Rum for Viden og Vækst

Samtaler om fremtidens kontorbyggerier og erhvervsdomiciler

Rum for viden og vĂŚkst

Rum for viden og vækst

2|

• kontor sb. itk.

1. arbejdsplads hvor der i tilknytning til en virksomhed el. en offentlig instans udføres ledelsesmæssigt el. administrativt arbejde, fx regnskab, salg og korrespondance, el. hvor der udøves et liberalt erhverv, fx revision el. advokatbistand - Den Danske Ordbog

Rum for viden og vækst Henning Larsen Architects står bag udformningen af en række innovative erhvervsdomiciler og kontorbyggerier, hvor målet har været at designe rum for viden og vækst. Alle virksomheder har brug for at aktivere viden på tværs af organisationen.

Arbejdsopgaverne frigøres i stadig stigende grad fra tid og sted, fra cellekontorer og afdelinger. Møder kan have mange former, hvor uformelle og planlagte møder supplerer hinanden. Nye idéer opstår, når en organisations viden bruges aktivt. Skiftende omgivelser stimulerer vores kreativitet og nedbryder vanetænkningen. Arkitekturen kan være en helt konkret manifestation af en organisations kultur og identitet.

3|

Det er vigtigt for en virksomheds effektivitet og produktivitet, at medarbejderne har mulighed for at vælge mellem forskellige miljøer til forskellige opgaver i løbet af deres arbejdsdag. Der skal være rum til fokuseret, individuelt arbejde, der skal være rum til helt uformelle møder og kreativitet, der skal være organiserede og fleksible mødefaciliteter, zoner til afkobling etc. En høj grad af fleksibilitet sikrer byggeriet for fremtiden, hvor virksomhedens behov måske er helt anderledes end i dag.

Et sundt indeklima og et godt arbejdsmiljø er en naturlig del af vores bæredygtighedsstrategi i både små og store kontorbyggerier. Eksperterne hos Henning Larsen Architects arbejder med optimering af bygningernes energimæssige, økonomiske og sociale kvaliteter allerede i de tidligste faser af designet - og altid med udgangspunkt i den nyeste forskning og viden.

Arkitektur har en stor betydning for udviklingen af vores samfund. Også gennem arkitektur kan virksomheder tage ansvar for det samfund, de er en del af.

Rum for viden og vækst

Henning Larsen Architects’ uddannelsesbyggerier er designet med udgangspunkt i denne viden. Impulser fra vores fysiske omgivelser, fra byen og fra andre mennesker, er livsvigtige for et kreativt og innovativt læringsmiljø. Når vi designer kontorer, erhvervsdomiciler, hovedsæder trækker vi på vores erfaringer fra disse byggerier. Arkitekturen skal sætte medarbejderne fri og give plads til, at de kan inspirere hinanden.

Rum for viden og vækst

4| REDAKTION + TEKST: Josefine Lykke Jensen LAYOUT: Thomas Joakim Winther FOTOS Agnete Schlichtkrull (forside, 5, 11, 31), Cordelia Ewerth (8,9), Kontraframe (6, 7) Øvrige illustrationer: Henning Larsen Architects TIDSLINJE Galleria degli Uffizi; Giorgio Vasari m.fl., foto: Samuli Lintula Larkin Building; Frank Lloyd Wright, foto: Wikimedia Commons Woolworth Building; Cass Gilbert, foto: Velvet Empire State Building; Shreve, Lamb and Harmon, foto: Kadellar Seagram Building; Mies van der Rohe, Philip Johnson, foto: Tom Ravenscroft Danmarks Nationalbank; Arne Jacobsen, Dissing+Weitling foto: gcbb BMW HQ; Karl Schwanzer, foto: Cccc3333 Lloyd's London; Richard Rogers, foto: Sue Adair SAS' Hovedkvarter; Niels Torp, foto: Holger Ellgaard Dentsu Building; Jean Nouvel, foto: Tyoron2 Apple HQ; Sobrato Development Company, foto: Kristen Nicole PricewaterhouseCoopers; Renzo Piano, Christopher Kohlbecker, foto: Andreas Steinhoff Gherkin Building; Foster + Partners, Ken Shuttleworth foto: Andy Wright Burj Khalifa; Adrian Smith, William F. Baker, George J. Efstathiou, Marshall Strabala foto: Imre Solt CCTV; OMA foto: Christian Nesset One World Trade Center; Skidmore, Owings and Merrill, foto: Joe Woolhead Apple HQ; Foster + Partners, illustration: Foster + Partners SAMARBEJDSPARTNERE Crystal Towers; Thornton Tomasetti, Hoare Lea Consulting Engineers, Geoffrey Barnett Associates Egedal Rådhus og Sundhedscenter; SLA, Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma, Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører, Züblin Energinet.dk; Dahl Entreprise, Schul landskabsarkitekter, Hansen, Carlsen & Frølund Rådgivende Ingeniører NCC Erhvervsdomicil; NCC Property Development, FutureBuilt New Main EPO; BAM / Ballast, Arup, Topotek1 Nordea Bank Ørestad Nord; SLA, Signal Arkitekter Novo Nordisk Domicil; SLA, Alectia Siemens HQ; Topotek1, Werner Sobek, Transsolar, PMI, Müller BBM, AG Licht, CL MAP Spiegel HQ; Höhler+Partner, WES & Partner Landschaftsarchitekten, Ingenieurbüro Dr. Binnewies, DS-Plan, Schlegel und Reußwig, Kardorff Ingenieure Lichtplanung, Ippolito Fleitz Group Viborg Rådhus; Cowi, LiW Planning

Indhold Indhold Interview: Rum for viden og vækst

5 13

Louis Becker, partner og direktør i Henning Larsen Architects, gør status over kontorbyggeriets arkitektoniske udvikling og tegner et billede af fremtiden.

s. 13

New Main EPO

21

Kontorbyggeriets historie Få et overblik over kontorbyggeriets historiske udvikling fra det første kontorbyggeri, Uffizierne i Firenze, til i dag.

