Stuepigen Bengta Olsdotter

Af Anthony Svane

Stuepigen Bengta Olsdotter fra Svedala Et uddrag af slægtens historie i perioden 1850 - 1940

The Maid Bengta Olsdotter from Svedala An extract of the Petersen’s family historie 1850 1940

Titel

Editing & graphical elements

-Stuepigen Bengta Olsdotter fra Svedala

-by Anthony Svane

Udgivet/Published by

Oplag/stock

-The Petersen’s Family Denmark v/Anthony Svane

-printed copies as needed

Manuskript

Content - extract from

-In Danish and English by Anthony Svane

-Hjemmesiden for slægten Petersen -Homepage for the Petersen’s Family -www.aner.svaner.com

Foto -Lita Sorensen - hvor intet andet er anført

Forside Anthony Svane

Enquiry about this publication -Anthony Svane svane@svaner.com -Lita Sorensen masslitt@gmail.com

Side 3

Stuepigen Bengta Olsdotter fra Svedala Familien Pehrsson Et uddrag af familien Petersens oprindelse Taget fra deres hjemmeside på www.aner.svaner.com Juli 2012

Bengta

Bengta & Mårten

Mårten

Anne

Valdemar

Eskild

Harald

Alfred

HANS & GRETE

OTTO & Aksel

Hülda

The Petersens Family

The Maid Bengta Olsdotter from Svedala The Pehrsson Family Extract from the Petersen’s origin From the Petersen’s Family Homepage www.aner.svaner.com Page 33 July 2012

Released in 2012 ….Copyright 2012 by Anthony Svane

Side 4

Forord

Historie og sagn har jo en tendens til, at få en aura af sin egen, uden at vi kan sige med sikkerhed, at sådan var det. Vi kan kun give et muligt billede af hvordan vi tror det var, materielt, menneskeligt og socialt, med de fragtmenter af historien vi har.

Så i bund og grund er slægtens historie og det anetræ vi kommer frem til, for en stor del baseret på en blanding af kendt og tilgængelig materiale, antagelse og sandsynligheder eller sagn & anekdoter - fortælling gennem flere led, der har det ligesom jagthistorie, de bliver bedre og bedre og ofte ender på skafottet ...hvor en fjer kan blive til 5 høns.

Anetavlen for Familien Petersen er lavet med udgangspunkt Maarten Pehrsson & Bengta Olsdatter. De kom begge til Danmark, uafhængig af hinanden i tid og rum, i forbindelse med udvandring sidst i 1800 tallet, fra det fattige Skåne - hvor mange søgte sæsonarbejde eller bosatte sig her til lands af forskellige grunde. ● Maarten Pehrsson kom fra i Tingaröd 10, Västra Nöbbelöv i Skåne, hvor han er registreret som udvandrerne skrædder d. 31. juli 1875, for at søge arbejde i Danmark/København. ● Bengta Olsdotter kom fra Svedala, Malmöhus len i Skåne. Hun er registreret ankommen til Frederiksværk d. 19. juli 1875, som pige i huset, ....med en lille nykommer i maven.

Familien 1850 - 1943

Bengta

Mårten

Harald

Emma

HANS

OTTO

Familien 1943

Side 5

Vore Svenske Svenske rødder Indledning

The Petersen’s Family - Fætrene

INDHOLD / CONTENT

INDLEDNING

8

FamilieBogen

8

BENGTA OLSDOTTER

10

- ifølge FamilieBogen

10

- a Colourful lady

11

MÅRTEN PEHRSSON

12

Tingaröd 10

12

MÅRTEN & BENGTA

13

Ægteskabet

13

Børnenes navngivning

14

Bengta's Børn

15

Bengta og Mårten's Børn

15

Mårtem’s children

15

Mårten vs. Bengta

16

HISTORIEN OM STUEPIGEN BENGTA Historie er historie

18 18

Tiden 1875 At blive frugtsommelig

18 18

De første leveår

19

Aggarp

19

Ud at tjene

20

Turen til Danmark

21

Bengta bliver frugtsommelig

21

Bengta bliver flyttet til Danmark

22

Mor til 2 børn

23

Anna Kirstine Petersen fødes

23

Frugtsommeligheden forsætter - Harald

24

Harald Henrik Kristian Petersen fødes

24

Livet i det Københavnske

25

Side 6

Vore Svenske Svenske rødder Indledning

The Petersen’s Family - Fætrene

København anno 1980'erne

25

København anno 1890'erne

27

Friheden København i 1900 og derefter

28 28

Familien samles igen i 1920'erne Postscriptum

29 31

THE MAID BENGTA OLSDOTTER FROM SVEDALA

33

PREFACE

34

KNOWINGLY

35

Just as a reminder

35

BENGTA

36

Home in Aggarp 8

36

- the housemaid

37

- move to Denmark

38

- the second Child

39

MÅRTEN

41

- prolific inventor

41

- the travel

42

MÅRTEN & BENGTA

43

- the next 18 years

43

- moving to Glimvej

44

- name giving

46

THE MARRIAGE

47

Bengta's children

47

Anne Kirstine (Petersen), Ұ 1875 (only in Danish)

47

Harald - Henrik Kristian Petersen Ұ April 8, 1878

47

Bengta & Mårten’s children

47

Valdemar Johan August Pehrsson Ұ 29. mar.1881

47

Oluf Carl Alfred Pehrsson Ұ July 27, 1883 †1962

47

Húlda Olga Charlotta Persson Ұ 15. okt. 1885 †196? ...gift Petersen

47

Mårtem’s children

47

Eskild Eriksen (Pehrsson) Ұ ca. 1901 †?

- an epilogue

47 48

Side 7

Vore Svenske Svenske rødder Indledning

The Petersen’s Family - Fætrene

Indledning

Din egen dag er kort, men slægtens lang, læg ydmygt øret til dens rod forneden, årtusind toner op i gråd og sang, mens toppen suser imod Evigheden Jeppe Aakjær

FamilieBogen

Mine kusiner i Amerika havde fået den geniale ide, at lave deres egen familiehistorie. Det blev efterhånden til et diger værk i papirformat - et ringbind i 5 eksemplarer, med billeder, beskrivelser og anekdoter om familien i den første del af 19 tallet. Familiens historie i hine tider startede med en kort beretning om oldeforældrene Mårten & Bengta og deres meritter herunder, at de var indvandrer fra Sverige, vist nok kom fra Ystad og at de i hvert fald sammen havde 3 børn plus det løse. Den er på Engelsk og vi har på Dansk kaldt den FamilieBogen.

Det meste af FamilieBogen handler mest om Harald & Emma og den gren af familien, med fokus på HANS (Morf) og OTTO (min far). Det var faktisk første gang jeg fik noget sammenhængende at vide om min egen far og hans liv før 1940. Det inspirerede mig til at finde ud af mere om ham, hans far og baggrunden for splittet i familien efter 1936.

Men i FamilieBogen manglede der en form for genealogisk analyse af, hvem Mårten & Bengta egentlig var og hvor de kom fra …..vor slægt tilbage i tiden.

Så det ville jeg prøve at finde ud af.

Jeg oprettede en side/afsnit på min slægtshjemmeside www.aner.svane.com, under titlen ”Min Fars Familie”. Titlen har jeg valgt ud fra ønsket om at fokusere mere på min far og hans rødder. Hans fætter HANS krønike forelå allerede i skreven form - nemlig FamilieBogen.

Samlet set bliver det så til ”The Petersens Family”, med udgangspunkt er familien Petersen på Glimvej 41-43 i Hvidovre, Danmark.

Side 8

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Indledning FamilieBogen

Det har været nødvendigt at dele Hjemmesiden op i 2 dele nemlig en Engelsk del – mine kusiners historie – og en Dansk del om vore rødder, min far og hans far – så det blev en hjemmeside med: Our Family History - en families historie hvor den centrale figur er HANS Petersen og hans bedsteforældre og familiens liv og levned i perioden 1900 -1950. Denne del er på Engelsk og er skrevet af ….mine kusiner i Amerika Lita, Annette & Gertie Vore Svenske Rødder en mere genealogisk analyse i slægtens rødder i det Svenske landskab, hvor den centrale figur er fætteren OTTO Petersen (min far) og hans far. Denne del er på Dansk og er sammenfattet sammen med familien i USA …..af Anthony Svane Det hele kan ses på Hjemmeside med reference til love, regler og anekdoter om tiden.

Her vil jeg kun beskæftige mig med beretning om Stuepige Bengta, om hendes liv og husbond gennem 22 år Mårten Pehrsson – vore oldeforældre.

Titlen blev ”Historien om Stuepigen Bengta” Det er min historie om Bengta & Mårten, vores oldeforældre, en historie baseret på, hvad jeg kunne finde i de forskellige kirkebøger, private breve, noter, fotos etc. En del af historien er lidt gætteri baseret på mine generelle indtryk fra FamilieBogen, med fokus på de for tiden historiske begivenheder, landets love og regler gældende for denne periode i vor historie.

Herudover er der også et resumé på Engelsk

Side 9

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Bengta Olsdotter - ifølge FamilieBogen

Bengta Olsdotter

Ikke meget er skrevet om Bengta, dels fordi hendes Svenske oprindelse er næsten ukendt og måske, til dels fordi hun bare var Mårten Pehrsson kone og døde før ham.

Og hvad ved vi så om hende? Hvad er sandhed og hvad er gætværk?

- ifølge FamilieBogen Her er en liste over hvad FamilieBogen fortæller os.

Bengta var Svensk og født i skåne d. 2. December 1849 Bengta havde en datter Anna (Ross) f. i 1875 i Frederiksværk Bengta fødte Harald d. 8. april 1878 officielt i Tjørnegade 6, formentlig i Frederiksværk.

(Hans officielle adresse da han blev døbt var Tjørnegade 6.)

Haralds Gudfar var Henrik Olsson, en Lods i Helsingør, (evt. Bengta’s broder).

Haralds Gudmor var en Madam Anna Malmström.

Bengta & Mårten blev gift d. 25. aug. 1878 - Mårten blev udlagt som faderen.

Bengta & Mårten boede i Korsgade 49 Kbh. det første år.

Bengta havde 3 børn mere med Mårten, nemlig Valdemar, Alfred og HÚLDA. Bengta & Mårten blev skilt omk. 1900 pga. drikkeri og utroskab.

Bengta flytter ind i Abel Cathrines Gade Bengta havde en søster (efternavn - Colin) der boede på Frederiksberg. Morf husker besøget, men det var meget fint og den eneste gang han var der.

Bengta blev Dansk statsborger og tog navneforandring til Betty Olsen.

Bengta var en "colourful lady" HANS (Morf) husker da hun døde i 1927 - han var 11 år gammel.

Det er sådan set essensen om hendes profil og hendes liv, i følge FamilieBogen.

Men er det nu også hele sandheden om Bengta? ....det der står i FamilieBogen?

Eller er det bare en sammenfatning af tredje hånds oplysninger og måske en del gætværk?

Side 10

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Bengta Olsdotter - a Colourful lady

I FamilieBogen, får man den opfattelse at familien flygtede fra det ene faldefærdige sted til et andet i 1890'erne. Men det er nok mere en skrøne end fakta.

Faktisk viser det sig, hvis man kikker i de forskellige BR. meddelelser (et register over .. Google maps boliger i Danmark) er de fleste steder hvor familien boede, var relativt nybyggeri - 2-5 år gammelt. Huslejen varierede lidt, men lå omk. de 60 -120 kr. per halve år afhængig af størrelsen.

FamilieBogen nævner også, at sidst i 90'erne ville familien flytte medens Mårten var på arbejde, .....det er der nu ingen indikationer på. Og det var altså heller ikke var så nemt, for ikke at sige umuligt, at flytte fra den ene dag til den anden. For det første var der boligmangel og for det andet var det ikke Amerika dengang, men København anno 1880.

Men det kan da ikke udelukkes, at Bengta & Húlda har søgt tilflugt hos nogle venner eller familie, hvis han var blevet lidt umulig - specielt af hensyn til Húlda. Og Bengta havde mange venner i byen - en af hendes formodentlig bedste veninder var Betty Danielsen i Tjørnegade 6, på fjerde sal. ....herom senere.

