HENNE KIRKEBY KRO

Page 1

1

En vidunderlig verden

En hyldest til Johannes Larsen fra Henne Kirkeby Kro I anledning af Johannes Larsen Museets hyldestudstilling og fejring af 150-året for Johannes Larsens fødsel er det en stor glæde for Henne Kirkeby Kro at få mulighed for at udtrykke & illustrere vor nære tilknytning til fuglemaleren og naturmennesket Johannes Larsen. Samtidig er det en kærkommen lejlighed til at knytte yderligere bånd til museet.

Området omkring Henne Kirkeby Kro har i disse år stor bevågenhed og stor folkelig opbakning. Det ville have glædet Johannes Larsen at se den udvikling naturen og dyrelivet ved Filsø har fået. Her er en lille fortælling & billedbog om relationen mellem kroen og kunstneren. Fortællingen er med inspiration fra museumsdirektør Erland Porsmoses og journalist Andrea Baks bidrag til bogen om Henne Kirkeby Kro og med uddrag fra en krønike om kroen af ny afdøde forfatter Per Hjort.

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


2

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen

Fra folkestue til jagtkro Lynghede og klitter omgiver kroen og understreger den barske vestjyske urnatur med den sandede jord og omkringliggende plantager. Der er højt til himlen og langt til horisonten.

På vej ned mod havet, midt imellem Henne Stationsby og Henne Strand, ligger Henne Kirkeby og lige ved siden af kirken ligger kroen.

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


3

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen Henne Kirkeby Kro har siden 1790 ligget der som nabo til kirken og som genbo til det naturskønne, lavvandede Filsø. Vejfarende kom der næppe mange af i kroens første leveår, for Henne lå et stykke fra de befærdede, men ofte svært fremkommelige veje, som spandt deres spinkle net mellem de jyske købstæder. På grund af vejenes tilstand nåede en hestevogn ikke langt på en dag, så kroerne lå med passende mellemrum og gav de rejsende mulighed for nattely og et måltid. Men herude, hvor der mod vest ikke var stort andet end sand, kom der sjældent besøg. Da Henne Kirkeby Kro var nået igennem de første hundrede år, var der i løbet af 1800-tallet begyndt at komme flere gæster udefra. Ikke mindst, når der var strandauktioner, rykkede der mange handelsfolk ind på kroen, og den feststemning, der altid var over de årlige strandauktioner, prægede formentlig også aftenerne i krostuen, hvor opkøberne samledes og skulle overgå hinanden i gode historier om eventyrlige handler. I århundredets sidste del kom også Filsøs høauktioner til, og her så auktionsholderne gerne, at der blev skænket rigeligt med våde varer til auktionsdeltagerne, for det plejede at højne budlysten. I sidste halvdel af 1800 tallet havde kroen fået status som kongelig privilegeret kro, og frem til 1909 havde kroen endda delvist haft spiritusbevilling. Ved et ejerskifte i 1909 røg desværre både de kongelige privilegier og den kommunale bevilling. I kommunen mente man ikke, det var nødvendigt, at der blev skænket andet end kaffe og saftevand på stedet, og Henne Kirkeby Kro blev således en afholdskro og langtfra den eneste i det vestjyske. Det var selvfølgelig ikke lige, hvad de jagtselskaber, som i stigende omfang var begyndt at samles på kroen, kunne ønske, men på en eller anden måde lykkedes det som regel alligevel jægerne at få en opstrammer før jagten og en kaffepunch at lune sig på, når den var forbi. Når der blev sat vildt på bordet til middagen eller disket op med frisk fisk fra Vesterhavet, blev der også hældt noget i glassene, som havde mere farve og større smag end vand. Jægerne medbragte for en sikkerheds skyld som regel selv rigelige forsyninger af gode flasker, og skulle det ske, at de undervurderede deres tørst, blev der diskret åbnet for kroens lager, som ikke var lige til at tømme.

