Kompost

Page 1

kompost

NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden. Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens kredsløb i haverne.


Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING I naturen omdannes naturens eget ”affald” hele tiden til

nedbrudte rester fra planter og dyr kalder vi så også for kom-

ny jord i naturens stofkreds-løb. Blade, som falder ned fra

post. Når vi i haverne alligevel laver kompostbunker, kompost-

træerne, små grene, plantedele og døde dyr ligger gennem vin-

kasser, lukkede kompostbeholdere i plastik eller andre behold-

teren som et beskyttende lag på jorden. Her arbejder milliarder

ere til kompost, er det fordi, vi så kan kontrollere processen og

af små dyr, svampe og bakterier i de mange nedbrydningspro-

få samlet komposten et bestemt sted. Komposten kan nemlig

cesser. Nedbrydningen af planter og dyr sker hele tiden i na-

bruges til at forbedre jorden og som gødning til planterne i

turen, uden vi mennesker hjælper til. Det nedbrudte materiale

haven. Kompostbeholderen giver os desuden et sted at gøre af

fra dyr og planter bliver til humus. Humus er tidligere levende

haveaffaldet, så haven er ryddet for ”affald”.

materiale, der er nedbrudt til så små partikler, at man ikke længere kan se, hvor det stammer fra. Humus findes i jordens

Endelig kan kompostering være med til at løse affaldsprob-

øverste lag – lige under det lag af materiale, der endnu ikke

lemer. Nogen steder indsamler man nemlig køkken- og haveaf-

er nedbrudt (det kalder man førn). Jo mere humus, der er i

fald, som ellers ville havne i husholdningsaffaldet og laver den

jorden, jo mørkere er den.

til kompost. Mange har også deres egen kompostbeholder i haven. På den måde er man med til at beskytte miljøet.

Når mennesker går ind og kontrollerer processen, hvor organisk materiale bliver til humus, kalder vi det for kompostering. De


kompost

NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden. Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens kredsløb i haverne.


Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

KOMPOSTERING PÅ KROGERUP Vi indsamler også køkkenaffald til kompostering på Krogerup.

Der findes overordnet tre forskellige måder at kompostere på.

Når Aarstiderne bringer varer ud på Østerbro, samler man

Kold-kompostering, varm-kompostering og ormekompostering.

samtidig grøntsags- og frugtskræller ind hos de kunder, der vil

De har hver deres fordele og ulemper.

være med i komposteringsprojektet. Kunderne har en spand stående under køkkenbordet til det grønne køkkenaffald. Det

KOMPOST FORBEDRER JORDEN

samles i nogle poser, som også kan komposteres og køres til

Ud over humus består jorden af mineralstoffer og hulrum, der

Krogerup.

er fyldt med vand eller luft. Mineralstofferne er for eksempel

Her komposterer vi det enten i en ”kombola”, eller i en

sten, sand og ler. En sandet jord har svært ved at holde på både

container, hvor affaldet blandes med hø og halm. Ved vores

vand og næringsstoffer (gødning). En leret jord kan godt holde

kompostering vendes og blandes materialet flere gange for

på begge dele, men den bliver let klistret, når den er våd og

at sikre ilt til omsætningen. Herved skabes optimale forhold

hård som granit, hvis den er tør. Ingen af delene er godt for

for de mikroorganismer, der æder sig igennem komposten.

planternes rødder.

Komposteringsprocessen udvikler varme, så komposteringen

Når I blander kompost med humus i en sandet jord bliver

forløber ved 40-60 graders varme. De komposterbare poser

den bedre til at holde på fugtigheden. En sandjord med humus

nedbrydes ved temperaturer over 30 grader. Når komposten er

holder også meget bedre på næringsstofferne end en sandjord

færdig køres den ud på markerne og er med til at gøde næste

uden humus. En lerjord bliver med komposten mere porøs og

års planter. I kan se Krogerups kompostforsøg bag gårdbutik-

lettere at arbejde med. Der bliver også med komposten tilført

ken og måske få lidt kompost til jeres have.

vigtige næringsstoffer til både sandjord og lerjord.


kompost

NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden. Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens kredsløb i haverne.


