4 minute read

Distrikt 2 Fyn

Next Article
Kort Nyt

Kort Nyt

DISTRIKT 2 // FYN

>>>> Benni PoulsenBenni Poulsen

Advertisement

Hovedgeneralforsamling på Fyn – men Harley Meeting er aflyst

Det positive er naturligvis, at landet så småt åbner igen.

Det negative er tempoet.

Om det er fornuftigt, eller giver mening, det, der sker inde fra ”Borgen”, må alle for sig selv forholde sig til. Fakta er dog, at langt de fleste træf i H-DCDK er i overhængende fare for at blive aflyst grundet regler om forsamlinger. Inklusiv vores eget Fyns Harley Meeting.

Det her indlæg er skrevet midt maj, så når I sidder med bladet i hånden, kan verden se helt anderledes ud. Men som det ser ud i dag, bliver der IKKE noget Harley Meeting i den form, vi alle ønsker os det.

Der har været rigtig meget arbejde i bestyrelsen med alle de arrangementer, vi har ansvaret for i år: Distriktsgeneralforsamling, hovedgeneralforsamling, forårsfest, National Run, herregårdstur - og de første snakke om træf er også indledt.

Heldigvis har vi igen fået opbakning fra medlemmer, der har taget ansvar og har bidraget til, at vi kommer i mål.

Team Green er som altid friske på nogle køreture, og vores tidligere næstformand, Søren Andresen, har ydet en kæmpeindsats med at få arrangeret både hovedgeneralforsamling og efterfølgende forårsfest. Mange tak for det Søren!

Hovedgeneralforsamlingen holder vi denne gang i Svendborg, i Buehallen på Frederiksø, og efterfølgende er det forårsfest hos Native Rebels MC.

Jeg håber mange vil deltage. Personligt kan jeg ikke deltage i forårsfesten grundet et privat arrangement, men rigtig god fest til jer, der deltager.

Nogen vil måske undre sig over, hvorfor vi ikke holder festen i vores klubhus?

Forklaringen er simpelthen den, at klubben er lejet ud. På grund af alt det med at flytte rundt på arrangementer på grund af corona har vi uheldigvis ramt en dato, hvor der er barnedåb i klubhuset. Forårsfest og barnedåb er nok ikke den optimale sammenkobling, så vi har lavet aftale med Native Rebels MC om at de lægger lokaler til. Tak for hjælpen til Native Rebels MC.

Når vi 6. juni har holdt vores generalforsamling, vil vi have sammensat en ny bestyrelse.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til allerede nu at takke dem som stopper, og sige velkommen til dem, som træder ind i bestyrelsen.

Vi ses derude. >> Kalenderen 2021

Da der stadig er for mange restriktioner i forbindelse med afholdelse af vores sædvanlige træf, arbejdes der på at afholde en en-dagsfest fredag 30. juli eller lørdag 31. juli.

Hold øje med hjemmesiden, Facebook og sms.

Generel information fra D2

Klubhus: Kertemindevejen 38 5290 Marslev

Leje af klubhus Kun for distriktets medlemmer: Kontakt Jørgen Lyhr bm2@hdcf.dk

Klubaften: Hver torsdag 19.00 til 22.00

SMS-Service: Tlf. 5171 2472. SMS telefon håndteres af Webmaster Jens Ørum

LÆS MERE PÅ HDCF.DK FIND OS PÅ FACEBOOK FACEBOOK.COM/DISTRIKT2/

Motorcykel graveret af Eddy "Berserker"Schuster fra Østrig. Foto: Melanie Engl.

TEAM GREEN PÅ FYNS SMALLESTE VEJE

TEKST OG FOTO // ELLEN OG ARNE JØRGENSEN Vi håber alle er friske og raske.

Sæsonen er i gang og vi håber alle har været ude at trille lidt. 10. april lavede vi en fællestur med meget kort varsel, vi var en lille sej gruppe, der tog en kold tur til Flyvesandet, Bogense, Middelfart, Assens og Fåborg, før vi kørte hjem og fik varmen. 17. april lavede vi så årets første herregårdstur, hvor vi var lidt flere, der tog en tur rundt på Østfyn i flot solskin og besøgte nogle af Danmarks flotte herregårde.

En rigtig god dag hvor der blev snakket og grinet mere, end der blev kørt.

Det viste sig at give lidt udfordringer at få stillet Harley’erne op til fotografering på de små veje, når vi er en flok afsted. Hermed en opfordring fra os til at man selv eller i mindre grupper kører ud og finder disse småveje.

Vi har i hvert fald set veje, som vi aldrig før har kørt på, selv om vi synes, vi har set hele Fyn.

Nogle af vejene er så smalle, at det giver sved på panden, når der pludselig kommer en lokal, som ”ejer” vejen, eller en landbrugsmaskine, som fylder hele vejen.

Deltag i konkurrencen og kom ud og se, hvad Danmark også byder på. 12. juni er der Herregårdsweekend på Fyn, hvor alle distrikter har

Vi har set veje, som vi aldrig før har kørt på, selv om vi synes, vi har set hele Fyn.

mulighed for at komme med ud at se nogle af de fynske herregårde. Vi har opfordret distrikterne til at overnatte på MC-Camp Fyn, da distriktets klubhus er udlejet. Vi håber at se mange fra distrikt Fyn, som vil være behjælpelige på turen rundt, så alle får en positiv oplevelse på de små veje.

April og maj måned har ikke vist sig fra deres pæneste side, men vi håber, at det bliver bedre.

Vi vil gerne lave flere fællesture, men der har jo ikke rigtig været arrangementer at køre til, så vi må bare ud i det blå. Kom endelig med forslag, da det er svært at finde på nyt.

Nogle ture vil være med kort varsel, da vejret er uforudsigeligt.

Og når vi nu brænder benzin af, skal vi så ikke lige huske på at tilmelde os ”OK” enten på APP eller kort?? Det er nemt og hurtigt, og så støtter vi klubben, hver gang vi tanker.

Husk også gerne at få familie, venner og evt. jeres firma tilmeldt, hvis de ikke støtter andre. Det koster intet, og ”mange bække små” gør en forskel for klubben.

Vi glæder os til at se jer alle til skønne ture rundt i landet.

Team Green

This article is from: