Harpa - Reykjavik Koncert- og Konferencecenter by Henning Larsen Architects

Magasin af Henning Larsen Architects

2 |

| HARPA

INDHOLD

• VISIONEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . •

BYEN OG HAVNEN

- Interview med partner og direktør Peer Teglgaard Jeppesen

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

•

BYGNINGEN - I MØDET MELLEM NATUR OG KULTUR. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- Interview med projektleder og arkitektonisk ansvarlig Ósbjørn Jacobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

•

FACADEN - EN MONOLIT I DIALOG MED SINE OMGIVELSER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- Interview med kunstner Olafur Eliasson. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

06 08 12 14 20

26 30

• AKUSTIKKEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

•

HAVNEPLADSEN - ET RUM MELLEM BYGNING OG BESKUER

•

BAG PROJEKTET. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

• KONTAKT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Harpa – Reykjavik Koncert- og Konfererencecenter Henning Larsen Architects, Maj 2011 www.henninglarsen.com

Fotos Hörður Sveinsson (4-5, 14-15) Nic Lehoux (14-15, 16,17, 48-49) Bara Kristinsdottir (35) Ómar Óskarsson (40-41) Ósbjørn Jacobsen (8-9, 18-19, 22-23, 26-27, 32, 42-43, 45) Steen Elsted Andersen (for- og bagside samt s. 25)

Skitser Peer Telglgaard Jeppesen

Renderinger, planer og snit Henning Larsen Architects

HARPA |

| 3

Visionen var at udvikle byens centrum mod østhavnen ved at opføre et koncert- og konferencecenter af høj arkitektonisk kvalitet og med akustisk kapacitet til at kunne dække et stort musikalsk repertoire og konferencer af højt internationalt format. Stefán Hermannsson, DIREKTØR, EAST HABOUR PROJECT

VISIONEN

Harpa - Reykjavik Koncert- og Konferencecenter er inspireret af nordlyset og den dramatiske islandske natur. Med sin placering i Reykjavik på grænsen mellem land og hav står bygningen som en stor lysende skulptur, der spejler himmel- og havnerummet og byens pulserende liv.

I stærk kontrast udgør bygningens sale et mere bjerglignende massiv, hvor den største sal, koncertsalen, står som massivets vulkanske kraftcenter.

Harpa føjer et bemærkelsesværdigt kapitel til både den islandske og europæiske kulturscene og står som et markant vartegn på Reykjaviks østhavn – som et symbol på Islands fornyede håb og fremgang.

Harpas facader er designet af Olafur Eliasson og Henning Larsen Architects. Bag bygningens arkitektur står Henning Larsen Architects i samarbejde med det lokale arkitektfirma Batteríið Arkitekter. Det akustiske design er udført af Artec Consultants.

Bygningens design er inspireret af elementer fra den islandske natur og kobler sit unikke formsprog med naturens former. Den spektakulære facade af glas og stål tegner himlens og havets bevægelser og reflekterer lyset i de kalejdoskopiske basaltstensstrukturer.

6 |

Harpa tilbyder en bred vifte af forestillinger – fra klassisk til moderne musik. Bygningen er hjemsted for Islands nationale symfoniorkester og opera.

| HARPA

8 |

| HARPA

Med sin placering på Reykjaviks attraktive havnefront er Harpa en stærk katalysator for hele byens udvikling” Peer Teglgaard Jeppesen, DIREKTØR OG PARTNER, HENNING LARSEN ARCHITECTS

HARPA |

| 9

I 1999 offentliggjorde de lokale myndigheder i Reykjavik og Islands regering planerne om at bygge et nationalt koncert- og konferencecenter. Et år senere blev grunden til det nye center afmærket i den østlige del af Reykjavik havn. Harpa indgår i en større masterplan for området omkring Reykjaviks havn, hvor Henning Larsen Architects har sat streger til en udvikling, der skal bringe by og havn i tættere samspil. Masterplanen på 85.000 m2, kaldet East Harbour Project, har til formål at udvide og forny det østlige havneområde med ny byplads, en butiksgade, et hotel, boliger og blandet erhverv. Den overordnede intention har været at generere liv i området og skabe en bedre forbindelse mellem midtby og havn.