- a Colourful lady GRETE Catharina Harry - HANS (Morf) søster - bedre kendt under navnet "Faster Grete" har i et brev til mine kusiner karakteriseret Bengta profil således - lettere omskrevet:

"Bengta ville ikke være Svensk, men først da hendes skilsmissepapirer gik i orden, kunne hun kalde sig Betty Olsen, og det stod på navneskiltet i Abel Cathrines gade 29 stuen tv. Bengta var en meget flittig og energisk dame. Hun lærte at køre på cykel da hun var lige ved de 60 år (alt så i 1909). Bengta arbejde på en Tobaksfabrik om dagen og i Tivoli om aftenen hvor hun solgte is og vaskede op. Hun flyttede ind i lejligheden i Abel Cathrines gade 29. stuen tv. Som Grethe så poetisk beskriver det med komfur og lokum i gården. Hun fik indlagt elektrisk lys ganske kort før sin død i 1927."

Selv om denne beskrivelse er noget kortfattet så giver den dog et flot billede af en aktiv sprudlende dame i sin sen-alder - en colourful lady som det nævnes i vor familiehistorie. Grete fremhæver også Bengta omfavnede det Danske som en af hendes stærke karatetræk.

Side 11

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Mårten Pehrsson Tingaröd 10

Mårten Pehrsson

MyHeritage

Tingaröd 10 Ca. 15 km. fra Ystad ligger gården Tingaröd 10 mellem Skivarp og Västra Nöbbelöv kirke. Her blev Mårten Pehrsson døbt d. 26. jan. 1850 - han blev født d. 22. jan. på gården.

Västra Nöbbelöv ligger 3,5 kilometer øst for Skivarp. Ved Västra Nöbbelövs kirke findes en runesten, Västra Nöbbelövstenen.

Mårten var en kontroversiel personlighed. Han var søn af en landarbejder Pehr Mårtensen - det står i "födselsbogen fron Västra Nöbbelöv i 1850".

Faderen er født i Västra Nöbbelöv i 1817. Han blev gift i 1848 med Boel Sorensdotter, født i Lilla Beddinge i 1820 i Malmöhus län. Så Mårten er efter alt at dømme den første fødte og formentlig eneste barn .....jeg har i hvert fald ikke fundet andre børn.

Modsat Bengta, Mårtens senere kone, så har vi faktisk fået etableret en ane tavle for Mårten som går helt tilbage til 1600 tallet – den kan ses på hjemmesiden www.aner.svaner.com.

Med jernbanens åbning mellem Ystad & Malmø i 1875, tager Mårten til København for at tjene nogle penge til gården, som han passer sammen med sin far & mor. Og det går godt nogle år med rejser frem og tilbage. Mårten har godt nok lidt problemer med den udvisningspraksis man anvendte i Danmark 1875-1915.

Men så pludselig en efterårsdag, står han foran et alteret i København og bliver gift med en pige ved navn Bengta Olsdotter og det skete d. 25. aug. i St. Johannes kirken i København, hvor de bliver de rette ægtefolk.

Bengta har i forvejen et nyfødt barn Harald, og efter vielsen blev der tilføjet dåbs kirkebogen ”udlagt Fader Mårten Pehrsson", alt sammen er i følge overenskomst med forældrene hjemme i Västra Nöbbelöv.

Det viser sig så senere, at Bengta også har en datter Anna og det er Mårten nok blevet lidt knotten over - en mere at føde på. Men han fik da præsteret 3 mere sammen med Bengta.

Side 12

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Mårten & Bengta Ægteskabet

Mårten & Bengta

Korsgade 49, København – som det ser ud i dag og som det var i 1878 sådan ca..

Google maps

Ægteskabet Som mange ægteskaber den gang, var det ikke altid kærligheden der drev folket foran præsten, den var ligesom et overstået stadie, nu var det nødvendigheden, folkets krav, med kirken som den moralsk vogter, der sørgede for forseglingen.

Og var det ikke nødvendigheden der drev dem sammen, så var ægteskabet normalt arrangeret efter overenskomst/samtykke. Det startede godt det første år i Korsgade..billede ovenfor.

I tilfældet Bengta & Mårten, fik de i hvert fald en flyvende start i Korsgade, men ellers var ægteskabet lidt af hvert, afhængig af hvordan man ser på det. Var det et lykkeligt ægteskab, måske i et par år, men ellers var det nok ikke særligt morsomt det meste af tiden. De første 10 år var nok tålelige og normalt for en arbejder familie i datiden fattige København - i et arrangeret ægteskab. De sidste 12 år var mere eller mindre rædselsfulde, set med vore øjne i dag. Det var en tid med en kombination af dødsfald, drukkenskab, arbejdsløshed, pengemangel og savnende mad på bordet - hvis man altså ejede et sådan.

Det hele ender op med at Mårten gør et fruentimmer - fru Eriksen - svanger og så bliver der ballade. For Bengta er det faktisk en god ting, og jeg ville ikke blive forbavset hvis hun havde sprunget rundt af glæde. For nu kunne hun blive skilt fra Mårten uden besvær - ellers var det rimeligt svært på den tid - og for Mårten blev det så en ekstra byrde der skabte en række problemer for ham - stakkels mand!

Side 13

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Mårten & Bengta Børnenes navngivning

Han var dog lidt heldig, for han havde været mere end 12 år i landet jf. lov om Tilsyn med udlændinge 1875, så han kom lidt under forsorgen. Det hele ender med en skilsmisse og de flytter hvert til sit, Mårten til Vodroffs Tværgade og Bengta til Abel Cathrines gade.

Men det vi ikke skal glemme her er, at der jo i en sådan sørgelighed, er mennesker bag, mennesker der egentlig i deres galskab imellem, var med til, om end ikke ubevist, at forme deres børnebørn, os og vore børnebørn og det har jo ikke været så ringe endda.

Så uanset deres og deres børns skærmydsler, så var det jo miljøet og tiden de levede i der gjorde, at de handlede som de gjorde. De havde alle sammen drømme der ikke blev opfyldt - af årsager de ikke havde megen indflydelse på. Til gengæld fik "We the Children" vore drømme opfyldt - måske ikke 100% men tæt derpå, I dag er vi spredt uover den ganske jord, vi bor i vore egne huse, har biler og mad på bordet ........hver dag!!!

Børnenes navngivning Og hvem var så børnene? Det er et emne der generelt ikke er omfattet i dette skrift, men kan ses på hjemmesiden www.aner.svaner.com, her skal vi kun lige lave en kort oversigt over navngivningen og fødested Helt frem til omkring år 1900 var der, især i landbefolkningen, en nedarvet navneskik. Det var ofte sådant, at den ældste søn blev opkaldt efter sin farfar, den ældste datter efter sin mormor, den næstældste søn efter morfaderen og den næstældste datter efter farmoderen.

Når disse navne var brugt op, begyndte man at opkalde efter barnets oldeforældre. Om det kan du læse mere om her i Navneskik.

I tilfælde Bengta blev det en undtagelse. Ingen af børnene - lige undtagen Anne - følger denne navneskik. Navngivningen er der nok ingen tvivl om, at det var Bengta der bestemte det suverænt. Og det er da også her vi finder ud af, at Bengta er romantikeren, hun er kongetro, måske belæst, ikke mindst historisk bevidst.

Men det er også her vi må spørge ….hvorfor har hun bevidst navngivet sine børn efter de kongelige og/eller adelen i Skandinavien - lige med undtagelse med sin yngste datter.

Bengta omfavnede, efter alt at dømme, det at være Dansk i de få år hun allerede havde været i landet. Det ses som et gennemgående træk i hendes handlinger over tid, og herunder også i navngivningen af hendes børn.

Var navngivningen et udtryk for længslen om at komme hjem til sin Svenske miljø - en måde at komme sig over skammen - eller var det et misforstået uopnåeligt kærlighedsforhold der drev hende. Vi får det nok aldrig at vide, men vi vil i afsnittet "Stuepigen Bengta" eksplorer universet af muligheder.

Lad os kort her se på børnenes navngivning og i øvrig henvise til den mere detaljeret beskrivelse af det enkelte barn andet steds på hjemmesiden www.aner.svaner.com Så lad os kikke lidt nærmere på børnene.

Side 14

Vore Svenske Svenske rødder Mårten & Bengta Børnenes navngivning

The Petersen’s Family - Fætrene

Bengta's Børn ANNE KIRSTINE (PETERSEN), Ұ 1875

Anne Christine (Kjerstine) Petersen må - i følge FT 1880 - være født 1875 og formentlig døbt omkring Frederiksværk/Vinderød.

Hun dukker op igen i de officielle registre ved folketællingen (FT) i 1880, boende i Saxogade 19 i København sammen med sin bror Harald.

HARALD - HENRIK KRISTIAN PETERSEN Ұ APRIL 8, 1878

Harald Henrik Kristian Petersen (Bedstefar) blev født d. 8. april 1878 - formentlig omk.

Frederiksværk/Vinderød og døbt d. 23. juni i Sct. Stefans kirken i København. Bengta var ugift og hendes senere mand, Mårten var ikke til stede ved fødslen, ej heller ved dåben.

Bengta og Mårten's Børn Efter at Bengta & Mårten blev gift, kom følgende børn til verden i deres ægteskabs tid: VALDEMAR JOHAN AUGUST PEHRSSON

Ұ 29. MAR.1881

Valdemar blev døbt i Skt. Matthæus kirke i København d. 6 juni 1881. Til stede var arbejdsmand Maarten Pehrsson Absalonsgade 25. 1st. Fadderne var forældrene og Lars Petersen, Absalonsgade 25. ....Præsten hed Johan Mørch.

OLUF CARL ALFRED PEHRSSON

Ұ JULY 27, 1883 †1962

Oluf blev hjemmedøbt "Oluf Carl Alfred Pehrsson" i Absalonsgade 25 1st af Pastor Stein d. 10. august 1883 og fremstillet i Skt. Mattæus kirken i København d. 27. april 1884.

HÚLDA OLGA CHARLOTTA PERSSON

Ұ 15. OKT. 1885 †196? ...GIFT PETERSEN

Húlda blev født d. 15. oktober 1885 og døbt Húlda Olga Charlotta Persson i Skt. Mattæus kirken i København, 21. marts 1886. Fadder ved dåben var Arbejdsmand Olsen, M. Andersen og forældrene - Mårten Persson & Bengta Olsdotter. (opslag 315)

Mårtem’s children Mårten & Bengta blev skilt omkring 1900 – Fru Eriksen er mor til Mårtens barn.

ESKILD ERIKSEN (PEHRSSON) Ұ CA. 1901 †?

Ikke meget er kendt om ham, udover at han blev uddannet Maskinarbejder og vist arbejde for Harald en kort tid

Side 15

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Mårten & Bengta Mårten vs. Bengta

Mårten vs. Bengta

Kanalen Arresø - Roskilde fjord ..ved agatslibemøllen i Frederiksværk som det så ud da Bengta boede der (Byarkivet)

Mårten bliver i FamilieBogen fremstillet som et geni, opfinder og den ældste autoriseret gasog vandmester i byen etc. etc. .....men er det nu også hele sandheden? Næppe - det kan godt være at han lavede gas- og vandledningsarbejder, men det var for en autoriseret mester ....for det var han ikke, han var landarbejder i Sverige og arbejdsmand i Danmark Og så er der mystikken omk. Haralds tilblivelse. FamilieBogen antager, at Mårten er den biologiske fader til Harald og det kan der være en vis form for berettigelse i at antage. Men også her må vi stille et spørgsmålstegn? ...de bliver gift 4 måneder efter fødslen?

FamilieBogen gør meget ud af at Mårten arbejde på en stor "Manor" i Hornsherred, men skøjter hen over emnet "hvor og hvornår de evt. mødtes", men indikerer - dog uden at sige det direkte - at de må have mødtes et eller andet sted på egnen omkring Frederiksværk, for de blev gift d. 25. aug. - ikke i Frederiksværk men i København?

Bengta var stuepigen der havde mange restriktive begrænsninger i sin livsførelse, bl.a. havde hun en datter på 3 år og nu også en nyfødt søn her i 1878 Tjenestepigernes arbejdsvilkår var reguleret af Tyendeloven af 1854. Den gav arbejdsgiveren ret til at råde over tjenestepigens fulde arbejdskraft, hvilket ofte i praksis betød, at hun skulle stå til rådighed for familiens behov dag og nat på nær måske en fri eftermiddag hver anden søndag. Tjenestepigen blev således juridisk set opfattet som en del af husstanden, hvilket både gav arbejdsgiveren ret til afstraffelse og til at bestemme, hvad tjenestepigen måtte bedrive i sin sparsomme fritid. Omvendt gav loven tjenestepigen en vis beskyttelse ved sygdom.

Side 16

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Mårten & Bengta Mårten vs. Bengta

Men hvori består så mystikken, ......må være det næste spørgsmål - så lad os kikke på det: 1. Bengta boede i Frederiksværk, var pige i huset og undergive tidens strenge moralske love.

Hun er mor og har en lille pige. Det var svært for et tyende dengang, at få lov til at rende rundt uden opsyn. Hun var Svensker og husbonden havde et ansvar og et familie image der skulle plejes.

2. Mårten var sæson arbejder i Københavns området - hans første job var vist i Hornsherred på en slot/Manor ....det siger FamilieBogen? Hvor man så end har det fra? Sandheden er vel nok, at han ikke rigtig var registeret nogen steder - ej heller i Hornsherred - arbejdede 10-12 timer om dagen inkl. lørdag og havde ingen intentioner om at sætte bo, blive gift og få børn, .....Nej da og slet ikke i Danmark. Han var ung og skulle tjente penge hjem til gården i Västra Nöbbelöv.

3. Alene det at rejse i Nordsjælland var tidsrøvende, der var ingen jernbane til Frederiksværk, ej heller bus eller lign. Og hvad skulle man i Frederiksværk - en lille handelsplads ude på landet - langt væk fra København eller Hornsherred, ...en dagsrejse!

Hvordan skulle han kunne etablere et forhold til en mor & stuepige i Frederiksværk som alle holdt øje med?

4. Og så var der det, at hvis to ugifte personer fik et barn sammen, blev det kaldt ”lejermål”, og loven forskrev både en gejstlig straf i form af et offentligt skriftemål i kirken og en verdslig straf i form af skyhøje bøder for forseelsen. Det kunne man dog komme uden om, hvis man selv sørgede for at blive gift længe inden fødslen.

5. Men først 5 måneder efter fødslen bliver de gift, i et samfund hvor de lovbefalede moralske love ikke tolerere nogen for for slinger i valsen omkring det seksuelle - i hvert fald ikke hvis man var et tyende og arbejdsmand. At lade Bengta hænge til tørre i næsten 1½ år - hvis altså det er ham der var den biologiske faderen? Ville være utænkeligt.

Lad det nu hvile foreløbigt, henvise til afsnittet Mårten på hjememsiden - og fokuserer på Bengta.

Så hvem var hun egentligt - både som person som moder til 3 børn + det løse?

Det er det vi vil prøve at løse her.

Vi kan i hvert fald konstatere, at hun ifølge vidner var en colourful lady, både som kvinde og som mor til 5 børn.

Side 17

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Tiden 1875

Historien om Stuepigen Bengta Historie er historie Historien har en tendens til, at få en egen aura af sin egen uden at vi kan sige, med sikkerhed, at sådan var det. Vi kan kun give et muligt billede af hvordan vi tror det var, materielt, menneskeligt og socialt, med de fragtmenter af historien vi har.

Så i bund og grund er Bengta & Mårtens historie og det anetræ vi kommer frem til, for en stor del baseret på en blanding af kendt og tilgængelig materiale, antagelse og sandsynligheder eller sagn & anekdoter. Jeg ynder at kalde det - mulige scenarioer.

Den vigtigste lærdom her er vel nok, at selv om FamilieBogen på mange punkter er tredje hånds oplysninger og en del gætværk, men det er utroligt vigtigt, at disse tanker bliver nedskrevet så andre har mulighed for at analyserer disse og gå videre. Gætværk kan jo være mange ting og ofte er de personligt/familiemæssigt betinget (forudindtaget), uden at der sætte spørgsmål ved kilden og dens motiv - men uanset det, så er det er vigtigt at gætværk, tanker og teser, bliver nævnt så andre har mulighed for at analyserer et punkt i historien i relation til andre informationer.

Efter 80 år og tredjehånds oplysninger/historier, husker vi som regel kun det positive og så kun det der har givet os et solidt indtryk. Men det er en svag erindring og ikke mere og så kan den oven i købet være fejlbehæftet afhængig af vor koncentration, miljøet og benovelse tilstand på det pågældende tidspunkt hvor historien er blevet fortalt.

Her vil vi prøve at undgå forudindtaget view, men opstille et scenario, om hvordan det måske var - Det er hvad denne historie handler om ..... Historien om Stuepigen Bengta.

Tiden 1875 At blive frugtsommelig Med Danske Lov af 1683 fik Danmark en lovgivning, som var dybt forankret i Bibelens forbud og moralske lære. Der blev slået hårdt ned på ugudelig livsførelse blandt andet uægteskabelig seksualitet. Et forhold mellem to ugifte personer, om resulterede i en graviditet, kaldtes lejermål og blev straffet både med skriftemål i kirken og høje bøder. Ægteskabet havde monopol på seksualitet, og ugifte forældre kunne få deres bødestraf nedsat og helt undgå det offentlige skriftemål i kirken, hvis de giftede sig. Det var altså ikke seksualiteten i sig selv, som var syndig, men den skulle foregå inden for de accepterede rammer – ellers var den strafbar.

I Sverige som i Danmark var seksualiteten og det kristne ægteskab tæt knyttet til hinanden, og ind til det 19. århundrede var udøvelse af seksualiteten uden for de givne rammer ikke blot en synd men en kriminel handling.

Side 18

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta De første leveår

Men det skete i hine tider, at når de unge ugifte piger havde været i høet med et hankøn, skete det i én guddommelighed og i kampens hede blev hunkønnet frugtsommelig. Og så var fanden løs både i Rævegade og det super religiøse samfund de levede i.

Det kunne især være svært når det skete ude på landet. Her var det ikke nemt at skjule noget som helst i ret lang tid. Bedre blev det ikke når faderskabet skulle etableres - som min mor udtrykte det så filosofisk engang - det kan være svært hvis det bare er "a one night stand".

Vi skal jo ikke glemme hierarkiet love, som var ret fremtrædende dengang (rig vs. fattig husk at gifte dig med din ligemand) .....et kaste system. Og så var der familiens (pigens) anseelse i samfundet ....skammen ....det var jo hende selv der havde været ude om det - hun kunne jo bare have været standhaftig!?... horekvinde …..fy da.

For at undgå familiefadæsen og få sin datter kaldt en skøge eller lign, blev den stakkels pigebarn ofte sendt til fjernt liggende slægtning eller bønderfolk, for at føde sit barn.

Jo! Det var som regel pigen der led!

Og det er hvad denne historie egentlig handler om!

De første leveår Aggarp Just 20 km fra Malmø ligger den lille Skånske by Aggarp, tæt ved Stationsbyen Svedala. Her blev en lille pige født den 2. December 1849. Hun blev døbt Bengta Olsdatter.

Hendes far er Husmand Ola Jönsson (1818) og moderen er Kjersti Henricsdotter - 27 år gammel (1822) da hun føder Bengta , i Aggarp 8.

Vidner ved dåben var "Åbo Ola Olsson och h. Bengta Gunnarsd-r i Aggarp 9."

Om det var slægtninge, venner eller naboen vides ikke, men hvorom alt er så får den nyfødte navnet Bengta. Det er tilfældigvis naboen Bengta som er gudmor til barnet.

Aggarp er en lille landsby i Svedala kommune. Den består af en halv snes gårde og ejerboliger, omgivet af marker en kilometer stik syd for banegården.

Svedala ligger i den Skånske sletteregionen, et områder med et stærkt kuperet terræn, ådale der slynger sig gennem landskabet, små damme, søer og store bøge/egeskove.

Den gamle stationsbygning i byen ligger her stadig og en stolt påmindelse af 1870'erne, da jernbanen kom til Svedala. Jernbanen bragte et industrielt boom. Sukkerproduktion, teglværker og sammen med fremstilling af landbrugsmaskiner betød det, at hjulene begyndte at spinde hurtigere og hurtigere.

Flere af de gamle murede bygninger er bevaret herunder patricier familiernes villaer.

Side 19

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta De første leveår

Så Bengta vokser op i et miljø med fremdrift. Hun får yderlig 3 søstre. Vi må antage at Bengta vokser op og går i skole i Svedala eller i omegnen. Hun kommer dog hurtig ud at tjene Moderen far hed formentlig Henrich men det er så det vi ved om hendes slægt Her & Nu. Bengta fik 3 søstre, men ingen bror født eller døbt: Karma 07-12-1851 Husm. V. Påhl Påhlsson och h. Malena Nils dtr i Aggarb Kjirsti 02-04-1854 V. Smed Jeppa Malmström och H. Mätta Niels dtr i Ö Grefvie Ingrid 10-12-1856 V. Glasm. Sven Malmström och h. Bengta Rasmus dtr i Ö Grefvie Så måske er det ikke så underligt at HANS & GRETHE fik 3 piger i rap før Henrik? ikke at forglemme, at Bengta, efter Anne, fik 3 sønner i rap! ..........arven?

Bengta barndom har nok været som andre børns på den tid - i henhold til det miljø hun befandt sig, i den lille landsby Aggarp. Hun har formentligt fået sin skole uddannelse i Svedala, da Aggarp kun bestod af nogle få gårde og husmandssteder.

For at få tingene til at løbe rundt har Bengta far og mor taget odds arbejde på de store gårde og slotte i området Svedala.

Af slotte er der faktisk 3 af dem i området omkring Svedala, nemlig Torup slot, Börringekloster og Skabersjö slot der alle er fra før 1400 tallet.

Jernbanen blev bygget tidlig i 1870erne, så det er muligt at Ola har arbejdet der et stykke tid i Svedala. Hvorom alting er, så var pengene små og fattigdommen stor, blandt den alm. befolkning. Det er sådan set det vi kan sige om de første år i Aggarp.

Ud at tjene Noget tyder på, at hun kommer tidlig ud at tjene, for det var meget fattige tider i Skåne og pigerne kom som regel ud at tjene meget tidligt - nogen gange helt ned til 12 år.

Hvor Bengta første job var, ved vi af gode grund ikke, men der er en hvis sandsynlighed for at det startede på godset Thorup - og hvordan kommer vi så til den konklusion?

Som tidligere nævnt foretager vi mennesker os ikke meget, uden der er en begrundelse et eller andet sted. Vi har - ud over os selv - vores helte og så dem vi ikke kan lide.

En af de ting vi faldt over var navngivningen af Bengta's børn, de var alle af kongelig eller adelig herkomst. Så vi kom på den tanke at hun må have tjent på en a godserne, så vi begyndte at analyserer beboer på de forskellige godser i området lidt nærmere og vi faldt over Torup Gods som vist nok betyde slottet i skoven.

Det viste sig nemlig, at mange af de navne af godset beboer og deres gæster i 1800 tallet kunne ses in Bengta navngivning af sine børn. For eks. arvingen til godset var en Carl August men han døde og så blev det en nevøs son Gustaf Johan Coyet der i 1884 blev gift med Hilda Eleonora Henriette Dorothea Amelie Cederström.

Side 20

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Turen til Danmark

Som 17 årig befinder Bengta sig i Ekeby, næsten oppe ved Stokholm 520 km fra Aggarp. Det ved vi for hun (nu 17 år) flytter d. 24. okt. 1867 fra Ekeby til Qvistofta i et nyt job. Helt præcist ligger Qvistofta eller Kvistofta ca. 67 km nord for Aggarp ved Helsingborg, altså en rejse på 450 km i 1867.

Det interessante her er, at den nye herre på Torup - den 3 år yngre Coyet - boede i Ekeby på daværende tidspunkt. Han blev arving til Torup Slot i 1862 da den gamle Coyet døde. Han var da 9 år gammel. Han blev færdig med grundskolen i 1867 - hans konfirmations år.

I Følge "Demografisk Databas Södre Sverie" flytter Bengta 7 gange inden for de næste 7 år.

