De Midjyske Svaner by Anthony & Peder Svane

SlĂŚgten Svane

De Midtjyske Svanerne

Stambog nr. 8.10 Forfatter, Anthony Svane 2012

â&#x20AC;?.

DE MIDTJYSKE SVANERNE

SLÆGTENS HISTORIE I PERIODEN 1550 – 1740+

Omfattende Langholt Svanerne ● Sallinge Svanerne ● Mors Svanerne There is no English Summary yet for this book Titel

Editing & graphical elements

-De Midtjyske Svanerne

-by Anthony Svane

Udgivet/Published by

Oplag/stock

-The Svane Family Denmark v/Anthony Svane

-printed copies as needed

Manuskript

Content - extract from/to

-In Danish and summary in English by Anthony Svane

-extract from Bilag 8.10 - Anthony Svane slægten Svane -extract to Homepage SLÆGTEN SVANE -Homepage for -www.aner.svaner.com

Foto -Anthony Svane - hvor intet andet er anført

Forside Anthony Svane

Enquiry about this publication -Anthony Svane svane@svaner.com

Andre bøger om slægten Svane Det er planlagt at der med tiden vil blive udgivet følgende bøger om slægten som følger: Viborg Svanerne ● Århus Svanerne ● Horsens slægten ● Sjællands Svanerne ● titel?

”.

ET MULIGT SPEJLBILLEDE AF SLÆGTEN SVANE I DET MIDTJYSKE Tabel 8-0

Slægten Svane – Måbjerg Hans Svaning & Marine Sørensdatter

Kirstine Hansdatter Svane ¥1577-1610? + Bertel Madsen ¥ 15?? †1602 - NN (evt. stamfædre til Mors Svanerne) Erich Nielssøn Svane -160?-168? +

+ Hustru ukent ¥ †

- Peder Nielssøn Svane ¥160? †1687

Hustru ukendt – Bosted Viborg

- Villads Nielssøn Svane

Randers Svanerne ¥~1640 † 170? - Iver Pedersøn Svane

¥1607 †1681

Thomas Svane -1635-1715 Kirstine Schwichtenberg ¥1640 †1723 - Johannes Thomassøn Svane. ¥1676 †1715 - Mette Katrine Thomasdatter. ¥1677 †1746 - Jens Thomassøn Svane. ¥1687 †1717 ViborgSvanerne – Jermiin slægten

Bosat i Århus?

- Niels Pedersøn Svane. ¥~1640 † 1708

- Severin Nielssøn Svane ¥161? †

- Thomas Svane ¥~1635 †~1715 Herudover har Thomas 5 brødre og 3 søstre - unavngivne

Peder Nielssøn SVANE . ¥160? †1687

+ Niels Villadsen ¥1579 †1628 - Erich Nielssøn Svane ¥160? †

Se Junget Svanerne

Villads Nielsen og hustru - barn 13 år -barn 12 år -barn 10 år -barn 9 år -barn 6 år -barn 5 år -barn 2 år Ref . Viborg kopskattemandtal 1672

Peder Iversen Svane. ¥1693 †1708 + Hustru ukendt – måske Katrine - Jens Pedersøn Svane - Christian Pedersøn Svane

¥~1719 †1799 ¥~1720 †17?? - Johan Christian Pedersøn Svane. ¥~1720 †17??

Jens Pedersøn Svane - 1719- 1799 Severin Nielssøn (Svane) - ¥161?-16??

Chresten Svane – ¥ ~1675 – 17??

+ Karen ¥ 1685 - †1755

Hustru ukendt – ¥? †?

……- Peder Sørensen Svane ¥164? †17?? ……+ evt. ukendte børen ¥16? †17??

Århus Svanerne

- Kristen Svane ¥~1722 †1758 Gift med Maren Christiansdatter Mors Svanerne

+ Anne Christensdatter ¥ 1723

- Inger Katrine Jensdatter Svane - Peder Christian Jenssøn Svane - Anne Jensdatter Svane - Iver Jenssøn Svane ¥~1766 †1846 Skive Svanerne

Måbjerg Svanerne er vist her grafisk, som det må antages at have set ud i 1600 tallet. De originale navne er anvendt så vidt det er muligt. Flere led, fødeår og navne bygger dog på hypoteser og formodninger, især omk. Kirstines børn. Slægtstavlen kan kun anvendes sammen med den angivne kilde. Kilde: Slægten Svane bilag 8: Måbjerg Svanerne og dennes opsamlings bilag. Symboler: ¥ født/døbe år † dødsår

~ omk. (ca.) ? år ukendt ± years NN = no name ῧ = Created distant relative ~ Approx. ± 2-10 year/år

”.

FORORD Kendetegnende for de Midtjyske SVANER i middelalderen var, at mange af Svanninges døtre giftede sig med præster & degne der bosatte sig i bestemte udesogne - klynger om du vil – i det Midtjyske eller søgte til købstæderne for et bedre liv og beskyttelse. Udvandringen mod nord var reaktionen på den alle stedse nærværende krigstilstand, udplyndring ikke at forglemme de pestbefængte perioder der med jævne mellemrum hjemmesøgte byer som Ribe, Vejle, Horsens, Viborg etc. i 1600 tallet Danmark og den heraf efterfølgende fattigdom. Formålet i denne Stambog er overordnet at skildre de familier enklaver af slægten Svane der bosatte sig i Midtjylland. Samle og anskue hvordan slægten udviklede sig i det midtjyske i 1600 tallets krisetider, deres indbyrdes slægtsforhold herunder skabe mulighed for at eventuelt, at etablerer tænkelige links, med hensyn til slægten grundstamme i Ribe. Det vil omhandle en overordnet gennemgang af enklavernes slægtsforhold med udgangspunkt i Måbjergs Kirstine Hansdatter Svane og hendes nevø Lavrids Hansøn Svane. Hovedvægten af Stambogens indhold vil fokusere mest på Langholt Svanerne, Sallinge Svanerne, Mors Svanerne og deres indbyrdes slægtsforholdet og mindre på Viborg Svanerne og Randers Svanerne, som er dækket i nogle af mine andre bøger. Det må dog være på sin plads her, at gøre opmærksom på, at det efterfølgende ikke nødvendigvis er en sand historie, men en historie, brygget sammen af historiske begivenheder, fragmenter, ”fodaftryk” samt en smule logiske sammenhænge, baseret på events/hændelser. Det er en del af slægtens historie, min historie, men også en historie om hvordan det kunne og måske hænger sammen slægtsmæssigt – Slægten Svane. I det ligger jo, at denne Stambog ikke er en definit sandhed, men kun et beskeden forsøg på at samle interesse om slægten SVANE og dens meritter, og videregive det vi ved om slægten i læsbar form, her i det herrens år 2012. Min hjemmeside www.aner.svaner.com har det måske lidt mere detaljeret form med hensyn til kilder og mere underbyggende referencer og historie. Hjemmeside opdateret jævnlig hen ad vejen. Med venlig hilsen Anthony Svane

”.