Med udviklingen af østhavnen får byen en helt ny attraktiv bydel i direkte kontakt med naturen, havet og bjergene i Island. Koncerthuset vil med sin placering uden for byens masse udgøre et markant og centralt fikspunkt i byen - en visuel attractor med et stærkt og varierende udtryk. Den løsrevne placering vil bevirke, at de omskiftelige klimatiske og lysmæssige forhold i udpræget grad vil være eksponeret i koncerthusets facader, ofte i kontrast til de snævre og skyggefulde gader i den øvrige by. Bygningen reflekterer sine omgivelser og udstiller om aftenen livet inde i bygningen, så det forenes med byens liv.

BYEN OG HAVNEN

Målet var at skabe liv i området og med en attraktiv blanding af nye funktioner på havnen få en bedre forbindelse mellem havn og midtby” Peer Teglgaard Jeppesen, DIREKTØR OG PARTNER , HENNING LARSEN ARCHITECTS

NEW CITY EXTENSION

WATER PLAZA

OLD CITY CENTER

INGÓLFSTORG MOGGAHÖLLIN

LÆKJARTORG ARNARHÓLL PARK

PARLIAMENT

CITY HALL

NJÁL

ATA

SHOPPING STREET SKÓL R

STIGU

ÔR

NJÁL

ATA

SKÓL AV DU

ÔR STIGU

NJÁL

SHOPPING STREET

HALLGRIM CHURCH

ATA

BYEN OG HAVNEN

KONCERTHUSET ER MERE END ET IKON

- Interview med partner and direktør Peer Teglgaard Jeppesen Hvorfor er Harpa Koncerthus placeret på havnen – og ikke i Reykjaviks centrum? Reykjavik har i de senere år afviklet mange af sine industrielle havneaktiviteter ud for byens centrum, og byen har i den forbindelse ønsket at genetablere tilknytningen til havet, havnen og den smukke natur. Projektet med masterplanen har derfor handlet om at få skabt en ny identitet for østhavnen og gøre området attraktivt for byens beboere. Harpa er et centralt led i denne udvikling. Med sine udadvendte funktioner og aktive indre liv er bygningen en vigtig katalysator i forhold til at trække stemning og aktivitet ned til østhavnen. Harpa rækker ud mod byen og står om aftenen som en aktiv, lysende scene, hvor bygningens indre og byens liv forenes.

12 |

Havnerummet er med sine rekreative værdier i sig selv med til at give byen en ny oplevelsesmæssig dimension, og som områdets nye kulturelle ikon er Harpa den dynamo, der manifesterer havnen og integrerer den med byens liv. På den måde er bygningen mere end et arkitektonisk ikon; den udgør en del af en bymæssig udvikling, der har noget at tilbyde alle indbyggere og besøgende i Reykjavik. Harpa vender den primære del af foyeren ind mod byen frem for ud mod havet og udsigten mod bjergene. Hvad var idéen? Alle bygningens foyerer har udsigt til eller kig til havet og bjergene, men det har været en hovedpointe for os arkitektonisk at koble størstedelen af foyerrummet til byrummet,

| HARPA

så der skabes synergi, hvor by og bygning kan bidrage til hinanden. Det betyder bl.a., at der på de mørke vinteraftner, hvor der er mest aktivitet i koncerthuset, er mest at kigge på for publikum i retning af den oplyste by frem for mod bjergene. Omvendt bidrager Harpa også til at skabe synligt liv i området. Set fra byen opleves hovedfoyeren om aftenen som et levende spil af skygger i bevægelse. Oplyst bagfra skabes en kontrast mellem de lette facader og de mørke klippevolumener, som omfatter husets sale. Hvilken betydning tror du Harpa vil få for Reykjavik og Island? Der er ingen tvivl om, at Harpa vil få stor betydning for Island, netop ved at huset bliver en dynamo for landets

hovedstad. Harpa ligger som et landemærke ved indsejlingen, indflyvningen og indkørslen til byen, og samtidig er huset placeret for enden af det mest aktive handelsstrøg, hvor den 43 meter høje bygning rejser sig som et fyrtårn. I kraft af det kunstneriske samarbejde med Olafur Eliasson fremstår bygningens ydre så unik, at den helt af sig selv er blevet et kæmpe trækplaster for turister og andre tilrejsende. Og med husets aktiviteter er der skabt et kulturelt omdrejningspunkt uden sidestykke – Harpa er Islands kulturelle hjerte og byens festlige midtpunkt! På den måde er bygningen mere end et arkitektonisk ikon; det udgør en del af en bymæssig udvikling, der har noget at tilbyde alle indbyggere og besøgende i Reykjavik.

HARPA |

| 13

Harpas navn henviser først og fremmest til musikinstrumentet harpe. Derudover er det navnet på den første forårsmåned i den nordiske kalender, der markerer begyndelsen på sommeren og dermed løftet om bedre tider” Steinunn Birna Ragnarsdóttir, MUSIKALSK DIREKTØR FOR HARPA

BYGNINGEN — i mødet mellem natur og kultur

BYGNINGEN

Harpa – Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter indeholder både koncert- og konferencefaciliteter i en unik kombination, hvor alle faciliteter kan bruges til begge formål. Den 28.000 m2 store bygning indeholder i alt fire sale og adskillelige mødelokaler. De tre store sale er placeret ved siden af hinanden på første sal med offentlig adgang fra sydsiden og backstageadgang fra nord. Den fjerde sal i stueetagen, er en multisal med plads til mere intime forestillinger. Alle sale er udstyret med fleksibel akustisk regulering for at tilpasse behovet til det brede udbud af arrangementer. Salene har alle hver deres individuelle identitet og er på samme tid en del af bygningens helhedsudtryk. Den største af de fire koncertsale kan rumme et publikum på op til 1800 personer. En rummelig foyer på både første og anden sal er et ideelt sted for udstillinger, store banketter og receptioner. Der er to konferencesale i stuen samt flere mindre mødelokaler. Derudover rummer bygningen en række yderligere faciliteter, herunder butikker, en udsigtsbalkon, en bar og restaurant med direkte udsigt over havnen, en bistro i stueplan, cateringfaciliteter og en parkeringskælder. Set fra foyeren udgør husets sale et bjerglignende massiv med husets største koncertsal som det rødglødende kraftcenter. Med sine mørke nuancer danner det indre massiv en stærk kontrast til de ekspressive, åbne facader

16 |

og skaber dermed en dialog mellem det indre og ydre. På denne måde inddrages omgivelserne i det arkitektoniske koncept; den islandske natur er til stede overalt. Den multifunktionelle konferencesal kan opdeles i to mindre sale. Den kan bruges alene eller i kombination med banketområdet og øvesalen i forbindelse med store begivenheder. Det flade gulvareal, tilbagetrækkelige tribuner og fleksible gitter i loftet giver mulighed for en bred vifte af arrangementer – fra rockkoncerter til konferencer, udstillinger, banketter and kabaretter. En stor foyerbalkon mod vest giver gæster mulighed for at nyde aftensolen i pauserne. Øvesalen er placeret mellem koncertsalen og konferencesalen. Gulvet er fladt, hvilket gør det muligt at holde flere forskellige arrangementer såsom stående koncerter, siddende arrangementer, udstillinger, banketter mv. Med sin mere intime størrelse er den fjerde sal primært designet til mindre ensembles, kammermusik, sang og jazz. Den ligger på første sal og kan også benyttes til konferencer. Væggene er beklædt med akustiske trælameller lig dem i øvesalen.

| HARPA

TRAPPE OG BALKONER Fra de 책bne balkoner p책 2. sal kan man let orientere sig i hele huset.

BYGNINGEN

DIALOGEN SOM ARKITEKTONISK DRIVKRAFT

- Interview med projektleder og arkitektonisk ansvarlig Ósbjørn Jacobsen disse elementer, der skaber husets primære arkitektoniske drivkraft, og det er her det rumlige potentiale opstår.

Hvordan opstod idéen til koncerthusets arkitektur? I vores måde at arbejde på bliver arkitekturen frembragt i processen, dvs. som en del af dialogen med vores samarbejdspartnere, med stedet, de nære omgivelser, klimaet, historien osv. Disse elementer er den primære katalysator i Harpas arkitektur. Bygningens orientering og modulering er opstået i et spændingsfelt mellem funktionelle krav og ønsket om at udforme en bygning, der aktivt går i dialog med den omkringliggende kontekst. Samtidig har det været den overordnede vision at skabe et hus, der betyder noget og giver mening for de mennesker og det samfund, det indgår i. Koncerthuset består hovedsageligt af to elementer, der på flere måder bliver sat overfor hinanden. De to elementer er: den indre massive betonklippe, der huser husets sale, og den ydre dynamiske glasfacade. Det er dialogen mellem

20 |

Hvad er tankerne med husets organisering, de fire sale og foyeren? Som udgangspunkt ønsker vi at skabe en enkel og overskuelig struktur. Det er et delmål, der efter vores egen overbevisning indgår helt naturligt i vellykket arkitektur. Vi har et meget bevidst bevægelsesforløb fra indgangen ved pladsen via en central orienteringszone i det åbne ankomstplan i stuen til den store trappe til anden sal, hvor man visuelt kan orientere sig og overskue husets tre primære sale. De tre sale ligger hævet halvanden etage i forhold til det åbne ankomstplan i stuen. Organiseringen er bygget over et meget enkelt diagram med en klar øst-vestgående akse, der deler bygningen i en

| HARPA

nordlig backstage-zone og en sydlig offentlig zone. Dette er med til at give en logistisk klarhed, både i de offentlige arealer såvel som på bag scenearealerne, på trods af den relativt komplekse bygning.

udviklet i et samarbejde mellem Olafur Eliasson og hans samarbejdspartner, Einar Thorsteinn. Med udgangspunkt i denne struktur har vi i fællesskab bearbejdet og udviklet quasi-bricken.

Hvordan har I udviklet facadens design – og hvordan fandt I frem til den samlende idé?

På sydfacaden indgår quasi-bricken i en tre-dimensionel struktur, mens husets øvrige to-dimensionelle facader er en variant af samme quasi brick-struktur frembragt ved at lave varierede snit i en virtuel, massiv quasi-brick-masse.

Udviklingen af facaden er sket i tæt samarbejde mellem os og Studio Olafur Eliasson. Fra første møde satte vi os det mål, at samarbejdet skulle munde ud i en struktur, der helt konkret skulle forene arkitekturen og kunsten. Dette har vist sig at være en meget spændende udfordring og også en meget dynamisk drivkraft i processen, der har ført os ud på stier, vi ellers aldrig havde fundet. Det centrale element i facadesamarbejdet er den tredimensionelle quasi-brick-facade på sydsiden af koncerthuset. Det tolv-sidede elements grundform er oprindeligt

En af hovedidéerne bag facaden er dens dialog med de indre volumener og rumligheder. Derfor har vi arbejdet meget bevidst med, hvordan lyset, strukturen og det farvede glas aftegner sig i foyerens rumligheder. For den besøgende vil byen og den nærværende natur opleves gennem facadens markante struktur og skiftende udtryk som et evigt skiftende sanseindtryk. Udefra vil husets indre liv og facade ligeledes indgå i en skiftende dialog med omgivelserne og det fantastiske islandske klima.

HARPA |

| 21

UDSIGT TIL VAND OG BY Solens spejl på vandet skaber et væld af stemninger. Både byen og havet kan ses fra husets centrale foyer.

