9 minute read
Indledning
from Steve Jobs
Hvordan denne bog blev til
Først på sommeren 2004 blev jeg ringet op af Steve Jobs. Han havde i årenes løb sporadisk optrådt venligt over for mig, fra tid til anden ligefrem intenst, i særdeleshed når han skulle lancere et nyt produkt han gerne ville have på forsiden af Time eller omtalt på CNN hvor jeg havde arbejdet. Nu da jeg ikke længere var nogen af stederne, hørte jeg imidlertid ikke så tit fra ham. Vi talte lidt om Aspen Institute, som jeg for nylig var blevet tilknyttet, og jeg inviterede ham til at tale ved vores sommertræf i Colorado. Han ville med glæde møde op, sagde han, men ikke for at komme på scenen. I stedet ville han gå en tur, så vi kunne tale sammen.
Det lød lidt sært. Jeg vidste endnu ikke at det at gå en lang tur var hans foretrukne måde at føre en seriøs samtale på. Det viste sig at han ville have mig til at skrive en biografi om sig. Jeg havde for nylig udgivet en om Benjamin Franklin og var ved at skrive en om Albert Einstein, og min første reaktion var halvt i spøg at spekulere på, om han så sig selv som det næste naturlige led i den kæde. Da jeg antog at han stadig stod midt i en omskiftelig karriere med mange opture og nedture tilbage, sagde jeg nej. Ikke nu, sagde jeg. Måske om et årti eller to når du trækker dig tilbage.
Jeg havde kendt ham siden 1984 da han opsøgte Time-Lifes bygning på Manhattan for at spise frokost med nogle redaktører og lovprise sin nye Macintosh. Allerede dengang var han pirrelig og angreb en medarbejder ved
Time for at have såret ham med en historie der afslørede for meget. Men da jeg bagefter talte med ham, blev jeg, som så mange andre er blevet i årenes løb, temmelig besnæret af hans smittende intensitet. Vi holdt kontakten ved lige, også efter at han var blevet presset ud fra Apple. Når han havde noget han gerne ville have opmærksomhed omkring, det være sig en computer fra
NeXT eller en film fra Pixar, blev hans charmestråle pludselig atter rettet mod mig, og han tog mig med hen til en sushirestaurant på det nedre Manhattan for at fortælle mig at det han nu var i færd med at sælge, var det bedste han nogensinde havde produceret. Jeg kunne godt lide ham.
Da han var blevet genindsat på tronen i Apple, satte vi ham på forsiden af Time, og kort tid efter begyndte han at komme med idéer til mig i forbindelse med en serie vi lavede om århundredets mest indflydelsesrige mennesker. Han havde lanceret sin kampagne “Tænk anderledes”, der brugte ikoniske fotos af nogle af de samme mennesker som vi havde under overvejelse, og han var fascineret af forsøget på at vurdere historisk indflydelse.
Efter at jeg havde afslået hans forslag om at skrive en biografi om ham, hørte jeg fra ham i ny og næ. På et tidspunkt mailede jeg for at spørge om det passede hvad min datter sagde, at Apples logo var en hyldest til den britiske computerpioner Alan Turing der under krigen knækkede tyskernes koder og senere begik selvmord ved at spise et æble med cyanid på. Han svarede at han ville ønske han havde tænkt på det, men det havde han ikke. Dermed begyndte en korrespondance om Apples tidlige historie, og jeg konstaterede at jeg var i færd med at indsamle viden om emnet, bare for det tilfælde at jeg nogensinde skulle beslutte at lave en sådan bog. Da min biografi om Einstein blev udgivet, kom han til et bogarrangement i Palo Alto og trak mig til side for på ny at foreslå sig selv som et godt emne.
Hans vedholdenhed overraskede mig. Han var kendt for at vogte over sit privatliv, og jeg havde ingen grund til at tro at han nogensinde havde læst nogen af mine bøger. Måske engang, blev jeg ved med at sige. Men i 2009 sagde hans kone Laurene Powell ligeud “Hvis du nogensinde skal lave en bog om Steve, må du hellere få lavet den nu”. Han var lige taget på sygeorlov for anden gang. Jeg tilstod over for hende at da han første gang bragte idéen på bane, vidste jeg ikke at han var syg. Det var der næsten ingen der vidste, sagde hun. Han havde ringet til mig aftenen før han skulle opereres for kræft, og han holdt det stadig hemmeligt, forklarede hun.
Da besluttede jeg at skrive denne bog. Jobs overraskede mig med øjeblikkelig at gå med til at han ikke skulle have nogen form for kontrol over den, ej heller ret til at se den på forhånd. “Det er din bog,” sagde han.