INDHOLDSFORTEGNELSE DE MIDTJYSKE SVANERNE FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

2 4 5

BAGGRUND OG HISTORIE INDLEDNING LIDT HISTORIE MIGRATIONEN NAVNGIVNING

6 6 8 9 10

HVEM ER VI DET GEOGRAFISKE OMRÅDE SLÆGTER IFØLGE HANS WORSØE SLÆGTSOMRÅDER MULIGE STAMFÆDRE

11 11 13 14 15

MAABJERG – HOLSTEBRO SVANERNE KIRSTINE HANSDATTER SVANE

18 18

VIBORG SVANERNE GENERELT

22 22

RANDERS SVANERNE GENERELT

24 24

AALBORG SVANERNE LANGHOLT FAMILIEN ALBÆK-VOOR FAMILIEN STAMTAVLE LAVRIDS HANSEN SVANE

25 25 27 29

SKIVE SVANERNE SALLINGE FAMILIERNE JUNGET SVANERNE BALLING FAMILIEN GAMMELGÅRDS FAMILIEN

30 30 33 37 39

MORS SVANERNE MORS I 1600 TALLET ANE TAVLE FOR MORS SVANERNE GULLERUP/HJERMIND FAMILIEN VEJERSLEV FAMILIERNE

41 42 43 44 47

POSTSCRIPTUM NOGLE MIDTJYSKE TANKER

56 56

Maabjerg_svanerne

d. 27-10-2012

Side 5

De Midtjyske Svanerne Baggrund og Historie Indledning

Baggrund og Historie INDLEDNING De Midtjyske Svaner er generelt karakteriseret ved, at de er registreret i området nord for Skanderborg og Syd for Ålborg. De Midtjyske Svaner kan i middelalderen groft opdeles i 5 slægtsområder som følger: Viborg Svanerne - hvor hovedpersonen var borgmester Thomas Svane f. omk. 1635 – men hvor? Var han en ukendt søn af Hans Knudsen Svane i Vejle eller kom hans far fra en af anden generations Svane i Ribe? Eller hed han Erik Svane som Viborg Bys borgerbog 1713 – 1860 siger at han muligvis var søn af Erik Svane? Skive Svanerne - med Jens Svane som den centrale figur i Thorum-Junget; f. omk. 1720; registreret som bosat i Viborg Amt, Nørre Herred, Thorum ved Folkeoptællingen i 1787. Gift med Anne Christensensdatter; og Johan Christian Pedersen Svane Viborg amt, Rødding herred, Balling sogn Mors Svanerne - med husmand i Vejerslev Christian Pedersen Svane mf. Hvem var deres faderlige ophav og bedstefædre? Langholt Svanerne - med Hans Eliasen Svane, f. omk. 1655; bosat i Ålborg Amt, Kær herred, Langholt, mellem Ålborg og Hjallerup. Han var gift med Maren Hansdatter Guldberg f. omk. 1664 i Vejle, Nørrevang. Hvor kom han fra og hvem var hans fader. Randers Svanerne – som egentlig bliver til Århus Svanerne - hvor hovedpersonen var rådmanden i Randers Niels Svane. Nygaards sedler i Rigsarkivet nævnte bl.a. at han var Rådmand i 1693 og død d. 22-08-1704 og en anden seddel viser at han døde på den samme dag, men i 1708 - begge taget fra den samme kirkebogs ref. i Randers. Og hvad ved vi så, om slægten i Balling, Mors, Langholt og Djursland etc. i 1600 tallet. Egentlig ikke ret meget og dog en hel del. Vi kender nemlig en del af deres nære slægtninge i området, takket være diverse folketællingerne fra 1787, suppleret med sedlerne i Nygårds sorte kasser på Rigsarkivet, diverse noter, hjemmesider og historiske fortegnelser og sidst men ikke mindst Arkivalieronline. Opgaven er, at finde den fællesnævner der binder det hele sammen til en slægt, nemlig de forskellige enklaver af slægten der opstod i 1600 tallet i det Midtjyske

Maabjerg_svanerne

d. 27-10-2012

Side 6

Midtjyske Svanerne Baggrund og Historie

Lidt historie

Den gamle kinesiske filosof Kungfutse har engang sagt: “Jeg hører, og jeg glemmer - jeg ser, og jeg husker - jeg prøver, og jeg forstår”. Det kom jeg til at tænke på da jeg skulle i gang med de Midtjyske Svaner. Vi hører om det og glemmer det. Vi ser, men husker vi vor lærdom. Vi prøver at forstå, men køre hastig forbi. Vi prøver at forstår de enorme lidelser, vort folk gennemlevet i 1600 tallet - den gruelige tid hvor hoveri og stavnsbinde var bøndernes lod, hvor krige og plyndring hørte til dagens orden og hvor pest og sygdomme florerede – det var vort kongerige i 1600 & 1700 tallet.. Men vi køre hastig videre i vor lærdom, husker det gode, sværme om vore helte, svimer over de pragtfulde bygninger og kunst de efterlod os. Vi er ømme over for vor historie. Vor højt besunget Kristian d. IV var ”på godt og ondt” Danmark og samtidens Gadaffi. Vi glorificerer Vikingerne, som reelt var en flok vaneforbrydere, der for rundt til andre lande, som England, Frankrig, Rusland og så galt til Cordoba i Spanien, hvor de stjal og slog kvinder og børn ihjel på deres vej frem. Vi imponeres over deres teknik og kraftfuldhed, men glemmer hvad de reelt gjorde og den emmens lidelse og fattigdom de mange steder efterlod sig i deres kølvand. Hertil kom klimaændringer og misvækst, der f.eks. i 1315 og i årene efter ramte Nordvesteuropa med hungersnød til følge efterfulgt af massedødsfald. I det efterfølgende århundrede, ca. 1420 begyndte det, der er blevet betegnet den lille istid, den varede til sidst i 1800-tallet, hvor der indimellem var meget langvarige og kolde vintre, skiftende med våde og kolde somre. I særdeleshed fra omkring 1550 til cirka 1700 var både sommer- og vintertemperaturen markant lavere, altså et køligere og mere regnfuldt klima, med særdeles mange og kraftige storme. Landsbyens beboere frøs og sultede, og de havde i mange og lange perioder en evig kamp mod sult og kulde for at overleve. Krige, og dem var der mange af, og anden ufred havde landet med jævne mellemrum fra 1200-tallets borgerkrige og et stykke op i 1700-tallet. I disse 500 år var der ikke mindre end 234 år med krige og oprør i Danmark. I dets kølvand blev det til efterladt eller mindre ødelagte landsbyer, hvoraf en del af gårdene og husene i landsbyerne aldrig blev genopbygget. Lige fra de første landsbyer opstod, blev der også, gennem de efterfølgende århundreder, nedlagt utallige bøndergårde og større eller mindre landsbyer. Der kunne være mange årsager til disse nedlæggelser, blandt de hyppigste kan nævnes følgende: Smitsomme sygdomme blandt befolkningen, klimaændringer, krige og ufred, samt ikke mindst brande. Denne Stambog her er ikke om alle disse historiske begivenheder, men drejer det sig om de Svaner der overlevede 1600 tallets destruktioner. Så lad os komme videre.

Side 7

Midtjyske Svanerne Baggrund og Historie

Migrationen

LIDT HISTORIE Slægthistorisk er det en utrolig vanskelig periode, at få viden om slægtens medlemmer herunder finde ud af hvem er hvem og hvorfor, for slet ikke at tale om det at finde dem i det resterende historiske materiale - det meste gik jo til grunde; enten rådnede det op, brændte eller forsvandt ved de mange hærgninger i 1600 tallet. Så når vi skal prøve at finde de enkelte elementer der udgjorde slægten SVANE i den periode skal vi huske på, og forstå, det liv de førte gennem et par århundrede, er liv hvor måtte flygte, gemme sig og/eller blive trynet – hvis de ikke døde i processen. Hvor mange af slægtens medlemmer der døde på grund af krigene og pesten i den periode får vi aldrig at vide, men vi har kendskab til en del af dem der overleve og skabte nye familieklynger rundt om i landet. En af de værste perioder – set med slægtens øjne er nok 1628/60, hvor landet var I en mere eller mindre krigstilstand. Og det var på Kristian d.4rd Tid hvor der herskede megen råhed, drab og usædelighed, især fra stormændene, adelen og kongemagten. 1628 var også det år General Wallenstein trængte ind i Danmark med en stor Hær og besatte hele Jylland, som hans soldater i to år plyndrede og udsugede Jylland på det grusomste. Folk flygtede til øerne og Skåne. Halvdelen af Haderslev by blev nedbrændt. Kirker og landsbyer blev brændt ned. Røveriet var ufatteligt. Kristian hindrede dem dog i at komme over til øerne, og i året 1629 lykkedes det ham at slutte fred med kejseren uden noget tab af land, imod at love, at han ikke mere ville blande sig i Tysklands anliggender; men Danmark var så ilde medtaget, at det meget sent kom til kræfter igen. Det hjalp heller ikke ret meget, at i 1643 sendte general Torstensson sin Hær ind over Danmarks Sydgrænse - uden foregående krigserklæring - og inden for kort tid var hele Jylland erobret igen af en ny magt, med hvad deraf følger. I Flensborg forlangte den svenske kommandant 8.000 rigsdalere. Overalt blev der ubarmhjertigt opkrævet skatter og røvet i 2 år. Snaphanerne (frihedskæmpere) opstod overalt (Svend Gønge Poulsen, Ib, m.v.). Samtidig faldt en anden svensk hær ind i Skåne, Og så var der 1657, hvor det ikke gik Karl Gustav videre godt i Polen, at de yngre danske Rigsråder begyndte at få krigslyster. Var ikke nu det rette øjeblik kommet til at generobre de provinser, Sverige i den sidste krig havde taget fra Danmark og Norge ved freden i Brömsebro? Tiden var belejlig – det stod slet til med forsvarsmidlerne - men Karl Gustav havde jo begge hænder fulde, hvor han var. Så de stupide Danskere afsendte en krigserklæring, og i året 1657 begyndte krigen igen. Men krigen skulle bringe Danmark til afgrundens rand. I hast sluttede Karl Gustav fred med Polen og førte sine krigsvante skarer i ilmarch mod Danmarks sydlige grænse og besatte Jylland igen - Karl Gustav var nu herre over hele Jylland igen.

Side 8

Midtjyske Svanerne Baggrund og Historie

Navngivning

MIGRATIONEN Migration er et engelsk ord og kan vel oversættes til det, at folkemængder flytte sig fra et sted til et andet, på grund af interne eller geografiske forhold -.resettlement. I 1600 tallet blev familien Svane spredt for alle vinde, mange døde af pest, sult eller blev slået ihjel af fremmede tropper enten som privat personer eller som en del af Chr. IV militær maskine. Hvor mange af slægtens medlemmer der døde på grund af krigene, pesten og fattigdommen i denne periode 1600 - 1720 får vi aldrig at vide, men vi har kendskab til en del af dem, der overleve, skabte nye familieklynger rundt om i landet. Vi har kaldt dem de løse Svaner. Det karakteristiske ved dem er, at de som formodede medlemmer af slægten, optræder i forskellige sammenhænge i historien gennem 1500 1600 tallet og begyndelse af 1700 tallet. De fleste er samlet i en database, som så er blevet indekseret efter fødeår og sted. Listen ligger på hjemmesiden under - De Løse Svaner fra år 1600 til ca. 1700. Med det kendskab og det resterende historiske materiale vi har i de gamle skrifter, breve, fæste uddrag, skifteprotokoller, kirkebøger og forekommende tekst/noter, herunder uidentificerede initialer, er det lykkedes at finde et sandsynligt sammenhæng i slægten Svane. De Svaner i 1600 tallet, som vi har haft det lidt svært med at indpasse i puslespillet om slægten Svane, er de Midtjyske SVANER, dels fordi de syntes at forekomme i uafhængige klynger og dels fordi materialet er begrænset. Det har været svært, fordi det er kun få, i Hans Svanings børneflok, der passede ind i den Midtjyske slægtsprofil, hvor der er en fællesnævner for de mange klynger af slægten. Det var lidt forvirrende i starten. Noget af forvirringen opstod ved, at Biskop Peder Hegelund i sin almanak d. 9 jan. 1595, noterede (som jeg opfattede det dengang) at Bertel Madsen var i Nyborg. Kirstine blev gift med præsten Bertel Madsen (i Nyborg?). Det var først senere, da jeg læste Kinch som skrev ”Kirstine ægtede d. 27de Juli 1595 Bertel Madsen, Sognepræst i Holstebro”, Da det først var forstået, kom der lidt mere logik ind i de slægtsmæssige forhold, der så har resulteret i et rimelig sandsynligt slægtsbillede af slægten Svane i det Midtjyske. Nu er der så kommet lidt forvirring ind igen, idet der er nogen mener, at Bertel Madsen var præst i Møborg, mest baseret på et enkelt notat af Bue Kaare i hans kommentar til Peder Hegelunds Almanak. Men der er ingen referencer til Møborg i Almanakken, undtaget dog, at Bertel Madsen dør i Møborg under et besøg der. Det er der selvfølgelig en forklaring på, som jeg ikke skal belemre med her, men referer til min hjemmeside. Her er jeg rimelig sikker på, at hun var præstefrue i Måbjerg og at hun var gift med Niels Villadsen i Måbjerg – det står vi fast på, det er det historien fortæller os og det er vort udgangspunkt.

Side 9

Midtjyske Svanerne Baggrund og Historie

Navngivning

NAVNGIVNING I modsætning til Sverige har man i Danmark tidligt haft en streng lovgivning omkring efternavne. I 1526 påbød Frederik I, at hele adelen skulle bære faste slægtsnavne. Det vil sige, alle der på fædrene side regnede sig til samme slægt, skulle føre det samme slægtsnavn. Skikken var kommet hertil i forbindelse med indvandringen af tyske adelsslægter og via kontakter til det sydligere Europa. Mange danske adelsmænd havde da også længe benyttet sig af faste slægtsnavne – ofte skabt ud fra deres våbenskjold. Helt frem til omkring år 1900 var der, især i landbefolkningen, en nedarvet navneskik. Det var ofte sådant, at den ældste søn blev opkaldt efter sin farfar, den ældste datter efter sin mormor, den næstældste søn efter morfaderen og den næstældste datter efter farmoderen. Når disse navne var brugt op, begyndte man at opkalde efter barnets oldeforældre. Havde en af forældrene været gift før, var det almindeligt, at første barn i det ny ægteskab blev opkaldt efter den afdøde. Derfor ses mange drengenavne lavet om til pigeform. Men det kunne selvfølgelig også være nødvendigt, hvis der kun blev født piger, og bedstefædrene skulle mindes. Navngivning i middelalderen var generelt ikke noget man gjorde ret meget ud af og slet ikke ude på landet - det var ligesom bestemt på forhånd. For enten fik man navn efter en i familien, fx forældres navn, bedste/oldeforældrenes navn, en konges navn eller også fik man et bibelsk navn, hvis familiens sjæl stod på spil eller hvis man løb ud af navne på grund af børneflokken størrelse. Det var så nemt, ligetil - ikke som i dag hvor man opfinder alle mulige særprægede navne. Dengang var efternavnet/mellemnavnet givet på forhånd eks. Iverssøn el. Sørensdatter. Det kan du se noget om her under det vi kalder et Patronym. Sommetider – i adelen og de patriciske familier blev et evt. slægtsnavn som Svane lagt til. I princippet var det jo præsteskabet/degnen der satte rammerne for navngivningen herunder bestemte barnets navn og de rammer var ikke særlige vide. Bibelsk dåb var og er stadig vejen til Guds familie og det sad og sidder præsteskabet solidt på. Og det er da også karakteristisk, at præstefamilier generelt anvendte bibelske navne til deres børn. Undtagelsen er Kirstines børn. Et religiøst navn givet af forældrene var derfor altid velkommen og således var det så med navne som ”Elias”, ”Peder” ”Johannes” (Hans) der alle er bibelske navne. Peder refererer til apostlen Peter og Johannes eller Hans til apostlen Johannes, som døbte Jesus – trods protester..

Side 10

Midtjyske Svanerne Hvem er vi

Det geografiske område

Hvem er vi DET GEOGRAFISKE OMRÅDE De Midtjyske Svaner er generelt karakteriseret ved, at de er registreret i området nord for Skanderborg og Syd for Ålborg. Egentlig burde vi kalde dem Måbjerg Svanerne, for det er her kilden er, men det er nok for tidligt at stadfæste dette. Men hvor om alt er, så tager slægtens historie i dette område sin begyndelse med Ribeslægtens Hans Svanings børn; Barn nr. 4. – ”Hans Hanssøn Svane” via hans søn ”Lavrids Hanssøn Svane” Barn nr. 14 - ”Katrine Hansdatter Svane”, født omk. 1578, gift med præsten Bertel Madsen i Måbjerg kirke, Hjerm sogn. der begge (Lavrids og Katrine) må antages at være stammen til de Midtjyske Svaner.

