Profil
Tegnestuen blev etableret i 1988 af Mikael Krøll, arkitekt BTH, og driver rådgivende arkitektvirksomhed med fokus på ide- og projektudvikling. Gennem tiden har tegnestuen både trukket på gode medarbejderes kræfter samt konsulenter og samarbejdspartnere fra vort store faglige netværk. Vi har gennem årene oparbejdet stor ekspertise i kreativ ide- og projektudvikling af ejendomme og byområder og har fokus på at tænke i helt anderledes baner. Vore primære kunder er større offentlige og private bygherrer som Novo Nordisk, BRFKredit, Forsvarets Bygningstjeneste, Kommuner, Boligselskaber, Pensionskasser, ejendomsadministratorer, investorer mv. Se nogle af vore projekter på de følgende sider og forestil dig at dit projekt var imellem ....
Referencer
Kontor Konvertering af “Wibroe´s Bryghus” PKA - Helsingør. Ombygning og indretning af kontorhus for Hi-Press A/S - Høje Tåstrup. Forslag til ombygning og udvidelse for Novo Nordisk A/S - Hillerød. Nyt rådhus for Dall & Lindhardtsen A/S - Maribo. Baltica´s hovedsæde for Dall & Lindhardtsen A/S - Ballerup. Konkurrence om udformning af ny kontorbygning - Italien. Erhverv Ny Færgeterminal for Town Ferry´s - Helsingør. Forslag til Færgeterminal for Sundbusserne A/S - Helsingør. Ombygning af kontor og produktion for Allen A/S - Humlebæk. Forslag til konvertering af Helsingør Værft - Helsingør. Institutioner Masterplan for opdatering af Helsingør Hallen. Nyt dagcenter for Dall & Lindhardtsen A/S - Maribo. Ombygning af børneinstitution - Espergærde. Tilbygning for handicappede børn - Espergærde. Tilbygning for handicappet barn - Kvistgård. Nyt Amtssygehus for Dall & Lindhardtsen A/S - Slagelse. Ombygning af sygehus for Dall &Lindhardtsen A/S - Hørsholm. Forslag til ny børneby - Espergærde. Boliger Helhedsplan for Gefionsparken - Helsingør. Facaderenovering i “Humleparken” - Humlebæk. Byfornyelse af bevaringsværdige/fredede byejendomme - Helsingør. Restaurering af fredet byejendom - København. Enfamiliehus “Det lille danske træhus” - Espergærde. Enfamiliehus “0-energi” - Snekkersten. Tagrenovering af etageejendom - Helsingør. Indretning af tagetageejendom - Helsingør. Indretning af tagetage på villa - Espergærde. Konkurrence om ældreboliger - Espergærde. Forslag til tagboliger på “Roligheden” - Helsingør. Forslag til tagboliger og forskønnelse af PrøvestensCenteret Snekkersten. Forslag til restaurering af fredede byejendomme - Helsingør. Forslag til Seniorboligbebyggelse - Espergærde.
•
Eksempler på nogle af de ovenstående projekter er vist på følgende sider
Wiibroe´s Bryghus Hestemøllestræde, Helsingør
Renovering fredet / bevaringsværdig bygning For ejeren PKA gennemførte vi renoveringen af Wiibroes gl. Bryghus, der i sin fine industriarkitektur, indrettet med gamle kobberkedler i 3-dobbelt høje rum og lave tørrelofter, var en stor udfordring at omkonvertere til et moderne kontor-hus med elevator, ventilationsanlæg m.m. De oprindelige dragerværker og bjælkelag blev bevaret og et flot spindel-trapperum med elevator og store glaspartier blev etableret, lige som et fint afstemt indgangsparti i nyere formsprog blev tilføjet. Resultatet blev et rustikt kontorhus, sprængfyldt med atmosfære og spændende kontraster, meget inspireret af restaureringen af Kolding Hus.
Tværsnit kontorafsnit
Tværsnit trapperum Trapperum med ovenlys og indvendig glasfacade mod kontorafsnit
Lindevej 23 Espergærde
„Det lille Danske Træhus“ Selvom det er et lille hus, er det et „stolt“ hus - der inviterer, og ikke vender ryggen til de forbipasserende. Huset er projekteret miljørigtigt med hensyn til valg af materialer og opførelsesmetode, ligesom arbejdskraften er hentet lokalt. Huset er opført med maksimaludnyttelse af solens passive energi. Store sydvestvendte glaspartier og solvarmeanlæg, der opvarmer både husets rum- og brugsvand. Planløsningen er åben med små sekundære og store primære rum. I rummene er der lagt vægt på lyse overflader med hvide lofter og vægge. Gulve i oliebehandlet kirsebærtræ og koksgrå fliser med lyse fuger i vådrum. Stort lysindfald og god fysisk- og visuel kontakt til udearealer. Husets væsen karakteriseres udefra af traditionel håndværk i et moderne formsprog med klassiske undertoner. Eksempelvis er huset bevidst inspireret af det traditionelle svenske længehus i 2 etager, med lavtsiddende vinduer i de høje trempelvægge på 1.salen Tilført, er de to lave sidebygninger med sekundære rum mod nord og en glasstue mod syd. I de udvendige overflader er inspirationen hentet i det lokale fiskermiljø. Taget er tækket med tagpap som på fiskerskurene, og ydervæggene er beklædt med vandret bræddebeklædning på klink, som på fiskerbådene langs kysten. Brædderne er udført af 8 tommer brede oliebehandlede Cedertræsbrædder. Kvist, gelænder og tagrender, samt nedløb udføres i Zink. Således tilføres huset sammen med de store solorienterede hvide glaspartier, den nutidige karaktér. Plan af stueetage
Plan af 1.sal
Sølvgade 38 Østerbro, København
Fredede/ bevaringsværdige bygninger Ejendommen med forhuset mod Sølvgade og det lange baghus, ejedes oprindeligt af Sadolin & Holmblad og senere af købmandsslægten familien Rasch, der stadig ejer den. Ejendommen indeholder i dag blandet bolig og erhverv, og ligger meget attraktivt i det indre København. Ejendommen er fredet, og i forbindelse med vores ansøgning om tilladelse til at restaurere, har Skov- og Naturstyrelsen tildelt et større kontant tilskud. For de private ejere ansøgtes om restaurering af tag og fag, samt støtte hertil.
Port og gadeskilt er restaureret. Desværre er det ikke lykkedes at finde den oprindelige Ampfora, der tidligere hang flot og dekorativt over porten, og inviterede besøgende ind i “Sølvgården”.
Sølvgade 38 Østerbro, København
Fredede/ bevaringsværdige bygninger Facaden mod Sølvgade er afrenset i bund, genoppudset i hydralisk kalkmørtel og kalket med kulekalk. Farverne er holdt i afdæmpede københavnerfarver. Gårdfacaderne er ligeledes pudset i kalkmørtel. Her er farven okkergul. Det overraskende farveskift fra gade til gård giver beskueren et tilsvarene stemningsskift fra præsentiøs og travl gade til fredfyldt sydlandsk gårdstemning.
Facade
Facade mod Sølvgade
Gårdside
Seniorboliger Espergærde
Forslag til nybyggeri For en investor har vi udarbejdet forslag til en boligbebyggelse i Espergærde, i forbindelse med at kommunen sælger grunde til formålet. Den pågældende grund ligger i udkanten af byen mod grønne omgivelser, og med en let skrånende grund, der ligger flot i forhold til solen. Vi har lavet en bebyggelse af punkthuse i et plan, med garage med indgang direkte til huset, og med en enkel og åben plan. Lyset har, som i alle vore byggerier, en vigtig rolle, og der er meget af det. Husene tænkes udført som hvidmalede træhuse med bræddebeklædning “på klink”, og med lille halvlukket gårdhave med adgang til fællesarealer og sø. Bebyggelsens gader danner små pladser for ophold og gæsteparkering. Bebyggelsen omgives af megen grøn beplantning, der danner en flot visuel baggrund til de hvide huse.
Gefionsparken Helsingør Boligselskab
Helhedsplanen for den bevaringsværdige boligbebyggelse udarbejdes med henblik på en fysisk og boligsocial opdatering og fremtidssikring, med særlig fokus på energi og bæredygtighed. Eksempelvis skal jordvarme erstatte den nuværende fjernvarme og regnvand skal forsyne toiletter og vaskerier.
Grønne oaser - en bæredygtig fremtid ! I en tid med nødvendig fokus på klodens ressourceknaphed og klimaforandring ønsker Helsingør Boligselskab en opdatering og fremtidssikring af den almennyttige boligbebyggelse Gefions parken i Helsingør. Bebyggelsen er af kommunen registeret bevaringsværdig. Dette har både arkitektoniske og byggetekniske årsager, der siden opførelsen i 1951 ikke har foranlediget væsentlige boligforbedrende tiltag. Ligeledes har anvendelsen af gode materialer og konstruktioner, indtil nu, ikke foranlediget ekstra ordinære vedligeholdelsesarbejder. Det er dog tydeligt at bebyggelsen nu er blevet overhalet af nye tekniske og samfundsmæssige krav. Bebyggelsen er ikke længere tidsvarene. Højt ressourceforbrug, dårlig boligkomfort og ringe tilgængelighed. Det er også gået udover det boligsociale element. En skævvridning i beboersammensætningen og tendenser til udvikling af asocial boligkultur truer bebyggelsens kontinuitet !
Gefionsparken Helsingør Boligselskab
Skur Træer Belysning
Grill og legeplads Skur
Nabosti
Sladrebænk
Høj og lav hæk
Grønne oaser - en bæredygtig fremtid ! Boligselskabet ønsker ikke kun en opdatering, men også en fremtidssikring på alle områder og ikke mindst på det energimæssige område. I tråd med regeringens energipolitik ønskes der udviklet en optimal løsning på de udfordringer en bevaringsværdig bebyggelse giver anledning til. Som grundlag for ansøgning til Landsbyggefonden om midler til realisering af projektet er udarbejdet en helhedsplan iht. fondens vejledninger
Humleparken En boligbebyggelse i Humlebæk
Forslag til ny tagetage og betonrenovering På grund af tiltagende betonskader, foreslår tegnestuen med dette forslag, ejerforeningerne i Humleparken, at kombinere en indklædning af betonfacader, med etablering af tagetager på bebyggelsen, der består af 20 blokke med i alt ca. 600 boliger. Blokkene er udført i 60erne, i den velkendte „Larsen og Nielsen stil“ med flade tage, fritlagte betonfacader med lodrette hvide glatte felter, murede gavle og brystninge, gennemgående mørke vinduesbånd og flade tage. Mellem blokkene er der grønne arealer med legepladser og opholdsarealer. En langtidssikring af betonskader, og et samtidigt facadeløft, kan finansieres ved etablering af taglejligheder, der enten kan sælges som en andelsboligforening, eller som selvstændige ejerlejligheder. Samtidig med facadeinddækningen, foreslås de eksisterende altaner udvidet og inddækket med glas.
Stengade 67 Helsingør
Restaurering af fredet / bevaringsværdig bygning For en privat ejer søgtes om og gennemførtes byfornyelsen af den lille bevaringsværdige ejendom, beliggende i karrén mod Sct Olai Kirke i Helsingør. For opgravning til nye kloakker, viste det sig ikke overraskende, at huset er bygget på en gammel gravplads til kirken. Ejendommen, der var kondemnabel, blev indrettet til to moderne boliger, med henholdsvis indgang fra gård og gade. Huset er pudset i hydralisk kalkmørtel, og færdigbehandlet med farvet, læsket kalk. Alt træværk blev behandlet med linoliemaling. Gården mod vest, med udsigt til den flotte gamle middelalderkirke, indrettedes som fællesareal med tilpassede belægninger, græs og beplantning. Hele renoveringen blev gennemført for byfornyelses midler.
Gavl mod ny Kirkesti
Facade mod Stengade
Rosenvænget Helsingør
Renovering af tag og kviste Private ejerforenings-ejendomme fra 50erne, i gule mursten og små lejligheder, som typisk efterkrigs-boligbyggeri. Særligt er, at husene er bygget med taglejligheder, som er meget dårligt isoleret. I forbindelse med udskiftning af taget og de mange kviste, er taglejlighederne isoleret, og det store hanebåndsloft er opdelt i flere brandsektioner. De gamle kviste er udskiftet med nye fabriksfremstillede kviste med slanke flunke, og aluminiumsvinduer med indvendige trækarme. Form, farve og materialevalg er bevidst valgt, for at respektere husenes arkitektur. I samme forbindelse har ejerforeningen valgt at lade alle eksisterende vinduer og døre male, og alle altanskærme udskifte.
Før
Efter
Søbækvej Espergærde
Indretning af tagetager på gamle etageejendomme Udnyttelse af loftrum er blevet attraktivt, særligt i mange etageejendomme med gamle tørrelofter. Vi finder det vigtigt, at der i disse sager etableres god kontakt med himmelrummet. Det kræver store åbninger i tagfladen, ofte i konflikt med ejendommens originale arkitektur. Udover mange af disse loftetager, har vi også arbejdet med at udnytte tagetagen eller loftet i ældre enfamiliehuse. Her en fuldmuret 50´er villa i gule mursten, med et stort mørkt loftrum. Taget var utæt og tækket med mørke røde tagsten. Vi skiftede tagstenene ud med gule vingetegl, og etablerede en stor kvist på begge sider. Loftplanen blev udvidet til en korsplan, med meget bedre udnyttelse for relativt få kroner.
Tværsnit
Facade mod Øresund
Havnefront Havnegade, Helsingør
Forslag til byfornyelse Midt på havnefronten i Helsingør, ligger i dag en ubebygget grund. Oprindelig lå her en kulplads, hvorfra kul og koks blev distrubueret til hele Nordsjælland. Idag anvendes grunden som parkeringsplads, og fremstår derfor som en „manglende tand“ i husrækken mod havnen. Adskillige forslag til boligbebyggelser er stillet. Alle er foreløbig afvist, der ønskes en harmonisk løsning på denne plads. For den nuværende ejer, har vi udarbejdet dette forslag, der tilgodeser ønsket om, en ikke massiv og dominerende bebyggelse. Med et nutidigt udtryk og et klassisk materialevalg. De tre punkthuse med hver 4 store lejligheder, vender sin gadefacade ud mod havnen og Kronborg og med sin gårdfacade ind mod egen lille fredelig gård med træer, bænke og springvand. Husene tænkes opført i tegl, stål og glas. Udendørsdetaljer udføres med tanke på havnens rå og maritime karaktér. Lejlighedsplanerne er åbne og gennemlyste med stort lysindfald, både fra nord og og vest. Altaner på begge sider. Hele grunden udnyttes med parkeringskælder med op til 3 dæk og ca.150 P-pladser. De overskydende p-pladser tænkes solgt eller udlejet. Herudover er der også enkelte gæstepladser i terrænplan.
Helsingør Værft Allegade, Helsingør
Forslag til konvertering af Helsingør Værftområde
Kanalstemning ved den gamle tørdok mellem Kronborg og de oprindelige værftbygninger.
Et kig ned gennem en gade mellem de gamle bygninger. Forretninger, café, udstilling og andre aktiviteter i gadeplan. Kontorer, motionscenter og atelier på de næste etager.
Tegnestuen har løbende deltaget i debatten om Kronborgs omgivelser i fremtiden. Herunder særligt stillet forslag til anvendelse af de eksisterende værftbygninger. Det her viste forslag, tager udgangspunkt i at videreføre Helsingørs historie, ved at bevare de bedste bygninger som et vidnesbyrd fra værfttiden. Området omkonverteres til et levende miljø, med en blanding af kulturelle, museale, samt erhverv- service- og butiksaktiviteter. Vi finder det vigtigt at erkende, at der på dette sted ikke skal „spilles med musklerne“ eller konkurreres med andre byer eller bygninger. Her er det kun Kronborg, der skal dominere. Den omgivende bebyggelse skal arkitektonisk forholde sig ydmygt, men funktionelt aktivt til Kronborg. På samme måde som den gamle by altid har gjort det. Det er med glæde, at vi i dag kan følge hvordan udviklingen langsomt, men sikkert følger vores oprindelige intentioner. Helt i tråd med vores projekt, er de gamle værftbygninger nu konverteret om til et spændende kulturhus med Café, Bibliotek og koncertsale. Søfartsmuseet etableres også på området som vi har foreslået, omend i en noget anden og spektakulær form. Vores visioner om at bevare de gamle værftbygninger var for 20 år siden ilde hørt, men idag kan vi glæde os over at tiden indtil videre har været den bedste arkitekt, og at vi har været med til at vise vejen !
Oversigt over det renoverede værftareal. De gamle bygninger er fritlagt. Halvøen er fritlagt og udlagt til offentlige formål.
Helsingør Værft Allegade, Helsingør
Fra Allégade ses her tre af de oprindelige bygninger, efter en fritlægning og reetablering af facaderne. Bygningerne repræsenterer hver sin periode i værftets historie, hvilket tydligt ses af arkitekturen. Efterhånden som værftet fik flere store ordrer, øgedes behovet for kapasitet fra et mindre træskibsværft, til det senere så store og stolte stålskibsværft.
Til højre ses en endnu nyere bygning, der er opført i bindingsværk af stål, hvilket vidner om nyere tids byggeteknik. I midten ses den ældste maskinhal, der i dag stadig er aktiv som maskinhal for HVTurbo. Til venstre ses en nyere bygning, der har erstattet en tidligere bygning, der nedbrændte på dette sted.
Her ses en af de gamle bygninger indefra. Der er god mulighed for fleksibel indretning af søfartsmuseet, skolen for brugskunst, messehal m.m. Ekstra etage kan indskydes som svævende dæk med balkon, således at lyset fra de smukke glaspartier fordeles på begge etager.
Sundbusterminal Havnegade, Helsingør
Forslag til ny færgeterminal Tværsnit i ventesal
Tværsnit i hovedbygning
For en årrække siden, stillede vi forslag til udformning af en ny Sundbusterminal i Helsingør Havn. Vi fandt det oplagt, at holde en mere klassisk stil, og lod os inspirere af pavillonen på Søerne i København. Bygningen skulle ligge på en pier, således at der kunne lægges an på begge sider. Der skulle være en glaspavillon til ventende gæster, en administrativ midterzone, og en kiosk- og depotfløj. Bygherren valgte en mere nutidig udformning, som i dag er opført.
Perspektiv set fra Havnegade
Landgangsanlæg HH-Ferries Helsingør-Helsingborg Linjen
Forslag til terminalbygning I forbindelse med HH-Ferries etablering i Helsingør Statshavn, ønskes et lille landgangsanlæg til betjening af rederiets gående passagerer. Samtidig ønskes der etableret lokaler til personale- og depotfunktioner. Det sydlige havneareal bærer i høj grad præg af kaos, på grund af de mange rederier og den megen trafik
Facade mod syd-vest
Facade mod nord-vest
Der er uden overordnet tanke for helheden, anbragt en del installationer og indretninger, der bærer præg af intermistiske forhold. Det er dette projekts overordnede mål, at løse rederiets daglige funktioner, således at der opnås en arkitonisk klarhed og lethed over arealet. Dette opnås ved at placere en ankomstbygning ved starten af af søndre mole, der indeholder passagererfaciliteter, samt rum for ansatte og depot. Længere ude på molen placeres et fritstående trappetårn, der direkte forbinder adgang mellem kajen og færgernes cafédæk. Det er projektets idé, at bygningerne ikke skal konkurrere med områdets øvrige markante bygninger, og fremstår derfor lette og transperante i lyse stålkonstruktioner.
Perspektiv set mod sdr.mole
Gilbjerghoved ved Gilleleje
Rum for stilhed, eftertænksomhed og inspiration Kierkegaard er ikke ene om at mene, at stedet er unikt ! Han har iøvrigt direkte skrevet om stedet og udsigten. Oplevelsen af at træde ind i det lille bemandede glashus med fri udsigt over markerne til Søborg og Grib Skov, for derefter at møde „havet, lyset og horisonten“, lægger op til noget godt, forhåbentlig individuel ro - eftertænksomhed - og ro. Vores mening med rummet er, at der absolut ikke skal ske noget. Det er en personlig oplevelse. Et rum med en kalejdoskopisk udsigt, med et glasparti, der ikke ses fra toppen af skrænten, men spejles/ses for de vandrejsende. Fra indgangspavilionen, der er placeret i flugt med skovbrynets sydlige begrænsning, er der en enestående udsigt. Bygningens øverste etage, indeholder alene billetsalg, opsyn, nedgang via trappe, og elevator til underetagen med adgang til den underjordiske gang mod rummet. Gennemgangen under terræn forløber som en skrånende rampe. Rummets krystallinske glasfacade opbygning følger skræntens hældning, og vil ikke være synlig fra skræntens top. Vi har udset en placering i skrænten, hvor kratbevoksningen er afbrudt af græs og lyng. Ved rummets glasfacade opstilles en laser kanon med retning mod nordstjernen, som vil angive Sjællands nordligste punkt og Søren Kierkegaards yndlingsplads i 1830´erne. Her skrev han sit verdensberømte Gilleleje Skrift.
Helsingørhallen Masterplan
Gitterkonstruktion
Klatreskulptur
Gavlfacade - indgang
Indgang
Indgang
Ude café
Café Konference / Selskabslokaler
Indgang Hal 2 Depoter
Hal 1 Mødelokaler
Indgang Billet disk
Oversigstsplan - hallerne
Nye indgangspartier
Møderum og Café-lounge
Som led i forbedring af hallens flugtveje etableres der to nye indgangspartier. Indgangspartierne udformes som vindfang med svingdøre helt i glas og halogenspot i loft. Dette giver en mere imødekommende entré end det i dag meget mørke og lukkede indgangsparti.
Den tidligere garderobe under gavltribunen indrettes til møderum og Café-lounge. Nicherne opdeles og afskærmes med mobile glasvægge og døre, således at der opnås en optimal anvendelsesgrad. Nicher udstyres med installationer til AV-udstyr og internet. Disse nicher vil således bidrage til det aktive og oplevelsesrige miljø i foyeren.
Forhallen skal være et levende centrum for alle brugere af hallen. Det skal være her man mødes, henter information, spiser, slapper af m.m.. Et sted hvor man kan tage aktiv del i miljøet, lade sig inspirere eller bare iagttage. Café Caféen kan åbnes op til udeservering på forpladsen når vejret byder det. Café-disken er udformet som en åben bar med mulighed for at lukke af med et visuelt åbent rullegitter.
Selskab- og konferencelokaler I de tidligere Café-Hal-lokaler fjernes den daglige caféfunktion og lokalerne istandsættes til fremtidig selskabs- og konferenceaktiviteter. Der etableres en ny serveringsdisk der både kan fungere som bar, men også som buffet. Bag en buet bagvæg etableres et mindre depot med adgang til nyt udendørs depot.
Helsingørhallen VIP-Lounge og Fitness
VIP-lounge Tværsnit trapperum Fitness
Indvendig glasfacade mod hal 1
VIP-lounge Alternativt til mødelokaler under gavltribunen foreslås indretning af et fitnesslokale i stueplan og en VIP-lounge på 1. sal. Gavl-tribunen med plads til ca. 180 tilskuere erstattes af et etagedæk der til gengæld kan rumme max. 80 tilskuere. VIP-loungen med adgang via trapper til balkonetagen (ståpladser) indrettes med bar og siddemøbler.
VIP-lounge
Fitness
Snit af VIP og fitness område
Til dagligt anvendes lokalet bl.a. til mødeaktivitet, lektiecafé og almindelig ophold. Det er her muligt at sidde i fred og ro og spise, arbejde, lave lektier eller bare slappe af, mens man følger aktiviteterne i hallen. Fitness I stueetagen indrettes et Fitnesslokale. Lokalet afgrænses af glasvægge både mod foyeren og hallen hvorved der opnås visuel forbindelse mellem foyeren og hallen. Glasset i fitnesslokalet kan elektro-matteres når der er behov for visuel isolation.
Café
Børneby Idrætsvej, Espergærde
Forslag til nyt børneområde i Espergærde Tegnestuen stillede forslag til udformning af en børneby, i et område omgivet af børneinstitutioner og grønne arealer. Det var tanken om et“paradis“ for børn midt i en soveby, fyldt med „ligusterparceller“. Et supplement til skov og strand. En fysisk mulighed for samling og koordinering af aktiviteter fra skoler, børneinstitutioner, idrætsforeninger og sågar boliger m.m. i samme område. Eksisterende idrætshal skulle udbygges og suppleres med et lille vandland, tennisbaner, spejderhytte, legepladser m.m. Alt samlet om et lille torv, med mulighed for fællesaktiviteter og forskellig optræden. .
Novo Nordisk A/S Hillerød
Forslag til nyt kontorafsnit med tagterrasse Novo Nordisk A/S skal flytte sin udviklingsafdeling til større lokaler i det tidligere mejeri´s produktionsbygninger i Hillerød.
Ny tagterrasse
Afdelingen, der arbejder med udvikling af nye produkter, skal kunne rumme 60 arbejdspladser, og projektet fokuserer derfor på at skabe et godt og inspirerende arbejdsmiljø for afdelingens medarbejdere. De aktuelle arealer præges af for lidt dagslystilgang, og for ringe udsyn til omgivelserne. Herudover er lokalerne velegnet på grund af store åbne volumner, og nær adgang til grønne arealer, parkering, kantine m.v. Den overordnede intention i projektet, er at skabe flere løbende facademeter med udsyn fra arbejdspladserne, samt lukke en stor mængde styret dagslys ned gennem taget til stueetagen.
Ny etage til kontor
Det har også været væsentligt, at sikre mulighed for behagelig afstand mellem kontorfunktionernes grupper og afsnit. Således har den tilføjede penthousebygning givet mulighed for at udnytte det centrale område ved trapperummet, som rekreativt område til tænkepauser, avislæsning, korte interne møder eller sågar samlede afdelingsmøder. Herudover er der arbejdet med at styrke rummenes oplevelsesrighed, ved blandt andet at skabe rummelige kontraster både vertikalt og horisontalt. Således brydes de store rum horisontalt af en bred gennemgående ganglinje, der samtidig krydser den eksisterende mellemgang. Vertikalt brydes det store kontorrum af et centreret dobbelthøjt trapperum. Øverst afsluttes rummet med en stor glasprisme med regulerbar afskærmning.
Eksisterende kontoretage med nyt trappeparti
Prøvestenscenteret Snekkersten
Forslag til forskønnelse af eksisterende indkøbscenter Det eksisterende center er opført af kedelige betonbygninger med fladt tag og triste lukkede betonfacader, miljøet er trist og tarveligt. En meget stor almennyttig boligbebyggelse ligger som nabo til centeret og er sålededes centerets største fødekæde. Herudover er en politistation og den kommunale socialforvaltning også naboer til centeret. Perspektiv af Lille Torv set fra syd/øst
I dette project foreslår vi at binde de fritliggende bygninger sammen i kareér med en tagetage, der samtidig udnyttes til ældreegnede boliger. Mange ældre mennesker trives godt i et levende miljø med socialforvaltning og politistation som trygge naboer. Boligerne vil kunne finansiere en yderligere forskønnelse af centeret, der tænkes delvist overdækket med et gennemgående glasstrøg, med adgang fra alle indgange. Herudover overdækkes kun med markiser. Facaderne farvesættes sammen med det røde tegltag, og giver et varmt og behageligt miljø, til glæde for beboere og centrets kunder. Perspektiv af Lille Torv set fra vestlig parkeringsplads
Oversigtstegning set fra syd/øst
Roligheden Pontoppidansvej, Helsingør
Forslag til nye taglejligheder og renovering af det gamle tag Disse fine, hvide almennyttige etageejendomme der ligger flot i grønne omgivelser, er opført i 50erne. En nødvendig tagrenovering har ført til tankerne om indretning af ca. 49 taglejligheder. Vi har fundet det væsentligt, at disse boligblokke med sin unikke karakter, får bevaret så meget som muligt af det oprindelige udtryk, samtidig med at det nye tiltag skal skabe en afbalanceret spænding mellem nyt og eksisterende. Der etableres nogle særlig lyse og rummelige lejligheder med store kvistpartier, der lukker op for lys og rummelighed. Ovenlys lukker himlen ind i boligerne. De 49 nye lejemål spænder fra små 3.værelsestil moderne 6.værelses lejligheder, med plads til den store families rumbehov.
Seniorcenter Forslag til systemeksport til de baltiske lande Som et Joint-Ventureprojekt, udarbejdede vi dette SeniorCenter for export, til primært de Baltiske lande. Projektet er udarbejdet i samarbejde med seniorforskere på Statens Byggeforskningsinstitut, efter den knowhow vi i Danmark har på hjemmeplejeområdet. En række interviews med ledende medarbejdere fra toneangivende dagcentre og plejehjem, ligger sammen med studier af træelementbyggeri, til grund for den endelige udformning. Der er i det viste eksempel, indrettet et plejecenter med behandlings- og sygeplejefunktion, et lukket afsnit for demente beboere, et større antal boliger, et kantineafsnit for bespisning både i og ud af huset, og en administrativ afd. Samt en række selvstændige klyngeboliger for beboere med mindre plejebehov. Det er meningen, at størrelsen på de enkelte centre, skal kunne varieres efter de givne forhold.
Ældreboliger Ritavej, Espergærde
Forslag til seniorbolig bebyggelse Grunden ligger i et ældre villakvarter med relativ tæt og varieret bebyggelse. Vores intensioner er, at fortsætte denne arkitektoniske karaktér i bebyggelsen, både ved indretning, materialevalg og beplantning. Vi har arbejdet med et bredt gradueret nærhedsprincip, som gør bebyggelsen let for beboerne at overskue og identificere sig med. Små intime gårdrum binder indgangsfacaderne sammen i 3 mindre gruppebebyggelser, og giver her mulighed for naboaktiviteter og anden social samvær.
Små stier bag haverne, forbinder boligerne mere privat, med mulighed for hækkesnak mv. Stierne indgår i et større stiforløb, der også giver adgang til de øvrige grupper, samt fælleshus Fælleshuset kan indrettes med hobby og vaskerum, samt fællesrum med terrasse mv. Som nabo til bebyggelsen ligger et kommunalt plejehjem, som kan tilbyde spisning, fysio- og ergoterapi, samt tilkaldevagt i dagtimerne. Der anvendes naturlige og miljøvenlige materialer, som tegl og træ.
Planudsnit af boliggruppe
Bibliotek Italien
Konkurrence forslag til ny biblioteksbygning Projektet er udarbejdet i samarbejde med en italiensk arkitekt. Tegnet i Autocad, og visualiseret i Studio Max og Photoshop.
Teknikum Helsingør
Konkurrence forslag til miljøforbedring På baggrund af en kort analyse af skolens fysiske miljø, er der konstateret at en række indretningsmæssige forhold, som absolut ikke lever op til hvad man som minimum må kræve af et undervisningsmiljø for voksne mennesker. Skolen blev oprindelig projekteret væsentlig større, men blev siden reduceret til det den er i dag. Der er i dette forslag vist nogle principielle løsninger, som tager fat på de mest åbenlyse problemer i hovedbygningen.
Perspektiv af vestfacade med kantine
Facade mod syd
For at give en præsentiøs identitet og optimal vejvisning, foreslås det at opføre et indgangsparti i glas og med en skulpturel mur med en markant farve. Hele rummet bør farvebearbejdes og møbleres venligt. I hovedtrapperummet foreslås gavlvinduer, som giver yderligere oplevelsesmuligheder og dagslys. Farvebearbejdes og EL-belyses. Det anbefales at indrette mindre pauserum i forbindelse med klasselokalerne. Disse må gerne være små, lyse og attraktive. Således foreslås det at åbne facaden med glaskarnapper. Det foreslås yderligere, at der bygges en glasbygning til facaden til kantine, således at rummets dimensioner varieres. Der skal være meget lysindfald og stor åbningsmulighed til terrassen, som beplantes sparsomt med højstammede træer. Farve- og lys-bearbejdning skal også her, være oplivende og venlig.
-og her er vi: Ida Eltorm
Søren Overgaard
Arkitekt
Sekretær
Arkitekt
arkitekt@mikaelkroll.dk
ida@mikaelkroll.dk
arkitekt@mikaelkroll.dk
Maria Saxe
Talieh Kaven
Bo Andersen
Arkitekt, maa
Praktikant
bygningkonstruktør
maria@mikaelkroll.dk
talieh@mikaelkroll.dk
arkitekt@mikaelkroll.dk
Nino Jursic
A n n e Tine Block
Dorte A. Hansen
Arkitekt, maa
Arkitekt, maa
Grafisk designer
arkitekt@mikaelkroll.dk
geniusloc@mail.dk
dh@dortegrafiskdesign.dk
Alexander Damsbo
Lars Felding
Mads Dam
Arkitekt, maa
3D grafiker
ahd@alexanderhdamsbo.dk
tuda@tuda.dk
3D grafiker tuda@tuda.dk
N
E
T
V
Æ
R
K
A
N
S A
T
T
E
Mikael Krøll
2 . bygning 10 .. 3000 Helsingør Lindevej 23 Allégade A . DK - 3060 Espergærde Mail: arkitekt@mikaelkroll.dk . Mobil:49 Telefon: 49 20 20 20 +45 40 19 20 . 20 Fax: 49 21 66 23 Tlf.: 206620 e-mail: arkitekt@mikaelkroll.dk
www.mikaelkroll.dk