dem som de helt upåvirkede af de mange gæster gik og rodede i jorden, løb omkring og ind imellem tog sig en lur.

Der var hele tiden lang kø ved pølsevognen

Bager Sofus fra Hvalsø havde lavet lagkagen og fortalte om, hvordan det gik for sig. Kirsten Lund Jensen og borgmesteren lytter.

Woodshade var der med sin dejlige chokolade

Borgmester Joy Mogensen skærer lagkagen for

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

23

ALFRED JOKUMSEN DTU Aq u a

Opdræt af økologiske muslinger sætter et væsentligt fodaftryk i udviklingen af Dansk Akvakultur, der har som mål, at 10 % af produktionen skal være økologisk inden 2018. Således er p.t. 9 muslingeanlæg godkendt til en samlet produktion på ca. 3.500 tons/år.

24

Produktionen af muslingerne foregår især i Limfjorden, hvor den største producent er Seafood Limfjord i samarbejde med muslingeforarbejdningsvirksomheden Vilsund Blue i Nykøbing Mors. Linemuslinger

dyrkes på liner og i kæmpestrømper, og da de opholder sig længere oppe mod vandoverfladen, end muslinger normalt gør, er der mere føde til dem.

Muslingeynglen sætter sig selv fast på linerne hvert år, og selve høsten foregår fra et lille fartøj. Desuden medvirker muslingerne til fjernelse af kvælstof og fosfor fra vandet.

Ud over at opfylde kravene til konventionel produktion af linemuslinger skal de økologiske linemuslinger

opfylde en række særlige krav med fokus på • Miljø • Ressourceforbrug • Fødevaresikkerhed • Dyrevelfærd Den økologiske linemuslingeproduktion skal være godkendt af staten ved udstedelse af en økologirapport, der bl.a. indeholder ”Økologisk egenkontrolprogram” og ”Plan for bæredygtig forvaltning”, herunder evt. virkninger af produktionof ogen på det omgivende miljø, næringsstoffjernelse

(kvælstof og fosfor) pr. år, anvendte energikilder (så vidt muligt vedvarende). Økologisk linemuslingeproduktion er desuden bl.a. karakteriseret ved: • Krav til anlæggets afstand fra mulige forureningskilder • F orbud mod anvendelse af hormoner og GMO i produktionen • Hensyntagen til beskyttede arter (fugle, marsvin, oddere m.fl.), f.eks. beskyttelsesnet så evt. dykkende fugle ikke tager skade

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

Boom i produktion af økologiske linemuslinger i Danmark

• Fokus på sygdoms-

forebyggelse, f. eks. besøgsliste og krav om sundhedsrådgivningsaftale med fiskedyrlæge • Udvidet driftsjournal/ produktionsregnskab – sikre sporbarhed i produktionen • Forbud mod anti-begroningsmidler på servicefartøj eller produktionsanlæg • Prioritering af nedbrydelige anlægsmaterialer • Ingen medicin og kemikalier i produktionen (kalk dog tilladt mod begroning – men anvendes ikke i DK)

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

• Kun anvendelse af økolo-

gisk godkendte stoffer i forbindelse med produktforarbejdning på land

Den positive udvikling i produktionen af økologiske linemuslinger er bl.a. et produkt af forskellige initiativer fra Dansk Akvakultur. Med støtte fra Fødevareministeriet og EU gennemføres projektet ”Økologiske linemuslinger – sikring af tilgængelighed for forbrugerne (ØKOMUS)” med henblik på at etablere og udvikle et økonomisk bæredygtigt

marked for økologiske linemuslinger. Projektet udføres i samarbejde med producenterne af økologiske linemuslinger, DTU Aqua og Dansk Akvakultur.

Endvidere har projektet bidraget til at øge kendskabet til økologiske linemuslinger i hele værdi- og distributionskæden i såvel Danmark som i udlandet. Således vil der i samarbejde med bl.a. danske fiskehandlere, kommunale storkøkkener og grossister blive arrangeret kampagner med fokus på økologiske linemuslinger.

