The road to Engineers without Border

Vejen til Ingeniører uden Grænser

The road to Engineers without Borders

”.

Vejen til Ingeniører uden Grænser The road to Engineers without Borders Historien om Ingeniører uden Grænser i Danmark Engineers without Borders International.

Titel

Editing & grafiske elementer

- Vejen til Ingeniører uden Grænser

-v/ Anthony Svane

Udgivet/Published by

Oplag/stock

- Anthony Svane

-printed copies as needed

Manuskript

Content - extract from/to

-In Danish but a summary in English

Summery from Anthony Hompage

by Anthony Svane

Enquiry about this publication

Foto/Billeder

-Anthony Svane: svane@svaner.com

Sammensat billeder – random collected

Forside Anthony Svane

”.

Preface in English We are the Danish branch of the humanitarian organization Engineers without Borders - International.

We are a none profit organization, financed only through membership subscriptions and the contributions of public and private donors.

We work with other Danish as well as International humanitarian organizations to provide life-saving assistance to people in disaster affected areas, using our engineering and technological expertise.

We provide our engineering and technical know how to obtain access to safe drinking water, proper sanitation, and emergency sheltering. Moreover, we provide technological, humanitarian aid to projects that can assist in alleviating human suffering and fight poverty.

EWB-DK came to being in 2001, when 3 local engineers conceived and developed an humanitarian organization - Ingeniører uden Grænser (IUG) - as you see it today, ....with few adjustment.

The IUG organization is guided by Board of Trustees, elected on yearly bases by the members of The Society of Ingeniører uden Grænser.

To carry out the objective of the Society preamble in the bylaws, the founder created a secretariat to take care of and direct the daily works of the whole of the organization through a Manager and a secretary, supported by a team of volunteers.

Our main office is currently located in central Copenhagen.

This is the story about EWB-I & IUG and how it all started. It is my Story, my recollection of how IUG came to be and how I experienced the creation and direction it took. It was my working place for 4 years 10 hr./day 6 days a week.

But it is also a story of how a team of dedicated senior engineers can innovate and create an humanitarian organization like EWB worldwide in corporation with universities to get the whole package up and moved on to what it is today. ....... but it was not easy, it do takes time, flair, patience and a lot of luck sometimes.

Anthony Svane

”.

Forord I et netværk skabes relationer, venskaber, viden der bliver til et forum for sparring. Vi er et netværk af ingeniører og teknikere der, med udgangspunkt i vor viden og erfaring, har et fælles ønske om, at kunne hjælpe de mange. Dem der har overlevet menneske- eller natur skabte katastrofer.

Så vi kom på den idé, om man kunne sammensmelte ledige teknisk viden med humanitært arbejde, og det blev så til det vi i dag kalder Ingeniører uden Grænser eller IUG, en foreningen der blev undfanget d. 3. april 2001.

En organisation er en levende organisme og en ny af slagsen er lige som et barn der fødes ....det er de første leveår der sætter sit præg og fortæller os om dets levedygtighed, det er det historien her handler om! Hvordan det gik til...

Sædvanen tro, var det Paul der fik lokket mig til, at fortælle om barnets (IUG) fødsel & udvikling i de første 3 leveår. Ikke fordi jeg var uvillig - for som fadder og førerhund, er jeg vel den eneste i dag der kan gøre det sammenhængende.

Men det var måden Paul gjorde det på ......nå! Nu kan jeg så ikke lige huske hvilken metode han brugte den gang?! Men den har nok været lettere ufint, med roser og lidt opgejl, for at undgå selv, at skulle gøre det.

Hvorom alt er, så lovede jeg Paul - at jeg i min historiefortælling, ikke ville overdrive, holde mig - så vidt mulig - til sandheden og gøre det så kort, som det nu kan lade sig gøre, når det var mig der sidder ved tastaturet.

Selve idéen blev født allerede i august 2000. Og den igen var et resultat af et bagved liggende koncept, udviklet tilbage i 1995. Det var der spiren til IUG egentlig blev lagt - grundlaget for innovationen eller idéen om man vil. Så skal vi skrive IUG historie, vil det være fornuftig at starte der.

Og skal vi gøre det, må vi nødvendigvis starte med min historie og mine meritter, i historien om IUG tilblivelse. Det i sig selv kan, for mig blive en ambivalent affære og for dig en måske vindtør affære ……surt show!

I bund og grund handler min historie om lidt netværksetablering og måske en smule innovativ fortjenester i en verden af arbejdsløse ingeniører - efter min hjemkomsten fra et professionel liv uden for Danmarks grænser.

Nu er det vel også tiden til at sige, at der kan forekomme stavefejl, omvendte ordstillinger og et virvar af kommaer ude af plads eller mangel på samme. Der til kan jeg sige - fortvivl ikke .............Jeg har levet med det hele mit liv.

Anthony Svane

”.

Indholdsfortegnelse PREFACE IN ENGLISH.................................................... 3 FORORD ..................................................................... 4 INDHOLDSFORTEGNELSE ................................................ 4 ENGLISH SUMMARY ...................................................... 7 We are Engineers without Borders ......................................... 7 Behind Engineers without Borders Int. ................................... 8 INDLEDNING .................................................................. 10

FORORD ................................................................... 10

LIDT OM FORFATTEREN................................................... 12 ANTHONY SVANE …….DET ER JO SÅ MIG,....................... 12 Ledig ingeniør søger skole ...................................................13 Projekt +40 .......................................................................13 MilieuConsult .....................................................................14

INGENIØRERNES NETVÆRKSCENTER........................... 16 NYE LOKALER ............................................................ 16 Aktivgruppen .....................................................................16 Lokalerne i Hillerød .............................................................17

ORGANISERINGEN ...................................................... 18 Onsdagsmøderne ...............................................................18 IOB blev etableret - mandag................................................19 Det nye - Netværkssted ......................................................21 Navneforandring ................................................................21 Jørn Bundgaard..................................................................23 Ole Marqweis og lukning af Netværksstedet i Hillerød..............23

IDA OG REGIONSBESTYRELSEN I NORDSJÆLLAND ... 24 OPTAGELSEN ............................................................. 24 VOR IDA VISION....................................................... 26 Netværksbygning. ..............................................................28

INGENIØRER UDEN GRÆNSER ....................................... 29 FORORD ................................................................... 29 HVEM ER VI? – IUG’S GRUNDLÆGGERE .......................... 30 THE NEW KID ON THE BLOK .......................................... 32 Paradokset ........................................................................32 Ingeniører uden Grænser bliver født. ....................................33 IUG ….Fra drøm til virkelighed..............................................34 IUG og Netværksstedet .......................................................36 Ingeniører uden Grænser tager form.....................................37

DEN STIFTENDE GENERALFORSAMLING ........................... 40 DE FØRSTE 5 MÅNEDER ............................................... 41 The Honey Moon ................................................................41 August måned 2001 ...........................................................42 September måned 2001 ......................................................43

IUG_liv

d. 03-01-2013

© Copyrights Anthony Svane Copy el. brug af tekst, foto etc. fra dette dokument er kun tilladt med en klar source/reference til ”Slægten SVANE …..IUG_liv”.

Side 5

Indledning

Forord

Den 11. september 2001.....................................................44 16. oktober måned 2001 .....................................................45 Efter d. 16 oktober 2001 - Strukturudvalget ..........................47 Efterskrift ..........................................................................48

HVORDAN BLEV DET TIL? ............................................. 50 Det nye IUG ......................................................................50 Sekretariatet og dets funktionen ..........................................52 IDA forholdet .....................................................................53 Før generalforsamlingen - 2002 ...........................................54 Bestyrelsesmødet efter generalforsamlingen - 2002 ................56 SEKRETARIATSCHEF V.S. Sekreteriatssekretær ......................56 Vort Image ........................................................................58 Dansk Flygtningehjælp........................................................59 Nyhedsbrevet ....................................................................59 Medlemsakkvisition ............................................................60 Humanitære Ingeniørberedskab ...........................................60 Præsentationsmaterialet......................................................61 Engineers without Borders ...................................................62

EFTERSOMMEREN 2002 .............................................. 63 Lidt af hvert i eftersommeren 2002.......................................64

IUG ……EN AKTIV SPILLER I ÅRET 2003 ....................... 67 Generalforsamlingen 2003...................................................68 Beredskabskorpset .............................................................68 Dupnitsa ...........................................................................69 Det nye kontor...................................................................70 Event 2003........................................................................71 Ny sekretariatschef.............................................................75

af Anthony Svane.

Side 6

Indledning

English summary

English summary WE ARE ENGINEERS WITHOUT BORDERS We are a network of ung and senior engineers and technicians who, based on our knowledge and experience, have a common desire to help the many who have survived a manmade or natural disaster.

We are the Field Engineers who have a proven experience from previous work in developing countries who has the organizational flair, skills and leadership who is willing to, on a short notice to take on an engagement in a disaster area in connection with assessment or operational management.

We are the technicians who are willing to take a turn on a development project within an agreed timeframe.

We are the traveling tradesmen, available in the refugees' camps or regions of origin to assist in scheme based on help to self help.

We are the Advisor/Consultant who is available via the Internet in cooperation with a local representative in a areas of disasters, famine or development for a predetermined project.

We are students of Engineering who just want to do humanitarian work We are Engineers without Borders - willing to offer our skills, our knowledge for people in distress and needs in areas of countries with extreme hardship.

At Engineers Without Borders - Denmark, we find it important to engage young people in our work. This is why we have established student charters at six of the main Danish universities: The student charters are mainly run by the students themselves and work in close cooperation with our project groups and our main office.

We want to give students and young engineers the possibility to develop their competencies and to contribute with their engineering skills through working with humanitarian challenges.

Among other things, students participate in building partnerships with other students, companies, and non-governmental organizations.

af Anthony Svane.

Side 7

Indledning

English summary

BEHIND ENGINEERS WITHOUT BORDERS INT. Af Anthony Svane, co founder of IUG and EWB-I

EWB International (EWB-I) was founded in late 2002 by Bernard Amadei, Ph.D. professor of Civil Engineering, University of Colorado.

IUG/EWF were invited to be among the founding members in November 2002 and accepted the invitation as of Jan. 1st 2003 EWB-International was a child of EWB-USA - which Bernard had just created on the Campus the year before. However EWB_USA board was opposed to the International part of EWB due to internal problems - just like we experienced at the time.

However Bernard is stubborn man so he contacted EWB in Sweden & Denmark where similar groups had sprung up. And we jump on the bandwagon.

As Bernard once wrote "Some people are afraid of the unknown and prefer to bring down the vision to them rather than move up to the vision. So it is‌.."

We had, together with Magnus Marmgren in EWB-Sweden, a lot of talk about the formation of EWB-I, the principle of the association and its mission etc..

In the final analysis it became apparent that Bernard should be the principle promoter and the "president" for the new organization hereunder being responsible for develop and maintaining the homepage. He was the one there had the best resources' and experience to pull it off.

Often - at the time - the one side question was raised "what is the benefit"?

The answer is unpretentious In order to promote your mission, the image of being a part of something big is essential. The simple wisdom is: "one can not move a mountain, but together we can. a.s."

It is an issue of networking, corporation and intellectual knowledge exchange To day it is an organization with more than 50 members and associates where 18 has a full membership, 10 a provisional membership and 25 start-ups.

However during the last 10 years, we have relied heavily on University of Colorado Engineering departments (Bernard Amadei) for the EWB International organizational structure and well being.

This has unfortunately created some incongruity between some EWB-European countries, such as United Britain, France, Canada, Spain & Italy - which defy the general purpose of the principle of the organization.

af Anthony Svane.

Side 8

Indledning

English summary

Not withstanding the immense work and inspiration Bernard Amadei has been, both as the founder and as a great promoter for the organization during the first 10 years, it was evident at the last board meeting, that it was time to select a new president and get a change of venues and direction for the Organization.

Steen Frederiksen - Denmark - was selected as the new president for EWB-I. One of the bigger problems is going to be funding. It has up to now - to a certain extend - been provided by University of Colorado and EWB-USA. Funding often comes from multinational corporations that could have specific wishes about how and what we should do. This raises the question whether it is coherent with our basic principle of political & commercial neutrality to receive money with an conditional attachment other than that for the sole purpose of the humanitarian project question and the organization in general.

It will of cause be up to the new board to figure that out, however one should not be blind for, that it is money and support there drives organizations. Some times we have to get down from our high horse - and if we have to take a bite at the apple for the grater purpose of Humanity, then let it be, but on condition there are acceptable to us, within the framework of our principle and general goals.

EWB-I - Engineers without Borders International EWB-I is an international association of national EWB (or ISF) groups.

EWB-I purpose is to facilitate collaboration and exchange of information amongst its members and associated groups, likewise to assist Provisional and Start-up groups - that have applied to become part of the association.

EWB-I helps members to develop their capacity to assist poor communities in their respective countries or elsewhere.

EWB-I members share a similar vision/mission, which is to partner with disadvantaged communities to improve their quality of life through education and implementation of sustainable engineering projects, while promoting global dimensions of experience for engineers, engineering students, and similarly motivated non-engineers.

EWB-I creates links between like-minded organizations across national borders.

af Anthony Svane.

Side 9

IUG Indledning

Forord

Indledning

Forord Røde Kors blev skabt af stifteren Henry Durant - i forbindelse med "The Battle of Solferino" i det nordlige Italien. Hans innovation var at skabe en "international relief organisation" som skulle bringe hjælp til de tusindvis af kvæstede soldater, der var blevet efterladt i et krigshelvede - uden mad og tag over hoved.

Den humanitære nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser blev dannet i 1971 af en gruppe franske læger og journalister, der tidligere havde arbejdet for Røde Kors. Den blev dannet som en nyskabelse/innovative foranlediget af den kritiske og måde Røde Kors havde handlet på i borgerkrigen i Biafra og Nigeria.

Innovation er jo ikke noget der sker fra dag til dag, det sker over tid.

Det starter som regel med en observation af nogle inkongruente forhold – det være sig dele eller egenskaber af processer og metodevalg, der på en eller anden måde er uensartet og mangler konsistens.

IUG_liv

d. 03-01-2013

© Copyrights Anthony Svane Copy el. brug af tekst, foto etc. fra dette dokument er kun tilladt med en klar source/reference til ”Slægten SVANE …..IUG_liv”.

Side 10

Indledning

Forord

Det kan også være en holdning, som tilsyneladende er selvmodsigende, eller som i hvert fald strider mod sund fornuft – et Paradoks - og det var formentlig det de så i LUG. Et tilsvarende paradoks eksisterer i dagens verdenssamfund nemlig det, at vi her i Danmark sidder fastnaglet i ledighedsregler, med en flok ledige ingeniører og teknikere og derude sidder millioner af mennesker efterladt i katastrofeområder, uden teknisk hjælp, uden et liv efter overlevelse. Det er et Paradoks.

Og det er det paradoks Ingeniører uden Grænser bygger på.

Det skete i tilknytning til en idé udveksling mellem Jørn Bundgaard, Anthony Svane og Paul E. Christensen i Netværksstedet i Hillerød; om kompetenceopbyggende projekter for ledige unge som senior Ingeniører i år 2000.

Idéen var at etablere en ingeniørrelateret humanitær forening i lighed med Læger uden Grænser, med det primære formål, at yde teknisk humanitær hjælp til ofrene i verdens krise- og katastrofeområder og medvirke til at sikre en bæredygtig udvikling for disse områder.

Baggrunden var egne oplevelser ude i verdenen – hvor disse katastrofer fandt sted, sat op i relation til den kendsgerning, at unge kommende ingeniører såvel som senioringeniører i dagens Danmark har svært ved, at komme fagligt ind på arbejdsmarked, efter en længere ledighedsperiode.

Vi ved også (÷ politikerne), at der ikke i fremtiden vil være arbejde til alle, på det vi i dag kalder arbejdsmarked. Det må antages at mange efterlønnere og Pensionister vil søge alternative beskæftigelse fx frivillig hjælpearbejde.

I harmoni med vor idé oplæg, kom vi frem til 4. kerneområde bestående af: • En gruppe af Field Engineers, til situationsvurdering i katastrofeområder, logistik, planlægning, operationel ledelse, supervision mv.

• Et Ingeniørberedskab for medlemmer der ønsker en længerevarende, deltagelse i humanitært hjælpearbejde i et katastrofeområde.

• Teknisk assistance - feasibility studies, analyser og synteser i forbindelse med genoprettelse af infrastrukturer, genbosættelse og andre påtrængende livsbevarende funktioner i nærområder.

• Kompetenceopbygning af livsbevarende tekniske og administrative sektorer i udviklings- og katastrofeområder, koordinering og samordning af nødhjælp i forbindelse med nærområdeindsatser.

Det krævede egne kontor faciliteter inkl. et udviklingscenter hvor folk kan komme og gå – i stil med der hvor vi startede …… Netværksstedet.

Dette er historien om dets tilblivelse.

af Anthony Svane.

Side 11

Lidt om forfatteren

Anthony Svane …….det er jo så mig,

Lidt om forfatteren

Anthony Svane …….det er jo så mig, Jeg startede mit liv under betegnelsen "et uægte barn" undfanget mellem Vejle & Varde, det var i hvert fald min mors forklaring. Men det skete i hin tid, med lidt velvillig hjælp af min biologiske fader og hans netværk, at man var i stand til at bøje sandheden om min tilblivelse en smule.

Mit fødeår er 1937, det var i juli måned, da den store begivenhed fandt sted.

Min mor var flyttet til København i 1935 som stuepige i Hellerup. Så min mors forklaring halter lidt – både det matematiske og stedet for eksekutionen.

De første 2 år havde jeg resident på et Nonnekloster i Roskilde - fin service.

Senere flyttede jeg, med min mor - en bondepige fra Vejle egnen - og min nye far - Nordisk mester i vægtløftning (arbejdsløs) - til Søndersø ved Værløse i en gammel træhus uden isolering .....÷10 % på køkkenbordet – det var i 1942 – men jeg var lykkelig sammen med nogle dejlige og savnet forældre! ...og det var indgangen til mit liv.

Gik i den stråtækte i Farum, senere på realskolen i samme by, er ordblind, havde en idé om at det at være møbelpolstre var en god ting, men endte op med at blive murersvend før jeg var 20 år gammel.

Havde en drøm om at komme på akademiet for Arkitektur - Arne Jacobsen syndromet - men blev provokeret til skiftede drømmen ud med en ingeniøruddannelse på Københavns Teknikum.

Startede min ingeniør karriere i Danmark med miljø opgaver, tog til USA og arbejde der i en årrække indenfor civil Engineering med miljø, forskning og som jordskælvsstatiker.

Forsatte som rådgiver i mellemøsten i forbindelse med nogle kæmpe bygningsprojekter for Danske & Saudiske virksomheder.

Har rejst jorden rundt, set tingene fra oven. Bor nu i Spanien på et bjerg med udsigt over Middelhavet, hvor jeg hygger mig med alt muligt, lige fra Humanitært hjælpearbejde til Bridge, slægtsforskning, bygningskonstruktion, vedligeholdelse på min Finca og rejser lidt rundt i det smukke land.

Men før det, kom jeg hjem til 90’erne Danmark, hvor en udenlands-farende Ingeniør, havde det svært med at få et normalt job – CV’et, sproget, og alderen var blokader der skulle overvindes.

af Anthony Svane.

Side 12

Lidt om forfatteren

Anthony Svane …….det er jo så mig,

Fx søgte jeg et job i en x-kommunes tekniske forvaltning som teknisk chef.

Svaret kom i et kortfattet brev - at jeg ikke var kvalificeret.

Og det fik mig kraftig til at overveje, at blive selvstændig. Pointen her var, at jeg næsten 20 år tidligere var den rådgivende ingeniør for hele kommunens vand & kloakanlæg, som jeg havde beregnet, tegnet, bragt i udbud og ført tilsyn på gennem flere år og som stadig virkede perfekt. …….ikke kvalificeret!?

LEDIG INGENIØR SØGER SKOLE Jeg tog imod et tilbud fra AF om et 13 ugers kursus på Job Vision i Allerød.

Formålet var at blive gl. Dansker igen (det er svært), men mest vigtig at opbygge et Netværk af ligesindede og finde ud af hvad vi kunne sammen.

Vi var 4 der fandt sammen – en forsker, handelsmand og en tekniker – og idéen var at vi bl.a. skulle beskæftige os med at udvikle glemte/syltede skuffeprojekter i firmaer. Men det gik ikke. Forskeren (et hunkøn) og handelsmanden (hankøn) blev forelsket i hinanden, gik fra hinanden igen, så det var ikke en atmosfære, at prøve at opbygge en virksomhed i …så det var det.

Så prøvede jeg hos IAK (Ingeniørernes Arbejdsløsheds Kasse) og var med til et af deres seminarer i Helsingør, hvor over 150 ledige ingeniører var til stede.

Men det var en ørkesløs affære, hvor det hele handlede om - hvad man kunne få og reglerne for det at være ledig. Det var en ynk at se alle de ingeniører der havde tabt gnisten og livsmodet ….Værre var, at jeg var selv på vej dertil også.

Bedre blev det heller ikke efter, et par besøg IAK Aktivgruppe i Helsingør – det var altså bare dødens pølse.

PROJEKT +40 Men så kom IAK op med et genialt projekt som de kaldte Projekt +40 – et forsøgs projekt - hvor grundidéen var at aktivere langtidsledige ind i et karriere forløb, ……men (uofficielt) at aktivere ledige ingeniører ind på sporet af evt. egen virksomhed. Det foregik i nogle gl. fabrikslokaler, ingen begrænsninger udover vi enkeltvis eller som gruppe skulle komme med et emne/idé til hvad vi ville fremover. Vi skulle møde kl. 9 om morgen til en min. 6 timers arbejdsdag.

Miljøstyring & Miljøledelse var mit interesse felt, det var i sin vorden dengang (Agenda21) og jeg havde faktisk studeret marked for en evt. etablering af en rådgivende virksomhed inden for det område. …..Der var ingen konkurrence på området, og med den megen snak om miljø, var min interesse blevet vagt.

af Anthony Svane.

Side 13

Lidt om forfatteren

Anthony Svane …….det er jo så mig,

Selv havde jeg arbejdet med miljø projekter i mere end 10 år, fra forskning i Solid Waste Management i USA til beregning og udførelse kloakanlæg og renseanlæg i Danmark og i Mellemøsten. Min lærer på Teknikum påstod, at jeg var Danmarks første miljø ingeniør jf. min afgangsprojekt på Teknikum (en analyse af det biologiske liv i vore søer og åer) – det var nu nok lidt overdrevet.

