Bofællesskab i byen - Redegørelse afgang Aarhus school of architecture - 2015 by Helgi Hreinn

REDEGØRELSE En alternativ boform i en urban kontekst Byens bofællesskab.

Helgi Hreinn Hjalmarsson Studie nr. 2012634 4002540@stud.aarch.dk Afgang forår 2015 Studio Architecture & Resources Vejleder:

Inge Vestergaard

Intern bedømmer:

Torben Nielsen

Ekstern bedømmer:

Karen Elbek

Ekstern bedømmer II:

INDHOLDSFORTEGNELSE Denne skriftlige redegørelse indeholder en fortælling om intentioner, undersøgelser og proces for afgangsprojekt forår 2015; En alternativ boform i en urban kontekst. Redegørelsen deles i to kapitler, hvor det første indeholder analyser af eksisterende bofællesskaber, introduktion til konteksten og programmering for fællesskabet. Her gennemgår vi en undersøgelse af fællesskabet, med 3 konkrete case studies, et klassisk, et moderne og et

urbant projekt. Disse analyser bruges til udformingen af de arkitektoniske rammer for mit afgangsprojekt. Introduktionen til den valgte kontekst indeholder en fortælling om bydelens historie, dens visioner og værdier i dag. Her undersøges konteksten med det formål at kunne facilitere det kommende program og sammen skabe rammerne for projektet. Programmet bruges som et værktøj til at kunne understøtte visionen om bofællesskabet med elementer fra tidligere analyser.

I andet kapitel, kaldet Processen ,vises der et udvalg af den proces projektet er bygget op af. Her undersøges konteksten yderligere og arkitektoniske forslag uddybes med volumenundersøgelser, modelarbejde og analog- samt 3d-skitsering. Processen vises i kronologisk rækkefølge og deles op efter semesterets mellemkritikker med kommentarer og fokus fra hver kritik. Helgi Hreinn Hjálmarsson Studio Architecture & Resources

PROGRAM 06-41

42-49

50-56

FÆLLESSKABET

KONTEXT

PROGRAM

Historie Definitioner af fællesskab 3 Case studies Jystup Savværk Lange Eng Coop Spree

Plot Modelundersøgelser Typologier Voluminer Retninger

Rumprogram Zoner Grænser Funktionsprogram

Process 56-66

67-84

HISTORIE, SITE OG VISION

MELLEMKRITIK I

MELLEMKRITIK II

Fotoregistrering Aktiviteter Lokalplan

Form Program Mellemkritik

Identiteter Boligen Fællesskabet

Helgi Hreinn Hjálmarsson Studio Architecture & Resources 3

85-93

PROGRAM

TEKST: HELGI HREINN HJALMARSSON

FÆLLESSKABET Som en klar definition af dette projekt ønskes der en større forståelse for begrebet “et fællesskab” som skal bruges med til at forme et bofællesskab. Et fællesskab kunne bestå af flere analytiske som programmatiske elementer samt aktiviteter der skaber et socialt samvær og være med til at gøre ens dagligdag rigere på oplevelser. Her er det bærende spørgesmål med denne opgave; hvad skal der til at skabe er bofællesskab?

“Hvordan kan arkitekturen være med til at definere personers identitet og rolle i et fællesskab, samt skabe en bæredygtig og social bolig?” Personlig relevans I mit tidligere studieforløb har jeg arbejdet med boliger, fleksibilitet og social analyse, der har vakt stor interesse hos mig. I dette projekt ønsker jeg at arbejde med det konkrete emne: Et bofællesskab i byen. I det foregående semester arbejdede jeg med et fleksibelt program og analysen af et konkret tema, som har gavnet mig i forhold til spørgsmålet om design af funktionsprogrammer og undersøgelse af fleksibilitet i sådan en boform.

Grænserne mellem det private, det mere fælles og det offentlige område, kan brydes op og en ny og mere åben boform kan derved fremkomme. Grænsen mellem privat og fælles, samt spørgsmålet om menneskers identitet og rolle i forhold til deres omgivelser, danner afsæt for dette projekt.

Motivation I dag er bofælleskabet en allerede etableret og velfungerende boform i forstæderne og på landet, som det ses for eksempel hos Vandkunsten’s Jystrup Savværk, og Dorte Mandrups nyere eksempel, Lange Eng. Man finder færre eksempler i byen. København vil fra i år og frem mod 2025 opleve en befolkningstilvækst på 100.000 mennesker, svarende til 1000 nye beboere hver måned. Dette giver et naturligt behov for nye boliger i hovedstaden. Samtidig med at man ønsker en større fortætning i byen end de nuværende boformer kan tilbyde, tilstræbes også et større udvalg af forskellige boliger for mennesker, der søger et tættere fællesskab. Dette ønske bliver mere udpræget for brugere såsom unge familier, ældre og enlige, der bor i byen.

Faglig relevans Inden for begrebet bæredygtighed er der et felt, der kan defineres som social bæredygtighed. På baggrund af min store interesse for dette emne kunne jeg tænke mig det som særligt fokus i min opgave. Emnet har relevans i forhold til den eksisterende dialog om by-fortætning samt diskussionen om samme og et bud på en mere social boform i byen. Afsæt Visionen om et større fællesskab bliver mere eksplicit i det moderne samfund. Moderne boliger i byen fremstår isolerende og med meget få fælles faciliteter såsom en gårdhave eller et vaskerum og med klare grænser mellem disse funktioner.

Set ind over Co-housing Spree, Berlin Foto: AD-© Eric Tschernow

Stemningsfoto Kilde: Sager der samler

ftersom jeg har en stor interresse for dette faglige område, har jeg brugt tid på at anskaffe mig viden og forbindelser, fra forskellige kilder. En af disse kilder er iværkstætter-gruppen Sager der samler i Århus. Denne kommunale organisation er skabt for mennesker med det formål at dele viden, visioner og projekter. En af de grupper Sager Der Samler arbejder sammen med, er visonsgruppen Dokk Aarhus. Denne gruppe har jeg opsøgt og jeg har deltaget i deres møder for at få en bedre forståelse for en mulig brugers ønsker og behov.

I OPGAVEN ARBEJDES DER MED FØLGENDE ARKITEKTONISKE AFSÆT:

KONTEKSTEN ARKITEKTONISK OG SOCIAL ANALYSE

Dokk Aarhus har et mål om at indsamle og dele viden ressourcer mellem mennesker, for at skabe et urbant fællesskab i Århus by. Gruppen varierer i antal med alt mellem 6 til mere end 20 aktive medlemmer, der deltager i møder én gang om måneden for at undersøge og nærmere afklare hvordan de kan etablere deres potentielle fællesskab. Igennem udersøgelse og observation af disse foretagender, har jeg indsamlet viden om en potentiel brugers vision om et bofællesskab i byen. Medlemmerne af Sager Der Samler og Dokk Aarhus deler alle drømmen om en fremtidig boform, der indeholder flere fælles aspekter. De har deltaget i forskellige workshops og hentet talere ind til deres møder med diverse baggrunde og temaer for at kunne etablere deres bofællesskab.

PROGRAM RELEVANS FORMGIVNING

Sager der samler. I sommeren 2014 deltog jeg i en 7-dages worskhop med medlemmer fra Sager Der Samler. I den sammenhæng fik jeg en gruppe på 6 mennesker, der interreserede sig for emnet et moderne urbant bofællesskab, til at komme med idéer og diskutere de mulige udfordringer og visioner for udførelsen af sådan en opgave. I gruppen var der mennesker i alle aldre, med forskellige baggrunde, som fx en filosofistuderende, en arkitekt, og en olle-kolle-beboer. Deres deltagelse var meget udbytterig for mig og gav mig en dybere forståelse for emnet. Der blev udfærdiget et spørgeskema, som uddeltes til over 100 deltagere med forskellige spørgsmål omhandlende emnet. Workshoppen var en stor oplevelse og inspiration. Den gav mig et større indblik i de eksisterende holdninger og visioner og fremtidige forbindelser til andre grene inden for området, jeg kunne arbejde videre med.