FAKTA OM BYGNINGEN

Harpa er 28.000 m

Bygningen er 43 meter høj Byggepladsen dækker et areal på 60.000 m2 30.000 m3 cement er brugt til hele bygningen 200.000 m3 jord er fjernet fra byggepladsen før opførelse

Mere end 800 arbejdede

på byggepladsen

Fundamentet er 8.000 m2 Harpa er opført 2007 - 2011

26 |

| HARPA

FACADEN

Harpa’s facader er opbygget af varianter af den såkaldte ’quasi-brick’ - et unikt samarbejde mellem den anerkendte kunstner Olafur Eliasson og Henning Larsen Architects. Designet er baseret på et geometrisk princip udviklet i Olafur Eliassons studie og realiseret i hhv. to og tre dimensioner. Inspireret af de krystallinske basaltsøjler, der er karakteristiske for Island, skaber sydfacaden refleksioner af byen og det smukke omgivende landskab.

På den måde skifter facaden udtryk, alt efter hvorfra man betragter den. Med det konstant foranderlige landskab vil bygningen fremstå i en endeløs farvevariation, der reflekterer vejret, solen, byen og de skiftende dele af dagen og året.

Sydfacaden består af mere end 1.000 quasi-bricker og fremstår som et kalejdoskopisk farvespil, der reflekterer dagen og årets skift. De resterende facader og taget er baseret på tværsnit af det geometriske system, hvilket skaber to-dimensionelle flade facader af hhv. fem- og sekskantede strukturer.

Solens stråler fremhæver lysets og skyggernes detaljer og lader bygningen antage de varme gyldne farver af glødende lava eller den isblå farve af en gletsjer. Beskueren får dermed en sanselig oplevelse af naturens konstante forandring.

Lys og transparens er nøgleelementer i byggeriet. Den krystallinske struktur i facaden indfanger og reflekterer lyset, og er på den måde med til at igangsætte en dialog mellem bygningen, byen og den omkringliggende natur.

Om aftenen oplyses facaderne af LED-lys, der er indbygget i quasi-brickerne. Konceptet er udviklet af Olafur Eliasson, og de enkelte brikkers farve- og lysintensitet kan justeres, så hele farvespektret bringes i spil. I foyeren projiceres kalejdoskopiske skygger op på vægge og gulv, hvilket skaber et fortættet, næsten krystallinsk rum.

En af hovedidéerne har været at ’dematerialisere’ bygningen som en statisk enhed og i stedet lade den respondere på de omgivende farver - byens lys, havet og himlens glød.

30 |

| HARPA

FACADEN

SOM HUDEN PÅ ET MENNESKE

— Interview med kunstner Olafur Eliasson Hvorfor er det interessant for dig som kunstner at arbejde med arkitektur? Arkitekturen giver mig mulighed for at udforske en række ideer, som jeg som kunstner finder utroligt vigtige for at forstå og interagere med rum i al almindelighed og offentlige rum i særdeleshed. Det er ikke sådan, at jeg pludselig er blevet optaget af arkitektur. Mange af de rumlige spørgsmål, der generelt optager mig, optager også arkitekter – gode arkitekter i det mindste! Noget, som arkitekturen kan, er at arbejde med det kollektive. Det er åbenlyst i et offentligt byggeri, men alminelige beboelseshuse bygges jo også til mere end én person. Her er arkitekturen dejligt pragmatisk og anvendbar. I kunsten, derimod, trækkes vi til dels stadig med en opfattelse af, at værket skal opleves af en enkelt beskuer i ét øjeblik, løftet ud af tid og rum. Og det mener jeg naturligvis ikke yder værket og dets potentiale ret. Det er snarere relatio-

32 |

nen mellem det individuelle og det kollektive, mellem den individuelle sansning og fornemmelsen af et fælles rum, vi skal prøve at udforske. Jeg var virkelig beæret over at blive inviteret til at deltage i projektet på et så tidligt tidspunkt, at mit bidrag ikke blot blev en slags tapet, men at det er kommet til at udgøre selve facaden. Grænsen mellem kunst og arkitektur bliver delvist udvisket – facaden er et kunstværk, men også en integreret del af bygningen og bærer sine egen vægt uden skjulte søjler eller anden afstivning. Jeg er superglad for samarbejdet med Henning Larsen Architects omkring vores quasi brick og omsætningen af den til de to-dimensionelle facader. Der har været et hold af mange forskellige individer, og hver enkelts bidrag har medvirket til realiseringen af dette ret enestående projekt.

| HARPA

Hvad er særligt ved koncerthusets sydfacade?

