Rum for læring

RUM for læring

UMEÅ — UMEÅ ARKITEKTSKOLE ER EN DEL AF UMEÅ UNIVERSITETS NYE ’KUNSTNÄRLIGE CAMPUS’. DET AFVEKSLENDE MØNSTER AF VINDUESHULLER I FACADEN SKABER EN STÆRK VISUEL EFFEKT OG LADER GENERØST LYSET BEVÆGE SIG LANGT IND I BYGNINGEN SAMTIDIG MED, AT DER TILBYDES BERIGENDE KIG UD PÅ DEN FORBIPASSERENDE ELV.

| Rum for læring Om undervisningsbyggeri − Jåttå Videregående Skole − umeå arkitektskole |

3

indhold

• RUM FOR LÆRING OG INSPIRATION

s. 3

• RAMMEN ER EN DEL AF UNDERVISNINGEN Interview med rektor Peter Kjær, Umeå Arkitektskole

s.6

• ARKITEKTUREN SKABTE NYTÆNKNING Interview med rektor Tove Vatsvåg Nylund, Jåttå videregående skole

s. 16-17

• LÆRINGSRUMMET MELLEM LINJERNE Interview med arkitekt Louis Becker, partner og direktør i Henning Larsen Achitects s. 26 • UNDERVISNINGSBYGGERIET SOM ’EN BY I BYEN’ Interview med arkitekt Troels Troelsen, Henning Larsen Architects s. 28-29 • NYE RUM FOR LÆRING 2010

s. 30-31

• KONTAKT s. 32

04 |

| Rum for læring

Forord

Rum for læring og inspiration

Henning Larsen Architects har mange års erfaring med design og projektering af forskellige typer undervisningsbyggeri som rammen om vidt forskellige læringskulturer. Projekterne spænder over børnehuse, skoler, gymnasier, universiteter og avancerede forskningsfaciliteter.

Bygninger skal understøtte de aktiviteter, som de er rammen om, så de tilskynder til videndeling og social interaktion på tværs af organisationen. Derfor indeholder vores bygninger ofte nogle store fælles og synergiskabende rum, der understøtter de formelle og uformelle møder.

Blandt vores nyeste projekter er Campus Roskilde, der skal samle University College Sjællands professionsbacheloruddannelser, et nyt stort universitetsog forskningscampus i Norge og to nye medicinske forskningscentre på King Saud University i Riyadh.

Læringsmiljøer skal rumme zoner til fordybelse og zoner til kommunikation, der tilgodeser brugernes, de studerendes og undervisernes behov for at veksle imellem forskellige læringsformer. Mange af vores byggerier har udgangspunkt i en klar disponering, der iscenesætter uddannelsesstedernes mange kontaktpunkter og interaktionen mellem de forskellige brugergrupper og på tværs af afdelinger, fakulteter og fag.

I dag er uddannelsessektoren i vækst mange steder i verden. Henning Larsen Architects har en lang, international erfaring, som vi altid har med os. Vores projekter inspirerer hinanden på tværs af grænser. Udgangspunktet er altid den lokale kultur og kontekst, men også på uddannelsesområdet er det vigtigt at lære internationalt af andre, så den nyeste viden på området altid er i spil.

På de følgende sider kan man læse om to af vores nyere undervisningsbyggerier, som brugerne oplever dem, og vi fortæller mere om vores tilgang til design af rum, der kan inspirere.

Mette Kynne Frandsen Adm. direktør, partner, arkitekt MAA

| Rum for læring

| 5

UMEÅ — UMEÅ ARKITEKTSKOLEs tegnesale er enkle og rationelle. De er fordelt langs husets facader i et stramt og ensartet forløb af søjler og bjælker. Det afvekslende mønster af vindueshuller skaber en stærk visuel effekt.