Deres Vision. Visionen for Sager Der Samler, er at være en arena for aktivt medborgerskab - også for virksomheder. Et sted man kommer for at indgå i et meningsfuldt fællesskab, for at lære, både menneskeligt og fagligt - og for at være med til at skabe løsninger, der udvikler samfundet. Sager der Samler er svar på to vigtige tendenser i vores tid. På den ene side er det behovet for mere samarbejde på tværs af aldrersgrupper og sociale lag, hvilket skaber grundlag for løsninger, der kommer nedefra. På den anden side er det en længsel, mange har efter at være aktivt medskabende i udviklingen af vores samfund. Vi er ikke tilfredse med at blot at afgive vores stemme.

Urbania. I året 2009 startede en gruppe Københavnere en initiativgruppe der var optaget af at skabe et urbant fællesskab, som senere fik navnet Urbania. I 2010 holdt de deres første generalforsamling, og siden har gruppen været i kraftig vækst. I dag er der over 160 medlemmer som interresserer sig for og ønsker at videreudvikle konceptet det urbane fællesskab. Deres mål er at skabe et bofællesskab med omkring 100 bo-enheder, der skal placeres højst 5 km fra Rådhuspladsen i København. De vil skabe en organisation knyttet til deres almene boliger og vil være klar til indflytning okmring år 2017. Medlemmer af Urbania er folk i alle aldre, både enlige og familier. Deres største drøm er at kunne bo i et moderniseret fælles- skab i byen. Igennem årene er deres visioner og møder blevet samlet i en stor rapport, som bruges som et manifest og indeholder en stor mængde oplysninger om deres visioner.

Slogan for sager der samler Kilde: Sager der samler

ofællesskaber blev et udtryk for en ny social boform hvor man boede i en idyl og nød det gode liv. I dag findes der flere bofælleskaber bygget efter tæt-lav typologien, som indeholder en del fællestræk, udover programmeringen, der omfatter private boliger og en række fælles faciliteter og delte fællesarealer. Disse bofællesskaber findes oftest udenfor den tætte bygrænse bygget i grønne omgivelser, hvor man kan nyde landskabet og mere areal er tilgængeligt. I den tid foretrak man nye former for landsbysamfund fremfor storbyen, der blev anset for at være et hårdt miljø for børnefamilier. De fleste færdiggjorde deres uddannelser i byen og flyttede derefter ud af den tætte by for starte på en ny livsstil.

Lange Eng, ALbertslund Foto: Helgi Hreinn

Bofællesskabets historie Bofællesskabet som boform kan spores langt tilbage i tiden. Helt tilbage i 1800-tallet var der udviklet utopiske projekter i socialistiske kredse, der rummer ligheder med vor tids moderne bofællesskaber. Danmark spiller en stor rolle i denne udvikling og er udnævnt som et foregangsland i verden for denne udvikling. I 70’ erne og 80’erne udvikledes der nye fælles boformer med inspiration fra klassisk landsbystruktur i en

typologi kaldt tæt-lav boform. Man skabte en ny boform med både arkitektoniske og sociale træk fra tidligere landbrugssamfund hvor man delte rum, faciliteter og fælles værdier. Den nye boform blev dannet ud fra tidens socialistiske samfundskritik , som modsvar til parcelhuskvarterets sociale isolation. Man tilstræbte dannelsen af en ny social struktur med klar bevidsthed om miljø og energi.

I dag, efter 90’ernes byfortættelse, kan man se, at et vendepunkt har fundet sted. Par og vordende børnefamilier ønsker at bo i byen og her stifte familie og opdrage børn. Den udvikling og politik storbyen gennemgik tilbage i 90´erne, hvor man slog baggårde sammen, udviklede lege pladser og grønne områder, har gjort det urbane miljø mere appellerende for familiemiljøet. Man finder flere grønne områder i byen, fællesskaber i baggårdsmiljøer og legepladser i flere kvarterer, men man opnår ikke det samme fællessab i byen, da de eksisterende rammer oprindeligt blev dannet til andre formål.

Co-Housing Spree, Berlin Foto: Helgi Hreinn

Definitionen af et bofællesskab Ønsket om bofællesskaber i byen bliver stadig mere udtalt i flere lande og man ser et ønske samt en udfordring i opnå dette. Man kunne mene, at dette ønske var en ny moderne tendens til at opnå et mere socialt liv, i et samfund hvor både isolation og ensomhed er yderst aktuelle problemstillinger. Mennesker føler sig alene en stor del af tiden, selvom de er on-line eller i deres private bolig i byen.

meget få studerende i de etablerede bofællesskaber. De fleste bofællesskaber befinder sig uden for byen, men de studerende bor alligevel temmeligt socialt i kollegier eller fællesboliger tæt på deres uddannelsesinstutioner. I løbet af et menneskes liv, befinder vi os i forskellige faser der hver især fordrer forskellige måder at leve på. Man befinder sig i primært definerede rammer for hver fase, oftest sammen med andre i samme situation, hvor der kun er lidt plads til forskellighed. Kunne alle disse faser have godt af at kunne udnytte hinandens viden og kræfter for at skabe større mangfoldighed og tolerance?

Der findes intet entydigt svar på den konkrete definition af hvilken type mennesker, der bor i et bofællesskab. Børnefamilier udgør en stor del og der udvikles en ny social sammenhæng imellem børnene, med flere sociale bånd til andre familier. Derudover kan rent praktiske emner som fælles indkøb og madlavning give familierne mere tid sammen og dermed formindske dagligdagens hektiske tilværelse. Flere ældre brugere er at finde i bofællesskaber og nogle kan defineres som olle-koller, hvor alle brugere er pensionister, der ønsker øget kontakt men stadig vil bevare medbestemmelsen over deres omgivelser i kontrast til at bo eksempelvis på et plejehjem. I dag er der typisk

I de fleste bofællesskaber finder man en klar indbyrdes forståelse for vigtigheden af brugerens aktive deltagelse i fællesskabet, samt et ønske om privatliv, men disse faktorer kan fremstå meget forskelligt fra det ene fællesskab til det andet. For at få en bedre forståelse af fællesskabsbegrebet, har jeg valgt at besøge og analysere 3 eksisterende bofællesskaber, som hver for sig fremviser forskellighed i program, kontekst og grad af aktualitet.

TEKST: HELGI HREINN HJALMARSSON

CASE STUDIES FOTO: HELGI HREINN HJALMARSSON

I det følgende kapitel vises der analyser af 3 eksisterende bofællesskaber som øvelse og analyse. For en bedre forståelse af fællesskabet er der valgt 3 klare eksempler på eksisterende bofællesskaber som hver for sig definerer en forskellighed i program, kontekst og tidsperiode.

åde i de 3 valgte eksempler og i mange andre bofællesskaber, er der bestemte funktioner, træk og ønsker der gentager sig. Disse faktorer definerer gerne fællesskabtes vision om dets identitet. I de forskellige grupper har beboere afspejlet deres idé og ønsker om et fællesskab. De har skabt rammer omkring de funktioner, de mener er vigtige for fællesskabets eksistens.

Lange Eng, ALbertslund Foto: Helgi Hreinn

De 3 eksempler er kategoriseret efter 3 temaer

1. Konteksten & udearealer Bofællesskabets placering i konteksten har stor betydning for dets formgivning og mulige udendørs fællesarealer. Her kan man undersøge hvordan beboere udnytter konteksten til funktioner der giver større fællesskab.

Det klassiske Jystrup Savværk, Vandkunsten Arkitekter, Midtsjælland Det moderne Lange Eng, Dorte Mandrup Arkitekter, Albertslund Det urbane Am Spree, Fatkoehl Architecten, Berlin

2 Lange Eng, ALbertslund Foto: Helgi Hreinn

2. Fællesfaciliteter Fælleskøkkenet er samlingspunktet og hjertet i flere bofællesskaber. Fælleskøkkenet kan dog have en forskellighed hvad angår programmering og hvordan det bliver brugt. Fællesspisningerne er de måltider, der binder beboerne sammen. Funktioner såsom et fælleskkøkken kan være bærende element for nogle, imens det er et alternativ for andre.

Lange Eng, ALbertslund Foto: Helgi Hreinn

3. Bevægelse og zoner Bevægelsen i bofællesskabet fortæller meget om dets brug af fælletsskabets funktioner. Man kan følge brugerens færden i forhold til bofællets zoneopdeling. Alt efter om det er delt op i bygninger, længer eller på helt andre måder, giver det en mulighed for at aflæse de arkitkektoniske træk og få en forståelse for helheden.

TEKST: HELGI HREINN HJALMARSSON

JYSTRUP SAVVÆRK Jystrup Savværk er opført i 1983 af tegnestuen Vandkunsten, under ledelse af Jens Arnfred i tæt samarbejde med den oprindelige gruppe af beboere. Bofællesskabet er opbygget af 21 lejligheder fordelt i 5 forskellige typologier, hvor de mindste er beregnede til enlige eller barnløse par og de største til større familier med op til 3 børn. Dette giver en diversitet af brugere og mulighed for en vis bredde af bofællesskabet. Alle lejlighederne er karaktiserede ved at være kompakte, lyse og spændende opbyggede, hvilket kan ses på de mange forskudte niveauer, som giver mulighed for kontakt igennem boligbyggeriet. For at opnå mest muligt lys har alle de sydvendte lejligheder direkte adgang til haver og terrasser, imens de nordvendte har en stor altan til rådighed.

Jystrup Savværk, Jystrup Foto: seier+seier

Kort

Data stk. Enheder

Kvadratmeter pr. enhed

21 stk, 5 typologier

fra 63 til 98 kvm

Århus Fælles funktioner København Odense

Jystrup Identitet

Karakteristiske rumligheder

Fælleshus, værksteder, udearealer og åbne glasgange

Klassisk og idylisk fællesskab på midt sjælland

Boligerne er bygget med fokus på lysindfald og skaber åbne forbindelser ved at forskyde niveuer

Kontrasten mellem ovenlys og overhæng skaber mere private og åbne zoner

Jystrup Savværk: Foto: Helgi Hreinn

Grænse mellem fællesrum og den ene gade og fællessrum og glasgang

Jystrup Savværk: Foto: Heglgi HReinn

Niveuforskel skaber en “buffer” mellem to zoner - fra den mere private gade til fællesrummet

Fællesskaberne er brudt ned i mindre klynger og er bundet sammen med fælles torve

Fællesskabets underinddeling

Jystrup Savværk: Foto: Heglgi HReinn

Jystrup SavvĂŚrk: Foto: Heglgi HReinn

Visuel kontakt fra fĂŚllesrum ind i private lejeligheder

Indhak ved hovedøre skaber semi-private nicher som er med til at sætte personligt præg på boligerne

Jystrup Savværk: Foto: Heglgi HReinn

I Jystrup Savværk har man bevaret og vedligeholdt rammer, der viser 70’ernes og 80’ernes sande fælles værdier. Faktummet at disse rammer stadig eksisterer med samme faciliteter og rumligheder i dag som dengang, er et godt eksempel på værdien og vigtigheden i denne analyse. Byggeriets arkitektur har også klare elementer, der skal videre undersøges og evt. inddrages i projektet. De forskudte planer i enhederne skaber interessante rumligheder, der definerer grænsefelterne mellem zonerne. Glasgangen, eller fælleszonen er en rumlighed, der samler hele fællesskabet i en bevægende enhed og binder boligen sammen i den nordlige del, hvor fælleskøkkenet ligger. Dette bånd eller denne rute, definerer en retning der inviterer beboeren til at forholde sig til sine nærmeste omgivelser og som helhed fungerer det som en vigtig åre i bygningen. Båndet eller ruten der binder fællesskabet sammen, er et element der kan udvikles og bruges i de kommende faser. Zoneopdeling hvor fællesskabet brydes ned i mindre zoner og mellemzonen er brugt som fællesophold og placering af fællesfunktioner Opdeling af fællesskabet i to længer og naturlig placering af hoved fællesfunktioner i samlingspunktet.

TEKST: HELGI HREINN HJALMARSSON

LANGE ENG Lange Eng ligger lidt udenfor Albertlund, 18 km fra Københavns indre by. Det blev opført i 2008 og er tegnet af arkitektfirmaet Dorte Mandtrup. Det indeholder 54 ejerboliger i forskellige størrelser og et fælleshus. De profilerer sig som et fællesskab hvor man finder den korrekte balance mellem fællesskab og privatliv i det moderne samund. Beboerne er hovedsagligt unge familier der dyrker fælleskabet ud fra forskellige grundlag. De har ønsket om et aktivt fællsskab, men har ikke nødvendigvis en ensporet antagelse af hvordan sådan et fællesskab skal fungere. De er fælles om aktiviteter såsom fællesspisning 6 dage om ugen, men har ikke plads til alle bofællesskabets beboere. Hver 6. uge. skal hver familie tage ansvar for enten madlvaning eller opvask. Bofællesskabet har en stor grøn baggård, fællesskøkken, legerum til børn og 4 delebiler.

Lange Eng, Albertslund Foto: Helgi Hreinn

Kort

Data stk Enheder

kvadratmeter pr enhed

54 stk, 4 typologier Ejerbolig

fra 71 til 128 kvm

Århus Fælles funktioner København Odense

Albertslund Identitet

Karakteristiske rumligheder

Fælleshus, fælleskøkken, legerum til børn udearealer Fælleshus, værksteder, udearealer og

Hele enheden samler sig som en karré bygning med fælles gårdrum hvor alle boliger har en direkte adgang ud til gårdrummet

Altanen fungerer som aktivitetszone for børnefamilierne hvor de kan lege og opholde sig - her har forældrene overblik

Altanen fungerer også som “bufferzone” mellem det offentlige uderum og den private bolig

Lange Eng, Albertslund Foto: Helgi Hreinn

Beplantning i gårdrummet skaber mere private zoner både for beboere og gæster

Jystrup Savværk: Foto: Heglgi HReinn

Passage mellem fĂŚlleskabets baggĂĽrd og offentlige arealer

Lange Eng, Albertslund Foto: Helgi Hreinn

Fælleskøkkenet er et industriområde der producerer aftensmad for alle bofællesskabtes beboere

Jystrup Savværk: Foto: Heglgi HReinn

Lange Eng, Albertslund Foto: Helgi Hreinn

Fællesrum for de ældre beobere. fungerer som café/bar til fredagsbar og ellers et forsamlingssted

Fællesskabets fællesarealer er alle samlede i et hjørne af karré bebyggelsen

KONKLUSION

Det kunne desuden være interessant at arbejde med brugerens værdigrundlag (hvorfor vælge et bofællesskab?) og undersøge hvordan dette ganske store fællesskab fungerer. Altanen som er senere etableret og fungerer både som forbindelse mellem boligerne, opholszone for fællesskabet samt den buffer den skaber mellem boligen og den halv offentlige gård. Fællesfaciliteter er alle samlede i et lokalt fælleshus placerert i enden af karéen. Fælleskøkkenet og dets fysiske størrelse viser fælletskabets reelle program og det at det ikke kan facilitere alle dets brugere til bords stiller et spørgesmål til hvordan man kan udforme et program til fællesskabet. Udearealer og offentlig adgang til et gårdrum samt zoneopdelingen fælles funktioner.

ange Eng repræsenterer det moderne bofælleskab, hvor en gruppe samtidsbevidste mennesker i tæt samarbejde med arkitekten har skabt rammer der passer til deres vision og ønsker. Det er lykkedes at skabe sammenhold både fysisk og socialt med at etablere denne formindskede karré strukur udenfor dens normale urbane omgivelser for på den måde at skabe en introvert ramme og sikre dens identitet. I bygningen og i bofællesskabet er der elementer, der er interessante at videre undersøge. Elementer der kan udvikles og inddrages er eksempelvis rumprogrammeringen og størrelser på enhederne, tilpasset til det moderne menneskes behov, beboernes ønske om interessante omgivelser og forskudte planer i enhederne, samt deres fælles madordning som kan facilitere alle 51 enheder på en gang.

COOP HOUSING SPREEFELD Coop Housing ved Spree i Berlin er bygget i 2013 og tegnet af Fatkoehl Architecten, der også er placeret i Berlin. Bofællesskabet har et 3-delt program fordelt i 3 bygninger; Standard unit, en standard bolig, Cluster unit, en kollektiv enhed og et Commercial unit, en erhvervs enhed. Bofællesskabet er tegnet og opbygget efter arkitektens egne erfaringer med kollektive boformer og inddrager elementer fra egne tidligere projekter. De tre bygninger danner en tydelig enhed i deres design og placering i byrummet. De enkelte og fælles terrasser er blevet et særkende; de tilbyder en meget anvendtelig erstatning til det “tab” af areal man normalt tildeler til fællessrum.

Set ind over Co-housing Spree, Berlin Foto: AD-© Eric Tschernow

Kort

Data stk Enheder Kiel

kvadratmeter pr enhed

64 stk, 3 boligblokke, opdelt i to boligtyper, ejerboligen, kollektivbolig Ejerboliger fra 59 til 290 kvm Kollektiver fra 500 til 705 kvm

BERLIN

Hannover

Fælles funktioner

Fælleskøkkener i kollektiv boligerne, Fælles gårddrum, fællesterasser

Dusseldorf Identitet

Karakteristiske rumligheder Stuttgart München

Et urbant fællesskab der fremviser en bæredygtig måde at bo på i byen. Fællesterasser og det semiprivate fælles gårdrum mellem bygningerne

BofĂŚllesskabets gĂĽrdrum er helt offentligt og binder de 3 punkthuse sammen

Stueetagerne pĂĽ alle 3 bygningnger er indeholder erhverv eller andre offentlige funktioner

Billedtekst??

Altaner bruges som en udfoldeldse af det private hjem

Ud over de private altaner indeholder hver boligblok en fĂŚllesaltan

Billedtekst??

Altaner bruges som en udfoldeldse af det private hjem

I det offentlige gĂĽrdaeral er der fĂŚllesfunktioner der samler de 3 bygninger

Program og opdeling Bofællesskabet er opdelt i 3 enheder på 6 etager, der hver indeholder flere forskellige programmer. På stueetagen finder man erhvervs og fællesfunktioner. I dag er der et reklame beaureu og en børnehave der skaber liv i dagligtimerne. De kollektive boformer er fra 1.sal til 3.sal og disse enheder er opdelt i fælles kvadratmeter indenfor bygningens samlede rumprogram. Oven på dem finder man de private boliger. De fleste enheder har også private altaner, der erstatter nogle af de kvadratmere der er frataget dem og tildelt fællesfunktioner. Dette antages at være en værdifuld beslutning som både er effektiv og billig.

KONKLUSION

Co-housing Spreefeldt er der flere interresante elementer til videre undersøgelse og Byggeriets strukturrelle opbyggning som en søjlepladebygning med lette facader og flere lette indre vægge skabt som en fleksibel løsning, åben for forandringer i fremtiden. Dets opdeling af program hvor beboere deler rammer for både mere private lejeligheder og så de mere social bofællesskaber. Dette gør at bygningerne indeholder en større diversitet af brugere. Som en fase af deres byggeri og for at få brugeren til at indrage sin egen identitet i fællesskabets helhed, efterlod man to fællesrum som brugeren selv kunne udarbejde og designe. Her skaber man er relation til ens omgivelser som kan være med til at forstyrke fælleskabets identitet og derefter være med til at udbygges og udvikles. Denne tætte relation mellem bruger og bygning er et

ispirerende element til at udvikle et byggeri samt at fokusere på en fællesskabs identitet. Ervhervs lokaler i i stueetager giver en klar opdeling hvor der er klar opdeling mellem et offentligt gadeniveu og de private boliger ovenpå. Gårdrummet der indeholder fællesfaciliteter og indeholder aktiviteter som både beboere og andre brugere af området kan gøre nytte af. Den vertikale opdeling og programmeringen med forskellige brugere efter etager, en blanding af erhverv, kollektiver og private boliger. Terrasser og altaner der giver bygningerne en ydre funktion hvor lejeligheder både har sine private altaner ud fra boligen og en fælles større terasse. 39

KONTEXT

I starten af semestret var der undersøgt forskellige områder som mulig kontekts for dette projekt. En af hovedkriteriernde var at site var i en allerede eksiseternde kontektst så en registrering kunne være med til at hjælpe med at skabe en identitet for fællesskabet. Da der blev set yderligere på tegnestuen Entasis vinderforslag af “Carlbergbyens “ fremtid vakte min interress som mulig kontekst for dette projekt. Tegnestuens vision og lokalplan har flere positive bæredygtige tanker for en ny bydel i København og som ønsket om en ny mulig alternativ boform i byen var denne kontekst valgt. Muligheder for brug af visionsplan, lokalplaner og siteregistreringer er høj og bydelens midlertidige liv skabte en stor interresse for ydereligere brug.

Histrorie Carsberg bryggeriet blev opført i 1847 i Byen Valby lidt udenfor København af brygger J.C. Jacobsen under navnet Jacobsens. Hurtigt blev Jacobsens bryggeri tildelt titlen “den kongelige hofleverandør” og blev verdens først øl eksportør der han leverer øl til Edinborg i 1868. Jacobsens søn Carl følger i faderens fodspor og udvikler en mere produktiv metode til øl brygning og i 1906 og derfra bygges der et imperium i både produktion og distruption.

nye bydele opstår. Med fokus på bæredygtighed og en vision om en ny pulserende bydel er der skal vokse ind mod de allerede etablerede bydele, Frederiksberg til nord, Vesterbro til Øst og Kongens enghave i syd.

Fra midten af 90’erne frem til 2001 gennemgår Carlsberg en række fusions overtagelser og i 2006 flytter de hele produktionen Fredericia og derfra tømmes der en rækkke produktionsbygninger. Derfra startede der en række overvejelser og fremtidige planer blev offentliggjort

Idag finder man en længere “midlertidig” bydel der skal vokse naturligt med “nye midlertidige” aktiviteter. Her er der aktiveret kulturelle instutioner som danse og teater faciliteter samt flere season prægede attraktioner.

Med visioner og slagord som, mangfoldig, levende og bæredygtig er dette site tilrettelagt som et interresant møde mellem funktionsprogram og et område der er klart til at blive udfordret på forkellige niveuer.