24

Tidslinje

28

Relation til byen

30

Nordea Bank Ørestad Nord

33

Interview: Design med viden

37

Bæredygtighedsafdelingen arbejder både med nybyggeri og renoveringsopgaver. Signe Kongebro fortæller om de nyeste tendenser indenfor bæredygtigt kontorbyggeri.

s. 17

s. 33

s. 37

Microsoft HQ

41

50 års erfaring Henning Larsen Architects har opført erhvervs- og kontorbyggeri over hele verden i mere end 50 år. Tidslinjen giver et overblik over tegnestuens mangeartede projekter.

44

Om Henning Larsen Architects

52

s. 44

Indhold

17

5|

Siemens HQ

Rum for viden og vækst

6|

Beliggenhed: Viborg, Danmark Byggeår: 2009 - 2011 Bruttoareal: 19.400 m2 Viborg Rådhus er designet som ’en by i byen’, som et symbol på det nye kommunale fællesskab, der fulgte i kølvandet på kommunesammenlægningen i 2007. Det er det første rådhus i landet, der er opført som lavenergibyggeri.

Viborg R책dhus

Rum for viden og vækst

8|

Beliggenhed: Ballerup, Danmark Byggeår: 2010 - 2011 Bruttoareal: 4.000 m2 Kontorhuset til Energinet.dk’s medarbejdere i Ballerup er et ægte lavenergihus, der udelukkende ved hjælp af design og optimering af husets geometri opnår et energiforbrug svarende til laveste energiklasse. Huset består af tre elementer: mødefaciliteter, atrium og arbejdspladser.

Energinet.dk

Rum for viden og vækst

10 |

Beliggenhed: Hamborg, Tyskland Byggeår: 2008 - 2011 Bruttoareal: 50.000 m2 Spiegel HQ samler Spiegel Gruppens forskellige afdelinger i et moderne og fleksibelt indrettet hus. Bygningskomplekset består af to store glasvolumener placeret på en fælles base af tegl. Spiegel HQ er blevet tildelt en guldmedalje i HafenCity's ambitiøse bæredygtighedscertificering 'HafenCity Umweltzeichen', mens den anden bygning Ericus Contor har opnået en DGNB Gold-certificering.

Spiegel HQ

Rum for viden og vækst

12 |

I de senere år har vi set en tendens til at erhvervsbyggeri slægter undervisningsbyggeri mere og mere på. Virksomhederne efterspørger et miljø, hvor vidensdeling og vidensgenerering er i centrum.

- Louis Becker, direktør og partner, Henning Larsen Architects

Interview: Rum for viden og vækst Verdens kontorbyggerier er nogle af det tyvende århundredes stærkeste ikoner. De afspejler ikke alene den økonomiske, teknologiske og sociale udvikling, men også vores tanker om virksomhedernes betydning i samfundet. Louis Becker gør status og tegner et billede af fremtiden.

Henning Larsen Architects har designet domiciler og hovedkvarterer over hele verden gennem et halvt århundrede. Hvad er hemmeligheden bag et velfungerende kontorbyggeri?

Louis Becker er direktør og partner han har været ansat siden 1989.

Nordeas nye domicil i Ørestad Nord er organiseret som en by. Der er steder, der er stille og fokuserede, og der er pladser og gader fulde af liv og aktivitet.

Nordeas nye domicil i Ørestad Nord er et godt eksempel på den idé ført ud i praksis. Her samles bygningen både fysisk og visuelt i et stort atrium, hvor alle kan fornemme alle, uanset om man sidder i et lukket møde eller deltager i en stor, åben workshop. Det giver en fysisk gennemsigtighed i organisationen, som afspejler virksomhedens værdigrundlag.

Rum for viden og vækst

i Henning Larsen Architects, hvor

13 |

Godt erhvervsbyggeri understøtter en virksomheds dynamik, kultur og image. Arkitekturen kan ikke i sig selv skabe forandring, men den spiller en vigtig rolle ved at gøre forandringen mulig. Den essentielle forandring, som mange stiler efter lige nu, er at kunne integrere vidensdeling på kontoret som en generator for vækst. En af vores arkitektoniske hovedidéer er, at videndeling og social interaktion på tværs af organisationen skal understøttes. Derfor indeholder vores erhvervsbygninger ofte nogle store fælles og synergiskabende rum.

14 |

Rum for viden og vækst

En anden vigtig pointe er, at godt kontorbyggeri skaber rum for viden og vækst. I de senere år har vi set en tendens til at erhvervsbyggeri slægter undervisningsbyggeri mere og mere på. Virksomhederne efterspørger et miljø, hvor vidensdeling og vidensgenerering er i centrum. Derfor trækker vi også på vores erfaring fra undervisnings- og forskningsbyggerier, når vi udvikler erhvervsbyggerier. De to typer af organisationer kan inspirere og løfte hinanden.

Du nævner, at et godt kontorbyggeri skaber gode rum for viden og vækst.

Hvordan arbejder Henning Larsen Architects for at fremme sådanne rumligheder?

Vi går i dialog med virksomhederne så tidligt i processen som muligt. Det er vigtigt for at få afklaret forventningerne til byggeriet, men også at få diskuteret og introduceret nogle af alle de her tanker, vi gør os om et godt kontor. Det gælder for så vidt alle vores projekter. Vi er eksperter i at lave arkitektur, men det er brugerne, der er eksperter i at være brugere. Og så er det vores opgave at balancere god arkitektur med gode oplevelser.

Det centrale i vores byggerier har altid været mødet mellem mennesker. At skabe en stimulerende baggrund for menneskets udfoldelser som socialt og vidende individ uanset kontekst. Det tror vi også på i forhold til vores kontorbyggerier.

Der er sket en stor udvikling af kontorbyggeriet i de seneste 50 år. Hvordan adskiller tanken om det gode kontorbyggeri sig i dag fra tidligere?

Kontorbygninger er længe blevet tænkt som små byer i byen. Det ses f.eks. i valget af navne for forskellige funktioner som ”torvet”, ”caféen” og ”mødepladsen”. Sådan er det for så vidt stadigvæk, men den store forskel fra tidligere til nu er, at den lille by i byen bliver fuldstændig integreret i den ”rigtige” by. Det betyder, at mennesker, som ikke nødvendigvis arbejder eller har et ærinde i virksomheden, også kan benytte dens offentlige funktioner, smutveje og mødesteder. En sådan interaktion giver værdi både til virksomheden og den by, den er en del af.

Det sker for eksempel med Siemens nye hovedsæde i München. Det offentlige ”gulv” i bygningen giver et flow af mennesker, der bruger bygningen som en del af deres gøremål i byen. Det går godt i tråd med Siemens ønske om at signalere imødekommenhed og lyst til at dele.

BANE ANALYSE 1407

ZIEL

Siemens' hovedkvarter i München ligger på grænsen mellem den gamle bydel og museumskvarteret.

Den nederste etage i byggeriet er EPISODEN INSPIRIERT VON MÜNCHEN offentlig tilgængelig og bidrager til en sammenfletning af de to bydele, der før var skarpt adskilte.

KONFIGURATION

Før

EfterDURCHWEGUNG DURCH SIEMENS-HÖFE

Bæredygtighed er et vigtigt tema i kontorbyggeriet. Det er både nødvendigt og vigtigt at forholde sig til den globale dagsorden, hvor klimaændringer og vores omgang med ressourcer står allerøverst. Mange virksomheder vil gerne demonstrere, at det er et tema, som de tager alvorligt, og der er arkitekturen et oplagt svar.

Bæredygtighed var tidligere noget meget abstrakt og svært håndgribeligt, men i dag findes der både nationale og internationale standarder for lavenergibyggeri, som gør det muligt meget præcist at måle gevinsten af de enkelte bæredygtige tiltag. I Siemens' hovedkvarter har vi eksempelvis arbejdet meget indgående med facaden. Dens vinkling og udformning sikrer optimale dagslysforhold overalt i bygningen og reducerer energiforbruget til kunstig belysning og øger medarbejdernes komfort. Det gavner både miljøet, økonomien og de mennesker, der skal arbejde i bygningen. Det er noget, enhver virksomhedsejer kan forstå.

Rum for viden og vækst

Man kan ikke længere forestille sig et byggeri, der ikke er skabt med udgangspunkt i bæredygtige principper og tiltag. I hvor høj grad påvirker den øgede bevidsthed omkring bæredygtighed kontorbyggeriet?

15 |

Udviklingen skyldes en forandring i måden vi arbejder og tænker arbejde på. Vi er ikke længere afhængige af at sidde ved et skrivebord for at kunne udføre vores arbejde. Vi kan være online over hele verden, fordi vores primære produkt er vores viden. Derfor handler det i høj grad om at gøre kontorbyggerierne til en vidensdelende base. Men det handler også om at skabe nogle fysiske rammer, som virksomheden kan identificere sig med. Et hovedsæde eller domicil er stadig virksomhedernes fysiske manifestation – deres showroom for omverdenen.

FEHLEN VON INFORMELLEN URBANEN ATTRAKTOREN

VERBINDUNG

KLONEN DER INNERSTÄDTISCHEN DNA IN DAS SIEMENS-GRUNDSTÜCK ÜBERLAGERUNG DER CHARAKTERISTIKA

Siemens HQ

Hvor kontorbyggerier de seneste årtier har haft tendens til at isolere sig uden for byerne, placerer Siemens med sit nye hovedkontor i München sig midt i byen. En offentlig stueetage åbner op for større interaktion med lokalsamfundet.

17 |

Sted München, Tyskland Bygherre Siemens Bruttoareal 45.000 m2 Byggeår 2011 - 2015

Verdens største leverandør af bæredygtige og miljøvenlige løsninger, Siemens får i 2015 et nyt internationalt hovedsæde i München. I udviklingen af byggeriet har fokus været på at skabe et moderne arbejdsmiljø for Siemens' medarbejdere, samtidig med at virksomheden giver noget tilbage til byen i form af et levende bymiljø, der er tilgængeligt for alle.

Bygningen består af fire rektangulære, afrundede gårdrum, som er forbundet af en central bygning, der udgør bebyggelsens rygrad. Hjertet i Siemens' nye hovedsæde er atriet placeret midt i bygningen med adgang fra alle sider. Den offentlige adgang skaber et kontinuerligt flow af gæster og passerende gennem bygningen, der signalerer, at det 21. århundredes hovedsæde er gæstfrit og vedkommende. Det øverste niveau vil være rammen om offentlige begivenheder, hvor gæsterne vil kunne nyde byens skyline.

Kontorområderne er forbundet af en interaktionszone, der bygger på nøglekoncepterne bag bygningens organisering; kommunikation, interaktion og innovation. Kontorniveauerne er derudover forbundet med broer, der skaber et sammenhængende flow gennem hele bygningen.

Bygningen anvender den nyeste energi- og klimateknologi produceret af Siemens og er således også en demonstration af virksomhedens produkter.

Siemens HQ

PROJEKTFAKTA

Rum for viden og vækst

18 |

Vi skaber et fremtidsorienteret symbol for bæredygtighed, der vil sætte en ny standard for avanceret, urban arkitektur og innovativ, effektiv byggeteknologi – til glæde for vores medarbejdere og indbyggerne i München.

- CEO Peter Löscher, Siemens

New Main EPO

New Main, det nye European Patent Office's hovedkontor i Rijswijk, udtrykker kerneværdierne i EPO: tillid, transparens, retfærdighed og respekt. Den nye, fortættede bygningsstruktur skaber en overordnet helhed mellem de eksisterende bygninger og New Main.

21 |

Sted Haag, Holland Bygherre European Patent Office Bruttoareal 76.800 m2 Designår 2013

Bygningskomplekset består af en lav base, indeholdende offentlige og semi-offentlige funktioner, et 23 etager højt tårn til kontorer og et nyt parkområde syd på grunden. Den funktionelle indretning af basen er centreret omkring det nyt adkomstområde.

Tårnets indretning afspejler nødvendigheden af både privathed og interaktion, som findes i EPO’s arbejdsmiljø. De to spejlede moduler, der udgør hovedparten af tårnet, er tydeligt inddelt i zoner for koncentreret og fokuseret arbejde i individuelle cellekontorer og i mere åbne zoner til intern kommunikation. Det slanke ”hængsel”, der forbinder de to bygningskroppe med hinanden, lader dagslyset trænge dybt ind i bygningens rum og fungerer som strukturens vertikale rygrad.

Tårnet er karakteriseret ved to typer facader; en tredimensionel facade ved kontorzonerne og en glat, todimensionel facade på samarbejdszonerne. Facadens skråtstillede vinduer har mange tekniske fordele. De hjælper bl.a. til at reducere genskin og overskudsvarme indeni bygningen, og de forbedrer bygningens transparens og reducerer behovet for solafskærmning.

Med sine 100 meter vil New Main stå som et ikon ikke bare i byens skyline, men i hele regionen. Omvendt vil brugerne af huset på hver etage kunne opleve en fantastisk udsigt over byen og det åbne, hollandske landskab takket være den varierende bygningssymmetri.

New Main EPO

PROJEKTFAKTA

Rum for viden og vækst

22 |

I EPO tænkes organisationen og bygningen sammen. Den er meget fleksibel, og det er med til at optimere arbejdsgangene og bliver samtidig også et værktøj for ledelsen. Bygningen gør det let at samle medarbejderne, der skal arbejde sammen.

- Louis Becker, direktør og partner, Henning Larsen Architects

Rum for viden og vækst

24 |

Kontorbygningen er et af det tyvende århundredes største ikoner...

[Som] det mest synlige tegn på økonomisk aktivitet samt social, teknologisk og økonomisk fremdrift er kontorbyggeriet blevet et symbol på meget af det, som har karakteriseret dette århundrede.

– Francis (Frank) Duffy, arkitekt og forfatter

Kontorbyggeriets historie Kontorbyggeriets udvikling er forbundet til måden, vi har tænkt forretning på gennem tiden. Erhvervsarkitekturen har udviklet sig i takt med en ændring i forretningstankegangen fra omkostningsminimering til anerkendelse af vigtigheden af organisatorisk synergi.

Det engelske ord ’office’ stamkontor. Uffizierne i Firenze regnes for at være verdens første kontor-

Den amerikanske model Nordamerikanerne var i begyndelsen af 1900-tallet de første til at føre ideen om en regulær kontorbygning ud i livet. Med Frank Lloyd Wright's Larkin Building opstod hvad der i folkemunde kaldtes white collar factories. Samlebåndstankegangen fra fabrikkerne videreførtes i de nye kontorbygninger, men arbejderne kunne nu manifestere sig som kontorister klædt i hvidt uden at skulle tage hensyn til snavs og sved fra hårdt fysisk arbejde. The Larkin Building i Buffalo, New York er et godt eksempel på det tidligste kontorbyggeri, hvor overvågning, kontrol, hierarki og rangorden tydeligt afspejlede sig i bygningens fysiske udformning.

Masseproduktionen af kontorbyggerier blev for alvor skudt i gang i begyndelsen af det 20. århundrede i New York og Chicago. Opfindelsen af stålrammekonstruktionen og elevatoren gjorde det muligt at udnytte byernes relativt små grunde optimalt. Det handlede om at få mest mulig value for money, og alle nye kontorbyggerier blev bygget højere end de forrige. På den måde opstod skyskraberen, som i lang tid var den foretrukne typologi til kontorformål i USA. I begyndelsen af 1970’erne får en ny type kontorbyggeri sit officielle navn.

Silicon Valley er verdens første eksempel på en såkaldt business park, som

byggeri.

Kontorbyggeriets historie

mer fra ordet Ufficio, som betyder

25 |

Behovet for en ny arkitektonisk typologi, der udelukkende husede administrative funktioner, opstod i kølvandet på industrialiseringen i slutningen af forrige århundrede. Et økonomisk opsving fordrede nye transport- og kommunikationsformer, som gjorde det muligt at adskille produktion og administration. Jernbanen, telegrafen og siden telefonen gav virksomhederne mulighed for at placere deres hovedsæder i de store byer – langt væk fra fabrikkernes støj og snavs.