For at få et overblik over de områder hvor de forskellige Svanefamilier levede i 1600 og 1700 tallet har vi på dette lille kort markeret de klyngeområder hvor de boede.

De Midtjyske SVANER i 1600 tallet, der antages at være en del af slægten SVANE, havde sat bo og etableret familieklynger i de områder nævnt i forordet som; Viborg, Århus, Randers, Mors, Skive – med strenge ud til Ålborg, Mols, Langholt mv.

Side 11

Midtjyske Svanerne Hvem er vi

Slægter ifølge Hans Worsøe

Egentlig kunne vi være så frække, at dele de midtjyske Svaner op i 2 hovedgrupper, svarende til de formodede børn som Kirstines fik med henholdsvis Bertel Madsen og Niels Villadsen, nemlig: • Måbjerg I - De Svanerne der bosatte sig på Mols, i Balling, Junget og Ålbæk-Voer, og som hovedsagelig beskæftigedes sig som degne, håndværkere eller arbejdet på området gårde som fæstebønder eller karle. …Det kunne være Bertel Madsens børn …….eller hvad? • Måbjerg II - De Svanerne der bosatte sig i – Viborg, Århus, Randers (Mols) og Langholt, og som hovedsagelig var beskæftigede i Købstæderne som forretningsfolk, borgmestre, sømænd eller håndværk. …Det kunne være Niels Villadsens børn. Om den holder i byretten er nok ikke sikkert, men det er da en vinkel man ikke helt kan afvise og meget tyder da også på at det er en sandhed med modifikationer. For vi har jo stadig også en Lavrids Hanssøn Svane – hvor passer han ind i det hele, han kunne meget vel være stamfaderen til Svanerne på Mors, ikke at forglemme Hans Lauersen Svane i Skive på Gammelgård i slutningen af 1600 tallet. Så indtil andet er bevist holder vi os foreløbig fast til dette billede.

Bondestuen i 1600 tallet med ståldøren i baggrunden

Side 12

Midtjyske Svanerne Hvem er vi

Slægter ifølge Hans Worsøe

SLÆGTER IFØLGE HANS WORSØE Før vi forsætter, vil det måske være hensigtsmæssigt lige at kikke på hvad Historikeren Hans H. Worsøe1 har posen. Han har nemlig i Dansk Biografisk Leksikon (DBL) - bind 14 skrevet, at der findes flere af hinanden uafhængige slægter der bærer navnet Svane, karakteriseret ved: 1. Hans Svaning og Marine Stage fra Ribe og deres 13 børn – som tidligere beskrevet 2. Peder Sørensen, borger i Århus (1709) og som skriver sig Swane2. Han var gennem borger Hans Pedersen Svane farfar til Kaptajn i Asiatisk kompagni, Laurs Hansen Svane. 3. Peder Iversen Svane (ca. 1693-1763) med tilknytning til Albæk-Voer i Vendsyssel. Dennes søn, degn og skoleholder i Thorum-Junget, Jens Pedersen Svane var far til sin efterfølger i embedet, Ivar Svane fra Thorum-Junget. 4. Professor Gunnard O. Svane der tilhører en slægt der føre navnet tilbage til husmand i Vejerslev Christian Pedersen Svane, hvis sønnesøn lærer Jørgen Jensen Svane (1853-1924) var født i Bjergby på Mors. Det er helt klart, at Hans Worsøe har studeret slægten Svane med udgangspunkt i disse 4 grene og har en viden herom. Hans påstand om uafhængighed, skal nok forstås som, at han ikke kan komme videre, da han ikke kan finde den familiemæssige forbindelse. I sin biografiske skildring har Hans Worsøe, måske klogt, forbipasseret det faktum, at der faktisk også var andre Svane familier i Danmark Finten her er, at finde ud af hvordan, disse forskellige grene af slægten egentlig hænger sammen, som Worsøe har beskrevet, med de angivne klynger noteret ovenfor, sammenholdt med de klynger af SVANE familierne vist nedenfor som fx:

Viborg Svanerne ved Thomas Svane fra Viborg (1635), Ålborg Svanerne ved Hans Eliasen ved Langholt (1650) Horsens Svanerne udover Ærkebispen Vejle Svanerne ved Hans Knudsen Svane. Præstø Svanerne Marstal Svanerne Som vi har set med familien SVANE i Horsens, Vejle, Samsø, Præstø og Ærø, så hænger slægten sammen, det er kun et spørgsmål om at finde ud af hvordan. Og det gælder selvfølgelig også familierne her i Midtjylland.

Dansk Biografisk Leksikon – Stenberg Trepka – bind 14 page 216-226 Svane med W Swane af Hans Worsøe, er vist bare er en overlevering brugt fra Maleren Sigurd Swanes familie der fik det registeret. Vi har her anvendt enkelt ”v” da det i den her forbindelse er det meste korrekte – se under Århus Svanerne.

Side 13

Midtjyske Svanerne Hvem er vi

Mulige stamfædre

SLÆGTSOMRÅDER Kendetegnende for de Midtjyske SVANER i middelalderen er at de bosatte sig i klynger eller familier som vi kan kalde slægtsområder som følger: Ribe Svanerne - I bemærkningerne til Ribe Bys Historie skriver Kinch; ”samtidig forekommer en Lavrids Hansen Svane (og en Simon Svane) her i Byen, men de kunne ikke være Sönner af M. Hans Svaning, da antallet af dennes 6 Sönner allerede er fuldt”.

Det er her Lavrids kom til at spille en rolle i forbindelse med. Aalborg/Skive Svanerne. Viborg Svanerne - hvor hovedpersonen var borgmester Thomas Svane f. omk. 1635 – men hvor? Var han en ukendt søn af Hans Knudsen Svane i Vejle eller kom hans far fra en af anden generations Svane i Ribe? Eller var han søn af Erik Svane - som Viborg Bys borgerbog 1713 – 1860 siger? Sallinge/Balling Svanerne - med Jens & Johan Svane som de centrale figurer i Junget; f. omk. 1720; registreret som bosat i Viborg Amt, Nørre Herred, ved Folkeoptællingen (FT) i 1787. Jens Pedersen Svane, gift med Anne Christensensdatter, jf. Hans Worsøe slægt 3. og Johan Christian Svane i Balling gift med Mors Svanerne - med husmand i Vejerslev Christian Pedersen Svane mf. Hvem var deres faderlige ophav og bedstefædre? …….. jf. Hans Worsøe slægt 4 Skive Svanerne er kendetegnet ved Hans Lauersen og hans formodet bror/søn Niels Svane på Skive egnen Aalborg Svanerne med Hans Eliasen Svane, f. omk. 1655; bosat i Kær herred, Langholt, mellem Ålborg og Hjallerup. Han var gift med Maren Hansdatter Guldberg f. omk. 1664 i Vejle. Hvor kom de fra? Hvem var hans fader? Lavrids Hansen Svane? Randers Svanerne – som egentlig bliver til Århus Svanerne - hvor hovedpersonen er Niels Svane - rådmand i Randers. Nygaards sedler i Rigsarkivet nævne bl.a. at han var Rådmand i 1693 og død d. 22-08-1704 og en anden seddel viser at han døde på den samme dag, men i 1708 - begge taget fra den samme kirkebogs ref. i Randers. Og hvad ved vi så, om slægten i Balling og Mors, på Langholt og Djursland i 1600 tallet? Egentlig ikke ret meget og dog en hel del. Vi kender nemlig en del af deres nære slægtninge i området, takket være folketællingerne fra 1787, suppleret med sedlerne i Nygårds sorte kasser på Rigsarkivet, diverse noter, hjemmesider og historiske fortegnelser og sidst men ikke mindst Arkivalieronline. Så opgaven er, at finde den fællesnævner der binder det hele sammen til en slægt.

Side 14

Midtjyske Svanerne Hvem er vi

Mulige stamfædre

MULIGE STAMFÆDRE Men før vi bevæger os på landet til de forskellige enklaver af slægten der er opstået i 1600 tallet, vil det være rimeligt, at se på hvem der kunne være potentielle stamfædre (bedste eller oldeforældre) til de Midtjyske SVANER.

POTENTIELLE STAMFÆDRE Vi har jo i princippet foruddiskonteret, at Kirstine Hansdatter Svaning er stammoderen og Lavrids Hanssøn Svane er stamfaderen til Midtjyske Svaner – her specielt til Langholt Svanerne, Hans Lauersen Svane i Skive og Thorum Svanerne. Men for god ordens skyld, må vi se på de muligheder der foreligger eller i hvert fald se på dem i slægten hvor stamfædrene kan udelukkes. Med udgangspunkt i Ribe Svanerne kan vi udelukke en del af dem på grund af alder, dødsfald, eller fordi de allerede har stiftet familier klynger/enklaver andre steder. Det gælder fx de Sjællandske Svaner, Vejle Svanerne, og Horsens Svanerne. Vi ved nemlig med rimelig sikkerhed, at de ikke er eventuelle stamfædre der til det Midtjyske. Vi kan derfor udelukke de fleste af Hans Svanings børn på forhånd. Men der er nogle få vi bør se lidt nærmere på, for en mulig forbindelse til de Midtjyske Svaner, og det er:

Jacob Hanssøn Svaning:- barn nr. 2 Jacob Hanssøn Svaning der er født i 1558. Vi ved han flyttede til Lund hvor han skal have levet som kannik til sin Død - efter sagen i 1598, hvor han ledede retssagen imod Søren Bramming, som havde dræbt hans morbror ….Rådmand Anders Søren Klyne. Om han havde børn eller i det hele taget var gift ved vi ikke - der er i hvert fald ikke fundet spor af nogen af delene, heller ikke i Peder Hegelund notater.

Hans Hanssøn Svanes (Svaning) – barn nr 4: Hans Svane er født i ~1560, gift i 1696 og døde i 1604. Her er der flere muligheder for en forbindelse. Han fik følgende børn: Anders Svane ¥ i 1601 - den senere borgmester i Ribe fra 1647 til sin død i 1652. Han er dog tvivlsom som evt. bedstefar. Han blev først gift i 1637, og fik datteren ”Maren” som var hans moders navn (Maren Kristensensdatter Friis). Hun blev gift med mag. Lavrids Andersen Gronsager, Ripenser, Rektor i Kolding og senere præst i Jelling. Anne Svane ¥ i 1599. Hende ved vi ikke ret meget om, men vi ved at hun blev gift med Christoffer Kjeldsen som 17 årig i 1616 og at døde ung, i en alder af 34 år i 1633. Om hun er, kunne være bedstemor til Hans Eliasen Svane eller til Mors Svanerne, er bestemt en mulighed, men vi har ingen spor af evt. børn og hvis der

Side 15

Midtjyske Svanerne Hvem er vi

Mulige stamfædre

var, blev navnet Svane sikkert droppet for Kjeldsen. Vi antager, at et evt. stamslægtskab er særligt overbevisende. Lavrids Hansen Svane ¥ omk. 1602, men han kunne for så vidt også være født 1698. Vi har valgt her at bruge 1602 som hans fødselsår – mest for at markerer at han er en af 1600 tallets Svaner. Lavrids passer meget bedre ind i billede som bedstefaderen til fx Hans Eliasen Svane og Ivar Svane end sine 2 søskende. Han er godt nok ung, men hans fars navn var Hans. Og det gælder for så vidt også Hans Lauersen Svane i Gammelgaard ved Skive. Lavrids Hansen Svane ¥1598/1602, liv har sikkert ikke været en dans på roser: Da han 2/6 år gammel mistede sin fader – Hans Hansen Svane - i 1604. Vi ved også, at moderen til Lavrids, Maren Kristensdatter Friis, blev gift igen d. 22. september 1605 i Ribe med den 66 årig Niels Sørensens Glud (1539-1623). Magister og præst ved Sct. Cathrine Kirken i Ribe. (Kinch mener det var Søren Glud? men det må anses for at være en skrivefejl).

Lavrids, hans broder Anders og søster Anne er opvokset i det Gludske hjem, med den dertil rette indførelse i datidens religiøse forhold. Men som tidligere nævnt tyder meget på, at moderen dør omk. 1615, for Bedstemoderen og hendes mand Niels Grisbæk bliver værge for børnene ….Anders (15 år) og Anne (16 år) og Lavrids, som nu er 13/17 år. Anne bliver gift året efter i 1616 som 17 årig. Lavrids ved vi ikke rigtig noget om, men noget kunne tyde på, at han er kommet ud at tjene eller måske studerede til Magister. Anders Hansen Svane derimod ved vi at han kom under formynderskab i det Grisbækske hus. I Niels - og senere hans søn, den senere borgmester Hans Friis - fik Anders en god støtte og blev selv senere borgmester i Ribe.

Peder Ågersen & Karina Svane: - barn nr. 11 Simon Svane ¥ 1591 – der var søn af Peder Ågersen & Karina Svane - sønnesøn til Hans Svaning, født omk. 1590. Han har den rette alder og de rette forbindelser. Men hans tilstedeværelse i det Jyske, er nok lidt tvivlsom. Han kom til København ret ung hos den matematiske professor Anders Oluffssøn, og slog vel bo der og blev efter alt at dømme stamfar til nogle Københavnske Svaner og måske Oden Svanerne herunder NFS. Grundtvig.

Kirstine Svane - Hans Svanings barn nr. 14 datter f. 1577), Kirstine Svane ¥1577), var den yngste af Svanings børn. Hun blev gift med sognepræst Bertel Madsen i Måbjerg ved Holstebro i 1595. Den gode Biskop Peder Hegelund – gift med en niece til Kirstines mor, Marine - har så vidt jeg kan skønne arrangeret giftermålet med den ”gamle” præst Bertel Madsen, vel vidne, at han sikkert ikke holdt så længe.

Side 16

Midtjyske Svanerne Hvem er vi

Mulige stamfædre

Om der var levende børn ud af ægteskabet med Bertel Madsen vides ikke, men da der syntes at være en stor forskel profilmæssigt mellem Svanerne i Balling og på Mors, i forhold til Svanerne i Viborg & Randers mv. kunne man godt forledes til at tro at Balling/Mors Svanerne var af en gammelmands slægt. Efter 7 års ægteskab døde Bertel Madsen i 1602. Kirstine Svane blev, efter alt at dømme, gift igen med den nye sognepræst Niels Villadsen i 1602/03, i samme sogn – inden for rammerne af det der kaldes nådens år. Hvor mange børn hun havde med Niels Villadsen er lidt i det uvisse, men mon ikke det blev til et nogle stykker. Vi har i hvert fald fundet spor der kunne tyde derpå, men ingen registreringer af evt. børn. Men vi er rimelig sikre på/antager, at hun fik mindst 4 sønner med Niels Villadsen.