Her skal visionerne og de eksisterende omgivelser være med til at formgive og skabe bygningens eksistens. Københavns eksisterende lokalplan vil også være brugt som værktøj samt dele fra tegenstuens Entasis orginale Visionsplan.

i 2009 vinder tegnestuen Entasis for sit forslag om udviklingen af Carlbergbyen. Her viser Entasis sit bud om en bæredygtig of aktiv bydel hvor en af Københavns

#1 Site registrering I den nordlige del af Carlsbergrundens byplan ligger et område, der forholder sig til de omrkingliggende eksisterende bydele: Frederiksberg, Vesterbro og den lille bydel Humlebyen. Her ligger der grunde, som efter lokalplanen højst må bebygges med 4 til 5 etager høje konsruktioner, med undtagelse af to tårne som skal fungere som byens kommende pejlemærker. I den gældende lokalplan: (Kbh 432) er der sat klare afsæt vedrørende arealudnyttelse på grunde, areal fordeling mellem boliger, service og erhverv samt mulige offentlige forbindelser, pladser og publikumsrelateredt service erhverv som skal placeres i facaderne på bestemte bygninger. Der sat klare forudsætninger omkring husdybder på både bolig og erhverv - ligeledes på procentantal af areal andvendt til boliger. Her finder man også værktøj til udforming af etage højder, relationer til de nærmeste bygninger i forhold til lys og skygge og relationer mellem fodgænger og facaden.

Foto regisreringer Alle disse faktorere vil være med til at formgive og videreudvikle arbejdet med bygningen. Fotoregistreringerne viser blandt andet nogle få eksisterende og til fremtiden bevaringsværdige senere bevarede bygniner og elementer. Andre registreringer viser hvordan tekstur og materialitet er identitetsskabende og vigtige faktorere for dette tidligere industriområde. Man kan mærke en hvis råhed omgivelserne.

#1, Halmlageret, bevaret bygning på kommende vision og lokalplan #2, Facader, Humlebyen #3, Bagside af Humlebyen. facade der vender mod site #4, Facader og relation mellem bygning og fodgænger ved Raabæks Alle #5, Tekstur og materialitete på site #6, Etablerert rum til fysisk aktivitete og boldspil. Ligger mellem site og Humlebyen

#2 #4 #5

SITE

Fotoregistrering

Bagside af Humlebyen.

Karakter af eksisterende bygninger.

Boligt책rn med humlebyen. Skygge p책 foto skyldes eksisterende Carlsbergt책rn der skal nedrives .

Set ind mod humlebyen med boligt책rn i baggrund.

AKTIVITETER Aktiviteterne bliver brugt til at finde en fællesfaktor, som kan være med til at skabe, opbygge og definere det ønskede fællesskab. De identitets-skabende funktioner er valgte ud fra konkrete aktiviteter der allerede befinder sig på Carlsberg-grunden. Disse aktiviteter fungerer som en aktiv katalysator for hele byen og er med til at skabe en forbindelse og attraktion til området. Disse aktiviteter befinder sig i dag på områder som i fremtiden skal omstruktureres, nedbrydes og senere bygges på. Derfor vil jeg bevare og genetablere nogle af disse aktiviteter i min bygning og bruge dem som identitetsskabende og aktivitetskatalysator for både brugere og den nære kontekst.

URBANT LANDBRUG

På den sydlige side af Carlsberg er der blevet etableret en aktivitets-zone, hvor man frit kan dyrke enhver form for sport og fysisk aktivitet. Man har brugt eksisterende elementer såsom det beplantede område til klatre bane, basket bane og andre faciliteter. Den identitet der ligger i disse fysiske aktiviteter, er både interessant og relevant for bygninger i dag, eftersom fysisk aktivitet er en mangel i samfundet. I dag ønsker både kommuner og andre relevante organisationer et større fokus på dette emne.

Ottilias Have

Ved Halmlageret, en af de få bevarede bygninger på den nordlige del af Carlsbergplanen, er der blevet aktiveret et lille område hvor der skal førsøges at drive et urbant landrbug. Er en organisation her, i gang med at prøve sig frem med forsøg og aktiviteter. Urban landbrug, eller “Urban gardenning” er et emne der bliver stadig større fokus på og et ønske flere bygninger får tilrettelagt denne funktion i planlægning Dette program er også en samlende funktion for dets brugere hvor materialer skal plantes og plejes og skaber en aktivitet som denne en fælles identitet.

FYSISK AKTIVITET Carlsbergbyen 47

Ottelias Have Ottilias Have, nævnt efter bryggeren Carl Jacobsens tidligere hustru, er placeret ved Halmlageret. Ottilias Have er et aktivt fællesskab fokuseret omkring landbrug i byen. Deres egen beskivelse af fællesskabet lyder sådeles:

Ved Halmlageret, en af de få bevarede bygninger i den nordlige del af Carlsbergplanen, er der blevet aktiveret et lille område hvor der førsøges at blive drevet et urbant landbrug. En organisation prøver sig her frem med forsøg og aktiviteter. Urbant landbrug, eller “Urban gardenning” er et emne der kommer stadig større fokus på og bliver i højere grad indtænkt i planlægingen af kommende byggerier. Urbant landbrug er også en samlende funktion for dets brugere hvor planter skal sås og plejes og denne aktivitet bliver dermed en fælles identitet

“Ottilias have er en ‘fælleshave’ (community garden), som forener brugerdrevet fødevareproduktion med en midlertidig og æstetisk anvendelse af et inaktivt byrum i Carlsberg Byen” Urbant landbrug, fælleshaver og andre lignende fællesskaber er så småt begyndt at vokse frem i København, med faciliteter for både landbrug og muligheder for undervisning og formidling.

Fysisk aktivitet Flere steder på Carlsberggrunden finder man forskellige aktiviteter som er skabt til at bydelen inviterer til atkiviteter i byrummet imens byen vokser med sine mange projekter. Carlsbergbyens visionsplan af entasis indeholder klare ønsker at bydelen skal kunne bruges og være levende igennem sin etablering. Dette gør at flere åbne pladser og områder er blevet omdannet til midlertidige aktivitets zoner.

Ifølge Entasis Visionsplanen der der lagt op til at bydelen i fremtiden skal indeholde aktivitetsiområder og er et af disse områder er placeret ved såkaldt “plads G” eller “Thorvald Bindebølls Plads” som idag ligger ved en af de bevarede bygninger Halmlageret. Her beskrives der at denne plads skal transformeres med fokus på sport og aktiviteter fungere som et a byens levende byrum.

I dag finder man aktiviteter som en klatreskov, parkourbane, basketball-baner bland andet flere steder i carlsbergbyen. Flere installationer der inviterer til fysisk aktivitet og leg er opstået i forbindelse med forskellige aktiviterer. Alle disse byrum har dog til fælles at de alle er midlertidige hvor de idag facilitere byens brugere skal der senere rejses boliger, erhverv og andre bygninger.

FUNKTIONSPROGRAM Projektets program er en udfoldelse af de analyser og visioner der er foretaget sig i tidligere faser. Ønsket er at skabe rammerne for mangfoldigt socialt fællesskab ved brug af allerede eksisterende elementer i konteksten. Uddybende ønskes det at skabe en ramme, der indeholder to hovedaktiviteter der dermed deler bygningen op i to fællesskaber. Der arbejdes desuden med en graduering af de lag, der adskiller den private boligenhed fra det offentlige byrum.

Bæredygtighed Af grundlæggende bæredygtige elementer henvises der til Entasis’ diagram over den bæredygtige vision for Carlsberg Byen. Under kategorien Byens Bygninger, Byens Arv og Byens Rum vil der være arbejdet med de konkrete underkategorier til videre udførelse.

“Byens Arv. -Midlertidige aktiviteter i eksisterende bygninger. Her vil der arbejdes med en udfoldelse og videreførelse med to midlertidige aktiviteter og de gjort som altværende idetitets skabende funktioner i bygningen. Vil dette være med til at give den midlertidighed et nyt liv som en faktor i fællesskabet.

