Et maskulint helle

Page 1

KARR I ERE HENLEY MAGASINET

INSPIRATION

DEN NATURLIGE LEDER Margrethe Vestager fortæller om viljen til at forandre, lede og til at tage ansvar

MOTIVATION

HEADHUNTEREN I den konstante stræben efter kontrol og ‘det andet’ glemmer mange at være til stede

MBA

THE SPORT OF KINGS En icebreaker til at danne erhvervsmæssige relationer, sammenhold og netværk


INDHOLD

5 – Mikael Bertelsen

55 – “Man skal gribe muligheden, når den byder sig”

Den autodidakte tv- og radiomand og nuværende kanalchef for Radio24syv svarer på spørgsmål om en karriere, der hele vejen igennem har handlet om at have det sjovt og gøre en forskel.

A Once in a Life Time Opportunity. Microsoft-chefen Jeppe Skovhus Gerholt gør karriere i udlandet. Men hvad med familien? Og er der job at få, når DK atter kalder?

9 – Glæden er vejen

62 – Personlig branding kommer indefra

Landets førende headhunter og CEO for Mercuri Urval, Christian Kurt Nielsen, om fremtidens lederprofil og tilstedeværelse i nuet.

Du bliver nødt til at forholde dig til dit personlige brand og til, hvordan du kommunikerer det. Rådgiver, forfatter og branding-ekspert Soulaima Gourani giver gode karriereråd.

17 – Når livet tages op til revision Det personlige lederskab bliver sat i relief, når MBA’ere fra Henley Business School konfronteres med fattige townships og storslået natur i Sydafrikas kontrastfulde hverdagsrealisme.

71 – Et maskulint helle Ædle håndværkstraditioner i maskuline rammer. Barberen Jonas Shiran Larsen fortæller om at give en uddøende branche et comeback.

25 – Den naturlige leder Partiformand, minister og nu konkurrencekommissær i EU. For Margrethe Vestager har ansvar og lederskab altid faldet hende naturligt. Men magt kan være vanedannende, og det skal man være uhyre bevidst om.

79 – Har du talt med din karriere i dag? Hvilke ambitioner har vi med vores karriere, og hvad skal der til, for at vi kan indfri de ambitioner? En personlig strategi skaber klarhed og ro og øger sandsynligheden for at vinde på den lange bane.

35 – “VL2 er mit professionelle pusterum”

83 – Gode råd til MBA-samtalen med chefen

Diskretion er alfa og omega, når Mærsk-direktør Lars-Erik Brenø mødes med ligesindede i det elitære VL-netværk. Men handler møderne om erfaringsudveksling eller lyssky skuffeaftaler?

Med den rette forberedelse og timing kan du øge chancen for, at chefen vil poste penge i din efteruddannelse. Helle Hvilshøj, chefkonsulent i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter, har fifs til dem med MBA-ambitioner.

43 – The Sport of Kings Polo er boldspil, taktik og tempo. Og nu kan alle få et skud adrenalin på ryggen af de vævre heste. Entreprenøren Christian Mellentin har bragt sporten til Danmark.

88 – Sådan finansierer du din MBA En MBA er en bekostelig affære, men med brug af bruttolønsordningen, bliver finansieringen straks mere overkommelig. Hør skatteeksperten forklare, hvordan det hænger sammen.

48 – Slagmarkens intensitet skaber ny forretning Networking på hesteryg. Polo er udfordrende og under­ holdende som sport betragtet. Men ikke nok med det. Polo er også adgangsbillet og genvej til eksklusive arrangementer og erhvervsmæssige relationer.

93 – “Mit livs bedste investering” Dobbelt op i løn, karriereløft og øget, personlig indsigt. For Torben Prang, direktør i TDC Hosting, har investeringen i en MBA været godt givet ud.


