9 minute read

Distrikt 5 Midt

Next Article
Distrikt 2 Fyn

Distrikt 2 Fyn

DISTRIKT 5 // MIDT

Lys forude...

Advertisement

Lad os i hvert fald håbe. Et koldt, vådt og blæsende forår er ved at rinde ud, så nu satser vi på en god, lang og varm sommer med gode ture og masser af kilometer på klokken. I hvert fald har årets første arrangementer her i distriktet været positive oplevelser med god tilslutning.

Der kan læses meget mere om sæsonstart og Meet Up andetsteds her i bladet, men lad mig lige nævne den fantastiske tilslutning til Start-Of-Season-Cruise den 1. april. 55 cykler mødte op på en kold, våd og blæsende mark ved Cafeteria Kroen i Hampen til en omgang kaffe og rundstykker og kilometeraflæsning.

Efterfulgt af en lille, men god, fællestur til Himmelbjerget. Oprindeligt skulle fællesturen havde været til Skærtorsdagstræf på Esbjerg Torv, men som så meget andet, var det aflyst på grund af Covid-19.

Udsættelse og aflysning

Når dette læses, er vi lige omkring tidspunktet for vores distriktsgeneralforsamling. Det er noget bøvl og beklageligt med to gange udsættelser, og begge gange har vi skullet finde et nyt sted.

Nu er det Pårup Kro og Hotel, som ligger meget centralt i vores distrikt, lige der hvor Herningmotorvejen krydser Hovedvej A13. Jeg håber og tror, vi får en god og konstruktiv generalforsamling og får fyldt de tomme pladser i bestyrelsen.

Samtidig tager vi i bestyrelsen fortsat mere end gerne imod forslag og ideer til aktiviteter - også gerne aktiviteter, som kan styrke de unges interesse.

Bestyrelsens vision er at få styrket aktivitetsniveauet i hele vores distrikt, og der har vi brug for hjælp.

Meget beklageligt måtte vi atter i år aflyse Danish Bikemeet, med gældende restriktioner var det simpelthen ikke umagen værd at gennemføre. Indsatsen ville ingenlunde stå mål med det udbytte, deltagerne ville få. Vi havde ellers glædet os til at præsentere en ny fantastisk plads og et nyt koncept, men det må vente til 2022.

H-DCM Meet Up

Vores nye koncept ”Meet Up” har været en god succes her i foråret og hen over sommeren udvides konceptet til ”Mad & Meet Up”.

Vi skal mødes til lidt kørsel, dækspark og lidt at spise. Du kan læse mere om konceptet andetsteds, men som ved tidligere fællesspisning holdes prisen lav for den enkelte deltager, og så spæder distriktet lidt til.

Hjemmeside

Som nok de fleste har konstateret, har vi (endelig) fået en ny og mere up-to-date hjemmeside, og hvad måske er langt mere væsentligt, nu er der direkte samspil mellem Facebook og hjemmeside. Hjemmesiden er nu mere statisk, mere et udstillingsvindue, og så bliver de enkelte arrangementer/begivenheder trukket fra Facebook.

Der vil selvfølgelig være nogle opstartsvanskeligheder, men det bliver godt.

Vi vil selvfølgelig fortsat gøre god brug af vores SMS-service. Så få dig tilmeldt, hvis ikke du er det.

Det blev alt for denne gang. God sommer og gode ture – og pas på derude.

Vi ses... >> Kalenderen 2021

Hovedgeneralforsamling & Forårstræf på Fyn 03.07.2021 #Svendborg

Mad & Meet Up 08.07.2021 #Nærmere info følger

Mad & Meet Up 12.08.2021 #Nærmere info følger

Harley & Herregårde weekend i Midt 20-22.08.2021 #HD Midland, Thorupvej 17, 7451 Sunds

Mad & Meet Up 09.09.2021 #Nærmere info følger

Sæsonafslutning 25.09.2021 #Nærmere info følger

Med forbehold for ændringer

Hold dig opdateret på Facebook, Hjemmeside og SMS

Generel information fra D5

Fællestur: Tjek kalender på hjemmesiden

SMS-Service: Få info om, hvad der sker i klubben. Send navn, medlemsnummer og telefonnummer til tlf. 5119 7743.