“Byens Bygninger. - Menneskelig skala samt varierende boligtilbud og flere multifunktionelle bygninger.

Byens rum. -Variation og kvalitiet, sport/sundhed og mikroklima.”

Her arbejdes der med bygningens relation til den nære kontekst samt offentligheden i de rum der vil blive kaldt, De Generøse Rum. De Generøse Rum og deres funktioner skal skabe maksimal kontakt mellem bygning og offentlig brug.

Disse elementer vil være udfordret i form af aktiviteter der indtager bygningen. Bygningen skal danne rammer omkring en sund varieret livstil hvor en af disse funktioner, det urbane landbrug, skal være med til at skabe et frugtbart mikroklima for bedst mulig udnyttelse. 51

RUMPROGRAM

De forskellige funktioner deles i 3 zoner hvor de kollektive facilieter deles indenfor de rammer hvor man vil kunne bævege sig frit imellem zonerne. Hele fællesskabet er bygget op i en ramme og grænser skal defineres og modelleres for best mulig yderevne både rumligt og funktionelt. I den indeste kreds finder man en fælles boform med max 20 enheder af de 3 typologier. Alle boliger forholdes sig tæt med deres fælleskøkken som fungerer som et kombineret samlepunkt. Her finder man også andre funktioner som private legerum, vaskerum blandt andet. I næste zone, det ydre fælleszone, finder man foskellig fællesfunktioner hvor de to fællesskaber kan dele og bevæge sig frit imellem de rum. Disse rum et bånd der forbinder dem og er placeret i den bufferzone der skal fungere som både en forbindelse for fællesskabet samt en barriere mellem de intentiteter brugere har Den yderste zone har man funktioner som etablerer sig direkte til det offentlige rum. Disse rum kan både placeres indeni bygningen, udenpå bygningen eller som enkelte rum udenfor.

Mindre boliger 50 - 70 kvm max. 16 stk

Mindre familie boliger 70 - 90 kvm max. 17 stk

Større familie boliger 90 - 140 kvm max. 17 stk

Total: 960 kvm

Total: 1360 kvm

Total: 2040 kvm

Fælleskøkken max. 150 kvm 2. stk

Vaske og tørrerum max. 60 kvm

Legelokaler for børn max. 80 kvm 2 - 4 stk.

Total: 300 kvm

Øvrige fællesfunktioner ca. 250 kvm

Aktivitetsrum ca. 150 kvm

Øvrige fælles/offentlige funktioner ca. 250 kvm

Rumprogram. Rumproggrammet fordeles i 3 kategorier, en til boliger, en til det nære fællesskab og en kategori til det ydre fællesskab.

Derfra skal boligernes rumligheder opstå. Boligerne skal deles op vertikalt og kan ende op med at være op til 3 etager for en enhed.

Boligerne er fordelt på 3 typologier som fordeles jævnt på de 3 fokusgrupper: Unge singler der ikke har brug for de store rumligheder. Små familier boliger, til enlige forældre og singler med større behov for plads som ældre. Større familieboliger hvor de skal facilitere op til 5 personer.

De nære fællesfaciliteter opdeles efter deres hovedfunktion som er fælleskøkkenet. Inden for samme ramme har man andre private fællesfunktoner som, vaskerum, legelokaler og evt. andre funktioner som forbindes til fælleskabets hovedidentitet. Det ydre fællesskab er det rum som forbinder bygningen de offentlige omgivelser. Disse funktioner skulle gerne reflektere fællesskabets identitet til byen og kan disse funktioner opstå i bufferzone og ved grænsen af bygningen.

Boligerne deles op i de 3 typologier med et afsæt for deres størrelse. Rumlig formgivning skal udarbejdes med fokus på deres fælles rumligheder, køkken og andre fælles faciliteter. 53

Offentlige og privater grænser. Grænsen mellem det offentlige og private skal være en klart programmeret i forhold til lokalplanens eksisterende visioner om kontakt mellem by og bygning. Her kan man defiere klare grænser hvor beboere kan åbne op og trække sig til bage i fohold til byens pulserende liv. Den private zone Boligen fungerer som den mest private zone i bofællesskabet. Den mest private zone i fællesskabet. Et sted man kan trække sig tilbage til og beholde sin private sfære intakt.

Bufferzonen Zonen mellem den private bolig og de fælles fungerer som en buffer

Fælleszonen Zonen mellem den private bolig og de fælles fungerer som en buffer

Det generøse rum En definition hvor grænsen mellem det offentlige rum og bofælleskabet kan brydes op. Her kan man skabe en større relation til sine omgivelser og det offentlige blive en del af fællesskabet. Funktioner som dette kan være faciliteter som: • Resturant, café • Offentlige værksteder • Erhvervslokaler, Butikker

Diagram af de 3 zoner af fællesskabet.

Sportsaktivitet

Boligen privat

Sportsaktivitet

Det nære fælleskab. Omkranser boliger, et fælleskøkken og nogle enkelte fællesfunktioner.

Fælleskøkken

Legerum

Fællesrum

Uderum

Vaskerum

Aktivitetsrum Fællesrum Butik

Fælleskøkken Legerum

Vaskerum

Fællesrum

Den næste zone der binder de to fællesskaber sammen deler nogle enkelte fælles funktioner sammen samt et evt. uderum.

Aktivitetsrum

Boligen privat Landbrug Landbrug

Den yderste zone som kan defineres som mødet mellem byen og bygning. Her er aktiviteter faciliteret for både byens brugere samt fællesskabets beboere.

PROCES

Følgende kapitel viser process fra efter site registreringer og bofællesskabsanalyser. Processmappe består af analog samt digital modelarbejde, yderligere site analyser og analog skitser. Yderligere kontekst studier Volumenstudier Lysstudier MELLEMKRITIK 01 Formskitsering Koncept Skitsering MELLEMKRITIK 02 Skitsering Konstruktion Konceptrealisering

Carlsberg byens omr책de Omr책det af kommende omdannelse af carlsbergbyen

Efter første siteregistrering og opfølgning af eksisterende lokalplan er der valgte 3 udvalgte sites hvor der program møder site. Alle 3 sites har 3 parametre der er væsentlige. Ligger ved en kantzone (privathed) Ligger op mod/ved grønt område (mulighed for urbant landbrug) Har mindst en aktiv facade (den offentlige kontakt)

Det valgte site. Volumner viser plot fra eksisterende lokalplan 438, bekendtgjordt 18, september 2009

Site Sitet, på ca 5800kvm, med en byggegrund på 3200kvm. Længst mod nord danner en lomme til potentiale udendørs brug som kan skabe en relation mellem de offentlige og fælles funktioner.

Øst for site ligger der et grønt område som er tænkt som en mulig bufferzone mellem de tre meget kontrastfyldte områder omkring site. Boligtårn, Raabæks alle Erhvervsområde til vest Humlebyen til syd

Vest for sitet ligger den eneste bevaringsværdige bygning Halmlageret ved Thorvald Bindesbolls plads. Her har Entasis lagt op til faciliteter som fysisk aktivitet omkring pladsen.

Skal forgivningsøvelser og siteregistreringer bruges til at komme videre med bygningens form.

Naturlig grænse på site mellem eksisterende bygninger, erhvervområde

Helste bevægelser ind på site.

De to eksisterende områder Humlebyen og bebyggelsen ved Rahbeks allé er kontrastfyldte og giver derfor en

Volumen underĂ¸gelser pĂĽ site med fokus pĂĽ form og retning

Principdiagrammer der viser muligt program af Urbant landbrug (grøn) i forhold mod Fysisk aktivitet (blå)

Urbant landbrug lægger sig på toppen af volumen imens fysisk aktivitet ligger i tæt kontakt med byrummet

Elementer er mere fragmenterede hvor Urbant landbrug ligger i et tårn for sig selv imens fysisk aktivitet er placeret på stueplan

Modelundersøgelser, afprøvning af typologier på site. Karréstruktur, inspiration, Lange Eng.