Et maskulint helle De er næsten uddøde, og mange betragter dem som fjerne levn fra for længst glemte storhedstider. Helt afskrive dem skal man dog ikke. Nok snarere tværtimod. For mens køns- og ligestillingsdebat, feminisering og metroseksualitet nok er på tidens dagorden, er der strømninger, der går imod. Den klassiske barber, er en af dem, og stadig flere af fagets ypperste udøvere finder de hengemte og stolte håndsværkstraditioner frem i en hyldest til den urgamle fagprofession og dens dekadente herreunivers. Tekst Albert Rønning-Andersson | Foto Tobias Selnaes Markussen

4

5


‘Beatles killed the barbershop.’

Men måske er det kun et spørgsmål om tid, før den udvikling vender. Ligesom det i Paris, London og andre europæiske storbymetropoler er blevet cool at lægge vejen forbi en af de mange små barbershops, der skyder op som knopper i alle de hippe kvarterer, er det også herhjemme blevet mere efterspurgt med en time eller halvanden helliget til den ydre fremtoning, mandesnak, stolte håndsværkstraditioner og lindrende hverdagseskapisme.

Så bastant er konstateringen i snart ethvert værk, artikel og blog, der beskæftiger sig med barberfagets rødder, udvikling – og deroute. For da de legendariske drenge fra Merseyside i midten af 1960’erne pludselig lod hår og skæg gro og dermed gjorde de lange lokker til tidens trend, gav det anledning til store udfordringer for datidens barberer. De var jo vant til kun at klippe kort i siden og nakken, til sideskilninger, tilbagestrøget hår og glatbarberede kinder. Langt hår hørte damefrisører til, og da stadig færre satte pris på den tætte barbering i maskuline omgivelser, forsvandt kundegrundlaget som dug for solen. Den ene barber efter den anden måtte dreje nøglen om, og 70’ernes frigjorde hippiestil, 80’ernes permanentet page og 90’ernes/start 00’ernes metroseksuelle popkultur og fokus på ‘bløde mandeidealer’ bidrog kun til den fortsatte deroute.

Det fortæller Jonas Shiran Larsen, som siden 2007 har drevet Barberen i Vognmagergade – en klassisk barbersalon, der allerede tilbage i 1930’erne slog dørene op for det bedre mandlige borgerskab, når det skulle have studset spidserne og trimmet stubbene. Barberen i Vognmagergade hører dermed til blandt de ældste og mest traditionsbundne af de tilbageværende barberer. Netop historikken og autenticiteten i salonen er med til at differentiere barberen i Vognmagergade fra andre saloner, der forsøger sig med samme koncept, lyder det. “Vi kommer sikkert til at se flere barbersaloner i de kommende år – tiden skriger på dem, men ingen vil som Barberen i Vognmagergade kunne skabe den ånd, stemning, originalitet og aura, du finder her. Dertil er vores historiske arv og unikke omgivelser for specielle og uforlignelige. De kan ikke eftergøres,” siger Jonas Shiran Larsen selvsikkert.

Resultatet er til at tage at føle på. I dag er der kun ganske få af de klassiske barbersaloner tilbage. Saloner, hvor man som mand kan få lov at være mand. Hvor man i ærlige, autentiske omgivelser og med respekt for faget og dets traditioner kan få sat håret og skrabet ansigtet glat.

72

den knitrende transistorradio over det sorte marmorgulv, de matte glaspartier og til den mørke mahognibeklædning på væggene. Det er klassisk, stilfuld art deco, nøjagtig som det tog sig ud i 1930’ernes København.

1930’ERNES NOSTALGI Det er da også en særlig oplevelse, man som kunde får, når man entrerer salonen, der siden 1937 har haft til huse i Egmontforlagets hovedkvarter i det indre, gamle København. Et hovedkvarter, som grundlæggeren af bladhuset, Egmont Harald Petersen, lod opføre i 1911 som svar på virksomhedens fortsatte vækst – og som han gav navnet Gutenberghus opkaldt efter bogtrykkerkunstens opfinder Johann Gutenberg. Ydmygt og diskret placeret i behørig afstand fra Strøget og de øvrige gågaders hektiske turistmekka lyser et større gult facadeskilt med teksten ‘Herre Salon’ den ellers lidt dystre bygning op – som et andet testamente fra de noble herrer, der i årene omkring 2. verdenskrig residerede på forlagets tunge direktørposter, og som daglig morgenrutine fik frisuren og skægvæksten tøjlet, inden baglokalets elevator førte dem direkte op til direktionens kontorer.