Nogen steder er hun kun ½ år andre steder 2 år.

Her er hendes bevægelser i de 7 år (Km. Angivelsen er med udgangspunkt i Aggarp) 15. feb. 1868 flytter hun fra Qvistofta til Hässlunda 20 - hun er nu 18 år (87 km.)

15. feb. 1868 Flytter hun fra Hässlunda til Svalöf - hun er nu 19 år (70 km.)

05. nov. 1870 flytter hun fra Svalöf til Bångstora - hun er nu 20 år (ukendt gård/sted) 29. sep. 1871 flytter hun fra Bångstora til Svalöf - hun er nu 21 år (70 km.)

22. sep. 1872 flytter hun fra Svalöf til Knutstorp - hun er nu 22 år (70 km.)

24. okt. 1874 flytter hun fra Knutstorp til Kjells Nöbbelöv - hun er nu 24 år - omk. Lund (20 km) 02. nov. 1875 flytter hun fra Nöbbelöv til Böckratorp - hun er nu 25 år (96 km)

Vi ved at det var svært at få job i datidens Sverige, men hvordan får man så hurtigt skifte jobs over de afstande som antydes her. Hvorfor blev hun ikke hjemme på de egne hun kendte, hvor mulighederne måske var lidt større? I det mindste var familien lige i nærheden. Den sidste flytning til Böckratorp ved Kågeröd, kunne være en proforma flytning, for vi ved at hun allerede var i Danmark på det tidspunkt.

Turen til Danmark Bengta bliver frugtsommelig Det der kan undre en, er de mange tjenesteskift over relative store afstande, efter datidens målestok. Hvordan fandt man arbejde så hurtigt i 1860'erne, hvor gå benene var det fremherskende transportmiddel i Sverige. .....Ser vi på dagens arbejdsmarked, er det svært nok af få folk til at flytte efter jobbet i vort lille land - fx fra Farum til Roskilde.

Vi ved, at den gamle Coyet havde købt en masse gårde og jorde op i Skåne da han overtog Torup slot helt tilbage i 1820'erne. Man kunne derfor få den mistanke, at den unge Coyet fra Ekeby, der skulle lære faget, flyttede rundt på diverse gårde samtidig med at han går på Ultuna landbrugsuniversitetet ved Uppsala.

Bengta fulgte så med som tjenestepige, kokkepige eller ligne på diverse gårde og gjorde klar til hans besøg. Og det var der selvfølgelig en vis fornuft i, nå man nu skulle lære landbruget at kende til bunds.

Side 21

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Turen til Danmark

Det er nok den gamle Coyet der har sat det som betingelse i sit testamente.

Så man må kunne konkludere, at Bengta havde en lærerigt job. Hvad der sandsynligvis ikke kunne undgås over en 7 års periode var, at er der må have opstået et relativt afslappet forhold mellem de 2 - de var jo begge unge - og man kan vel ikke fortænke, hvis Bengta satte en stor pris på ham og visa verset.

Bengta flyttede så den 24nd oktober 1874 til Kjells Nöbbelöv ved Lund, utvivlsomt for at gøre klar til sin herres ankomst. Men her må hun være blevet eller var forelsket i en mandsperson, for hun bliver med barn omk. årsskiftet. .....Men hun er ikke gift og så kommer spørgsmålet ….hvem var så faren til barnet?

Det sidste ved vi simpelthen ikke! Det kunne være hvem som helst. Men vi er rimelig sikre på, at det er en mand hvis familie havde stor indflydelse og magt. Så for ligesom at give ham en identitet kalder vi ham Baron, Carl J. Peters (CJP).

Den unge Baron satte stor pris på Bengta, måske oven i købet forelsket i hende, men kunne godt fornemme at situationen måske ikke var i familiens interesse - og i øvrigt var han jo ikke engang myndig, .......så han måtte indrette sig.

Og set med familien øjne, så var et evt. giftermål med stuepigen fra Aggarp ikke en option det var totalt ude af billedet. Så det var nødvendigt at sikre sig således, at der ikke opstod et efterfølgende arvemæssigt spørgsmål i fremtiden.

Bengta bliver flyttet til Danmark Formelt var Bengta stadig en ansat stuepige, så hun havde stadig sine daglige pligter.

Familien kontaktede derfor i stilhed bekendtskaber i Danmark om det var muligt at finde nogen der kunne tage sig af - bruge - en gravid stuepige - hun skulle selvfølgelig arbejde for føden og familien ville selvfølgelig få dække evt. omkostninger i plejen af barnet - men barnet måtte ikke vide hvem faderen var.

De kom i kontakt med Dalberg familien i Frederikssund og her var der nogle der mente at den gamle skolelærer Dalberg i Frederiksværk skulle have en stuepige og sådan blev det.

Myndighederne i Danmark blev kontaktet og i maj måned fik man tilladelse til ansættelsen jf. skrivelse fra ministeriet i København dateret d. 5. maj 1875, hvori der formentlig har stået noget i retning af - at man ikke havde noget i mod arrangementet forudsat, at det ikke kom den Danske Stat til last.

Så var der selvfølgelig Bengta, men hun havde ikke ret mange valgmuligheder, hun var og blev stuepigen og måtte indrette sig, .......og det lød da også godt det der med Danmark, hun var jo "in love" og hvad gør man ikke for en man elsker. Og så undgik hun også den tort at skulle returnerer hjem til et samfund hvor hun ville være blive stemplet som hende med horeungen.

En af familiens handelsforbindelse i Danmark Skipper Henrik Olsen i Helsingør bliver kontaktet, om han ikke kan sørge for transporten til Frederiksværk.

Side 22

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Mor til 2 børn

Henrik Olsen kontakter Kroejer Mogens Petersen i Hornbæk, som han kendte og vidste at han var gift med en svensk pige, Anne Eline Petersen - f. Malmstrøm. Hun havde vist en søster i Hillerød, Emilie Frederikke Malmstrøm, gift med Tømmermester Ernst Frederik Fridorf Strausz. Samme får de arrangeret transporten til Frederiksværk.

Det er sikkert den måde det kan være sket på.

Mor til 2 børn Anna Kirstine Petersen fødes I hvert fald ankommer hun til Frederiksværk den 19 Juli 1875, i huset hos Dalberg - for det den dato hun er registeret ankommet ifl. statens Arkiver om indvandre, og det er første gang vi høre om Bengta i Danmark.

Den eneste Dalberg der boede i Frederiksværk i den periode, anno 1875, var førstelære Thomas Frederik Dalberg og hustru Camilla Vilhelmine Bang, boende i Skolegade Forhuset Stuen 1. og parret havde normalt en tjenestepiger boende. Han var 54 år og hun 51 år.

Et af de gennemgående træk hos Bengta var, at hendes viden generelt, især den boglig viden omkring adelen og de kongelige i Nordeuropa, som hun formentlig havde med sig fra sit jobs i Sverige. og så hendes omfavnelse af det Danske. Og det må være her hun har optaget en del sin lærdom - i Lærehjemmet - medens hun boede i Dalbergske hjem.

Hun er 25 gammel, visuel gravid da hun ankom, og det er da også her hun føder sin datter. Hun bliver døbt Anna Kirstine Petersen jf. Vinderøds sogns kirkebog. Navnet er sikkert sammensat af Malmström's fornavn, Bengta mors navn Kjerstine og så hende der bar barnet i kirken Fru Petersen.

Det var en af disse kirkelige handlinger hvor forældrene sådan set ikke bliver nævnt, og i dette tilfælde ej heller moderen. Men der var masser af faddere samt dem der bar barnet til dåben, det skulle jo gå ordentligt til. Det var muligt dengang at få dens slags arrangementer kirkebøssen trængte til penge, og så var det jo vigtigt at den nyfødte blev introduceret i den kristne tro som det nu høres og bør.

Vi får senere barnets eksistens og tilhørsforhold bekræftet, for i følge en FT. i 1980 i Kbh. har Bengta en datter Anne Christine Petersen på 5 år boende i Saxogade nr. 19.

Det må antages, at det der er overgået Bengta Olsdotter, er det som der skete for mange unge piger dengang - de blev gravide og måtte ufrivillig flytte væk fra familie, venner og bekendte og føde deres barn fremmed sted for ikke at sætte skam på familien og dens nærmeste omgivelser eller som det oftest skete - i huset hvor de arbejdede.

Vi antager at Bengta boede og arbejde som tjenestepige hos Dalberg samtidig med, at hun passede sit barn - jf. den aftale der var med Baronens familie i Sverige.

Side 23

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Mor til 2 børn

Frugtsommeligheden forsætter - Harald Så kommer overraskelsen - CJP's familie modtager information om at Bengta er med barn igen og at det antageligvis er sket efter en af CJP formodede besøg i sommeren 1877.

Det får familien op ad hullerne. Situationen er uholdbar på længere sigt, der må gøres noget.

Man finder hurtigt ud af at løsningen ligger i, at man må hjælpe Bengta med at finde en husbond og blive gift, så det hele kan få et passende udkom.

Man begynder at lede med lys og lygte efter en passende partner til Bengta. En simpel nødvendighed, hvis hun ikke skal blive stemplet som ludder og børnene som horeunger ........og det må for alt i verden ikke ske.

Danskerne havde også hårde love omkring prostitution, specielt i København.

Venner bliver kontaktet igen og man finder til sidst frem til en ung mand nede i Västra Nöbbelöv, der ofte tager til Danmark og arbejder for at tjene til gården. Man tager - gennem venner og familie - kontakt til faderen og får en snak med ham om et evt. ægteskab mellem sønnen og Bengta. Det ender op med at Faderen syntes det er en god idé - specielt det finansielle arrangementet.

Men sønnen er ikke sådan at overbevise og vil selvfølgelig se pigen først. Men han vil i hvert fald ikke gå op til alteret med en gravid kvinde, hvis barn han ikke er far til ......og slet ikke i Frederiksværk.

Man bliver så enig om, at leje en lejlighed i København som Bengta kan flytte ind i efter giftermålet - og sådan blev det. Hun kom til at bo i et af de dyrere kvarter nemlig i Korsgade 49 ved Peblinge søen på Nørrebro.

Bengta accept til dette arrangement var selvfølgelig vigtig, men hun havde jo ikke mange bolde at lege med, for ikke at sige ingen - hun var fanget i det sociale net. Og da hendes kærlighedsforhold til CJP åbenbart ikke var holdbart på længere sigt og CJP mente, at det nok var bedst sådan, lod hun sig føje - hun var jo bare en stuepige fra Aggarp og her var en mulighed at få fod i egen lejlighed .......så måske Mårten ikke var et så dårligt bytte .....alting taget i betragtning.

Harald Henrik Kristian Petersen fødes Den 8. april 1878, føder Bengta en søn - formentlig i Frederiksværk. Hun kommer i det offentlige register igen, da hun får døbt sin nyfødte søn Harald d. 23. juni i Sct. Stefans kirken i København. I kirkebogen er der et reference Notat "Noteret i Vinderød KB jf. magistratens skrivelse af 18. maj 1875" .....det er formentlig den tilladelse man fik, for at hun kunne komme til landet.

En kuriositet er, at Bengta's bo adresse er Tjørnegade 6, på 4 sal. Det har formentlig været en del af aftalen, at hun flyttede til København og fik sin søn registeret der - forhåbentlig for at slette alle spor. Heldigvis lykkedes det ikke, for det er noteret i kirkebogen, at Bengta har Side 24

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Livet i det Københavnske

arbejdet i mindst 10 måneder i Frederiksværk før fødslen. Det var lovkrav, for af få etableret hvor barnet var undfanget, af hensyn til en evt. senere forsørgelse ved det offentlige ...se her.

For ligesom at runde Tjørnegade 6 af, så havde Viggo & Betty Danielsen (hun Svensker) boet på 4 sal, siden 1877 jf. ved folketælling i 1880 sammen med deres søn Axel Emil på 2 år, deres datter Betty Karen. Herudover boede der tjenestepige Anne Sørensen og Marie Carstensen der. Og det ville ikke undre hvis også Mårten også har haft sit senge domicil der ind imellem hans rejser til Sverige.

I kirkebogen er angivet at ...tilstede ved dåben var Madam Anna Malmström og Lods Henrik Olsen, samt moderen til barnet, men Bengta var ugift og Mårten var ikke til stede ved fødslen, ej heller ved dåben.

Men de må, efter alt at dømme, have mødtes nogle gange i det Københavnske, nu da Bengta har egen lejlighed i Korsgade 49 og ikke er stuepige længere.

Den 25. aug. står Mårten foran alteret i St. Johannes kirken sammen med Bengta Olsdotter og der bliver de rette ægtefolk. I kirkebogen bliver det tilføjet "udlagt Fader Mårten Pehrsson". Og så var CJP's familie glade - alt gik efter bogen og der var ingen referencer tilbage til familien Sverige.

Efter FamilieBogen opfattelse er Mårten angivet som faderen, men egentlig er han kun udlagt som faderen, dvs. man har bestemt, at han er faderen uanset om det er rigtig eller ej. Det gjorde det hele noget nemmere den gang, så var det klart for enhver, at Mårten var faderen ........men ikke nødvendigvis den biologiske fader.

Også indført i kirkebogen ved Haralds dåb er indføjet et senere notat "Forældrene ægtede d.

25. 08.1878" og det må antages, at det er Bengta & Mårten der menes.

Livet i det Københavnske København anno 1980'erne Vi kan konstatere at Bengta ikke bliver med barn de næste følgende 2 år, hvad så end grunden er til det var, men hvis vi skal følge Mårtens levevis, må vi antage at han for en stor del af tiden var tilbage på gården i Sverige.

Hvor længe Bengta bor i Korsgade 49, vides ikke, men finansielt led Bengta formentlig ingen nød de første par år. Vi må antage at hun får børnepenge i en eller anden form.

Hvornår familien Pehrsson, inkl. Anne, flytter fra Korsgade 49 er formentligt sket i sidste halvdel af 1879, for de bor i Saxogade nr. 19. under folketællingen d. 1. feb. 1880. Der har de en 1. værelses lejlighed til 60 kr. per halve år - så det er blevet til lidt trange kår.

Og i anden halvdel af 1880 bliver Bengta gravid igen og denne gang er det Mårten der har været ude med snøren. Valdemar bliver født i Absalonsgade 25, den 29. mar.1881 Side 25

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Livet i det Københavnske

Med fødslen af Valdemar er der nu 3 børn i familien, og det kan på længere sigt blive vanskelig økonomisk, med en pige i skole alderen. Familien i Sverige er heller ikke for glade ved udviklingen, Harald kan de ikke gøre noget ved, for den registeret fader er Mårten.

Men datteren er teknisk set deres (faderens) ansvar, så i samråd med Bengta bliver Anne sat i pleje hos familien Olsen på Citadelsvej 4. på hjørne af Classensgade og Sortedamssøen på Østerbro.

Det er i hvert fald der vi finder hende ved FT i 1885.

Det ser ud til, at familien nu går igennem nogle relative rolige år, for Bengta bliver med barn igen og føder Oluf Carl Alfred Pehrsson den 27. juli 1883 og de bor stadig Absalonsgade 25.

I Sverige sker der også noget. Gustaf Johan Coyet, Bengta tidligere husherre blev her i 1884 d. 19. september, endelig gift 31 år gammel. Hustruen var Hilda Eleonora Henriette Dorothea Amelie Cederström fra Helsingborg området. De får en datter Amelie men ikke hvornår hun er født eller hendes døbte navn?

Bengta & Mårten kikker efter større forhold, i hvert fald flytter de på et eller andet tidspunkt til Rosengade nr. 2, for det er der Hülda kommer til verden.

Húlda blev født d. 15. oktober 1885 og døbt Húlda Olga Charlotta Persson i Skt. Mattæus kirken i København, 21. marts 1886.

Og tilsyneladende er der faldet ro over ægteskabet, Bengta har masser at se til her i Rosengade 2, i året 1886 med 4 børn - Harald på 8 år, Valdemar på 5 år, Alfred på 3 år og så Húlda på ½ år.

Mårten har også travlt med at tjene til føden til familien - men det kniber gevaldig med at få nok til at få det det hele til at løbe rundt. Han rejser jo også en gang imellem over til forældrene i Västra Nöbbelöv, de er jo ved at blive gamle.

Så det er en hård tid for familien, men Bengta har nok været glad for at Harald er blevet så stor, at han kan hjælpe lidt til med at tjene til føden og se efter de andre børn, når hun er ude at arbejde.

Side 26

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Livet i det Københavnske

København anno 1890'erne 1890 bliver et vende år for familien. Mårten's fader dør dette år og moderen flytter hjem til Lund. Det er også hende der arver gården som formentlig bliver udlejet og skaber en indtægt for hende i hendes alderdom.

Problemet opstår i 1889 hvor faderen bliver syg og at nu står mellem 2 verdner på hver side af Øresund. Mårten begynder at drikke. Og bedre bliver det ikke, da hans far dør i 1890 hele hans verden er faldet sammen. Han sidder i København med en kone og med 4 børn, der ikke vil flytte til Sverige. Der skal mad på bordet, tøj til de kolde vintre og et sted at bo. Han arbejder så hård som han nu kan, men flasken er jo en god ven at søge trøst i og så brokker den sig ikke - først bagefter når den er tom.

Bengta må også ud at finde meget mere at rive i for at holde sulten fra døren og det bliver 10 grimme år, socialt som økonomisk, med Mårtens drikkeri. Men Bengta er fast besluttet på at holde sammen på stumperne og at sønnerne skal have en uddannelse - det ved hun af erfaring, at det er bare godt. Harald kommer tidligt ud, for at tjene penge til hjemmet og da han bliver 14 år i 1892, kommer han i lære som metalpresser til 2 kr. om ugen plus det løse ved siden af.

Valdemar følger efter i 1895 og får et tilsvarende lærerforhold. FamilieBogen angiver at han kom i lære som Blikkenslager, men det var faktisk et erhverv der var for nedadgående lige netop i den periode, og brødre havde det med at kopierer hinanden, det har nok være pladesmed eller noget ligne han blev udlært i.

I 1896 bliver Harald svend og det tog ham ikke længe at finde ud af, at det at bo hjemme ikke lige var ham, med en kvartalsdranker af en far. Så han tog på valsen så hurtig det kunne lade sig gøre og med moderens velsignelse. Det er muligt, at han da besluttede aldrig at ville vende hjem igen, om end ikke før han havde penge på lommen.

Det havde han formentlig snakket en del om med Valdemar og Alfred, nemlig det, at hvis de alle tog på valsen var det vigtigt at de kunne kommunikerer sammen og evt. gennem hvem. Som sidste mand blev det nok Alfred, der også fik til opgave at holde øje med moderen & søsteren indtil han rejste. Der er i hvert fald noget der tyder på at sådanne samtaler havde fundet sted og at Bengta var vel informeret.

I 1897 kommer Alfred ikke uventet i lærer, men som Saddelmager & Tapetserer. Det var vist lidt mere sikkert end det der blik og smedearbejde, som brødrene havde valgt.

Húlda bliver konfirmeret d. 1.10.1899 og da boede familien i Valdemarsgade 67.

Og i 1899 tog Valdemar på valsen ligesom sin storbror og Alfred et par år senere sammen med Karl, Alfreds barndomsven og Húlda senere forlovede.

Side 27

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Friheden

Friheden København i 1900 og derefter I 1900 fik Mårten arbejde på Carlsberg med nogle udgravninger til det "Den snoede skorsten" og Bryghuset. I samme periode finder Bengta ud af, at Mårten har et forhold til en anden kvinde og at denne er frugtsommelig. Det medfører – ifølge FamilieBogen - at Mårten bliver strittet ud af lejligheden i Valdemarsgade. Ægteskabet opløses og at parret bliver skilt i perioden omkring 1901-1903. Mårten flytter til Vodroff Tværgade, ovre i det pænere kvarter ved søerne.

Vi kan konstatere at Bengta flytter ind i Abel Cathrines gade 29. stuen tv. på et eller andet tidspunkt efter folketællingen i februar i 1901 - uden Mårten. I lejligheden bor ved FT feb.

1901 en Dame skrædderinde og hendes mand - og i kælderen var et Saddelmager værksted registeret.

Hvornår Bengta flytter ind i Abel Cathrines gade 29 - uden Mårten - ved vi ikke, men hun er registeret der ved FT 1911 som "Betty Olsen" .....det var det der stod på hendes gadedør - i følge GRETE. Hun er registeret som enke, Cigararbejder og flyttet til København i 1889 - det eneste der er rigtig er hendes fødselsdato og at hun er Svensk.

Hvorfor hun har anvendt året 1889 som tilflytter vides ikke, men det kunde indikere vende året - det år Mårtens far bliver syg - hvor det går galt med ægteskabet? Det var lige sådan noget hun kunne finde på. Vi ved jo at Bengta altid havde en livs begrundelse for sine valg.

Om det var for at holde Mårten væk - som FamilieBogen indikere - er nok tvivlsom. Hun ønskede formentlig ganske enkelt, at skabe et nyt liv, begynde forfra, skabe en ny livsstil og det at komme væk fra det gamle - smide lænkerne og blive en fri person igen og måske distancere sig fra sine Svenske lænker ....Anna & Harald in mente.

Efternavnet kunne være en reference til de folk der havde ydet hende en stor hjælp i en svær tid og som var gudfædre til Harald - Lods Henrik Olsen og Madam Anne Malmström.

I FamilieBogen nævnes Lods Henrik som hendes bror - men det er en hypotetisk ønske, for hun havde ingen bror registreret, men dog 3 søstre - og havde hun haft en bror kunne han formentligt ikke blive Dansk Lods.

Men hvor hun har Betty fra? Well! sjovt nok hed fruen i Tjørnegade 6, 4. sal - hvor Bengta havde en proforma bolig ved Haralds dåb - Betty Danielsen. Hun var en ung gift Svensk pige på 32 år og mor til 2 børn i 1980 - Bengta var 30 år. Her boede hun i en 3 værelses lejlighed sammen med sin mand Maler, Viggo Marius Danielsen. Og da Bengta kom til at bo i Korsgade 49 - et par 100 meter fra Tjørnegade, har der nok været lidt komsammen her og der. Det var nok også et af de steder Bengta flygtede til, med Hülda og Alfred når Mårten blev for grov.

I følge FamilieBogen fik Bengta arbejde på tobaksfabrikken hvor hun arbejde om dagen. Om aftenen var hun IS dame i tivoli og tog sig arbejde ved siden af som opvasker ol. Herudover Side 28

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Familien samles igen i 1920'erne

har hun sikkert haft flere småjobs. Húlda, som nu er 16 år her i 1901, bor formentlig hjemme og hjælper moderen med hendes aktiviteter, ved siden af, fx plads i huset et eller andet sted.

Og så har hun jo også sin Karl i nærheden der skal passes.

Alfred må være udlært på det tidspunkt og må antages at være rejst fra hjemmet. Han var taget på valsen, som sine brødre Valdemar & Harald.

Men Alfred kommer hjem igen efter et års tid og lægger grunden til sin forretning, som vist nok også inkluderer Mårten. I hvert fald påstår GRETE i sit brev, at Mårten havde søgt om næringsbevis. Det har nok været som garant for Alfred, der endnu ikke var 25 og myndig.

Alfred bliver gift med Lise og de slår bo på Istedgade 78, som kun ligger 500 meter fra Bengta bosted i Abel Cathrines. Så alt er som det skal være .....ren idyl, Bengta kan være i nærheden af sin sidste søn og sine 2 børnebørn Otto & Aksel.

I 1911 får hun Dansk Statsborgerskab, hun er da 62 år gammel. Men det er ikke under navnet Betty Olsen - som GRETE indikerer i sit brev - men under hendes officielle navn, Bengta Pehrsson - så det har nok ikke passet "my Lady".

Men omk. 1912 (det er 100 år siden i år) flytter Alfred til Hvidovre, formentlig til Karlsro og det bekom heller ikke Bengta vel. I forbindelse med sine udvidede arbejdsaktiviteter og skilsmissen havde hun købt en Cykel. Så nu fik hun hårdt brug for den cykel og lære at køre på det monstrum. ....hun var jo en gl. dame på 62 år og det var da en køretur på ca. 20 km. frem og tilbage med det løse, men hvad gør man ikke for at se sine børnebørn.

I de følgende år nyder Bengta livet og kommer tit til Hvidovre hvor Alfred & Húlda nu boede i Karlsro med deres børn.

Familien samles igen i 1920'erne Til Bengta store glæde kommer Harald hjem i 1918 med sin familie herunder 2 børnebørn HANS & GRETE (De er hende der senere laver det brev der omtales her), så pludselig havde hun 7 af dem nemlig også OTTO & AKSEL + CHARLEY, SONJA & EDEL. Jo der var blevet noget at se til for Bengta. Og så får Bengta travlt med Cyklen, hun er godt nok nær de 70 år, men det går endnu.

Og så dukker Valdemar pludselig op omk. 1919/20, så nu er hele familien samlet igen og det er jo ikke så ringe endda. Bengta var sikkert ikke til at styre i den periode. Valdemar bliver på et eller andet tidspunkt gift med en pige fra Roskilde Johanne Jensen og efter en del palaver i familien, må Bengta igen, med sorg, se en af hendes sønner rejse ud til det ukendte, de rejste nemlig til Nicaragua, for at begynde et nyt liv sammen, så det var nok sidste gang hun så ham.

Bengta besøger også sin datter Anne, ude på Frederiksberg, en gang imellem. Hun er blevet gift med en velhavende mand af Collin familien. En Dag tog Bengta HANS med derud da han var omk. 8-10 år gammel for at møde Harald søster, men i følge FamilieBogen kom de der ikke igen. FamilieBogen nævner, at i følge HANS skulle det være Bengta Søster, men HANS var

Side 29

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Familien samles igen i 1920'erne

kun omk. 10 år på det tidspunkt og har misforstået situationen eller også ville Bengta ikke fortælle ham hele sandheden.

I 1921 køber brødrene Alfred & Harald en grund på Grønnevej i Hvidovre som de deler i 2 parceller og sene re bliver til Glimvej 41 & Glimvej 43 - og så kommer der gang i Byggeriet.

Her er et billede af Emma & Haralds Villa Heimart.

Villa Heimart omk. 1925

Hvordan Mårten tilpasser sig disse forhold, vides ikke helt, men det har nok ikke været helt nemt med hans efterslæb. Han har vel også travlt med sin seneste søn Eskild og Fru Eriksen. I følge GRETE boede han hos en Fru Hansen i mange år, hun har højst sandsynligt også været alkoholiker.

Mårten havde en humoristisk sans ifølge GRETE og han nyder at være sammen med sit barnebarn HANS. Han er efterhånden den eneste, med undtagelse af Alfred, der gider høre på ham om hans opfindelser, eskapader og gode råd.

I 1927 dør Bengta Pehrsson alias Betty Olsen og bliver begravet, formentlig på Vester Kirkegård - hun blev 77+ år. Om Mårten var med til begravelsen vides ikke, men i følge FamilieBogen havde Bedstemor lavet en krans fra haven og taget en taxa derind, sammen med børnene – men uden Bedstefar.

Side 30

Vore Svenske Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Historien om Stuepigen Bengta Familien samles igen i 1920'erne

Postscriptum Skal vi lave en postscriptum for Bengta og beskrive hende ned til det essentielle ...ja! så må det være Bengta der skal have fortjeneste medaljen. Det var faktisk hende der var opfinderen og den autoriseret survivor, .....den managerielle boss. Det var hende der sørgede for familien og fik den styret igennem vanskelige tider, således den var i stand til at overlevede tiden og miljøet. Hun var i sandhed en helt!

Ser vi på det vi ved om hende og hendes handlemønster, træder der også en forstandsmæssig hårdarbejdende og romantisk kvinde frem - en kvinde der var - om end rødstrømpe - så dog en kvindesags kvinde - en der havde styr på tingene med et stort hjerte og kærlighed til sine børn.

Det der skete dengang var sandsynligvis, at 2 Skåninge fandt sammen, måske af nød og tvang, men dog fik de skabt et liv sammen ....et stykke tid - og det er vi jo alle sammen glade for i dag.

Skal vi lave en epilog over ægteskabet Bengta & Mårten, ja så er det vel Bengta der skal have roserne. For det var vel egentlig hende der var opfinderen og den autoriseret survivor, der udviklede sig som en rappenskralde, i hvert fald set gennem Mårtens øjne.

Men det var hende der sørgede for familien og fik den styret igennem vanskelige tider således den var i stand til at overlevede tiden og miljøet. Hun var i sandhed en helt!

Men vi skal jo ikke glemme, at Mårten var sine forældres tro søn der sørgede for dem og gården hjemme i Sverige - til det sidste. Han blev af forældrene, efter alt at dømme, lokket ind i et ægteskabeligt forhold med 2 børn, som han ikke var parat til i et fremmed land, med en kone som aktuelt - i en rum tid - var involveret i et uopnåeligt kærligheds-forhold til en anden mand. Det var ikke optimalt uanset hvilken målestok vi anvender.

Men hvor om alt er, så lykkedes alt i en gasovn ....det er kun et spørgsmål om tid.

- - - Slut ----

Next is an English summary of these events.

Side 31

Stuepigen Bengta Olsdotter fra Svedala Familien Pehrsson Et uddrag af familien Petersens oprindelse Taget fra deres hjemmeside på www.aner.svaner.com Juli 2012

Bengta

Bengta & Mårten

Mårten

Anne

Valdemar

Eskild

Harald

Alfred

HANS & GRETE

OTTO & Aksel

Hülda

The Petersens Family

The Maid Bengta Olsdotter from Svedala The Pehrsson Family Extract from the Petersen’s origin From the Petersen’s Family Homepage www.aner.svaner.com July 2012

Released in 2012 ….Copyright 2012 by Anthony Svane

The Maid Bengta Olsdotter from Svedala

History and legends do have a tendency to have an aura of its own, although we can’t say with certainty that is the way it was. We can only give a possible picture of how we think it was, materially, personally and socially, with the fragments of history we have. So in essence, is the family history and the Pedigree Chart we arrive at, in large part based on a mixture of known and accessible material, assumptions and probabilities or narrative & anecdotes - stories through several generations, being like hunting story ……they gets better and better and often ends up on the scaffold of – where a feather can turn into 5 chickens.

The Pedigree Chart of the Petersen family is made with the starting point of Maarten Pehrsson & Bengta Olsdatter. They both came to Denmark, independent of each other in time and space, in the context of emigration in the late 1800's, from the poor Scandia - where many sought seasonal work or settled in this Denmark for various reasons. ● Maarten Pehrsson came from the Tingaröd 10, Västra Nöbbelöv in Scandia, where he was registered as emigrants tailor, the 31 of July 1875 - to seek work in Denmark / Copenhagen. ● Bengta Olsdotter came from Svedala, Malmöhus counties in Scandia. She is registered arrived in Frederickværk on the 19 of July 1875, as a housemaid .... with a tiny newcomer in her stomach.

The Family 1850 - 1943

Bengta

Mårten

Harald

Emma

HANS

OTTO

Familien 1943

Preface Genealogy is the study of families and the tracing of their lineages and history. Genealogists use oral traditions, historical records, genetic analysis, and other records to obtain information about a family and to demonstrate kinship and pedigrees of its members. The results are often displayed in charts or written as narratives.

In genealogy, we often make some assumptions, because exact information is not obtainable.

But the footprint or notes in the historic document may change the initial assumptions, and as time goes on and more evidence comes to the table, the more correct are the assumptions.

We collect the parts of historical events; we find information in old writings, records, church records, history books and old legends. But it's only fragments of a larger whole that remains in the materials we use, the rest is thrown away, lost, burned, destroyed by water or destroyed evidence related family controversies. The moral accounting, there are many corpses and hiding.

And herein lie the also saw a potential danger that the results / conclusions we reach, can be misleading. Therefore, the result is very much dependent on the quality of our analysis, the available material, references used and the adequacy of the argument.

In genealogy, we often make formulate assumptions - in order to make an approx picture of events - because exact information is not obtainable. We may by time get footprint or find notes in the historic document which may change the initial assumptions, and as time goes on and more evidence comes to the table, the more correct are may the assumptions be.

To compare this knowledge and present it in a form that picture poem can tell us, how it once was and how they lived their lives, suffered and experience their endeavor in a given period of time in our family history, can be difficult to describe.

Therefore it must be appropriate at this time to point out, that what follows is not necessarily a true story but a fictitious story by historical events, fragments "footprint" and a bit logical relationships, based on the adequacy of the argument of events/incidents.

It's part of the family history, my history, but also a story about how it could have been and perhaps are interconnected.

Vore Svenske rødder Knowingly Just as a reminder

The Petersen’s Family - Fætrene

Knowingly This is a summary in English of my finding of our Swedish roots. It is the story about Bengta & Mårten, our great grand parents, their children and how they survive during war and peace.

It is at the beginning of Alfred and his sons (my father) OTTO’s life, and Alfreds brother Harald and his son (my uncle) HANS and their life. It is a story based on what I could find in the various church records, private letters, notes, photos.

The 2 cousins HANS & OTTO lived here in 1920 & 1930 – on each side of the fence. …the yellow house is of later date (Google Earth)

Just as a reminder The Petersen’s family are in general about the 2 cousins HANS & OTTO HANS and his father Harald established a Plumbing Business in 1936 (Petersenøs & Son), which became a very profitable business for 25 years. HANS got marriage to GRETHE in December 1938, they got 4 children and in the spring 1959, the family went to California, where they are now living.

OTTO and his father Alfred had a canopy/awning business which OTTO worked in and was suppose to take over in time.. But that was not to be. OTTO started to work for BW in Copenhagen in 1937 and worked there the next 40 years. He got married to ODA in September 1939 and together they had 2 children. They stayed in Denmark.

The following is the story about Bengta & Mårten, our great grand parents and their lives It is my story, and part of it may be a little guesswork based on my general impressions from The Petersen’s Family book, but mainly with a focus on historical events, the laws of the land, rules and regulation pertaining to that period.

The original material is in Danish, and is available on our homepage www.aner.svaner.com Enjoy

Anthony Svane

Side 35

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Bengta Home in Aggarp 8

Bengta Home in Aggarp 8 Just 20 km from Malmø is the small Skandia village and Mill of Aggarp, close to the community and railroad town of Svedala. The Cousins Here i Aggarp 8, was a small girl born the 2nd of December 1849. She was named Bengta Olsdotter and she should become the grandmother of a vast family spanning over the worlds continent. The name is arrived at Ola's daughter (dotter)

The father was homesteader Ola Jönsson – He was 31 years of age - and the mother Kjersti Henricsdotter - she was 27 years of age when the grand event happened.

Witness at the christening were "Åbo Ola Olsson och h. Bengta Gunnarsd-r i Aggarp 9."

We do not know if those present were relatives, friends or the neighbour, however the little girl survive the ordeal in the Church and got the name Bengta Olsdotter - that is the way to do it over here.

Incidentally the godmothers name were also Bengta - so it may have been close relatives or very good friends. What ever way it was - everybody were happy and the little girl could get her sleep after the watered encounter.

Aggarp Mill Svedala, Scandia, Sweden

Aggarp is a small village a bit out side Svedala. It consists of a small numbers of farms surrounded by farmland.

Svedala lies in the Plain of Scandia region in Sweden, an area with a hilly terrain, river valleys that wind through the countryside, small ponds, lakes and large beech and oak forests. The old station building in the city is still here and is a proud reminder of the 1870s when the railway came to Svedala. The railroad brought an industrial boom. Sugar production, brick works,

Side 36

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Bengta - the housemaid

together with the manufacture of farm machinery meant that the wheels began to spin faster and faster.

Bengta grew up here in an environment of development. During her childhood, she got 3 more sisters, Karma, Kjerstine and Ingrid, .......but no brothers.

It is almost as it were the house of Petersen's on Glimvej - 3 girls, ....but +one boy.

We have to assume that Bengta went to school in Svedala - when she had a day off. It was customary at that time that the children had to work to earn their living.

She was most probably about 12-14 years old, when she came out to serve for the first time as a housemaid. One of the later places is believed, to be at the Torup Castle, just 9 km. from home. Why do we believe that? Well there a lot of traces in Bengta life there points in that direction. To mention one, all her children's names is some how related to people there have been living or visiting the Castle.

- the housemaid The owner of the Castle was Gustav Julius Coyet who bought it in 1812. During his time he purchased a variety of farms and land around Scandia, and became a very wealthy man. It is believed that Bengta from her teenage years was a singular Housemaid at these farms during a period of 8 years.

Let us explain!

Coyet was not married, but had a commoner's son, Carl August, which he legalized and gave his name in order for him to take over the estate. However Carl August died, already in 1858.

(Bengta may have been a Playmate to him when her father attended the Castle - who knows).

In 1862 the old man - Gustaf Coyet - died and his nephew's son, Gustaf Johan Coyet, then became the owner of Torup. He was then living in Ekeby, close to Stockholm, approx. 500 km from the Castle and he was just an 8 year old schoolboy.

Guess who has been working as a housemaid in Ekeby and is now moving to Qvistofta the 24th of October 1867 to a new job - or maybe the same job, just another place. ...... That is Bengta Olsdotter, now 17 years old. So she must have worked in Ekeby for some time - on the old mans recommendation and maybe attending school also?

Just to keep you informed, this was the year of Gustaf's confirmation - he was 14 of age the 5th of Aug. 1867 - and the confirmation was most presumably held around the 1st of October.

Bengta starts travels around in the middle of that month. Gustaf most likely was to attend the University of Ultuna in Uppsala.

For those there is not familiar with Sweden, Ekeby is 520 km. from home (Aggarp) - a very long way, at that time. ....Qvistofta is about 430 km. from Ekeby, just outside Helsingborg in Scandia.

From there on, she changes job places 7 times within the next 8 years, some of a ½ year durations and others of 2 years - and one she went back too for a short time.

Side 37

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Bengta - move to Denmark

Gustaf Johan Coyet should, assuming he follow the stipulation of the testament, received an education, which would make him well suited to manage the different parts of the estate. It would then be required of him, to visit the entirety of the farms, including the estate, to get a feeling of the work required and understand their purpose and potential etc. And he would have to live there for a week or 2 in his free time during his tenure at the university. And why not have your old maid moving to the point of his next stop, to prepare for his arrival - time was short and money was no problem.

The 24th of October 1874, Bengta arrive at Kjells Nöbbelöv, just outside Lund. She is now 24 years old and still un-marriage - which was sort of exceptional, at that time. However around Christmas time, she became with child. How that happen, where, when and by whom - nobody knew, not even who the father was? ......or did they? Well sort of!

Bengta was the housemaid as far as the family was concerned and they were in no doubt who the father was. They knew, but did not talk, they just had to take care of the situation, for there was a lot at stake here.

Just to keep the history strait, it should be mentioned that Gustaf Johan Coyet first received his agronomy degree at Ultuna University in 1876. First after that did he moved to Torup Castle.

- move to Denmark Normally young pregnant girl personnel would be fired and send home to her family to deal with the problem or skipped off to special institution - often in a remote area. However, that was not quit the way it happened with Bengta - all though she was skipped off to Denmark.

On one hand, it was sort of an embarrassment for the family, what had happened within their own walls - well aware of, who the father to the coming child may have been? The problem was of cause - the ecclesiastical penalty in the form of a public confession in the church and for the whole of the congregation to commission the right child's father. That was not acceptable and should be avoided at all cost.

One good thing was that the family had a lot of influence and friends in the Swedish upper class, and that she technical still was an employee, and as such, she was used to moved and be ordered around in the family’s sphere.

It was just a matter - the family concluded - to find some friends in Denmark who need a housemaid, and she could stay there forever ……….and so it happened. With Bengta consent and after negotiating with the Danish Authorities, she was finally approved to ascertain a job as a housemaid in Frederiksværk, Denmark, provided she kept her mouth shut.

Skipper Henrik Olsen from Helsingør -and old business friend - was contacted to carry out the travel arrangement, which he did through a good friend in Hornbæk, who was married to a Swedish lady Anna Malmström, who the family knew.

Side 38

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Bengta - the second Child

Bengta arrived officially in Frederiksværk at her new place of work the 19th of July 1875 - 7 month pregnant. Her place of work was, at the old school teacher home of Thomas Frederick Dalberg and her wife Camilla Wilhelmina Bang, both in the midst fifties. (She may have been there in hiding for several month prior her officially registration) Here in the quiet hill side of northern Sjaelland, she gave birth to a baby girl the 27th Sept.

1875 - duly baptized in the local church by the name of Anne Kjerstine Petersen.

Due to the delicacy of the matter, the mothers name was not entered into the church record, but there were plenty of witnesses and godmothers available for the event.

At that time in Denmark, the rules of maids & labours in general was rather harsh. By law they were required to carry a sort of a book/pass where the employer could write about the employee and his/hers credentials. It was especial stringent in 1875, with the introduction of the Statute of Supervision of Aliens. In addition there were the written and unwritten laws about sexualities in the Kingdom of Denmark.

All went well the next couple of years; Bengta was still a housemate at the Dalberg's and took care of her daughter. She was 27½ years old late in the summer 1877 - and still unmarried when she discovered, that she was pregnant again.

Poor girl - how did this happen - the Dalberg's had kept a stern eye on her - and the virus had stuck again unexpected. Well she had had a visitor from Sweden - names not mentioned. Were she and the father of her child still in love with each other - was that possible? Or it could of course be a local Dane - but how did that happened.

After the family was informed, by the Dalberg's, they were in no doubt what had happened and moved quickly. Now they had to find a husband for Bengta - although the teacher may have been trying to get her one - it had not happen.

How they did it, we don't know, but we know the end result. Based on that, can we make a hypothetical assertion of one way it could have had happened - so let us do that.

Not because we have to, but to satisfy our inner curiosity of this drama there may have occurred almost 135 years ago in our family.

- the second Child It is assumed that the "The Swedish Family" of the father to Bengta child in waiting, did found out through friends in Denmark or maybe in Sweden, that there was a lonely bachelor - Mårten Pehrsson - who was travelling forth and back between his parent’s farm in Västra Nöbbelöv and Denmark.

He worked in Copenhagen earning money for the survival of the farm i Sweden.

So they (the Families trusted solicitor?) went to Bengta's parents and told them of the trouble Bengta was heading for. They also told them, that they knew of a poor family in Västra Nöbbelöv, who had a un-marriage boy there may be interested in getting a wife. Of

Side 39

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Bengta - the second Child

cause there would be some financial benefits, particular in relation to the farms family in Västra Nöbbelöv, if he would take Bengta as his Wife.

In those days most marriage was arranged in some way and values of appreciation were exchanged - it was sometimes a matter of merger or separation of families.

It was known that the poor girl was pregnant and that Mårten would have to take up these responsibilities and it seems that the plot worked out. Mårten would of cause abide by his fathers wishes, but he would not stand in the church with a pregnant girl, whose baby he was not the biological father of. So the wedding ceremony was set to the 25th of august, which also fit with, that the fields had be harvest first.

In the mean while, Bengta gave birth to a boy the 8th of April 1878, in all probability in the town of Frederiksværk.

The boy was baptized and named Harald Henrik Kristian Petersen - Petersen just like his sister - in a church in Copenhagen, just for safety reasons. The home address was registered in the church records, as Tjørnegade 6 on the 4th floor. It was of cause a sort of a fictive address, to show for all, where the mother were living on the day of the baptizing event - as required by the Swedish Family. The place or address was actually rented by a Swedish girl Betty, who was living there with her husband and 2 children and 2 tenants. Mårten may have had his address there too during 1878 .....who knows.

In any rate, they finally got her marriage the 25th of August, and moved into a rented apartment in Korsgade 49, a couple of street from Tjørnegade.

As for Gustaf Johan Coyet, he got marriage to Hilda Eleonora H. D. Amelie Cederström in 1884; He was then 31 years old. They had a Girl, according to the biography, but I am not sure that she was not an adopted girl, due to the fact that there was no record of her to be found …at least I did not find any. Some how the age of the girl is not mention. But I finally

found one Coyet, Amelie Augusta Henrietta Ebba Tomasine Julie born in 1901. That is 16 years after they got marriage and the mother was in her forties?

Side 40

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Mårten - prolific inventor

Mårten Some kilometres from the south coast is Tingaröd 10 located in the billowing farming landscape, do we find Mårten Pehrsson's old homestead.

Tingaröd is to day a part of Skurups municipality and is an oasis of Söderslätt. Here are the oceans and high ridges, castles, Skånegården and large open expanses. It was here Nils Holgersson started his wonderful journey through Sweden and here he longed to get back on his journey. By train you can reach Copenhagen in less than an hour.

But in Mårten time, Tingaröd 10 was a part of Västra Nöbbelöv, only 3,5 kilometer east for Skivarp, 10 km from Skurup og ca. 15 km. from Ystad. At Västra Nöbbelövs church, where Mårten is baptized, is a rune-stone called Västra Nöbbelövstenen.

- prolific inventor Mårten seems to be a controversial man in many ways. According to the family believe, he was a drunk, cheated on his wife, was a genius, and a prolific inventor (for which he should have earned a lot of money on) and at the same time a authorized plumber, a labor digging dirt and a farm hand. He was the father of 6 children and was suppose to be the provider for the family, which he failed at some point in time. The family was at times living at the lowest level of society where bread on the table was not a sure thing.

Which man would endure this to day? I can understand, that he looked a bit deep in the bottle from time to time - which actual was quit normal at that time in the city of Copenhagen where poverty was the norm. It was a city of the richest against poor.

But is that a true picture of Mårten or is it a Mårten there is sort of pumped up a bit in the Family Book. Well maybe it is not a nether or nor, but something in between.

Anyway I have tried to correct some of the claims and look for possible reasons, why it went hay wired for Mårten during time: What is a "prolific inventor"?

Prolific is derived from the Latin word proles meaning 'offspring', and is properly applied to someone or something that produces either offspring or something compared to offspring such as writings, works of art, inventions etc.

An Inventor is one who makes an invention, a unique or novel device, method, composition, process or discovery. It may also be an improvement upon, or alternate means of achieving an existing desired result or function.

Piet Hein, a Danish scientist and thinker, were renowned in Denmark for his pithy philosophical sayings, and more widely recognised as the man who introduced the ’super ellipse” as a design concept in both city planning and furniture.

The super ellipse is best described as a shape mid-way between the straight lines of a rectangle and the curves of an ellipse. Piet Hein famously used this shape to create a novel Side 41

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Mårten - the travel

roundabout for a city square in Stockholm, and later used it with success for designing table tops.

Diocles burning mirrors, late 2nd century BC, proved that the surface that reflects the rays from the Sun to a single point is a parabolic of revolution.

The first gas heater made use of the same principles of the Bunsen burner invented in the previous year. It was first commercialized by the English company Pettit and Smith in 1856.

James Watt invented steam heating to warm his office the following year, and in 1788 he introduced a self-regulating machine, which planted the seeds of automation.

Mårten is the son of a farmer (farm worker) Pehr Mårtensen - that is written into the church record for Västra Nöbbelöv in 1850.

Pehr Mårtensen - who is also born in Tingaröd - was marriage in 1848 with Boel Sorensdotter, born in Lilla Beddinge in 1820 in Malmöhus län. Mårten is born the 22nd of January 1850 and is probably their only son.

- the travel With the railway opening in 1875 between Malmö and Ystad in Sweden, it made it easy to reach Copenhagen - which seems to be the city of opportunities, at that time. Poverty in the land was severe and Mårten and his Father decided apparently, that Mårten should go to Copenhagen, seek work and earn some money so the farm could survive during winter times.

And so it was to be.

Mårten went forth and back for some few years. The money were good in Copenhagen, and there was bread on the table in Tingaröd 10.

Then came this parents from Aggarp with the proposal of Marriage between Mårten and Bengta Olsdotter, which were difficult to resist - at least that what we think happened!

In any rate, the 25th of August stood Mårten in a Church in Copenhagen and got marriage to a girl he hardly knew, who had a newborn son - and to his surprise ...a daughter too. So now Mårten and Bengta was a marriage couple and moved into their new pre arranged apartment in Korsgade 49.

Mårten had been the perfect son and abided by his father wishes. He was now almost 29 years of age - good looking and an energetic fellow and a hard worker.

Side 42

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Mårten & Bengta - the next 18 years

Mårten & Bengta Bengta Olsdotter were marriage with Mårten in St. Johannes church in Copenhagen. In the church's record it is noted that Mårten Pehrsson is the designated child's father.

Although it was an arranged marriage, it seems to succeed and went well the first years.

They got 3 children during the first 7 years, namely; Valdemar, Alfred and Húlda. Mårten were, relative to the time, a good father and a good son. He most probably traveled forth and back between Copenhagen and the farm every year during the summertime.

But then trouble came. Mårten father died in 1890 and the mother went to her place of birth.

What happen to the farm is uncertain, but it was probably rented out to produce some support for the mother. But Mårten went down - his whole life went up side down - and he started drinking heavily and made a mesh out of his family.

The sons went away from home, as soon as they were able to and the remaining daughter Húlda and Bengta had to take the brunt of an alcoholic abusing father.

All that you can read about in the Family Book (English) But around year 1900 the marriage came to the finish line. He went out on his own, got other women pregnant, and became father to yet another son - named Eskild.

Bengta grab the opportunity to get a divorce from Mårten and get her own place together with Húlda. Mårten and Bengta were now 50 years old.

Mårten Mother died in 1901, and Mårten got a substantial amount of money presumable from the sale of the farm or part hereof - it is believed.

Around 1902/03 Alfred came home from his trip abroad, and wanted to have a business license of his own like his brother Valdemar in England. However he was to young, so Mårten had to signed for him and most probably invested he a little money in the sons business maybe to make it up to him, his only son at home.

It is assumed that Alfred made lot of pluming work in the beginning - it was there the money were - and that Mårten helped him with that. There was a need in Copenhagen at that time to get the outside pipe work inside the apartment building and the houses so it didn't freeze during the cold winter.

- the next 18 years The next 18 years went apparently quiet, Alfred got marriage in 1906 to Marie Elisabeth Andersen and they got 2 sons, AKSEL & OTTO, and the later was my father. The family moved to Hvidovre in 1912 to a place called Karlsro, where he could make his Awning business.

In 1918 Harald returned from Germany with a wife and 2 children - HANS (Morf) and GRETE. Ca. 2 years later returned Valdemar too, and now for the first time in 24 years were the whole of the family together again.

Side 43

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Mårten & Bengta - moving to Glimvej

Bengta, who is now in her 70 years, had a couple of field year, with all her children and grand children around her. And Valdemar got marriage with a girl from Holbæk - her name was JOHANNE JENSEN, but sadly they move to a place called Nicaragua and lived there for some time with 3 kids. It is assumed that the kids were born there, but their names and where they ended up is unknown. We know that one son whose name was Albert died young in Nicaragua.

During that period, Mårten was most probably moving carefully on the sideline - he had too, due to his previous escapades provoking a split up of the family. But he was off cause as a father cautious accepted, but not embraced as Bengta in the family. He was now 70 years old in 1920.

The space en Karlsro becomes small with all these people - incl. 4 children running around, so they have to find something else for the families. It ended up with, that they rented 2 apartments at a soft drink factory around 1920, just across a place called Risbjerggaard, which was a large estate in the process of splitting up the land in smaller units for development.

- moving to Glimvej In 1922 Risbjerggaard sold the last lot of plots of 2500 m2, and Harald & Alfred were quickly to by one, which they split up in 2 parts - which later became Glimvej 41 & Glimvej 43, in Hvidovre.

On the same road, further down, bought Johannes and his wife Valborg also a plot, and she should be the reason for the split-up of our family 22 years later, when she more or less stage a an event where she got Alfred’s wife to move out and her to move in to fill her space.

Her marriage was presumable in scramble anyhow, so she had to make sure she got a baby with Alfred and thereby created a situation which outcome had the same consequential effect, as in Mårtens case 36 years earlier - All that happened in 1936.

Now back to the 20'ties where the new land were being worked and build on.

In 1927, Bengta dies, 77 years old and an epoch is completed. Mårten is still around, although he has some trouble with his legs.

Mårten is still from time to time checking the bottom of the bottles of different alcoholic pleasantries which he found in different drugstores, bars etc. on his way. He lived ca. 10 km. from Alfred in the center of Copenhagen and when he was on the move, there were a lot of place to have a rest and have a cup of strong coffee - the family were a little sissy about alcohol. Some times it apparently resulted in - if he got that far - that his family in Hvidovre had to wash him and burn his clothes, because of its stench - according to Mårten, that may have been a little expatiated - but Emma and Lise did it anyway....

Mårten was most probably a clever guy - he had to be with the life he lived - but he was by all accounts also a man with great humour and an excellent story teller.

Living with or having an alcoholic person in your midst, is a nightmare. They want to be in the centre all the time, it is seldom they tell you something complete truthful, they are always Side 44

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Mårten & Bengta - moving to Glimvej

busy telling you something else - and that they have no problem with alcohol. They do not acknowledge that they are an alcoholic, are seek and is a major problem for people around them.

And that was Mårtens problem, no one really wanted to listen to an old man and his good advice. They dreaded when he arrived and they just didn't trust him anymore. But a 12 year old boy, he would listen to his granddad and swallow every word he said. And that was most probably what happened - Mårten told Morf of all his supposed merits - the good one + a bit more ....exaggeration advanced the understanding of the message and he was a good story teller and understood the trade of marketing.

Then 70 years later Morf tells the stories, as he remembers them, which is properly not much - but at least he remembers the headlines. And that is rather important on the road to figure out what actually happened - you have something to work with, such as hints, traces etc. - it is like a detective at work.

And that is my point in time - we are back to the statement that Mårten was a genius, a prolific inventor, the oldest authorized plumber in Copenhagen, a labour dirt digger, a farm hand, Tailor Worker and a drunk.

I am sure he was clever - he had to be - he had a lot on his plate to keep up with.

But was he a prolific inventor? Not likely, not in deeds nor in the content of the conception.

All his stipulated inventions were done before his time. Mårten was actually a Swedish citizen living in Copenhagen - he was registered nowhere - except in the church records - and he is not noted for any inventions in Copenhagen or elsewhere.

Morf (HANS) and my father (OTTO) loved to brag about things they have done, their time together and about the sport Club DAN and their work. But my father did not, at any time, mention anything about Mårten and his inventions and I am sure he would have done so, if he have had the slightest reason or opportunity to do so.

And Mårten was certainly not an authorized plumber - all though he may have worked as a plumber from time to time. He would not be able to obtain the certificate He was a Swedish labour hand and a farmer all his life, who had sniffed to the tailor and plumber business. But he had an alcoholic problem after 1890, which actually was quit common in the inner city of Copenhagen in those days, just as drug addict are the main social problem in today's inner Cities.

Side 45

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

Mårten & Bengta - name giving

- name giving Right up to about 19th century was there, an inherited name custom, especially in the rural population. It was often such, that the eldest son was named after his grandfather, the eldest daughter after her grandmother, the second son after the grandfather and the second oldest daughter of his paternal grandmother. When these names were used up, people began to name the child's great-grandparents.

In case Mårten & Bengta, that was an exception. None of the children - except Anne and partly Harald - followed this naming tradition. And there is probably no doubt that the naming of the children was under Bengta domain - she was in completely control and sovereign in that field – even with their grandchildren in part?

I don’t think that Mårten was even asked, just told - and he probably didn't care anyway.

And it is here, in naming, that we find that Bengta actually was romantic, that she's was loyal, well-read and perhaps not least historically conscious.

But what lay behind the naming? a search for acceptance in her home region - the disgrace to her family - or was it a misguided unattainable love affair that drove her. We will probably never know, but we have in the Danish part about the maid Bengta explored universe of possibilities; however that has not been translated into English only as a summary.

But she has consciously named their children after the royalty and nobility in Scandinavia.

Bengta embraced, by all accounts, the Scandinavian, especially being Danish ... or was it an escape? Maybe and maybe not, but she seemed happy to be here in the Kingdom of Denmark.

It is seen as a consistent feature of her actions over time, including the naming of her children. ........ But let it rest for a while. There is 3 things there are certain:

First

-There were some who held his hand over hers and it was not her family!

Second -The king of Denmark in the period were Christian IX 1863-1906

Third

-Copenhagen is situated where it has always been ... just a little bigger.

So let us look more closely at the children.

In the Danish part of the Family Book, we have chosen to make a full page for each child, where we go a little more in detail about their life, especially why they apparently got the name they got. Here we will mention only the individual child name, a summarily and otherwise refer to their Curriculum in "our Swedish Roots" on our homepage.

As we have noted was Bengta certainly a rational hard working and romantic woman. It was she who decided where the cabinet would stand. In fact, Mårten was sort of put on the outside track, fairly early - he became the provider!

Side 46

Vore Svenske rødder The Marriage Bengta's children

The Petersen’s Family - Fætrene

The Marriage Bengta's children Anne Kirstine (Petersen), Ұ 1875 (only in Danish) Anne Christine (Kjerstine) Petersen is - in accordance to the Danish census (FT) born in September 1875 and baptized in the church of Frederiksværk/Vinderød.

She reappears in the official records of the census (FT) in 1880, living in Saxogade 19 in Copenhagen with his brother Harald.

Harald - Henrik Kristian Petersen Ұ April 8, 1878 Harald Henrik Kristian Petersen (Bedstefar), born the 8 April 1878 - presumably in Frederiksværk and baptized on the 23th of June in St. Stephen's Church in Copenhagen. Bengta was unmarried and her future husband, Mårten was not present when the boy was born nor when he was baptized in the Church.

Bengta & Mårten’s children After Bengta & Mårten were marriage the 25th of August in St. Johannes church, and the following children was born in during their marriage: Valdemar Johan August Pehrsson

29. mar.1881

Valdemar was baptized in St. Matthew Church in Copenhagen on 6th juni 1881st Present were laborer Maarten Pehrsson Absalonsgade 25 1st. Sponsors were the parents and Lars Petersen, Absalonsgade 25th .... The priest named was John Morch.

Oluf Carl Alfred Pehrsson

July 27, 1883 †1962

Oluf was baptized at home "Oluf Alfred Carl Pehrsson" in Absalonsgade 25 1st by Rev. Stein on 10th august 1883 and produced in St. Matthew Church in Copenhagen on 27th of April 1884.

Húlda Olga Charlotta Persson

15. okt. 1885 †196? ...gift Petersen

Húlda was born October 15th, 1885 and baptized Húlda Olga Charlotta Persson in St. Matthew Church in Copenhagen, 21st March 1886. Godfather at baptism was laborer Olsen, M. Andersen and parents - Mårten Persson & Bengta Olsdotter.

Mårtem’s children Eskild Eriksen (Pehrsson)

ca. 1901 †?

Not much is known about him except that he became a Machinist

Side 47

Vore Svenske rødder The Petersen’s Family - Fætrene

The Marriage - an epilogue

- an epilogue

Should we make an epilogue over the marriage of Bengta & Mårten, then it is surely Bengta there must have roses, for it was really her, who was the inventor and the authorized survivor who probably developed into a judiciousness lady, at least seen through the eyes of Mårten.

But it was she who arranged for the family and got it guided through difficult times so it was able to survive the times and the environment they were living in. She was truly a hero!

But we must not forget that Mårten was his parents' faithful son, who took care of them and the farm back home in Sweden - to the end. He was by all accounts, lured into a marital relationship with 2 children, that he was not ready for or wish to engage in, in a foreign country with a wife who currently - for some time - was involved in an unattainable love affair/relationship to another man. But he bended for his fathers wishes.

It was not the best odds no matter by what yardstick we are using.

But in the final analysis, he too, was a hero - maybe not as a prolific inventor, but in his marriage to Bengta, when she was on the brink of an disaster. He was a good son and abides by his parents wishes, he worked and kept the family alive during difficult times in a city there did not like him - and he was relative to the time, a good father. He was a Swede in mind and in deeds and what ever sidesteps he made - he became a father for a large family.....now living around the world and enjoying life ....sort of!.

On the bottom, I think he actually was a really nice person with a good personality, which Morf understood, but hampered by an illness - with a desire and dependency of the alcohol that is the sad part of the story.

Side 48