MULIGE STAMFÆDRE Vi har nu reduceret antallet af mulige stamfædre til de Midtjyske Svaner som følger: Anne Svane ¥.1599. Gift med Christoffer Kjeldsen, en mulighed men ikke sandsynligt. Lavrids Hansen Svane ¥ 1602, mulig bedstefar til fx Hans Eliasen Svane i Langholt, Ivar Svane i Thorum og/eller stamfader til Hans Lauersen Svane på Gammelgaard ved Skive. Han var en ung mand i 1600 tallet og hans fars navn var Hans. Bertel Madsen gift med Kirstine Hansdatter Svane i Måbjerg ved Holstebro i 1595 (†1602) kunne være stamfader til Balling-Mors Svanerne. I Koch slægtshistorie, er der et notat at man mener at Kirstine døde i 1610. Niels Villadsen formentlig gift med Kirstine Hansdatter Svane i Måbjerg ved Holstebro i 1602 (†16??) og en mulig stamfader til Viborg & Randers Svanerne En konklusion her, må være, at Kirstine, (Anne) såvel som Lavrids er de mest logiske stamfædre til de Midtjyske Svaner. Det udelukker ikke andre af slægten Svane som mulige stamfædre, men her & nu er de, det bedste bud. Så lad os se på, hvad der ligger i posen? Når jeg funderer på Bertel Madsen, kommer jeg altid på den tanke om omkring hans børn og Hans Svanings børnebørn, at mange nok var det man kalder gammelmandsbørn; I gamle dage – såvel som i dag i de underudviklede lande - havde man det fænomen der hed ”et gammelmandsbarn”. Det var som regel der hvor faderen var 50 år eller derover. Hans afkom ville have en tendens til tungsind, kompromisløs, selvklogskab, gudstro, fundamentalistisk etc. Og det er hvad jeg tænkte på da jeg studerede Skive & Mors Svanerne, tungsind, klogskab og gudstro. Om det har noget på sig aner jeg ikke – men så har man da tænkt på det! Stamtavlen kunne se ud som vist på forsiderne:

Side 17

Midtjyske Svanerne Maabjerg – Holstebro Svanerne

Kirstine Hansdatter Svane

Maabjerg – Holstebro Svanerne KIRSTINE HANSDATTER SVANE

Maabjerg Kirke – alteret er fra 1600 tallet …så Kirstine har set det som vi ser det uden elektrisk lys

Når vi skal bestemme Ribeslægtens udløber til Holstebro og videre op mod Nykøbing Mors og Viborg så er det sandsynligvis præstefruen Kirstine Hansdatter Svane – Hans Svaning datter, barn nr, 14 – der er stammoderen til slægtens udløber i denne del af Danmark, det er også dem vi betegner som en del af de Midtjyske Svaner. Fra Måbjerg ved Struer kan vi dele familien sig ud i 6 hovedgrupper, nemlig: • Balling Svanerne der er karakteriseret ved Jens Svane født i 1720 i Balling by, Degn i Thorum-Junget. • Mors Svanerne præget af Chresten Svane f. i 1675~, Chresten Mikkelsen Svane f. i 1602 og Kirstine Marie Svane f. 1702 • Viborg Svanerne karakteriseret ved Borgmester Thomas Svane, født i Viborg i 1635 • Randers Svanerne kendetegnet ved Rådmand Niels Svane, født i Randers/Århus omk. 1650. • Langholt Svanerne nord for Ålborg, bestemt ved Hans Eliasen Svane. Det er da også disse herre vi tager udgangspunkt i for at finde frem til hvordan familien/slægten eventuelt kunne hænge sammen i det Midtjyske, …….og lidt nord på. Et lille tilbageblik. Kirstine Hansdatter Svane (Svaning f. 1577/78). Det har formentlig startet med, at Præsteembedet i Måbjerg ved Holstebro blev ledigt og da Biskop Peder

Side 18

Midtjyske Svanerne Maabjerg – Holstebro Svanerne

Kirstine Hansdatter Svane

Hegelund havde visitations retten, var det ham der bestemte hvem der skulle være præst og hvor i Ribe stift. Måbjerg ved Holstebro hørte under Ribe Stift og da Peder Hegelund var gift med Kirstines kusine – Anna Andersdatter Klyne, ville det ikke være usædvanligt, at Marine og Peder Hegelund stak hovederne samme for at finde den rette ægtemand til Marines 17 årig datter Kirstine – det blev jo i familien. Resultatet blev at Kirstine blev gift med den formentlige noget ældre Bertel Madsen i 1595, der tilfældigvis var blevet nomineret stillingen som præst i Måbjerg ved Holstebro samme år de blev gift. Men Bertel Madsen dør allerede i 1602, efter 7 års ægteskab. Kirstine er nu 24 år. Nu var det almindeligt dengang, at en præsteenke kunne sidde i uskiftet bo i præstegården og modtage halvdelen af indkomsterne, der førte med embedet i op til et år. Derfor skete det ofte, at den nye præst giftede sig med den siddende præsteenke, og derved undgik at blive henvist til at bo i kostalden eller på høloftet indtil hun blev gift igen eller flytte ud. Den nye præst, der blev nomineret til stillingen, var den unge 23 årig Niels Villadsen (f. 1579 død 1628). Og der er nok ikke megen tvivl om, at Peder Hegelund har valgt netop denne unge præst. Han var 23 år og Kirstine ca. et år ældre, så det har været en perfekt match. Der er nok heller ingen tvivl om, at han har giftede sig med den siddende enke enten frivillig og/eller efter pres fra Biskop Peder Hegelund & Marine Sørensdatter Svane. Det er i hvert fald den antagelse vi bygger slægtens historie på. Så lad os se på de 2 herre;

Bertel Madsen - Svaneslægten Kinch skriver om ”Kirstine ægtede d. 27de Juli 1595 Bertel Madsen, Sognepræst i Holstebro.” Den gode Biskop Peder Hegelund – gift med en niece til Kirstines mor, Marine - har så vidt man kan skønne, arrangeret dette giftermål med den gamle præst Bertel Madsen, vel vidne at han sikkert ikke holdt så længe. Bertel Madsen var, efter alt at dømme, forflyttet fra Nyborg til Maabjerg – måske i samme anledning. Kirstine er formentlig det sidste fødte barn af Marine Stage og går man ud fra at hun også er blevet gift i en alder af 17 år, må hendes fødselsår have været omkring 1577/1578. Der syntes at være uenighed om stedet. Peder Hegelund skriver i sin almanak, at hun blev gift med præst Bertel Madsen i Nyborg. Spørgsmålet er så - hvilken Nyborg. De fleste ville nok mene at det var Nyborg på Fyn hvor søsteren Karina blev gift med præst Kristen Blimester (fra Nyborg) i 1593. Men der ligger faktisk et sogn ved Holstebro der hedder Nyborg. Bertel Madsen døde i 1602 - 7 år efter de blev gift.

Side 19

Midtjyske Svanerne Maabjerg – Holstebro Svanerne

Kirstine Hansdatter Svane

I gamle dage havde man det fænomen der hed et gammelmandsbarn, det var som regel der hvor faderen var 50 år eller derover. Hans afkom ville have en tendens til tungsind, kompromisløs, selvklogskab, gudstro, fundamentalistisk etc. Og det er hvad jeg kom til at tænkte på da jeg studerede Skive & Mors Svanerne, tungsind, klogskab og gudstro. Om det har noget på sig aner jeg ikke – men så har man da tænkt på det! Om der var levende børn ud af ægteskabet med Bertel Madsen vides ikke, men da der syntes at være en stor forskel profilmæssigt mellem Svanerne i Balling og på Mors, i forhold til Svanerne i Viborg, Langholt og Randers, så man kunne godt forledes til at tro at Balling/Mors Svanerne var af en gammelmands slægt. Karakteristisk for dem blev de Degne på Skive egnen eller bønderfolk på Mors, for eks.. Chresten Svane f. 1673~, gift med Karen i Vejerslev på Mors Chresten Mikkelsøn Svane f. 1602, gm. Else Jepsdatter, begravet i Frøslev på Mors Peder Iversen Svane f. 1696± formentlig født i Balling – Degn? ….. Det må antages, hvis vi følger datidens tradition, at Peder Iversøns far i hvert fald hed Iver Svane eller Iver Pedersøn Svane og at han formentlig er født omk. 1665±. Det vil også være rimeligt at antage, at hans far kunne hedde noget som fx Peder Iversen Svanes født omk. 1630± og at hans far hed noget som fx Mads/Iver/Hans Bertelssøn Svane, Søn af Bertel Madsen. Kirstine Marie Svane f. 1696± Ukendt sted men bære navnet Kirstine …hun kommer antageligvis fra Balling grenen af familien ….datter af Hans Svane Skive? Om end det ikke en lidt broget forsamling, så er det dog et udgangspunkt for en evt. mulig slægtstavle.