Filsø Fotokredit Merete Vigen

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


4

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen Efter at jagtselskabet Fiil Sø var blevet dannet i 1909, kom der prominente gæster fra alle egne af landet. Når de ikke var ude på jagt, samledes de på kroen, hvor snakken gik livligt under bølgende tobakståger. På en typisk jagtdag ved forårs- eller efterårstide stod jægerne op længe før solen, fik serveret morgenmad og blev derefter af jagtbetjenten og nogle af de lokale jægere ledt til deres pladser i terrænet, så de var klar før solopgang, når jagten på morgentrækket begyndte. Efter endt jagt gik turen tilbage til kroen til et bugnende smørrebrødsbord, som for de flestes vedkommende afsluttedes med kaffe, cigarer og en munter passiar. De ihærdige blandt jægerne gjorde sig derefter rede til jagt på aftentrækket, mens andre nøjedes med at spadsere en tur eller gå til ro nogle timer for at indhente noget af deres søvntab. Om aftenen samledes man så atter om bordet, denne gang til et solidt varmt måltid, ofte tilberedt af noget af det nedlagte vildt, og bagefter gik snakken igen til langt ud på aftenen under skyer af cigarrøg, hvilket for nogle godt kunne være så udmattende, at der var behov for et stykke natmad, inden det blev sengetid. For kroejerne var det nok indbringende at have de store jagtselskaber, men det var også ekstremt opslidende, for køkkenet var stort set i gang døgnet rundt. Allerede sidst på natten begyndte forberedelserne til morgenmaden, derefter tog man fat på frokosten, bagte brød og lavede hjemmebag til eftermiddagskaffen, gik i gang med aftensmaden, og arbejdsdagen sluttede ofte først, når de sidste tallerkener og glas var båret ud hen ad midnat.

Filsø Fotokredit Merete Vigen

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


5

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen I efteråret 1913 oplevede Johannes Larsen for første gang Filsøs værdifulde naturområde, og i foråret 1914 indfandt den kendte fuglemaler sig på Henne Kirkeby Kro på et 75 dages langt ophold bevæbnet til tænderne med pensler og lærred. Faktisk var det her ved Filsø, at Johannes Larsen for alvor gjorde fuglene til et hovedmotiv. Og her fandt han en rig motivverden til sine malerier. Kroen var på daværende tidspunkt blevet til en jagtkro med en del stamgæster og jagtselskaber, og uden tvivl er der blevet serveret masser af sildemadder, smørrebrød og snaps. Det blev til et langt kærlighedsforhold imellem fuglemaleren og jægerkroen. Johannes Larsen var i sit es i dette miljø, og blev en stilfærdig, men skattet æresgæst på Henne Kirkeby Kro, hvor Larsen igennem 30 år indkvarterede sig hvert år på lange arbejdsophold for at skildre egnens naturherligheder.

Hedelandskab ved kroen Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


6

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen De årlige Johannes Larsen besøg og de store jagtselskaber, krævede uden tvivl en uopslidelig kogekone og en allestedsnærværende kromand, som ind imellem også agerede handelsmand, til at tage sig af gæsterne. Med faste besøg af jagtselskaber og år for år stadig flere strandliggere i Henne lykkedes det at styre kroen igennem de depressionsprægede 1930’re, hvor mange andre ellers måtte give op. Men det var et hårdt slid, og noget nævneværdigt overskud kom der ikke ud af det.

I april 1940 kom der så pludselig uniformerede og uvelkomne gæster sydfra, og den tyske besættelsesmagt lagde hurtigt beslag på adskillige – og senere stort set alle – huse i Henne Strand. Selv om det betød markant færre strandliggere og feriegæster, lykkedes det at fortsætte kroens drift i besættelsens første år, men i 1943 var det slut.

Hedelandskab ved kroen Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


7

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen Hele Henne-egnen blev militært spærreområde, og Henne Kirkeby Kro blev annekteret af tyskerne. Da kroejeren efter befrielsen i 1945 som den første vendte tilbage til kroen, mødte der ham et forfærdeligt syn. Samtlige gulve på nær gulvet i skænkestuen var ødelagt af stampende og trampende militærstøvler og måtte udskiftes. Væggene var molesterede, møblerne væk, dele af stråtaget var muligvis blevet brugt til optænding i de hårde vintre, i hvert fald måtte taget tætnes. Køkkenet var kaos og meget af køkkenudstyret forsvundet. Heldigvis havde kroejeren også været så forsynlig at fjerne alle de malerier og træsnit af Johannes Larsen, som havde prydet kroens vægge.

Køkkenhaven bag kroen Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


8

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen Der blev slidt med at få Henne Kirkeby Kro bragt på fode igen, og som erstatning for nogle af de forsvundne møbler modtog de fra en jagtgæst en hel spisestue omfattende blandt andet et spisebord til 22 i gedigent træ. Det varede heller ikke længe, før gæsterne atter begyndte at dukke op. Blandt dem også Johannes Larsen, som efter Filsøs udtørring ganske vist ikke længere malede på stedet, men alligevel jævnligt besøgte Henne Kirkeby Kro for at koble af og blive godt opvartet.

Køkkenhaven bag kroen Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


9

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen Når den berømte fynske maler var på besøg, var der en speciel, lidt højtidelig stemning på kroen, og børnene var usædvanligt afdæmpede. Johannes Larsen var ikke alene gæst, han var også producent til det agentur for malerens træsnit, som det daværende kro-par supplerede kroens indtægter med. Også jagtselskaberne vendte tilbage, og når de var der, blev der ofte sendt en vogn til Hvide Sande efter østers eller frisk fisk, hvis et par jagtgæster da ikke tilbød selv at hente de gode ting fra Vesterhavet deres store og komfortable biler som nævnt i erindringer fra kroen i slutningen af 1940’rne.

Blomsterhaven bag kroen Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


10

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen Krohaven lå dengang på den anden side af grusvejen bag Henne Skole, og hvor der i dag er krohave, var der et stykke græsmark, som gav føde til nogle kreaturer. Ligesom nu spillede krohaven en væsentlig rolle for køkkenet. Det var her, man hentede grøntsager og urter til de supper, som næsten altid blev kogt, når der var jægere på besøg. Det var også her, man i det sene forår stak asparges, som blev henkogt, så der til jægernes fryd kunne bydes på asparges langt uden for sæsonen. Ved sensommertid blev der syltet. Glas og krukker blev fyldt med syltetøj og gelé, rødbeder, asier, drueagurker og græskar og stuvet af vejen. Gulerødder blev om efteråret lagt i kuler, så de kunne holde sig friske og saftspændte til foråret. Grønkål og rosenkål stod som grønne stænger i den snedækkede have og lod sig høste vinteren igennem. Haven var således en vigtig del af køkkenet og måtte passes omhyggeligt.

Staldgården ved siden af kroen Fotokredit Anders sChønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


11

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen Kroens historiske

Henne Kirkeby Kros tilknytning til Johannes Larsen lader sig bestemt ikke fornægte. I Erland Porsmoses bog om Johannes Larsen (Menneske, kunstner og naturoplever) er der mange referencer til Henne Kirkeby Kro og malerens ophold på stedet. Også den nutidige tilknytning og Johannes Larsens indirekte tilstedeværelse på kroen er værd at understrege. Johannes Larsen er absolut højaktuel, hvilket vi mærker hos vore gæster. Naturpleje, økologi, dyrevelfærd, bæredygtighed, hjemmeavl og klima-ansvarlighed er blevet nutidens kodeord og samtidens kriterier — alt sammen kvaliteter, som Johannes Larsen dengang favnede formodentlig uden at tænke nærmere over det. Og alt sammen kvaliteter, som kroen efterlever hver eneste dag bl.a. ud fra jord til bord princippet.

Henne Kirkeby Kro Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


12

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen Kroens lokale tilhørsforhold lader sig heller ikke fornægte. Ønsket om at møde folk i øjenhøjde er præcist det samme, som dengang fuglemaleren Johannes Larsen selv under sine mange besøg var en del af kroen og befolkningen igennem det kvarte århundrede, hvor han skildrede egnens naturherligheder. Fra et gæstebesøg på Henne Kirkeby Kro erindres, hvordan Johannes Larsen malede morgen, middag og aften, men aldrig syntes at have travlt, var i ro som landet selv, og kunne vække sin mangeårige ven om morgenen med følgende præcise spørgsmål: ” Jeg kan ikke rigtig huske, drikker du brændevin til din morgenbajer?” (fra bogen Johannes Larsen – Menneske, kunstner og naturoplever skrevet af Erland Porsmose, museumsdirektør v/Johannes Larsen Museet).

Henne Kirkeby kirke Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


13

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen

Johannes Larsen frokost Henne Kirkeby Kro har været mange kapitler igennem i sin over 200 år lange historie. Kapitlet med Johannes Larsen er særlig yndet og vedbliver at være en del af kroens kulturarv. Vi har ganske vist i det små hyldet Johannes Larsen gennem flere sæsoner - og også i den nuværende sæson 2017. Dette bl.a. i form af vore populære Johannes Larsen frokostarrangementer, som vi håber er med til at stadfæste det tilhørsforhold og den Johannes Larsen ånd, der stadig hviler over området. Vi værner om stedets historie og kroens sjæl. De følgende sider beskriver, hvordan vi holder traditionerne i hævd.

