Creunas kontor by Helene Johansen

ENERGIOPTIMERET BYGGERI BSc05 ARK/URB 2016

Aalborg Universitet Arkitektur og Design Energioptimeret byggeri Gruppe: 05 BSc05 Projektperiode: 24 okt/16 -16 jan/17 Hoved vejleder: Mikkel Poulsen Teknisk vejleder: Olena K. Larsen Antal sider i rapport: 101 Antal sider i appendix: 11 ______________________________ Alberte Caroline DarrĂŠ ______________________________ Andreas Corfitz Jensen _____________________________ Helene Johansen ______________________________ Julie Pallesen _____________________________ Rebecka NorĂŠn

Følgende rapport er udarbejdet i projektmodulet Energioptimeret Byggeri i efteråret 2016 af gruppe 5 på Arkitektur og Design 5. Semester. Store dele af de indledende afsnit tager udgangspunkt i gruppens program, som blev udarbejdet i forbindelse med kursusmodulet Teknologi, Samfund og Arkitekektur 3. Ved diagrammer og tekst som er direkte gentaget fra programmet, så refereres der direkte hertil. Rapporten består af tre dele. Selve rapporten efterfølgende appendix med uddybende og supplerende materiale samt en tegningsmappe med yderligere præsentationsmateriale. Yderligere er der lavet en beregningsmappe, hvor samtlige tekniske beregninger præsenteres. Referencer er opstillet efter Harvard metoden. Kilde- og illustrationsliste findes sidst i rapporten.

This report documents and describes the work process designing an office building of 3000 square metres to be located centrally in Aarhus. The building is designed for a client that works with digital creative marketing solutions. Through an integrated design process, it has been the aim to design an office building that is energy efficient and abiding by the 2020 building-category energy standards. A central theme for the building’s architectural expression is tempo, flow, flexibility and movement. The building should reflect a dynamic and technologically edgy company and it should engage in a dialogue with the existing context and daily movement and traffic around it. This will be expressed by the use of material, the shape of the building volume and how outdoor public spaces are created around it.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING ABSTRACT 3 METODE DEN INTEGREDE DESIGNPROCES 7 METODESKEMA 8 KONTEKSTANALYSE SITE & PEJLEMÆRKER 12 ÅRHUS KOMMUNE LOKALPLAN 13 MAPPING 14 SERIAL VISION 16 STEDETS KARAKTERISTIKA 18 MAPPING 20 VIND 21 BRUGERUNDERSØGELSE BRUGERPROFIL 24 KONTORTYPER 26 RUMPROGRAM 28 RUMDIAGRAM 31 TEORI 32 SKITSEPROCES VISION 35 DESIGNKRITERIER 36 PROCESLINJE 40 REFERENCER & INSPIRATION 42 MODELPROCES 44 RUMPLAN 46 FORM 48 DAGSLYS 49 UDERUM 50

PRÆSENTATION KONCEPT 54 BEVÆGELSE 56 SITUATIONSPLAN 58 RUMOVERSIGT 60 PLANER 61 OPSTALT 66 SNIT 68 FLOW 69 TEKNISK AFSNIT KONSTRUKTION 80 BRAND 83 VENTILATION 84 INDEKLIMA 86 DAGLYSFAKTOR 88 BÆRDYGTIGHED 89 MATERIALER 90 FACADE & LYS 91 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND 92 KONKLUSION 93 REFLEKSION 94 LITTERATURLISTE 95 ILLUSTRATIONSLISTE 96 APPENDIX 97

Gennem en integreret designproces udarbejdes et designforslag til et energioptimeret kontorbyggeri på 3000 m2 til en marketingvirksomhed. Bygningen placeres på hjørnet mellem Vestergade og Thorvaldsensgade, som ligger centralt i Aarhus. Denne bygning skal integreres i konteksten og spille sammen med de allerede eksisterende strukturer som trafik, bygningsstrukturer og forløb. Ydermere er der fokus på at skabe et samlet arkitektonisk udtryk, som skal afspejle marketingvirksomheden. Byggeriet opføres i forbindelse med byudviklingen af området omkring Thorvaldsensgade. Der skabes en ny bydel med fokus på uddannelsesinstitutioner samt højhusboligbyggerier. Kontorbyggeriet kommer til at ligge for foden af dette nye kvarter.

Arkitektonisk udtryk

Uderum og flow i og omkring bygningen

Sol, uderum og indeklima

Vind og kontekst

Godt arbejdsmiljø og indeklima

Energiforbrug

Illustration 1: Designparametre 5

Illustration 2 : Aarhus Ã¥ 6

DEN INTEGREREDE DESIGNPROCES Når der arbejdes med en kompleks designopgave, som omfatter både tekniske, æstetiske, funktionelle og økonomiske designparametre er det god praksis at arbejde ud fra Mary Ann Knudstrups metode; den integrerede designproces. Hvor der gennem processens fem faser sikres, at der arbejdes integreret tidligt i forløbet. Der vendes tilbage til udvalg-

PROBLEM

ANALYSE

te af de fem faser, da metoden bygger på en iterativ proces, hvor man på baggrund af ny viden og nye problemstillinger kan være nødsaget til at vende tilbage i processen og ændre eller gennemgå fasen på ny (Knudstrup, 2005). Dette vil sikre, at krav overholdes og ikke først opdages for sent i processen og vælter designets koncept.

SKITSERING

SYNTESE

PRÆSENTATION

Illustration 3: Integreret design proces 7

METODESKEMA Hvad undersøges? Teori/teoretiker/forfatter

Metodebaggrund

Hvordan er det gjort i dette projekt (metode)

Stedets atmosfære/ karakter. Kontekst a byrum

Juhani Pallasmaa (fænomenologi/opleve arkitektur gennem kroppen) Christian Norberg-Shulz (Genius Loci) Kevin Lynch James Corner Gorden Cullen

Fænomenologien Mapping/kortlægning Siteregistrering Serial Vision

Teoretiske begrebeer er brugt Forståelse af sitet vha. obsersom grundlag for designkoncept. vationer,siteanalyser, og læst teori. Observationer, skitsering, fotografering, og stedsregistrering i Lokale forhold, eksisterende forbindelse med siteanalysen bebyggelse. kortlægning af typologi, blå/ grøn struktur og trafikmønstre

Bevægelse og arkitektur

Adam Hardy, The expression of movement in architecture. Fich, L. B. (2016). Can the design of Space alter the stress response?

Teori om bevægelse mellem arkitekturteori og perseptionspsykologi, neurobiologi, fysiologi. er undersøgt.

Se sammenhænge imellem koncept og teori.

Opsamling/ anvendelse Opfange bevægelsesmønstre. Analyserne bruges som grundlag for bygningsformen og forløb omkring bygningen og uderum.

Teorien anvendes som grundlag for at bruge bevægelsen som et greb i den arkitektoniske udformning

Fleksibilitet, rumlighed og foranderlighed

- Videnskabelige artikler og analyse af disse, iforhold til brugergruppen.

Læsning og refleksion om hvordan det kan spille ind i vores projekt

Opmærksom på brugeren frem Prioritere at etagerne har store og åbne planer, for funktion. med mulighed for ændringer.

Brugergruppe, Interview - Kvale & Brinkmann arbejdsgang/lokalebehov

Kvantitativ - spørgeskema undersøgelse. Observationer, og studietur hos Creuna

Spørgeskema (åbne/lukkede spørgsmål). Observation, notetagning, interview, registreringer gennem fotografi

Design af rumprogram, funktioner til kontor opstilles som resultat af observationer, interviews og spørgeskema

En brugergruppeprofil opstilles og anvendes videre i designprocessen. Byggeriet funktion skal leve op til en marketingbureau

Referenceprojekter og nutidige kontorbyggerier

Komparativ metode Observationer

Studietur i Aalborg og Aarhus. Referencer af principper og udtryk som gruppen vil ramme arkitektonisk.

Inspiration fra den “virkelige“ verden, til reelle løsningsforslag.

Samle eksempler på kontobyggerier. Ideer til løsninger som fungerer i praksis, indretning, facadeløsninger, materialebrug og konstruktivt system.

Opslagsværker

Udvælgelseaf retningslinjer i lokalplanen, der skal arbejdes videre med i projektet.

Retningslinjer for adgang til be- Besluttes at anvende nordiske og bæredygtige byggelse/Grund. Byggehøjde, materialer, der overholder retningslinjerne, sat efter Materialer,stiforløb, og facade lokalplanen. løsning i stueplan.

Lokalplan for området

Resultat

Information oplyses fra Aarhus kommune

Hvad undersøges?

Teori/teoretiker/ forfatter

Metode

Hvordan er det gjort i dette projekt (analysen)

Resultat

Opsamling/anvendelse

Energikrav Energirammeberegninger

Bygningsreglementet. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) publicerer anvisninger basseret på forskningsresultater.

SBI-anvisningerne er udarbejdet på baggrund af forskning og i høj grad vha kvantitative studier, forsøg og målinger. Simuleringsprogrammer bygger ogsåpå den type forskning og kan også anvendes til at simulere forskellige forhold.

Programmet BE15 bruges til at beregne bygningens energiramme. Resultaterne beregnes på baggrund af data om bygningnes placering, orientering, udformning, vinduesareal, klimaskærm, ventillationsstrategi.

Resultatet af beregningerne i BE15 angiver om bygningen lever op til energikravene, og det er muligt at se hvor der eventuelt bruges for meget energi til fx opvarmning eller nedkøling af rum.

Resultaterne i energiberegningerne hjælper til at identificere hvad der bruges energi på, opvarmning, vinduesarealet og placering. ændringer foretages løbende.

Arbejdstilsynet. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)

Anvisningerne, krav og reguleringerne bygger på forsøg, kvantitative undersøgelser.

Velux visualizer og beregning af dagslysfaktor for udvalgte placeringer, og akustiske beregninger.

Resultaterne af analyserne giver grundlag for at beslutte vindues størrelser, placering og , afskærmning)

Vinduesarealet/placering og afskærmning bestemmes udfra simuleringerne. Materialer i loft og gulve skal være lyddæmpene

Der er lavet opslag og overslagsberegninger udfra retningslinjer i eurocodes og dansk standard.

Det bestemmes hvilke bærende system bygningen skal have.

Den bærende konstruktion består af bærende kerner og vægge med stabiliserende søjler. Konstruktionen skal give muligherd for åbne planer

Energioptimering i byggeriet

Lys Lyd

Konstruktive principper

Bygningsrelemen- Anvisninger og reguleringer tet, dansk standard bygger på forsøg og kvantitative og eurocodes undersøgelser.

Luft og temperatur (ventilation)

Arbejdstilsynet. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)

Anvisningerne og reguleringerne Beregning for luftskifte i relevante rum. bygger på forsøg, kvantitative un- Ventillationsstrategi. udarbejdes. Samdersøgelser. Se også indeklimakrav tidig er der lavet overslag på dimensionering af rør udfra hvilket behov der er på etagerne.

Variation af mekanisk og naturlig Der udarbejdes en ventillationsstrategi og plan ventillation. for rørføring. Ventillationsrum i kælder, vertikal rørføring til alle etager, ind- sugning fra nord i stueplan. Mulighed for varmegenvinding og energioptimering.

KONTEKSTANALYSE

BOTANISK HAVE

DEN GAMLE BY

BYGGEGRUND CERESBYEN

AROS GODSBANEN

DEN JYSKE OPERA MUSIKHUSET

Illustration 4: Site og pejlemÃ¦rker 1:5000 12

ÅRHUS KOMMUNE LOKALPLAN Der er i 2015 udviklet en lokalplan for projektområdet, hvori der ønskes et nyt bolig byggeri på grunden. I planen fremgår retningslinjer for hvordan dette må udformes, herunder findes krav til materialer, bygningshøjder, etageantal og bebyggelsesprocent. Da der i stedet planlægges for et kontorbyggeri, vil en del krav og bestemmelser ikke overføres direkte i projektet, men være retningsgivende for opstart af designprocessen. Projektet vil rette sig efter følgende bestemmelser i lokalplanen, som ses til højre.

§ 8 stk 3: Maksimalt etageantal på 7 og en bygningshøjde på 25 meter.

§ 10 Stk 1: Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 40% af bebyggelsens etageareal

§ 5 stk 2: Der udlægges areal til en sti a-b i en bredde af af 2,0 m..

§9 Stk 2: Den del af stueetagens facader mod Thorvaldsensgade, der hører til erhvervsanvendelse, skal medvirke til at give en åben og oplevelsesrig facade og må derfor ikke være afblændede Illustration 5: Byggefelt

Illustration 6: Lokalplan 13

BELIGGENHED// DISTRIKTER

TYPOLOGI // BYGNINGSHØJDE

Kontorbyggeriet placeres på en hjørnegrund som afgrænses af Thorvaldsensgade, Vestergade og åen i Århus. Området omkring sitet kan deles op i fire forskellige distrikter: 1) Området defineres af karréstrukturer, og indeholder primært bolig og erhverv med mindre åbne arealer, herunder Mølleparken. 2) Kulturområdet defineres af kulturinstitutionerne som Aros, Godsbanen og Den Jyske Opera. 3) De rekreative områder består af Den Gamle By og Botanisk Have. 4) Ny bebyggelse, uddannelsesinstitutioner og erhverv under konstruktion.

På kortet ses de omkringliggende typologier og bygningshøjder. Karré strukturen er den dominerende i området, men med en graduering i typologierne fra øst til vest, hvor karré strukturen splittes op. Gradueringen afspejler byudviklingen, hvor de nye byggerier ligger mod vest. Højderne er inddelt efter farve, der indikerer antallet af etager i området, de nærliggende bygninger er mellem 5 og 6 etager.

7-9.etager Rekreativt område

5-6 etager

Karréstruktur

3-4 etager 1-2 etager

Ny bebyggelse

Illustration 7: Beliggenhed/Distrikter 1:5000 14

Illustration 8: Typologi/bygningshøjde 1:5000

GRØN STRUKTUR

INFRASTRUKTUR

De grønne og blå strukturer omkring sitet angiver den grønne kile langs åen samt mod syd. Det ses tydeligt, at vejen afgrænser det grønne og blå bånd, og yderligere at selve strukturen ændrer sig fra at være stor og åben mod sydvest til at være tæt omkring bygningerne mod nord. Den åbne grønne kile mod sydvest skaber naturkvaliteter i det ellers tæt-bebygget område.

Byggegrundens beliggenhed på hjørnet af en trafikeret vej giver anledning til at undersøge de nærliggende veje og stisystemer. Tre forskellige størrelser af veje er markeret på kortet, samt en stiplet linje for bløde trafikanter, såsom cyklister og fodgængere. Busstoppesteder er placeret for at give et indblik i adgangsforhold med offentligt transport. Dette kan også ses i sammenhæng med eventuelle parkeringsforhold, eftersom der er gode muligheder for at benytte offentligt transport eller cyklen til og fra arbejde.

Stor vej - ca 14m Stor vej Mellem vej Mellem vej - ca 10m Lille vej Lille vej - ca 8m Bløde trafikanter Bløde trafikanter Busstoppested Busstoppested Illustration 9: Grønt bånd 1:5000

Illustration 10: Infrastruktur 1:5000 15

SERIAL VISION

Analysen undersøger forløbet langs veje og stier for fem ruter hen imod sitet for at afdække variationer, kontraster og forskelligheden i rum og oplevelse. Det forsøges at fange, de forskellige hastigheder, der ændrer sig i løbet af de forskellige ruter. Rute 1. Forløber roligt mellem park og å, uden forstyrrelser fra hård trafik. Rute 2. Forløber i en svag bue, Hvor tempoet virker svagt stigene. Rute 3. Ligger op til de hårde trafikanter kan køre i lige retning forbi byggegrunden, kun bremset af krydset. Rute 4. Forløber ned langs Vestergade der ender i en blind vej, hvor området bruges til parkering og dermed fremstår roligere uden høj hastighed. Rute 5. Løber langs Thorvaldsensgade, her er den hårde trafik og høj hastigheden i fokus. Ruterne er blevet dokumenteret med tre billeder fra hver rute, hvor billede og placering ses på kortet nedenfor. 5

Parken fungerer som en åben gennemgang for gående og cyklister. Grøn afskærmening mod åen til venstre side.

Stiforløb igennem parken Med plads til ophold og beplantning. 4

3 2

Illustration 11: Serial vision 1:5000 16

Fodgængeroverfælt, for enden af parken. blød og hård trafik mødes

Møde imellem murstensbyggerig til højre og en allé der skærmer for parkeringen på Carl Blochs Gade.

Åen løber langs murstensbyggeriget på Thorvaldsensgade.

Vestergade med bebyggelse på begge side, rolig karakter. Grønt i horisonten.

Trafikken er i fokus og den store skala kan opleves.

Allé og parkeringsplads mod venstre går over i et åbent parkareal.

Netto med tilhørende parkering.

Lukket vej hvor hård trafik bliver til blød.

Vejens kurve skjuler udsigten længere fremme Bygningerne står i kontrast mod parken.

Parkens stiforløb bliver til fodgængeroverfelt med byggegrunden

Lyskryds ved byggegrunden. Lav beplantning adskiller vejen og Netto

Byggegrunden er til højre med Udsigt fra byggegrunde. adgang fra Vestergade. Vejen deler højt og lavt byggeri Illustration 12: Serial vision

STEDETS KARAKTERISTIKA Klassisk etagehus Corporate Building

Lavt og tæt Etagebyggeri/Teglsten

Etagebyggeri

Ældre byhuse/Købstadhuse

Type-etagehus med altan-karnap/Teglsten

Funktionelt etagebyggeri Illustration 13: Stedets karakteristika 18

Banegårdsbyggeri//Teglsten

Illustration 14: Stedets materialitet 19

Belægningen er varierende, fortorv med granitsten og betonfliser, granitkantsten. Asfalterede veje og stier.

Markerede cykelstier.

Beton indgår både i belægning og som byggemateriale.

Træbeklædning på broen over åen.

Gadebelysning, Variation imellem ophængte gadelygter og lygtepæle, over vej og fortorv.

Teglstensfacader er dominerende for området.

Parkområde med blomster bede.

Grønne områder. Træbeplantning langs Carl Blochs Gade, og dele af Thorvaldsensgade, langs åen og ved mindre pladsdannelser langs Vestergade.

STØJ

SOLDIAGRAM

Den sydlige del af sitet er påvirket af et højt støjniveau fra trafikken på Thorvaldsensgade. Den nordøstlige del af grunden påvirkes ikke på samme måde, da Vestergade ender blindt. Denne viden bruges til at fastlægge uderum og kontorlandskabet.

Diagrammet beskriver solens gang i løbet af dagen i vinter og sommer perioden. Der er udvalgt en tidsperiode fra 8-16, da disse timer er væsentlige for brugen af kontorbyggeriet. Denne undersøgelse bruges til at anvende sollyset mest optimalt i kontorbygningen. En væsentlig opmærksomhed er dog, at direkte sollys kan virke forstyrrende på arbejdspladsen, og det kan være svært at regulere indeklimaet efter den pågældende årstid. Orienteringen af bygningen er derfor en vigtig faktor for at skabe et godt indeklima, samt indtænke afskærmning og størrelser på vinduer.

SOMMER

VINTER over 75 dB 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB Illustration 15: Solanalyse 1:5000 20

Illustration 16: Solanalyse 1:5000

VIND Disse vindrosetter bruges til at undersøge den gennemsnitlige vindhastighed og retning i området for sommerperioden. Dette gøres med henblik på at kunne designe behagelige udearealer omkring kontorbyggeriet på sitet.

APRIL

MAJ

JUNI

JULI

AUGUST

SEPTEMBER

Illustration 17: Vind 1:5000 21

BRUGERUNDERSÃ&#x2DC;GELSE 22

BRUGERPROFIL: CREUNA It-marketingbureauet Creuna er nordens største kreative marketingbureau, som laver digitale løsninger og ‘add-on’ produkter til virksomheder, som bl.a. Arla og Vestas. Virksomheden er grundlagt i 2001 og er siden vokset eksplosivt og har flere end 300 medarbejdere fordelt i Skandinavien, hvoraf ca. 30 medarbejdere har base i Aarhus. Digital marketing er et felt i rivende udvikling i takt med, at teknologier og kommunikationsmåder ændrer sig. Opgaveløsningen er mangesidet - Creuna definerer bl.a. selv deres opgaver som: Idegenerering, analyser, strategisk tænkning samt teknisk implementering mv. Der skabes derfor også et kontorbyggeri, hvor der er plads til at ekspandere og og med rum til fleksibilitet og ændringer i indretningen efter behov og opgavetype. For at afdække ønsker, behov og potentialer for denne type virksomhed er der indsamlet information om Creuna som arbejdsplads på fire måder via: Hjemmeside,, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse. Observation: Via en rundvisning er der observeret, hvordan virksomheden er indrettet i dag gennem fotografi, observationer og notering. Interview: Der blev i forbindelse med besøget på virksomheden også foretaget et semistruktureret interview med den administrerende direktør Roar Nissen. Spørgeskemaundersøgelse: Der er efterfølgende udsendt en spørgeskemaundersøgelse til afdelingens medarbejdere, som blev besvaret af 14 ud af de ca.30 medarbejdere. Respondenterne blev spurgt om vigtigheden af et naturligt lysforhold, hvor 93% af respondenterne svarer, at det er vigtigt. Alle respondenter vægter desuden fællesskabet i virksomhe24

den højt og svarer i den sammenhæng også, at de bruger fælles- og loungeområderne - hvis ikke hver dag, så flere gange om ugen. Respondenterne blev endvidere spurgt ind til muligheder for arbejdsro, hvor størstedelen af respondenterne ikke oplever, at de er nødt til at gå væk fra deres skrivebord for at få arbejdsro, mens 20% af respondenterne svarer, at de ofte går væk for at få arbejdsro. Idet svarprocenten på spørgeskemaet er ca. 50%, giver det en indikation af medarbejdernes opfattelse, imidleritid ikke et fyldestgørende billede af alle medarbejders opfattelse af kontorbyggeriet. De svar vi fik var generelt positive, og disse positive tilkendegivelser bringes videre i designopgaven bl.a. de fælles- og loungeområderne. Det har været vigtigt at forholde os kritisk til den data, som blev indsamlet ved besøg, interviews og spørgeskema. De fire informationskilder giver et billede af Creuna som virksomhed, og hvilke værdier og visioner virksomheden vil udtrykke. Gruppen bruger dette som baggrund for hvilken type af kontorer og rum, som virksomheden efterspørger. Gruppen bruger virksomheden, som brugergruppe for kontorbyggeriet. Intentionen er imidlertid at ende med en designløsning, der ikke udelukkende henvender sig til Creuna, men som kan rumme virksomheder med lignende arbejdsgange, med behov for fleksible rum og løsninger, således det kan omdannes efter nye krav og behov. På s. 25 ses illustration over medarbejdernes ord om arbejdspladsen udfra spørgeskemaundersøgelsen. Disse værdier skal udtrykkes i selve bygningen.

SJOV, HYGGELIG, AMBITIØS, TRAVL, DYNAMISK DYNAMISK, TRAVL, SOCIAL, UFORMEL, AMBITIØS AMBITIØS, EMPATISK, HØJTFLYVENDE, BEUREA, SMART SOCIAL, SERIØS, CORPORATE, KREATIV OG INVESTERENDE MOTIVERENDE, VENLIGT, AMBITIØS, RUMMELIG, AFSLAPPET NYTÆNKENDE, GRÆNSESØGENDE,IDEALISTISK, SJOV, UDFORSKENDE MINIMALISTISK, LILLE, HÅRDT (IKKE SÅ MANGE KOMFORTABLE STEDER) ÅBEN, LARMENDE IMPULSIV, KREATIV, DYNAMISK, KOMPETENT, “FEDT STED AT ARBEJDE” ENGAGERENDE, UNDERHOLDENDE, TROVÆRDIG, STOLT, HYGGELIG SOCIAL, ÅBENHED, SPARRING, TVÆRFAGLIGT ARBEJDE IDERIG, ARBEJDSGLÆDE, RUMMELIG, SKARP, SOCIAL DIGITALT, UNGT, KOLLEGALT, INNOVATIVE, KREATIVT UNGT, INSPIRERENDE, KOMPETENT, TRAVLT, SJOV SOCIAL, DYNAMISK, UNG, DIGITAL, SJOV

SJOV AMBITIØS SOCIAL KREATIV ÅBEN DYNAMISK

KONTORTYPER Forskellige kontortyper er undersøgt i forbindelse med optimering af kontoret og det endelige design af rum inddelingen. Kvaliteter fra undersøgelsen er blevet tilpasset og fortolket i de endelige rum planer. Rummene tilpasses, således de er fleksible og kan blandt andet anvendes til både workshops, møder og intensivt gruppearbejde.

KONTORLANDSKAB -Fleksibel arealudnyttelse -Øget samarbejde -Vidensdeling -Begrænset privathed -Mulighed for støj Illustration 18: Kontortyper 26

MULTIRUM -Fleksibilitet i vægge -Interaktion med øvrige medarbejdere -Stående arbejde -Fordrag -Undervisning -Plads til større forsamlinger

WORKSHOPRUM -Multifunktionelle møbler -Fleksibilitet i vægge -Varierende aktivitetsniveau -Variation i arbejdsgruppernes størrelse -Flere enkeltpersoner kan arbejde samtidig -Med mulighed for undervisning

STILLERUM -Privathed -Lavt støjniveau -Aflukket -Ro -Arbejde i enerum -Tlf samtaler -Skype møder

VIDEORUM -Opbevaring af udstyr -Møder -Optagelse af reklamer

RUMPROGRAM Rumtype

Størrelse, m2 Med gangareal

Antal

Funktion

Krav til størrelse

Forhal, reception

110

Indgang, venteområde, opholdsområde, flugtvej

Garderobe

Min. 20cm stangplads per ansat

Lounge med tekøkken

300

Pause, opholdsområde, interaktion, fredagsbar

Brandtrappe

Adgangsvej, transport, flugtvej

130 cm gang areal

Elevator

Adgangsvej, transport

Min. 110cm*210cm

Ventilationsrør, rørføring, teknik, depot

Rør til mekanisk ventilation, elektronik, vand, varme, rengøringsartikler

6-15% af bruttoarealer

Kontorlandskab

300

Arbejdsområde, vidensdeling, fleksibilitet, interaktion

Stillerum

Kupé. Multifunktionelt: samtaler, privat, uformelle møder, arbejdsområde, stilhed

Min. 12m3 pr. ansat. Min 8m3 med mekanisk ventilation

Print, kopi, poster, depot

Elektronik

Alm. toilet, handikaptoilet, bad

Toilet, herre/damer, bad og omklædning

Min. 170cm*135cm pr. toilet, 220*240cm pr. handikap

Træningslokale

Aktivitetsrum, fysisk bevægelse

Terrasse

140

Pause, opholdsområde, interaktion

Kantine

450

Pause, opholdsområde, firmafester, afslapning, interaktion

1m2 pr. ansat

Køkken med depot

Madlavning, opbevaring af madvarer

Kælder: ventilationsanlæg og teknikrum 180

System til mekanisk ventilation, elektronik

6-15% af brutto etagearealet

Multirum: mødelokale, gæstekontor, 35 foredragslokale, workshoplokale, og lydog videorum

Multifunktionelt, aktivitetsrum, arbejdsområde, udlejning, foredrag, workshop

Min. 12m3 pr. ansat. Min 8m3 med mekanisk ventilation

Fokuspunkter til indretning

Arkitektoniske fokuspunkter

Niveaufri adgang

Åbent, lyst, menneskelig skala,

Kontrast, interaktion med andre ansatte

Færdselsveje adskilt fra arbejdsarealer. Brandvej på mindt 130 cm i bredden. På spindel- og vindeltrapper må grunden min være 20 cm, og stigning maks 20 cm

Elevator til medbringelse af én ambulancebåre eller én kørestol. Plads foran elevatoren min. 150*150cm. Adgangsvej min. 130cm

Fri passage ved brandveje

Åbent, lyst, udsigt

Placeres i forbindelse med kontorlandskab

Afskærmet

1 print- og kopi lokale pr. 30 ansatte, 2 print-/kopimaskiner pr. rum, min. ét på hver etage, nem adgang for ansatte

Adgang gennem forrum. 1 toilet pr. 15 ansatte. Spiserum må ikke have direkte adgang til WC- rum eller forrum til WC-rum

Udsigt, sol og vindforhold

Rumligt, åbent, lyst, kontrast

Adgang til elevator

Stort møderum (10-15 personer): 1 pr. 40 ansatte, lille møderum (6-8): 1 pr. 20 ansatte

Fleksiblitet, transparens, lyst

Skemaet indeholder krav til atmosfærisk, termisk, akustisk og optisk indeklima som skal bruges til senere undersøgelser og beregninger. Rumtype

Størrelse, m2 Med gangareal

Antal Krav til dagslysfaktor 1 Illuminans2

Akustik1

Acceptabelt termisk indeklima3 Stillesiddende med almindelig påklædning

Forhal, reception

110

Ja (min. 2%)

23-26 oC (Sommer)

Garderobe

Nej

Lounge med tekøkken

300

Ja (min 2 %)

23-26 C (Sommer)

Brandtrappe

Nej

50 lux

Elevator

Nej

Ventilationsrør, rørføring, teknik, depot

Nej

21 oC pga. elektronik

Kontorlandskab

300

Ja (min. 2%)

200 lux

Absorptionsareal >1,1* gulvareal 23-26 oC (Sommer)

Stillerum

Ja (min. 2%)

200 lux

23-26 oC (Sommer)

Print, kopi, poster, depot

Nej

21 oC pga. elektronik

Alm. toilet, handikaptoilet, bad

Nej

23-26 oC (Sommer)

Træningslokale

Terrasse

140

23-26 oC (Sommer)

Kantine

450

Ja (min 2%)

23-26 oC (Sommer)

Køkken

Ja (min 2%)

200 lux

23-26 oC (Sommer)

Kælder: ventilationsanlæg og teknikrum 180

Nej

21 oC pga. elektronik

Multirum: mødelokale, gæstekontor, 35 foredragslokale, workshoplokale, og lydog videorum

Ja (min 2%)

200 lux

Efterklangstid < 0,6s

23-26 oC (Sommer)

1. Bygningsreglmentet 2015 2. DS 700 3. Byggestyrelsen, 2016 4. DS/EN 15251

CO2 - koncentration1 Kategori B

Maksimalt 900ppm i alle rum Oplevet luftkvalitet4

Kategori B

Maksimalt 1,4 dp i alle rum

Ventilationsmængden beregnes således at den overholder kravene i forhold til acceptabelt termisk indeklima (døgnmiddel- og døgnmakstemperatur), CO2 - koncentration og oplevet luftkvalitet. Dagslysfaktor og illuminans undersøges ved hjælp af Velux Visualizer.

Rumdiagrammet undersøger måder, hvorpå bygningen kan indrettes, samt hvilke funktioner som bør lægges i forlængelse af hinanden uden en ydre form. Ydermere bruges rumdiagrammet til indikere tendenser for, hvordan de tekniske installationer skal ligge.

DEPOT PRINT INDGANG

STILLERUM

MULTILOKALE

RECEPTION WC BAD FITNESS

KONTORLANDSKAB

WORKSHOP

ATRIUM/TRAPPE ELEVATOR BRAND

GADGET RUM

UDE RUM KANTINE

KØKKEN

LOUNGE THE KØKKEN

Illustration 19: Rumdiagram 31

TEORI På baggrund af indledende analyser og den valgte brugergruppe, vil begreberne “bevægelse” og “fleksibilitet” være styrende som designgreb og blive beskrevet i nærværende afsnit Disse begreber er valgt, da de medvirker til at forstå rammerne for udformningen af bygningen samt begrunder de arkitektoniske valg. Vi er optaget af den nye drejning, som i designprocessen fokuserer på at sætte mennesket i fokus frem for funktion. Det er foranlediget af, at administrerende direktør Roar Nissen i interviewet lægger vægt på, at der skal være plads til de blandede fagligheder, virksomheden består af. Samtidig lægger han vægt på, at det skal være et attraktivt sted at være og arbejde – med plads til hygge og “leg” herunder fleksible rum med plads til kreativ udfoldelse, team-kulturen og at medarbejderne sidder sammen. Blandt ønskerne er opholdssteder til bordtennis, gadgets mv. Ovenstående handler netop om at sætte mennesket i fokus frem for rummets funktion, og derigennem skabe trivsel på en arbejdsplads.

BEVÆGELSE associeres oftest med fysisk aktivitet eller et retningsgivende forløb, som understreger dynamik, fleksibilitet eller forandring. I denne optik, kan bevægelse opdeles i to kategorier indenfor arkitektur, hvilket Adam Hardy beskriver i artiklen “The expression of movement in architecture”: Opdelingen består i: “represented movement” og “contained movement” (Hardy, A. 2011). ”Represented movement” defineres som en bevægelse af arkitekturen gennem udformningen, der udtrykker en retning eller en bevægelse. ”Contained movement” defineres derimod som bevægelse i arkitekturen. En konstruktion kan udtrykke begge typer af bevægelse og for at opnå dynamisk arkitektur skal flere tydelige arkitektoniske tiltag implementeres. En måde at skabe bevægelse på er ved repetition, hvor elementer gentages og dermed understreger bevægelsen. Der bør i den sammenhæng tages højde for, hvor ofte elementerne gentages. Bevægelse kan også skabes gennem visuelle linjer, idet kontraster og variation får øjet til at følge linjen og søge efter en færdiggørelse af formen (Hardy, A. 2011). Bevægelse skal således afspejles og udtrykkes i bygningens udformning og rumplan, hvilket påpeges af den tyske filosof Husserl, som også påpeger en måde at skabe bevægelse på:

“Al rumlighed konstituerer sig … i bevægelsen, i objektets egen bevægelse og i bevægelsen af “Jeg’et” med den dermed givne orienteringsændring.”(Michelsen & Stjernfelt, 2000 s. 51) Forståelsen af “bevægelse” skal derfor forbindes med konteksten i fht. infrastrukturen, hvor bygningen placeres samt virksomheden. Creuna kendetegnes ved en høj grad af bevægelse, og er præget af højt arbejdstempo, fleksible teams og arbejdsgange, samt skiftende flow af personer i bygningen gennem gæster, udekørende kundekonsulenter og udstationerede konsulenter fra Creunas øvrige afdelinger i Norden. Kontorbyggeriet skal derfor tage højde for fleksibilitet med mulighed for tilpasning, ligesom man optimerer arbejdsrum og livet i bygningen til medarbejdernes fordel fremfor hensyn til funktionen. Det er derfor en bygning, der hele tiden udvikler og bevæger sig med virksomhedens behov, samt sætter rammerne for trivsel.

FLEKSIBILITET forstås som mulighed for omdannelse og tilpasning. Fleksibilitet henviser til de åbne planer, at rummene kan omdannes, og muligheden for flere funktioner. Et rum kan eksempelvis facilitere både møder og workshops eller andre funktioner. Det sikrer, at eksempelvis mødelokaler bruges mere effektivt og ikke blot står tomme store dele af tiden. Til omdannelse bruges foldevægge, som let kan skubbes til side for at maksimere rumstørrelsen. De åbne planer giver en større fleksibel rumlighed med anledning til at differentiere arbejdet ud i mindre områder. Fleksibilitet udtrykkes i forskellige zoner. Det betyder også, at bygningens funktioner ikke er fuldkommen fastlagte på forhånd for at give mulighed for åbenhed og intimitet. Der er skabt en variation i måden, man sidder på i kontorlandskabet af flere grunde. Skrivebordenes placering forstærker flowet gennem bygningen, da de er tilpasset bygningens ydre. De forskellige konstellationer af arbejdspladser giver medarbejderne mulighed for at vælge den zone, der passer dem eller projektet bedst. Yderligere kan denne variation øge samarbejdet på tværs af fagligheder. Rummenes fleksibilitet spiller således en afgørende rolle for, hvordan trivsel skabes i virksomheden, og hvordan man arbejder i team, samt giver plads til udfoldelse og kreativitet.

SKITSEPROCES 34

Visionen er at at skabe et kontorbyggeri, som afspejler virksomheden Creunas behov, krav og image. Dette skal i samspil med arkitektoniske kvaliteter som æstetiske, funktionelle og tekniske elementer være omdrejningspunkter for processen. Som tidligere nævnt ligger sitet i en udviklingszone, som på nuværende tidspunkt mangler identitet. Det er derfor vigtigt at skabe en bygning, der danner rammen for et nyt oplevelsesrigt område og yderligere skaber en naturlig bevægelse mellem byen og den grønne kile mod syd.

DESIGNKRITERIER

INTERAKTION Skal danne grundlaget for det sociale på tværs af etager i bygningen. Interaktionen skal forstærkes i forskellige fællesområder. Stueplan og indgangspartiet skal være transparent, for at skabe et samspil mellem konteksten og virksomheden.

Illustration 20: Designkriterier 36

FLEKSIBILITET Skal medvirke til øget samarbejde på tværs af bygningen, således den fleksible indretning muliggør forskellige arbejdsformer.

DYNAMISK Creuna er en dynamisk virksomhed, og dette skal afspejles i bygningens form og i indretning.

FLOW Det skal være let at bevæge sig rundt i bygningen, for nemt at orienterer sig og gøre bygningen overskuelig. Flowet skal øge dynamikken.

GRADUERING Bygningskroppen graduerer i højden, således den indpasses i konteksten. Gradueringen skal også ses i facadeløsningen.

FORBINDELSE Skal give mulighed for et forløb, når man færdes omkring bygningen, med forbindelse til åen samt uderum, som inviterer til ophold.

TERMISK INDEKLIMA Skal sikre at de rum i bygningen der bliver brugt i længere perioder, overholder et tilfredstillende termisk indeklima, der tager hensyn til aktivitetsniveauet.

Illustration 21: Tekniske designkriterier 38

AKUSTIK Krav til efterklangstid i kontorer og mødelokaler må ikke overstige 0.6 sek. Derudover skal støj fra installationer og veje minimeres, så medarbejderne ikke generes af lyde.

ENERGI/VARME Bygningen skal overholde krav til tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. se (Rumprogram s. )

BRAND Retningslinjer for anvendelsesklasse 1. skal overholdes. herunder skal bærende bygningsdele leve op til REI 60 A2-s1,d0 Tilsidst skal flugtveje være let tilgængelige fra alle etager i bygningen.