Niels Villadsen - Svaneslægten Den nye præst nomineret til sognet i 1602 var den 23 årig Niels Villadsen (f. ca. 1579). Hvad der blev af Kirstine efter Bertels død, er en anelse uklart, men i følge tidens skik kunne hun jo blive boende i præsteboligen i mindst et år og samtidig modtage halvdelen af kirkens indtægter. Da Kirstine - Hans Svanings yngste datter - kun var ca. et år ældre end den nye præst, ville det nok ikke overraske nogen, at hun blev behørig gift med Bertel Madsens efterfølger, den unge præst Niels Villadsen. Man skal heller ikke glemme, at det var Biskop Peder Hegelund der havde kompetence vedr. ansættelse af forflyttelser af præster i Ribe Stift. Peder Hegelund var gift med Anders Klyne datter, Anne Andersdatter Klyne, hvis far var Anders Klyne – gift med Kirstine Lauridz Tøgersdatter (Borgmesterdatter) – der var bror til Marine Sørensdatter Stage (Kirstines mor). Da der mellem de familierelaterede patriciske familier i Ribe var et stærk sammenhold, er det nok heller ikke nogen

Side 20

Midtjyske Svanerne Maabjerg – Holstebro Svanerne

Kirstine Hansdatter Svane

tilfældighed at Kirstines moder og Peder Hegelund har haft en finger med i spillet, da der skulle vælges en ny præst til embedet og en mand til Kirstine. Hvornår Niels & Kirstines børns føde år er, må henstå i det uvisse, men det ville være rimeligt at antage, at de er født i perioden 1603 – 1620. i præsteboligen ved Måbjerg kirke. Niels døde angivelig den 10. maj 1628 - 49 år gammel. Hvornår Kirstine døde ved vi ikke, men vi ved, at Niels blev far til en dreng i 1607 der fik navnet Vilads3. Det står i ”Danmarks Präster genom tiderna” – moderen er ikke nævnt. Denne søn er formentligt nævnt i skriftet, fordi han senere i sit liv vist nok blev forfatter. Vi må også antage, at de har fået flere børn end den ene. I hvert fald er der 3 andre Svaner i området Randers, Århus og Viborg der spøger i begyndelse af 1600 tallet, og det kan næsten kun være afkom af Niels & Kirstine nemlig: Peder Nilssøn Svane som vi finder frem til gennem Niels Svane - der i en af NK (Nygaards sedler i Rigsarkivet), nævnes som Rådmand i Randers i 1693 († 1708). Hans eventuelle far finder vi i en tingbog fra Randers4 nævnt som Peder Nielsøn († 17/8 1686) eller Peder Nielssøn Svane. Med ham kan vi identificere 1 mulige søn nemlig; …..Niels Pedersøn Svane som nævnt. Søren Nielssøn Svane – der formentlig opkaldt efter Kirstines 2 år yngre broder der døde i 1607 af vattersot. Vi finder frem til Søren ved bl.a. ved at se på listen over fundne Svane5 i 16-1700 tallet. Her finder vi en Peder Sørensøn Svane født omk. 1645. Traditionen tro må hans faders navn givetvis have været Søren (heraf Sørensøn) – og noget tyder på, at det er en bror til Peder. Erich Nielsøn Svane (Erich) – som vi finder i Viborg i forskellige sammenhænge bl.a. som kræmmer der ejede en del ejendomme. Han havde mange børn, men den mest markante er nok - Borgmester Thomas Svane i Viborg6 Der kunne være flere børn hos Bertel og Niels, især nogle piger. I så fald ville de for eks. hedde noget med; Marine Nielsdatter Svane, Marie Kirstine Nielsdatter Svane etc., men de er blevet indgift i andre slægter og vil være næsten umulige at trace tilbage, hvis vi ikke ved hvem de er. Ifølge Koch slægtshistorie7, dør Kirstine imidlertid i 1610.

Danmarks Präster genom tiderna 4

Slægten Svane, bilag 9 - Randers Svanerne (Randers, Helgenæs & Århus Svanerne) Slægten Svane bilag 13 - Listen over fundne medlemmer af slægten Svane i 16-1700 tallet 6 Slægten Svane, bilag 12 - Viborg Svanerne og Visborggaard 7 Justitiarius i højesteret Peter Frederik Koch og Mathilde Hauchs forfædre III. …..Biografier til stamtavler 31-82 + navneregister 5

Side 21

Midtjyske Svanerne Viborg Svanerne

Generelt

Viborg Svanerne GENERELT Viborg Svanerne dækker området fra Visborggaard, Viborg til Ausumgaard, som værende hovedelementerne i denne slægtsgren i 1600 tallet og ind i 1700 tallet. Med Viborg Svanerne tager vi udgangspunkt i borgmester Thomas Svane. Det gør vi af flere grunde, men nok mest på grund af, at han var en nøgleperson og for mig et irriterende element i slægten, pga. hans oprindelse og opvækst syntes, at være lige så hemmelig som borgmester Hans Knudsen Svane i Vejle. En overgang havde jeg ham faktisk mistænkt for at være dennes søn - måske tvilling til borgmester Klavs Hanssøn Svane i Vejle – men det var vist lidt for langt ude at trække den. Så jeg lod det hvile i nogle år og begyndte at samle materiale omkring Thomas og hans familie i Viborg. Det endte med at vi fik samlet en hel del materiale om familien og i den forbindelse fik jeg et vink, gennem en god ven, om en Kræmmer Erik Nielsen (Svane), der havde opereret i Viborg i 1600 tallet. Når vi skal sandsynliggøre slægtslinen til hovedslægten i Ribe, må det være rimeligt at summerer det vi ved, f. eks. følgende: Vi vad at han hed Thomas Svane og er født ca. i 1635, formentlig i Viborg. Der er kun et manglende led mellem hovedslægten og Thomas – nemlig hans far. Thomas var købmand/kræmmer og rådmand i slutningen af 1600 tallets Viborg. Thomas blev borgmester efter Jacob Gjersted i 1695 og døde i 1715. Vi ved at Lavrids Hanssøn Svane er født omk. 1600 tallet og kunne potential være faren til Thomas. Men hans opdigtede børns fornavne ”Elias/Hans Lavridsøn Svane” passer ikke rigtig til navnet Thomas der er hebraisk og betyder tvilling. Den mest kendte er apostlen Thomas der ikke troede Jesus opstandelse. • Vi ved at Kirstine Hansdatter Svane i Maabjerg kunne være en mulig mormor Umiddelbart ville man måske konkludere, at Lavrids Hanssøn Svane må være faderen, alene af den grund, at både slægtsline og alders profilen passer glimrende til Thomas. Problemet er bare, at vi ikke kender Thomas patronym og ikke i hans familie har fundet spor af Lavrids/Lavridsen. • • • • •

Derimod har vi fået rimelig styr på Kirstine Hansdatter Svanes, som præstefrue i Måbjerg præstegård ved Holstebro. Det blev efterhånden klart at slægtsforbindelsen måtte findes der, alt den stund der ikke var mange andre i hovedslægten, hvor slægtsline og alders profil passede bedre end her. Modsat Lavrids, kender vi ægtefælderne – præsterne Bertel Madsen og Niels Villadsen – men altså ikke børnene.