Set ind fra tagflade ind mod rum. mulig bevĂŚgelse pĂĽ tagflade.

Lysundersøgelser Solundersøgelser viser bygningers mest potentiale udforminger samt er med til at definere ude og fællesarealer. Skal bygningen leve op til bedst mulige forhold for både den private bruger indenfor rammerne samt de offentlige brugere omkring bygningsrammen og i fællesområder. Vil sollys derfor være et aktivt designparameter for udformningen af bygningen samt placering af forskellige funktioner og programmer. Vil sol undersøgelser også være brugte til at gøre bygningen mere bæredygtig med at designe efter passive energi ønsker.

Januar kl: 15 - Sol står lavt men sydvestlig facade på tårn samt sydlig vænge.

Marts kl: 15 - Vestlig facade og tagflade er åben for eftermiddagssol samt haven

Juni kl: 15 - Vestlig facade og tagflade er åben for eftermiddagssol samt haven

September kl: 15 - Vestlig facade og tagflade er åben for eftermiddagssol samt haven

Januar kl: 18 - Sol står lavt. Sollys fanger kun evt. tårn

Marts kl: 18 - Facade på tårn samt de højere tagflader er åbne for aftensol.

Juni kl: 18 - Tagflader og de højere facader er åbne for aftensol. Sollys fanger haven på et mindre stykke.

September kl: 18 - Tagflader og de højere facader er åbne for aftensol

Eftermiddagssol rammer de sydvestlige facader samt tagflader de fleste af årets måneder. Disse facader er bedst kvalificerede for private altaner til brug af boenhedernes beboere.

Aftensol er fanges bedst på de NV facader hvor fællesfaciliteter samt fælleskøkken kunne være velplaceret.

MELLEMKRITIK I

Helste kommentrarer fra Mellemkritik I lød på at fokusere på konteksten og bruge siteanalyser til at bevæge sig ned i en midre skala. Her kunne volumeundersøgelser undersøges i en kontekstmodel og denne volumen udformes ud fra bestemte principper. Helste punker: Konteksten Volumen Bevægelsen Etablering af fælleskabet i volumen

Kommentar fra mellemkritik Efter kommentarer fra føste mellemkritik var der fokuserert på at komme ned i skala og arbejde med volumeunderesøgelser i konteksten. Derfra var der bygget en kontekstmodel i skalaen 1:200 hvor disse undersøgelser kunne arbejdes med. Ved formundersøgelser er der fokuserert på programmet der møder konteksten, der er der tale om at på site skal der etableres to bofællesskaber på som skal have en tilknytning tilhinanden samt understøttes af forbindelser til byrummet. Til at være med til at udforme volumner mere konkret etableres der elementer der er med til at definere 3 begreber der er taget med fra bofællesskabs analyserne

Måden at forbinde disse enheder til et fællesskab og kontakten mellem mennesket, fællesskabet og boligen undersøges og især udfordringen at skabe en vertikal forbindelse, fysisk som visuel. Her bruges lysundersøgelserne til at etablere hovebæveægelsen mellem boligerne som også skal skabe et fælles ophold. Denne zone er et ønske om en fælleszone som er både ophold, en forbindelse samt en opdeling i fællesskabet. Selve boligen udformes og etableres i gridstrukturen. Her er der fokuseret på udformningen af boligen og forbindelsen mellem fælleszonen og boligen samt at lys og areal er bedst udnyttet. Programmet af selve boligen udvikles med lysundersøgelsen og retniner på site.

Fladen som bævægelses element Søjlen som vertikal fobindelse / opdeling Massen som det mest private/lukkede element eller boligen.

Til mellemkritik II afleveres der et bud på bofællesskabet hvor hovedalementerne var introduceret som en hovedbevægelse, formgivningen afklaret, og med bud på konstruktionsonsprincip.

For at forbinde disse elementer på sitet bruges søjlen til at skabe et grid hvor disse 3 elementer kan udfordres. Størrelse på grid udvikles efter analyserne fra programmet samt ønsket nettoareal på boliger fra lokalplan 432

En 1:200 kontekstmodel er bygget til undersøgelser som formgivning, bevægelse mm. Her er vigtige elementer rumlige elementer taget med som skalaspring i konteksten i bygners volumen samt zoneopdeling. Her er kommende kontekst også bygget med ud fra plot fra lokalplan

Kontektstmodel set fra øst.

Set fram halmlager mod site.

Set mod site fra sydvest.

Første skridt af formundersøgelser. Fokus på opdeling af fællesskab samt rumligheder i byrum

Plot opdelt, to længer Rumlighed i byrum og fiorbindelser

Brudt karréstrktur afprøvet, et halv offentligt gårdrum etableret

Volumen undersøgelser Plotundersøgelser udviklet til volumen Fokus på bevægelse og zoneopdeling. Kontakt og opdeling af bofællesskaber

Tårn der viser et muligt program for urbant landbrug etableret. Tårn binder sig til det åbne byrum.

Brudt karréstrktur, tårn flyttet, får større kontakt til den grønne flade mod sydvest. Åben bevægelse igennem fællesskabet

Små ændringer som en rotation på tårn har indflydelse på elementer som rumligheder, lys sskygge og

Volumen konkretiseret som viser etage opdeling og rotation afprøvet i forhold til lys og

Til videre formgivning er få regelsæt etablrerede opdelt i 3 elementer.

Søjlen. Fungerer som vertikal opdeling, kan etableres som en gridstruktur

Fladen. Etableret som element som fremhæver en bevægelse ,opdeling mellem niveuer og forbindelse mellem eventuelle zoner.

Volumenundesøgelser er konkretiseret og digital skitsering.

Ud fra lys undersøgelser er der arbejdet med niveuforskel i massen

Søjlen etableret i massen som grid som bruges til at få en klar åben rumlighed. Her kan de ydereligere elementer som massen og fladen introduceres som afprøvning af program møder

Fladen bruges som opdeling af etager og mulige bevægelses mønstre

Hovedbevægelse og forbindelse indenfor fællesskabet undersøgt

Ud fra lysundersøgelser og med programmet om en klar hovedforbindelse og bevægelse afprøves der muligheded af placering.

Skitse der viser mulig hovedbevægelse og kontakten mellem fællesgang og bolig samt åbenhed mellem niveru på fællesgang.

3d skitsering af mulig bygningsrammer på site. Fokus på lys og skyggevirkning, placering af mulige funktioner på site og bevægelsen

Mulige bygningsrammer placeret i kontekst og rumligheder udnersĂ¸gt.

Situationsplan Situationsplan fra mellemkritik II. fokus pĂĽ byrum, opdeling af byrum med belĂŚgning og forbindelser.

Typologier Lille. 36 kvm. Studio bolig

2000

10000

3400

single, kollegie, gæstebolig

1400

1800

Typologier Medium 01, 1 værelse

7200

4320

Singler, Ældre, ungt par

2000 1400

3400

10000

3600 3400

Typologier Stor, 110 kvm 3. værelser

4400

3400 3400

3000

Stor familie, 2 toiletter

2000

3450

1300

3200

7200

Boligtypologier. Skistering af boligtypologier til at etablere i bygningsammen og gridstrukturen. Rumprogram og størrelser defineres af 3 mulige typologier fra program, arealberegning fra lokalplan og lysundersøgelser.