Hedelandskab ved Filsø Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Johannes Larsen frokost

14

Vi følger i Johannes Larsens (1867-1961) fodspor fra Henne Kirkeby Kro til Filsø. Livet på Henne Kirkeby Kro under Johannes Larsens ophold var præget af livlig selskabelighed. Maleren spiste og boede på kroen sammen med stedets øvrige jægere, og skiftende kroværter sørgede for, at de fik en god forplejning.

Henne Kirkeby Kro Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Johannes Larsen frokost

15

Ved nutidens frokoster er det vor køkkenchef Paul Cunningham, der sørger for forplejningen, og til Johannes Larsen frokosterne har han ladet sig inspirere af Larsens livretter og sammensat en særlig menu. Turen er 6 km lang og er en fortælling om Johannes Larsens tilknytning til stedet og om søens historisk store naturgenopretningsprojekt.

Filsø Fotokredit Per Nagel

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Johannes Larsen frokost

16

Vi starter på Henne Kirkeby Kro, hvor vi mødes i Staldgården Der serveres først en frokost med en Johannes Larsen inspireret menu. Efter frokost er der en gåtur med kultur- & naturformidler Merete Vigen efterfulgt af en rundvisning i Jægerhuset tilegnet Johannes Larsen.

Staldgården Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


17

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen

Jægerhuset & Johannes Larsen suiten Jægerhuset er tilegnet Johannes Larsen og er en nyfortolkning af en traditionel klitgård, der blev indviet i juni 2013. Den indeholder - ud over Johannes Larsen suiten - 6 store dobbeltværelser. Bygningen har samme fodaftryk som kroens nabobygning Staldgården, og de 7 værelser er placeret omkring en indre glasomkranset lysgård. Huset er opmuret i en grov, håndlavet Kolumba tegl med en sokkel muret som et højt standerskifte til underkant af vinduer. Huset vokser i bogstavelig forstand op af lyngheden. Vinduer og døre er af oliebehandlet egetræ og taget belagt med Tombak, som med sin oprindelige ”guld”-fremtoning nu er patineret til en mørk, varm brun farve, der korresponderer med de omkringliggende stråtage. Huset låner de egnstypiske klitgårdes proportioner, og underlægger sig herved den lokale byggeskik – de grove facader og det skarpe snit understreger respekten for konteksten. Det mørke tag og facadernes udformning gør det til et nutidigt hus.

Haven i Henne Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Jægerhuset & Johannes Larsen suiten

18

Jægerhusets er anlagt omkring en atriumgård beplantet med marehalm. Hele det omkring–liggende areal er udlagt som hede udelukkende med egns-typiske planter, eksempelvis klokkelyng, hjelme, revling, tyttebær, havtorn, slåen, mosebølle mf. Der er plantet 11.000 planter. Idéen bag hede-anlægget er, at det skal se ud som om, Jægerhuset er blevet bygget på en sandklit midt i det eksisterende landskab.

Jægerhuset Fotokredit Per Nagel

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Jægerhuset & Johannes Larsen suiten

19

Johannes Larsen også har lagt navn til den 60 m2 store suite, som ligger i bygningen. Johannes Larsen tilbragte i 30 år adskillige uger hvert år på Henne Kirkeby Kro og ved Filsø for at tegne, male og gå på jagt. Jægerhuset er opkaldt efter den jagthytte, der i gamle dage lå ved siden af kroen. Vor formidling af Jægerhuset og Johannes Larsen suiten er en fortælling med et historisk tilbageblik og er en vigtig del af vores beretning om kroen.

Jægerhuset Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Jægerhuset & Johannes Larsen suiten

20

Vores udsmykning indenfor i Jægerhuset og på kroen - bl.a. i form af forskellige originale Johannes Larsen kunstværker - er en stille hyldest til manden, der skabte nogle af de smukkeste værker ved Filsø og ligeledes gengav kroens interiør i flere malerier, hvoraf nogle er udstillet på museet i Kerteminde. Hvert værelse i Jægerhuset besidder en særlig stemning med nøje udvalgte materialer og interiør.

Johannes Larsen suiten Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Jægerhuset & Johannes Larsen suiten

21

De nye værker er specielt skabt til huset af den danske kunstner Astrid Kruse Jensen (f.1975), der blev inviteret til at gå i kunstneren og jægeren Johannes Larsens fodspor i anledningen af 100 året for hans første besøg i området ved Filsø. Det er blevet til en serie fotografier, der med deres drømmende udtryk spejler den smukke og samtidig barske natur, der udfolder sig lige uden for vinduet. De nye værker indgår i et smukt samspil med originale Johannes Larsen værker.