LÆS MERE PÅ HDCM.DK FIND OS PÅ FACEBOOK FACEBOOK.COM/DISTRIKT5/

Sæsonens første meet-up i Distikt 5 Midt var 15. april, hvor vi skulle mødes i Allingåbro ved Brugsen.

TEKST OG FOTO // FLEMMING ANDERSEN JOURNALIST DISTRIKT 5 MIDT

Fællestur til Vaffelbageriet i Fjellerup

Vi forventede måske at se nogle nye medlemmer fra Distrikt 5 Midt, men der var ikke den store opbakning. Der kom et enkelt medlem, vi ikke havde set før, en dame på sin Harley.

Vi var i alt 15 Harley’er, der var mødt op fra forskellige steder i Distrikt 5 Midt.

Lidt slukørede kørte vi en lille fællestur fra Allingåbro til Fjellerup Strand til Vaffelbageriet, som netop var blevet tilkendt titlen som Danmarks bedste ishus.

I dagens anledning var der gratis kaffe, og hurtigt var det glemt, at der ikke mødte flere op til dette arrangement. Vi kan kun opfordre til, at flere medlemmer møder op til vores fællesture i Distrikt 5 Midt.

Trods truende skyer mødte 55 cykler op.

Morgenmadsvognen.

Flere og flere motorcykler rullede ind på pladsen, der blev sparket dæk og fortalt små historier.

En glad deltager.

Formand Midt Jørn Skouborg bød velkommen.

Kold og blæsende sæsonstart og kilometeraflæsning i Distrikt 5 Midt

Det var en kold og blæsende morgen 1. april, men den hårde kerne skulle jo til kilometeraflæsning. Vi troede måske ikke rigtig, der ville komme så mange til dette på grund af vejret, men vi tog ganske fejl. Mødestedet var denne gang på Cafeteria Kroen i Hampen ved hovedvej A13 ca. 15 km fra Silkeborg. Vi var en ti stykker, der kørte i samlet flok fra H-D Lakers’ klubhus i Silkeborg.

Da vi ankom til Cafeteria Kroen, var der allerede kommet en del. Det er jo coronatid, og derfor skulle vi jo være udenfor, der var stillet borde-bænkesæt op på en stor græsmark ved siden af cafeteriaet.

Rigtig fin løsning i disse tider.

Man kunne hente en fin morgen-komplet med kaffe, juice, the, rundstykker, rugbrød, pålæg m.m. som vi havde forudbestilt.

Morgenmaden var i en stor kassevogn, som stod på pladsen, superfint med en lille madkasse pr. mand.

Flere og flere motorcykler rullede ind på pladsen, der blev sparket dæk og fortalt små historier.

Alt i alt mødte 55 H-D’er op.

Næstformand i Midt Preben Kristensen havde fået til opgave at notere kilometertal på cyklerne, så han havde travlt.

Husk at få læst cyklerne af ved sæsonafslutning, hvis man vil have en af de fine præmier, der bliver uddelt.

Fortsat god sæson til alle.

Vi er glade for den store deltagelse fra medlemmerne. Konceptet udvides nu til at hedde ”Mad & Meet Up”.

Distrikt Midts nye koncept, Meet Up, er blevet en succes!

Det går stadig ud på at mødes forskellige steder og følges

ad til begivenheder rundt i distriktet. Det nye er, at vi nu vil arrangere Meet Up som fællesspisning.

Ved tidligere fællesspisninger, da vi havde klubhus, var menuprisen 60 kr. pr. person.

Med Mad & MeetUp får medlemmerne stadig menuen for 60 kr. incl. en vand eller en øl. Resten af beløbet betaler distriktet. Tilmelding bliver nødvendigt og mere info følger. Næste Mad & Meet Up´s: 8 juli. - 12. august. - 9. september.

Sæt X i kalenderen og mere info vil følge på hjemmeside, sms og Facebook.

TEKST OG FOTO // FLEMMING ANDERSEN JOURNALIST DISTRIKT 5 MIDT

Meet Up tur til Borbjerg Mølle Kro

27. april kørte vi i samlet flok fra Silkeborg til opsamlingsstedet OK tankstationen i Sjørup nordvest for Silkeborg, en tur på ca. 40 km.

Da vi ankom, var der flere, end vi troede. Det var rart at se så mange medlemmer støtte op om dette Meet Up. Fedt.

Der var tid til en snak, en tur i Brugsen og handle lidt til turen, alt imens vi ventede på de sidste, der skulle med.