06 |

| Rum for læring

umeĂĽ arkitektskole Sverige

| Rum for lĂŚring

| 07

iNtervIEW

Rammen er en del af undervisningen

studerendes evne til at forstå, udvikle og arbejde med rumlig kompleksitet

Interview med rektor Peter Kjær, Umeå Arkitektskole I september 2010 åbnede en ny arkitektskole i Sverige. Arkitektskolen bliver en del af den samlede ’Kunstnärlige campus’ ved Umeå Universitet, der udover arkitektskolen skal huse en kommende kunsthøjskole og et nyt kunstmuseum, der også er designet af Henning Larsen Architects i samarbejde med White Arkitekter.

Arkitektskolen er den fjerde af sin art i Sverige og samtidig den første, der får en selvstændig, kunstnerisk profil med fokus på bæredygtighed og internationale forhold.

Umeå Arkitektskole har en dynamisk organisation med forskudte og åbne planer. Hvilken betydning har det for undervisningen?

Bygningen svarer for så vidt til vores idé om arkitektur - at arkitektur er en måde at se på verden, en måde at åbne verden på. Det er det, der kan gøre arkitektur til kunst.

Begrebet åben arkitektur er i sig selv noget andet - har meget med det arkitektoniske program og dets tilblivelse at gøre. Men bygningen har gennem sine vertikale, rumlige forbindelser nogle oplagte muligheder for at påvirke de

08 |

Hvordan har studerende og undervisere taget imod bygningen?

En bygning der arbejder med så radikalt åbne rumligheder, at den i princippet er ét rum er på den ene side enormt inspirerende og provokerende. Sådan er den også blevet modtaget af såvel undervisere som studerende. Den rumlige komposition er givetvis bygningens helt store arkitektoniske styrke. Men det afstedkommer også en række endnu uløste spørgsmål - nemlig relationen mellem fælles processer og individuelle aktiviteter, problemer med akustisk regulering, rumlig underorganisering etc. Det er et spørgsmål om at bebo en relativ åben og dynamisk struktur. Bygningen er som helhed en fantastisk ramme, der - med et svensk udtryk - skal tillempes vores brug og kultur.

| Rum for læringg

Hvad er den store forskel på Umeå Arkitektskole og andre arkitektskoler? Hvor stor en indflydelse mener du, at de fysiske rammer har for de arkitekter, der uddannes i Umeå?

kan indfri vores mål. Vi udvikler formodentlig bygningens vertikale åbenhed til at blive en langt større kvalitet, som afspejles i vores organisation og arbejdsform.

Der er i de seneste 15 år bygget nogle få nye skoler for arkitektuddannelse. De adskiller sig ved at rumme alle faciliteter under samme tag - eksempelvis Marne La Vallée ved Paris og den nye skole i Nantes. Skolen i Umeå er måske den rumligt set mest avancerede med sine kubiske komplekse rumlige former. Men derudover ligger skolen i Umeå både naturskønt og uhyre centralt - selve bygningens rumlige karakter åbner op for at udvikle skolen som en åben institution - en institution, der inviterer omverdenen ind. Der ligger i bygningens karakter en form for ekstroverthed, som er ganske karakterfuld og enestående.

Bygningens åbne karakter passer uhyre godt til ideen om en arkitektuddannelse, der på et kunstnerisk grundlag, dvs. evnen til at skabe arkitektoniske rum, vil udvikle sig og forstå sig som et laboratorium for undersøgelse af arkitektur. Selvom vi har mangler i bygningen, som for få seminarrum og manglende forskerkontorer, så har vi mulighed for at arbejde med bygningens rammer, så vi

| Rum for læring

| 9

010| | 10

| | Rum Rumfor forlæringg læring

Umeå Arkitektskole 5.000 m2, Umeå, Sverige I samarbejde med White Arkitekter.