Hvilken kunstnerisk betydning ligger der i koncerthusets møde med byen og omgivelserne?

Sydfacaden, som vender ud mod byen, består udelukkende af de nævnte quasi bricks, et modul baseret på en femfold-symmetri udviklet af min samarbejdspartner, Einar Thorsteinn, der er kunstner og arkitekt, på mit atelier i Berlin. Einar arbejdede i sin tid for Frei Otto og var en ven af Buckminster Fuller. Han har en formidabel sans for geometri, som jeg er blevet meget inspireret af, siden vi mødtes i 1996. Quasi-bricken er en tolvsidet rumudfylder i stål og glas, der på grund af sin usædvanlige form åbner for andre rumlige dimensioner end f.eks. en normal mursten. Det var vigtigt for mig, at quasi-brickens størrelse står i relation til en gennemsnitlig menneskekrop for derved at give en intim fornemmelse i den ellers enorme facade.

En facade er som huden på et menneske – en mægler mellem inde og ude, og her altså mellem koncertsalene, kongrescentret og Reykjavik by. Jeg var ikke optaget af at skabe et ikonisk udtryk. For mig var dialogen med omgivelserne – vandet, havnen, byen – vigtigere. Det er jo et hus, der skal bruges; det skal ikke blot se ud. Det er i sidste ende brugen af huset, som vil definere dets kvaliteter. Set langt væk fra fremstår de enkelte quasi-bricks som en homogen overflade, men når man bevæger sig tættere på, vil man ane konturerne af de enkelte ’mursten’ og det synliggør din afstand til bygningen og det tempo, du bevæger dig med. Det var en vigtig del af konceptet, at facaden skulle interagere med omgivelserne i og med dens refleksive kvaliteter: solens gang over himlen, de skiftende årstider og vejrforhold, samt livet i byen.

HARPA |

| 33

FAKTA OM FACADEN

2,000 mennesker involveret

10,000 tegninger

20,000 e-mails 956 quasi-brikker 1,100 unikke stykker glas

1,500 tons stål 100 km svejsninger

18 tons silikone 16,000 individuelt støbte hjørner HARPA |

| 35

Klangkamrene rundt om salen tilfĂ¸rer op til 30% mere volumen og giver dermed en unik mulighed for at regulere efterklangstidenâ&#x20AC;? Damian Doria, ARTEC CONSULTANTS

AKUSTIKKEN

AKUSTIK I VERDENSKLASSE

De akustiske og teatertekniske faciliteter i Harpa er udviklet af Artec Consultants. I tæt samarbejde med arkitekter og ingeniører er skabt et moderne, unikt og iøjefaldende koncerthus, der kan tilpasses en bred vifte af formål. Harpa er designet til at kunne danne rammen om konferencer, kongresser og møder af varierende størrelse. Koncerthuset tilbyder et mangfoldigt musikprogram, der appellerer til mange forskellige menneskers musiksmag, ligesom konferencecentret fungerer som et erhvervscentrum med fleksible faciliteter til internationale arrangementer. Salene varierer i størrelse, og alt udstyr er af allerhøjeste standard. Efterklangstiden i salene kan tilpasses i forhold til den enkelte begivenhed, men er generelt designet med musikarrangementer for øje.

