skoven
NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. I kan for eksempel besøge og undersøge en af skovene, der omkranser Krogerup.
Undersøgelse PÅ BESØG I SKOVEN Skovene omkring Krogerup er statsskove. Det betyder, at I
Ride hvis man overholder en række betingelser, spørg
må:
skovdistriktet.
Være i skovene døgnet rundt.
Cykle på veje og grusstier, men aldrig i skovbunden.
Gå overalt, undtagen hvor der er sat hegn.
Gå med en hund, hvis den er i snor. Kun i de særlige hundeskove må den løbe frit .
Skære eller klippe kviste af løvtræer hvis de er over ti meter høje. Samle svampe, nødder, bær, frø, kogler fra skovbunden, mos, lav, grene og kviste (undtagen grangrene til juledekorationer og lignende), blomster og urter til eget brug. I må ikke grave planter op.
skoven
NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Om efteråret og sent på sommeren, når de fleste planter sætter frø, kan I undersøge, hvordan planterne spreder sig i naturen.
Undersøgelse PÅ BESØG I SKOVEN TRÆERNE
SKOVENE I DANMARK
I skovene kan I finde mange forskellige slags træer. Jorden
De ældste spor af træer i Danmark er fundet på Bornholm, og
er bedst til løvtræer, og de største og mest markante træer
de er 150 til 180 millioner år gamle. Efter den sidste istid for
er egetræer og bøgetræer. Nogle af egetræerne omkring søen
cirka 12.000 år siden blev landet ret hurtigt dækket af skov.
med mindestenen er over 300 år gamle, og de høje bøgetræer
Forskellige træer har været dominerende i de danske skove
i Hejreskoven er næsten 200 år. Andre løvtræer i skoven og
siden. Først birk, asp og skovfyr, så hassel, derefter lind og
skovkanten er ahorn, spidsløn, ask, kastanje, hæg, elm, mira-
elm. Senere var der flest aske- og egetræer og for cirka 800 år
belle, rødeg, lind og mange flere. Enkelte steder findes også
siden overtog bøgen tronen, som det mest dominerende træ
nåletræer som for eksempel rødgran, douglasgran, lærk, fyr og
i skovene. I dag er rødgranen det mest almindelige træ, og
sitkagran.
næsten en tredjedel af skovene er plantet til med rødgran.
NATURSKOV
Vi mennesker begyndte for alvor at bruge træ, da vi begyndte
I vil kunne se, at en del af skovene drives som naturskov. Det
at dyrke jorden. Vi ryddede skoven, så der var plads til land-
betyder, at skovene ikke må ryddes på en gang, men at der
bruget, og vi brugte masser af træ til opvarmning, madlavning,
kun må fældes enkelte træer. Det kalder man for plukhugst. En
huse, skibe, smedjer, saltudvinding, broer, møbler og meget
naturskov fornys ved selvsåning fra de træer, der er i skoven.
mere. For et par hundrede år siden var der næsten ingen skov
I vil derfor finde træer af flere forskellige arter og aldre mel-
tilbage i Danmark. I 1805 vedtog man nogle love, der beskyt-
lem hinanden. Der er mægtige gamle træer, og i mellem dem
tede skovene og man genplantede også ny skov mange steder.
vil høje slanke træer strække sig op imod lyset. Nogle steder
Den vigtigste lov kaldes ”fredskovsforordningen”. Loven beskyt-
falder træer sammen og skaber lys til skovbunden, så nye
tede skovene med hegn og diger, og hver gang man fældede et
træer kan skyde op. De gamle hule træer og det døde træ på
træ i skoven skulle man plante et nyt. Skovene blev større, og
skovbunden skaber gode levesteder for insekter, svampe, fugle
der blev skarpere skel mellem landbrugsjord og skov.
og andre dyr. Allerede i 1763 havde man hentet hjælp fra en tysk ekspert, der hed Von Langen. Han indførte mange nye træarter og plantede på 12 år fem millioner træer, før han rejste hjem igen. Det var blandt andet ham, der indførte nåletræerne rødgran, ædelgran, lærk og skovfyr. Han indførte også ahorn, der også kaldes ær. Ahorn spreder sig hurtigt med de sjove ”helikopterfrø”, og regnes mange steder for skovens ukrudt. Ahorn har i øvrigt tilnavnet ”Von Langens fodspor”. Siden er der kommet mere skov i Danmark og nu er over en tiendedel af landet dækket af skov. I Folketinget har man besluttet, at vi i løbet af 100 år skal have dobbelt så meget skov i Danmark, og mere og mere skov bliver dyrket efter naturvenlige metoder og omdannet til naturskov eller uberørt skov, hvor der slet ikke fældes træer. Det giver os større oplevelser med planter og dyr i skoven.
skoven
NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. I kan for eksempel besøge og undersøge en af skovene, der omkranser Krogerup.
Undersøgelse SAML TING FRA SKOVBUNDEN
HVOR MANGE TRÆER KENDER I?
Gå en lang tur gennem skovene. Gå gerne ind mellem
Det er ikke så svært at lære de mest almindelige træer at
træerne og saml op, hvad I finder af spændende og interes-
kende. Gå en tur i skoven og saml et blad og måske en frugt
sante natur-ting i skovbunden.
med fra hver art.
Saml det hele, når I kommer tilbage og find ud af, hvor tin-
Hvor mange kender I i forvejen? Når I samles efter turen
gene kommer fra. Stammer det fra planter, dyr eller måske
bestemmes de mange træer, og der laves en samlet liste.
svampe? I kan lave et træbibliotek ved at laminere et par af bladene Kan man se på nogen af tingene, at de har været i kløerne
på et stykke karton i A4 størrelse sammen med en kort
på skovens dyr?
beskrivelse af træet og måske en tegning af frugten.
I kan måske slutte af med at lave et skovvæsen udelukk-
Hvis I om efteråret samler frø fra træerne, kan I så jeres
ende af naturmaterialer.
egen skov. De fleste af frøene vil komme op det følgende forår. Nogle frø skal have frost for at kunne spire, så det er
Når I alligevel går en tur, kan I hjælpe naturen og alle, der
bedst at så dem udendørs på et afgrænset stykke jord.
gerne vil gå tur i en smuk og ren skov. Tag en pose med til det affald, vi mennesker har smidt i skovbunden. Poserne
Frøene lægges fem til ti centimeter under jordoverfladen. I
kan afleveres i skraldespanden på Krogerup.
må gerne lægge lidt blade eller halm på jorden, så de små spirer beskyttes, når de kommer op til foråret.
Tal om, hvad der er smidt, og hvordan det påvirker naturen og jeres naturoplevelse.
Frøene fra nåletræerne er små, og sidder beskyttet under koglernes skæl. Saml nogle kogler, inden de åbner sig, og sæt dem et tørt sted. Snart vil koglerne åbne sig, og I kan drysse de små vingede frø ud.
skoven
NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. I kan for eksempel besøge og undersøge en af skovene, der omkranser Krogerup.
Undersøgelse SNIT JERES EGET BESTIK Når I dyrker jeres haver og laver mad, har I naturligvis også
for hinandens knive. Snit væk fra jer selv, og hold den hånd
brug for bestik. I kan snitte jeres eget bestik af træ. Det
I holder træstykket med bag ved den hånd I snitter med.
letteste er en smørekniv, så den kan I starte med. Dernæst
Vend bladet mod jer selv, når I rækker kniven til en anden.
en gaffel og hvis I er rigtig skrappe en ske. Skeen er svær, da den skal snittes hul, så den kan holde på suppen.
Når I er færdige med bestikket smøres det ind i linolie. Vær opmærksom på, at klude med linolie kan være selvantæn-
Når I snitter, er det bedst at bruge friskt træ. Hvis I gerne
dende. Brænd dem efter brug eller put dem i en tætslut-
vil snitte på et besøg på Krogerup, skal I huske at ringe en
tende metal- eller glasbeholder.
uge før og bestille noget frisk snitte-træ. I får udleveret nogle træstykker på cirka 25 centimeter.
I kan selvfølgelig også snitte i tørt træ, men det er lidt sværere, da træet er hårdere. Find nogle passende grene
Først skal træet flækkes, så I får nogle passende skærestyk-
i skovbunden. Grenene kan have sjove former. Nogen er
ker. Det gøres først med øksen og til sidst med en kniv og
måske allerede er formet som en gaffel.
en træhammer. Kniven stilles ovenpå træstykket med den skarpe æg ned mod træet. Stil den, så træet flækkes i nogle
ANDRE SNITTEFORSLAG
flade lange stykker. Slå forsigtigt på ”ryggen” af kniven
I må gerne samle små grene og pinde i skoven. Find et par
med træhammeren til træet flækker.
spændende stykker og tag dem med tilbage til bålpladsen. Snit små menneskelignende figurer, som Emil fra Lønne-
Når I snitter er det bedst, at I sidder ned. Så har I bedre
berg. Eller måske en skovtrold. I kan naturligvis også få
kontrol over kniven. Det er en god ide at sidde i en rund-
brug for en pind til snobrød, en bue, en fløjte, et sværd,
kreds. Så kan I se hinanden – og er samtidig i sikkerhed
nisser, propper, knapper, en vandrestav eller nogle perler.