Umeå Arkitektskole er unikt placeret ved Umeå-elvens bred. Med sit indre landskab af åbne planer og skulpturelt udformede trapper emmer huset af kreativitet og kunstnerisk leg.

| Rum for læring

| | 011 11

Umeå Arkitektskole Facaderne af lærketræ har kvadratiske vinduer i et varieret, rytmisk forløb rundt langs alle sider.

012 |

| Rum for læring

| NYE Rum for lĂŚring

| 13

Umeå Arkitektskole Lyset bevæger sig langt ind i bygningen og tilbyder et kig ud på naturen og den forbipasserende elv.

014 |

| Rum for læring

Umeå Arkitektskole I det lyse og åbne studiemiljø bliver alle en del af samme rum – dog adskilt af de forskudte niveauer og undervisninsrummenes glasvægge.

| Rum for læring

| 15

Jåttå Videregående Skole 16.000 m2, Stavanger, Norge Skolen er som en af de mest moderne skolebygninger i Norge eksempel på, hvordan arkitekturen kan indvirke positivt på et aktivt og lærerigt skoleliv

016 |

| Rum for læring

jåttå videregående skole Norge

| Rum for læring

| 17

iNTERVIEW

Arkitekturen skabte nytænkning

Interview med rektor Tove Vatsvåg Nylund, Jåttå videregående skole.

Jåttå videregående skole udgør med sin minimalistiske, næsten svævende arkitektur indgangen til Stavangers nye bykvarter ved fjorden.

Med plads til 1.600 elever udbyder skolen en række fag indenfor bl.a. service og teknik. Skolen er som en af de mest moderne skolebygninger i Norge eksempel på, hvordan arkitekturen kan indvirke positivt på et aktivt og lærerigt skoleliv.

Jåttå videregående skole udformet som en lille ‘by i byen’ med et livligt dobbelthøjt hovedstrøg omgivet af undervisningsmiljøer og fagrum. Hvilken betydning har det for undervisningen?

Tove Vatsvåg Nylund: Skolen blev taget i brug i efteråret 2007. Det var spændende at se, om arkitekturen kunne ”fremtvinge” en ny pædagogisk praksis. Allerede efter kort tid kunne vi se, at bygningens udformning påvirkede lærernes måde at tænke på.

De kunne ikke længere planlægge undervisningen som

18 |

traditionel klasseundervisning.

De forskellige læringsområder inviterer til at variere undervisningen, og dette blev hurtigt en selvfølgelighed.

Den transparente bygning synliggør, og ingen lærere kan gemme sig med sine elever bag en lukket dør. Skolens udformning har også fremtvunget en nytænkning af vurderingssituationer og prøveformer.

Hvordan har studerende og undervisere taget imod bygningen?

Tove Vatsvåg Nylund: Her er uddrag fra et par mail fra mine lærere. En skriver: ”Jeg tror, at den fleksibilitet, som vi nu har fået til at veksle mellem forskellige rum, grupper og studieværksted vil fungere godt. Jeg har været lidt skeptisk over alt det glas, så man kan se ud og ind, men jeg kan se nu, at det har mange fordele.”

En anden skriver: ” Vi har kun været her i fire dage. Eleverne er faldet til. De kan godt lide at arbejde i landskabet og får en god koncentration her. Oplevelsen af lys og luft og stemningen giver arbejsro og arbejdslyst. En elev sagde, at ”man bliver jo helt artig her”.

| Rum for læringg

Hvad er den store forskel på Jåttå videregående skole og andre skoler?

Tove Vatsvåg Nylund: Denne bygning er ikke bygget til en bestemt pædagogik, men den skaber selv en pædagogisk praksis. Det er en taknemmelig opgave at være skoleleder i et miljø med en moderne og transparent arkitektur. Som leder involveres jeg i lærernes undervisning på en naturlig og selvfølgelig måde. Jeg inspireres af engagerede lærere og ved hvem, der er mine medspillere, og det er let at identificere de lærere, der trænger til opmuntring og støtte.

Jeg vil vove den påstand, at livet som skoleleder bliver mere spændende, når man er i kontakt med undervisningen. Jeg er taknemmelig for, at bygningen giver mig denne mulighed.

Inspireret af byggeriet har vi formuleret en vision og vores værdier. Vi ønsker, at alle medarbejdere og elever skal nå lidt længere, tænke lidt friere, præstere lidt mere, både menneskeligt og fagligt, end de troede, at de kunne – eller andre troede, at de kunne. Vores motto er SVÆV – som bygningen. Det skal blive spændende at se, hvordan vi udvikler os videre i denne bygning, der virkelig inspirerer.

Skolen blev i sin tid lanceret med sloganet ”Blik for den enkelte, plads til alle”. Vi, der arbejder på skolen, har det til fælles, at vi kan lide unge og gerne vil skabe det bedste udgangspunkt for, at de klarer sig godt i livet og på en fremtidig arbejdsplads. Bygningen og de mennesker, der arbejder her, gør sloganet realistisk.

| Rum for læring

| 19

20 |

| Rum for lĂŚring

Jåttå Videregående Skole Åbne og varierede rumtyper med store og små mødesteder giver mulighed for en differentieret undervisning, der tilpasser sig forskellige elevgrupper og læringsbehov.

| Rum for læring

| 21

22 22 ||

| | Rum Rumfor forlæringg læring

Jåttå Videregående Skole I tilknytning til skolen har Henning Larsen Architects tegnet en ny, fleksibel idrætshal. Hallen indeholder også undervisningsrum og grupperum.

| Rum for læring

|| 23 23

Jåttå Videregående Skole Skolen er udformet som en lille ’by i byen’ med et dobbelthøjt hovedstrøg omgivet af små selvstændige undervisningsmiljøer og fagrum.

24 24 ||

| | Rum Rumfor forlæringg læring

| Rum for lĂŚring

| 25

jåttå videregående skole Taglandskabet er tilgængeligt og giver udsigt over landskab og fjord.

26 || 26

| | Rum Rumfor forlæringg læring

| Rum for lĂŚring

|| 27 27

INTERVIEW

Læringsrummet mellem linjerne

Interview med arkitekt Louis Becker, partner og direktør i Henning Larsen Architects og adjungeret professor ved Aalborg Universitet.

Hvad er godt undervisningsbyggeri?

Godt undervisningsbyggeri er byggeri, der inspirerer og går i dialog med de pædagogiske strategier. For os handler det især om at skabe rum, der indbyder til koncentration og fokus, samarbejde, tværfaglighed og dialog – og som indeholder zoner til både det fælles og det individuelle.

Det er vigtigt, at de ydre rammer skaber en fornemmelse af tilhørsforhold for de studerende – at der er en særlig stemning eller rumlig kvalitet til stede eller et fysisk særkende ved det område, man som studerende eller underviser hører hjemme i.

28 |

| Rum for læringg

Massar Children’s Discovery Center, Damaskus, Syrien (2013)

Hvordan arbejder Henning Larsen Architects for at fremme det gode læringsrum?

For os er det afgørende, at de studerende, lærere og forskere føler sig løftet af de fysiske omgivelser. Man skal have oplevelsen af at komme ind i et lyst og imødekommende rum, hvor dagslyset er med til at skabe oplevelse og intensitet. Rummene skal være med til at berige, skabe tilhørsforhold og gøre hverdagen bedre.

Vi ønsker med vores byggerier at styrke både den formelle og den uformelle læring. Det, der sker imellem timerne er ligeså vigtigt som det, der sker i undervisningsrummet.

Læring forudsætter både, at man modtager, diskuterer og aktivt bruger læringen. Det er alle disse facetter, undervisningsbyggeriet skal være med til at understøtte.