Dobbeltværelse I Jærgerhuset Fotokredit Per Nagel

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Jægerhuset & Johannes Larsen suiten

22

Med afsæt i Johannes Larsens konkrete værktitler påbegyndte Astrid Kruse Jensen en rejse og fortælling ud i det storslåede landskab. En fortælling uden et narrativt forløb - uden start eller slutning, men som en fortælling, der ligger op til betragterens fantasi. Udstyret med et gammelt polaroid kamera og forældede film, trækker Astrid Kruse Jensen på mødet mellem fortid og nutid - mellem hvordan Johannes Larsen skabte sine værker, og hvordan hun som kunstner oplever det sted og de stemninger, han søgte.

Johannes Larsen suiten Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Jægerhuset & Johannes Larsen suiten

23

Astrid Kruse Jensen har søgt at skabe oplevelsen af at være omfavnet af naturen på hvert værelse i Jægerhuset. Den samme stemning, som jægeren Johannes Larsen oplevede, når han i de tidligere morgentimer befandt sig omkranset af naturen og afventede jagtens begyndelse eller motivets tilblivelse.

Johannes Larsen suiten Fotokredit Line Klein

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Jægerhuset & Johannes Larsen suiten

24

Astrid Kruse Jensen har ønsket at lade kemien blive en synlig del af motivet og med til at forme det endelige udtryk. Enkelte områder på fotografierne har ikke fæstnet motivet, mens andre steder påvirkes af kemien – og på de fleste af værkerne ligger kemien som et drømmende slør ned over hele motivet. Astrid Kruse Jensens værker befinder sig i spændingsfeltet mellem den til tider barske natur overfor det sanselige og smukke.

Johannes Larsen suiten Fotokredit Line Klein

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Jægerhuset & Johannes Larsen suiten

25

Mens Johannes Larsen livligt skildrede fuglene, har Astrid Kruse Jensen valgt at lade naturen stå i fokus. Hvor fuglene blev benyttet som en symbiose med landskabet i Johannes Larsens malerier, benytter Astrid Kruse Jensen i stedet en kvindelig rygvendt figur i florlette kjoler som hendes egen svane i landskabet

Johannes Larsen suiten Fotokredit Line Klein

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


26

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen

Haven ved havet Man forstår godt, hvorfor Larsen følte sig tiltrukket til Filsø. Der er en særegen stemning over området, som fornemmes så snart man har passeret Kløvbakken med retning mod Henne Kirkeby og Henne Strand. Landskabet rejser sig, og de åbne vidder folder sig ud. Inden man når helt ud til vandkanten, møder man kroen, der ligger ufortrødent lidt væk fra vejen med naturen bredt ud foran og haven udstrakt bagved. Kroens køkkenhave har altid været legendarisk og er gennem de seneste 10 år udvidet markant. Køkkenhaven er næsten et minilandbrug og er omdrejningspunktet for kroens menu. Kunstnerens egen have var et socialt rum og en overgangszone mellem hjemmet og den vilde natur. Det samme er tilfældet for krohaven. ”Haven ved havet” kunne lige så godt være en omtale af haven i Henne som af haven i Kerteminde.

Johannes Larsens havde omkring sit hjem på Møllebakken selv anlagt en stor have, der voksede sig stadig større, og dækkede 5 tønder land. Krohaven med hede- og engareal dækker et område på 31.000 m2 - altså godt og vel 5 tønder land. Besøgende får en særlig ”vesterhavs” haveoplevelse i Henne. Haven er på sin vis en kunstnerhave. Der trylles ikke med lærred og pensler, men med råvarer og ingredienser. Kokkene fremelsker smagsvarianter og farvestemninger, som var det kunstværker, hvilket det også er, når de rammer munden. Køkkenchefen har fokus på kun at bruge de bedste råvarer i sit køkken. De er ofte fra lokale producenter og ikke mindst fra kroens egen køkkenhave. Dengang som nu fornemmer man som gæst atmosfæren i haven og den gode stemning på kroen. En stemning, der også tydeligt kan mærkes i restauranten, og som forplanter sig ud i køkkenet.