Mange bruger skægget som en maskulin markør i en verden, der ellers bliver mere og mere androgyn

I dag hedder Egmonts administrerende direktør og koncernchef Steffen Kragh, og også han frekventerer ofte salonen inden dagens gøremål. Og det i omgivelser, der ikke er ændret synderligt siden 30’erne. Det fornemmer man, straks man åbner døren og træder over tærsklen til lyden af en bimlende købmandsklokke, der ligesom alt andet interiør i salonen er af original herkomst. Lige fra de læderbetrukne klippestole, de store marmorvaske, barberfadene,

Og det er helt bevidst, for indretningen er – ligesom lydtapetet, personalets påklædning, de let gulnede superhelte-comics i vindueskarmene, den uformelle omgangstone og det velassorterede udvalg af drikkevarer – en vigtig del af barberoplevelsen i Vognmagergade 9.

73 7


“Det handler om storytelling. Om at hylde de stolte håndværkstraditioner, der formede sig i en tid og epoke, hvis stilistiske udtryk, jeg er meget inspireret af. En tid, hvor gentlemen bar hat, slips og nålestribede habitter, hvor jazz og blues strømmede ud ad højtalerne, og hvor det var reglen snarere end undtagelsen med whiskysjusser, cerutter og Marlboro-smøger. Kort og godt en tid, hvor mænd kunne få lov at være mænd, og hvor der var tid til samtale og personligt nærvær,” siger Jonas Shiran Larsen, der trods sit ungdommelige udseende virker ældre end sine blot 34 år – kultiveret og ulasteligt klædt som han er i hvid skjorte, sort butterfly, mørke sko med hæl og skarpt pressede sorte flannelsbukser.

Mad Men, hvor en kæderygende Don Draper styrer slagets gang på reklamebureauet Sterling Cooper i 1960’ernes New York. Dekadent, distingveret og fuld af oprigtig charme. KVALITETSBEVIDSTE KUNDER Og den setting er tilsyneladende en, der appellerer til mange mænd i dag – så mange, at barberens kalender er fuld booket flere uger frem i tiden, og at salget af gavekort til enten klip eller barbering er nærmest eksploderet – helt uden, at Jonas og co. gør noget aktivt for at tiltrække kunder.

Hos os kan du som mand slappe helt af, være dig selv, puste ud og tale om lige, hvad du vil – kunst, litteratur, politik, musik, fodbold, kvinder – whatever

A GENTLEMANS CLUB Det samme er hans tre kolleger, venner og kompagnoner, som sammen med Jonas Shiran Larsen, udgør salonens fire ansatte, og som alle er med til at skabe det maskuline helle, som Barberen i Vognmagergade i tillæg til kerneydelsen – klip og barbering – også sigter mod at være. I en hektisk opskruet, stressfuld senmodernitet, hvor traditionelle mandeidealer synes i frit fald, og hvor feminisme, ligestilling mellem kønnene og metroseksualitet er hyppigt anvendte buzzwords, er der mere end nogensinde behov for det mentale fri- og pusterum, en salon for mænd – og kun mænd – kan give.