Min vision var, at hjælpe med til at forstå, udvikle og anvender miljøbesparende processer, der var i stand til at beskytte og vedligeholde vore naturlige ressourcer og medvirke til at forhindre, at vi ikke ødelægger den fundamentale harmoni, der er forudsætningen for vor naturs beståen.

Så det blev min mantra ved projekt +40, at starte en sådan gruppe, med fokus på etablering af et rådgivende firma.

Niels Truelsen - tidl. Chef ved Brüel & Kjær – var den første der meldte sig under fanen som medstifter og sammen var vi enige om, at vi højst skulle være 3. Men inden vi havde set os om, var gruppen vokset til 8. Vi var af humanitære hensyn og kollegiale forhold tvunget til at medtage dem og de fleste var da også bare med på vognen, fordi de ikke selv havde en idé, men skulle placeres.

Så det endte med at Niels & jeg sad ved hver sin bordende og styrede processen og drømmen om egen rådgivende virksomhed.

MILIEUCONSULT Resultatet Projekt +40 endte med, at vi var 4 ingeniører – Niels, Ole, Vagn & Anthony - der etablerede et rådgivende miljøfirma, som vi døbte MilieuConsult.

Missionen var, som rådgivningsfirma, at assisterer i etablering af Systematisk Miljøledelse – herunder udarbejdelse og gennemførelse af miljøplaner - i privat som kommunal virksomhed, bl.a. i forbindelse med en Agenda21.

Niels trådte delvis ud i forløbet, da han fik et drømmejob hos FN, som han havde arbejdet meget på og ikke kunne sige nej til.

En anden af deltagerne ved Projekt +40 var Jørn Bundgaard (E), som havde fundet ud af, at han ville udvikle og fabrikerer udendørs separations lokummer til fattige townships og bosteder i Sydafrika. Men han kunne ikke få finansiel støtte nok til projektet og måtte opgive, en ellers fremragende idé, på skafottet af skuffeprojekter. Så da Niels forlod os, tog vi Jørn med ind i MilieuConsult.

Vi var en unik virksomhed i Danmark, alt den stund, vi var den eneste rene miljøfirma i dagens Danmark. Baggrunden var bl.a. Rio konferencens Agenda 21 "Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede".

af Anthony Svane.

Side 14

Lidt om forfatteren

Anthony Svane …….det er jo så mig,

Vi fik et pragtfuldt kontor i Helsinge i Nordsjælland, hvor vi så residerede i næsten 2 år og lagde grundlaget for virksomheden. Men tiden gik og der kom ikke penge i kassen – miljø var blevet en floskel og et politisk alibi.

Kommunerne begyndte at kalde deres tekniske forvaltning ”Forvaltning for teknik & Miljø” det lød godt og Auken var glad i sit miljøministerium. Det havde dog ikke meget med miljøplanlægning -og styring at gøre – men det lød godt.

Bjørn Lomborgs bog om ”Verdens sande tilstand” blev udgivet i 1998. Den skabte en generel hetz kampagne mod ham og hans bog - professionelt såvel som i medierne - af den såkaldte, på den tid, selvbestaltet miljø elite. En utrolig debat, om en bog der satte et spørgsmålstegn ved dagens miljø trend og fokus på det miljøøkonomiske. Han blev faktisk tiltalt for begrebet videnskabelig uredelighed, formentlig fordi han var professor.

En ting er sikkert, han fik sat fokus på alle disse uredelige teser om miljøet som diverse forskere og videnskabsmænd strøede om sig ned, i diverse fora og medier for at skaffe penge og støtte til deres studier/organisationer. Det var velkendt, at enhver der søgte om penge i diverse fonde, var rimelig sikker på at få tildelt midler, hvis bare de kunne godtgøre at projektet var miljø venligt.

Vor grundlæggende forretningsplan var i harmoni med Bjørn og hans konklusioner. Men debatten viste os også, at vi formentligt var alt for tidligt ude med vores koncept om Miljøledelse & Styring. Så efter nogle aktive år kom vi til den erkendelse, at det var bedst at lukke biksen. Miljø var endt op som et politisk instrument bl.a. til at inddrive nye skatter der sjældent havde ret meget med miljøledelse & styring at gøre.

Bæredygtig udvikling var blevet et politisk alibi – en gummiboldt om man vil der kunne gradbøjes, så det passede til de politiske ønsker og mål. Auken Miljøministerium in mente, kom tit på tale i den forbindelse.

Vi måtte altså lukke og slukke for et pragtfuldt samarbejde, dels fordi Jørn Bundgaard måtte indlægges - hans ene ben skulle amputeres, - men nok mere fordi der ikke kom ret mange penge ind – vi var for tidlig på den. ….Aktive stifter/medindehavere i 1998 var: Niels Troelsen

(M) – stifter og medindehaver ….arb. med FN projekter

Vagn Hansen

(M) - medindehaver

Jørn Bundgaard

(E) - medindehaver

Anthony Svane

(B) - stifter og medindehaver

af Anthony Svane.

Side 15

Ingeniørernes Netværkscenter

Nye lokaler

Ingeniørernes Netværkscenter

Nye lokaler Jørgen Rasmussen (M), der var medlem af IDA’s regionsbestyrelse i Nordsjælland (IDA-NS) med 6.000 medlemmer, ringede en dag og spurgte ”nu jeg havde lukket firmaet” om jeg ville med op til Hillerød og hjælpe ham med at se på nogle nye lokaler til Ingeniørernes aktivgruppe i Nordsjælland (Helsingør), sponseret af IAK & IDA. Jeg havde været ret kritisk med det foretagne.

Da jeg jo var blevet ledig igen og ikke noget at rive i, undtagen haven, opstod der jo en mulighed for at udvikle et alternativt Netværk, vel vidende, at jeg sikkert vil blive lokket til, at medvirke i etableringen at stedet, så accepterede og tog med til Hillerød.

AKTIVGRUPPEN Ingeniørerne A-kasse (IAK) havde det de kaldte en Aktivgruppe på Helsingør Teknikum. Selv havde jeg tidligere været deroppe et par gange, for at vurdere stedet som et evt. netværksmulighed. Det var en oplevelse man ikke gentog hvis man ikke lige var tvunget til det af IAK. Basalt set var det et værested for ledige ingeniører over de 50 år, der mødes hver onsdag i et par timer for en snak og en kop kaffe. Det var et sted hvor man kom, hvis man blev bedt om det af IAK, ikke et sted man kom hvis man var job interesseret. Offentligt job aktivering i dag, som i 90erne, er en sørgelig forestilling uden substans. I dag kalder man det Jobcentre – om det er bedre er nok tvivlsomt, udover at det er blevet til en industri med masser af ansatte.

Hele konceptet lugtede af parkering af ledige Ingeniører af ældre årgange.

Atmosfæren var præget af negativitet, modløshed og lav selvtillid, hvor selvværdet havde også fået et hak i tuden. Nøglemanden var en langtidsledig, tømmer og bygningsingeniør, der styrede værestedet og han sadlede ikke den samme dag han red. Dan Skov var vel nok den der styrede aktivgruppen, han var skolelæren der havde lidt pondus og vid til at lede gruppen.

Det at se på muligheder, potentialer, ny veje, kreativitet i gruppen - landede som regel i en sand flod af brok over systemet …….Ledighedssyndromet At se ingeniører lalle rundt på den måde uden fokus, var ikke morsomt.

af Anthony Svane.

Side 16

Ingeniørernes Netværkscenter

Nye lokaler

LOKALERNE I HILLERØD Men tilbage til lokalerne i Hillerød. Vi blev enige om, at lokalerne var brugbare, selv om de lå på første sal. Vi lavede en kort beskrivelse og IAK godkendte projektet. Lejemålet bestod af en stue, 2 værelser og køkken & Toilet, med en tilhørende stor altan.

Lizzie Dalsgaard fra IAK var vores kontakt person og hun var en særdeles aktiv dame der ville noget med de ledige, men som hun sagde, de er ikke til at drive til noget som helst uden at de får kniven. Det var Jørgen og jeg der fik overdraget nøglerne til lokalerne med besked om ikke at videregive dem til nogen uden hendes viden. Hun ville have os bundet til stedet – hun var snu og en fantastisk samarbejdspartner der kendte sine lus på gangen.

Under udflytningen fra Helsingør, var det Tømreren der kom med stole og borde. Han var af den opfattelse, at det stadig var ham der bestemte – men han blev klogere. Han fik nøglen til et kælderlokale, der hørte til lokalerne og der kunne han parkere alt deres habengut eller smide det skralderne. Vi havde allerede arrangeret os med nye (genbrugs) borde og stole der passede til lokalet osv. og det passede ham ikke.

Vi havde indvielse vinteren 1998 med megen ståhej og positivitet – gratis mad og drikke – det var noget der kunne få os ledige ingeniører ud af hullerne – 30 ingeniører kom den dag.

Nu havde jeg jo på en vis måde forpligtiget mig selv til – moralsk i hvert fald at deltage i onsdagsmøderne og det huede mig ikke. Men det, som jeg så som en mulighed, var ikke onsdagsmøderne men det, at lokalerne også kunne bruges de andre 4 dage i ugen og det var ikke så ringe endda. Så det var vigtigt at være med ved onsdagsmøderne, for at få moralsk adgang de andre af ugen dage.

af Anthony Svane.

Side 17

Ingeniørernes Netværkscenter

Organiseringen

Organiseringen ONSDAGSMØDERNE Det første onsdagsmøde endte op som frygtet, nemlig ligesom det jeg havde overværet i Helsingør. Det var den samme gruppe af kollegaer, med Dan & tømreren i spidsen, der styrede mødet og det endte op i ingenting.

Et par nye ansigter var dog dukket op, bl.a. en der hed Paul E. Christensen (M) – han var ved at træde ind i pensionisternes rækker. Han havde arbejdet for Carl Bro og Udenrigsministeriet på det Indiske kontinent – en rigtig flink fyr og meget langmodig med sine omgivelser. Ham & jeg blev hurtige venner og enig om, at det ikke var særligt optimalt – med den kaffeklub - og hvis det skulle være standarden, var det tvivlsom, at han (Paul) ville deltage ret meget. Vi blev dog enige om, at han ville komme igen og give det en chance.

Det var lykkedes, at få lokket en gl. brugt oldsag af en IMB PC’er ud af IAK, så den stod til rådighed i lokalerne, men blev næsten ikke brugt. Der var en IBM skrivemaskine fra Helsingør som de fleste brugte.

Paul og jeg blev enig om, ved det næste onsdagsmøde, at vi ville afprøve muligheden for, om vi kunne få noget EDB undervisning etableret på stedet, evt. om tirsdagen – Paul var novice på området og ivrig efter at lære at tæmme dyret, som han kalde det. Og da de fleste ingeniører, jeg havde mødt – inkl. dem fra Helsingør, også var novicer i anvendelsen af PC’er, var det en mulighed der skulle dyrkes – det var jo der fremtiden lå og så kunne vi få skrottet den gl.

IBM skrivemaskine.

Jeg selv havde min egen PC’er hjemme. Jeg havde brugt Computer siden 1979 og var vel bevandret i dens mysterier og opbygning. Min første tilgang var i 1979 med en Appel II computer i vores firma i Jiddah, der havde købt en. Det var bare fantastisk, men kunne nu ikke bruges til ret meget. I 1982 købte jeg en Osborne og det var en drøm at eje og bruge en transportabel computer – 100 KB på hver disk, CP/M operating system. Et par år senere købte jeg en IBM PC med 2 diskdrev, hver på 380 KB lagerplads og 64 KB of ram - en ny verden.

Senere blev det så til en IBM klone 286 med 4 MB memory – a power house den gang – så en 386 der igen blev upgraded til en 486 – jo der var gang i den.

Nå tilbage til aktivgruppen. Ved det næste onsdagsmøde fremsatte vi så vores PC tanker og ikke uventet var mange interesseret. Jeg foreslog, at vi henvendte os til et firma i Hillerød – som Paul allerede havde kontaktet - for at få arrangeret en tid til et møde.

af Anthony Svane.

Side 18

Ingeniørernes Netværkscenter

Organiseringen

Men nej da, det skulle ske på demokratisk maner, så vi skulle først gennemdiskutere muligheder & alternativer, og sædvanen tro endte det op i en større snak, om det nu også var nødvendigt, for sent, tiden, det var kostbart, ansvar og ville IAK/Lizzie godkende det etc. etc. Jeg tilbød at tage en snak med Lizzie om det – men det ville de selv - når tiden bød sig.

Paul, der havde siddet helt stille under den langvarige diskussion, hviskede mig i øret – ”skal vi ikke bare ringe? Jo Paul gør det for h……!” så Paul annoncerede, ”nu går jeg ud og ringer til EDB firmaet” – det kunne da ikke skade mente han.

Han kom glad tilbage og fortalte, de var blevet enige om, at der kommer en i morgen kl. 10, der så ville fortælle om EDB kurser og muligheder. Jeg kunne have kysset ham. Ikke uventet blev der så ballade om det også, nogen kunne ikke komme, det var ikke demokratisk etc. etc. men vi holdt fast på aftalen.

Tømreren brokkede sig en del, han fornemmede at magten var ved at glide ham af hænde. Han fik dog nævnt at Paul var pensioneret og egentlig ikke ledig.

Resultatet blev, at tirsdage blev afsat til Computer nørder og skrive dage.

Men fra da af, var det pludselig Paul, Jørgen og jeg folk henvendte sig til, og det blev også os, der kom til at kørte Onsdagsmøderne. Paul forslog vi skrev referater af mødet – en fremragende idé! og jeg foreslog at vi sendte kopier til IAK for at ligge lidt pres på deltagerne og IAK – hvem kom og hvad vi fandt på.

Så Paul blev referat skriver et stykke tid, ved at anvende PC dyret.

Efter hvert Onsdagsmøde dukkede der flere og flere ledige Ingeniører op, 2 af dem var Sven & Anders og sammen med Paul, Jørgen, mig selv mf. blev vi et team. Vi var enige om, at den kaffeklub, som vi alle havde vidnet i Helsingør, ikke skulle gentages her i Hillerød.

Så ret tidligt fordelte vi opgaverne, Paul skrev referater, Sven blev ansvarlig for PC’ern, Anders blev visevært, Jørgen forbindelsen til regionsbestyrelsen og jeg blev forbindelsesleddet til IAK. IOB BLEV ETABLERET - MANDAG Nogle af dem der også kom ret tidligt til var Max Metzlaff, Per Baron Brekke og Dorte Bjernemose (nyuddannet). De var nogle særdeles positive og aktive mennesker, nogle man kunne snakke med, arbejde sammen med og som kun havde et i hoved – at få noget at rive i her og nu.

Så vi fandt hurtig ud af, at lokalerne lige så godt kunne blive anvendt maksimalt, nemlig som et arbejdskontor, der havde åben hele ugen.

Og med det som grundlag startede vi sammen et projekt, vi kaldte IOB (Innovation, Organisation og Bevidstgørelse).

af Anthony Svane.

Side 19

Ingeniørernes Netværkscenter

Organiseringen

Max var drivkraften i starten, måske lidt for pernittengryn en gang imellem, men en absolut god kammerat og en fremragende debattør. Så vi havde nogle gevaldige slag om hvordan vi skulle opbygge IOB, dets organisation og virke.

Lizzie blev informeret om vores tanker, så vel som IDA-NS. Det faldt i god jord, men vi fik dog et enkelt lille problem, for vi måtte ikke kalde det et projekt – det var imod de politiske vedtagende arbejdsløsregler på Christiansborg.

Så officielt i vor ansøgning til IAK blev det til ”Studiekreds vedr. Idé koncept til Jobsøgende aktiviteter” som IAK godkendte, men i det daglige blev det bare til IOB mellem venner.

Vi var selv direktører, sekretærer og indianere som i en alm. virksomhed.

IOB start-op gruppe bestod i første omgang af Max, Per, Dorthe, Paul, Anthony, men flere kom til hen ad vejen, og med dem kom der rigtig gang i den.

Idéen var, at der helst skulle ske en jævnlig udskiftning i gruppen, ud fra den antagelse, at gruppens medlemmer ville få deres selvtillid tilbage, blive proaktiv og arbejdsramt, som vi sagde i spøgefuldhed – dvs. han/hun smuttede fra IOB. Max var en af de første der fik arbejde og flere kom til, så begyndte det at tynde ud i geledderne gennem året. Dorthe var sværere at komme af med, hun havde været ledigt længe og langt nede, men vi fik pustet noget liv i hende og det lykkedes til sidst - hun kom arbejde og vi har ikke set hende siden. Per fandt endelig ud af, at han ville være selvstændig og det gik vist godt – vi så i hvert fald ikke meget til ham mere. De eneste der ikke kom i arbejde og var tilbage var Pensionisten Paul og nu efterlønneren Anthony, men vi havde jo også nok at gøre med at tage os af nye emner og holde sammen på det hele.

Paul havde foruden sin Bridge og tennis der skulle passes og så elskede han at rende rundt diverse professionelle arrangementer/kurser. Han var en rigtig Pensionist.

Vi ville også gerne have IDA-NS med som medsponsor, men det skulle man først tykke på det – det var en principielt sag i IDA (hovedorganisationen), om man ”officielt” ville arbejde med ledige ingeniører (officielt) – det var jo reelt et IAK problem. Alt i IDA dengang var politik og politik.

Nå men vi fik stablet nogle gode argumenter på bordet. Det hjalp lidt, at Jørgen Rasmussen var med i bestyrelsen, og kunne argumenterer vores sag. Det hele endte med et politisk forlig hvor det i IDA gik under "code name" Projekt 10Banden. Hos IAK hed det så ”Studiekreds vedr. Idé koncept til Jobsøgende aktiviteter” og vi kaldte det bare IOB .

af Anthony Svane.

Side 20

Ingeniører Uden Grænser Ingeniørernes Netværkscenter

Organiseringen

Det blev mit lod, at sammenfatte IOB-projekt rapporten, og som tiden gik i 1999 og 2000 tyndede det, som nævnt, gevaldig ud i IOB gruppen – folk blev arbejdsramt. Udtyndingen var så markant, at jeg i slutning af 1999 næsten stod alene med projektet.

Men Rapporten blev færdiggjort og afleveret til IAK og IDA-NS. DET NYE - NETVÆRKSSTED Så langsomt omdannede vi – i samarbejde med IAK og IDA-NS - det ugentlige aktivitetscenters filosofi, til et center for målbevidst jobsøgning og netværkssted for ledige som aktive ingeniører. Vi havde åbent alle ugen 5 arbejdsdage, hvor betingelsen var, at man skulle engagere sig og medvirke til at hjælpe hinanden med at få et job, hvis man ville være med. Ellers var der onsdagsmøderne i aktivgruppen – som efterhånden var godt besøgt.

IAK slogan var ”hjælp til selvhjælp” - typisk for en institution eller herremanden.

Egentlig kommer det vel fra et gl. Kinesisk ordsprog, "Hvis du møder en mand, der er sulten, skal du ikke give ham en fisk. Du skal give ham en fiskestang og lære ham at fiske”. Og der er jo også det IAK gjorde. Det ligger jo også i vor egen selvopfattelse, men på en måde er det jo ansvars for flygtende, og har ikke meget med Netværksopbygning at gøre.

Jeg fik opbakning i vor netværksgruppe IOB, at vores ordsprog skulle være ”Hjælp en anden og du hjælper dig selv” Vi fik også – med Lizzie hjælp - etableret et netværk af computere, printer og en fotokopier etc. og i min svaghed som efterlønner, fik jeg ansvaret for vedligeholdelse og drift af det, som vi nu internt kaldte Netværksstedet.

Sven Lorenzen fik ansvaret for Hardvare & Software, Anders Kjærulff som visevært og Dan Skov fik vi så, efter moden overvejelse, overtalt til at blive fast arrangør af JobCoaching om torsdagen – det var han blevet ret god til og det passede ind i hans profil og ego.

NAVNEFORANDRING Et af vore største problemer var, at stedet stadigt officielt hed Ingeniørernes Aktivgruppe, det var bare så negativt – så vi kaldte det Netværksstedet. En dag kom min gode ven Niels Truelsen fra MilieuConsult på et af sine besøg, og ham fik jeg overtalt til at vi sammen ville forsøge, at få det navn ændret til Ingeniørernes Netværksgruppe.

Truelsen er et venligt menneske, god i en forhandlingssituation, en der ikke kendte ikke ordet nej, og så var han en tidligere Brüel & Kjær chef med forbindelserne i orden.

af Anthony Svane.

Side 21

Ingeniørernes NetvÌrkscenter

Organiseringen

Lizzie Dalsgürd, var IAK’s reprÌsentant i NordsjÌlland. Hun var en gÌv kvinde, der var 100 % pü de ledige side og ofte gik imod strømmen i det formelle IAK. Hun var en lifesaver for NetvÌrksstedet.

Vi tog vi fat i Lizzie Dalsgürd i et lille privat møde og argumenterede heftig for, om hun vÌre behjÌlpelig med, at overbevise IAK’s bestyrelse, at alle IAK aktivgrupper i Danmark fik navneÌndring til Ingeniørernes NetvÌrkssted – det passede bedre imagemÌssigt i en jobsituation og til dem der kom og besøgte stedet.

Inden der var güet en müned kom Lizzie til Onsdagsmødet og proklamerede, at IAK’s bestyrelse havde besluttet, at alle IAK’s aktivgrupper i Danmark skulle have navneforandring til Ingeniørernes NetvÌrksgruppen og at alle herefter havde at rette sig.

af Anthony Svane.

Side 22

Ingeniørernes NetvÌrkscenter

Organiseringen

JĂ˜RN BUNDGAARD Et andet af mine problemer var min gode ven og gl. samarbejdspartner i MilieuConsult, Jørn Bundgaard. Han sad stadig derhjemme efter sin operation og havde fantomsmerter i det ben, der ikke var og havde ondt af sig selv. Ham ville jeg gerne have sat lidt fut i og med i projektet. Hans undskyldning var at han ikke kunne komme op ad trapperne pĂĽ første sal, der hvor vi havde vort NetvĂŚrkscenter. Men efter lidt større argumentation fik jeg ham til at komme, mod at jeg lovede at hjĂŚlpe ham op ad trapperne. Det blev dog ikke nødvendigt, for han kunne selv, han ville selv. Han var og blev en snobbet, stĂŚdig, stridbar og pedantisk individ. Han var ogsĂĽ en god kammerat.

Jørn Bundgaard blev hurtig en af de faste i NetvĂŚrksstedet, selv om han ogsĂĽ selv skulle betale benzinen hjemme fra hans elskede Hørsholm. Det lykkedes ogsĂĽ siden hen at fĂĽ lokket den snobbede del af ham ind i IDA-NS. OLE MARQWEIS OG LUKNING AF NETVÆRKSSTEDET I HILLERĂ˜D Ole Marqweis1 der var en meget aktiv fagforeningsmand indenfor forbundsdelen i IDA, blandede sig i alting og ingenting. Han fik en del tillidsposter IDA-forbund, og endte med formandsjobbet i foreningens forhandlingsudvalg. Det brugte han som springbrĂŚt til at blande sig i hvad som helst. Han havde et godt snakketøj men uden megen substans’ i det han gjorde. Han var bestemt, set med mine og mange andres øjne et aldeles ødelĂŚggende element i Ingeniørforeningen i mange ĂĽr. Han interesserede sig kun for sin egen personlige magt og indflydelse.

Mit forhold til ham var sü ment udmÌrket, men han mindede mig om de kommunistiske snÌversynet fagforeningshoveder i murernes fagforening i København.

Uheldigvis fik han møvet sig ind i IAK og pludselig overtog han formandskabet.

Selve valghandlingen havde vÌret sÌrdeles suspekt. Og det blev da ogsü NetvÌrksstedet død med ham. Vi var blevet Danmarks bedst organiseret NetvÌrkssted, stillede krav og havde medvirket til at fü omk. 150 ingeniører i arbejde og det passede ham ikke. Der var noget han ikke havde kontrol over, sü NetvÌrksstedet blev nedlagt i forüret 2003.

1

Ole Marqwies http://www.regionsjaelland.dk/Politik/regionsraadet/Mennesket-bag-politikeren/Sider/Ole-Marqweis.aspx

af Anthony Svane.

Side 23

IDA og Regionsbestyrelsen i NordsjĂŚlland

Optagelsen

IDA og Regionsbestyrelsen i NordsjĂŚlland

Optagelsen Jeg var blevet medlem af IDA-regionsbestyrelse i NordsjÌlland med ca. 6000 medlemmer. Det var formentlig Jørgen Rasmussen der havde anbefalet mig, i forbindelse med etableringen af de nye lokaler i Hillerød, efter IOB debatten.

Jeg blev faktisk spurgt direkte af formanden Søren Skibstrup.

Søren Skibstrup var formand for bestyrelsen, en fremragende samarbejdspartner, fleksible og et absolut positiv menneske. Som formand for den tidligere forbundsdel i IDA, var han et stor støtte for vores IOB projekt i NetvÌrksstedet.

Bestyrelsesmøderne blev – til min forundring - afholdt forskellige steder i byen, helst steder hvor man kunne fü en bid brød efter mødet. Det lød da godt, bort set fra, at det var IDA der betalte for udskejelserne. Sü et af mine første spørgsmül, som observatør, var derfor - hvorfor IDA ikke benyttede vores nye Aktivcenter til møderne og vise lidt solidaritet overfor de ledige – som jo ogsü var en slags IDA medlemmer. Vi kunne altid fü et par Pizzaer leveret der.

Det tyggede man lidt pü og da IDA alligevel betalte til stedet og have lidt skabsplads der, var det nok en god idÊ. Sü formanden Søren Skibstrup besluttede pü alles vegne, at vi skulle sigte pü at holde møderne der – og südan var det.

Meget af vores arbejde var foreningsrelaterede arrangementer, herunder seminarer, kurser og de fagtekniske gruppe arrangementer stod højt pü listen over sociale events. Det brugte vi megen tid pü.

Kurser i forhandlingsteknik var Jørgen Rasmussen domÌne med undertegnet som hjÌlpende ünd.

NetvÌrksopbygning – som egentlig var et foredrag – var blevet mit domÌne, büde indenfor IDA som IAK.

af Anthony Svane.

Side 24

IDA og Regionsbestyrelsen i NordsjĂŚlland

Optagelsen

Jørn Bundgaard Ham fik jeg, som nÌvnt, lokket ind i regionsbestyrelsen i NordsjÌlland ved ürhundrede skiftet. Han var altid god i en forhandling men kunne til tider vÌre perfektionist, stivsindet og enerüdig. Han var en god salgsmand der ikke skyede noget middel til at fremhÌve sin mening.

Han var sin egen mand, en rigtig god kammerat, en god skribent ‌‌.nür det tog ham. Han havde let ved de flydende vare og havde tidligere røget som en skorsten. Alt i alt en kompleks personlighed, som man skulle kende, for rigtig at kunne vÌrdsÌtte hans egenartede facon at vÌre pü. Et absolut positivt menneske.

Foruden at have vĂŚret partner i MilieuConsult havde Jørn Bundgaard tidligere vĂŚret en af direktørerne i SAS – Sverige. Han havde i en ĂĽrrĂŚkke arbejde i Ă˜stafrika for Ă˜K, bl.a. i Kenya og som konsul i Amins Uganda.

Derudover var han en af drivkrÌfterne i udviklingen af Kompagniets aktiviteter pü det kinesiske fastland. Han nedsatte sig i 1990 som selvstÌndig management konsulent, Han var en overgang taske/kuffert sÌlger i Danmark, men startede grundlÌggende som EL ingeniør LK-NES. Sideløbende siges det at han har haft tid til at skrive børneeventyr og digte.

Søren Skibstrup Han var en hel anden type, en fremragende formand der lyttede, argumenterede og lyttede og sü til allersidst skar igennem hvis der ikke var enighed.

Han var forbundsmand til fingerspidserne, en uvurderlig støtte for netvÌrksstedet og (privat) en stor tilhÌnger af det senere projekt Ingeniører uden GrÌnse. Søren Skibstrup Eriksen er formand for Ingeniørforeningens Styregruppe for Miljø, Energi og Klima. Han er en af hovedpersonerne bag Ingeniørforeningens bud pü en klimaplan

af Anthony Svane.

Side 25

IDA og Regionsbestyrelsen i NordsjĂŚlland

Vor IDA Vision

Vor IDA Vision Der var mange der var utilfredse med IDA politik – specielt det snÌversynet og politiserende aspekter af foreningen. En af dem var Peder Grum Schwensen.

Peder Grum Schwensen En dag kom en gammel Amerikas farende, Peder Grum Schwensen, til et af vore onsdagsmøder i NetvÌrksstedet. Det viste sig, at ham og jeg havde vÌret sammen pü det gode skib Aurelia – et studenter skib der bl.a. sejlede mellem Le Havre og New York. Han var en festlig og kontroversiel fyr der med sine filosofiske indslag, hurtig blev en del af onsdagsmøderne, ikke at forglemme de lidt mere kulinariske møder som han introducerede en gang om müneden. Sü røg vi en Cigar sammen med Lizzie, som nÌsten var blevet fast inventar til onsdagsmøderne – She just loved us.

Peder var ikke medlem af IDA og han var bl.a. ogsü lidt/meget kritisk overfor (Ingeniørforeningen i Danmark) og den struktur der var ved at udvikle sig, med Per Ole Front i spidsen som formand – det var en gammelmandsforening, som Peder udtrykte det.

Peder nÌgtede at vÌre medlem – det havde han prøvet 2 gange. Selv havde jeg flere gange overvejet muligheden for at melde mig ud, men det kom altid tilbage til, �at du mü støtte foreningen og standen�. Nu var jeg ogsü blevet medlem af bestyrelsen og nÌstformand, sü mine interesser lü andre steder.

Men ellers var jeg rimelig enig med ham i hans syn pĂĽ IDA. Det var vores lille private diskussionsklub ham og jeg imellem.

En dag overhørte Jørn Bundgaard, at vi (Peder og jeg) drøftede IDA’s politik i en eller and sammenhÌng og blandede sig i samtalen. Ja sü mütte Jørn ogsü med i vor lille IDA diskussionsklub.

Han var ogsü ret kritisk overfor den müde IDA kørte pü, deres selvforstüelse og den politiske skvadderen der foregik. Han havde nogle positive indlÌg i vor diskussion og blev pü en müde det tredje element.

Det tvang mig til at fü et bedre view over IDA og dets medlemspolitik, som sü medførte, at jeg endte op med at skrive nogle indlÌg i Ingeniøren om emnet.

Vor lille diskussionsklub, der mest af alt handlede om, hvordan vi sü og ønskede IDA skulle se ud, var efterhünden blevet sü omfattende, at Peder foreslog at vi nedskrev vore tanker pü et stykke papir. Jeg skulle sü prøve, at samle trüden og lave det grafiske, süledes det var lÌsbart i en PC’er og pü et stykke papir.

Og sĂĽ pludselig tog projektet et sĂĽdan omfang, at vi ved udgangen af 1999 fremlagde et kompendium af vore tanker i, et polemiserende skrift der fik titlen;

af Anthony Svane.

Side 26

IDA og Regionsbestyrelsen i NordsjĂŚlland

Vor IDA Vision

EN VISION Tryghed & Sikring

NetwĂŚrk & Social Rel.

Information & Orientering

Medlemmet Lokalt

Faglighed & Viden

Service

IDA Virksomhed

hvor Medlemmet er i Centrum

Kompendiet, med anbefaling af Søren Skibstrup, blev produceret - i samarbejde med IDA-Print - udgivet i 200 eksemplarer i bog format og fremsendt til hele den ReprÌsentantskabet, direktionen, administrationen og regionerne.

Det fik IDA, deres struktur udvalg og isÌr formanden op af hullerne. Vi havde vÌret forsigtige med ikke at føre en direkte kritik, men mere udforme det som et polemiserende skrift over en vision om, hvordan IDA burde se ud i fremtiden.

I processen fik Jørn gjort sig til utilbens IDA’s formand Per Ole Front, i en privat udveksling af idÊer. Det endte med at Søren og jeg mütte ind og prøve at formilde formanden – det lykkedes ikke. Vi fandt ej heller ikke ud af, hvad det var Per Ole Front var blevet sur over. Men vi havde en idÊ om, at den kÌre Bundgaard sikkert ikke havde holdt sig tilbage i en verbal udveksling af sandheder, og han sagde heller ikke ingenting.

Men selv om vi ikke var i stand til at formilde formanden, sü blev vores skrift dog ret populÌrt og blev trukket frem af diverse skuffer, nür der blev brug for det i møder/forhandlingerne om det nye IDA, der havde füet mere vind i sejlene.

I dag kan vi egentlig vĂŚre stolte af vor beskeden skrift pĂĽ 20 side, for alt det vi advokerede for og spĂĽede om, er her i 2012 gĂĽet mere eller mindre i opfyldelse.

Det büde vÌre sig det organisatorisk, det administrativt som det medlemsvenlige. I perioden er foreningen medlemstal steget fra 60.000 medlemmer i 2000 til nu 88.000 medlemmer – et plus pü 28.000 medlemmer.

af Anthony Svane.

Side 27

IDA og Regionsbestyrelsen i NordsjĂŚlland

Vor IDA Vision

NETVÆRKSBYGNING. En af de ting man kan undrede sig over, var/er generelt det liden kendskab ingeniører har til begrebet markedsføring herunder begrebet "NetvÌrk". Langt de fleste ledige ingeniører – som jeg mødte dem - havde ikke nogen reel idÊ om eller fornemmelse for betydningen af, hvad et netvÌrk egentligt var for en størrelse, dets oprettelse, type, funktion, anvendelse og vedligehold.

Deres netvĂŚrk lĂĽ hovedsagelig i job annoncerne i Berlinske Tidende, i den virksomhed de var/havde vĂŚret ansat i eller mĂĽske IAK aktivgruppe.

I dag ligger netvÌrket i diverse sociale medier som Facebook, LinkedIn mv. og er det sü meget bedre. Vi kan konstatere kommunikationen i dag er blevet meget bedre, men det er kravet til ens job profil ogsü – ens gøren og laden.

En Webside som LinkedIn har sin berettigelse hvis man forstĂĽr at bruge den rigtig og ikke falder i det hul og tro, at det er ens netvĂŚrk, for det er det ikke.

Nür en person bliver fyret, ja sü ryger der et netvÌrk den dag han/hun forlader virksomheden og det sker ret hurtigt – for dem der er tilbage ønske at blive. Sü hvis du ikke har sikret dig og vedligeholdt dit eget personlige �professionelle� netvÌrk inden da, bliver du tabt bagom vognen.

Og sü er vi tilbage til markedsføringen igen, det tager tid – megen tid – at opbygge og vedligeholde et netvÌrk og det kan forsvinde, som dug for solen, hvis du ikke passer det og lÌgger din sjÌl i det.

Ret beset var netvÌrkscenteret i Hillerød - hen af vejen - jo en form for en hjÌlpeorganisation med IAK og IDA som vore sponsorer, hvor grundlaget var, at det skulle vÌre et af �dine professionelle netvÌrk�.

Operationen lykkedes over alt forventning - ca. 150 unge som senior ingeniører blev navigeret tilbage pü arbejdsmarked de nÌste par ür. Sü de eneste der var tilbage, i forüret ür 2000, var nogle Ìldre ledige og sü os gamle hønisser, Sven Lorenzen og jeg selv - som efterlønner, Paul E. Christensen og Anders KjÌrulff som pensionister og invalidepensionisten Jørn Bundgaard.

Jørn & jeg havde i IDA-NS advokeret kraftig for, at vi gerne, i forbindelse med vores vision, ville lave en regionsundersøgelse i NordsjÌlland – det fik vi ok til.

I midt 2000 afleverede vi vores regionsundersøgelse – der bl.a. omhandlede hvad Ingeniørerne mente om foreningen og det at vÌre ledig. Det blev en diger rapport, der blev afleveret til IDA’s regionsformand, Søren Skibstrup.

Og nu mü det vÌre tid til at tale om det, der er mest vigtigt, nemlig Ingeniører uden GrÌnser, for det var jo her, i NetvÌrksstedet, idÊen blev født og udarbejdet – nemlig in august müned i det herrens ür 2000.

af Anthony Svane.

Side 28

Ingeniører uden GrÌnser

Forord

Ingeniører uden GrÌnser

Forord Jeppe ÅkÌrs skrev engang "Din egen dag er kort, men slÌgtens lang, lÌg øret ydmygt til dens rod forneden: ürtusind toner op i grüd og sang, mens toppen suser imod evigheden!".

I historien om Ingeniører uden GrÌnser, mü vi kende vor fortid og det miljø IUG blev skabt under, for at forstü vor nutid og müske fü en rettesnor til, hvordan vi skal forme vor fremtid. Müske lidt mere filosofisk, vi mü kende: Vor fortid, vort grundlag, hvordan vi som IUG organisation blev til, hvad var idÊen og vore etiske vÌrdier, vore fejltagelser.

Vor nutid, hvad blev det til – er der korrelation mellem nutid og fortid.

Vor fremtid, hvad skal vi gøre for at vedligeholde vor grundidÊ og vore vÌrdier, süledes at vi undgür at blive udvisket.

Nuet ligger i ĂŚgget, lagt i fortiden, men fremtiden ....den er under skallen.

I de indledende afsnit har vi talt lidt om hvem vi var og om nogle af de profiler der var med i opstarten og IUG's vugge - NetvĂŚrksstedet.

Nu mĂĽ det vĂŚre tid til at fortĂŚlle, hvordan IUG blev til, om baggrunden og ikke mindst, hvordan vi klarede forhindringerne og fik et liv efter overlevelse.

Skal man kort skitsere barnets udvikling de første 3 ür kan det gøres südan: • Det første ür var, om noget, dramatisk og burde müske forbigüs i stilhed, men sü ville det jo ikke vÌre en rigtig fødsel og Jeppe ÅkÌrs ord ville blive gjort til skamme. • Det andet ür, er jo der vi skal lÌrer at gü og blive stueren. Det var det ür vi prøvede at forstü, hvad vi havde sat i gang og hvad indholdet skulle vÌre. • Det tredje ür, det er jo der livsglÌden kommer frem og hvor vi løber rundt fuld af vitalitet. Det er det ür hvor vi bliver voksen, bliver engageret udadtil med andre hjÌlpeorganisationer og det er üret für vort første projekt – Et vÌrested for 800 handikappede børn i Bulgarien.

NetvÌrk er nøglen til fremtiden og er det der skaber resultater.

af Anthony Svane.

Side 29

Ingeniører uden GrÌnser

Hvem er vi? – IUG’s grundlÌggere

Hvem er vi? – IUG’s grundlÌggere

Ingeniører uden GrÌnser -10 ürs jubilÌum 2011

Som sagt, var vi 3 ingeniører fra NetvÌrksstedet i Hillerød, der tog initiativet til at etablerer foreningen Ingeniører uden GrÌnser, der sü med tiden blev til etableringen af organisationen Ingeniører uden GrÌnser eller Sekretariatet som det vel egentlig hedder i dag.

Mit navn er Anthony Svane (B) og jeg er en af de 3 omtalte ingeniører.

De 2 andre pü holdet er Jørn Bundgaard Nielsen (E), bedre kendt som Bossen og Paul Ernst Christensen (M) - kendt som Ambassadøren. Jeg selv ville müske af enkelte, henslÌngt, blive omtalt som Kejseren .....men der er nok lidt af en overdrivelse dog.

Siden 60erne i det forrige ürhundrede har vi vÌret pü fornavn, men af en eller anden grund er Bundgaard altid blevet kaldt Bundgaard - for at undgü Jørn/Jørgen forvekslingen etc. Jeg selv er altid blevet kaldt Svane, hovedsagelig fordi mit fornavn er engelsk og svÌrt at udtale med "th", hvilket kan skabe lidt forvirring Anton/Antoni/Tony ect. Sü i det følgende har jeg valgt at bruge de kaldenavne vi brugte dengang nemlig; Bundgaard, Paul og Svane (jeg) - for Paul hed bare Paul eller Paul Ernst hvis det skulle vÌre rigtig formelt.

af Anthony Svane.

Side 30

Ingeniører uden GrÌnser

Hvem er vi? – IUG’s grundlÌggere

Af os 3 er Paul nok den mest aktive i dag - han nĂŚsten bor inde pĂĽ Sant AnnĂŚ plads ......vores nye hovedkontor.

Og det er da ogsü Paul, der i sin vandvittighed, har bedt mig - nu bjergbonde i Sydspanien - om at beskrive hvordan Ingeniører uden GrÌnser egentlig blev til og hvordan det hele startede.

Hvordan Paul er kommet pü den idÊ, efter 6 ür, skal kan jeg kun gisne om, men det mü ligger i den antagelse, at han i sin visdom har givet udtrykt for, at jeg var den røde trüd gennem hele IUG’s opstarts proces og de følgende ür.

Men det er jo nok et lidt misvisende statement. Faktisk var det Bundgaard der havde den røde trüd og var "Comander in Chief" i det første halve ür af IUG eksistens. Han stopper dog i efterüret 2001 af forskellige ürsager.

Som en konsekvens heraf mütte jeg tage trüden og vÌre bannerfører medens Paul �Pensionisten" - som jo spillede Bridge? - udnÌvnte sig selv til fast inventar som rüdgiver, sparringspartner, arbejdshest, ambassadør og til tider til en lettere irriterende mandsperson, nür vi ikke var helt enige. Det var bare godt teamwork! og uden ham ville der heller ikke have vÌret et IUG i dag.

Sü skal vi absolut snakke om trüde, sü er det nok den grønne trüd der her er den vigtigste og mest solide, og den tilhøre Paul for hans utrÌttelig arbejde gennem mere end 10 ür i Ingeniører uden GrÌnser regi.

Og nür vi nu er i gang med at dele roser ud, sü er det ikke sü meget om hvem der gjorde hvad, men det fantastiske teamwork der udviklede sig over tid, med de mange frivillige, deres entusiasme og deres engagement i udviklingen og videreførelsen af Ingeniører uden GrÌnser, ikke mindst i dag, hvor vi er en del af en verdensomspÌndende organisation, som vi selv var med til at oprette.

Ej heller skal vi glemme alle vore trofaste sponsorer og samarbejdspartnere, der gennem tiden troede pĂĽ os, vor vilje og vor beslutsomhed til, at fĂĽ en strategisk vision omsat til en operationel realitet.

Her kan vi specielt nÌvne: • Ingeniørernes A-kasse ved Lizzie Dalsgaard • Danske Bank • Fonden af 20. december • IDA – Region NordsjÌlland ved Søren Skibstrup • Hillerød Erhversrüd

af Anthony Svane.

Side 31

Ingeniører uden GrÌnser

The new kid on the Blok

The new kid on the Blok PARADOKSET NÌsten hver aften ser vi menneske- eller natur skabte katastrofer i TV. Vi har vÌnnet os til billeder af sammenstyrtede huse, oversvømmede byer, invaliderede og grÌdende mennesker. Vi er blevet immune og zapper videre.

Men de mennesker katastrofen rammer, kan ikke zappe videre.

Her er det virkelighed, en virkelighed der handler om overlevelse.

Hvordan fĂĽr de et liv efter

overlevelse?

Hvordan für de et trygt sted at bo ‌..igen Et sted at sove Rent vand at drikke Ordnede sanitÌre forhold Skoler, Hospitaler og en infrastruktur der virker.

Sammensat af Svane - ukendte ikke relaterede billeder – huset er fra Banda Acehs 2007

Jeg var heldig! ‌‌Men hvad med alle de andre katastroferamte? Børn - ForÌldre BedsteforÌldre! Hvem hjÌlper dem?

Det var hvad vi oplevede ved ürtusindskiftet, og det var det jeg sü pü skÌrmen en sen aftenstund pü DR hvor man bl.a. viste en bonde familie – mor, børn og bedstemor – stü laset uden for deres gürd en kold nat, uden vand & elektricitet.

Deres mÌnd var i krig eller døde.

Jeg blev rigtig sur og sagde til min kone �Det er et paradoks – her til lands har vi masser af ledige Ingeniører og dernede har de ikke husly, vand, strøm eller et sted at sove. Vores ledighedsregler er sü politisk befÌngt, at vi ikke kan sende ledige ingeniører til Kosova med en vÌrktøjskasse, nogle pumper, vandled- og el-ledninger og hjÌlpe de stakkels mennesker, sü de i det mindste kunne fü rent vand i hanen og strøm til lys og müske et sted at sove.

af Anthony Svane.