I Damaskus arbejder vi for øjeblikket på et oplevelsescenter, der skal give syriske børn muligheden for at lære om verden, mens de leger og interagerer med udstillingerne. Projektet er gennemført bæredygtigt, og vi inddrager bl.a. lokale håndværksteknikker udført af lokale håndværkere, hvilket er med til at gøre projektet særligt og unikt.

Hvad skal et undervisningsbyggeri kunne i 2020?

Der vil helt givet vise sig mange nye rumlige temaer – særligt når man ser på den hast digitaliseringen er med til at forandre vores måde at kommunikere og indrette os på.

Jeg tror vi vil se et undervisningsbyggeri, hvor grænserne flyder mere ud. Det gælder grænserne mellem hjemmestudie og undervisning, mellem arbejde og uddannelse, mellem formel og uformel læring osv. Undervisningsbyggeriet vil blive en mere integreret del af det omgivende samfund.

For mig at se er læring noget, der i høj grad udvikles og erkendes i samspil med andre. Så selv om udviklingen går i retning af stigende digitalisering og mere fjernundervisning er jeg overbevist om, at der altid være et behov for det fysiske læringsrum.

Det fysiske læringsrum kan noget andet end den digitalt medierede læring. Det fysiske læringsrum kan understøtte det, der foregår mellem linjerne. Og det er det rum, vores bygninger nu - og til stadighed - skal være med til at stimulere!

| Rum for læring

| 29

iNTERVIEW

Undervisningsbyggeriet som ’en by i byen’

Den arkitektoniske udnyttelse af dagslyset er et gennemgående træk i alle vores projekter – fra det allestedsnærværende ovenlys på Trondheim Universitet til mere komplekse former for lyssætning, der er med til at variere oplevelse og stemning. Som eksempel kan nævnes Handelshøjskolen i København, hvor der er arbejdet med lysets scenografiske virkning. På et senere projekt, Diplomatskolen i Riyadh, mimer lyset stemningen i en palmeskov, hvor den skarpe sol filtreres gennem trækronerne.

Interview med arkitekt Troels Troelsen, Henning Larsen Architects Hvilke træk er gennemgående for tegnestuens undervisningsbyggeri?

Har fokus i projekterne ændret sig gennem din tid på tegnestuen?

Vi har altid haft fokus på at skabe et aktivt og livligt miljø omkring undervisningen og har med vores bygninger søgt at understøtte lysten til at lære og udveksle viden.

Mange af tegnestuens projekter afspejler idéen om skolen eller universitetet som et minisamfund – en by i byen – hvor livet kan udspille sig, og hvor man bevæger sig rundt mellem forskellige varierede rumligheder – torve, gader og nicher – mens man samtidig hele tiden er en del af et hele.

30 |

Vores idéer om bysamfund og fællesskabsfremmende rum har taget mange former gennem tiden. Da jeg startede på tegnestuen i 1966 havde undervisningsbyggeri oftest grøn campuskarakter i form af enkeltbygninger med forbindelsesgange imellem.

I førstepræmieforslaget til Stockholm Universitet samlede vi universitetsbygningerne på et fælles plateau, så der blev skabt et samlet, mere urbant bygningsværk.

| Rum for læringg

1

2

4 1: Handelshøjskolen i København (CBS) (1989). 2: Udenrigsministeriets diplomatskole Saudi-Arabien, (2013).

3: Trondheim Universitet, Norge (1978). 4: Kolding Campus (2012).

Plateauet er gået videre som tema i mange af vores projekter, hvor vi har udfoldet stueetagen som et centralt mødested for de studerende. Stueplanet blev modelleret efter terrænet og efter auditoriernes trappeformer. På Trondheim Universitet blev den urbane karakter radikalt gennemført som en slags glasoverdækket by med gader og torve – som et aktivt rum, hvor der er plads til både det fælles og det lokale.

Hos Henning Larsen Architects er tendensen fortsat i byggerier, hvor den rumlige oplevelse af ’en by i byen’ findes inden for selve bygningskroppen. Eksempler på dette er Handelshøjskolen i København og Fysikcentrum i Stockholm, hvor ganglinjerne brydes og skaber en mere varieret bymæssig rumlighed.