38 |

Insitustøbt beton er anvendt som det gennemgående materiale i den største af salene, da dette solide materiale er kendt for dets gode akustiske egenskaber. Rødlakeret birkefinér dækker alle lodrette overflader og balkonforkanter og fremhæver på denne måde overgangen fra foyeren til den største af koncertsalene. Med sin karakteristiske form som en skotøjsæske står salens intense udtryk i klar kontrast til den mere prosaiske stemning i foyeren. Den dynamiske vægbeklædning fremhæves af lyset og de neutrale gulve, lofter og relieffer.

| HARPA

HARPAS SALE

Den fjerde sal, Kaldalón, er opkaldt efter en malerisk blå bugt i den vestlige del af island.

KALDALÓN

SILFURBERG

Fjerde sal

Konferencesalen

200 tilskurere

750 siddepladser

1200 ståpladser

1. sal

Den største koncertsal hedder Eldborg, opkaldt efter det berømte vulkankrater i Island. Eldborg betyder Ildbjerget.

Konferencesalen Silfurberg henviser til den særlige islandske calcitkrystal

Den anden koncertsal bærer navnet Norðurljós og refererer til det spektakulære islandske nordlys.

Navnene på Harpas sale er inspireret af Islands natur og kulturarv og har til formål at udtrykke de fire elementer: Ild, luft, jord og vand.

NORÐURLJÓS

ELDBORG

Øvesalen

Koncertsalen

450 tilskurere

1800 tilskurere

HAVNEPLADSEN – ET RUM MELLEM BYGNING OG BESKUER

Idéen var at igangsætte en dialog mellem bygningen og dens omgivelser” Olafur Eliasson, KUNSTNER, STUDIO OLAFUR ELIASSON

HAVNEPLADSEN

Pladsen foran koncerthuset er designet til at skabe en unik atmosfære, hvor det mørke underlag er med til at fremhæve facadernes spil med lys og farver. De foranliggende bassiner af vand spejler koncerthuset og giver pladsen et veldefineret rum. På stedets caféer kan man nyde en kop kaffe eller et måltid med en storslået udsigt over havet, byen og bjergene. Det dynamiske spil i bygningens glasfacader skaber en aktiv dialog mellem bygningen og beskueren. Samtidig ændrer glasset farve og karakter afhængig af, om det betragtes ude- eller indefra. Når man nærmer sig koncerthuset fra byen, rejser koncerthuset sig fra forpladsens sorte base. Det mørke underlag henviser til Islands sorte sand og fremhæver facadens forskellige farver. Den samme effekt findes inde i bygningen. Foyerens mørke gulve og vægge udgør en stærk kontrast til den lyse glasfacade og fremhæver lys- og farvespillet i glasset.

44 |

Den mørke terrænoverflade løber som et tæppe fra den udvendige plads til bygningens hjerte, hvor den favner ydersiden af de fire sale og lader dem stå som mørke klippeformationer. Som kontrast hertil er balkonernes gulve udført i lyse materialer for at synliggøre facadens reflekterende egenskaber. Harpa indrammer byen og dens omgivelser i en stærk forening af kunst og arkitektur. Harpa er et stærkt vartegn på grænsen mellem land og hav og står som et billede på den storslåede islandske natur og begyndelsen på et nyt kapitel for den islandske hovedstad.

| HARPA

PLADSEN Koncerthuset spejler sig i det foranliggende vand og udvider dermed oplevelsen af rum og reflekstioner

HARPA |

| 45

BAG PROJEKTET

Konkurrencen om designet af Reykjaviks Koncert- og Konferencecenter og masterplanen for udviklingen af byens østhavn blev udbudt i 2004 som en såkaldt OPP-konkurrence bestående af både offentlige og private parter. Den komplekse konkurrenceform betød, at kun fire teams var i stand til at byde på projektet – heriblandt det nyetablerede partnerskab Portus Group med Henning Larsen Architects, Batteríið Arkitekter, Olafur Eliasson, ingeniørfirmaerne Rambøll, Hönnun and Hnit, Landsafl hf., IAV - Iceland Prime Contractors, driftsselskabet Nýsir hf. og investoren Landsbankinn. De andre deltagende teams i konkurrencen var på arkitektsiden anført af hhv. Schmidt Hammer Lassen fra Danmark, Norman Foster fra