VENTILATION/ ATMOSFÆRISK Der skal vha. ventilation i bygningen skabes et godt indeklima, hvor luftkvalitet og temperatur er komfortabel. Både naturlig og mekanisk ventilation skal bruges for at opnå dette Det ønskes at CO2 koncentrationen skal holdes under 900ppm. Så bygningen har komfortable rumforhold hvor luften ikke er til gene, for flest personer.

PROCESLINJE

Illustration 22: Proceslinje 40

STATUS

FORM/KONSTRUKTION

TEKNISK/ INDRETNIG

KONTEKST/KONCEPT

KONSTRUKTION/FORM

INDRETNING/ TEKNIK

FORM/REFERENCE

For at forstå gruppens proces, er der opsamlet en linje, der beskriver udviklingen på et overordnet plan, og for at give et overblik i designprocessen.

TEKNISK/INDRETNING

KONSTRUKTION

REFERENCE/INDRETNING

TEKNISK//VELUX

INDRETNING/UDERUM

TEKNISK//VELUX

INDRETNING

FORM/REFERENCER

42 Illustration 23: Form, facade og uderum

RETNING I BELÆGNING SKIFTENDE IMELLEM GRÆS OG BETON

OPHOLDSRUM MED MUGLIGHED FOR AKTIVITET

BØLGE LIGNENDE BÆNKE I BETON /BELÆGNINGEN BLIVER TIL OPHOLD

LAMELLER DER BEVÆGER SIG EFTER SOLEN

VINDUES BÅND

VERTIKALE LAMELLER GYLDEN FARVE

ETAGEBÅND, DER BRYDER FACADEN OG LAMELLER

BEVÆGELSE DER GENTAGES ORGANISKE RUM OG FORLØB

ORGANISKE RUM OG FORLØB BØLGENDE FORLØB

REFERENCER OG INSPIRATION

Illustration 24: Inspiration inde 43

ATRIUM DER INVITERE LYS NED IGENNEM KONTORET

GRØNT OMKRING SØJLERNE

ORGANISKE ARBEJSDRUM RUM I RUMMET

TRAPPE HORISONTAL BEVÆGELSE

TRANSBIRANTE VÆGGE TIL NOTATER

VARIATION I SKRIVEBORDSPLADSER

ORGANISKE FORMER INVENDIG NEUTRALITET I MATERIALER OG FARVER

TRÆ MATERIALER TIL AT VARME DE GRÅLIGE OG HVIDE NUANCER OP

MULIGHED FOR LEG PAUSERUM OG LEG

Der er på baggrund af konceptet og skitser lavet en lang række modeller for at afprøve flere forskellige formprincipper. I model fasen afprøves flere forskellige kombinationer af organiske og geometriske former med øje for designkriterierne.

1/Organisk tag, der løfter sig i flere halvbuer. 2/ Kvadratisk form, hvor alle sider runder, og giver formen 4 buede sider/forsøg med at blande de organiske former med geometriske. 3/ to organiske sider, der buer ud af et ellers meget kvadratisk, udgangspunkt. forsøg med stort atrium der læner sig op af facaden. 4/ Rektangel der langsomt bliver skubbet fra hinanden. 5/ Formen er samlet af en organisk og kvadratisk side, der graduere nedaf. 6/ Gentagelse af et rektangel, der danner den samlede form. Det vælges fra da, formen ikke fremstod så organisk som håbet. 7/ Geometrisk form, med et cirkulert atrium, der er indadgående i figurens side. 8/ Et stort Atrium i den ene side af formen, med graduering nedad i den modsatte side. 9/ Form der er samlet af en organiske side og en halv, firkant på den anden side, den organinske side stoppes brat af det retvinklede hjørne i formen. 10/ Formen går fra en lige linje over i to organiske buer 11/Et stort atrium er placeret i midten af formen, blev taget fra da den samlede form virker opdelt, i tre dele. 12/Der arbejdes med gradueringen af formen, ned imod konteksen og uderummet.

Illustration 25: Modelproces 45

RUMPLANER Udkast over plantegninger, hvor der er arbejdet indefra og ud og modsat udefra og ind. Dette er for at optimere arealanvendelsen samt undersøge placeringen af rummene. Herunder fire forsøg, der er lavet til stueplanen. Se appendix for andre rumplaner.

MULTILOKALE

UDERUM

ELEVATOR LOUNGE

CAFE

INDGANG

GÆSTE KONTORER PRINT ATRIUM TOILETTER FOREDRAG

1. Illustration 26: Ændring i plan 46

RECEPTION

BRAND PRINT

INDGANG

MULTILOKALE

GARDAROBE MULTILOKALE

TOILETTER

MULTILOKALE MULTILOKALE

MULTILOKALE

KONTORLANDSKAB

MULTILOKALE BRAND KERNE PRINT

INDGANG

ELEVATOR

TOILETTER

RECEPTION

ATRIUM TRAPPE

LOUNGE ATRIUM TRAPPE

UNDERVISNING

MULTILOKALE

MULTILOKALE LOUNGE

MØDE FOREDRAG

INDGANG

FITNESS

TOILETTER THE KØKKEN

FORM Tre iterationer af samme form danner grundlag for den videre bearbejdelse af den ydre form. Der overvejes hvilke kvaliteter der skal føres videre, og hvilke der ikke fungerer. De lige hjørner og geometriske former bliver valgt fra, til fordel for et gennemgående organisk formsprog. I forbindelse med dette

Illustration 27: Ændring i form 48

genovervejes placeringen på byggegrunden, og bygningen bliver til en fritstående enhed, frem for at støde op imod den eksisterende bygning på nabogrunden. Dette medfører at formen ikke længere har en tydelig forside og bagside, og formen kan bearbejdes videre som en helhed.

DAGSLYS Under processen er Velux Visualizer brugt til at undersøge dagslysfaktoren og lysindfaldet. Placering og størrelse af atrium og vinduer er løbende blevet bearbejdet for at kunne opnå et tilfredsstillende lysindfald, samt overholde minimumskravet på 2% dagslysfaktor ved arbejdspladser.

Et kontinuert vinduesbånd danner udgangspunkt for undersøgelserne. Her har en bærende kerne, der ikke kræver dagslys, blevet placeret det mørkeste sted i bygningen.

Vinduesbåndet og plantegningen er blevet bearbejdet og bærende kerner samt atrium er blevet placeret. Dette medfører en reducering af dagslysfaktoren.

Et cirkulært atrium danner en lyskilde i midten af bygningen, og placering samt størrelse overvejes.

Flere parametre, såsom vægtykkelse og indvendige vægge, er blevet tilføjet for at opnå et mere realistisk resultat. Derudover er atriummet blevet udvidet og vinduesbåndet brudt.

Et atrium placeres for at skabe en rummeligere oplevelse i passagen mellem bygningen og konteksten. Visualizer bruges til at undersøge hvordan det påvirker lysindfaldet.

Udformningen af et lysskakt undersøges for at undgå områder med lav dagslysfaktor i forbindelse med kontorlandskabet.

Illustration 28: Dagslysproces 49

UDERUM For at forstå uderummet, blev der skitseret på muligheder og potentialer, som ses på illustrationen nedenfor. På næste side ses et udvalg af skitser, som har ført til den endelige udformning af uderummet. Bevægelsen i uderummet skal forstærkes, dette gøres gennem tre elementer: Et grønt græsareal med beplantning af træer. Belægningen samt belysningen, der danner et forløb omkring bygningen og en skulpturel installation, som man kan klatre, lege og sidde på. Installationen bølger sig fra åens bred og op på det grønne areal. Denne form skal også være en bevægelse. Installationen strækker sig i et ca 25 meter langt forløb og bygges i Kebony plank, ligesom lamellerne på bygningen.

1. Illustration 29: Sigtelinjer 50

Illustration 30: Uderum

Belægningen som følger bygningens form og reflekterer de forskellige hastigheder, der er omkring grunden, har også indbygget bånd af lys, som om aftenen oplyser sti-forløbene og vil have en flot effekt i mørket. Retningen i belægningen og lysbåndenes forløb skal også danne en forbindelse mellem byen mod nord og den grønne kile, som løber syd for grunden. Placeringen af installationen og forløbet i belægningen er valgt ud fra en række sigtelinjer i forhold til forskellige placeringer, når man ser på grunden.

6. 51

PRÃ&#x2020;SENTATION 52

KONCEPT

BYGNINGSLINJEN De eksisterende bygninger på Thorvaldsensgade danner en svag bue. Denne byggelinje fortsætter ind på grunden, hvor buen forstærkes og kommer tydeligere til udtryk. Det buede forløb leder forbipasserende ind på Vestergade.

Illustration 31: Koncept 54

BEVÆGELSEN Buen danner udgangspunktet for designforslagets hovedgreb: bevægelse. Konteksten rummer flere forskellige hastigheder som afspejles i bygningens udformning.

INDGANG De indadgående buer i bygningsformen skaber nysgerrighed der leder og inviterer brugeren ind i bygningen, eller videre rundt til uderummet. Den indadgående bue går igen flere steder i bygningen. Hvor den invitere brugeren ind i lokaler eller videre op i bygningen.

GRADUERING En graduering i højden gør at bygningen spiller sammen med nabobebyggelsen, på trods af de meget forskellige formsprog. Derudover skabes der en vertikal variation, som kan opleves fra gadeplanet.

UDERUM På den nordøstlige del af byggegrunden placeres et uderum, der skaber en visuel forbindelse med bygningens terrasser. Placeringen af uderummet bestemmes af de klimatiske forhold, samt muligheden for interaktion med både åen og forbipasserende.

CIRKLEN Cirklen og buen har været en geometrisk form, som går igen, både i bygningskroppens udformning og i indretningen. Vi ser bueslaget som en dynamisk form, og den er med til at udtrykke den bevægelse og det flow som ønskes.

BEVÆGELSE Konceptet bevægelse er dannet ud fra observationer af forskellige tempoer i de bevægelsesmønstre der er omkring grunden. Det langsomme tempo fra fodgængere, lidt hurtigere fra løbere samt cyklister, og hurtigst fra biltrafikken. Disse tempoer er afspejlet i bygningskroppens form der bugter sig herefter. Ligeledes understreger bevægelsen en forbindelse som følger omkring bygningen og danner en forbindelse mellem byen og den grønne kile mod syd. Bygningens form opleves forskelligt afhængigt af hvilket tempo, man bevæger sig i når man passerer den. Dette er udtrykt i facaden, hvor lamellerne er tilpasset de forskellige tempoer, hvor de sidder tæt ud til Thorvaldsensgade med højt tempo, og derimod er placeret med store mellemrum på facaden mod nord hvor der kun er adgang for gående og cyklister. Jo hurtigere man bevæger sig desto færre detaljer når man at opfatte (Gehl, 2010) derfor er variationen og kompleksiteten i bygningens form størst langs de sider, hvor tempoet er lavest. Denne graduering i lamellernes afstand tager samtidig højde for behovet for meget afskærmning for solen mod syd og i langt mindre grad mod nord.

Illustration 32: Gennemsnitshastigheder

Illustration : BevĂŚgelsetyper 57

Illustration 33: 1:500 situationsplan 58

Rum (med gangareal):

Nr.

Hovedindgang

1.0

Forhal, recpetion

2.0

133,8

Garderobe

3.0

133,8

Lounge, Tekøkken

4.0 4.1 4.2

133,8 265,3 265,3

932

5.-1 5.0 5.1 5.2 5.3

14,1 14,3 14,3 14,3 14,3

71,3

6.-1 6.0 6.1 6.2 6.3

4,7 4,7 4,7 4,7 4,7

23,5

7.-1 7.0 7.1 7.2 7.3

3 3 3 3 3

8.0 8.1 8.2

193 382,3 279

854,3

35 53 36

9.0 9.1 9.2

14 14 14

Brandtrappe

Elevator

Ventilation, teknik, rørføring

Kontorlandskab

Stillerum

m2 i alt (brutto)

Pers -

Rum: Print, kopi, poster, depot

Nr.

10.0 10.1 10.2

10 10 10

11.0 11.1 11.2 11.3

34,3 34,3 34,3 24,7

12.0 12.1 12.2 12.3

m2 i alt (brutto)

Pers

127,6

7 7 7 7

13.0

50,4

14.0.a 14.0.b 14.1.a 14.1.b 14.1.c 14.2.a 14.2.b 14.2.c

25,8 34,8 50,4 25,8 34,8 50,4 25,8 34,8

282,6

15.2 15.3

110 170,8

280,8

Kantine

16.3

456,3

Køkken, depotrum

17.3

61,2

Kælder, ventilationsanlæg og teknikrum

18.-1

173

3428

124

Alm. toilet, handicap toilet, bad

Ventilation, teknik, rørføring og rengøringsdepot

Træningslokale Multirum (Mødelokale, gæstekontor, fordragslokale, workshopslokale, Lyd og videorum)

Terrasse

I alt

KÆLDER

Illustration 34: Kælder 1:200 61

STUEN

Illustration 35: Stuen 1:200 62

1. SAL

Illustration 36: 1 sal 1:200 63

2. SAL

Illustration 37: 2 sal 1:200 64

3. SAL

Illustration 38: 3 sal 1:200 65

Nord opstalt: 1:500

Illustration 39: 1:500 Opstalt 66

Ă&#x2DC;st opstalt: 1:500

Vest opstalt: 1:500

Syd opstalt 1:500

Snit

Snit 2. B-B 1:500 Illustration 40: 1:500 snit 68

Snit 1. A-A 1:500

Snit 3. C-C 1:500

FLOW Bygningsform og indretning skal være med til at understrege flowet igennem bygningen. Brugeren ledes fra stueetagen til trappen der går vertikalt op gennem bygningen og forbinder hvert niveau. Trappen er centralt placeret og er omdrejningspunkt for bygningens puls, der altid er i bevægelse og hvor aktiviteter og arbejdsopgaver flytter sig ud omkring i bygningen afhængig af opgaven.

