Helse: Kost og ernæring
i gode sundhedsprojekter i folkeskolen
i orden
d
e senere års tendens til, at flere børn bliver kraftigt overvægtige, bryder Christine Antorini sig ikke om. Børne- og undervisningsministeren mener, at skolerne er et sted, hvor kampen imod fedme kan være effektiv. - Det er allerede sådan, at daginstitutionerne skal servere sund mad. Og samtidig er det simpelt hen en del af institutionernes pædagogiske læreplan, at der skal arbejdes med børnenes motoriske udvikling og sundhed. Så det er en del af det, man skal lægge vægt på i omgangen med børnene. Men jeg mener også, at skolen kan spille en utroligt vigtig rolle, siger Christine Antorini. - Ganske vist har folkeskolen idræt og hjemkundskab, men der kan gøres meget mere. Og det interessante er jo, hvordan man gør det på en god måde. Jeg mener, det i høj grad er op til skolerne at tænke kreativt på dette område. I dag har kun et mindretal af danske skoler madtilbud, som dækker alle elever. En nylig undersøgelse lavet af P1 Morgen viste endda, at flere af disse ordninger manglede tilstrækkelige tilbud om sund mad. Den slags eksempler er Christine Antorini indstillet på at slippe af med. - En dårlig madordning er bare ikke i orden. Når en skole vælger at tilbyde en madordning, så er det jo helt oplagt, at skolebestyrelsen laver en madpolitik, hvor maden, der tilbydes på skolen, lever op til de 8 kostråd. Så den mad, børnene kan købe på skolen, er et
ordentligt, sundt måltid mad, som giver den energi, de skal bruge, så de kan koncentrere sig om det, de er der for, siger ministeren. Hun konstaterer, at en del kommuner er undervejs med nye madordninger, og hun opfordrer indtrængende til, at de 8 kostråd får en fremtrædende plads i bevidstheden hos de folk, der tilrettelægger de nye ordninger.
En hjertesag Christine Antorini har længe haft skolemad som lidt af en hjertesag, som hun også slog på tromme for i den seneste valgkamp. Derfor er det ikke overraskende, at hun som minister sætter kost og sundhed på dagsordenen. I sin tid som oppositionspolitiker kunne hun se lovgivningen omkring madordninger i daginstitutionerne skabe voldsom debat - og ikke mindst forvirring - hos forældre og institutioner. De nuværende regeringspartier var ikke med til at indføre ordningen, og det ligger ikke i de aktuelle planer at fremsætte nye lovforslag på området. - Det er ikke i nogens interesse at blive ved at ændre på reglerne. Det skaber kun forvirring og usikkerhed hos forældrene – der jo tidligere havde en helt grundlæggende, og rimelig, forventning om at deres børn fik et godt måltid mad i institutionen. Som reglerne er nu, har institutionsbørnene krav på at få mad, som lever op til kostrådene. Med mindre institutio-
Svendborgprojektet – alle skoler i Svendborg Kommune er omdannet til idrætsskoler med fire ekstra skematimer med idræt om ugen. En forskningsgruppe under Syddansk Universitet studerer i en periode på tre år effekten på børnenes sundhed og indlæringsevner. Projektet EAT – Københavns kommune serverer fra 2009 sund mad for elever på 48 skoler. Formålet er at styrke både børnenes sundhed og indlæring. Bestilling af dagens madpakke foregår over internettet, og der ydes tilskud til socialt belastede familier. ”Haver til maver” – I Fredensborg kommune var ca. 1.000 elever fra de yngste årgange hver uge samlet på Krogerup Avlsgaard, hvor de lærte at dyrke en køkkenhave og lave sunde retter af høsten. Undervisningen var integreret i den almindelige klasseundevisning, og konceptet er efterfølgende eksporteret til skoler flere andre steder i landet. Sund skolemad – Fødevareministeriet redegør for sine anbefalinger til brug for kommuner og skoler på www.altomkost.dk
nens bestyrelse vælger at fravælge det. Som temmelig mange har valgt at gøre oven på de voldsomme politiske sværdslag om madordninger.
sund kost gælder også i skolen Christine Antorini er ærgerlig over forløbet med madordningerne, men hun mener, der var en vigtig lære at uddrage af debatten i 2010.
helse / september 2012
47