Efter 15-20 minutter var vi klar til at sætte kursen mod Borbjerg Mølle Kro, hvor der var rigtig mange mc’er, da vi ankom. Der var nemlig bikermad på programmet og en kold øl til biker priser, superfint.

Vi i H-DCDK Distrikt Midt vil hellere end gerne se mange flere H-DCDK medlemmer til disse begivenheder.

Det er superfine ture, turudvalget laver, tommel op til dem.

Harley & Herregårds weekend i Distrikt Midt

I Distrikt Midt er vi glade for at invitere alle i H-DCDK til en weekend med ture rundt på de skønne veje til de smukke, gamle herregårde i det midtjyske distrikt.

Vi er så heldige at samarbejde med H-D Midland, som stiller deres velfungerende klubhus og campingområde gratis til rådighed. Tusind tak til H-D Midland.

Allerede fra fredag kl. 16 vil det være muligt at tjekke ind på pladsen, hvor baren og campingområdet vil være åbne.

Campingområdet ligger tæt på indkøbsmuligheder, men vi vil sørge for, at der kan bestilles mad til både fredag og lørdag aften, og der vil være morgenmad lørdag og søndag.

På denne weekends køreture bliver der oplagt mulighed for at nyde den særlige natur, der er knyttet til herregårdenes beliggenhed. Det bliver ikke en herregårdskonkurrencejagt, men en afslappet tur, hvor vi finder et lækkert sted at spise frokost.

Lørdag tager vi afsted efter morgenmaden. Afgang kl. 10.

Et af stoppene vil inkludere en rundvisning på en af herregårdene med lidt historiefortælling.

Hjemkomst til campingområdet ved 16-tiden.

For at bevare den historiske stemning har vi om aftenen den irsk/skotske troubadour William McLaughlin, som på autentisk vis vil spille sange fra bl.a. det skotske højland samt den populære irske musik og alt det andet, som vi kender og kan synge med på.

Søndag er der en mindre tur med start kl. 11 og hjemkomst ca. kl 15.

For de af os, der er historisk interesserede, kan man på www.danskeherregarde.dk læse om fortidens genvordigheder, der overgik folkene på herregårdene samt historierne om stedernes oprindelse og frem til nu.

F. eks. Højriis Slot på Mors, som efter aftale med indehaverne pryder vores Harley & Herregårds T-shirts .

Foruden muligheden for at deltage i den landsdækkende konkurrence, har vi i Distrikt Midt også SÆT X en lokal konkurrence, hvor vi kårer 1., 2., og I KALENDEREN 3. pladsen blandt dem, 20.-22. AUGUST der har besøgt flest herregårde på deres 2021 Harley-Davidson.

Distrikt Midt vil i samarbejde med H-D Midland gøre vores bedste for, at alle får en helt fantastisk weekend i det midtjyske.

Der vil følge mere info og være mulighed for tilmelding, når vi kommer nærmere.

Harley og Herregårde i Distrikt Midt 20.-22. august. Sted: H-D Midland, Thorupvej 17, 7451 Sunds.

Sørøverkongen på Højriis Slot

Sagnet om sørøverkongen Hermann knytter sig til Højriis Slot.

Det fortælles, at der på Mors herskede tre konger. Højriis var grundlagt af kongen Hermann, der på et af sine sørøvertogter havde forfulgt et købmandsskib langt ind i vigene på østkysten af Mors. Her blev han opmærksom på en lille holm inderst inde i vigen, hvor han bestemte sig for at lægge sin gård Højriis, fordi stedet lå så langt inde, at det kunne beskyttes mod fjender.

Da Højriis stod færdigt, var gården så prægtig, at kongen på Ullerup følte sig fornærmet, fordi Højriis var langt større og smukkere end hans egen gård.

I sagnet om sørøverkongen Herman, fortælles det også, at han skjulte sig i et lille kammer, der hemmeligt var blevet indrettet på Højriis, for at slippe for dødsstraf.

I sidste del af 1300-tallet var godset ejet af den mægtige og velhavende ridder Johan Skarpenberg, der var blandt dronning Margrethe I's (1353-1412) betroede mænd. I 1409 reddede han dronningens liv ved at opdage og forpurre hertuginde Elisabeths forsøg på forræderi mod dronningen.

This article is from: