STEVE JOBS

Historien Om Manden Bag Apple

Walter Isaacson

På dansk ved Jakob Levinsen Med forord af Martin Thorborg

Gutkind

“De mennesker som er skøre nok til at tro de kan ændre verden, er også dem der gør det”

– Apples reklame “Tænk anderledes”, 1997

Forord

Steve Jobs gjorde absolut intet indtryk på mig, da jeg som ung it-iværksætter midt i 90’erne havde succes med søgemaskinen Jubii. Han var en langhåret, lidt hippie-agtig type, som designede computere til kreative mennesker. Min store helt var Microsoft-grundlæggeren, Bill Gates, der lavede software til masserne og i mine øjne var en langt dygtigere erhvervsmand.

Han var min ledestjerne inden for it og selve grunden til, at min store, kluntede IBM Thinkpad med Windows som styresystem var min faste følgesvend. Den var en del af mig, og jeg en del af den. I it-branchen brugte vi Windows, og sådan var det. At jeg så måtte påbegynde arbejdet forfra et par gange om dagen, når computeren uden forudgående varsel gik i stå, levede jeg med.

Apple havde jeg kun latter tilovers for. Designet på computerne var da meget sjovt, men det var jo ikke en rigtig computer. Den havde mere med design end tal at gøre og var mest til smarte grafikere, modefolk og andre æstetikere. Ikke til os i it-branchen.

Den tankegang holdt jeg stædigt fast i indtil 2008. Fra mit daværende hjem i Florida skulle jeg lave noget videoproduktion, og trods en ihærdig indsats måtte min tro følgesvend give op: Pc’en kunne ganske enkelt ikke levere den nødvendige kraft og stabilitet. I ren frustration måtte jeg kigge andetsteds, og mine øjne landede på de ih-så-åh-så-smarte iMacs. Så måtte den smarte grafikercomputer jo bevise sit værd for ham, der nærmest havde pc’en som sin religion.

Tre måneder senere var Bill Gates’ største fan konverteret. Pc’en var lukket ned, og tænd-knappen forblev uberørt. Jeg var mod alle odds blevet Applemand, og jeg har aldrig set mig tilbage.

Min historie er langtfra enestående. Mange Windows-bekendere er modstræbende gået over til den anden side med målbar stigning i livskvalitet efterfølgende.

Og derfor er Steve Jobs et af de mennesker, som man umuligt kan komme uden om i den moderne teknologiske tidsalders udvikling. Det aftryk, han har sat, er gigantisk. Og særligt vigtigt er hans enestående bidrag til den grundlæggende demokratisering af internettet.

Grundstenen lagde han med iPhonen. Den definerede med ét måden, som vi bruger elektronik på i dag. Med få klik og uden de manualer, som tidligere forhindrede ordblinde, analfabeter og dårligt uddannede fra at være forbundet til resten af verden. Steve Jobs er den vigtigste person i de sidste 20 års demokratisering af udveksling af information og viden og for adgang til kunst og kultur.

Det er fuldstændig magisk at have tænkt og udviklet så komplekst et produkt, som rummer telefonbog, kalender, bank, underholdning, indkøb og alt andet i ét, og som kan bruges af alle uden så meget som at kigge i en brugsvejledning. Det kan man med iPhone – Jobs’ største teknologiske bedrift.

Jeg boede i Florida, da jeg købte den første model af iPhone. At få den i hånden var en omvæltning på lige fod med at gå fra et sort/hvid-fjernsyn til farvefjernsyn. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg her havde en revolution i hånden og en device, der ville redefinere alting. Både den simple og intuitive brugergrænseflade og App Store, der gav brugeren mulighed for at hente diverse underholdning og arbejdsværktøjer ned i hånden, var geniale.

Selve brugeroplevelsen var gennemtænkt fra start, helt bogstaveligt fra døren til Apple-butikken, der åbner sig, til man sidder med sin nye telefon i hånden er én lang, gennemorkestreret rejse. Telefonen er indpakket i en elegant æske, der nærmest trygler om at blive åbnet, og selvfølgelig er ens nye iPhone også ladet op, så man straks kan gå på opdagelse i sin nye investering. Det lyder måske normalt i dag – men det er normalitet, som Apple har skabt.

Steve Jobs har stået fadder til et designikon, som alle genkender i dag. Ligesom Porsche 911, som har lignet sig selv siden 1960’erne, har Apple stædigt og fornuftigt holdt ved den overordnede designlinje, som helt fra starten har været kraftigt medvirkende til iPhones popularitet. Designet er blevet modelleret en smule løbende, den er vokset, skrumpet og vokset igen – men en iPhone ligner altid en iPhone. Også når konkurrerende virksomheder har ladet sig inspirere voldsomt, så har Apple konstant formået at være niveauer over.

At vi i dag har forbrugerelektronik, som er elegant, intuitivt og tilgængeligt for mange mennesker, kan vi takke Steve Jobs for. På grund af hans visioner og evner til at eksekvere er vi minimum ti år længere frem i udviklingen, end vi havde været uden ham. Den forbrugertilfredshed, som Apple leverer på tværs af deres produkter, er imponerende, og den glæde, som det lille æble i dag er symbolet på, er både universel og unik.

Men Steve Jobs var ikke bare æstetiker og en kreativ oplevelsesskaber. Han var også ukuelig forretningsmand. Han kunne noget ganske særligt. Mit favorit-eksempel er, da Michael Dell ringer til en meget presset Apple-stifter for at sige, at det eneste anstændige er at lukke Apple og udbetale den tilbageværende egenkapital til aktionærerne, så de får bare lidt tilbage. Jobs afslår. Og lykkedes med at forvandle sin virksomhed fra et økonomisk morads til verdens mest profitable virksomhed.

Men historien om Steve Jobs er ikke bare et skønmaleri. Den giver også et grumset, ubehageligt billede af en mand, som satte sin virksomhed og sin mission før alt andet, inklusive sin familie.

Han var ikke et elskeligt menneske. Bedst og værst eksemplificeret af hans meget anstrengte forhold til datteren Lisa, som han behandlede dårligt. Han var en hård forretningsmand, en barsk chef, der kørte mange mennesker ned på sin vej mod succes, og så gav han trods sin voldsomme rigdom intet særligt til velgørenhed. Hans menneskelige egenskaber var med andre ord til at overse. Nok var han en ledestjerne kreativt og forretningsmæssigt, men rent menneskeligt var han et skrækeksempel.

Faktisk var han kraftigt medvirkende til, at jeg sænkede mine ambitioner. Uden at påstå, at mit intellekt står mål med Steve Jobs’, konstaterede jeg alligevel, at det har en konsekvens at opnå det, han har gjort. Det kræver en mørk side i forhold til familie, venner og medarbejdere. Og den omkostning, han ville betale, var for høj for mig. Han blev multimilliardær på bekostning af familie, børn, ferier og weekender. Han betalte den ultimative pris.

Steve Jobs

Steve Jobs var en excentrisk person helt til det sidste. Han sagde nej til kemoterapi mod den sygdom, der blev hans endeligt – fordi han var overbevist om, at urternes styrke ville kurere ham. Han var et sammensat menneske, der som ung ikke gik op i personlig hygiejne, men samtidig var en stor æstetiker og mester i kalligrafi. Han indeholdt de vildeste modsætninger. Og uagtet hvor stort et forbillede og hvor afgørende en pioner han var, så var han ikke en person, man elsker betingelsesløst. Til gengæld er hans indflydelse på den teknologiske udvikling og verden enestående.

Martin Thorborg, februar 2023.

Personer

Al Alcorn: Chefingeniør hos Atari som designede Pong og ansatte Jobs.

Bill Atkinson: En af Apples første ansatte der udviklede grafik til Macintosh.

Gil Amelio: Blev i 1996 administrerende direktør for Apple, købte NeXT, fik Jobs tilbage.

Chrisann Brennan: Jobs’ kæreste på Homestead High, mor til hans datter Lisa.

Lisa Brennan-Jobs: Datter af Jobs og Chrisann Brennan, født i 1978 og til at begynde med ikke vedkendt af Jobs.

Nolan Bushnell: Grundlægger af Atari og forbillede som iværksætter for Jobs.

Bill Campbell: Apples marketingchef under Jobs’ første periode hos Apple og efter Jobs’ tilbagevenden i 1997 bestyrelsesmedlem og fortrolig.

Edwin Catmull: Medstifter af Pixar og senere direktør hos Disney.

Kobun Chino: Soto Zen-mester i Californien som blev Jobs’ åndelige vejleder.

Lee Clow: Drilsk reklametroldmand som skabte Apples “1984”- reklame og arbejdede sammen med Jobs gennem tre årtier.

Deborah “Debi” Coleman: Livlig leder på det oprindelige hold bag Mac; siden overtog hun produktionen hos Apple.

Tim Cook: Den stabile, rolige driftsdirektør som Jobs ansatte i 1998.

Eddy Cue: Leder af Apples internettjenester, Jobs’ højre hånd i forhandlinger med indholdsvirksomheder.

Andrea “Andy” Cunningham: PR-medarbejder i Regis McKennas firma; hun tog sig af Jobs i de tidlige år med Macintosh.

Michael Eisner: Disneys aggressive administrerende direktør som først indgik aftalen med Pixar og senere stødte sammen med Jobs.

Larry Ellison: Administrerende direktør for Oracle og personlig ven af Jobs.

Tony Fadell: En punket ingeniør som i 2001 blev hentet til Apple for at udvikle iPod.

Scott Forstall: Leder af Apples afdeling for software til mobile enheder.

Robert Friedland: Studerende på Reed, forpagter af et æbledyrkningskollektiv og dyrker af østlig filosofi, havde en vis indflydelse på Jobs og gik derefter videre til at drive et mineselskab.

Jean-Louis Gassée: Apples direktør i Frankrig som efter at Jobs i 1985 var blevet presset ud, overtog afdelingen for Macintosh.