Hvad har karakteriseret bygningerne i de senere år?

I 90’erne blev vi mere optagede af uderummenes betydning for arkitekturen. På Frederiksberg Gymnasium og Jåttå Videregående Skole i Stavanger ser man en sammensmeltning af ydre og indre rumligheder, idet bygning og gårdrum fletter sig sammen. Denne udvikling har fulgt

idealerne om bæredygtige, naturberigede rum og bliver hele tiden forstærket.

Samtidig har vi i de senere år bevæget os i retning af undervisningsbyggeri, som mere og mere slægter erhvervsvirksomhederne på. Det er jo i dag mere almindeligt, at man som voksen efteruddanner sig, og bygningerne er således designet til at kunne rumme både konferencer, repræsentationsevents og andre aktiviteter fra erhvervslivet. IT Universitetet i Ørestad er et godt eksempel på den udvikling.

Vores igangværende byggerier, Campus Roskilde, Campus Ås og Kolding Campus, er kendetegnet ved en videreførelse af traditionen om et åbent studiemiljø, der integrerer sig med omgivelserne. Samtidig har de indbygget i deres grunddesign, at de er bæredygtige og at de byder på fine samspil mellem naturen og dagslyset.

Det centrale i vores byggerier er fortsat mødet mellem mennesker. At skabe den stimulerende baggrund for menneskets udfoldelser som socialt og vidensudviklende individ.

| Rum for læring

| 31

Reykjavik Universitet 32.000 m2, Reykjavik, Island Universitetet er udformet som en selvstændig, cirkulær by med gader, pladser og strøg.

Projektet gennemfører idéen om universitetet som by, hvor de enkelte fakulteter er organiseret som selvstændige bydele omkring et fælles, indre torv.

Campus Roskilde 14.000 m2, Roskilde, Danmark Campus Roskilde skal samle University College Sjællands professionsbacheloruddannelser og give de studerende fra de forskellige fagområder oplevelsen af at være del af et samlet og mangfoldigt universitetsmiljø, der slår med fælles puls. Campus Roskilde er udformet som fire kvadratiske bygninger, der er roteret let i forhold til hinanden.

Norwegian University of Life Sciences 70.000 m2, Aas, Norge Universitetet for miljø- og biovidenskab skal sammenlægges med Norges Veterinærhøyskole og Veterinærinstituttet og samles på et stort universitets- og forskningscampus i det naturskønne Ås lige uden for Oslo.

32 |

| Rum for læringg

Nye rum for læring 2010

Prince Naif Centre for Health Science Research 23.800 m2, King Saud University, Riyadh, Saudi-Arabien Centret vil rumme forskningsfaciliteter i høj international klasse til forskning i kræft, molekylærbiologi, genetik, infektion og en række andre sundhedsfaglige discipliner.

Female Branch of Prince Naif Centre for Health Science Research 8.000 m2, King Saud University, Riyadh, Saudi-Arabien Bygningen er en moderne tolkning af islamisk arkitektur og med sin markante krystalform og levende facade vil bygningen være et signifikant landmark i campusområdet.

Centralt placeret er det åbne Science Square, der omkranses af laboratorierne, undervisningslokalerne og de formelle og uformelle møderum.

| Rum for læring

| 33

kontakt

Henning Larsen Architects A/S Vesterbrogade 76 1620 København, Danmark Tlf: +45 8233 3000 Fax: +45 8233 3099 www.henninglarsen.com

Åke E:son Lindman (1, 4-5, 8-9, 10-11, 12, 13) Agnete Schlichtkrull (3, 26, 28) Tobias Wensien og Thorbjørn Hansen, Kontraframe (14-15, 18-19, 20-21, 24-25) Monica Larsen (22-23)

034 |

| Rum for læringg