“Vi lever et liv, hvor det at hente og bringe børn, smøre madpakker og snakke boligindretning og børneopdragelse fylder utroligt meget. Vi køber politisk korrekt speltbrød, går til parmiddage og poster nuttede billeder på nettet i ét væk. Vi dømmer og vurderer hinanden på fesensmarte cafeer og har altid så uendelig travlt med karriere, job og alt muligt andet. Den ‘bløde’, arbejdsomme, metroseksuelle og evigt eksponerede mand er i højsædet, og det kan alt sammen være nok så fint. Men en gang imellem kan det også blive for meget, og der er det, at Barberen i Vognmagergade kommer til sin ret. For hos os kan du som mand slappe helt af, være dig selv, puste ud og tale om lige, hvad du vil – kunst, litteratur, politik, musik, fodbold, kvinder – whatever. Hos os får man et intimt pusterum fra hverdagens kaos og et kærkomment afbræk fra en hektisk opskruet tilværelse – ligesom man får det til fodboldkampe, til polterabend og i omklædningsrummene, som efterhånden er de eneste rigtige hellesteder for mænd, der er tilbage,” siger Jonas Shiran Larsen, mens han viser rundt i mandeuniverset, som vitterlig er forskånet for den hektiske kvidren, man ofte udsættes for i almindelige unisex-frisørsaloner.

“Vi reklamerer ingen steder. Er ikke på Facebook, Twitter eller andre sociale medier. Vi er ikke til mails, har en telefon, men er egentlig mest til, at folk kommer forbi til en kort og snak og tidsbestilling. Ret old school, men igen – vi sætter pris på den personlige kontakt, fortællingen, dialogen og samtalen,” siger Jonas Shiran Larsen og fortsætter: “Det er der åbenbart andre, der også gør. Mange betragter os som et lille stykke moderne kulturhistorie – som en nostalgisk tidslomme, og som et hemmeligt gemmested for mænd – mænd som sætter pris på kvalitet, luksus og originalitet,” siger Jonas Shiran Larsen om salonens kundeklientel, der overvejende består af mænd i alderen 30-60 år, men som dog også har både yngre og ældre i kundekartoteket – et kundekartotek med alt fra kunst-, kultur- og filmbranchefolk til ledere fra toppen af dansk erhvervsliv. “Vi klipper sådan set de fleste. Både de dandylignende lidt yngre unge mænd med smalle, fint skårede moustacher, de lidt ældre bohemetyper med naturligt udseende tredagesskæg og businessmanden, der skal se skarp ud til en forestående forretningsrejse eller kundemøde. Fælles for alle er nok, at de, ud over at være mænd, går op i kvalitet og originalitet. At de sætter pris på at sidde i en Philippe Starck-stol med rødt lædersæde, at de værdsætter en god årgangswhisky, og at de nyder den luksus, det er at få en klipning eller en traditionel barbering med brug af kost, varme klude og skarpe knive – det hele i uhøjtidelige omgivelser, der får dem til slappe af og lade tankerne drive. Det er det, vi kan, og det, vi gør,” siger Jonas Shiran Larsen, og får et anerkendende blik fra en af de tre mandlige →

I stedet er det toner fra gamle jazz- og bluesplader, der kendertegner lydtapetet. Lidt rock bliver det også til, og talen er afslappet, afdæmpet og let i tonen. Man aner duften af tobak fra baglokalet, hvor en espressomaskine brygger stærk sort kaffe på livet løs. Det er også her, at barskabet med den gode årgangswhisky, Fernet Brancaen, sportscolaen, høkerbajere, øllet fra mikrobryggerier og Ruinart-champagnen står, og som Jonas deler rundhåndet ud af. Dagens udgave af Børsen ligger øverst i en skødesløst stablet bunke af aviser, og en mat belysning fra lampernes glødepærer giver lokalet et blødt, gulligt skær. Det er som at være i et film noir-univers af Fellinis La Dolce Vita eller som at befinde sig i en scene fra serien

8

75 9


kunder, der netop har sat sig til rette i det røde læderbetræk med en sjus i den ene hånd og et herremagasin i den anden. Han lukker øjnene i et øjeblik af nydelse, mens barberen smører ham med kosten og slår barberbladet ud på en fin tysk kniv med våbenskjold på bladet og perlemorsskæfte.