Rum for viden og vækst

udelukkende har et erhvervsrettet formål. Erhvervsparkerne opstod i de amerikanske forstæder, fordi anlægsomkostninger her var billigere end i byen og mulighederne for at udvide større. I erhvervsparkerne var de enkelte virksomheder ikke underlagt byens planmæssige restriktioner og havde derfor frie tøjler til at indrette deres eget territorium. Erhvervsparkerne kom sidenhen til Europa og er ofte anlagt i forbindelse med store infrastrukturelle anlæg, som vi for eksempel ser det i Trekantsområdet mellem Vejle, Kolding og Fredericia herhjemme.

26 |

I knap hundrede år var Nordamerika og de amerikanske arkitekter førende indenfor kontorbyggeriets udvikling. Europæerne kopierede mere eller mindre de amerikanske højhuse bare i en mindre skala. Den tendens begyndte imidlertid at ændre sig i 1960'erne.

Den nordeuropæiske model Med udviklingen af det åbne kontorlandskab i 1960’ernes Tyskland begyndte nordeuropæerne at overhale amerikanerne med en ny type kontorbyggeri. De åbne kontorer blev hurtigt afløst af cellekontorer igen, men kimen til en mere åben og fladt struktureret kontorbygning blev lagt.

SAS' hovedkvarter i Stockholm fra 1985 var ét af Skandinaviens første erhvervsbyggerier organiseret som en by i byen.

I 1980’erne begyndte tanken om kontorbyggeriet som en selvstændig by i byen for alvor at brede sig i Nordeuropa. Inspirationen til den nye type kom fra den skandinaviske designtradition, og målet med kontorbyggerierne var effektive og tilfredse medarbejdere.

SAS' hovedkvarter i Stockholm fra 1985 er et godt eksempel på den nordeuropæiske idé. Projektet er udviklet som en bystruktur med en overdækket hovedgade som forbinder enkelte bygninger og funktioner.

Hver bygning har sin egen karakter og bidrager til bygningens liv med terrasser, balkoner og gangbroer i forskellige niveauer. Funktioner som svømme- og sportshal, restaurant og café er indarbejdet i projektet og fuldender visionen om at skabe en selvstændig by i byen. Byggeriet blev startskuddet til en omfattende udvikling af kontorbyggerierne i Skandinavien med udgangspunkt i netop denne tankegang.

Det var et lignende byggeri, der året forinden, i 1984, blev opført som Henning Larsens Architects’ første kontorbyggeri. Udenrigsministeriet i Riyadh blev rost, fordi det kombinerede en moderne "kontormaskine" med islamisk byggetradition: haven, vandet og basaren.

Skitse til Henning Larsens første realiserede kontorbyggeri: Udenrigsministeriet i Riyadh.

De strukturelle forskelle på den amerikanske bystruktur, som var bundet til et stramt grid, og den europæiske middelalderby betød, at kontorbyggeriet udviklede sig i forskellige retninger. Hvor den amerikanske model gik efter at tilpasse virksomheden til bygningen ud fra økonomiske hensyn, fandt europæerne en mere human tilgang til kontorbyggeriet og søgte at tilpasse bygningen til virksomheden.

Det gode erhvervsbyggeri opfattes i dag ikke længere blot som en statisk ramme for medarbejdernes arbejde. Den gode erhvervsbygning kan i højere grad siges at skulle understøtte virksomhedens processer, brand og relation til omverdenen. Relationer er et nøgleord i fremtidens kontorbyggeri.

Medarbejderne opfattes i dag som en af virksomhedernes vigtigste ressourcer og kampen om de veluddannede er hård. Derfor kan man forestille sig en stigende tendens til at virksomhederne opretter mindre kontorfællesskaber uden for virksomheden, så medarbejderne kan blive i deres lokalområder.

Kontorbyggeriets historie

Fremtidens kontorbyggeri Kontorbyggeriets udvikling er naturligt forbundet til måden vi arbejder på.

Siden de første white collar factories har kontortypologien gennemgået forskellige stadier i forsøget på at imødekomme de skiftende tiders behov.

27 |

Ideen om huset som en by i byen dyrkede Henning Larsen allerede tilbage i begyndelsen 1960’erne med forslagene til Stockholm Universitet og Freie Universität i Berlin. Den parallelle udvikling af universitets- og erhvervsbyggeri har fulgt tegnestuen lige siden.

Rum for viden og vækst

28 | Uffizierne Firenze, Italien

Woolworth Building New York, USA

1506

Seagram Building New York, USA

1954

1913

1905 Larkin Building Buffalo, USA

BMW HQ München,Tyskland

1931 Empire State Building New York, USA

SAS’ Hovedkvarter Stockholm, Sverige

1972

1961 Danmarks Nationalbank København, Danmark

1986

1986 Lloyd's London, England

Tidslinje Verdens første kontorbyggeri blev opført i Firenze i begyndelsen af 1600-tallet. Men kontorbyggeriet, som vi kender det i dag, er udviklet over de seneste 150 år. Tag med på en rejse gennem tidens største kontorikoner i USA og Europa.

29 | Tidslinje

Dentsu Building Tokyo, Japan

1988

1988 Apple HQ Cupertino, USA

PricewaterhouseCoopers Berlin, Tyskland

2000

Burj Khalifa Dubai, Forenede Arabiske Emirater

2010

One World Trade Center New York, USA

2013

2003

2012

2014

Gherkin Building London, England

CCTV Beijing, Kina

Apple HQ Cupertino, USA

30 |

Rum for viden og vækst

Relation til byen Op gennem historien kan man identificere fire typer af kontorbyggeri, som primært adskiller sig fra hinanden i deres møde med omgivelserne.

Fremtidens kontorbyggeri vil drage mange fordele af at være fuldt integreret i byen.

Empire State Building i New York var for en kort bemærkning den højeste skyskraber i verden. Kontorhuset ligger i byen, men fremstår introvert og tillukket.

Lukket bygning

Silicon Valley i USA var verdens første erhvervspark. Den huser huser i dag tusindvis af firmadomiciler. Hovedsæderne ligger som solitære monumenter på en stor plæne omringet af parkeringspladser, indhegning og beplantning.

31 |

Erhvervspark

midt i 70'erne tanken om kontorbyggeriet som en by i byen. Byggeriet ligger 7 km. fra Stockholm Sentral Stasjon med både virksomheder og boliger som nabo.

By i byen

Henning Larsen Architects arbejder med en ny type kontorbyggeri, som integrerer virksomheden i byen og omvendt. Ved at implementere offentlige funktioner i virksomheden opstår nye muligheder for vidensdeling og vækst.

En del af byen

Relation til byen

SAS' hovedsæde i Stockholm introducerede

Nordea Bank

Nordeas nye domicil i Ørestad Nord er et eksempel på fremtidens kontorbyggeri. Huset bliver nabo til DR Byen og Koncerthuset, og byggeriet vil bidrage til udviklingen af Ørestad som en levende bydel i København.

33 | Nordea Bank

PROJEKTFAKTA Sted Ørestad Nord, Danmark Bygherre Nordea Ejendomme Bruttoareal 40.000 m2 Byggeår 2013 - 2016

Nordeas nye domicil introducerer en ny mellemskala i Ørestaden; et gadeniveau, der forbinder bygninger og landskab. Mod syd er byggeriet karakteriseret ved et raffineret, skrånende parklandskab og mod nord ved en åben stueetage og teglstensfacader på de nederste etager.

Kontoretagerne er placeret oven på en base, hvor de fælles og udadvendte funktioner er placeret. Denne funktionelle disponering er skabt for at styrke samarbejde, innovation og vidensdeling på tværs af afdelinger og fagområder.

Byggeriet er organiseret, så der er stillezoner, indrettet til fokuseret arbejde og pladser og gader fulde af liv og aktivitet. Vekselvirkningen mellem effektive kontorlandskaber og mødesteder giver den enkelte medarbejder de bedste muligheder for at skabe en optimal arbejdssituation.

Nordeas nye domicil opfylder kriterierne for LEED Platinum, der er den miljøcertificering, Nordea ønsker for alle deres nybyggerier. Designets energiforbrug er løbende blevet simuleret gennem studier af volumener, materialer, rumhøjder, lys og skygge, støj og vind og anvendeligheden af inde- og uderum. Dernæst er bygningens energibehov reduceret yderligere gennem kvalificeret udvælgelse og anvendelse af effektiv teknologi.

Rum for viden og vækst

34 |

Vi ved, at en gennemsnitlig vidensarbejder kun tilbringer 30-50 % af sin arbejdstid bag skrivebordet. Vi har derfor fokuseret på faciliteter og muligheder, der også understøtter andre arbejdssituationer.

- Søren Øllgaard, arkitekt og associeret partner, Henning Larsen Architects

Rum for viden og vækst

36 |

De afledte effekter af en bæredygtig design- og anlægsproces har vidtrækkende fordele. Bæredygtige løsninger i kontorbyggeri giver udslag internt i virksomheden og er grundlag for en bedre dialog med myndigheder og andre interessenter.

- Signe Kongebro, associeret partner og sustainability manager, Henning Larsen Architects

Interview: Design med viden Bæredygtigt kontorbyggeri handler om mere end tekniske ventilationsløsninger og solceller på taget. Det handler også om glade, effektive medarbejdere og social ansvarlighed. Signe Kongebro fortæller om de nyeste tendenser indenfor bæredygtigt kontordesign.

Hvordan har du oplevet udviklingen af bæredygtighedsbregebet de seneste år i forhold til kontorbyggeri og erhvervsdomiciler og hvordan bidrager Henning Larsen Architects til denne udvikling?

37 |

I dag er nøglen til vækst produktivitet og effektivitet, og det opnår man kun ved at skabe kontormiljøer, hvor de ansatte trives og ikke bliver syge. Bæredygtigt kontorbyggeri er et samspil mellem målbare bæredygtige løsninger i forhold til energiforbrug og økonomi, og så den forskningsbaserede viden, som vi på tegnestuen kan omsætte til gode rum og sunde byggerier. Og det gælder selvfølgelig nybyggeri men også renoveringsprojekter.

De sidste tyve år har kontorbyggeriet været præget af en ensartet glaskasseæstetik. Store, transparente ikonbyggerier er skudt op over hele verden uden hensyn til regionale struktur- og vejrforhold, fordi man mente at denne type byggeri symboliserede gennemsigtighed og åbenhed overfor omverden. Virkeligheden er imidlertid den, at glashusene kan opleves som meget introverte.

Hvis man ser på et glashus i dagtimerne, fremstår det ikke gennemsigtigt, men mørkt. Glashusene genspejler den verden, de reelt ønsker at interagere

Signe Kongebro er associeret partner og leder af Henning Larsen Architects bæredygtighedsafdeling.

Design med viden

Bæredygtigt kontorbyggeri består, ligesom alt andet bæredygtigt byggeri, af en masse hensyn til både miljømæssige, økonomiske og sociale forhold.

Folder man det sidste aspekt lidt mere ud, handler det om at stille sig selv spørgsmål som: "Hvordan gør vi det rart at gå på arbejde i det her hus?

Hvilke behov har de enkelte afdelinger i forhold til rum, lyd og lys? Hvilke menneskelige værdier skal vi understøtte med arkitekturen?"

med. Derudover bliver de alt for hurtigt overophedede og bruger derfor en masse ressourcer på mobil solafskærmning og køling. Sidst, men ikke mindst, er arkitekturen blevet fattigere, fordi lokale materialer og byggetekniske tænkemåder er blevet glemt.

Rum for viden og vækst

Sådan er det heldigvis ikke mere. I dag tænker vi hver facade for sig, og placerer alle funktioner nøje i forhold til lys og skygge. På den måde optimerer vi indeklimaet uden nødvendigvis at skulle implementere tekniske køle- og ventilationsløsninger. Den metode kalder vi ”design med viden” og det er lige nøjagtig, hvad vi som arkitekter og ingeniører kan byde ind med i udviklingen af det bæredygtige byggeri.

38 |

Hvad får virksomhederne ud af at bygge eller renovere bæredygtigt?

For virksomhederne handler det her om business. De ønsker at optimere i forhold til drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, fleksibilitet og lejeudgifter på deres bygninger. De kræver målbare løsninger her og nu.

FAKTA Over 85% af virksomheders driftsomkostninger bruges på lønninger.

Til sammenligning bruges der ca.

10% på leje og mindre end 1% på energiforbrug.

Kilde: RICS. (2010). Is Sustainability Reflected in Commercial Property Prices: An Analysis of the Evidence

Men det handler også om viden og vækst, og om at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og få det optimale ud af dem. Så hvis virksomhederne tænker totaløkonomisk og indregner en fremtidig besparelse på energiforbrug og sygedage i anlægningsomkostningerne, så opnår man en win-win situation for såvel virksomheden og medarbejderne som miljøet.

Alle har efterhånden indset at bæredygtighed er mere end tekniske løsninger, og at de afledte effekter af en bæredygtig design- og anlægsproces har vidtrækkende fordele. Bæredygtige løsninger i kontorbyggeri giver ikke bare udslag internt i virksomheden i form af bedre arbejdsmiljø og gladere medarbejdere. Det er også grundlag for en bedre dialog med myndigheder og andre interessenter, som alle har noget at skulle have sagt, når der opføres eller renoveres kontorbyggeri.

Base. Research Report.

Kan du give nogle konkrete eksempler på, hvordan man løser bæredygtige problemstillinger i byggeriet nu - og i fremtiden?

Når man snakker bæredygtighed og kontorbyggeri er den store udfordring, at bygningerne bliver for varme. Mange mennesker og maskiner genererer ganske enkelt meget varme, og derfor kræver det mange energimæssige

og økonomiske ressourcer at opretholde et godt indeklima. Så det handler grundlæggende om at minimere behovet for køling mest muligt uden brug af en masse teknisk udstyr. Det kan altså være en fordel at placere sin virksomhed i den tætte by, hvor de omkringliggende bygninger kan fungere som "gratis" solafskærmning.

Microsofts danske hovedsæde kommer til at ligge i hjertet af Lyngby. Den bymæssige kontekst sikrer interaktion med byens andre erhvervsdrivende og Danmarks Tekniske Universitet.

39 |

Så set fra et energimæssigt perspektiv er virksomhederne en nødvendighed i byen, fordi de har de omvendte behov af boligerne. Men de er også nødvendige set fra et socialt perspektiv. I dag har man forfinet grænsen mellem kontoret og verden udenfor ved at integrere offentligt tilgængelige funktioner og byrum i erhvervsbyggerierne. Det giver virksomhederne en reel transparens, som viser, at de også bærer en del af ansvaret for byens liv og velfærd. Medarbejdernes kontakt til omverdenen styrkes også gennem disse tiltag og understøttes yderligere af balkoner og grønne tagterrasser, som integrerer byen i bygningen og omvendt.

Design med viden

I byen kan virksomhederne desuden indgå i et energimæssigt kredsløb.

Virksomhederne vil gerne af med varme, og boligejerne vil gerne have varme. Ved at skabe et sådant kredsløb, kan man altså udnytte ressourcerne mere intensivt. Det er ligesom med parkeringspladserne i byen, som i dagtimerne fyldes op af pendlernes biler og i aften- og nattetimerne indtages af byens indbyggere. Men et sådant kredsløb kræver, at man skaber en forståelse for energi og dagslys som fælles ressourcer, og det er der nogle administrative forhindringer ved i dag.

Microsoft HQ

Microsofts nye domicil er et led i virksomhedens overordnede vision om at skabe fremtidens arbejdsplads. Her skal medarbejderne understøttes i deres forskellige måder at tænke, arbejde og samarbejde på gennem en fleksibel indretning med de nyeste teknologier.

41 |

Sted Lyngby, Danmark Bygherre Danica Pension Bruttoareal 40.000 m2 Byggeår 2013-16

Det er første gang i Europa, at Microsoft samler både udviklingsafdeling og salgsafdeling under samme tag. Henning Larsen Architects har sammen med teamets øvrige rådgivere haft en tæt dialog med Microsoft gennem hele udviklingsprocessen. Det har resulteret i et innovativt byggeri med unikke byrum og grønne områder, der vil være tilgængelige for alle.

Byggeriet vil foruden Microsofts nye, danske domicil også rumme studieboliger og butikker. Projektet bringer på den måde byens borgere, studerende og erhvervsvirksomheder sammen. Alle kan benytte det åbne caféog teknologiområde, studerende kan benytte et dedikeret studieområde til opgaveskrivning, og Microsoft vil løbende afholde forskellige arrangementer, som vil knytte virksomheden endnu tættere til lokalområdet og Danmark.

Hele bebyggelsen kommer til at leve op til kravene til et moderne bæredygtigt byggeri. For at nedbringe bygningernes energiforbrug er der særligt fokus på passive tiltag som eksempelvis en optimal klimaskærm med et lavt varmetab, høj tæthed og effektiv solafskærmning.

Tegnestuens kompetencer inden for space planning og indretning er integreret i projektet, så der opstår synergi mellem indretning og indeklima.

Der justeres blandt andet på niveauerne for dagslys og kunstigt lys, farveog materialevalg og akustik.

Microsoft HQ

PROJEKTFAKTA

Rum for viden og vækst

42 |

Om dagen er de åbne stueetager med blandet erhverv med til at give en afsmittende dynamik og aktivitet til livet i området.

Om aftenen skaber intimiteten og lyset fra boligerne et trygt og hyggeligt gademiljø.

- Signe Kongebro, associeret partner og leder af Henning Larsen Architects' bæredygtighedsafdeling

50 års erfaring

44 |

Rum for viden og vækst

Henning Larsen Architects står bag en lang række innovative erhvervsdomiciler og kontorbyggerier over hele verden. Tidslinjen her viser et udvalg af tegnestuens projekter gennem årene. De mange projekter har alle bidraget til udformningen af den aktuelle filosofi, hvor videndeling og social interaktion på tværs i organisationen er nøgleord.

Trondheim Universitet Trondheim, Norge

Udenrigsministeriet Riyadh, Saudi-Arabien

1974

1963 Freie Universität Berlin, Tyskland

Nation Centre Nairobi, Kenya

Ferring Int. Centre København, Danmark

1992

2009

2000

1982 Gentofte Hovedbibliotek Gentofte, Danmark

Winghouse Ørestad, Danmark

Danmarks Ambassade i Saudi-Arabien Riyadh, Saudi-Arabien

Nordea HQ Christiansbro København, Danmark

Odense Fællesdomicil Odense, Danmark

45 |

Viborg Rådhus Viborg, Danmark

NCC Hovedsæde Oslo, Norge

Egedal Rådhus og Sundhedscenter Egedal, Danmark

2014

2011

Crystal Towers Riyadh, Saudi-Arabien

Microsoft Hovedsæde Danmark Lyngby, Danmark

2016

2013 Energinet.dk Kontorhus Ballerup, Danmark

50 års erfaring

Spiegel HQ Hamborg, Tyskland

2015 Novo Nordisk Domicil Bagsværd, Danmark

Siemens HQ München, Tyskland

Nordea HQ Ørestad, Danmark

- Søren Øllgaard, arkitekt og ass. partner, Henning Larsen Architects

46 |

Rum for viden og vækst

Det er visionen bag projektet, at arkitekturen skal skabe levende rumligheder, hvor mennesker kan mødes. Den skal skabe synergi mellem medarbejdere på tværs af arbejdsfelter og mellem medarbejdere og gæster fra hele verden.

Beliggenhed: Bagsværd, Danmark Byggeår: 2011 - 2013 Bruttoareal: 50.200 m2 Novo Nordisks nye domicil i Bagsværd skal huse virksomhedens øverste ledelse og 1.100 administrative medarbejdere. Arkitekturen er præget af enkelthed og skaber optimale betingelser for husets brugere med et funktionelt og bæredygtigt design.

Novo Nordisk

Rum for viden og vækst

48 |

Beliggenhed: Oslo, Norge Byggeår: 2011 - 2013 Bruttoareal: 12.000 m2 NCC's nye erhvervsdomicil i Oslo er udformet som et moderne passivhus i samarbejde med NCC Property Development. Bygningen opfylder FutureBuilt's kriterier for klimaneutralt byggeri og bliver dermed et af Norges spydspidsprojekter inden for bæredygtighed.

NCC Oslo

Rum for viden og vækst

50 |

Beliggenhed: Riyadh, Saudi-Arabien Byggeår: 2009 - 2013 Bruttoareal: 93.000 m2 Kontorbyggeriet Crystal Towers ligger i Riyadhs nye finansdistrikt, King Abdullah Financial District. Bygningerne har en unik placering mellem masterplanens finanscentrum og Wadi’en - et grønt strøg i byen. De to tårne på hhv. 18 og 26 etager er orienteret, så de skaber en visuel og fysisk sammenhæng mellem disse elementer.

Crystal Towers

Om Henning Larsen Architects 6 KONTORER 230 ANSATTE

52 |

Rum for viden og vækst

21 NATIONALITETER PROJEKTER I MERE END 20 LANDE

København Louis Becker lb@henninglarsen.com Tel: +45 8233 3020 Peer Teglgaard Jeppesen ptj@henninglarsen.com Tel: +45 8233 3025 Søren Øllgaard sop@henninglarsen.com Tel: +45 8233 3076 Anders Sælan as@henninglarsen.com Tel: +45 8233 3075 53 |

München Werner Frosch wf@henninglarsen.com Tel: +49(0)89 856 33 38 - 110 Riyadh Niels Fuglsang nf@henninglarsen.com Tel: +966 553 8515 88 Istanbul Anne Marie Galmstrup amg@henninglarsen.com Tel: +90 535 391 8991 Færøerne Ósbjørn Jacobsen oj@henninglarsen.com Tel: +45 8233 3070

RumHenning Om for viden Larsen og vækst Architects

Oslo Kasper Kyndesen kkyn@henninglarsen.com Tel: +47 4663 3960

www.henninglarsen.com

København – Oslo – München – Istanbul – Riyadh – Færøerne