Bill Gates: Det andet computervidunderbarn som blev født i 1955.

Andy Hertzfeld: Legesyg, venlig softwareingeniør og kammerat med Jobs på det oprindelige hold bag Macintosh.

Joanna Hoffman: Med på det oprindelige hold bag Macintosh, havde viljestyrke til at sige Jobs imod.

Elizabeth Holmes: Daniel Kottkes kæreste på Reed og en af Apples første ansatte.

Rod Holt: Kæderygende marxist som Jobs i 1976 ansatte til at være elektroingeniør på Apple II.

Robert Iger: Efterfulgte i 2005 Eisner som administrerende direktør for Disney.

Jonathan “Jony” Ive: Apples chefdesigner som blev Jobs’ partner og fortrolige.

Abdulfattah “John” Jandali: Syriskfødt overbygningsstuderende i Wisconsin –biologisk far til Jobs og Mona Simpson; senere restaurantchef på Boomtown Casino nær Reno.

Clara Hagopian Jobs: Datter af armenske immigranter som i 1946 giftede sig med Paul Jobs og sammen med ham adopterede Steve Jobs kort efter dennes fødsel i 1955.

Erin Jobs: Steve Jobs og Laurene Powells stille, alvorlige mellemste barn.

Eve Jobs: Steve Jobs og Laurene Powells gnistrende, energiske yngste barn.

Patty Jobs: Adopteret af Paul og Clara Jobs to år efter de havde adopteret Steve.

Paul Reinhold Jobs: Født i Wisconsin og oprindelig sømand i kystvagten, adopterede i 1955 Steve sammen med sin kone Clara.

Reed Jobs: Steve Jobs og Laurene Powells ældste søn, med sin fars charmerende udseende og sin mors venlighed.

Ron Johnson: Ansat af Jobs i 2000 til at udvikle Apples butikker.

Jeffrey Katzenberg: Chef for Disney Studios, stødte sammen med Eisner og sagde op i 1994 for at være med til at grundlægge DreamWorks SKG.

Daniel Kottke: Jobs’ bedste ven på Reed, rejste også til Indien og blev en af Apples første ansatte.

John Lasseter: Medstifter og kreativ leder af Pixar.

Dan’l Lewin: Marketingdirektør hos Jobs på Apple og senere på NeXT.

Mike Markkula: Apples første store investor og bestyrelsesformand, en faderskikkelse for Jobs.

Regis McKenna: PR-troldmand som vejledte Jobs til at begynde med og forblev en guru for ham.

Mike Murray: Marketingdirektør hos Apple i den tidlige fase.

Paul Otellini: Intels administrerende direktør som hjalp med til at få Macintosh til at gå over til chips fra Intel, men ikke fik iPhone som kunde.

Laurene Powell: Klog og livsglad kandidat fra University of Penn. Ansat hos Goldman Sachs gik derefter på Stanford, og i 1991 blev hun gift med Jobs.

Arthur Rock: Legendarisk teknologiinvestor, bestyrelsesmedlem hos Apple i den tidlige fase og faderskikkelse for Jobs.

Jonathan “Ruby” Rubinstein: Arbejdede sammen med Jobs hos NeXT og blev i 1997 ledende hardwareingeniør hos Apple.

Mike Scott: Hidkaldt i 1977 af Markkula for at være Apples koncernchef og prøve at få styr på Jobs.

John Sculley: Direktør hos Pepsi som Jobs i 1983 rekrutterede til administrerende direktør for Apple hvor han i 1985 stødte sammen med Jobs og pressede ham ud.

Joanne Schieble Jandali Simpson: Født i Wisconsin og biologisk mor til Steve Jobs, som hun bortadopterede, og Mona Simpson, som hun beholdt og opdragede.

Mona Simpson: Jobs’ biologiske halvsøster som han fik kontakt til i 1986 og kom til at stå nær. Hun har skrevet romaner som var løseligt baseret på hendes mor Joanne (Alle andre steder), Jobs og hans datter Lisa (A Regular Guy) og hendes far Abdulfattah Jandali (Den forsvundne far).

Alvy Ray Smith: En af Pixars medstiftere som stødte sammen med Jobs.

Burrell Smith: En englelignende, genial og plaget ingeniør på det oprindelige hold bag Macintosh, i 1990’erne blev han ramt af skizofreni.

Avadis “Avie” Tevanian: Arbejdede sammen med Jobs og Rubinstein hos NeXT og blev i 1997 ledende softwareingeniør hos Apple.

James Vincent: Musikglad brite og partner med Lee Clow og Duncan Milner på Apples reklamebureau.

Steve Jobs

Ron Wayne: Mødte Jobs hos Atari og var til at begynde med partner med Jobs og Wozniak i Apple, men besluttede uklogt at afskrive sig sin andel.

Stephen Wozniak: Den mest berømte elektroniknørd på Homestead High; Jobs fandt ud af hvordan man kunne indpakke og markedsføre hans forbløfffende kredsløbskort.