Undersøgelse SE PÅ LIVET UNDER JORDEN

Hver gang vi træder på jorden, står vi også på et utal af smådyr

1.100.000 encellede dyr

ned under jorden. Langt de fleste lever i de øverste 15 til 20

34.000 rundorme

centimeter. Det er disse dyr, der sørger for at kompostere det

1.600 mider

organiske materiale, fordele det i jorden og grave gange, så der kommer luft og vand ned til planternes rødder.

1.000 springhaler 520 enchytræer 19 bænkebidere

Man kan få eller konstruere forskellige apparater, hvormed man

18 flue- og myggelarver

kan drive de små dyr ud af jorden for et kunne kigge nærmere

5 biller

på dem i et mikroskop eller en stereolup. Her nøjes vi med

4 edderkopper

at grave en spadefuld jord op fra jeres have, og fordele den i

3 regnorme

nogle hvide fotobakker. Brug fingrene til at findele jorden og

1 mosskorpion

find nogle af de forskellige dyr, der gemmer sig. Brug lupperne til at kigge nærmere på dyrene og opslagsbøgerne til at finde

1 ægte tunindben 1 skolopender

ud af, hvad det er for nogle. I en økologisk dyrket jord vil der være flere dyr i jorden end I en undersøgelse har man fundet ud af, at der på almindelig

i en jord, der ikke er dyrket økologisk. Hvorfor tror I det er

muldbund under en sko i størrelse 42 i gennemsnit finde føl-

sådan? Prøv også at tage et spadestik nede i skoven og se, om

gende dyr:

det er andre dyr, der dukker op der.


kompost

NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden. Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens kredsløb i haverne.


Undersøgelse JORDEN UNDER STEREOLUP

På Krogerup har vi en stereolup, I kan låne. Det er en mellemting mellem et mikroskop og en lup. Med stereoluppen kan I kigge endnu nærmere på dyrene fra jorden. I kan se detaljer på de lidt større dyr, og se nogle af de små dyr, I ikke kan se med det blotte øje. I kan prøve at opløse lidt af jorden i vand, inden i lægger det under stereoluppen. GRAV ET PROFILHUL Med et profilhul kan I lære jeres jord bedre at kende. Jorden vil ofte ligge i en række forskellige lag. De øverste 25 centimeter af jorden på marken kaldes pløjelaget. Her kan landmanden vende jorden med ploven og blande plantedele og gødningsstoffer ned i jorden, så den får en god struktur, et højt næringsindhold og en hurtig formuldning af de gamle planterødder. I et økologisk landbrug som på Krogerup bruger man kun naturgødning og man forsøger ikke at forstyrre jorden

LAV EN KOMPOSTPRØVE

for meget med store maskiner. Man vil gerne holde jorden sund

Skal I hurtigt have en fornemmelse af, om den jord, I skal

og man har derfor også skiftende afgrøder (sædskifte).

plante i er god, kan I lave en kasteprøve. Det bruger mange

Grav et hul på cirka en halv til en meters bredde og 1 1/2 -

landmænd også, når de skal undersøge jorden. Grav et hul, der

to meters længde. Det er hårdt arbejde, og hullet graves bedst

er 30 centimeter på alle sider. Skær en 20 centimeter bred

tidligt i foråret, hvor jorden endnu ikke er sået, men er fri for

jordklods løs fra en af siderne i en spades bredde. Det første

frost. Hullet skal være langt, så det er let at få jorden op, når

hul graves, så det er lettere at få jordklodsen fri.

I kommer længere ned. I skal nemlig mellem 50 centimeter og 2 meter ned for at kunne se alle lagene. I stopper, når

Kig først på klodsen og se om der er rødder og regnormegange.

jorden ikke længere har spor af organisk mørkt materiale og er

Løft så spaden op til en meters højde og lad den falde frit ned.

ensfarvet. I kan møde både gult sand, ler og hvidere kalklag.

Gerne, så det der var jordoverfladen stadig er opad. Falder jor-

De øverste 25 centimeter jord lægges i en bunke for sig selv

den fra hinanden, så det ligner revet rugbrød, har jorden en god

på den ene side af hullet. Det er nemlig den bedste muldjord,

”krummestruktur”. Den har mange humusstoffer og er levende.

og den skal gerne på til sidst, når I fylder hullet op igen. Hver

Regnorme og rødder er også et godt tegn.

gang I kommer 30 centimeter ned, laves et trappetrin, så I let kan komme op og ned af hullet. Slut af med at skære og pudse en lige endevæg på det

Ligner jorden et par store klumper er det en sammenpresset og ”død” jord, som formegentlig ikke har meget humus, men

dybeste sted, så i tydeligt kan se profilen med de forskellige

meget ler i sig. Er der overhovedet ingen klumper, men blot en

lag. Mål lagenes tykkelse og tal om, hvad jorden indeholder i

bunke sandjord, har i problemer, og bør tilføre kompost. I kan

de forskellige lag. Tag eventuelt et foto og lav en tegning med

også kigge nærmere på siderne, hvor jorden er taget og få en

mål af lagenes tykkelse. Hvor langt ned stødte I på rødder?

lille jordprofil. Hvis jorden er for våd, skal den måske drænes

Hvor langt nede stødte I på orme eller andre dyr? Hvad tror I

for vand. Hvis jorden er for sur, kan I tilføre noget kalk.

de forskellige lag betyder for jordens kvalitet, når man skal

Hvordan tror I en profil ser ud andre steder? I en skov, i en

dyrke den?

ørken, under en græsplæne?


kompost

NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden. Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens kredsløb i haverne.


Undersøgelse KIG NÆRMERE PÅ BÆNKEBIDERE

I kender dem helt sikkert. De små grå eller brune bælte-

gennem bænkebideren. Det lyder ikke særligt lækkert, men

køretøjer, der bevæger sig rundt mellem hinanden, når du

det er med til at findele blade og andet plantemateriale, så

løfter en sten, en haveflise eller en gammel træstub. Bænke-

det hurtigere bliver til ny jord. Bænkebiderne er derfor meget

biderne er krebsdyr og hører ligesom krabber, krebs tanglopper

vigtige for omdannelsen af organisk materiale.

og rejer til storkrebsene. De fleste storkrebs lever i havet, men nogle få har tilpasset sig livet i ferskvand og på landjorden.

Bænkebidernes mange små unger bliver hos moderen til de lig-

Bænkebidere kan bedst lide at bo, hvor der er mørkt og fugtigt.

ner små voksne bænkebidere. I august har mange hunbænkebi-

Selv om deres slægtninge krebs, krabber, hummere og rejer alle

dere små unger i en rugepose på maven. Hvis I fanger en stor

lever i vandet, finder vi med en enkelt undtagelse alle danske

bænkebider kan I prøve forsigtigt at trykke den på begge sider

arter af bænkebidere på land. Man kan finde bænkebidere

mellem to fingre. Hvis I er heldige vrimler det frem med små

masser af steder. De kan bo under sten, blade, urtepotter, bark,

gule bænkebiderunger.

brædder i kældre og lignende steder, hvor de holder sig fugtige og skjult om dagen. Hvis bænkebiderne er for længe et sted,

KIG PÅ REGNORMENE

hvor der ikke er fugtigt, tørrer de ud og dør.

Regnormen lever i gange nede i jorden. Om natten strækker den sin forende op af jorden og leder efter blade og andre

HVAD SPISER EN BÆNKEBIDER?

plantedele, som den spiser. Bagenden bliver nede i hullet.

Ja, de spiser i hvert tilfælde ikke bænke. Bænkebidere kommer

Så kan ormen hurtigt trække sig ned igen. Der er 19 forskel-

frem om natten og spiser først og fremmest rådne plantedele.

lige slags regnorme i Danmark, og de længste bliver op til 25

Med deres tre par kæber gnaver de plante-delene i små stykker,

centimeter lange. Det er ikke let at kende dem fra hinanden.

som de så æder. Bænkebiderne lever faktisk ikke af selve plan-

Kun de største kan grave gange i jorden. De mindre lever i

te-delene, men af de mange svampe og bakterier, der sidder på

de naturlige hulrum, der er i jorden og i de større regnormes

de rådne plantedele. Bænkebiderne kan spise deres egen lort

gange. De omdanner blade og andre plantedele til kompostjord.

flere gange. Når lortene kommer ud sætter der sig nye svampe

Regnormenes mange gange er med til at sørge for, at der kan

og bakterier på dem. Efter et stykke tid har bænkebideren så

komme ilt og vand ned i jorden til planternes rødder. I en god

et festmåltid, og ekskrementerne kan komme endnu en tur

jord er der masser af regnorme.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.