Endelig bidrog projektet til en generisk informationsstand på verdens største økologiske fødevaremesse – Biofachmessen i Nürnberg i februar 2015.

Produktionen af økologiske linemuslinger har således fået sit gennembrud i Danmark, og der ses positivt på fremtidsperspektiverne i hele sektoren.

25

KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O P L E V E L S E R , I D E E R O G I N S P I R AT I O N

SJÆLLAND

Albertslund

Foreningernes dag

Lørdag den 5. september kl.

10-14. Grøn Hverdag deltager.

Sted: Albertslund Centrum.

Bispebjerg

Kompostkursus

Tirsdag den 1. september ved biolog Jørgen Martinus (Grøn Hverdag) og haveejer Tom Jørgensen (Agendaforening Nordvest). Vi giver oplæg og derefter går vi i haven og lægger hånd på komposten.

Både for nybegyndere og erfarne kompostører.

Tilmelding: joergensen. tom@gmail.com eller tlf.

2652 8091 for oplysning om starttidspunkt. Sted: Karens Hus & Have, Bispebjerg Bakke 8.

Snapseurtetur

Lørdag den 12. september kl.

12 ved hjørnet af Bispebjerg Parkalle og Rådvadsvej. Vi finder planter til urtesnaps i Utterslev Mose. Turleder er biolog Jørgen Martinus.

Snapsetræf

26

Torsdag den 23. eller fredag den 24. oktober. Resultaterne af indsamlingen den 12. september nydes. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Se hvilken dag det bliver på www.gronhverdag.dk.

Gladsaxe

Klimasikring i praksis

Lørdag den 29. august kl.

14 ved hjørnet Holmevej/ Gladsaxevej. Cykeltur med grøn guide Jesper Bjerring Larsen til LAR-løsninger. I Gladsaxe arbejdes der fra flere sider på lokal afledning af regnvand (LAR). Det gælder både nedsivning og forsinkelse - og fra lille til stor skala. På turen ser vi en række eksempler på hvordan regnvandshåndtering kan kombineres med biologisk mangfoldighed og rekreative muligheder.

Turen forventes at slutte ca. kl. 16.

Roskilde

Plantebyttedag

Lørdag den 26. september kl. 10-13 på Hestetorvet.

Grøn Hverdag arrangerer plantebytte.

Læs mere på gronhverdag.dk

JYLLAND

Ringkøbing

Forundringens Have

Aftensmad for børn og voksne hver onsdag i skolernes sommerferie (sidste gang den 12. august) kl. 17.00-20.30. Vi høster grøntsager, krydderurter, bær og frugt for at tilberede et spændende måltid, som

koges over bål. Brødet hertil bages i lerovn. Vi laver både forret, hovedret og dessert, som vi nyder i haven. En spændende aften som vækker dine smagsløg og taler til din æstetiske sans.

Økologisk høstmarked

Søndag den 6. september kl.

10-17. En festdag med boder med bæredygtige/økologiske produkter, rundvisning, kunst performance, workshops, fremvisning af demovinmark, børneaktiviteter, musik, café og meget, meget mere.

Friskpresset frugtsaft

Lørdag den 26. september, 3. og 11. oktober kl. 11-15.

Kom med egne æbler/pærer og gå med frisk presset most. Du kan sagtens bruge nedfaldsfrugt med skurvpletter, når bare den ikke er rådden. Frugten skal være skyllet på forhånd.

Emballage kan købes, eller du kan selv medbringe f.eks. brugte mælkekartoner, som du forer med en plastpose.

Forundringsbuffet

Tirsdag den 6. oktober kl.

17-20. Rundvisning i Haven med fokus på krydderurter, spiselige blomster, glemte salater, grøntsager og bær, som indgår i Forundringsbuffeten. På højskolen serveres der

herefter en gastronomisk oplevelse. Aftenen slutter med kaffe og kage i haven.

Sted: Vestjyllands Højskole Skraldhedevej 8, Velling.