Illustration 41: Flow 69

Illustration 42: Thorvaldsensgade 70

Illustration 43: Vestergade 71

Illustration 44: Stueplan - indgangsparti 72

Illustration 45: 1. sal - kontorlandskab 73

Illustration 46: 2. sal - trappe 74

Illustration 47: 3. sal - kantine 76

Illustration 48: Vestergade 77

TEKNISK AFSNIT 78

KONSTRUKTION Det strukturelle system består af et skive-dæk system med bærende ydervægge og stabiliserende kerner. Der er anvendt søjler, som følger bygningens ydre form. Søjlerne anvendes for at mindske spændet på dækkene. Der er dimensioneret efter antaget lastopland for hhv. 1, 2, og 3 sal og derved fundet frem til, at hver søjle skal have en diameter på 360 mm. (Ahler, 2002)

x-akse

y-akse

Søjlelængde

Lastophold

Etage m2

Opbygningen af etagedækket er inspireret af Toyo Ito’s Sendai Mediatheque (se appendix), hvor det er inddelt i tre forskellige zoner. Dette system minimerer unødvendige elementer, hvilket medfører en lettere og mere økonomisk konstruktion. Designforslaget kræver fire forskellige zoner. En vægskive formet som en cylinderform kan alene fastholde et dæk, hvis blandt andet det er understøttet af mindst fire punkter, denne illustration kan ses på s. 84.

Let erhverv- last

Etager

Søjler

Last opland Søjlens diameter

Cirkulære tværsnit

Søjler

Stueetagen

Ø 360 mm

Styrkeklasse

Beton

1. sal

Ø 360 mm

2. sal

Ø 360 mm

3. sal i alt

170 m2

STUEN

1. SAL

2. SAL

3. SAL

Illustration 49: Lastopland markeret med grĂĽ boks 81

Illustration 51: Konstruktion af etagedæk

Illustration 52: Konstruktion af vægskive

Illustration 50: Konstruktion 82

Bærende ydervæg Gennemgående kerner Etage dæk

BRAND Krav i Bygningsreglementet skal overholdes, når bygningen udformes. Byggeriet klassificeres under kategori 1, hvor kontorer indgår (bygningsreglementet.dk, 2016). Der må fra ethvert sted i bygningen maks være 25 meter til den nærmeste flugtvej med direkte adgang til det fri. Eller 25 meter fra døren ind til en brandcelle til nærmeste flugtvej. Mødelokalerne på de første tre etager fungerer som brandceller, og er markeret med rødt på flugtvejsplanen. I alle celler er redningsåbninger placeret direkte ud til det fri, ved evt. brand. På kortet er der med røde stiblede linjer markeret flugtveje med minimum gangbredde på 1,3 meter. Flugtvejsdøre vil være synligt markerede på hver etage.

3. SAL

2. SAL

1. SAL

REI 60 A2-s1,d0 Bygn. type R=Bæreevne E=Integritet I=Isolation

Tid

Materialeegenskaber

Brændende dråber

STUEN

Illustration 53: Brand 83

VENTILATION I bygningsdesignet implementeres en ventilationsstrategi med mekanisk ventilation samt mulighed for naturlig ventilation. Anlægget til den mekaniske ventilation placeres i kælderen, under de to funktionskerner. Indblæsningsluften hentes fra den ”rene” side af bygningen mod nord, og den forurenede luft blæses ud på den anden side mod vest. Der gøres brug af balanceret ventilation, hvor der ind- og udsuges lige store mængder luft, og hvor luften som indblæses blandes med rumluften bedst muligt. Dette princip tillader fleksibel møblering (Engelund Thomsen, 2006). Den mekaniske ventilation inddeles i tre zoner med forskellig ventilationsmængde. Luftstrømmen afhænger af det antal mennesker der opholder sig i rummet, samt aktivitetsniveau. Ventilationen tager også hensyn til døgnmiddel- og døgnmakstemperaturen i kontorbyggeriet. For at bestemme mængden er der blevet regnet på tre områder, der anses for værende kritiske: kontorlandskabet på 1. Sal, et multirum, og træningslokalet. Dette uddybes på næste opslag. Udover den mekaniske ventilation er der mulighed for at anvende naturlig ventilation, som også er en nødvendighed om sommeren for at overholde BR2020 krav. Alle vinduer og det cirkulære atrium kan åbnes, som vist på illustrationen. Den naturlige ventilation er også en bæredygtig løsning, da det medvirker til reducering af energiforbruget.

Illustration 54: Stategi for naturlig ventilation 84

1:500 STUEN

1:500 1. SAL

1:500 2. SAL

1:500 3. SAL

Illustration 55: Stategi for mekanisk ventilation 85

INDEKLIMA Atmosfærisk komfort, døgnmiddeltemperatur, døgnmakstemperatur og efterklangstid er blevet beregnet på tre rum i bygningen der anses være kritiske. Derefter er BE15 blevet brugt til at beregne et samlet energibehov for hele bygningen. Uddybning af beregningerne kan ses i beregningsmappen.

Kontorlandskab 1. Sal

Multilokale

Træningslokale

Areal

389 m2

34,8 m2

50,4 m2

Personer

Luftskifte

1,48 h-1

3,0 h-1

9,73 h-1

Volumenstrøm

1,24 l/m2

2,5l/m2

8,1 l/sm2

Ventilation pr. person

9,1 l/s

10,9 l/s

40,8 l/s

Oplevet luftkvalitet

0,35 decipol

0,21 decipol

0,2 decipol

CO2 koncentration rammer 900 ppm

900 ppm

900ppm

Døgnmiddel temperatur

24,7 C

23,8 C

21,9 C

Døgnmakstemperatur

26, 1 C

25,8 C

25,2 C

Akustik

Absorptionsareal: 125Hz: 370/389=0,95 250Hz: 482/389=1,24 500Hz: 385/389=0,99 1000Hz: 429/389=1,10 2000Hz: 470/389=1,21 4000Hz: 434/389=1,12

Efterklangstid: 125Hz: 0,5s 250Hz: 0,4s 500Hz: 0,5s 1000Hz: 0,4s 2000Hz: 0,3s 4000Hz: 0,3s

BE15 Energiramme bygningsklasse 2020: 25 kWh/m2år Bygningens samlede energibehov: 24,9kWh/m2år Bidrag til energibehovet (kWh/m2år): Varme 14,1 El til bygningsdrift 9,2 Udvalgte elbehov (kWh/m2år): Belysning 5,6 Opvarmning af vbv 5,5 Ventilatorer 6,0 Totalt elforbrug 30,3 Netto behov (kWh/m2år): Rumpovarmning 14,1 Varmt brugsvand 5,5 Varmetab fra installationer (kWh/m2år): Varmt brugsvand 0,2 Ydelse fra særlige kilder (kWh/m2år) Solceller 8,0

På s. 92 ses det endelige designforslag, hvor der undersøges dagslysfaktoren. Løbende undersøgelser er blevet brugt til at forstå hvordan forskellige ændringer eller tilføjelser påvirker lysindfaldet, samt hvordan disse medvirker til at opnå den ønskede stemning. Resultatet kan ses på nedenstående illustrationer. Undersøgelser af illuminans (lux) kan ses i appendix på s. 114.

Illustration 56: CO2 koncentration 87

DAGSLYSFAKTOREN - STUEN

DAGSLYSFAKTOREN - 1. SAL

DAGSLYSFAKTOREN - 2. SAL

DAGSLYSFAKTOREN - 3. SAL

Illustration 57: Dagslys 88

BÆREDYGTIGHED Bæredygtigt byggeri kan måles på tre parametre: Miljømæssige, sociale samt økonomiske. Disse er også de tre elementer, som tilsammen udgør et bæredygtigt byggeri, men bæredygtighed handler også i høj grad om at tænke langsigtet. Det miljømæssige parameter afhænger af flere elementer. Der skal optimeres på byggeriet for at mindske energiforbruget og dermed være mere energimæssigt bæredygtigt. Den miljømæssige bæredygtighed afhænger også i høj grad af hvilke strategier for ventilation, belysning, opvarmning, der benyttes samt vedligeholdelse af bygningen. Valget af materialer er også vigtigt for bæredygtighedsregnskabet: Hvordan materialerne bliver produceret, hvor længe de holder, om materialet er genanvendelige, og om det er energi-kosteligt at producere og transportere, hvor det økonomiske aspekt derfor kommer ind i billedet. (Jensen, teknologiskinstitut.dk, 2016). Social bæredygtighed handler om adgang og brug af byen og arkitekturen - på en måde som ikke segregerer, fremmedgør og opdeler, men så byen og arkitekturen inkluderer og inviterer til social aktivitet (Bjørn, 2016). Den miljømæssige bæredygtighed prioriteres i dette projekt højt ved, at der arbejdes med at designe et energioptimeret byggeri. Det arkitektoniske udtryk vægtes endvidere højt, og der er også gået på kompromis med optimerede løsninger til fordel for arkitektoniske kvaliteter. Det økonomiske parameter er ikke blevet vægtet højest på prioriteringslisten i dette projekt, men der er ud fra data fra V&S prisdata foretaget en overslagsberegning på de projekt-økonomiske omkostninger, dette kan ses i appendix s. 106.

Materialevalget er et vigtigt element i prioriteringen For eksempel er træ et bæredygtigt materiale, når det behandles rigtigt, og når træet er dyrket bæredygtigt. I byggeriet bruges Kebony træ som solafskærmningsmateriale og til en installation i uderummet. Træet er bæredygtigt, næsten vedligeholdelsesfrit og vejrbestandigt (Kebony, 2016). Der er derudover lagt en ventilationsstrategi, hvor der er optimeret på energiforbruget ved at anvende en blanding af mekanisk og naturlig ventilation. Ventilationen holdes konstant om vinteren, hvor den varme luft som suges ud af bygningen bruges til varmegenvinding i opvarmning af den kølige udeluft, som blæses ind i bygningen. Om sommeren bruges naturlig ventilation i størstedelen af bygningen (undtagen toiletter, fitnesslokale og køkken). Der skal dermed ikke bruges energi på at holde ventilationsanlægget kørende(Engelund Thomsen, K. m.fl, 2006).

Illustration 58: Bærdygtige ikoner 89

Illustration 59: Materialer 90

Perforerede stålplader til loftet i hvid. -For at minimere efterklangstid.

Endetræs trægulv i kontorlandskab -For at ændre atmosfæren i arbejdsrum

Træ materialer til stillerum -Varme i rummet

Beplantede søjler i kontorlandskab -Kontrast til de neutrale materialer.

Hvide gips vægge -Gør rummene lysere

Lysegrå Beton til gulve, ydrefacade og bærende kerne -Samspil mellem inde og ude

Materialerne inde i bygningen er holdt lyse og enkle. Beton, træ, gips og grøn beplantning er gennemgående elementer. Materialerne er holdt i en nordisk tone for at understrege, at Creuna er en skandinavisk virksomhed. Samspillet mellem den hårde, lyse beton og det bløde, varme træ skal medvirke til at skabe en god atmosfære i arbejdsrummene.

FACADELØSNING OG LYS Bygningens facadebeklædning fungerer som solafskærmning og samtidig som et æstetisk element. Facadeløsningen består af vertikale trælameller, med et profil på 20x200mm, der løber i horisontale bånd på facaden langs hver etage. Lamellerne er monteret og programmeret således, at de afskærmer mod solen efter behov. På facader mod syd sidder lamellerne så tæt, at de kan lukke helt af for direkte sollys.

Mod nord er der større afstand mellem lamellerne, da der her ikke er behov for at lukke af for direkte sollys. Dette sikre også at der altid vil være udsyn i kontorlandskabet. Yderligere vil dette udsyn opleves varierende alt efter tidspunkt og placering. Diagrammet nedenfor viser afskærmningens rotation alt efter hvor solen står i løbet af dagen.

Illustration 60: Solafskærmning 91

Illustration 61: FacadebeklĂŚdning 92

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I håndteringen af regnvand anvendes begrebet “Lokal Afledning af Regnvand” hvor regnvandet fra tagoverfladen anvendes til toiletskyl i kontorbyggeriet. I beregningerne som ses til højre, er der regnvand nok til at dække det estimerede behov. Diagrammet nedenfor viser hvordan vandet vil ledes ned i en tank under jorden lige under toilettet samt vil det overskydende fra terrasserne ledes ned i åen, eftersom der er en lille taghælding. Det overskydende regnvand fra tagterasserne vil gennem et rørsystem føres tilbage i åen. Med denne metode aflastes kloaksystemerne, således der i fremtiden ikke vil være risiko for oversvømmelse.

Opsamling: Tagareal: 540 m2 Viby Renseanlæg (nr 5177) 2012: 741mm 2013: 540mm 2014: 731mm 2015: 918mm Gennemsnit: 732,5mm 0,7325m * 540m2 * 0,9 (vi mister ca 10%) = 356,0m3/år Den længste tørkeperiode i Danmark varede i 2 måneder i 1992. Derfor skal tanken kunne indeholde vand til 2 måneders forbrug. På 2 måneder kan der opsamles 59,3m3 vand. Forbrug: Toiletskyl: 33 liter/døgn/person. Medarbejderne bruger ca halvdelen af sin vågne tid på arbejde16,5 liter/dag/person Ca 120 mennesker i bygningen Skat.dk: 216 arbejdsdage på et år 16,5L/dag/person * 120 medarbejdere * 216 dage/år = 427 680 L/år 2 måneders forbrug: 71 280 L = 71,3 m3 Forbruget er altså større end det opsamlede vand, dog er den beregnede nedbør en variabel, som er estimeret ud fra et gennemsnit. Tankens størrelse: 71,3 m3 Underskuddet af vand dækkes ved brug af almindeligt vand.

Illustration 62: Lokal afledning af regnvand 93

KONKLUSION Gennem en integreret designproces har fokus ligget på at tegne en kontorbygning, som udtrykker bevægelse samtidig med at krav til et optimalt indeklima og energirammen for bygningen overholdes. Arkitektoniske valg er taget med henblik på at opfylde visionen om at designe et opsigtsvækkende byggeri, der skaber rammen for en kreativ digital virksomhed i rivende udvikling. Konceptet bevægelse er indtænkt i designet af bygningens indre og ydre. Med en organisk form, der inviterer brugeren ind og igennem bygningen. Forløbet fortsætter op i bygningen og ud på hver etage. Gradueringsprincippet i bygningskroppen er lavet for at forholdet mellem bygningen og kontekst

står intakt. Uderummet er formet på baggrund af bygningsformen og konceptet om bevægelse. Uderummet skaber derigennem en forbindelse mellem den grønne kile mod syd, åen som løber langs grunden, og byen mod nord. Energirammen er opfyldt, eftersom der er indtænkt bæredygtige løsninger, som naturlig ventilation samt solceller. Dog er antallet af solceller meget højt for at opfylde energirammen. Der er gennem beregninger eftervist, hvorledes bygningen og de forskellige rum opfylder de krav til lys, indeklima og komfort, som er opstillet i rumprogrammet.

REFLEKSION Gennem designprocessen har der været en række overvejelser omkring de valg, der er truffet i forbindelse med bygningsdesignet og uderum. Konceptet om bevægelse blev fastlagt tidligt i projektet, og har fungeret som en rød tråd igennem designprocessen. Det er positivt at have et klart koncept at følge i designet, som også giver mening i forhold til de forudgående analyser. Men det kan også overvejes om alle elementer i projektet skal være så konsekvente i at udtrykke bevægelse, og om dette gjorde, at der blev gået på kompromis med andre parametre. For eksempel kan organiske rum være en udfordring at møblere og indrette, således man udnytter kvadratmeterne optimalt. Vi har dog været bevidste om, at det er et valg som er truffet, eftersom vi ønsker at sætte mennesket i fokus og nedprioritere funktionen. Som del af en integreret designproces vil det altid give mening at starte beregningerne på de indeklimatiske parametre endnu tidligere i processen. Således træffes de arkitektoniske beslutninger på baggrund af regnede tekniske argumenter, og så sikres det, at udformningen af bygningen ikke kun lever op til et koncept om bevægelse, men også ønsket om at optimere på energiforbruget og tænke bæredygtigt. For eksempel viste det sig, at bygningens nordvendte atrium

bidrager negativt til resultatet i energiregnskabet, da transmissionstabet er meget højt gennem atriumet. Derudover vil der ikke være et varmetilskud fra solindfald, grundet orientering. Dog giver det nogle kvaliteter inde i bygningen, som dagslys og forbindelse mellem etagerne, som er positive og yderligere vil rummet imellem nabobygningen ikke føles som lukket og trængt. Det kunne være interessant at arbejde videre med yderligere at optimere på bygningens samlede energiregnskab, ved at indtænke solceller i solafskærmnings lamellerne, da lamellerne altid vil vende front mod solen for maksimal afskærmning. Derudover kunne det overvejes om princippet med de åbne planer, skulle modificeres, da der vil være problemer med efterklangstiden. På grund af de åbne kontorarealer er der ikke et tilstrækkeligt stort vægareal nok til at ‘fange’ lyden i forhold til rumarealet. Afslutningsvist har samarbejdet med en reel virksomhed været givende, og været med til at danne et billede af hvad type kontorbyggeri, der skulle designes ud fra deres ønsker og krav.

LITTERATURLISTE Ahler, K. (2002). Dimensionering med diagrammer. 1st ed. København: Ingeniøren A/S.

Engelund Thomsen, K. m.fl (2006). SBI-anvisning 212. Energieffektive skoler. 1st ed. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

Afshari, Alireza; Larsen, Olena Kalyanova; Heiselberg, Per Kvols, (2011). Investigatin of ventilation strategies for day-care institutions. [online] Available at: http://vbn.aau.dk/files/52875084/Investigation_of_Ventilation_Strategies_for_the_Day_Care_Institutions.pdf [Accessed 19 Dec. 2016].

Gehl, J. (2010). Cities for people. 1st ed. Washington, DC: Island Press.

Anlægsteknikforeningen i Danmark, Anlægsteknik. - 2: Styring af byggeprocessen. 2011. Lyngby: Polyteknisk Forlag. Anon, (2013). aarhus kommune. [online] Available at: https://www.aarhus. dk/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Trafik-og-Veje/Parkering/Retningslinjer-for-anlaeg-af-parkeringsarealer-2012-web.pdf [Accessed 19 Dec. 2016]. Bjørn, N. (2016). Social bæredygtighed overses. [online] arkfo.dk. Available at: http://arkfo.dk/da/blog/social-b%C3%A6redygtighed-overses [Accessed 17 Dec. 2016]. Cappelen og Nielsen, (2001). danmarksvejrhistorie i det 20 århundrede. [online] Available at: https://www.dmi.dk/fileadmin/Rapporter/DKC/ Dkc01-5-artikel1.pdf [Accessed 19 Dec. 2016]. Cullen, Gordon 2002, The Concise Townscape, Architectural press, Oxford Cosgrove, Dennis, Mappings, 2009, kapitel 10, Corner, James, The agency of mapping. Reaktion Books Dinesen, Mads, Aalborg Universitet. Slide: Genanvendelse fra Klimasimuleringer i byens rum og bygninger, Kursusgang 5, efterår 2016 Fich, L. (2016). Kan arkitektur påvirke stress?. [online] issuu. S 44-45. Available at: https://issuu.com/dansic9/docs/issu [Accessed 14 Dec. 2016]. Ebdrup, Tine Rosa. (2016). Atmosfære og mellemrum - oversete begreber i arbejdet med trivsel og sociale interaktioner. S 47-48 [online] issuu. Available at: https://issuu.com/dansic9/docs/issu [Accessed 14 Dec. 2016].

Hardy, A. (2011). The expression of movement in architecture: The Journal of Architecture: Vol 16, No 4. [online] Tandfonline.com. Available at: http://www. tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/13602365.2011.598698?needAccess=true [Accessed 17 Nov. 2016]. Hansen, HTR & Knudstrup, M-A 2005, The Integrated Design Process (IDP): a more holistic approach to sustainable architecture. i S Murakami & T Yashiro (red), Action for sustainability: The 2005 World Sustainable Building Conference. Tokyo National Conference Board, s. 894-901. Herrstedt, Lene & Belinda la Cour Lund, (2016). [online] Available at: http://asp. vejtid.dk/Artikler/2010/06-07/5797.pdf [Accessed 18 Nov. 2016]. Ionescu, V. (2016). Architectural Symbolism: Body and Space in Heinrich Wölfflin and Wilhelm Worringer. [Online] Journal.eahn.org. Available at: http://journal. eahn.org/articles/10.5334/ah.213/ [Accessed 18 Nov. 2016] Jensen, K. (2016). Bæredygtigt byggeri. [online] Teknologisk.dk. Available at: http://www.teknologisk.dk/ydelser/baeredygtigt-byggeri/30894 [Accessed 17 Dec. 2016]. Kent Krøyer 18. aug 2011 Ingeniøren. (2011). Forskere afslører den optimale løbehastighed - Ingeniøren. [online] Available at: https://ing.dk/artikel/forskere-afslorer-den-optimale-lobehastighed-121258 [Accessed 18 Nov. 2016]. Knudsstrup, Mary-Ann, Typologi over bebyggelsesplantyper. I Steinø, Nicolai, (red.) 2016. Introduktion til urban design. Aalborg Universitet, Arkitektur og design Knudstrup, M-A 2005, Arkitektur som integreret design. i L Botin & O Pihl (red), Pandoras boks: metode antologi. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, s. 13-29

Knudstrup, M.A. The integrated Design Process. (2016). [online] Available at: http://vbn.aau.dk/files/1624830/The_Integrated_Design_Process__IDP____A_ more_holistic_approach_to_sustainable_architecture [Accessed 3 Nov. 2016]. Kvale & Brinkmann, 2009 Interview, introduktion til et håndværk, Hans Reitzels forlag Larsen, Tine Steen, Aalborg Universitet, Kursusgang 3, slides. Kursus: Hygrotermisk bygningsfysik, efterår 2016. Lauritsen, Jens Skovgaard, Dagbladet Information. (30. Maj 2002). En bil kører 17,4 km/t. [online] Available at: https://www.information.dk/debat/2002/05/bil-koerer-174-kmt [Accessed 18 Nov. 2016]. Meel, J., Martens, Y. and Ree, H. (2010). Planning office spaces. 1st ed. London, U.K.: Laurence King. Michelsen, A. and Stjernfelt, F. (2000). Rum og fænomenologi. 1st ed. Hellerup: Spring, pp.41-61. Mostafavi, Moshen m.fl. 2010 Ecological Urbanism, Lars Müller Publishers, Harvard Uiversity Graduate School of Design Pallasmaa, J. (2005). The eyes of the skin. 1st ed. Chichester, West Sussex [U.K.]: Wiley. Steinø, Nicolai edt. 2016 Siteanalysis in urban design, Aalborg Universitet, Arkitektur og design Thomsen, R. (2015). drift af spildevandskomiteens regnmålssysemer, 2012, 2013, 2014, 2015. [online] DMI.dk. Available at: https://www.dmi.dk/fileadmin/user_ upload/Rapporter/TR/2016/DMI_report_16_3_version2.pdf [Accessed 19 Dec. 2016]. Troelsen, J. (2010). Bevægende rammer. 1st ed. Odense: Syddansk universitetsforlag, pp.31-74.

Valbjørn, O., Lausten, S., Høwisch, J., Nielsen, O. and Nielsen, P. (2000). SBI-anvisning 196. Indeklimahåndbogen 2. udg. 1st ed. Hørsholm. SBI: SBI. Van Meel, Juriaan m.fl. 2010, Planning Office Spaces a practical guide for managers and designers. Laurence King Publishing HJEMMESIDER Aarhus.dk. (2016). [online] Available at: https://www.aarhus.dk/~/media/ Fotos-og-film/Teknik-og-Miljoe/GIS-og-Geodata/Skraafotos/CeresKrydset-fra-S-1sep2009.ashx [Accessed 3 Nov. 2016]. Aarhus.dk. (2016). Lokalplan nr. 981 - Etageboligbebyggelse ved Thorvaldsensgade, Aarhus Midtby: Aarhus Kommune. [online] Available at: https://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/teknik-og-miljoe/ annoncer/2015/2-kvartal/Lokalplan-nr-981-Etageboligbebyggelse-Thorvaldsensgade.aspx [Accessed 2 Nov. 2016]. Aarhus.dk. (n.d.). Afledning af regnvand: Aarhus Kommune. [online] Available at: http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Vand/Spildevand/Afledning-af-regnvand.aspx [Accessed 19 Dec. 2016]. Anon, (2008). vejledning om flugtvejsplaner. [online] Available at: http:// www.aalborg.dk/media/839449/flugtvejsplan-version.pdf [Accessed 19 Dec. 2016]. Archiscapes.files.wordpress.com. (2016). [online] Available at: https://archiscapes.files.wordpress.com/2015/01/superkilen-black-market-copenhagen-topotek-2.jpg?w=306 [Accessed 19 Dec. 2016]. Bolius.dk. (2016). Generelt om dagslys. [online] Available at: https://www. bolius.dk/generelt-om-dagslys-17646/ [Accessed 3 Nov. 2016]. Businessaarhus.dk. (2016). Etagebyggeri ved Thorvaldsensgade: Business Aarhus. [online] Available at: http://www.businessaarhus.dk/da/Fremtidens-Aarhus/Udviklingsomraader/Etagebyggeri-ved-Thorvaldsensgade. aspx [Accessed 3 Nov. 2016].

Businessaarhus.dk. (2016). Udviklingsområder: Business Aarhus. [online] Available at: http://www.businessaarhus.dk/da/Fremtidens-Aarhus/Udviklingsomraader.aspx [Accessed 10 okt. 2016]. Byggecentrum.dk. (2016). Brug V&S Prisdata. [online] Available at: http:// www.byggecentrum.dk/vs-prisdata/prisdata-footer/brug-vs-prisdata/ [Accessed 3 Nov. 2016]. Byggecentrum.dk. (2016). Om V&S Prisdata. [online] Available at: http:// www.byggecentrum.dk/vs-prisdata/prisdata-footer/om-vs-prisdata/ [Accessed 3 Nov. 2016]. Bygningsreglementet.dk. (2016). 7.2.5 Bygningsklasse 2020 - BR15. [online] Available at: http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id5180/0/42 [Accessed 3 Nov. 2016]. Byplanlab.dk. (2016). www.plan09.dk - Kommunenplanen illustreret. [online] Available at: http://www.byplanlab.dk/plan09/www.plan09.dk/Inspiration/Kommunikation/KP_ilustrationer.htm#Skalasammenhaeng [Accessed 3 Nov. 2016]. Dagensbyggeri.dk. (2016). Green Lighthouse er klar til klimakonferencen. [online] Available at: http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/48402-green-lighthouse-er-klar-til-klimakonferencen [Accessed 3 Nov. 2016]. dmi.dk. (1999). Observed Wind Speed and Direction in Denmark - with Climatological Standard Normals, 1961-90. [online] Available at: https://www. dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/TR/1999/tr99-13.pdf [Accessed 19 Dec. 2016]. Greenlighthouse.ku.dk. (2016). Green Lighthouse – Københavns Universitet. [online] Available at: http://greenlighthouse.ku.dk/ [Accessed 3 Nov. 2016]. Ideriget.dk. (2016). idéRiget - Det grønneste og hyggeligste kontorfællesskab i Århus. [online] Available at: http://www.ideriget.dk [Accessed 3 Nov. 2016]. Laridanmark.dk. (2016). Rensning af regnvand. [online] Available at: http:// www.laridanmark.dk/rensning-af-regnvand/31262 [Accessed 19 Dec. 2016].

MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder. (2016). 2.4 Komparativ metode. [online] Available at: https://metodenu.systime.dk/index. php?id=133 [Accessed 3 Nov. 2016]. Mvrdv.nl. (2016). MVRDV - HOME. [online] Available at: https://www.mvrdv. nl/ [Accessed 3 Nov. 2016]. Reader.livedition.dk. (2016). Kommuneplan 2013 Hovedstruktur. [online] Available at: http://reader.livedition.dk/aarhuskommune/385 [Accessed 3 Nov. 2016]. Sinatur.dk. (2016). Rundvisning. [online] Available at: http://www.sinatur.dk/ moeder-konferencer/rundvisning/ [Accessed 3 Nov. 2016]. Skat.dk. (2016). SKAT: Antal arbejdsdage. [online] Available at: http://www. skat.dk/SKAT.aspx?oID=171299 [Accessed 19 Dec. 2016]. Trafikstyrelsen.dk. (2016). [online] Available at: https://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/15%20byggeri/Baredygtigt%20byggeri/ TBST-2016-02-Introduktion_LCC.ashx [Accessed 3 Nov. 2016].

ILLUSTRATIONSLISTE Medmindre nævnt herunder, så er illustrrationerne i rapporten gruppens egne. Illustration 17 vindroser s 21 Vindroser, dmi.dk. (1999). Observed Wind Speed and Direction in Denmark - with Climatological Standard Normals, 1961-90. [online] Available at: https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/TR/1999/tr99-13.pdf [Accessed 19 Dec. 2016]. Ikoner illustration 21 s 38 ikoner illustration s 38-39, (2016). StickPNG - Free Transparent PNGs, Stickers, Clipart & more!. [online] Stickpng.com. Available at: http://stickpng.com [Accessed 20 Dec. 2016]. Uderum illustration 23 s 42 yukonagayama.co.jp. (n.d.). [online] Available at: https://dk.pinterest.com/pin/351491945902148324/ [Accessed 19 Dec. 2016]. Pinterest. (n.d.). Aalen University Extension / MGF Architekten. [online] Available at: https://dk.pinterest.com/ pin/394768723569602991/ [Accessed 19 Dec. 2016]. atelier alter, (2014). atelier alter translates bamboo into double façade for senior center. [online] designboom.com. Available at: https://dk.pinterest.com/pin/351491945902370850/ [Accessed 19 Dec. 2016]. cobe.dk. (2016). [online] Available at: https://dk.pinterest.com/ pin/351491945902507486/ [Accessed 19 Dec. 2016]. superkilen copenhagen. [online] Available at: https://dk.pinterest. com/pin/373658100318211368/ [Accessed 20 Dec. 2016]. Inderum inspiration illustration 24, s 43 contemporist, (2016). [image] Available at: https://dk.pinterest. com/pin/215821007121659086/ [Accessed 19 Dec. 2016]. Dieraumbegruener.de. (2016). Kremkau Raumbegrünung e. K.. [online] Available at: http://www.dieraumbegruener.de/galerie/begruenungempfang/Gartenheim5.jpg [Accessed 19 Dec. 2016].

Images.adsttc.com. (n.d.). Lowe Campel stillekrog. [online] Available at: http://images.adsttc.com/media/images/5420/ d5a8/c07a/8086/fc00/006d/large_jpg/CE_JM_2063-V_BIG. jpg?1411437967 [Accessed 19 Dec. 2016]. moleven.dk. (2016). IT-Hjørnet. [online] Available at: http://www. moelven.com/dk/Produkter/Referencer/Indvendig-bekladning-Studio-referencefoto/Studio-Lamellosninger/IT-Hjornet/ Trælameller [Accessed 19 Dec. 2016]. Pinterest. (2016). Co.Studio » Co.Studio. [online] Available at: https://dk.pinterest.com/pin/384283780684125139/ [Accessed 19 Dec. 2016]. Pinterest. (2016). Creative and Playful LEO Office With Fresh Open Spaces. [online] Available at: https://dk.pinterest.com/ pin/543950461224159245/ [Accessed 19 Dec. 2016]. Pinterest. (n.d.). Game Room Decor. [online] Available at: https:// dk.pinterest.com/explore/game-room-decor [Accessed 19 Dec. 2016]. Illustration 59 s 94 Schaefer-lochbleche.de. (2016). Lochblech Deckenverkleidung. [online] Available at: http://www.schaefer-lochbleche.de/de/infocenter/lochblech-anwendungen/lochblech-deckenverkleidung/ [Accessed 19 Dec. 2016]. Stark.dk. (2016). Gibsfacade. [online] Available at: http://www.stark. dk/ProductImages/FACADE/SKALCEM-MULTIPUDS5.jpg [Accessed 19 Dec. 2016]. Traegulvet.com. (n.d.). Egegulv i brikform. Unik løsning, hvor rummet der kræver lidt mere.... [online] Available at: http://www. traegulvet.com/drakkarbrikgulve/ [Accessed 19 Dec. 2016]. Illustration appendix Konstruktionsreference 2628climator.hyperbody.nl. (2016). konstruktionsprincip illustreret. [online] Available at: http://2628climator.hyperbody.nl/images/8/86/Structure_board_4.gif [Accessed 19 Dec. 2016].

APPENDIX 100

101

VIND Der er undervejs i designprocessen foretaget vindsimuleringer i flowdesign. Det gøres for at få et billede af hvordan vind fra den hyppigst forekommende vindretning vil påvirke uderummene omkring bygningen. Billederne her viser simuleringer af vind fra sydvest og hvordan det forløber omkring bygningen. Det ses at der kommer en smule turbulens i arealet bag bygningen, men at vindhastighederne er lave. Uderummet omkring indgangspartiet holdes i læ, som det også har været ønsket.

Illustration : Vindanalyse 1 102

Illustration : Vindanalyse 2

Illustration : Vindanalyse 3

Illustration : Vindanalyse 4 103

ØKONOMI Økonomi, kvalitet og tid er tre faktorer, der spiller ind ved planlægningen af et byggeri. Der alle skal balanceres tilfredsstillende for de involverede parter. Tilsammen danner de tre en trekant, hvori projektet skal placeres i forhold til de valgte prioriteringer. I den økonomiske del af planlægningen af et byggeri, arbejdes der med projektøkonomi og totaløkonomi. (Bygningsreglementet.dk, 2016) Herunder er der fokuseret på projektøkonomien, totaløkonomien vil være relevant i videre arbejde, i et bæredygtige perspektiv. V&S prisdata For at beregne projektøkonomien kan programmet V&S prisdata benyttes. Her er priser og omkostninger blevet samlet, som kan bruges til at lave sikre og præcise tilbud på byggeprojekter i Danmark. Heunder prisdata for nybyggerier, og herunder erhvervsbyggerier (Byggecentrum.dk, 2016). Data fra Anlægsteknik, bruges til overordnet beregning af administrationsbyggeri. Beregningen forholder sig til dele af kalkulationsniveau 1. Administrationsbygning pris per kvm: lav: 8500 kr, middel: 12 000 kr, høj: 20 000 kr Vi udgår fra middelværdien og multiplicerer denne med antal kvm. 12 000kr/kvm * 3000kvm = 36 000 000 kr. Dette omfatter den totale opførselspris, udeladt er grunderhvervelse, projektering, bygherreadministration, kurstab og moms (Anlægsteknik 2, 2011).

104

Kalkulation af ydervægge /Information: 3000 m2 kontorbyggeri 4 etager, etagehøjde: 3,5m Rektangulær form: 27m*28m Ydervæg areal: 1568 kvm Estimeret vinduesareal: 40% Ydervæg uden vinduer: 940 kvm V&S Prisdata bruges til at beregne prisen for forskellige ydervægge, som indgår i kalkulationsniveau 2. Lokalplanen angiver hvilke materialer der må bruges til opførsel af nye byggerier. Her udvælges tegl, beton, stål og glas.

Mate- Specifikation rialer

Areal (m2)

Enhedspris Kostpris (kr) (kr)

Tegl

940

2453,5 kr.

940

2429,67 kr. 2,284 mio. kr

Stål

Stål 245, 95 mm 940 med stålpladser

3718,82 kr. 3,496 mio. kr

Glas

1,2 * 1,2

4050 kr.

518 mm hulrum, 300 m

Beton 320 mm isolerings puds

940

2,606 mio. kr

3, 807 mio. kr.

Priserne skal reguleres i forhold til byggeriets geografiske placering. For østjylland er faktoren 0,95. I større byer er prisniveauet højere, og grundet placeringen i århus estimeres faktoren til 1. Udover den geografiske placering, kræver flere forhold en regulering, tidspunkt for udførelse, konjunkturforhold, tilgængelighed, arbejdsbetingelser, storkunderabat, og ekstraordinære materialer. (V&S Prisdata, 2016). Kalkulationsperioder Certificeringsordningen DGNB for bæredygtige bygninger og bydele anbefaler at anvende en kalkulationsperiode på 50 år. Trafikstyrelsen konkluderer at en kalkulationsperiode på 30-50 år vil kunne tilgodese langsigtede hensyn, herunder fremtidig usikkerhed samt synliggøre hvilke investeringer der er indbringende både på kort og lang sigt. En kortere kalkulationsperiode på 5, 10 eller 20 år matcher ofte investeringshorisonten for beslutninger omkring projektet, men omvendt vil den korte periode være et problem, da man reelt ignorerer mange kommende udskiftninger herunder tekniske installationer der er omkostningsfulde (Trafikstyrelsen.dk, 2016).

onen viser eksempler på disse tre kategorier. Økonomi ift. Creuna Besøget på Creuna viser en virksomhed der vægter kvalitet højt. Prisen kan tilpasses for at tilgodese ønsket om kvalitet, dog uden ubegrænsede midler. Tiden er ikke en vigtig faktor, da virksomheden kan bruge sit nuværende kontor. En længere byggeproces ville give virksomheden tid til at vokse. Dette afsnit er hentet fra gruppens program fra kursusmodulet Teknologi, Samfund og Arkitekektur 3

Potentielle gevinster ved bæredygtigt byggeri At bygge bæredygtigt medfører forskellige aspekter, både i forhold til økonomiske, miljømæssige og sociale kvaliteter. I forhold til økonomi giver et bæredygtigt projekt ofte en dyrere projektøkonomi, der kan opvejes af de potentielle gevinster på lang sigt i totaløkonomien. Ved en kalkulationsperiode på 50 år, skal omkostninger til drift af bygningen, økonomiske gevinster for ejer/lejer overvejes, såvel som de samfundsøkonomiske gevinster (Bygningsreglementet.dk, 2015). Illustrati105

METODE SKEMA / TEKNISK Hvad Teori/teoreMetode undersøges? tiker/forfatter

Hvordan er det gjort i dette projekt (analysen)

Resultat

Opsamling/anvendelse

Energikrav Energirammeberegninger

Bygningsreglementet. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) publicerer anvisninger basseret på forskningsresultater.

Resultatet af beregningerne i BE15 angiver om bygningen lever op til energikravene, og det er muligt at se hvor der eventuelt bruges for meget energi til fx opvarmning eller nedkøling af rum.

Resultaterne i energiberegningerne hjælper til at identificere hvad der bruges energi på, opvarmning, vinduesarealet og placering. ændringer foretages løbende.

Arbejdstilsynet. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)

Anvisningerne, krav og reguleringerne bygger på forsøg, kvantitative undersøgelser.

Velux visualizer og beregning af dagslysfaktor for udvalgte placeringer, og akustiske beregninger.

Resultaterne af analyserne giver grundlag for at beslutte vindues størrelser, placering og , afskærmning)

Vinduesarealet/placering og afskærmning bestemmes udfra simuleringerne. Materialer i loft og gulve skal være lyddæmpene

Konstruktive principper

Bygningsrelementet, dansk standard og eurocodes

Anvisninger og reguleringer bygger på forsøg og kvantitative undersøgelser.

Der er lavet opslag og Det bestemmes hvilke overslagsberegninger udfra bærende system bygretningslinjer i eurocodes ningen skal have. og dansk standard.

Luft og temperatur (ventilation)

Arbejdstilsynet. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)

Anvisningerne og reguleringerne bygger på forsøg, kvantitative undersøgelser. Se også indeklimakrav

Beregning for luftskifte i relevante rum. Ventillationsstrategi. udarbejdes. Samtidig er der lavet overslag på dimensionering af rør udfra hvilket behov der er på etagerne.

Energioptimering i byggeriet

Lys Lyd

106

Den bærende konstruktion består af bærende kerner og vægge med stabiliserende søjler. Konstruktionen skal give muligherd for åbne planer

Variation af mekanisk og Der udarbejdes en ventilnaturlig ventillation. lationsstrategi og plan for Ventillationsrum i kælrørføring. der, vertikal rørføring til alle etager, ind- sugning fra nord i stueplan. Mulighed for varmegenvinding og energioptimering.

Udgangspunkt for det konstruktive system af etage dĂŚk. Toyo itoâ&#x20AC;&#x2122;s Sendai Mediatheque

107

Total

100 %

Procent:

Antal:

0 %

6,67 %

26,67 %

66,67 %

100 %

SPØRGESKEMA

Hvad mange af ugens dage er du på kontoret?

Total 1.

Hvor ofte benytter du fællesområderne/lounge (ikke kantine) på kontoret?

Når du ikke arbejder ved dit skrivebord, hvor foregår dine aktiviteter så?

Antal:

33,33 %

Møder i mødelokalerne, eller sløjt. Eller sofa området med en bærbar

En gang om dagen

20 %

Møder, workshops, kundebesøg og feltstudier

Et par gange om ugen

40 %

6,67 %

Transport tid i bil, hos kunder. I egne mødelokaler, ved andres skrivebord, ved arbejdsborde rundt omkring i kontor miljøet når der skal arbejdes sammen.

Aldrig

0 %

I mødelokalerne, i sofaen, i sløjd (det kalder vi området med indbyggede borde/ bænke) eller ude ved kunden

Total

100 %

Møde lokaler, stille rum

Teammøde, 1:1 møde en kollega

Flere gange om dagen

Sjældent

Hvad mange af ugens dage er du på kontoret?

Person

Svar

Procent:

Antal:

All over…

0 %

Møder og workshops hos kunder

0 %

I mødelokalerne

6,67 %

Mødelokalerne, hos kunder, i loungen, workshops, kantinen

26,67 %

Enten i mødelokalerne eller i fælles områderne

66,67 %

I mødelokalerne og loungen

100 %

Mødelokaler

Interne møder i et af de tre mødelokaler, eller kortere møder/ touch-points i fælles områderne

I mødelokaler, fællesområder og hos kunden

Total 3.

Når du ikke arbejder ved dit skrivebord, hvor foregår dine aktiviteter så?

Person

108

Procent:

Svar

Møder i mødelokalerne, eller sløjt. Eller sofa området med en bærbar

Møder, workshops, kundebesøg og feltstudier

Transport tid i bil, hos kunder. I egne mødelokaler, ved andres skrivebord, ved arbejdsborde rundt omkring i kontor miljøet når der skal arbejdes sammen.

I mødelokalerne, i sofaen, i sløjd (det kalder vi området med indbyggede borde/ bænke) eller ude ved kunden

Møde lokaler, stille rum

Teammøde, 1:1 møde en kollega

All over…

Det forbedrer min arbejdsrytme

40 %

Det distraherer min arbejdsrytme Det distraherer min arbejdsrytme

13,33 % 13,33 %

2 2

Ved ikke Ved ikke

6,67 % 6,67 %

1 1

Evt. Uddyb Evt. Uddyb

40 % 40 %

6 6

Total Total

100 % 100 %

15 15

6 uddybelser: 6- uddybelser: Det er virkeligt en blanding.. Der meget støj, men det giver en god fælles forståelse at kunne se aktiviteten på tværs af teams. - Det en blanding.. Der meget støj, men det giver en god fælles forståelse at kunne se aktiviteten på tværs af teams. - Det erer virkeligt delvis distraherende - men vil heller ikke sidde i små rum. Hørebøffer hjælper - men lidt afskærmning kunne også være rart. - Det distraherende - men vil heller ikke sidde i små rum. Hørebøffer hjælper - men lidt afskærmning kunne også være rart. - Det erer delvis godt for mit generelle energi-niveau, men det er skidt, når jeg skal lave deep-dives ind i opgaver, der strækker sig over timer. - Det er godt for mit generelle energi-niveau, men det er skidt, når jeg skal lave deep-dives ind i opgaver, der strækker sig over timer. - Det kan til tider være distraherende når der er ﬂere der har ting vi skal vende eller spare omkring, men et hørebøffer kan gøre meget. Andre gange er det bare rart at man kan følge - Det kan til tider være distraherende når der er ﬂere der har ting vi skal vende eller spare omkring, men et hørebøffer kan gøre meget. Andre gange er det bare rart at man kan følge m der rør sig. der rør sig. - Kommer an på typen af opgaver jeg arbejder på. Kan være både med til at fremme sparring og kreative idéer, men også forstyrrende, hvis jeg har brug for at fordybe mig. - Kommer på typen af opgaver jeg arbejder på. Kan være både med til at fremme sparring og kreative idéer, men også forstyrrende, hvis jeg har brug for at fordybe mig. - Jeg nyderandet fordi det er nemt at komme i kontakt med mine kollager, men til tider kan det også virke distraherende. - Jeg nyder det fordi det er nemt at komme i kontakt med mine kollager, men til tider kan det også virke distraherende.

Er der lokaler nok til kreative udfoldelser?

6. 6.

Går du ofte væk fra dit skrivebord for at få arbejdsro? Går du ofte væk fra dit skrivebord for at få arbejdsro?

Procent: Procent:

Antal: Antal:

Ja Ja

20 % 20 %

3 3

Nej Nej

80 % 80 %

12 12

6,67 %

Total Total

100 % 100 %

15 15

Evt. Uddyb

6,67 %

Total

100 %

Procent: Procent:

Antal: Antal:

Godt Godt

6,67 % 6,67 %

1 1

Okay Okay

73,33 % 73,33 %

11 11

Forstyrrende Forstyrrende

13,33 % 13,33 %

2 2

0 % 0 %

0 0

Procent:

Antal:

20 %

Nej

66,67 %

Ved ikke

1 uddybelse: - Nej.. Men det er ikke kun til kreativ udfoldelse.. Også til fordybelse og fokus på opgaver og projekter

Hvordan påvirker det åbne kontor din koncentration?

7. 7.

Hvordan opfatter du lydforholdet ift. støj på kontoret? Hvordan opfatter du lydforholdet ift. støj på kontoret?

Ved ikke Ved ikke

Procent:

Antal:

Det forbedrer min arbejdsrytme

40 %

Evt. Uddyb Evt. Uddyb

6,67 % 6,67 %

1 1

Det distraherer min arbejdsrytme

13,33 %

Total Total

100 % 100 %

15 15

Ved ikke

6,67 %

Evt. Uddyb

40 %

Total

100 %

1 uddybelse: 1- uddybelse: Ret meget støj - og megen forskellig støj… Mange kan lige hive en ud af ens rytme… Det kan være svært at indikere “nu har jeg brug for ro”…. Som svar på det forrige spørgsmål h - Ret meget støj - og megen forskellig støj… Mange kan lige hive en ud af ens rytme… Det kan være svært at indikere “nu har jeg brug for ro”…. Som svar på det forrige spørgsmål h kunne uddybe: Nej, jeg går ikke tit væk fra mit skrivebord for at få ro - for hvor skulle jeg gå hen? kunne uddybe: Nej, jeg går ikke tit væk fra mit skrivebord for at få ro - for hvor skulle jeg gå hen?

6 uddybelser: - Det er virkeligt en blanding.. Der meget støj, men det giver en god fælles forståelse at kunne se aktiviteten på tværs af teams. - Det er delvis distraherende - men vil heller ikke sidde i små rum. Hørebøffer hjælper - men lidt afskærmning kunne også være rart. - Det er godt for mit generelle energi-niveau, men det er skidt, når jeg skal lave deep-dives ind i opgaver, der strækker sig over timer. - Det kan til tider være distraherende når der er ﬂere der har ting vi skal vende eller spare omkring, men et hørebøffer kan gøre meget. Andre gange er det bare rart at man kan følge med i hvad der rør sig. - Kommer an på typen af opgaver jeg arbejder på. Kan være både med til at fremme sparring og kreative idéer, men også forstyrrende, hvis jeg har brug for at fordybe mig. - Jeg nyder det fordi det er nemt at komme i kontakt med mine kollager, men til tider kan det også virke distraherende.

Går du ofte væk fra dit skrivebord for at få arbejdsro? Procent:

Antal:

20 %

Nej

80 %

Total

100 %

109

10.

Hvor højt vægter du fællesskabet hos Creuna? Procent:

Antal:

Meget højt

60 %

Højt

40 %

Middel

0 %

Lavt

0 %

Meget lavt

0 %

100 %

Total 8.

Ville et lukket kontor forbedre dit arbejde?

11. Antal:

6,67 %

Social, seriøs, corporate, kreativ og investerende

Nej

66,67 %

Motiverende, venligt, ambitiøs, rummelig, afslappet

Ved ikke

13,33 %

Ambitiøs, empatisk, højtﬂyvende, bureau, smart

Evt. Uddyb

13,33 %

Nytænkende, grænsesøgende, idealistisk, sjov, udforskende

100 %

Implusiv, kreativ, dynamisk, kompetent, “Fedt sted at arbejde”

Minimalistisk, lille, hårdt (ikke så mange komfortable steder), åben larmende

Total 9.

Hvor vigtigt er det naturlige lysforhold for dit arbejde?

Person

Svar

Procent:

Antal:

Dynamsik, travl, social, uformel, ambitiøs

93,33 %

Ungt, inspirerende, kompetent, travlt, sjovt

0 %

Iderig, arbejdsglæde, rummelig, skarp, social

Ved ikke

6,67 %

Social, dynamisk, ung, digital, sjov

Total

100 %

Socialt, åbenhed, sparring, tværfagligt arbejde

Engagerende, underholdene, troværdig, stolt, hyggelig

Digitalt, ungt, kollegialt, innovativt, kreativt

Sjov, hyggelig, ambitiøs, travl og dynamisk

Vigtig Ikke vigtigt

10.

Hvor højt vægter du fællesskabet hos Creuna? Procent:

Antal:

Meget højt

60 %

Højt

40 %

Middel

0 %

Lavt

0 %

Meget lavt

0 %

100 %

Total 11.

110

Beskriv Creuna som arbejdsplads med 5 ord?

Procent:

Beskriv Creuna som arbejdsplads med 5 ord?

Person

Svar

Social, seriøs, corporate, kreativ og investerende

Motiverende, venligt, ambitiøs, rummelig, afslappet

Ambitiøs, empatisk, højtﬂyvende, bureau, smart

LUX undersøgelser, af den endelige form, på hver etage i marts, juni og december. Analyserne er lavet når vejret er overskyet. For at undersøge hvor meget lys der er i rummet ved minimalt lysindfald. STUEN/ DECEMBER

MARTS

JUNI

1. SAL/DECEMBER

MARTS

JUNI

111

112

2. SAL/DECEMBER

MARTS

JUNI

3. SAL/DECEMBER

MARTS

JUNI