“Som mandlig barber har man en autoritet og troværdighed, der tit er udslagsgivende, når det kommer til at vurdere råd og rådgivning. Jeg oplever ofte, at kunder kommer med forslag til deres udseende,

Vi er blevet lidt for konforme og pæne – kvitter smøger, drikker ikke og motionerer efter forskrifterne

SKÆGGET SOM MASKULIN MANIFESTATION “Mange bruger skægget som en maskulin markør i en verden, der ellers bliver mere og mere androgyn. Skæg er virkelig noget, der differentierer os fra kvindekønnet, og det er samtidig en billig, hurtig og ekstremt effektiv måde at ændre sit udseende, identitet og visuelle udtryk på. Om du har skæg eller ikke skæg, fipskæg eller overskæg, bakkenbarter eller fuldskæg, kan jo fuldstændig ændre på andres opfattelse af dig. For forretningsmanden må det svare til en kontrastforskel, der kan sammenlignes med at dukke op til et kundemøde i en Ferrari eller Toyota,” siger Jonas Shiran Larsen. Han mener, at det i dag er blevet mere legitimt som mand at spørge om hjælp til sit udseende, og at mange gerne vil pleje deres forfængelighed, men at de ikke altid ved hvordan, og at det skal ske på maskuline præmisser.

KARR I ERE HENLEY MAGASINET

Artiklen her er en del af Henley magasinet KARRIERE. KARRIERE henvender sig til ambitiøse ledere, som ønsker inspiration til karrierelivet og den personlige udvikling. Magasinet byder på en skønsom blanding af portrætinterviews med fremtrædende danske ledere, motiverende karrierestof, fascinerende lystlæsning samt input til MBA overvejelser.

som kæresten, konen eller en ung pigefrisør har givet dem, men som jeg mener er galt afmarcheret. Når jeg så foreslår noget andet, er det mere reglen end undtagelsen, at kunden hopper med på den, og at kæresten efterfølgende glæder sig over det,” siger Jonas Shiran Larsen, der mener, at en vigtig del af håndværket handler om at kunne forstå mænd. At kunne tale med mænd på mandens vilkår og at kende til den verden, han agerer i.

“Og dem får du altså ikke i en unisex-salon af en 22-årig pigefrisør,” siger han og fortsætter:

“Jeg tror, at mænd er kammerater på en anden måde, end kvinder er veninder, og at jeg som mandlig barber derfor forstår mine kunder bedre, end kvinder gør,” siger Jonas Shiran Larsen, der fik sit svendebrev i 2002, og som senere tog til Rom for at lære barberhåndværket fra bunden af. Det var der nemlig ikke mulighed for herhjemme, og desuden virkede den italienske kultur, mentalitet og den lidt laissez faire-agtige tilgang til livet dragende på Jonas Shiran Larsen. “Der var en charme, livsglæde, spontanitet og maskulinitet, jeg gerne så mere af herhjemme. Vi er blevet lidt for konforme og pæne – kvitter smøger, drikker ikke og motionerer efter forskrifterne. Men mænd skal altså have lov til at være mænd. Til at have en last eller to. Til at dufte af mand, whisky og barbersprit og til at dyrke mandeuniverser uden at blive set skævt til,” siger han og tager imod en 500-kroneseddel fra en af kunderne, der med et tilfreds smil på læben, et kammeratligt klap på skulderen og et “vi ses snart igen” forlader salonen. For det er, hvad en klipning koster hos Barberen i Vognmagergade. I den dyrere ende måske, men: “En plov er plov. Det er en maskulin pris, vi alle kan forholde os til. Det koster ikke 499 kr., 475 kr. eller 550 kr., men en plov,” siger Jonas Shiran Larsen til lyden af transistorradioens jazzvokaler og den bimlende købmandsklokke i døråbningen, der ikke står stille mange minutter ad gangen. Endnu en mand træder ind, sætter sig til rette i stolen og ånder lettet ud. Han løsner lidt på slipset, puster maven ud og får en høkerbajer stukket i hånden. “Ahhh.”

76

Læs mere og bestil magasinet gratis her


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.