England og Jean Nouvel fra Frankrig. Portus Group blev i 2005 kåret som vinder af konkurrencen. I oktober 2008 ramte den internationale finanskrise Island, og i begyndelsen af 2009 måtte projektet overgå til det statsligt/kommunalt ejede East Harbour Project (EHP), der som ny ejer af Portus satte kursen mod at realisere projektets visioner. Projektets hovedaktører var fortsat med, og nye specialister kom til.

| HARPA

BAG PROJEKTET

Team fra Henning Larsen Architects

BYGHERRE Austurnhofn TR – East Harbour Project

PROJEKTANSVARLIG PARTNER Peer Teglgaard Jeppesen

DRIFTSHERRE OG EJER

DESIGNANSVARLIGE I KONKURRENCEFASEN

Harpa - Portus Group , AGO (drift) og TOTUS (ejendomsselskab)

Ósbjørn Jacobsen og Ingela Larsson DESIGNANSVARLIG PROJEKTLEDER

ARKITEKTER

Ósbjørn Jacobsen

Henning Larsen Architects A/S

PROJEKTLEDER

Batteríið Architects ltd.

Klavs Holm Madsen FACADER

FACADEDESIGN OG -UDVIKLING

Ingela Larsson og Steen Elsted Andersen

Olafur Eliasson og Studio Olafur Eliasson

ARKITEKTER

i samarbejde med Henning Larsen Archictects

Andrea Tryggvadóttir, Birthe Bæk, David Garcia, Debbi Hedeham Thuesen, Diana Arsovic Hareskov Nielsen,

LANDSKABSARKITEKTER

Elizabeth Balsborg, Filip Lyders Francati, Hannibal Hink,

Landslag efh og Lisbeth Westergaard

Helga Vilmundardóttir, Ina Borup Sørensen, Jørgen Olesen, Katja Brandt Lassen, Kristian Svejborg Olesen, Lars Harup,

AKUSTISK KONSULENT

Leif Andersen, Leonardo Paes Resende, Lisbeth Leth-Sonne,

Artec Consultants

Martha Lewis, Mateusz Kozlowski, Matthias Lehr, Mette Kynne Frandsen, Mette Landorph, Merete Alder Juul,

ENTREPRENØR / PROJEKTERINGSLEDER

Morten Hauch, Niels Gravergaard, Rasmus Haak og Vanda Oliveira.

IAV hf., Iceland Prime Contractor Ltd Team fra Batteriid Arkitekter INGENIØRER

MYNDIGHEDSANSVARLIG PARTNER

Artec Consultants, Mannvit Engineers, Hnit Consulting Engineers, Efla Engineers , ArtEngineering GmbH og Rambøll

Sigurður Einarsson ARKITEKTER

Soffía Valtýsdóttir, Jón Ólafur Ólafsson, Guðmundur Ósvaldsson, ØVRIGE KONSULENTER

Arnar Skjaldarson, Sigurbjartur Loftsson, Ingvi Þorbjörnsson,

ASK Architects, Almenna Consulting Engineers

Grétar Snorrason, Áslaug Elísa Guðmundsdóttir, Jón Benjamín

Verkis Consulting Engineers, Verkhönnun Engineers

Einarsson, Þórdís Halldórsdóttir, Ellen Tyler, Arnór Skúlason, Anders Möller Nielsen, Erlingur Snær Erlingsson, Hjálmar Örn

KUNSTNERISKE RÅDGIVERE

Guðmarsson, Berta Ósk Stefánsdóttir, Tryggvi Tryggvason

Jasper Parrott Oog Vladimir Ashkenazy

og Christian Faurschou Team fra Studio Olafur Eliasson PROJEKTANSVARLIG ARKITEKT Sebastian Behmann ARKITEKT Ben Allen UDVIKLING AF GEOMETRI Einar Thorsteinn

HARPA |

| 49