Skitse af bofællesskabet vist til mellemkritik II Elementer fra skitsering samlet i en bofomr hvor hovedbegreberne som hovedbevægelsen og placering for mulige fællesarealer er vist. Facader er undersøgt og muligheder for programmering af rumligheder i facaden vist.

Skitse af hovedbevægelsen i fælleskabet

Skitse af atrium der indeholder vertikal bevægelse og mulig fælleszone 83

MELLEMKRITIK II

Helste komentarer fra Mellemkritik II lød på komme yderligere ind i fælleskabet og undersøg forbindelsen mellem hovedbevægelsen og boligen. Fælleszoner og bevægelsen fra uderum helt ind til boligen skulle defineres og en eventuelt en programmering af facaden. Konstruktionsprincipper samt byggemateriale kunne undersøges og programmering af boliger i bygningen. Her kunne et mere konkret program af forbindelserne mellem de identitetsskabende aktiviteter for bofælleskabet defineres og fremkomme klarere. Helste punker: Fælleskabet og boligen Konstruktion Programmering af boliger i bygning programmering og forbindelser af aktiviteterne og site

Efter kommentarer fra “Mellemkritik II” skulle forbindelsen og kontakten mellem hovedbevægelsen og bevæegelsen undersøges i skitser og modelundersøgelser. Her kunne boligprogrammet deles i 3 boligundersøgelser og se hvordan boligprogrammet har indflydelse på hovedbevægelsen og fællesrummet. Boligprogrammet er delt op i 3 typologier: Den horizontale bolig, Den vertikale bolig En mix af de to boligtypologier Bevægelsen samt programmet af bygningen skaber en mere konkret opdeling af fællesskabet samt fællesarealer programmeres. Disse fællesarealer er med fra analyserne fra program fasen. Kontstruktionen bygningen definerers og en undersøglese af diverse konstruktionsprincipper afprøves og et element byggeri princip bruges til yderligere skitsering af boligen og bygningen. Ved udforming af boligtypologien og etablering af et konstruktionsprincipper kan kontakten mellem fællesskabet og boligen få en klar forbindelse og facaden på bolig og facaden af hovedbevægelsen udformes. En simpel diagrammatisk opsumering af udviklingen af volumen på site samt programmeringen af aktiviteter og udforming af fællesskabet på sitet.

Skitsemodeller 1:100, afprĂ¸vning af typologoier i model.

Horizontal bligtypologi

Vertikal boligtypologi

Mix bolitypologi

Tidligere konstruktionsprincip med sĂ¸jle plade konstruktion og etableret i grid struktur

Ekspoderet isometri af tidligere princip. Viser opdeling af enheder, fonrbindelser og facaden

Konstruktionsprincipper er afklaret fra tidligere princip som Søjle-plade principper til et element konstruktions af såkaldt CLT elementer. (CrossLlaminated Timber elements) Disse elementer er produceret med klare bæredygtige rammer som udgangspunkt og har funktionellekonstruktions principper der passer bygningerne og kan modificeres og konstrueres til en konkret bygningsram.me Projekter bygget af CLT elementer i en Skandinavisk kontekst. Højhusbyggeri Finland Puuokka LassilaHirvilammi Arkkitehdit

Boligbyggeri Danmark Lilleheden Vejle. SHL arkitetkter

Undersøgelse af boligprogrammer i massen og forskydning der skaber nicher

Hovebevægelsen og forskellige områder til fælles aktivitet

Samlet program med hovedbevĂŚgelsen og boligtypologierne.

Processdiagram af forgivning

Boligtårn

Grønt fællesområde Parkområde fra lokalplan Lomme mellem Ervherv, boligtårn og Humleby.

Humlebyen Karakteristiks boligbyggeri

Halmlageret Thorvald Bindesboll plads. Område for fysisk aktivitet fra lokalplan

Byrums aktivitet

Fællesareal, Fællesskab fysisk aktivitet

Urbant landbrug

Ankomst

Område for sportsfaciliteter Fællesareal, Fællesskab urbant landbrug.

REFLEKTION, KILDER OG CV

REFLEKTION AF PROCESS

Som personlig reflektion af projektets program, analyse del og process kan jeg nævne at det har været yderst interresante at bruge alle tre dele at skabe dette projekt, programmet og problemstillingen, analysen af eksisterende fællesskaber og videre til process og udformning af projektet. Tilbage til forarbejdet til besøg af bofællesskaberne og analysen havde man en uklar vision om hvad et bofællesskab består af. Ved næste skridt der man havde trådt ind i disse rammer og både fået talt med beborere samt ved at bruge egne kompetencer begynder en at afkode zoner, grænser og selve programmeringen af disse eksisterende rammer. Dette analyse arbejde har fulgt en både klart og uklart ved at understøtte de fleste undersøgelser og valg igennem processen. Derfor kan en mene dette analysemateriale, både forarbejdet (aflæsning af planer, historisk læsning m.m.) og selve besøget (fotoregistrering, interviews m.m.) har en stor indflydelse på udformningen og videre arbejde. Igennem videre process hvor en har arbejdet med mødet mellem program og kontekst har tegnestuen Entasis eksisterende visionsplan samt nuværende lokalplan (KBH 432) været brugte til at afprøve ens formgivning med en eksisterende lokalplan samt den enormt interresant vision der haves om Carlebergbyens kommende profil som en ny, levende bydel i Københavns udviklingsplaner. Til sidst kan der nævnes ideologien der afprøves i dette projekt om at etablere funktionelle mideratidlige aktiviteter i en kontekst der er under udvikling og inddrage dem i bygningsrammerne som en fællesakteivitet mellem bofællesskabets beboere og byens brugere. Jeg takker for læsningen og ser frem til afsluttende præsentation. Helgi Hreinn Hjálmarsson Studio Architecture & Resources Aarhus School of Architecture forår 2015

KILDER Analyser samt program: Fran Tonkiss: Space, the City and Social Theory: Social Relations and Urban Form , 2005 Andreas Lauesen, Maja Asaa, Henrik Dahl, Marianne Amundsen, Force4 Architects, Netværksboligen Arkitektens Forlag, københavn 2008 Helen & Hard architecter, Gaia arkitekter Trondheim, Gaining by sharing, -en ny kollektiv boligmodell, rapport, uttretning, 2011-2012 Byggeriets udviklingsråd, Bofællesskabet Jystrup Savværk, rapport, Byggeriets udviklingsråd, københavn 1987 Ilka & Andreas Ruby and Nathalie Janson: The Economy of Sustainable Construction Ruby Press, Berlin 2014. Process Aurora Fernández Per, Javier Mozas, Javier Arpa: HoCo, Density Housing Construction & Costs, aplust architecture publishers, 2009 Aurora Fernández Per, Javier Mozas, Javier Arpa: NEXT, COLLECTIVE HOUSING in progress, aplust architecture publishers, 2010 Aurora Fernández Per, Javier Mozas, Javier Arpa: DENSITY IS HOME HOUSING BY a+t RESEARCH GROUP aplust architecture publishers, 2011

CV 2009 - 2012, Bacheloruddannelsen, Arkiektskolen Aarhus

Kandidatuddannelse forår 2013, 7.semester Studio parrable landscape and architecture, Udvikling af Ringkøbing K, fokus på generøs udvikling Thomas Clemmesen & Stefan Darlan Boris Efterår 2013, 8.semester Praktik: Cebra arkitekter, Vesterborv torv, Århus Forår 2014, orlov Selvstændig, REITN design, etablering og opbygning af Mirakelfabrikken, Godsbanen Århus.

kontorfælleskabet,

Efterår 2014, 9.semester Studio Architecture & Resources. Transformation og social bæredygtig funktion, Viby, Århus Inge Vestergaard, Walter Ünterreiner, Karianne Halse, Gæsteprofessor, Césare Peeren, Superuse Studios, Rotterdam