Kontaktperson: Birtha Toft, oeko@vestjyllandshojskole. dk, tlf. 2344 9594.

REJS TIL PERU MED GRØN HVERDAG Primo oktober 2015 planlægger Lars Clark rejse til Peru.

Medlemsskab af Grøn Hverdag

giver rabat på 500 kr.

Nærmere information og tilmelding:

http://www.altanoghave.dk/perurejser.htm

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen 40 42 19 39 ilse@friis.mail.dk SORØ & OMEGN Dorte E. Nielsen 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDJYLLAND Fritze Lundstrøm 75 50 86 00 fritze@live.dk

BORNHOLM Ernst Holz Hansen 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk

HERNING Anette Vestergaard 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

NORDFYN Mogens Godballe Tlf. 63 85 01 93 mogens@nfhs.dk

ESBJERG Erik Madsen 75 10 17 06 erik-m@bbsyd.dk

HJØRRING Peter Yde 98 90 11 12 petyde@gmail.com

RANDERS Rita Nørregaard 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com

FREDERICIA & VEJLE Annemette Bargum 60 62 54 43 annemette.bargum@gmail.com

HØJE TAASTRUP Knud Anker Iversen 50 12 68 68 mec@mec-ht.dk

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk

FURESØ Karen Strandesen 31 15 15 57 karen@strandesen.dk

KØGE Marianne Mark 29 33 99 78 marianne@detgroennehus.dk

SKANDERBORG Tove Spangkær 20 21 26 38 post@visedame.dk

GRIBSKOV Kirsten Gamst 48 79 76 50/ 21 43 63 62 kirsten.gamst@hotmail.com

LOLLAND & FALSTER Dion L. Gornitzka 30 22 65 70 mailtildion@gmail.com

SLAGELSE Karen-Lisbet Jacobsen 58 53 06 77 klj@karen-lisbet-jacobsen.dk

GØRLEV Allan Diehl 35 26 24 30

LYNGBY-TAARBÆK Henriette S. Kristensen 26 17 50 58 marts2300@hotmail.com

SYDSJÆLLAND Jørgen Johansen 52 38 61 63 jraunj@gmail.com

MØN Krista Steffensen 55 81 20 81 info@liselundslot.dk

VEJEN Gerda Iversen 20 68 47 20 gerdaiversen@gmail.com

NIVÅ Marianne Birk Olsen Tlf. 40 22 33 27 marianne.birk.olsen@gmail.com

AARHUS Gitte Bruun 20 13 65 93 gronhverdagaarhus@gmail.com

HELSINGØR Aase Hornbæk 48 41 63 41 aasehorn@gmail.com

ØVRIGE KONTAKTPERSONER ALLERØD Karen Bisgaard 30 22 75 28 karen@alleroedderne.adsl.dk

HERLEV Lone Fosdal 44 91 33 86/ 26 25 33 86 lone@fosdal.dk

BESTYRELSEN: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk

Folkeoplysnings Samråd. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest.

Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com

Henriette S. Kristensen, næstformand, kontaktperson i Lyngby.

Tlf. 2617 5058, marts2300@hotmail.com Lars Clark, kasserer, repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger

og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen.

Tlf. 4362 0682, clark@tdcadsl.dk Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 5

27

Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

ID-nr. 47416

AFSENDER: GRØN HVERDAG, BISPEBJERG BAKKE 8, 2400 KØBENHAVN NV

Tag med Grøn Hverdag til det økologiske Berlin Bustur for medlemmer af Grøn Hverdag 6. – 9. august. Kr. 1985,-. 4 dage, 3 nætter, inkl. morgenmad, hotelskat og kort til det offentlige trafiksystem. Øvrig forplejning og entrégebyrer for egen regning. Maks. 20 deltagere. Program se side 5.

gronhverdag.dk

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Neth.

Germany

Bestil via hjemmeside eller mail@gronhverdag.dk : Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade

250 kr.

200 kr.

500 kr.

1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer) STØTTEBELØB modtages med glæde på samme konti

GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk