Haven Ved jeres første besøg i Haver til Maver får hver klasse tildelt et havestykke. Jorden er bearbejdet og lige klar til at gå i gang med. Det er klassens opgave at passe og pleje skolehaven indtil jeres sidste besøg i september eller oktober. Forberedelse. Inden I kommer til Krogerup første gang, er det en god idé at dele klassen ind i havegrupper og forberede sig lidt med hensyn til undervisning i fx frø, planter og fotosyntese. Som lærer er det en god idé at gøre sig tanker om, hvilken havetype der passer bedst til jeres klasse. Se typerne længere nede. I skal ikke på forhånd planlægge haven i detaljer, dvs. I skal ikke begynde at tegne fine tegninger over haven med angivelse af hvilke planter, I skal have, og hvor de skal stå. Eleverne kan nemt blive skuffede, hvis de har tegnet en fin plan, og der så ikke findes de planter og frø, de ønsker. Brug hellere tiden på at snakke om fotosyntese, frø og økologi og anden relevant baggrundsviden. Et godt projekt er, at fremstille pinde til afmærkning af rækkerne. Man kan enten skaffe en masse malerpinde, eller man kan gå i Sløjdlokalet og save en bunke. Lav også gerne navneskilte. På frø- og plantelisten kan I få en idé om, hvilke planter og frø I kan støde ind i, i løbet af sæsonen. Haveskitse Den første dag I er her, er det en god idé at have lidt skrivesager med, for en del af øvelsen bliver at tegne en skitse over haven, så I senere har en idé om, hvor de forskellige grøntsager og blomster er.
Forskellige slags haver Vi har erfaret, at det er nødvendigt at differentiere havetilbuddet i forhold til de forskellige alderstrin og ressourcer. I 2011 arbejder vi ud fra 4 forskellige havetilbud: Haven.
www.havertilmaver.dk
Side 1
• Børnehaver: Areal svarende til ! skolehave tilknyttet særligt undervisningsprogram tilpasset de helt små førskolebørn. • Sansehaven: Fokus på de mindste elever (0.klasserne) og klasser med særlige behov. Vi har oplevet, at mange 0. klasser har svært ved at få holdt deres have, udbyttet mindskes og interessen falder efterhånden som ukrudtet tager over. Karakteristika: Eleverne kan ikke koncentrere sig længe og de er meget afhængige af de voksne. De er meget styret af sanserne og går på opdagelse. Haven er bygget op omkring et sanserum omgivet af høje blomster og med græs i midten (opholdsplads). I den ene ende er mindre overskueligt grøntsagsstykke. Se skitse bagerst. • Minigartneriet: For de lidt ældre klasser, hvor vi forventer, at det bliver svært at få forældrene engageret i sommerlugning. Nogle haver druknede i ukrudt i sommerferien, og interessen dalede derfor drastisk efter ferien, ligesom udbyttet blev lille. Frø og plantevalg bliver i minigartneriet mere styret i lange rækker med ens afgrøder. Hver havegruppe får et stykke på tværs af alle rækkerne. Strukturen vil gøre det nemmere for Haver til Maver at hjælpe med lugning, og de forældre der kommer vil opleve en overkommelig have. Se skitse bagerst. • Havegruppernes skolehave: For de klasser der forventer: højt engagement i sæsonen og stor forældretilslutning i ferien. Denne have er den ”originale” og består af 7 lange bede, svarende til 7 havegrupper. Eleverne arbejder selvstændigt i deres havestykker, planlægger selv indholdet i rækkerne osv. Se skitsen bagerst. Haven måler ca. 4 x 11 meter. Bedene er dannet af en bedformer-maskine, hvilket betyder, at hver have helt automatisk er blevet delt op i 7 højbede der er ca. 4 x 1 meter, altså 7 havegrupper.
Haven.
www.havertilmaver.dk
Side 2
Frø og planter Ved hvert besøg i foråret vil hver klasse få en kasse med en række forskellige frø. Udvalget vil variere lidt indtil sommerferien, eftersom nogle arter er tidlige og andre sene. Vi får muligvis planter hjem fra Aarstidernes store gartneri i Sønderjylland. Når der er planter, udleverer vi dem i en kasse til hver enkelt klasse. Vi er desværre ikke herrer over leveringstidspunkter og mængder og desuden kan mange af planterne ikke gemmes så længe. Som noget nyt prøver i 2011 at fremstille udplantningsplanter selv. Med hjælp fra nogle klasser laver vi nogle mistbænke, potter, sår og passer de små planter. Vi kan derfor ikke garantere, at alle klasser får alle de forskellige udplantningsplanter. VIGTIGT: Da vores marker er økologisk kontrolleret og godkendt, er det vigtigt, at I ikke medbringer gødning, frø og planter hjemmefra.
Haven.
www.havertilmaver.dk
Side 3
Kendskab til grøntsagerne Det kan være svært at kende de spæde grøntsagsspirer fra ukrudt. Hertil får I hjælp fra flere fronter: • I sår i rækker og afmærker med pinde hvorpå I skriver grøntsagens navn. • Landmanden/naturvejlederen kan hjælpe ind i mellem. • Gå på udkig i de andre haver, der måske er lidt længere fremme end jer. Sommerferien Grøntsager og ukrudt gror lystigt i sommerferien, det er derfor vigtigt, at klassen laver en lugeplan for haven. Det er en god idé, hvis der er folk i haven hver uge. Det er klart, at det er frivilligt for forældre og børn, om de deltager, det er jo deres ferie, men det er en kæmpe fordel, hvis haven er nogenlunde velholdt efter ferien. Der er også grøntsager, der bliver klar til høst i ferieperioden. De forældre og børn der luger i haven, må naturligvis gerne høste det, der ikke kan holde sig til efter ferien. Der vil være redskaber klar til brug hver dag - også i weekenderne.
Haven.
www.havertilmaver.dk
Side 4