Haven i Henne Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Haven ved havet & Filsø

27

Hvis Johannes Larsen kunne se den forvandling, der er sket med Henne Kirkeby Kro, ville det sikkert glæde ham at se huset i sin oprindelige form, krohaven med sine veltrimmede bede, og kokkene med grøntsager fra køkkenhaven især med tanke på Larsens mange afgrøder i den store køkkenhave på Møllebakken. Selve køkkenhaven strækker sig over mere end 4.000 kvadratmeter, og stierne er det perfekte sted at klare tankerne og samle appetit.

Henne Kirkeby Kro Fotokredit Per Nagel

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Haven ved havet & Filsø

28

Hvis Johannes Larsen også kunne se den forvandling , der er sket med Filsø, ville han uden tvivl glæde sig overordentlig. Det er ikke uden grund, at forvandlingen betegnes som ”Miraklet ved Filsø”, hvor både biologer og botanikere jubler. Området er en sikker formidlingsperle for os på kroen og Filsø er blevet en kæmpe turistattraktion med en lang række nye Filsø tiltag til kommende gæster.

Filsø Fotokredit Merete Vigen

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Haven ved havet & Filsø

29

”I

anledning af malerens 80-års dag i december 1947 foresloges det i Fyns Tidende: ”at man vel egentlig ikke kunne hædre Johannes Larsen bedre end ved på afgørende Måde at frede denne Sø med det fantastiske rige Fugleliv og give Omraadet hans Navn. Vi bliver vel aldrig saa fattige i Danmark, at vi ikke har Raad til at have nogle Stykker fri Natur liggende.” -univers.” (uddrag fra Erland Porsmoses bidrag til bogen om Henne Kirkeby Kro).

Filsø Fotokredit Merete Vigen

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Haven ved havet & Filsø

30

Kunstneren ville givetvis have betakket sig for navne à la ”Larsen Lake”, men til gengæld glæder han sig givetvis i sin velfortjente fuglehimmel over, at søen nu er under fuld naturgenopretning, og at fuglene er på vej tilbage – for at genindfinde sig på de rette pladser i Larsens Filsø-univers.” (uddrag fra Erland Porsmoses bidrag til bogen om Henne Kirkeby Kro).

Filsø Fotokredit Merete Vigen

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


31

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen Vi vil forsat hylde Johannes Larsen længe efter, at udstillingen ”En vidunderlig verden” er slut. Med vor gode samarbejdspartner, kultur- og naturformilder Merete Vigen, der er ivrig og inkarneret Johannes Larsen formidler, arrangeres ture i Johannes Larsens fodspor til stor glæde for gæster, der ønsker en naturoplevelse under opholdet på kroen. Merete Vigen samarbejder i øvrigt også med Johannes Larsen Museet. Vi låner Larsens øjne mange gange, når vi i dag selv fortæller historien om Henne Kirkeby Kro og beretter om området. Der er mange fællesnævnere mellem kunstneren og kroen. Ud over haven kan nævnes natursynet, menneskesynet, æstetikken, kunsten, den gode mad, kærligheden til området og sidst men ikke mindst hyggen.

Haven i Henne Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


32

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen

Tillykke fra Henne Kirkeby Kro .Johannes Larsen en vigtig del af kroens DNA, tilføjer den en speciel aura og er et vidnesbyrd om det helt specielle — og kolossalt vigtige — fodaftryk Johannes Larsen sætte på kroen og på området. Vort gode samarbejde med Johannes Larsen museet er derfor af stor betydning og bidrager til et nutidigt og fremtidigt perspektiv. Vor promovering af kroen og vor opfordring til at besøge denne vestjyske, fuglerige verden og det stykke rimelig u-opdaget Danmark foregår bl.a. på basis af den inspiration, vi har fundet i Larsens vidunderlige verden. Vi glæder os til at se hyldestudstillingen og hyldestbogen og viderebringer hermed et stort tillykke fra Henne Kirkeby Kro.

Haven i Henne Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


33

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen

Henne Kirkeby Kros

Henne Kirkeby Kro Fotokredit Anders Schønnemann

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


34

Oversigt mod syd

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


35

Oversigt mod nord

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


36

Oversigt bygninger & haver

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


37

Oversigt køkkenhaven

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


38

En vidunderlig verden En hyldest til Johannes Larsen

Vel mødt på Henne Kirkeby Kro

Henne Kirkeby Kro

®

Henne Kirkeby Kro · Strandvejen 234 · 6854 Henne · Denmark · www.hennekirkebykro.dk · T: +45 75 25 54 00 · E: info@hennekirkebykro.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.