Side 32

Ingeniører uden GrÌnser

The new kid on the Blok

INGENIĂ˜RER UDEN GRÆNSER BLIVER FĂ˜DT. NetvĂŚrksstedet var som sagt stedet hvor der var mange ledige dygtige og erfarende Ingeniører i halvtresserne og derover, efterlønnere og unge nydimitterede, der havde svĂŚrt ved at fĂĽ arbejde pga. manglende erfaring.

Det var i det forum vi en dag sad og filosofiske over nogle idÊer der kunne medvirke til at igangsÌtte nogle projekter/koncepter, der ville have en vedvarende fremtidig positiv indvirkning pü Ingeniørledigheden generelt, med fokus pü nuet" Vi blev enig om at nedskrive en idÊ hver for prÌsentation den følgende mandag.

Resultatet blev, at vi kom op med hele 3 koncepter, det ene bedre end det andet - syntes vi selv. De 3 koncepter var NetvÌrksskabende Virksomhedspleje, Systematisk vedligehold og HjÌlpeorganisation IUG. Her er en kort resume af de 3 koncepter/idÊer: NetvÌrksskabende virksomhedspleje - Poul ønskede beskÌftiget sig mere konsekvent – sammen med de ledige - i en udvidelse af det firmakoncept vi, med mindre held, havde opbygget de sidste 2 ür og etablerer en database over besøgte virksomheder, indeholdende virksomhedens virke, fremtidige projekter og profilkrav til unge og senior ingeniører.

IdÊen var ikke sü ringe endda, specielt i relation til NetvÌrkscenteret og dets arbejde, med jobudvikling, det var jo det, vi havde beskÌftiget os med hele tiden. Pauls forslag var, at gøre det til et mere systematisk projekt – innovativt var det bestemt. Det blev godkendt.

Systematisk vedligehold - Svane kom med sit "grant scheme" et forslag til introduktion af systematisk vedligehold pü Hillerød sygehus – som pü det tidspunkt sü hÌrget ud. Den fÌngede - isÌr Bundgaard syntes det var en god idÊ, men en langsigtet opgave - vi havde begge ligget der. Forslaget var innovativt og vi spenderede da ogsü en del tid sammen pü projektet til hen pü forüret i 2001. Men som sü meget andet - nür det offentlige er involveret forliste det pga. at det blev for komplicerede, med ledighedslove, faglige forhold og den almen politisk positive uvillighed generelt. Det var innovativt men blev til sidst skrottet i forüret 2001. Det var synd for hospitalet, det var synd for de ledige, men vi fandt ud - sammen med Amtets Sygehus udvalgsformand - at det nok var mere givtigt at ofre tid pü projektet Ingeniører uden GrÌnser.

af Anthony Svane.

Side 33

Ingeniører uden GrÌnser

The new kid on the Blok

HjÌlpeorganisation IUG - Bundgaard kom med idÊen om, at etablerer en organisation - ligesom LÌger uden GrÌnser - kaldet �Ingeniører uden GrÌnser�. Om Bundgaard kom pü forslaget for det innovative eller for det prestigemÌssige aspekt i det, skal vÌre mig usagt, men yders innovativt, det var det i hver fald - alene navnet gjorde, at det ville blive en succes fra starten.

Jeg husker stadige dagen, som var det i gür, hvor Jeg i min umiddelbare begejstring nÌvnte den TV udsendelse om Kosova konflikten, jeg havde set et par aftner tidligere. Hvad Bundgaard egentlig havde gjort, var at sÌtte navn pü det, vi sammen havde arbejdet med de sidste par ür og løfte det op pü et internationalt niveau. At udsende ledige/efterlønnere i humanitÌre projekter ville give den enkelte et løft i hans søgning efter et job – hvis muligt.

IUG ‌.FRA DRĂ˜M TIL VIRKELIGHED Bundgaards vision var generelt, at etablere et Rapid Respons Ingeniørkorps til vurderingsopgaver i katastrofeomrĂĽder. Det blev, efter en del diskussion, til et redningskorps af ingeniører, der kunne rejse ud med kort varsel, nĂĽr en katastrofe opstod. Bundgaards ide fik ligesom koncepterne til at falde i hak.

Set i bakspejlet sĂĽ blev det til:

Rapid Respons Ingeniørkorps, til situationsvurdering i katastrofeomrüder, logistik, planlÌgning, operationel ledelse, supervision mv.

Et Ingeniørberedskab for medlemmer der ønsker en lÌngerevarende deltagelse i humanitÌrt hjÌlpearbejde i et katastrofeomrüde i forbindelse med genoprettelse af infrastrukturer, genbosÌttelse og andre pütrÌngende livsbevarende funktioner i nÌromrüder.

Kompetenceopbygning af livsbevarende tekniske og administrative sektorer i udviklingsog katastrofeomrüder, koordinering og samordning af nødhjÌlp i forbindelse med nÌromrüdeindsatser herunder netvÌrk & medlemsspleje, sponsorer, fonde etc.

Det at sammensmelte ledige med humanitÌrt arbejde var bare genialt – problemet var selvfølgeligt, dem der var underlagt ledighedsreglerne.

Poul var godt nok ikke helt varm pü idÊen i førstningen - noget af en mundfuld mente han ......der havde arbejdet for Danida i mange ür. Han mente vi skulle klappe hesten lidt og starte med de 2 andre forslag først.

Pauls blodtryk blev ikke bedre da Bundgaard, efter den første begejstring havde lagt, sig nÌvnte at vi kunne lige sü godt starte op pü et International niveau med det samme, eller i hvert fald pü det Nordiske omrüde..........OK vi vidste jo godt begge to (Paul og Svane), at Bundgaard havde vÌret ansat hos SAS som Direktør og var vandt til at flyve i de lidt højere luftlag, sü vi lod ham leve i drømmen, lidt endnu.

af Anthony Svane.

Side 34

Ingeniører uden GrÌnser

The new kid on the Blok

For ligesom at fü vores idÊer afprøvet, lavede vi et møde med borgmester Uffe Thorndal i Hørsholm i januar müned 2001 om vore projekter - han var foruden formand for Amtets sygehusudvalg og sü var han Ingeniør. Vi kendte ham gennem vor tid i MilieuConsult. Med ham havde vi havde et meget positivt møde der endte op med, at vi nok skulle lÌgge Systematisk vedligehold pü vügeblus og fokuserer pü IUG. Det begrunde han simpelthen med, at der ville gü en masse tid og politik i det her, büde fra politisk hold süvel som fagmÌssige forhold. – selv var han utrolig begejstret for tanken.

Som sagt, Bundgaard kom "spot on" med idÊen "IUG", der indeholdte alle vores idÊer, nemlig: Bundgaards drøm om noget der lignede LÌger uden GrÌnser - det var der han havde idÊen fra - til Ingeniører Uden GrÌnser med fokus pü et Redningskorps.

Svanes ide, det mere humanitÌre aspekt - det med vandslange og el ledningerne og medvirke i en evt. opbygningen – hjÌlp til selvhjÌlp.

Pauls idĂŠ om Virksomhedsregistrering - det der kunne blive til Sponsorer, medlemmer og forbindelsen til evt. korpsmedlemmer.

Bundgaard, der jo ynde at kalde det "min baby", fik pü et tidspunkt sat stolen for døren og fik lÌst og püskrevet om betingelse for at forsÌtte nemlig; at nu hed det altsü vores baby, og vores projekt – musketer syndromet. Bundgaard havde jo en forunderlig idÊ om, at han skulle vÌre direktøren og sü skulle vi udføre alt arbejdet – men den gik ikke. Det kan godt vÌre at han havde vÌret en god direktør, men projektmand det var han nu ikke. Sü han havde godt af, at vÌre med til det grove arbejde – ligesom da vi var sammen i MilieuConsult.

En af betingelserne var, at der skulle vĂŚre absolut enighed - mellem os - om det totale koncept, dets udformning og organisatoriske forhold, herunder enighed og accept af et givet udfald.

Vi blev ogsĂĽ enige om, at det skulle vĂŚre en forening med en stiftende generalforsamling og en valgt bestyrelse. Datoen blev sat til d. 3. april 2001.

Til den tid skulle vi have et fÌrdigudarbejdet koncept, et sÌt foreløbige vedtÌgter og en hjemmeside. Bundgaard skulle formulere konceptet, Svane hjemmesiden og vedtÌgterne og Paul skulle sørge for, at det ikke blev for vildt.

Grunden til valget af foreningstanken var mange bl.a.: At projektet blev mere trovĂŚrdig som en demokratisk og juridisk enhed med en valgt bestyrelse og ikke et ledighedsprojekt vi ikke havde kontrollen over.

At vi ønskede at tiltrÌkke de unge, de Ìldre ledige ingeniører og efterlønner samt pensionerede pensionister til gennemførelsen.

At vi behøvede lokalerne i NetvÌrksstedet til at gennemføre planen.

af Anthony Svane.

Side 35

Ingeniører uden GrÌnser

The new kid on the Blok

Vi var ogsĂĽ enige om, at vor tilstedevĂŚrelse i en kommende bestyrelse, kun skulle have en idĂŠ skabende rĂĽdgivende funktion, for at skabe interesse for projektet og medlemmerne i bestyrelsen. Det var en svĂŚr pille for Bundgaard at sluge - han havde set sig selv som formand - men den gik ikke, det var Paul & Svane enige om. Vi blev dog enige om, at en af os kunne vĂŚre menigt medlem af bestyrelsen, for at holde dampen oppe - men altsĂĽ ikke vĂŚre formand, nĂŚstformand eller kasserer.

Det blev sü til �Foreningen Ingeniører uden GrÌnser� (IUG).

IUG OG NETVÆRKSSTEDET Set i bakspejlet kunne det virke som rigtig dürlig beslutning, at udelukke os selv fra at sidde pü flÌsket - men herrens veje er jo nogen gange uransagelige, og som det senere viste sig, var det faktisk en rigtig god beslutning, for det medførte, at man ret tidligt, fik taget den ideologiske og personlige magtkamp, der nÌsten altid vil forekomme i en ny organisation. Og her var det godt at Paul & Svane var ude pü en sidelinje som de neutrale personer.

At det var Bundgaard der tog teten var ikke overraskende – han havde stadig svÌrt ved at se pü, at hans tid pü den høje hest var forbi og mütte leve mellem os andre indianer.

Men uden den personkamp, er det tvivlsomt, om der overhoved ville have vÌret noget der hed Ingeniører uden GrÌnser i dag. Det fik sat alt pü spidsen ogsü det interne forhold mellem os.

Da büde Paul & Svane var fuldt engageret i netvÌrkscenteret og Svane, som nÌstformand i IDA-NS, have vi ikke den nødvendige tid til, at arbejde i IUG "full time". Det blev sü Bundgaards lod, at vÌre den foreløbig tovholder (ikke Direktør) pü projektet IUG, samtidig med, at han ogsü var menigt medlem af IDA-NS. Og det passede ham fint, sü kunne han arbejde pü det foreløbige oplÌg til IUG og forme vores baby.

Der var heller ingen tvivl om, at udviklingen af IUG mütte ske i en hvis form for samarbejde med IAK & IDA, da projektforløbet, af naturlige ürsager, mütte afvikles i NetvÌrkscenteret. Vi ville fü mange berøringsflader med andre aktiviteter - det var jo deres lokaler. Vi anvendte deres fotokopier, brugte deres telefon og andre faciliteter herunder ogsü deres computere af og til.

Som en konsekvent heraf mĂĽtte Svane, som uformelt netvĂŚrksleder, stĂĽ som garant for, at IUG's aktiviteter ikke fik indflydelse pĂĽ netvĂŚrksstedets arbejde.

af Anthony Svane.

Side 36

Ingeniører uden GrÌnser

The new kid on the Blok

INGENIĂ˜RER UDEN GRÆNSER TAGER FORM. NĂĽr et barn bliver født, skal det have et navn, det skal fodres og det skal lĂŚre, over tid, at eksisterer uden deres fĂŚdre konstante overvĂĽgning. Navnet var givet, men som i en alm. familie har hver isĂŚr en rolle at spille og det vil derfor vĂŚre formĂĽlstjenligt, at se pĂĽ vores individuelle rollefordeling i dette koncept inden en generalforsamling: Bundgaard var idĂŠmanden, direktøren, salgs- og marketingsmanden. Det var hans idĂŠ, men vores projekt. Det var Bundgaard der var tovholderen i vores projekt op til generalforsamlingen.

Svane var visionÌren, projektmanden, rüdgiveren, problemknuser, computernørden, hjemmeside freak og kontaktmand til IAK & IDA. Hans mission var at lavede vedtÌgterne, hjemmesiden, tekst og grafik.

Paul var ambassadøren, gl. Danida mand, konfliktløseren, nødbremsen nür det gik for vildt til - den solide fyr der altid var der og her og alle vegne. Hans opgave var, at skabe forbindelse til andre organisationer og virksomheder.

FĂŚdrene

Paul Ernst Christensen

Anthony Svane

Jørn Bundgaard-Nielsen

Det første vi gik i gang med var vores slogan. Det var Bundgaards idÊ, at vi skulle have det pü plads først - det var en af disse her SAS ting. Og det havde han da ogsü tÌnkt meget over .........."liv efter overlevelse".

Det fik vi nok sü megen tid til at gü med - onde tunger vil sige uger, men det var nok lidt overdreven. Men efter "nogen" argumentation frem og tilbage, blev vi dog til sidst enige om, at Bundgaards forslag til et slogan, blev til visionen "Et liv efter overlevelse" og som et kompromis kunne �liv efter overlevelse� indgü i en større tekst sammenhÌng.

af Anthony Svane.

Side 37

Ingeniører uden GrÌnser

The new kid on the Blok

Man kan undres over, hvordan vi kunne spenderer flere dage (var det uger?) pü en sü simple ting, men faktisk medførte det, at vi kom utroligt langt omkring i den diskussion, og dermed fik en meget bedre forstüelse for, hvad det egentlig var, vi var i gang med og dets omfang. Det ligesom krøb ind pü os.

Og selv om Paul nogle gange syntes vi var lidt langt ude, forstod han dog betydningen af Bundgaard salg & marketings argumentation og Svanes projekt indhold og substans. Nür det en gang imellem gik lidt vildt til, sü kom Paul med en af sine �dumme� spørgsmül/stikpiller – som vi sü ogsü skulle tage stilling til, sü endte det med en kop kaffe og en cigar/cigaret..

At definere formület med IUG gik smertefrit, vi havde jo allerede vÌret rundt om disse emner i vor vision debat. Vi blev enige om at formület skulle vÌre: Etablering af et netvÌrk, af ingeniører og andre med tilsvarende uddannelser fra hele verden, der pü kort tid kan vÌre til stede i katastroferamte omrüder og planlÌgge den bedste strategi for at sikre �liv efter overlevelse�, ved oprettelse af en national �Non-Governmental Organisation� (NGO) i Danmark. Konceptet kunne senere udvides til Skandinavien og efterfølgende til det EuropÌiske kontinent og udenfor.

Det var selvfølgelig Bundgaard, der insisterede pü det der med "hele verdenen", "Skandinavien" og "det EuropÌiske kontinent", det var nok fordi han ville vise Paul & mig hvordan man arbejde i SAS - og sü lød det jo ogsü godt.

Men som jeg insisterede, lad os starte fra grunden og lad sĂĽ tingene vokse i det tempo der var ressourcer til.

Da vi nu ligesom havde fundet eget fodfĂŚste, nemlig et udgangspunkt og et format, at bygge pĂĽ, begyndte vi at blive lidt mere udadvendt og sikre i vor sag.

Det var da ogsü her, i julemüneden, at det i et øjebliks forvirring sivede ind hos Hr. Bundgaard, at det her ikke var Êt �en mands show�, at det ville vÌre meget vanskeligt at køre det alene. En erkendelse han ikke siden ikke ville indrømme til – som han sagde, �ved en julefrokosten bliver der sagt sü meget�.

En af de ting vi skulle finde ud af det efterür var Bundgaards püstand, at han var den eneste ene der havde fundet pü det her "Ingeniører uden GrÌnse". Han havde en idÊ om at det var hans opfindelse. ‌.Det mütte stü pü en prøve.

Og beklagelig vis mütte vi informerer ham om, at han var ikke de eneste ene der havde fundet pü det. Vi fandt en gruppe i Frankrig IngÊnieurs sans frontières (ISF)-France (1980), en gruppe ISF-Spain og henholdsvis ISF-Italy (1990erne) og sü en gruppe tilsvarende os – �Global Village Engineers�.

Svenskerne var ogsü lidt i gang med noget der lignede det. De kaldte det IngenjÜrer och Naturvetare utan Gränser-Sverige (EWB-Sweden).

af Anthony Svane.

Side 38

Ingeniører uden GrÌnser

The new kid on the Blok

Sü Bundgaard ego fik et lille hak i tuden – det passede ham ikke rigtig. Og vi var da heller ikke sene til at bruge det nür han en gang imellem kom med �sin baby�

Vi kunne dog trøste ham med at vores IUG ville blive forskelligt fra de andres idet vores koncept var baseret pü privat basis af ingeniører, hvorimod alle andre – undtagen dem i Massachusetts – er universitets baseret i forbindelse med afgangsprojekter/chapters2. Det gjorde vores koncept unikt og er det stadigt.

Det viste sig senere, at der var flere opstarter i gang i samme periode som os, fx. EWB-Canade (2000), EWB-UK (2001) og EWB-USA (2001). Sü man kan sige, at der var, rører i andedammen i de ür.

De fleste nuvÌrende medlemmer af EWB International er universitetsbaseret og det gør Ingeniører uden GrÌnser DK unik i denne organisation, hvor vor styrke blandt medlemsorganisationerne ligger i �den professionelle ingeniør�.

Vi forberedte os - i stilhed - som man bør, nür man arbejder i lünte lokaler. Der var almindelig enighed i vide kredse, at det var en rigtig god idÊ, men at det nok var lidt vildt, det vi var i gang med.

Vi fik overstüet nytüret og i marts müned fik Bundgaard listet en lille notits i bladet ingeniøren om vores forehavende og den kommende generalforsamling, og fik en senere notits indføjet fra Reuters om etablering af Ingeniør uden GrÌnser i Danmark - det var bare noget han kunne.

Senere kom der en artikel i Ingeniøren i maj müned om vort foretagne – men den var vist nok lidt misvisende med hensyn til historien – men der stod Ingeniør uden GrÌnser og det var det vigtigste. Journalisten Flemming Jørgensen blev en af vores store beundre og det blev til mange artikler i Ingeniøren.

2

A University Student Chapter has its own character and purpose. For example Engineers Without Borders is a Chapter of non-profit humanitarian organizations of engineers and engineering students with focus on members work on sustainable engineering projects in developing communities.

af Anthony Svane.

Side 39

Ingeniører uden GrÌnser

Den stiftende generalforsamling

Den stiftende generalforsamling Og sĂĽ kom d. 3. april 2001, dagen vi afholdte den stiftende generalforsamling.

Der var mødt 9 personer op, inkl. os selv - det var bare stort.

Konceptet og vedtÌgterne blev vedtaget og alt syntes, at fü en rigtig fin start ‌‌optimisme bar stor. Bestyrelsen kom til at se süledes ud: Ole KrÌmer blev valgt til formand - Ekspert indenfor Pulvermetallurgisk og medlem af bestyrelsen i Pulvermetallurgisk Forening Danmark Kirsten Alexandersen som nÌstformand - Bygningsingeniør. Projektleder i bygningsministeriet i Hørsholm og Projektleder i ETA-Danmark - er en del af DS Certificering A/S, og er det danske godkendelsesorgan for byggeprodukter herunder medlem af �Technical Board of the European Organization (EOTA)�

Erik Ravnborg som kasserer – Det Danske StülvalsevÌrk i FrederiksvÌrk indenfor kvalitetskontrol og proces teknologi af stülemner. Var tilsluttet 20 ür som projektleder og rüdgiver i Dansk teknologisk Institut og fik lige før ürtusindskiftet en lederrolle hos SteelTech ApS. Nils Kirstein som medlem - M.Sc. in Civil and Structural Engineering from the Technical University of Denmark, 1968. Working for international organizations’, including Danida, EU, Asian Development Bank and Arab Authority for Agricultural Investment and Development.

Jørn Bundgaard som medlem Alle var ledige ingeniører ‌‌.mere eller mindre Poul & Svane blev valgt til suppleanter og alm. medlemmer i den nystartede foreningen IUG. Jørgen Rasmussen blev valgt - enstemmigt - til revisor .......uden modkandidat.

Svane fik til opgave at lave og vedligeholde en hjemmeside, hvilket Svane allerede var i gang med. Poul sørgede for forbindelsen til IAK og vÌre en slags ambassadør for foreningen. Alt i alt - ikke noget større problem at stifte en forening ....en hjÌlpeorganisation navngivet Ingeniører uden GrÌnser.

af Anthony Svane.

Side 40

Ingeniører uden GrÌnser

De første 5 müneder

De første 5 müneder THE HONEY MOON Men som bekendt, sü starter problemerne først nür "the Honey Moon" er ovre.

Og ganske rigtig, de startede südan set allerede 3 uger efter generalforsamlingen og ikke overraskende var det Bundgaard vs Ole KrÌmer der begyndte at vis tÌnder mod hinanden. Hen ad vejen endte op med, at blive bestyrelsen v.s. Jørn Bundgaard.

Bundgaard & Ole KrĂŚmer var begge 2 "hot heads" med hver sit ego trip on/off.

Ole KrÌmer elskede at have flere bolde i luften - uløste problemer - modsat Bundgaard der ønskede dem løst. Oftest var det et spørgsmül om hvor lang tid et problem ville tage før det blev løst og med kun et ugentlig møde pü et par timer var det ikke meget der blev løst, ‌‌‌..südan lige med det samme.

Problemerne voksede og mĂŚngden af formandens sĂĽkaldte bolde i luften voksede astronomisk. Samme vej gik det med organisationens struktur eller mangel pĂĽ samme. Det vĂŚrste var nok, de personlige problemer der opstod i bestyrelsen.

Som Paul & Svane havde ventet, brugte de fleste bestyrelsesarbejdet til at promoverer sig selv jobmÌssigt med titlen �Medlem af bestyrelsen Ingeniører uden GrÌnser�, hvilket jo er fair nok, men var nok ikke til fordel for konceptet.

Pü den ene side havde vi idÊmanden Bundgaard (som jo – stadig tog ejerskab af konceptet over for bestyrelsen), der sü sit projekt gü i smulder.

Pü den anden side havde vi, en klikke af bestyrelsesmedlemmer, der ønskede ejerskab og gøre det pü deres müde, en anderledes agenda, en gang om ugen?

Pü sidelinjen stod Poul, Svane og kunne ikke rigtig gøre noget - Poul prøvede, Svane prøvede, men var lüst fast, medens hannerne udkÌmpede deres dyster.

Kirsten prøvede ogsü, men røg ind i en loyalitet problematik.

PĂĽ et tidligt tidspunkt blev man dog enig om i bestyrelsen, at IUG pĂĽ udenlandsk skulle "Engineer without Frontiers" (EWF), som ogsĂĽ blev navnet pĂĽ hjemmesiden og vort domĂŚne - EWF. Det var Kirsten, der havde sit hjerte i Frankrig - hun var nu ok - men nok lidt for meget vidende/politiserende.

Problemet blev fra, at fü stablet en trovÌrdig og ansvarlig hjÌlpeorganisation pü benene, til en magtkamp om ejerskab, ledelse, og en platform for bestyrelsesmedlemmer (á Bundgaard), i deres søgen efter et job.

Groft sagt, kunne man dele situationen op i 2, nemlig:

af Anthony Svane.

Side 41

Ingeniører uden GrÌnser

De første 5 müneder

• Bundgaard ville have fokus pü virksomhedens forretningsomrüde (What is our Business and what should it be). Han var stadig Direktøren der ville ud til mulige kunder og markedsføre sig og firmaet. Det blev taget fra ham af bestyrelsen, ved at de bare, uden andet end et visit kort - besøgte forskellige institutioner. • Bestyrelsen - der mødtes en gang om ugen - havde süledes deres fokus pü at opbygge kontakter til virksomheder og andre hjÌlpeorganisationer, søge diverse fonde om midler, men uden et gennemarbejdet prÌsentations materiale etc. Lidt hürdt sat op, sü kom de til de ugentlige møder, kastede flere bolde i luften. Aftalte hvem gør hvad, hvor og hvilke virksomheder de skulle besøges, og sü gik de ud og spiste sammen á Bundgaard.

Sü i forüret og hen over sommeren blev det ikke til ret meget andet end en gang skvalderkül. Bundgaard var eder tosset og begyndte en e-mail krig mod bestyrelsesformanden – formentlig i hüb om at han ville skride – men han var ligesü stÌdig og destruktiv som Bundgaard.

Paul & Svane var godt nok irriteret pĂĽ det cirkus og talte flere gange om at trĂŚkke os ud af IUG, hvis ikke Bundgaard og KrĂŚmer blev lidt mere konstruktive i deres form og indbyrdes skvalder.

Alt den stund Paul & Svane principielt var mere eller mindre enig med Bundgaard i hans kamp, sĂĽ var vi bestemt ikke enige i fremgangsmĂĽden.

Vi kunne blot sidde og kikke pü, for hvad vi end sagde og gjorde, gik det op i egoer. Sü det eneste vi kunne gøre var - i det skjulte - at opbygge hjemmesiden, i henhold til det vi fornemmede bestyrelsen dog var enig om, men som viste det IUG vi (grundlÌggerne) ønskede etableret i form og indhold.

Det mütte sü stü sin prøve - med bestyrelsen - nür de 2 kamphaner opgav at gü i totterne pü hinanden. Hjemmesiden indeholdte generelt det, at blive medlem, struktur, kerneomrüder og organisatoriske forhold. Tanken var at vi mü have et ansigt udadtil og kunne det bruges i en senere markedsføring.

AUGUST MÅNED 2001 Da Paul og Svane havde rimeligt travlt med andre aktiviteter i NetvÌrksstedet, blev det da heller ikke til meget arbejde i IUG. Udover at vi tog os af det meste manuelle arbejde, vi blev bedt om imellem de ugentlige møder.

Svane styrede, som nÌvnt, suverÌnt hjemmesiden og byggede den op prÌcist som han mente IUG skulle prÌsenteres büde indadtil som udadtil, herunder IUG’s koncept som vi – de 3 grundlÌggere - havde forstillet os det. Og det gav faktisk pote og pludselig blev bestyrelsen opmÌrksom pü hjemmesiden. Det var kun Kirsten der kommenterede den en gang imellem – positivt.

af Anthony Svane.

Side 42

Ingeniører uden GrÌnser

De første 5 müneder

Hen over sommeren fik vi nogle nye IUG medlemmer - udenfor netvÌrksstedet, nemlig Axel Donsby, Bent Thorø, Ernst Khol, Jens Lindhardt, Kenneth Weile Hansen, Octave Eugene Schuppach, Mads Gundersen og Svend Kjelstrup mf., der alle medvirkede til at holde skuden i vandet sommeren over i 2001.

Problemerne i bestyrelsen prøvede vi at holde tilbage, sü godt vi kunne.

I august lykkedes det os, at udsende det første Nyhedsbrev - som Word dokument - med Svane som redaktør. Sü langt sü godt. Den gode nyhed - vi var nu 30 medlemmer - men langt fra de 1000 vi sigte pü det første ür.

Bestyrelsen holdt som sagt møde en gang om ugen, og resten af tiden drog de rundt til forskellig institutioner og andre hjÌlpeorganisationer. De fik en sludder for en sladder, men de lÌrte dog sproget og miljøet at kende herunder hvordan man arbejdede i en hjÌlpeorganisation - hvilket jo ogsü var en lÌrerig proces.

Men det kom jo ikke os andre til gode og dermed ikke megen struktur/kød pü Ingeniører uden GrÌnser.

Bestyrelsen blev hele tiden spurgt om "hvad kan i! Hvornür og hvordan? Hvad er jeres referencer? Dokumentation? ....I sandhed det var en svÌr opgave for en bestyrelse, der ville det hele ‌‌en gang om ugen. Og sü var der jo det – müske lidt overraskende - at de andre hjÌlpeorganisationer, sü os mere som en truende konkurrent end som evt. partner? Det var jo selvfølgelig midlerne i finansloven og indsamlingerne man var bange for, sü udstødelses mekanismerne var allerede i gang i den humanitÌre verden – og IUG bestyrelse var villig til at lÌgge fodret ud, deres müde at markedsføre konceptet pü – genialt!

Men der var ingen tvivl om, at er konceptet var unikt, men det var ogsü pü vej i skraldebøtten af døde projekter. Vi prøvede flere gange, at fü driblet de stridende parter til at forliges, fü stoppet bestyrelsens splittet og fejlagtige markedsføring – dog uden held - det var blevet til en gordisk knude.

En god nyhed var der dog, Vi fik 12.000 kr. fra Danske Bank - Det var Bundgaard der fik skaffet os danne gave. Den gav os et kraftig rygstød og fornyet inspiration i en trÌngt tid. Men vi var ogsü enige om, at pengene skulle returneres i fald IUG ikke blev til noget, sü de blev sat ind pü en bank konto.

SEPTEMBER MÅNED 2001 Det stod nu klart for Poul & Svane, at det her ikke kunne forsÌtte pü lÌngere sigt - det var bare en helt utülelig situation. Vi var nu mere end 30 medlemmer der havde nogle forventninger og ville vide hvad der foregik. Og det var ikke rigtig til at skjule mere – i hvert fald ikke for dem der kom til vore møder.

af Anthony Svane.

Side 43

Ingeniører uden GrÌnser

De første 5 müneder

For det første var der Ole KrÌmes utrolige mange bolde i luften (uløste opgaver) og sü var der alt den skvalderen i bestyrelsen, som for det meste foregik pü internettet (e-mails) eller i sekulÌre møder. De nye medlemmer blev ikke orienteret om denne skvalder, men alligevel sivede det ud og som ventet var de forbeholdende overfor situationen og tog for det meste med en "vent og se" attitude, ......hvilket jo ikke var det bedste udgangspunkt for Ingeniører uden GrÌnser.

I begyndelse af september havde Paul & Svane füet nok - nu skulle der ske noget. Vi kunne simpelthen ikke forsÌtte pü denne müde. Vi tog et lille strategimøde - "What to do". Paul havde i forvejen nedskrevet sine løse tanker om en evt. timeout for Ole & Bundgaard. Vi blev enige om at: • Paul tog en snak med Kirsten (hun var en fornuftige pige og hun var ogsü trÌt af den uro) .....for at lodde temperaturen i bestyrelsen og hans idÊ om en timeout. • Svane tog en samtale med Bundgaard for at lodde stemningen her, for en evt. timeout. Bundgaard var positiv - som altid - forudsat at Ole accepterede først .............og det var der nok ingen fare for!

SĂĽ gik vi i tĂŚnkeboksen igen.

DEN 11. SEPTEMBER 2001 (terror angrebet pĂĽ New Yorks World Trade Center foregik!)

IAK donerer 5.500 kr. til oplysningsvirksomhed i netvÌrksstederne, sü nu havde vi 17.500 kr. doneret + ca. 6000 i medlemsgebyr = 23.500 i kasse á diverse udgifter. Det styrkede selvtilliden, at konceptet havde füet attention.

Octave Eugene Schuppach - RumÌner, elektroingeniør, der talte gebrokken Dansk, kom op til Svane en dag og udtrykte sagte, sin bekymring over IUG’s levedygtighed. Med sig havde han en sketch/oplÌg til en organisation og ville vide om det var en god idÊ at prÌsentere den. Svane sagde selvfølgelig ja med det samme! Det var bare alle tiders at medlemmer begyndte at blande sig, sü pü det nÌste møde i plenum d. 11. september prÌsenterede Octave sit oplÌg.

Efter en del argumentation frem og tilbage med bestyrelsen blev resultatet, at vi, pĂĽ Octave's oplĂŚg, fik oprettet et strukturudvalg bestĂĽende af Octave, Jens og Svane - det blev godkendt af bestyrelsen.

Formület med udvalget skulle vÌre, som udtrykt af Ole KrÌmer "at udfylde de tomme felter i OES’ oplÌg". Jens Lindhard blev formand og det udfyldte oplÌg skulle fremlÌggelse inde 14 dage, jf. bestyrelsesformand KrÌmer.

af Anthony Svane.

Side 44

Ingeniører uden GrÌnser

De første 5 müneder

Opfyldning eller ej, det var her i udvalget at Svane sü mit snit til, at fü en langt mere dybtgüende analyse af, hvordan Ingeniører uden GrÌnser i mening og handling skulle fungere fremover. Oktave oplÌg var fremragende i sin �simplicity�, men det krÌvede et studium i "hvad var det egentlig vi ville".

Pü vores første møde i strukturudvalget blev vi derfor, med billigelse af Oktave, enige om at udvide tidsrammen, süledes, at der blev tid til at lave en rigtig snak om en struktur og forretningsplan der kunne holde i fremtiden. Der var ogsü det tidsmÌssige at tage hensyn til, Octave skulle pü et kortvarigt uddannelsesophold, Jens havde sit eget firma som krÌvede hans tilstedevÌrelse og Svane havde netvÌrksstedet, at tage hensyn til - det var en rimeligt udsÌttelse.

Kommissoriet for strukturudvalget blev herefter, at visualisere og beskrive konceptet �Organisationen Ingeniører uden GrÌnser�, udarbejde en struktur for samme og foreslü generelle operative procedurer herunder forslag til en handlingsplan for gennemførelse. I det lü der, at adskille bestyrelsen fra den daglige drift via et sekretariat med en valgt sekretariatsleder - direktør som Bundgaard senere udtrykte det.

Strukturudvalget udgangspunkt var den originale idÊ koncept og de pü den stiftende generalforsamling – 3. april 2001 - vedtagende vedtÌgter.

En foreløbig prÌsentation blev fastlagt til at foregü i plenum - for at undgü et lukket bestyrelsesmøde - og det skulle ske tirsdag d. 16. oktober 2001 kl. 10.00 i netvÌrksstedet. Medlemmerne og formanden blev orienteret om det per e-mail et par dage i forvejen - og det ville der ikke blive lavet om pü.

Svane & Paul havde allerede d. 12. okt. – i samrüd med Jens Lindhard og Octave - lavet et oplÌg til Bundgaard & Ole, güende ud pü en accept fra de 2 herre om - et frivillig timeout pü 6 uger i deres bestyrelsesarbejde. Svane & Paul ville, i deres fravÌr, trÌde ind i bestyrelsen ‌‌det blev afvist af begge parter.

16. OKTOBER MÅNED 2001 Ikke uventet kom der grus i maskineriet, da Ole KrÌmer pludselig, dagen i forvejen, indkaldte bestyrelsen til et bestemmende bestyrelsesmøde, der kun havde et eneste formül, at fü smidt Bundgaard ud af bestyrelsen – hvilket den faktisk ikke havde mandat til.

Den nye udvikling med Formanden var bare for meget for Jens, Octave, Paul og Svane – og man blev enige om, at det var nu eller aldrig, med det opgør.

Bundgaard kunne de ikke smide ud, han var valgt af en generalforsamling, sü spørgsmület var mere, hvordan vi fik sat bestyrelsen skakmat her & nu, sü vi kunne fÌrdiggøre og fü implementeret strukturudvalget aktionsplan. Jens sagde rent ud, at han ikke ville vÌre med mere hvis det ikke skete og Paul & Svane var enige i det – nu mütte der falde en afgørelse.

af Anthony Svane.

Side 45

Ingeniører uden GrÌnser

De første 5 müneder

Der var enighed om mellem Jens, Paul & Svane, at Jens - som medlem - skulle fremsĂŚtte et mistillidsvotum til bestyrelsen, hvis ikke de stridende parter ville sammenstykke til Pouls & Svanes tidligere fremsatte forslag om en timeout. I pĂĽkommende tilfĂŚlde, at bestyrelsen trak sig, ville Jens, Paul & Svane foreslĂĽ, at der blev nedsat en valgt forretningsbestyrelse der skulle varetage foreningens interesser frem til den nĂŚste ordinĂŚre generalforsamling.

Det var en gamble, men i modsat tilfÌlde ville vi alle overveje at forlade det nuvÌrende IUG. Det blev en spÌndende dag - den 16. oktober - men det blev ogsü den dag IUG faktisk blev født - südan rigtig. Dagen forløb süledes: • Ole insisterede pü at han ikke kendte til nogen prÌsentation den dag (16. okt.), og at hans indkaldelse til bestyrelsesmøde ville blive gennemført som planlagt nu. Som "leder" af netvÌrksstedet bad Svane Ole KrÌmer om at holde sit ikke planlagte bestyrelsesmøde i Køkkenet, da plenum var optaget. • Derefter insisterede Svane & Paul pü, at fü foretrÌde pü bestyrelsesmødet. • Her fremlage de 2 herre deres timeout plan med det formül, at fü det ført til referat. Ole KrÌmer afviste som ventet oplÌgget og Bundgaard apterede.

Bestyrelsen blev enig om (á Bundgaard, der ville have en afgørelse NU), at vente med afgørelsen til bestyrelsesmødet nÌste tirsdag d. 23. okt. • Efter bestyrelsesmødet havde vi (Jens, Paul og Svane) et kort møde i køkkenet, hvorefter vi gik i plenum. • Medlemmet Jens gik pü podiet og gav bestyrelsen et begrundet mistillidsvotum med krav om en hemmelig afstemning. • Resultatet af afstemningen blev, at 6 personer svarede ja, 1 person svarede nej, 1 person undlod at stemme og 1 person var ikke stemmeberettiget. • Bestyrelsen afholdte herefter endnu et køkkenmøde, hvor man tog mistillidsvotummet til efterretning og udnÌvnte den forslüet forretningsbestyrelse - bestüende af Kirsten Alexandersen, Jens Lindhardt, Paul Ernst Christensen, Bent Thorø og Axel Donsby, til at varetage den daglige ledelse af IUG indtil den nÌste ordinÌre generalforsamling. • Ole KrÌmer forlod formandsposten i bestyrelsen. Per automatik blev Svane indlemmet i denne, hvilket kun var en formalitet, der ikke havde den store betydning.

Og sü endelig kunne Jens & Svane fremlÌgge strukturudvalgets foreløbige oplÌg til �IdÊ koncept og Handlingsplan� for Ingeniører uden GrÌnser, som det ville blive fremlagt i sin endelige udformning d. 30. okt. med en forventede tilbagemelding fra forretningsbestyrelsen til strukturudvalget senest 5. nov. til implementering.

af Anthony Svane.

Side 46

Ingeniører uden GrÌnser

De første 5 müneder

Pü foranledning af Svane (insisterede), blev Jørn Bundgaard optaget i Strukturudvalget som et fjerde medlem og at ethvert punkt/forslag/afgørelse skulle vÌre i enstemmighed. Svanes argument var at Jørn var en af grundlÌggerne der burde vÌre med i en endelig organisatorisk struktur. Paul have sagt fra starten allerede i oktober.

EFTER D. 16 OKTOBER 2001 - STRUKTURUDVALGET Strukturudvalget fandt hurtig ud af, at hvis vi skulle nĂĽ alt det inden den 30. oktober skulle der arbejdes hĂĽrdt i en hel uge fra kl. 08.00 om morgenen til kl.

17.00 om aftenen. Jens tilbød sit kontor som slagmark med frokost hver dag, til vi var fÌrdige. Vi accepterede og havde 8 skønne produktive dage hvor der blev snakkede strategi, struktur og forretningsplan i en uendelighed.

Jens Lindhard var medejer af det firma der havde til huse pü denne restoreret gürd i VÌrløse. Sjovt nok, den samme gürd hvor jeg, som barn, kom meget med min mor – ja verdenen er lille. Det var pü gürdens mødding jeg, som 5 ürig, kom til at stü i lort til livet, da jeg prøvede at løbe vÌk fra den store gürdhund – der vist for øvrigt var skikkelighedens selv. Og for at give historien endnu en tvist, var det altsü her pü selv samme gürd vi snakkede Ingeniører uden GrÌnser genfødsel.

Jens var en af de IUG medlemmer der markant satte sine spor i IUG’s overlevelse og et herligt menneske at samarbejde med, en god debattør og visionÌr.

For at undgü den tidlige organisatoriske skrøbelighed, var man enig om, at den daglige drift af IUG, skulle adskilles fra bestyrelsen. Det var bare en betingelse i den nye struktur.

Det blev til, at der skulle oprettes et sekretariat til gennemførelse af foreningens formül. Sekretariatet skulle ledes af en sekretariatschef/sekretariatsbestyre, med ansvar overfor bestyrelsen og i overensstemmelse med foreningens formülsparagraf, ikke mindst i overensstemmelse strukturudvalgets oplÌg til "Organisation og Struktur for Ingeniør uden GrÌnser". Bestyrelsen har det overordnede ledelsesansvar, men skal ikke blande sig i den daglige drift.

Strukturudvalget prÌsenterede det endelige oplÌg "Organisation og Struktur for Ingeniør uden GrÌnser" til forretningsudvalget, tirsdag d. 30. oktober.

PrĂŚsentation skete i plenum over for medlemmerne, bestyrelsen m.v. samt en diskussion om hvem der fremover skal tage sig af hvad!

Strukturudvalgets oplĂŚg blev enstemmigt vedtaget af forretningsudvalget inden den 5. nov. 2001, uden indsigelser og til godkendelse pĂĽ den kommende generalforsamling d. 4. marts 2002.

af Anthony Svane.

Side 47

Ingeniører uden GrÌnser

De første 5 müneder

Og sü fik vi travlt med organisationsarbejde frem til generalforsamlingen. Som primusmotor i NetvÌrksstedet og den der altid var til stede, blev det Svanes lod, at agerer som foreløbig sekretariatsleder indtil generalforsamlingen.......et job der voksede og voksede og varede til 2004.

Vi kunne trygt gĂĽ ind i vores nĂŚste forenings ĂĽr med god samvittighed og en styrket selvtillid.

EFTERSKRIFT Vi var heldige; vi havde faciliteterne (NetvÌrksstedet), lidt penge til at gøre det med, viden, de entrepreneurial fÌrdigheder og et unik koncept.

Men mest vigtig, vi fik afsluttet magtkampene, sorteret besÌtningen samt fü lagt og vedtaget en strategi indenfor de første 8 müneder.

At starte en virksomhed eller en forening er ikke sÌrligt svÌrt, det kan de fleste. Men det er ikke for tøsedrenge, for det svÌre ligger i, at fü det til at fungerer og køre.

Det gÌlder nemlig om at have den rigtige unikke og innovative idÊ til produktet eller den forretning man ønsker at etablere.

DernĂŚst skal man, som opstarter, have exceptionelle entrepreneurielle komponenter i sin bagage/uddannelse og det er kun de meget fĂĽ der er sĂĽ heldige. SĂĽ det er store odds man er op imod.

Mange har prøvet, de fleste er bukket under pga. økonomiske forhold, manglende research og marketing fÌrdigheder samt ikke mindst i interne stridigheder.

Opstart af en virksomhed krÌver ofte mange ressourcer og en stor finansiel risiko. Man kan sige at risikoen stiger proportionalt med muligheden for øget indtjening. Jo større markedet synes at vÌre, desto flere penge er man tilbøjelig til at investere - deraf sammenhÌngen. I en virksomhedsopstart pütager du dig al risiko - fra udviklingen af et produkt til finansiering, sourcing, produktion, logistik, markedsføring og salg.

Uden viden, klogskab, penge og et par robuste IldsjĂŚle, lykkedes det sjĂŚldent.

Der er dem der vil spørge, hvad har ovenstüende forretningsmuligheder og alt det andet at gøre med en humanitÌr organisation.

Forskellen er ikke stor, der er mange lighedspunkter i det forretningskoncept:

af Anthony Svane.

Side 48

Ingeniører uden GrÌnser

De første 5 müneder

Samarbejdspartnerne er vore sponsorer & medlemmer (om man vil vore aktionĂŚrer), de skal serviceres, for det er jo dem der financierer os og troen pĂĽ vort koncept.

Kunden er de hjÌlpeorganisationer, myndigheder - dem vi udfører projekter for.

Varen er ugennemsigtig ...det er ikke noget du für i hünden - den er ret beset vor trovÌrdighed og viden som ingeniører og virksomhed og dem vi servicerer - direkte eller indirekte ude i verdenen.

Og det er denne vare som vi skal markedsføre og sÌlge ikke alene til vore kunder (vor kompetence) men ogsü til vore samarbejdspartnere for at blive finansieret.

Resultatet og ürsopgørelsen ligger i vor evne til at organiserer vor viden og ressourcer i forhold til den leverede vare ...nemlig tilfredsheden og kvaliteten af dem som vi hjÌlper.

Kundens utilfredshed og pengene er tabt ......og dermed kunden!

Og sü skal det hele gøres pü frivillig basis.

......help, am I going mad?

‌‌‌Det var bare lidt Bundgaards livsfilosofi.

af Anthony Svane.

Side 49

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

Hvordan blev det til?

Af Anthony Svane

Nür man skal skrive IUG's historie, er det vel egentlig bare at skrive højdepunkterne, det er nemt og det er hurtigt.

Men IUG er jo et projekt, et humanitĂŚrt projekt, der involverer en masse personer, der gjorde et kĂŚmpearbejde for at opnĂĽ det stade, IUG stĂĽr pĂĽ i dag.

Jeg syntes, at det er vigtigt, at man kender nogle af de personer der var involveret i projektet, deres input og hvordan projektet udviklede sig over tid.

Der er nok ingen tvivl om - i Pauls definition - at det var mig der var den førende figur i IUG's skabelse. Men det er jo en sandhed med en masse modifikationer. Jeg var sü heldig, at vÌre til stede, havde tid, lyst og brÌndte for sagen ...ligesom Paul & Jørn.

For ikke at fü en gentagelse af det første ür, mütte en af os tage førerstillingen.

Paul ville ikke, det vidste vi pü forhünd, han ville spille rollen som ambassadøren, spille bridge og ud at mingelere sig i mÌngden af firmaer og myndigheder. ‌..det var hans styrke.

Bundgaard havde, tilbage i oktober, meldt sig selv mere eller mindre ud af bestyrelsen og arbejdet i NetvĂŚrksstedet pga. de problemer der havde vĂŚret omkring hans person. Han var ikke projektmanager af natur, og sĂĽ var der hans ben ...han havde svĂŚrt ved trapperne. Han mente dog, at han kunne vĂŚre til nytte hjemmefra ved computeren.

Sü for at slutte det med Bundgaard, sü var han med i den første bestyrelse i 2001, trüdte vande indtil generalforsamlingen 2002 og trak sig tilbage derefter.

DET NYE IUG Det blev mit lod, uanset om jeg ville eller ej, at køre IUG videre. Og ret beset havde jeg heller ikke noget imod det, det passede mig fint at vÌre Project Manager endnu engang i mit liv og afprøve grÌnser.

Ud over at vÌre uformelt sekretariatsbestyre i IUG, havde Svane: • Den daglige ledelse af NetvÌrksstedet • Var nÌstformands post i IDA-NordsjÌlland • Var nÌstformands post i TÌnke Tank Helsinge • Var medstifter af foreningen Senior Erhverv NordsjÌlland • Var formand i Helsinge Bridge klub.

SĂĽ der var noget at se til!

af Anthony Svane.

Side 50

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

Af natur er jeg det der internationalt betegnes som Project Manager (ene ansvar) og IUG's etablering kom - for mig - under definitionen "et projekt".

Et projekt der ville tage omk. 2 ür at etablere funktionsmÌssigt som administrativt og sü overgiv det til andre at køre det videre.

En Project Managers virtue er +100 % engagement og kontrol, diktatorisk i sin tilgang til projektet, lige som en skipper pĂĽ et skib, der skal sikre at denne kommer trygt i havn. Projektets tidsramme og pris skal overholdes.

Og det var ogsĂĽ den vej Svane tog her. TrĂĽdene samles et sted og kun et sted.

Men det er nu engang besÌtningen der udfører det store arbejde. I en organisation, hvor alt arbejde er frivilligt, er det en utroligt svÌr balancegang, at fü tingene til at køre. Alle har en opinion - alle mener de er eksperter - og det er den alm. opfattelse, at nür man er frivillig, skal man have medbestemmelse i alt og det hele skal foregü pü demokratisk vis.

Og det er den sikre vej til fiasko ...........pĂĽ et eller andet tidspunkt.

Jørn Bundgaard - modsat en Project Manager - var Cheftypen, vedligeholdelses manageren (barberen/slagteren) - den der køre en virksomhed videre, mod nye højder. Han kunne vÌre ret provokerende i sine attituder - nür det tog ham - og det har ofte vÌret en fordel for IUG i starten, men det kunne ogsü giver bagslag ...fx som det gjorde i IDA tilfÌldet.

Paul derimod er diplomaten, en drøm af en vice Project Manager (bestyrer) der til tider dog kunne virke "irriterende" med sine "dumme" spørgsmül. Alle tiders kammerat, den positive og stÌdige samarbejdspartner, netvÌrksbrobyggeren og en frygtløs arbejdshest, men undgik helst leder og bestyrelsesposter ....hvis han kunne komme af sted med det. Han var ogsü travlt beskÌftiget med: Den daglige ledelse af NetvÌrksstedet Var uformelt vicebestyrer og ambassadør af IUG sekretariatet Var bestyrelsesmedlem i IDA-NordsjÌlland Var medstifter af foreningen Senior Erhverv NordsjÌlland Spillede Bridge – det var hans passion sammen med Fru Christensen Sü sammen var vi faktisk, i 2001, et rigtig godt sammentømret team. • Paul - Mekanikeren ...den der sørgede for brÌndstoffet til teamet • Bundgaard - Elektrikeren der sørgede for strømforsyningen og effekten • Svane - Mureren der godt ville have fundamentet pü plads før selve bygningen skulle opføres.

Og som uofficiel Sekretariatsbestyrer kunne Svane ikke fĂĽ en bedre partner end Paul som nĂŚstkommanderende. Uden ham var der ikke blevet et IUG.

af Anthony Svane.

Side 51

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

SEKRETARIATET OG DETS FUNKTIONEN Bestyrelsen i foreningen Ingeniører uden GrÌnser er medlemsvalgt, ansvarlig overfor generalforsamlingen og styres i overensstemmelse med Bestyrelsens forretningsorden.

Grundtanken i Sekretariatet er, at adskille den operationelle drift af IUG fra bestyrelsen, ifl. den pĂĽ generalforsamling 2002 vedtagende Organisation & struktur. Dvs., tilsvarende som i en alm. virksomhed.

Sekretariatschefen, eller Sekretariatsbestyren som vi kaldte stillingen, blev derved, direktør og den ansvarlige over for bestyrelsen. Lige som Bestyrelsen skal Sekretariatet opererer under et sÌt regler, som blev kaldt Sekretariatet Forretningsorden.

Det vigtige ved en sekretariatsbestyrer er, at han/hun er en ildsjÌl med 110 % engagement. Han/Hun skal helst vÌre pensionist, efterlønner eller en der vil sÌtte et ür eller 2 af til IUG arbejdet, en livsstil der krÌver din tid 100 %. Til gengÌld er den meget berigende.

Den Ă˜konomiske politik fik ogsĂĽ et sĂŚt grundregler.

Vor organisations struktur blev mere eller mindre som vist pü informationsmødet i nov. 2001.

Diskussion, opbygningen og vedtagelse af ovennĂŚvnte regler, vedtĂŚgter og opperationelle funktioner som Field Engineer (FE) rammen, Retningslinjer/Corps of Field Engineers mv. strakte sig over hele 2002 og ind i 2003, hvor det blev vedtaget.

I 2002 havde vi det principielle IUG kontor, sammen med NetvÌrksstedet i Hillerød. Men som üret gik, blev det mere og mere klart, at vi pü et eller andet tidspunkt - hvis IUG skulle forsÌtte - mütte finde andre lokaliteter. Ikke fordi vi ikke var velkommende - det var vi i hvert fald - men fordi vi trÌngte til at fü luft under vingerne og blive vore egne herre – lÌre at flyve? Vi var jo efterhünden flere der arbejdede med IUG, end der var ledige i NetvÌrksstedet.

Som südan var vi, som NetvÌrkssted, vor egen executioner. Det var stort set kun onsdagsmøderne tilbage og lidt torsdag formiddag.

Resten af ugen stod i IUG tegnet - som vort arbejdssted, telefoncentral og mødested. ArbejdsmÌssigt i efterüret 2002, var vi en fast stab pü kontoret hver mandag, tirsdag torsdag og fredag ....vi var: Anthony Svane (ASV) - Projekt & Marketing "Sekretariatschef� (NetvÌrksstedet & Hjemme) Paul E. Christensen (PEC) i sekretariatet, "Ambassadøren" (NetvÌrksstedet) Ernst Kohl (EK) Kassen og Medlemsakkvisition (NetvÌrksstedet & Hjemme)

af Anthony Svane.

Side 52

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

Hertil kom efterhĂĽnden en rĂŚkke gennemgĂĽende hjĂŚlpende hĂŚnder, der hovedsagelig var tilstede om tirsdagen, nemlig: Kirsten Alexandersen (on/off) - 2 ĂĽrig bestyrelsesmedlem, politiserende, men altid en villig arbejdshest og en god kammerat.

Hans Henrik Fester (HHF)- lidt skør, som vi andre, villigheden selv, meget kreativ og kunne som Paul godt lide de bonede gulve.

Dorte Burlaos (DB) (sekretÌr) - Ung nyuddannet ingeniør og en fantastik hjÌlp og senere bestyrelsesmedlem. (kom 2 gange om ugen).

Jørgen Wittrock (JW) (arkiv) Og pü slutning af üret kom Niels Hjort (NIH) til og tog jobbet med videreudvikling Beredskabskorpset John Bill (JB) som Niels hjÌlpende hünd og den solide støttepille.

Bjørn Kullmann (BJK), der ogsü var stor fan af de bonede gulve, blev den ultimative gulvboner, hvalsende rundt her og der og alle vegne, med sin IUG papirer og tilbagemeldte altid mundtlig - feed-back.

Alle var uundvĂŚrlig i processen med at fĂĽ IUG til at leve.

Jeg nÌvner tit, at fx Paul & Fester kunne lide "de bonede gulve". Det skal absolut ikke opfattes negativt, men lige det modsatte. Jeg har selv bevÌget mig der, det halve af mit liv, for det er der du skaber forbindelser, relationer, laver rygter om konkurrenter, profilerer dig selv (og virksomheden) og ikke mindst opfanger nutidens signaler i dit fremtidens virke. Men det kan personligt vÌre en belastning, at rende rundt og smile hele tiden, se klog ud og høre pü alle de dürlige vittigheder. At Paul & Fester gjorde det arbejde var uundvÌrlig for IUG og det der gjorde, at der er noget der hedder i IUG i dag. Det gjorde ogsü, at jeg stille og roligt kunne fokuserer pü de operationelle dele.

IDA FORHOLDET Jørn Bundgaard, Peder Grum-Schwensen og Svane (med Paul pü sidelinjen) lavede, i 1999, et provokerende idÊoplÌg til IDA. en Vision

hvor medlemmet er i centrum Og det var IDA's formanden lidt fortørnet over, for det havde jo tendenser til en slags revolution mod det eksisterende gammelmands herrefolk i IDA. Pü trods af det, havde jeg personligt, et godt og frugtbart samarbejde med formanden, büde før og efter IUG.

af Anthony Svane.

Side 53

Ingeniører Uden Grænser Ingeniører uden Grænser

Hvordan blev det til?

Men da IUG så dagens lys, blev det organisatoriske forhold mellem IDA & IUG lidt anstrengt fra starten. Og bedre blev det da heller ikke, da Bundgaard, i forbindelse med et IDA arrangement, øjensynlig havde udtrykt sig lidt udiplomatisk over for IDA formanden.

I hvert fald havde samme formand over for mig udtrykt ønske om, ikke at ville tale med Bundgaard - uden dog at ville begrunde hvorfor.

Det medførte, at vi ikke kunne låne lokaler i Ingeniørforeningen. Det mest groteske var vel, i forbindelse med et info møde sammen med IDA-NS, at vi skulle betinge os ikke at nævne IUG i opslaget i Ingeniøren eller på diverse opslagstavler.

Det var min opfattelse, at IDA så os mere som en strategisk konkurrent end som en samarbejdspartner. IDA's officielle argument var, at vi havde medlemmer blandt os som ikke var IDA medlemmer .............JA og hvad så!

Man havde da muligheden for at få dem ind i folden af IDA medlemmer.

FØR GENERALFORSAMLINGEN - 2002 I december måned 2001 modtog vi, lidt overraskende, 50.000 kr. fra Fonden af 20. december. Vi var ikke helt sikre på hvordan og hvem der havde søgt? Men havde dog en mistanke. Vi takkede selvfølgeligt.

Det viste sig senere, at det vist nok var en fond, som Ole Kræmer havde haft kontakt med, i hvert fald sendte han os et notat desangående medio 2002, der gjorde os opmærksom på, at vi skulle søge igen.

Med det pust, afklaringen af strukturen og sammenholdt med bidragene fra Fonden af 20. decembers, Danske Banks og IAK mv. voksede vores selvtillid dramatisk.

En af vore store problemer dengang var, at finde en ny formand der ikke var fra egne rækker. Han skulle være i 50erne, salg & marketing orienteret, uden et for stort ego - en vi kunne forme til at være formand - vi skulle for alt i verden undgå en gentagelse af 2001.

Mit bud var Steen Valeur-Meller, som jeg havde set optræde selvstændig og professionelt i forskellige sammenhæng i Ingeniørforeningen, og som jeg og de fleste andre havde tillid til. Steen accepterede tilbuddet, forudsat at jeg ville guide ham igennem processen.

Bundgaard var imod (så var Ole Kræmer at foretrække mente han). Paul var først lidt loren ved mit valg, men efter en lille snak kunne han godt se fordelene.

Mit argument var, at vi ifl. strukturrapporten, var blevet enig om, at det var i gennem Sekretariatet, vi sammen skulle forme og udvikle de nødvendige operationelle strategier for IUG. Det var der ekspertisen skulle være.

af Anthony Svane.

Side 54

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

Steen opgave var, at sidde pü formandsposten i et 1 ür, sü vi kunne fü lidt smult vande at arbejde i. I følge vedtÌgterne skulle der jo vÌlges en ny formand - og sü var det op til generalforsamlingen, at bestemme hvem der skulle sidde pü posten og südan blev det.

IdÊen var jo at det er Sekretariatsbestyren, og hans team af senior ingeniører, der styre virksomheden - ligesom direktøren og hans team i en virksomhed. Det er bestyrelsens opgave at overse, at virksomheden nu ogsü fungerer som bestemt. Og til det formül Steen perfekt som formand - det ür. Årsberetningen 2002 blev udsendt op til Generalforsamling den 4 marts 2002.

Hvis der er nogle ildsjÌle der bør huskes, ikke alene for deres indsats, dedikation og store frivillige arbejde i üret der gik, men ogsü deres bidrag til at sikre IUG eksistens ville det vÌre: Jørn Bundgaard Nielsen - med sin cooperated viden og innovative tankegang i oprettelsen af IUG og dets slogan "liv efter overlevelse" Ole KrÌmer - der som IUG's første formand, fik IUG til at rulle og skaffe de første uundvÌrlig 50.000 kr.

Kirsten Alexandersen - IUG's nĂŚstformand, for hendes utrĂŚttelig arbejde i bestyrelsen som formidleren, og senere som alm. medlem.

Jens Lindhardt, entreprenøren og medlemmet der medvirkede til IUG overlevelse ved at stillede det ultimatum, at have orden i huset her og nu eller lukke biksen.

Paul Ernst Christensen - den utrÌttelige arbejdshest, ambassadøren, formidleren, vennen, kammeraten ...ham den irriterende spørger.

Octave Eugene Schuppach - Manden fra Bulgarien der stille og roligt fik sat gang i Strukturudvalget og havde evnen til at stille alle de dumme spørgsmül, som ingen andre havde tÌnkt over.

Lizzi Dalsgaard (IAK), der med sin personlighed og sin viden om IAK, Dansk ledigheds politik og smutveje, medvirkede til IUG overlevelse.

Og dem der støttede og troede pü os det første ür IAK generelt kr. 5000 (+fri kontorfaciliteter) Danske Bank kr. 12.000 Fonden af 20. december kr. 50.000 Det er med stor tak til nÌvnte personer og sponsorer, at det lykkedes os, at fü stablet Ingeniører uden GrÌnser pü benene i samarbejde med de mange nye gode krÌfter og medlemmer i IUG der troede pü os.

PĂĽ regnskabssiden havde vi et "overskud" pĂĽ kr. 61.000 - sĂĽ det var ikke sĂĽ ringe endda.

af Anthony Svane.

Side 55

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

BESTYRELSESMĂ˜DET EFTER GENERALFORSAMLINGEN - 2002 Det første der skete efter generalforsamlingen var, at Erik Ravnborg trak sig fra bestyrelsen, med en eller anden begrundelse for "ikke afholdte aftaler".

Hovedgrunden var vist nok, at han ifølge generalforsamlingen ikke havde haft helt styr pü regnskabet og følte sig kimset ad.

Sü det blev Ernst Kohl (EK) overtog opgaven som kassemester og Ole Pilgaard (OP) blev opgraderet som bestyrelsesmedlem. Det blev accepteret af den siddende nye bestyrelse og Svane røg op som første suppleant.

Ernst rapporterede pü det første bestyrelsesmøde, at der p.t. er 25 medlemmer, der har betalt per 8. april 2002.

I følge strukturrapporten skulle der vÌlges 4 tovholdere og de blev: • Medlemsakkvisition: Anthony Svane (Ernst Kohl) • Fundraising: Jens Lindhardt (Paul E. Christensen) • Projekter: Octave Eugen Schuppach (Anthony Svane) • Human ressources: Hans-Henrik Fester Men det blev dog Ìndret en müned eller 2 senere, da Jens var nødsaget til at fratrÌde og fokuserer pü sin virksomhed og Octave blev arbejdsramt.

Men det var 2 skikkelser i IUG's historie som vi bør huske med respekt. Deres bidrag var uomtvistelig medvirkende til IUG eksistens i dag.

Pü det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen blev man ogsü enig om, at revidere vedtÌgterne for mindre rettelse süledes, at der var en overensstemmelse med intentionerne i struktur rapporten.

Det var Axel Donsby der var promotoren bag det sammen med Ernst Kohl. Og selv om Axel ikke var med sü lang tid i bestyrelsen, sü fik han dog sat sit fodaftryk. Det var hans direkte �no nonsens� tilgang til tingene, der satte sit prÌg. Som Clint Eastwood ville have sagt det "He is my man".

Axel Donsby trĂŚkker sig i juni pĂĽ grund af arbejdspresset i sin forretning og Anthony indtrĂŚder i bestyrelsen.

SEKRETARIATSCHEF V.S. SEKRETERIATSSEKRETÆR Hoved idÊen med struktur rapporten var, at adskille den daglige driftsledelse fra bestyrelsen süledes, at vi organisatorisk blev som i en alm. virksomhed.

Det var et naturligt og uomtvistelig "De facto" - for at undgĂĽ rodet fra 2001.

af Anthony Svane.

Side 56

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

Paul, og for den sags skyld ogsü Bundgaard, havde en vision om, at vi skulle have en ansat sekretariatsbestyrer, ligesom i DF eller RK. Men størrelsesforholdet var jo noget anderledes. Jeg var imod det, fordi det krÌvede et medlemstal (kr. 250) pü mindst et par tusind, for at det kunne lade sig gøre.

Vi var jo alle blevet enige om, at det mütte vÌre frivilligheden der mütte vÌre den bÌrende faktor, og ikke en løn slugende direktør i et kommercielt virke.

Problemet var selvfølgelig, at vi skulle have en pü "kontoret" dagligt.

Da alle vore faciliteter var ejet af IAK og jeg var tilstede hver dag (som "IAK reprĂŚsentant"), kunne jeg ikke se, at vi skulle spilde krĂŚfter pĂĽ den sag nu, med 25 medlemmer.

Efter min opfattelse var det nødvendig først, at fü opbygget IUG fra grunden, organisatorisk, administrativ som operationelt, herunder; • fü etableret et reference element der kunne overbevise offentligheden süvel som hjÌlpeorganisationer, virksomheder, staten, medlemmer og sponsorer, at vi er et seriøst foretagne herunder en trovÌrdig og strategisk partner man kan regne med. • fü defineret og opbygget vores kerneprodukter, isÌr beredskabskorpset.

Sü mütte sekretÌren vente til vi fik rüd til det. Men i det scenario indgik selvfølgelig en evt. ansÌttelse af en frivillig/lønnet sekretÌr pü kontoret til de administrative elementer af organisationen, nür der var medlemmer nok til at føde stillingen.

Men Sekretariatsbestyren mü og skal vÌre en eller flere frivillige ildsjÌle, der ville ofre sig et ür eller 2 for sagen. Og det kan per definition sü kun blive en pensioneret leder der kan afse den nødvendige tid med ild i r....n.

Indtil da ville jeg godt pütage mig jobbet, büde som sekretÌr süvel som sekretariatschef, alt den stund jeg var i centeret hver dag, var pensioneret og kunne afse den nødvendige tid dertil. For mig var det et privilegium!

Og sĂĽdan blev det!

Men Poul er jo en stÌdig sjÌl, for selv om han godt kunne se, at vi pü lÌngere sigt ‌..efter IAK - nür vi skulle vi have egne lokaler – ville fü yderlige omkostninger, sü kom han uantastet stavrende med det ene forslag efter det andet til Sekretariatschef (sekretÌr). Men da det skulle vÌre gratis og da der reelt ikke var nogen operationel organisation tilstede - ud over en flok ledige ingeniører - var der jo kun en idiot der ville pütage sig den opgave - og det var undertegnet!

Og det passede mig fint, sĂĽ kunne jeg fĂĽ det, som jeg ville have det.

af Anthony Svane.

Side 57

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

VORT IMAGE Et image kan vel, ret beset, summeres op til et mĂĽl for et tillidsforhold til en person eller virksomhed. Og netop en af vore store problemer var vort image som Teknisk HjĂŚlpeorganisation.

Generelt opfattedes vi en flok arbejdsløse afdankede ingeniører, der med de sidste krampetrÌkninger ville prøve at sidde til bords med de store.

Den tidligere bestyrelse, havde utilsigtet skabt dette image. SĂĽ selv om den siddende bestyrelse havde arbejdet, hĂĽrd for at fĂĽ et samarbejde op at stĂĽ med andre hjĂŚlpeorganisationer, blev resultatet i princippet, at vi fik fingeren.

Problemet var at: • Vi havde ikke en klar opfattelse af, hvad en hjÌlpeorganisation var. • Blev opfattet som om vi var pü spion togter? • Vi ville bare have fingrene ned i de samme klejnekasser • Vi blev opfattet som konkurrenter • Vi talte om alt det vi kunne, uden dog at have dokumentation for det.

Med det vÌrste var vel, at bestyrelsen med alt det renderi, ikke havde en reel forstüelse for hvad markedsføring og image var for en størrelse. Og den der vidste noget om det var Bundgaard og han havde ikke kunnet fü genlyd i sin bestyrelse, hvor de havde ligget i indbyrdes krig med hinanden.

Det forhold kom til udtryk ved en afskedsreception for formanden i DF, Uffe Stormgaard d. 12. dec. som Paul var med til (Paul elsker at gü til den slags ting), hvor han havde en samtale med Jørgen Poulsen, generalsekretÌr i Dansk Røde Kors.

Han kunne godt huske, at han havde haft møder med IUG. Han syntes, det var en stor opgave, vi havde pütaget os. At danne en ny nødhjÌlpsorganisation baseret pü midler fra Danida etc. det var der mange der havde prøvet og alle havde fejlet. ......Det var første gang vi hørte den version.

Men da Paul fortalte ham, at vi ikke var en nødhjÌlpsorganisation, men at vi en teknisk hjÌlpeorganisation, hvor formület med IUG var at vÌre støtteorganisation for de danske nødhjÌlpsorganisationer pü teknisk/faglige omrüder, sü blev han pludselig meget interesseret.

Et andet tilfÌlde var da vi havde en snak med Bjørn Kullmann - en af Pauls opfindelser. Paul havde fundet ham et eller andet sted ude i det pulveriserende receptionsliv i okt. Han var tidligere medlem af DF forretningsudvalg og ved vort første møde sagde han "i har et lidt anstrengt forhold til Ingeniørforeningen!".

Hvor han vidste det fra ved vi ikke, men det rystede bĂĽde Paul og mig en smule, at det var sĂĽ galt.

af Anthony Svane.

Side 58

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

Der var ingen tvivl om, vi havde skabt vort eget dürlige image, og at genoprettelse havde første prioritet - en lang og sej omgang blev det.

Der er nok heller ingen tvivl om, at Bjørn blev en af IUG's redningsplanker. Det var ikke fordi han var den store arbejdshest, men med hans pondus, reputation og mangeürige viden om nationalt som internationalt hjÌlpearbejdet. I ham havde vi füet en sparringspartner og et talerør. Han var 80 ür, yders intelligent og et herligt menneske, som jeg nød at vÌre sammen med.

Han var meget positiv i sin kritisk, men du fik det hele fra hoften uden indpakninger, det fik vi at mĂŚrke pĂĽ mange punkter. Det var ikke altid, at han havde ret, men det gav et fingerpeg om noget vi skulle vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ.

Han tog turen rundt i forĂĽret 2003 med vores folder og pre-kvalifikations dokumenter under armen til alle de vĂŚsentlige hjĂŚlpeorganisationer, og med hans utrĂŚttelig arbejde fik han dem overbevist om vore intentioner.

Med Bjørn Kullmann indtrÌden i IUG og Hans Henrik Festers gode forhold til Bent Melchior, begyndte vort image billede langsomt at vende i det nye ür.

Han forlod os desvÌrre i efterüret 2003†.

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Egentlig ved vi ikke hvordan det startede - Paul havde nok en finger med i spillet som sÌdvanligt - men det var i hvert fald gennem deres hjemmeside, at Svane telefonisk kom i kontakt med Andreas Kamm DF, for de to havde en lÌngere samtale om et evt. medlemskab. .....det var før vores generalforsamling i 2002.

Pü det følgende bestyrelsesmøde blev vi derfor enig om - efter en del diskussion - at SVM skulle ansøge om medlemskab - i den laveste kategori. Paul, Steen og Svane var enig om at det var, vigtig for vores image, at vi var medlem - vi ville blive mere synlige.

Vi blev optaget, men ikke uden et lille svĂŚrdslag fra DF-revisionens side. De begrundede det med at vi var for lille en organisation. Men efter en samtale med Andreas, skar han igennem og sagde Ok. Og det medlemskab var guld vĂŚrd for os, i vores profilering og senere udsendelser.

NYHEDSBREVET Etablering af et nyhedsbrev var et vigtig element i vores informationsvirksomhed overfor medlemmerne, sĂĽ vel som overfor nye potentielle medlemmer, virksomheder og Sponsorer.

af Anthony Svane.

Side 59

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

Svane sü ogsü det som en første prioritet imagemÌssigt, men ogsü fordi det samtidig ville tvinge os til at meddele os om noget positivt, sikre at vi holdt hvad vi lovede og ikke mindst vÌre det man i projektsproget kalder, at jÌvnligt publicere en positiv rapport. Årsberetningen var faktisk vort første Nyhedsbrev.

Ole Pilgaard ville godt vĂŚre den der samlede materialet sammen, bare der var en redaktionsgruppe til at tage sig af resten.

MEDLEMSAKKVISITION Det var vÌsentligt for os, at fü adskilt medlemsregisteret fra bogholderiet, begrundet i det faktum, at vi var nødsaget til at have en medlemsdatabase med alle relevante personlige som tekniske informationer om vores medlemmers kvalifikationer. Det var jo hele vores basisgrundlag for vor eksistens.

Den cigarrygende Ernst Kohl - en gl. ven fra min tid i Saudi - kom ind i IUG i begyndelsen af det nye ĂĽr. En spĂŚndende personlighed der kun ville det han ville. Han tog over finanserne efter Erik Ravnborg og det blev et stort plus for IUG. Ikke alene fik han sat styr pĂĽ pengekassen, men han var ogsĂĽ overbevist om, at vi skulle have et separat medlemsregister med de enkeltes kvalifikationer. SĂĽ sammen (dvs. mest Ernst) opbyggede vi fra grunden et medlemsregister i Microsoft Access. Han har siden 2002 vedligeholdt dette register, med stor dedikation og mange ĂĽr derefter, indtil han stoppede omk.

2008. Medlemsakkvisition og kassen det var Ernst baby og hans enemĂŚrker.

Nür vi skulle have et møde, sü tÌnde vi bare cigarerne, sü forsvandt de andre og sü kunne vi hygge os i fred og løse problemer, indtil de fik indført rygeforbud.

Da jeg fik stablet TAC ("Technical Advisory Committee") pĂĽ benene sammen med Niels Hjort, var Ernst der med det samme, om han mĂĽtte vĂŚre sekretĂŚr, en post han udfyldte til perfektion. Han døde desvĂŚrre i juni 2012†HUMANITÆRE INGENIĂ˜RBEREDSKAB Det HumanitĂŚre Ingeniørberedskab, eller Beredskabskorpset som jeg ynde at kalde det pĂĽ Dansk og som i sidste ende blev til The Humanitarian Task Force of Field Engineers (HTFE), var fra starten lidt af et problem barn. Personlig havde jeg en klar vision om form og indhold - for det havde jo vĂŚret en del af mit liv ude i verden, ikke i katastrofeomrĂĽder som sĂĽdan, men i konstruktionsbranchen. Det sammenholdt med RedR og min tid i Civilforsvaret var jeg ikke i tvivl om, hvordan sĂĽdan et kops skulle sammensĂŚttes.

af Anthony Svane.

Side 60

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

Beredskabet var jo et kerneomrüde for IUG. Og selv om Paul & Ernst müske havde et indblik i processen, var vi alle travlt beskÌftige andet steds, men opgaven skulle løses. Jeg talte med et par venner indenfor branchen og sü nedfÌlde jeg de generelle krav, hvordan jeg mente min. kravene skulle vÌre til en Field Engineer i henhold til de internationale regler for Code of Conduct.

Og jeg gjorde det bevist pü Engelsk, for det er miljøet i den branche, og forstür du ikke engelsk flydende, sü glem det.

Herudover mütte vi ogsü udarbejde et prÌsentationsmateriale, hvis vi skulle gøre os hüb om at markedsføre og sÌlge IUG. Paul have som sÌdvanlig vÌret til en eller anden reception og i november müned dukkede han pludselig op med Niels Hjort (en tidl. formand i IDA) og spurgte om vi kunne bruge ham. Sammen havde vi en lang og frugtbar samtale om diverse problemer. Niels var faktisk en rejsende rüdgivere og var ofte ude øst pü. Han ville godt hjÌlpe til nür han var i Danmark.

Det lykkedes os, at fü ham overtalt til at overtage Field Engineer konceptet og fü det pü skinner. ForudsÌtningen var at han kunne fü en sekretÌr til at holde styr pü tingene. Ernst Kohl meldte sig straks til jobbet. Jeg forslog at hÌgte John Bill pü ogsü - ham havde jeg tidlige haft kontakt til, han var en gl. CF'er som jeg og arbejdede for Røde Kors, en gang imellem.

Vi havde et start møde med Niels Hjorth, Niels Truelsen, John Bill og Claus Stougaard-Andersen om Field Engineers sidst i feb. og Niels gik i gang med opgaven efter generalforsamlingen.

HTFE var blevet en kendsgerning.

PRÆSENTATIONSMATERIALET Men for at sÌlge IUG konceptet til sponsere, fonde, firmaer og hjÌlpeorganisationer var der nødvendig at fü udviklet et PrÌsentationsmateriale, herunder pre-kvalifikations dokumentation.

Det var specielt nødvendigt overfor hjÌlpeorganisationer, at fü dem overbevist om, at vi ikke var en konkurrent men en hjÌlpeorganisation der kunne bistü dem med teknisk ekspertise.

I halen pü det og HTFE, fik vi ogsü lavet en rÌkke vejledende dokumentation vedr. Medlemskab, Kontingent, CV-form, Terms of engagement, Volunteers working abroad, buget etc. ‌‌Materialet fra RedR var til stor hjÌlp.

af Anthony Svane.

Side 61

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Hvordan blev det til?

Sü i slutningen af 2002 havde vi konceptet klart, Ernst & Paul havde accepteret det hele som brugbart, men hvordan fik vi gang i processen, det var det store spørgsmül? Det krÌvede meget tid og det havde vi ret lidt af. Vi blev dog enig om at tage et møde med et par potentielle ingeniører i database og se om vi kunne fü lidt hjÌlp der.

ENGINEERS WITHOUT BORDERS En af vore ambitioner fra starten af IUG i 2001 var, at det skulle vÌre en international organisation, om end ikke andet, sü i hvert fald en Skandinavisk organisation. Det var Bundgaard ønske fra starten, at det skulle vÌre vort udgangspunkt. Paul og Svane var ikke uenig i den tankegang, men mente, at det kunne vente, indtil den dag vi havde fundet vores egne ben og var klar ressourcemÌssigt, mentalt som organisatorisk til opgaven.

En ting blev vi dog enige om i forüret 2001, at kalde IUG "Engineers without Frontiers" (EWF) pü engelsk. Det var KIA med sit Franske islÌt der ønskede det, sü det var det der blev registreret.

I december müned 2001, fik vi en forespørgelse fra en Bernard Amadei - The University of Colorado i Denver, US - om vi sammen ville medvirke til etablering af en international hjÌlpeorganisation - Engineers without Border eller EWB-I. En Svensk universitets version af EWB var, i følge Bernard, havde accepteret.

Vi var meget positive i sekretariatet for den mulighed, sü det blev taget op pü det kommende bestyrelsesmøde. KIA (bestyrelsesmedlem) mente, at det primÌrt drejede sig om universitetsmiljøer ligesom de tilsvarende Engineers Without Borders foreninger i Canada, Frankrig og Spanien.

KIA gjorde ogsĂĽ opmĂŚrksom pĂĽ, at vi tidligere havde diskuteret muligheden for at IUG skulle vĂŚre International og forsatte med at noterer, at det var en af grundene til, at den foregĂĽende bestyrelse havde valgt navnet Engineers without Frontiers Svane gav udtryk for, at det ikke alene var PR-vĂŚrdien, ved at deltage, der var vĂŚsentlig, men at det vĂŚsentligste punkt var, at vi derved kunne medvirke til at internationaliserer IUG/EWF/EWB. Det havde fra starten vĂŚret vort (Bundgaard, Paul & Svane) ambition om en verdensorganisation, hvis muligheden opstod.

Efter en lÌngere diskussion blev man enig om, at Svane køre videre, genoptage kontakten til EWB-I, tager en snak med Bernard Amadei EWB og tilslutte os forudsat, at det ikke kostede penge ......og südan blev det.

Men vi gjorde det ogsĂĽ klart overfor Bernard, at vi var endnu i opbygningsfase og ville ikke kunne deltage aktivt i et ĂĽrs tid. Men det var ikke noget problem, Bernard ville stĂĽ for hjemmeside etc. med hovedkontor i Colorado.

af Anthony Svane.

Side 62

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Eftersommeren 2002

Eftersommeren 2002 Bestyrelsesmøderne blev afholdt den første mandag i hver müned, hvor det var vores opgave i sekretariatet, at fortÌlle om hvor langt vi var kommet.

Men det var ikke nok, der skulle meget mere koordinering til. Paul, Ernst & Svane havde et ønske om, at fü flere involveret i det daglige arbejde. Sü vi introducerede fra d. 8. juli 2002, ugentlige sekretariatsmøder hver tirsdag formiddag.

Og det blev hurtig aktuelt, da det blev klart, at IAK ville lukke NetvÌrksstedet da der var for fü ledige tilbage til at man ville opretholde den nuvÌrende husleje. Det var en knald i lüget beslutning, büde set med de lediges øjne, men ogsü organisatorisk IAK/IDA. Det var igen Ole Marqwies - der nu var løftet ind pü formandspladsen i IAK ‌.pü en lidt forunderlig müde - der øjensynlig stadig havde en torn i øjet pü NetvÌrksstedet i Hillerød.

Det var jo igen, at fratage de ledige, unge som seniorer, hĂĽbet og fortĂŚlle dem, der havde svĂŚrt at fĂĽ arbejde, at i er dovne og nogle nasse røve pĂĽ samfundet. Ă˜konomisk for IAK var det jo ikke for at spare lidt lommepenge, men for at promoverer den nye formanden bĂĽde i IAK som i IDA (havde et ego som Bundgaard). Samfundsøkonomisk ville det blive en endnu større belastning.

For os i IUG var det faktisk alle tiders, for nu skulle vort projekt vise sig om det kunne stĂĽ pĂĽ egne ben. Vi havde til maj nĂŚste ĂĽr til at finde noget andet. Et sted hvor lejen var billig og hvor der var en ADSL forbindelse.

Vi var ogsü ved at blive lidt utülmodige, for det var som om vi kørte lidt i cirkler - det hele var blevet administrativt og sløvt - vi havde fundet vores pladser, vaner og anvendte procedurer. Sü for at fü sparket noget gang, i vort regi, foreslog vi en mülsÌtning om, at vi skulle sikre, at fü udsendt en ingeniør til et katastrofeomrüde inden üret udgang. Dansk FlygtningehjÌlp eller Dansk Røde Kors var mulige emner, om ikke andet, sü en Ingeniør pü observatør status.

Svane fandt at det var alfa & omega, at komme i gang og koncentrerer os om udadvendte aktiviteter, blive involveret, hvis vi skulle gøres os hüb om at kaldes os selv en teknisk humanitÌr hjÌlpeorganisation.

Et vigtig led her var fÌrdiggørelsen af vor Pre_qualification dokumentation, den der skulle overbevise vore omgivelser om vor organisation og vore fÌrdigheder.

Det var langt fra perfekt, men dog en begyndelse og det var det der var vigtig.

af Anthony Svane.

Side 63

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Eftersommeren 2002

LIDT AF HVERT I EFTERSOMMEREN 2002 For at give et indtryk/indlevelse i vore smüproblemer dette efterüret 2002, har vi valgt dette lille udsnit: • Svane fik etableret egen telefonlinje tlf. nr. 7027 4006 - hvor idÊen var at den gik pü omgang hver müned. Det var af hensyn til, at vi en dag mütte finde egne lokaler. • Ernst Kohl fik oprettet en PBS ordning, for at gøre det nemmere for administrationen med indbetalinger af kontingent etc. for han var ogsü begyndt at blive overbelastet • Registrering af varemÌrker �Ingeniører uden GrÌnser / Engineers without Frontiers� var, efter Svanes opfattelse vigtig, sü det fik vi ogsü gjort. • Det blev vedtaget at udskrive en konkurrence blandt medlemmerne om et nyt bomÌrke. En flaske Whisky kom pü højkant. Svane gav den som donation, da han mente pengene kunne bruges bedre i IUG regi. • Folderen blev fÌrdiggjort og kommenteret af Tom (PEC's svigersøn). Det var en flot folder, müske lidt for meget tekst og for lidt billeder. Men formület var ogsü at forklare hvem vi var og hvad vi gerne ville. Senere kunne man sü lave en mere simple en, med billeder og beskrivelser af hvad vi har gjort! • Ernst oplyser at vi i august var 44 betalende medlemmer, sü der var fremgang men langsomt. • Det blev vedtaget for eftertiden at bruge betegnelsen "sekretariatschef". • Svane foreslür, at vi i vores omgangskreds søger at mobilisere ikke ingeniører til at bistü i gennemførelsen af det daglige arbejde som telefonpasning, arkivering udsendelse af breve og brochurer, kort sagt al forefaldende arbejde • Ernst har gennemgüet den af Svane udgivende hündbog og lÌst korrektur pü den. Svane tager sig af revideringsarbejdet. De bestyrelsesmedlemmer, der allerede har strukturhündbogen, har füet rettelsesblade. Nødvendige rettelser udsendes løbende. Der opbevares en formel, opdateret kopi pü kontoret. • Muligheden for at fü eget lokale uden for store udgifter blev diskuteret.

Svane kender B.O. Jørgensen - erhvervschefen i Hillerød Erhvervsrüd. Svane & Paul undersøger mulighederne der, samt hos Foss electrical (Foss var tidligere formand for DF). • Det blev vedtaget at forsøge at inddrage Bjørn Kullmann i Fundraising.

af Anthony Svane.

Side 64

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Eftersommeren 2002

• Det blev vedtaget at holde et møde inden ürets udgang med potentielle Field Engineers for at kortlÌgge IUG's ressourcer og fü startet en dialog. Pilgaard har indkøbt RedR's "Engineering in Emergencies - A practical guide for relief workers" i bogform. Det blev vedtaget, at Pilgaard yderligere køber et "sÌt" bestüende af bog + CD-Rom. • Ingvar Lindegaard (formand for IDA-NordsjÌlland) har godkendt, at orienteringsmødet den 6. jan. 2003 afholdes som et IDA NordsjÌlland arrangement under forudsÌtning af, at navnet Ingeniører uden GrÌnser ikke indgür i annonceteksten. • Dannelse af en Executive Committee bestüende af Niels Hjort, Bent Melchior og Bjørn Kullmann med Paul & Svane som suppleanter, burde undersøges.

Komiteen funktion skulle kun af rüdgivende og skal medvirke til at promovere IUG ved at drage ledende erhvervsfolk og politikere med ind i omgangskredsen. Bestyrelsen er positiv over for ideen. • IUG har modtaget 10.000 kr. fra Myhrwolds Fond, der som den første af 13 ansøgninger har givet positivt resultat. • Svane introducerede John Bill, Bygningsingeniør, tidl. byrüdsmedlem i FrederiksvÌrk med en baggrund i Civilforsvaret redningstjeneste. Sü nu var der 2 i IUG med den baggrund JB & Svane. Det resulterede i at vi fik et samarbejde stablet pü benene med Beredskabsstyrelsen - "vi var familiÌre personer der forstod deres problemstillinger og sprogbrug" • Dansk FlygtningehjÌlp har givet udtryk for (via Andreas Kamm), at hvis IUG stiller med en kvalificeret person, vil DF kunne finde et udsendings job, samt (via Gitte Krog), at DF aktivt leder efter et job til en IUG udsending. Sü der er (et lille) hüb om, at IUG's mülsÌtning for en udsending i 2002 kan opfyldes. • Niels Hjorth deltog i mødet. Svane orienterede om IUG. NH lovede at bistü med rüd og düd begyndende med at holde et indlÌg pü mødet den 27. jan. og er indstillet pü at hjÌlpe IUG i den udstrÌkning hans internationale arbejde tillader det, samt tilsagn om et indlÌg til konferencen den 27. jan.

2003 • Ernst orienterede ved ürets slutning at vi nu var 52 medlemmer i IUG. Og sü gik vi ind i det nye ür, med forøget optimisme, nu var det lige før det lykkedes, at fü IUG pü skinner. Vort problem var at fü sendt en mand/kvinde ud pü en mission og finde en humanitÌr opgave nÌr Danmark.

af Anthony Svane.

Side 65

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

Eftersommeren 2002

Referancer: Af dem der markant medvirkede til at fĂĽ IUG pĂĽ skinner i 2002 var: Paul E. Christensen

- Co founder af IUG

Andres Kamm

- Direktør Dansk FlygtningehjÌlp

Niels Hjort

- Tidl. Formand for Dansk Ingeniørerforeningen

Ernst Kohl

- IUG Medlems akkvisition

John Bill

- Tidl. byrĂĽdsmedlem i FrederiksvĂŚrk

Bjørn Kullmann

- Tidl. Bestyrelsesmedlem i DF

Ingvar Lindegaard - Formand IDA-NordsjĂŚlland Steen Valeur-Meller

- Formand for IUG

Hans Henrik Fester

- Human Ressource

Axel Donsby

- Bestyrelsesmedlem

Kirsten Alexandersen

- Bestyrelsesmedlem

Sponsorer: 10.000 kr. fra Myhrwolds Fond Regnskabet: Vi havde stadig det oprindelige beløb fra 2001 i beholdning, sü ved udgangen af ür 2 var der ca. 72.000 kr. i kassen og vi kunne svare hvert sit, hvis IUG blev opløst, hvilket vi var sikre pü at det ikke ville ske nu. Men vi ville fü udgifter til nyt kontor, ADSL, telefon med videre i det nye ür.

af Anthony Svane.

Side 66

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

IUG ‌‌en aktiv spiller i üret 2003

IUG ‌‌en aktiv spiller i üret 2003 En af de store opgaver i forüret 2003 var, at finde et egnet sted for fremtidens IUG, büde fordi IAK formentlig ville lukke netvÌrksstedet, men mest fordi, vi var nød til at have vort eget rum hvor vi kunne virke og udvikle os.

Et problem! Vi var begyndt at gü i cirkler. Vi havde ingen opgaver, sü det vi lavede og de møder vi holdt begyndte at ligne en gang beskÌftigelsesterapi.

Vi var ved at blive voksne, men pĂĽ vej ind i det bureaukratiske kontor med et perfektionistisk islĂŚt.

Hvis vi skulle overleve mütte vi have nogle udfordringer - aktion! Det at flytte vÌk var en del af det. Men det var ogsü altovervejende at vi fik et faktuelt projekt at arbejde med her & nu, begrundet i at det var utroligt svÌrt at søge diverse fonde og virksomheder, uden at have noget reelt at vise frem.

Vi havde nu levet i over 2 ĂĽr (1 ĂĽr +) og der var en forventning om at se resultater. Min samtale med KrĂŚmer vedr. enkens udtalelse fra Fonden af 20. december klinge klart, "hvad bliver mine penge brugt til".

Sü presset var pü nu, det var alvor, vi mütte inden for de nÌste 5-6 müneder sikre os • at fü HTFE (Beredskabet) op at stü og køre • at vi für sendt mindst en mand ud pü en mission • at finde et projekt der kunne danne rammen om en reference • at vi fandt nye lokaler der var vores egne, inkl. møblement, computers, printer og en telefon/adsl. Linje mv.

Og det var lettere sagt en gjort, og det hele stod og faldt med Poul, Svane og Ernst. Egentlig var det Paul & Svane, for Ernst var booked-up totalt.

Der sker ting og sager nür man begynder at fokuserer, men først skulle generalforsamlingen overstüs.

af Anthony Svane.

Side 67

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

IUG ‌‌en aktiv spiller i üret 2003

GENERALFORSAMLINGEN 2003 Generalforsamlingen blev afholdt d. 18 marts 2003. Det var en enig bestyrelse der foreslog Steen til formand. Vi prøve at overtale Niels som nÌstformand, men det lykkedes ikke. Den nye bestyrelse kom sü til at se süledes ud.

Steen Valeur-Meller

SVM

Formand

Anthony Svane

ASV

NĂŚstformand

Ernst Kohl

EK

Kasserer

Dorte Burlaos

DB

SekretĂŚr

John Bill

JB

Medlem

Niels Hjorth

NIH

Suppliant

Bjørn Kullmann

BJK

Suppliant

Bjørn Kullmann foreslog, at han kunne vÌlges som den eneste reprÌsentant for IUG overfor andre hjÌlpeorganisationer, süledes, at han fremover varetager al kontakt med disse for ikke at skabe forvirring osv. Dette blev godkendt af bestyrelsen.

BEREDSKABSKORPSET Retningslinjer for Field Engineers var fĂŚrdiggjort ved indgangen til uge 13.

John Bill, Niels Hjorth og Ernst Koll har sagt ja til at indgĂĽ i TAC gruppen.

Det var skønt. I forbindelse med generalforsamlingen sendte Svane et brev til Niels Hjort i forbindelse med TAC gruppens arbejde.

Beskeden var selvfølgelig, at nu kan i godt se at fü lidt gang i den. Der var for megen snak og for lidt action. Basisgrundlaget for Corps of Engineers pü Dansk og Engelsk var klar herunder Code of Conduct og vort pre-kvalifikations.

Frivilligt arbejde er godt, men sejt at trĂŚkkes med.

Under bestyrelsesmødet i april blev lønningsforhold drøftet. Man var generelt enig om at lÌne sig op af LÌger uden GrÌnsers frivillighedsprincip og kompensationspolitik. Men man var ogsü enig i, at frivillighed büde har en tidslinje, en aldersprofil og en privatøkonomi, der bør tages hensyn til.

Niels Hjort var inde pü, i forbindelse med IUG udsendelser gennem andre hjÌlpeorganisationer, at det var IUG der var forhandlingslederen og styrede de enkelte udsendelsers �terms of engagement�, herunder kompensationer, omkostninger i forbindelse med rejser og ophold.

af Anthony Svane.

Side 68

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

IUG ‌‌en aktiv spiller i üret 2003

HTFE var ved at tage form, büde i indhold og i løbende interviews med kandidater i maj og juni müned.

Men det med at fü sendt en mand ud gennem en af de lokale hjÌlpeorganisationer lykkedes ikke rigtig. Vi havde selvfølgelig Niels Hjort, John Bill der rejse ud en gang imellem, de var allerede etableret i Røde Kors. Og sü var der Michael Lange som var medlem og blev udsendt gennem det Norske Røde Kors og der havde udtrykt interesse for et pumpeprojekt i Afghanistan.

Men vi havde stadig et image problem at slüs med. Det var vel først i 2005 at vi rigtig fik et gennembrud med Tsunamien i Indonesien og Max Metzlaff's ½ ür der, i samarbejde med Røde Kors.

DUPNITSA Ja! sü skete det igen, Paul kom ved slutning af marts slÌbende med en Bent Børgesen, der var interesseret i et evt. samarbejde. Bent Børresen er medico ingeniør. Han arbejder som frivillig for International BørnehjÌlp, hvor han bl.a. havde ansvaret for redaktionen af tidsskrift Verdens Børn. Vi havde en lÌngere samtale om hjÌlpearbejde generelt, og han var en rigtig fin fyr at snakke med.

Helt fint gik det, da han nÌvnte om et kuldsejlet projekt for 800 handikappede i Dupnitsa i Bulgarien. Det var ikke i hans regi, men følte at det var synd for dem.

Her var noget vi kunne hjĂŚlpe til med, forudsat, at det var os der styrede processen og det blev det.

Svane fik lokket Paul til at rejse derned for at vurdere bygningsprojektet.

Formület var, at fü Paul mere proaktiv i IUGs arbejde, Han var godt nok maskinmand, men var ved at køre surt i det og trÌngte til at noget energi og luftforandring. Bingo og sü havde vi vort projekt.

Bestyrelsen var lidt valen ved det. Argumentet var, at det ikke var et ingeniør projekt - det var ikke indenfor vore rammer, mente man. Men Paul og Svane fik overbevist bestyrelsen, at det var prÌcist indenfor vor vision og at det kunne blive vitalt for IUG's overlevelse! Projektet blev godkendt.

Vi fik hurtig gang i fundraising, for vi var nødsaget til at rejse de 100.000 som var vores andel i projektet + det ingeniørmÌssig ....som var minimal.

Vi modtog overraskende først i november et legat pü kr. 100.000 fra Ludvig og Sara Elsass Fond specifikt til projektet. Det var noget der styrkede selvtilliden.

En stor tak til Bent Børresen, Astrid Møller, Ludvig og Sara Elsass Fond og selvfølgelig Paul og alle de andre der var involveret i projektet. Det var det banebrydende projekt vi havde ledt efter.

af Anthony Svane.

Side 69

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

IUG ‌‌en aktiv spiller i üret 2003

DET NYE KONTOR En af vores største udfordringer var at komme vÌk fra netvÌrksstedet, blive vor egen herre og vÌk fra det image vi havde püført os - en flok arbejdsløse ingeniører der ønskede at spise brød med de store .............hvem det sü egentligt er - müske os selv?

Det var vigtigt, at vi fik vort eget hus, vor egen postkasse, vor egen telefon, og det var sĂĽ det der gik en del tid med i forĂĽret 2003.

Og da der gik rygter om at IAK ville nedlĂŚgge netvĂŚrksstedet og oprette et billigere center sammen med IDA, var det tid til at kikke os omkring efter et.

Betingelse var at det skulle vĂŚre min. 30 - 40 m2, det mĂĽtte ikke koste penge og vi ville vĂŚre uafhĂŚngige.

I anden forbindelse havde Svane en god kontakt til Hillerød Erhvervsrüd ved B.O. Jørgensen, sü vi startede der med et møde allerede i efterüret 2002, for det kunne blive en langsommelig proces.

Vi fik faktisk stillet et lokale til rĂĽdighed i en kĂŚlder hos en ĂŚldre dame, men vi var ikke helt varm pĂĽ den, men den kunne bruges i en emergency.

Tiden gik, vi havde travlt og det var svĂŚrt at slippe vore gode kontorfaciliteter.

Men i Juli var vi nød til at tage beslutningen - IAK lukkede.

Paul havde haft kontakt til en opstarts virksomhed SuperMind pĂĽ Trollesminde, at de ikke havde noget imod at dele et lokale med os og et par andre opstarts.

Sü det endte med at vi skrev kontrakt med B. O. Jørgensen pü Trollesminde, med bestyrelsens godkendelse i august müned.

Vi indgik en lejeaftale om et del-lokale pü 20 m2 med Hillerød Erhvervsrüd med virkning fra 1. september 2003 og med 3. mdrs. opsigelsesvarsel. Prisen var kr.

10.000 pr. ür inkl. varme, el, telefon- og internetforbindelse samt adgang til kantinen �Kostalden� - som kunne anvendes som mødelokale.

Det var faktisk en stor lettelse ....vi havde vÌret under et stort pres' ...pengene var og blev jo et problem, men vi kunne overskue økonomien det nÌste ür.

af Anthony Svane.

Side 70

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

IUG ‌‌en aktiv spiller i üret 2003

EVENT 2003 Følgende er udpluk af mødereferater som vi afholdte hver mandag i sekretariatet. Et eksempel pü et südan referat ses her. Det sidste mødereferat fra sekretariatet Svane har, er fra d. 5. maj 2005 Jan.

EK orienterede at vi nu var 54 medlemmer Hvis der ikke snart kommer realiteter i forhandlingerne vedr. lokaler pĂĽ Trollesminde, vil ASV kontakte Niels Foss direkte.

Der blev afholdt et miniseminar pĂĽ Trollesminde d. 27. jan. med mere end 40 deltagere.

ASV var ordstyrer og prĂŚsenterede IUG. Ivan BĂŚhr viste et indlĂŚg fra Afrika, hvordan han arbejdede med sit GPS udstyr Niels Hjort lavede en prĂŚsentation over krav til det at vĂŚre udsendt.

Feb.

PEC har fremsendt mødereferat fra mødet om Corps of Field Engineers d.

20-02-2003 til deltagerne. Møde med Niels Hjorth, Niels Truelsen, John Bill og Claus Stougaard-Andersen om Field Engineers d. 20-02-2003. Se referat af møde den 20. feb. 2003.

Mar.

ASV havde füet Niels Truelsen til at kontakter Niels Foss. Tilbagesvaret var, at de ikke lige havde et egnet lokale, undtagen deres udstillingslokale. De foreslog, at vi prøvede Trollesminde.

Foreningen "Ingeniør uden GrÌnser er reg. i Patent- og VaremÌrkedirektoratet, og EK har overført beløbet for registrering (3.500 kr.).

Nyt brevpapir er under udarbejdelse.

Bestyrelsen vedtog, at logo placeres i højre side sammen med foreningens navn. Forslag til virksomhedsfolderen var stadig for ordrig.

ASV har i mail til EK peget pü følgende opgaver: - Udarbejdelse af liste over kandidater til Field Engineer gruppen.

- Liste over personer, der kan udsendes med 72 timers varsel.

- UdvĂŚlgelse af gruppe, der kan pĂĽtage sig ansvaret for fundraising.

Apr.

ASV orienterede om sin samtale med Ole KrÌmer (Tidl. form.) at ejerinden af Fonden af 20. december har givet udtrykt for, at hun ikke ville stille flere penge til disposition før hun fik at vide, hvorledes den

af Anthony Svane.

Side 71

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

IUG ‌‌en aktiv spiller i üret 2003

tidligere økonomiske støtte er blevet anvendt.

Der er tale om, at oprette en Fundraising Gruppe, som skal udvides med Kim Wetche, Uffe Hansen, ASV og Bjørn Kullmann. Denne gruppe skal drøfte, hvorledes der kan skaffes flere penge. Bl.a. blev Tips og Lottomidler samt formülsbestemte ansøgninger nÌvnt.

Maj

ASV og EK udarbejder forretningsorden for hhv. sekretariat og bestyrelse Bestyrelsen har besluttet at sende en mand til Bulgarien. PEC har meldt sig som mulig kandidat. ASV og Bent Børresen undersøger betingelserne for besøget.

Fast post-adresse hos Erhvervsrüdet pü Trollesminde undersøges af ASV.

Juni

ASV orienterede om Trollesminde og hans snak med Erhvervsrüdet og mulighederne ASV har snakket med Ole Marqweis (OM)) vedr. lediges muligheder for udsendelse til nødhjÌlpsramte omrüder. OM vil drøfte sagen med beskÌftigelsesministeren.

Den redigerede forretningsorden for bestyrelsen er godkendt og vedtaget af bestyrelsen.

ASV fortalte om brevet fra Beredskabsstyrelsen, der gerne vil samarbejde med os. De kontakter os i efterüret vedr. et møde - JOB vil gerne deltage i mødet!

Juli

ASV orienterede vedr. delelokalet med andre ivĂŚrksĂŚttere pĂĽ Trollesminde. Der er mulighed for at fĂĽ ca. 20 m2 til eget brug til ca. kr.

10.000 pr. ür, og dette er inkl. kantinen �Kostalden�, som ogsü kan anvendes som mødelokale ved større forsamlinger (ca. 30 pers).

Bestyrelsen er blevet enig om at dette dele lokalet p.t. har 1. prioritet.

PEC orienterede om hans besøg i Bulgarien. Der bliver udarbejdet en rapport, som fremsendes hurtigst muligt til bestyrelsen. Det videre forløb af projektet er blevet godkendt af bestyrelsen.

ASV orienterede om fundraising og dokumentet �Profil�, der er fÌrdigudarbejdet og ligger pü GroupCare.

SVM har kontaktet en statsautoriseret revisor, der har modtaget IUG’s �Profil�. Denne revisor vil efter nÌrmere kontakt med SVM kontakte andre revisorer for at finde Ên revisor, der vil pütage sig opgaven.

Bjørn Kullmann afgik ved døden den 21. juli 2003. PEC sender pü bestyrelsen vegne kondolencebrev til Ann Kullmann.

af Anthony Svane.

Side 72

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

IUG ‌‌en aktiv spiller i üret 2003

Aug.

ASV orienterede om dagens møde med SuperMind pü Trollesminde. Der er mulighed for at leje 20 m2 til IUG for kr. 10.000 pr. ür inkl. varme, el, telefon- og internetforbindelse samt adgang til kantinen �Kostalden�, der ogsü kan anvendes som mødelokale ved større forsamlinger (ca. 30 pers).

Bestyrelsen godkendte, at sekretariatet indgür lejeaftale med Hillerød Erhvervsrüd med virkning fra 1. september 2003. Der er 3. mdrs. opsigelsesvarsel.

Sep.

Bestyrelsen blev enig om, at Niels Hjort kontakter formanden for IDA, Per Ole Front, vedr. et link pü IDA’s hjemmeside til IUG, som et forsøg pü at fü flere medlemmer og opmÌrksomhed.

Det blev senere afvist, med begrundelse at vi ikke var medlem af ISA. Der bliver flyttet til de nye lokaler pĂĽ torsdag.

Mobiltelefonnummer hos CBB bestilt under mødet Tlf. Nr. 60774006 IUG flytte til Trollesminde fredag d. 5. sep. 2003. Ny adresse er: Ingeniører ude GrÌnser, Roskildevej 48 P, 3400 Hillerød. Telefon nr. og email adresse forbliver uforandret.

Astrid Møller har oplyst, at Dupnitsa kommune har udfÌrdiget byggetilladelser uden at krÌve gebyr. Det betyder at renoveringsarbejdet kan pübegyndes, nür projektet modtager IUG’s overførsel.

Kontoret er flyttet til Trollesminde. Ny computer er blevet installeret IUG skal indtil videre �passe pü� IAK’s PC. ASV har kontaktet Lizzie vedr. stole, borde m.m. Der ventes pü en tilbagemelding.

IUG har købt 4 kontorstole for 4 flasker rødvin.

Der skal laves nøgler, men indtil videre mü vi komme om dagen, hvor der altid er mennesker i lokalerne. Adressen er Roskildevej 48 P, Hillerød.

Der er p.t. intet nyt vedr. udsendelsen i Go’Morgen Danmark. Bestyrelsen blev dog enig om, at en udsendelse før den 12. september 2003 vil IUG blive reprÌsentere af Troels Erslev og ASV, og ved en udsendelse efter nÌvnt dato vil SVM og ASV reprÌsentere IUG.

Okt.

Det nye kontor pü Trollesminde er blevet etableret med nogle af de mest nødvendige ting süsom stole, borde, skabe m.m. Der mangler dog stadig nogle smüting; süsom krus, en funktionel computer, mobiltelefon m.m.

Bestyrelsen har besluttet at købe en ny computer til erstatning af den stjülne computer, som IUG brugte pü FrederiksvÌrksgade.

Bestyrelsen har ligeledes besluttet at købe en mobiltelefon, som vil blive lüst inde pü kontoret, süledes at den er til rüdighed for brugere, der skal

af Anthony Svane.

Side 73

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

IUG ‌‌en aktiv spiller i üret 2003

ringe pü IUG’s vegne.

ASV vil tage sig af begge sager.

Der er modtaget et brev fra Bulgarien, som AM har oversat for os. De er nÌsten fÌrdig med den første del af projektet og beder derfor om flere penge til den nÌste del – ca. 5000 euro eller hvor meget vi kan sende.

Der vil blive skrevet et svar til Bulgarien inden mandag den 13/10, hvor der bl.a. vil blive forklaret, at vi stadig er i gang med at indsamle penge til projektet og endnu ikke har modtaget nogen støtte fra diverse fonde.

Nov.

Kontoret pĂĽ Trollesminde er stort set fĂŚrdigetableret med en funktionel computer, mobiltelefon, kopimaskine m.m.

IUG har füet bogreoler (anvendes som skillevÌgge) af Center for Autisme - det er PEC der er skaffer. ASV har doneret en ny PC-skÌrm. ...Brev fra Ludvig og Sara Elsass Fond vedr. støtte til Dupnitsa. ...Brev fra Red Barnet vedr. humanitÌr teknisk hjÌlp.

Sekretariatet har købt ny laser printer.

DBU opretter et nyt arkiveringssystem, hvor der bl.a. laves en selvstÌndig projektmappe �Dupnitsa� og en mappe �Fundraising� osv.

Al materiale til arkivering (ogsü referater, notater m.v.) skal fremover lÌgges i den blü �bakke� med navnet Arkivering. Originale breve o. lign. lÌgges til arkivering. Sagsbehandlerne tager kopi til eget brug.

Der er modtaget et legat pĂĽ kr. 100.000 fra Ludvig og Sara Elsass Fond.

Et takkebrev fremsendes. Krav om statsautoriseret revisor trĂŚnger sig pĂĽ.

ASV undersøger mulighed.

Dec.

Der er modtaget et legat pĂĽ kr. 100.000 af Ludvig og Sara Elsass Fond.

Retningslinjerne for foreningens â€?Ă˜konomisk Politikâ€? revideres pĂĽ baggrund af bestyrelsens kommentarer og EK’s ĂŚndringsforslag, og fremlĂŚgges til godkendelse pĂĽ nĂŚste bestyrelsesmøde.

2004 Jan

Bestyrelsen har - med MM’s accept – besluttet, at MM indtrÌder som suppleant frem til generalforsamlingen.

Bestyrelsen har – med PEC’s accept - udpeget PEC som sekretariatschef, frem til generalforsamlingen. Det ses gerne, at sekretariatschefen deltager i bestyrelsesmøderne.

NH orienterede om samtale med Lars Kirkegaard (LK) fra Beredskabsstyrelsen vedr. jordskĂŚlvet i Iran. LK oplyste, at der ikke var behov for

af Anthony Svane.

Side 74

!

"

#

Ingeniører uden GrÌnser

IUG ‌‌en aktiv spiller i üret 2003

yderligere assistance pü nuvÌrende tidspunkt. Müske ville behovet opstü senere, nür ødelagte bygninger osv. skal genopbygges, og der skal foretages assessments. LK nÌvnte, at styrelsen har behov for ingeniører til den slags opgaver.

Arbejdet skrider godt frem. Sekretariatet har meddelt projektet, at der ikke udbetales flere penge, før IUG har modtaget en Progress Report.

EK gjorde opmĂŚrksom pĂĽ manglende kvitteringer pĂĽ udbetalinger til projektet.

Feb.

Bent Børresens (BB) skoleprojekt i Indien blev taget op til vurdering.

Bestyrelsen blev enig om, at sekretariatet skal gü videre med projektet under hensyntagen til de økonomiske muligheder. PEC kontakter BB og arrangere et møde, sü der kommer mere klarhed over projektet; ejerskab, finansiering af drift m.v. Der skal søges nye midler, hvis IUG gür ind i projektet.

Sekretariatets forretningsorden blev d.d. godkendt af bestyrelsen

NY SEKRETARIATSCHEF Jeg havde tidligere meddelt bestyrelsen, at jeg desvÌrre var nødsaget til at bosÌtte sig i Spanien af familiemÌssige ürsager.

SĂĽ jeg sluttede mit virke per 31. december 2003.

Forinden havde jeg gennem lÌngere tid arbejdet pü at overtale min gode ven, tilbage fra NetvÌrks tiden, Max Metzlaff om at overtage mit virke, som han til sidst, under hürdt pres, accepteret. Han var den eneste der kunne føre IUG videre.

Det skete selvfølgelig i tÌt konsultation med Paul, der var blevet meget mere aktiv i projektet – han havde ansvaret for Dupnitsa.

Max var ikke valgt fordi han var en ven, men fordi, büde Paul og jeg havde et "in-deep" kendskab til Max personlige süvel som hans professionelle kvalifikationer til at føre IUG videre ....han var den perfekte til jobbet. ‌‌‌‌‌‌ -

af Anthony Svane.

Side 75

Filnavn: IUG_liv Bibliotek: D:\Books\IUG\Word Skabelon: C:\Users\Anthony\AppData\Roaming\Microsoft\Skabeloner\IUG_bog.dot Titel: Rapport Emne: Forfatter: Anthony Svane Nøgleord: Kommentarer: Oprettelsesdato: 05-12-2012 10:54:00 Versionsnummer: 30 Senest gemt: 03-01-2013 18:09:00 Senest gemt af: Anthony Svane Redigeringstid: 26.530 minutter Senest udskrevet: 03-01-2013 18:10:00 Ved seneste fulde udskrift Sider: 75 Ord: 22.057 (ca.)

Tegn: 134.554 (ca.)