“Jeg vil ikke engang læse den.” Men senere på efteråret lod han til at være kommet i tvivl om hvorvidt han skulle samarbejde, og hvad jeg ikke vidste var at han var blevet ramt af endnu en stribe komplikationer i forbindelse med kræft. Han holdt op med at ringe tilbage, og jeg lagde projektet til side et stykke tid.
Så ringede han pludselig til mig nytårsaftensdag 2009 om eftermiddagen. Han var hjemme i Palo Alto og kun sammen med sin søster, forfatteren Mona Simpson. Hans kone og deres tre børn var taget på en hurtig skitur, men han var ikke rask nok til at tage med dem. Han var i eftertænksomt lune og talte i over en time. Han begyndte med at genkalde sig hvordan han i en alder af tolv havde villet bygge en frekvensmåler og formåede at slå HP’s grundlægger Bill Hewlett op i telefonbogen og ringe til ham for at få dele til den. Jobs sagde at de sidste tolv år af hans liv, siden han var vendt tilbage til Apple, havde været de mest resultatrige hvad angik at skabe nye produkter. Men hans vigtigste mål, sagde han, var at gøre det som Hewlett og hans ven David Packard havde gjort, nemlig at skabe en virksomhed så gennemsyret af nyskabende kreativitet at den ville overleve dem.
“Som ung opfattede jeg altid mig selv som humanist, men jeg kunne godt lide elektronik,” sagde han. “Så læste jeg noget som en af mine helte, Edwin Land fra Polaroid, havde sagt om hvor vigtigt det var med mennesker der kunne stå der hvor kultur og videnskab mødes, og besluttede at det var det jeg ville.” Det var som om han foreslog temaer til biografien (og i hvert fald i dette tilfælde viste temaet sig bæredygtigt). Den kreativitet som kan opstå når fornemmelse for både kultur og videnskab kombineres i en stærk personlighed, var det emne som havde interesseret mig mest i mine biografier om Franklin og Einstein, og jeg mener det vil være afgørende for at frembringe nyskabende økonomier i det 21. århundrede.
Jeg spurgte Jobs hvorfor han ville have netop mig til at skrive sin biografi. “Jeg synes du er god til at få folk til at tale,” svarede han. Det var et uventet svar. Jeg vidste at jeg ville komme til at interviewe snesevis af mennesker som han havde fyret, krænket, forladt eller på anden vis ophidset, og jeg frygtede at han ikke ville have det godt med at jeg fik dem til at tale. Og han viste sig vitterlig at blive nervøs når han ad omveje hørte hvem jeg interviewede. Men i løbet af et par måneder begyndte han at opmuntre folk til at tale med mig, selv fjender og gamle kærester. Han prøvede heller ikke at mørklægge noget som helst. “Jeg har gjort mange ting som jeg ikke er stolt af, som fx at gøre min kæreste gravid da jeg var 23, og måden jeg håndterede det på,” sagde han. “Men jeg har ikke nogen skeletter i skabet som ikke må komme ud.”
Jeg endte med at interviewe ham godt fyrre gange. Nogle gange var det på formel vis i hans dagligstue i Palo Alto, andre gange var det under lange spadsereture eller køreture eller i telefonen. Igennem det halvandet år jeg kom på besøg, blev han stadig mere fortrolig og åbenhjertig selv om jeg også nogle gange oplevede det som hans garvede kolleger på Apple plejede at kalde hans virkelighedsmanipulerende kraftfelt. Nogle gange var det de ubevidste fejlskud fra hukommelsesceller som rammer os alle, andre gange fik han drejet sin egen udgave af virkeligheden både over for mig og over for sig selv. For at tjekke og udbygge hans historie interviewede jeg over et hundrede venner, familiemedlemmer, konkurrenter, modstandere og kolleger.
Hans kone Laurene, som var med til at gøre dette projekt muligt, bad heller ikke om nogen form for begrænsninger eller kontrol, ej heller ønskede hun at se på forhånd hvad jeg agtede at udgive. Faktisk tilskyndede hun mig stærkt til at være lige så ærlig om hans svagheder som om hans styrker. Hun er et af de kvikkeste og mest jordbundne mennesker jeg nogensinde har mødt. “Der er dele af hans liv og personlighed som er noget totalt rod, og sådan er det,” sagde hun til mig på et tidligt tidspunkt. “Det skal du ikke kalke til. Han er god til spin, men han har også en bemærkelsesværdig historie, og jeg vil gerne se det alt sammen fortalt sandfærdigt.”
Jeg overlader til læseren at vurdere hvorvidt den opgave er lykkedes for mig. Jeg er sikker på at der er aktører i dette drama som vil huske nogle af begivenhederne anderledes, eller synes at jeg nogle gange er blevet fanget i hans manipulerende kraftfelt. Ligesom da jeg skrev en bog om Henry Kissinger, hvad der i visse henseender var en god forberedelse til dette projekt, erfarede jeg at folk nærer så stærke positive eller negative følelser for Jobs at “Rashomon”-effekten ofte var åbenlys. Men jeg har så godt jeg kan, prøvet at afbalancere modstridende beretninger retfærdigt, og gøre klart hvilke kilder jeg har brugt.
Dette er en bog om det omskiftelige liv og den skærende intense personlighed hos en kreativ iværksætter hvis lidenskab for perfektion og rasende fremdrift har revolutioneret seks forskellige brancher: personlige computere, animationsfilm, musik, telefoner, tavlecomputere og digitale publikationer.
Man kan tilføje en syvende: detailforretninger, som Jobs ikke ligefrem revolutionerede, men i hvert fald nytænkte. Desuden åbnede han muligheden for et nyt marked med digitalt indhold som var baseret på apps frem for bare hjemmesider. Undervejs skabte han ikke blot skelsættende produkter, men også, i sit andet forsøg, en stabil virksomhed, fyldt med hans dna og spækket med kreative designere og fandenivoldske ingeniører der kunne føre hans visioner videre.
Dette er også, håber jeg, en bog om nytænkning. På et tidspunkt, da De Forenede Stater prøver at finde måder at fastholde sit forspring inden for nytænkning på, og samfund kloden rundt prøver at opbygge kreative økonomier til den digitale tidsalder, står Jobs som det ultimative ikon inden for opfindsomhed, forestillingsevne og konsekvent nytænkning. Han vidste at den bedste måde at skabe værdi på i det 21. århundrede var at forene kreativitet og teknologi, så han opbyggede en virksomhed hvor nyskabende tankespring blev kombineret med bemærkelsesværdige ingeniørmæssige bedrifter. Han og hans kolleger på Apple formåede at tænke anderledes: De udviklede ikke blot beskedne nye produkter baseret på fokusgrupper, men helt nye apparater og tjenester som forbrugerne endnu ikke vidste at de havde brug for.
Han var ikke noget forbillede som chef eller menneske, pænt indpakket og lige til at efterligne. Han blev drevet frem af dæmoner og kunne bringe dem omkring sig til raseri eller fortvivlelse. Men hans personlighed og lidenskaber og produkter var alle forbundne, ligesom Apples hardware og software plejede at være, som om de indgik i et integreret system. Hans fortælling er derfor både lærerig og en advarsel, fuld af lærestykker inden for nytænkning, personlighed, lederskab og værdier.
Shakespeares Henry V er historien om en viljestærk og umoden prins Hal der bliver en lidenskabelig, men følsom, hårdhudet, men sentimental, inspirerende, men ikke ufejlbarlig konge, og begynder med en anråbelse:
“O, kunne flammende min muse stige/til skaberevnens stråleklare himmel.” Det var nemt nok for prins Hal; han skulle bare håndtere arven efter én far. For Steve Jobs begynder opstigningen til skaberevnens stråleklare himmel med en fortælling om to hold forældre, og med at vokse op i en dal der lige var begyndt at finde ud af hvordan man forvandler silicium til guld.
Huset i Sunnyvale med garagen hvor
Paul Jobs sammen med Steve, 1956
Paul Jobs sammen med Steve, 1956
Paul Jobs sammen med Steve, 1956
Paul Jobs sammen med Steve, 1956
Paul Jobs sammen med Steve, 1956
Jobs i Homestead Highs årbog, 1972
Huset i Sunnyvale med garagen hvor
Huset i Sunnyvale med garagen hvor
Huset i Sunnyvale med garagen hvor
Huset i Sunnyvale med garagen hvor
Apple blev født
Apple blev født
Apple blev født
Apple blev født
Apple blev født
Jobs i Homestead Highs årbog, 1972 Jobs og Allen Baum
Jobs i Homestead Highs årbog, 1972 Jobs og Allen Baum
Jobs i Homestead Highs årbog, 1972 Jobs og Allen Baum
Jobs i Homestead Highs årbog, 1972 Jobs og Allen Baum
Jobs og Allen Baum
Illustrationer
Kapitel 1: Alle billeder: Courtesy of Steve Jobs
Kapitel 2: Apple, Picture Alliance, Ritzau Scanpix
Kapitel 5: Courtesy of Daniel Kottke
Kapitel 10: Courtesy of Steve Jobs
Kapitel 15: Apple Inc.
Kapitel 20: Courtesy of Steve Jobs
Kapitel 22: Courtesy of Steve Jobs
Kapitel 34: Courtesy of Mike Slade