Side 22

Midtjyske Svanerne Viborg Svanerne

Generelt

Vi ved, at Niels blev far til en dreng i 1607 der fik navnet Villads8. Det står i ”Danmarks Präster genom tiderna” – moderen er ikke nævnt, Men han blev senere præst og forfatter og boede ved Udbyneder Kirke og er også blev begravet der i 1681. Men tilbage til Viborg hvor vi får vi et hint via Gråbrødre kirkeregnskab for 1637. Her nævnes det bl.a. at Thomas sandsynligvis er søn af Erik Nielsen. Umiddelbart lyder det ikke af meget og det næste spørgsmål må så være ”hvem var han og hvor kom han fra?” Fra forskellige kilder i Viborg herunder Viborg indkvarterings mandtal 1643, Viborg ildstedsskat 1677 og Viborg grundtakst 16829 finder vi en Erik Nielsen – faktisk finder vi 2, nemlig: Erik Nielsen Kræmmer og Erik Nielsen Skomager

Sortbrødre strædet i Viborg

Det er Kræmmeren der har vores interessere, for Thomas var også Kræmmer og har sikkert arvet den titel efter faderen. Men det der interesserer mest, er nok efternavnet Nielsen (Nielssøn). Præsten i Måbjerg hed faktisk Niels og da Thomas efternavn er Svane må han formentlig have det efter moderen Kirstine Svane. Vel vidende, at der kan være huller i denne antagelse går vi ud fra at Thomas far var Erik Nielssøn og at denne var søn af Kirstine Svane og Niels Villadsen i Måbjerg ved Holstebro. Thomas blev gift med Kirstine Schwichtenberg (omk. 1671). De fik mindst 3. børn son vi har kendskab til, nemlig: • Kancelliraad Johannes Svane til Visborggaard, • Mette Katrine (Cathrine) Thomasdatter Svane, gift med Provst Jens Jermiin der købte Ausumgaard og de blev stamfædre til Jermiin slægten. • Jens (Thomassøn) Svane blev præst i Nibe. Et særkende ved familien – specielt på den feminine side er en tildens til, at være en noget selvglad familie, hvor man ikke satte sit lys under en skæppe. Men alt det kan du læse om i på min hjemmeside og i Stambogen om Viborg Svanerne Her skal vi bare konkludere, at Erik Nilsen Svane antages at være faderen til Thomas Svane.

8 Danmarks Präster genom tiderna 9 Rentekammeret 2215.247D: 1682-85 Kommissions akter vedr. købstædernes økonomiske forhold i Rigsarkivet

Side 23

Midtjyske Svanerne Randers Svanerne

Generelt

Randers Svanerne GENERELT Randers Svanerne dækker faktisk området Djursland og Århus. Egentlig burde det vel hedde Århus Svanerne, men da udgangspunktet er Randers har vi fastholdt denne title. Det starter formentlig med Niels Svane, der var rådmand i Randers. Ifølge Nygaards sedler i Rigsarkivet nævnes han bl.a. som Rådmand i Randers i 1693 og døde d. 22-08-1704. En anden af Nygaards sedler viser, at han døde på den samme dag, men i 1708 - begge taget fra den samme kirkebogs ref. i Randers. 1708 er nok det rigtige årstal. I (Randers?) tingbog er hans far nævnt, som Peder Nielsen død 17/8 1686.

Fussing Mølle ved Randers

Moderen er ikke nævnt, men hvis Peder Nielsen efternavn ikke var Svane må det være moderen der bar navnet – hun må så være født i tidsrummet ca. 1610 – 1635, hvis Niels er født omk. 1650 – 55.

Og der har vi pt. ingen kendt pige barnebarn af Hans Svaning der kan udfylde det tidsrum i Ribe og Omegn – de var flyttet til Sjælland eller Sverige. Men tilbage til Niels - hvis fulde navn må have været Niels Pedersen Svane - rådmand i Randers i 169310, død den 22/8 1708. Herfra migrerer familien over tid til Helgenæs på Mols hvor Christen Rasmussen Svane er degn i en menneske alder og videre til Århus hvor familien så konsolidere sig. Det er bl.a. herfra den tidligere statsminister Hans Christian Svane Hansen kommer fra – bedre kendt som H.C. Hansen. Det er også herfra at malerfamilien Sigurd Swane har sine rødder, så vel som Biskop Jørgen Svane i Viborg. Men du kan læse meget mere om det på min hjemmeside om disse slægtninge og i Stambogen om ”Århus Svanerne” der også omhandler Randers Svanerne og Helgenæs Svanerne. Her skal vi bare konkludere, at Peder Nilsen antages at være far til Niels Pedersen Svane

10 Kilde - Beskrivelse over Randers købstad (1804)

Side 24

Midtjyske Svanerne Aalborg Svanerne

Langholt familien

Aalborg Svanerne LANGHOLT FAMILIEN Lad os starte med familien på Langholt ved Hans Eliasen Svane og finde ud af hvem hans stamfædre var. Det kunne være Lavrids Hanssøn Svane eller Kirstine Svaning. Men først må vi lige have en liste over de Svaner der havde tilknytning til gården i perioden 1640 – 1740, og som er kendte (registreret/omtalt): • • • • •

Hans Eliasen Svane på Langholt Maren Hansdatter Guldberg, hustru Hedvig Marie Svane, deres datter Elias Hanssøn Svane, deres søn Hans Christian Svane, deres søn Laurits Svane, Hans Chr. søn

1666 1664 1689 1690 1694 1729

Løgstør Vejle Ålborg Ålborg Ålborg Ålborg

Kær Horsens Nørrevang Kær Horsens Kær Horsens Kær Horsens Fleskum ?

Margrete Svane, Hansdatter

1730

Ålborg

Fleskum ?

1696

Ålborg

Kær

• Iver Hansøn Svane, deres søn

Horsens

Hvad Hans Eliasen Svane på Langholt beskæftigede sig med på gården omk. 1690, er ikke helt klart, men mon ikke han var bestyrer af gården. I tituleringen ”Hans Eliasen Svane på Langholt” ligger vel en form for respekt og at han var en kendt person. Han var ikke ejer af gården, det var Albert Bille der havde stedet fra 1663 til 1691, hvor Jens Rodsteen købte gården.

Langholt hovedgård ligger ved Horsens sogn i Kær herred, Vendsyssel. Vi ved, at Langholt hovedgård eksisterede helt tilbage til 1300 tallet, fordi ”Lyder Limbeks bror hr. Claus Kudy Limbek i 1355 sammen med sine svogre må pantsætte hovedgården Langholt i Vendsyssel for 30 mk. sølv på grund af gæld til kongen” – Valdemar Atterdag.

Side 25

Midtjyske Svanerne Aalborg Svanerne

Langholt familien

Hvor Hans Eliasen Svane er født er uvist, men NK indikerer, at han kommer fra Løgstør, men han er faktisk blevet registeret i Kalundborg. Han blev gift med Maren Hansdatter Guldberg 22 år gl. Hun er f. 19.12.1664, formentlig i Vejle, Nørrevang herred (død 19. sep.1739). Sammen fik de 4 børn, som vi kender til, nemlig: • Hedvig Marie Hansdatter Svane f. 1689 Ålborg Kær Horsens – Hedvig må være efter bedstemoderen Hedvig Hansdatter Guldberg antagelig født i Kolshave (16391672) og gift med Sognepræst Hans Olufssen Fangel (1626 – 1673) i Guldberg sogn, Skovby herred, ved Bogense på Fyn, • Elias Hanssøn Svane f. 1690 Ålborg Kær Horsens - Blev præst i Viborg. Født d. 5. dec. 1690 på Langholt, gift med Sara Hansdatter Plesner d. 17. nov. 1728, hun født i juni 1705 og død d. 24. apr. 1739. Han død i 1761. Saras forældre var Hans Philip Plesner11 og Else Margrethe Mathiasdatter Reutze. Elias Hanssøn Svane er formentlig den samme Elias Svane som blev præst på Christiansborg i Guinea fra omk. 1718 til omk. 1724. • Hans Christian Hanssøn Svane f. 1694 Ålborg Kær Horsens – Ifølge Aalborg Bispearkiv over kongelige bevillinger til ægteskabsdispensationer 1669-1779 finder vi en; ”Hans Christians Svane, sogne Degn til Albek og Vaar sogner i Viborg Stift [Albæk og Vor sogne i Aalborg Stift] og Margaretha Dorothea Bie, maa udi ægteskab sammenkomme, uanseet at de skal være sødskende Børn. Friderichsberg slot 27 decembris 1726. Slette vilkor til Sæbye Hospital 3 Rdr.”

HANS & Margaretha’s børn er formentligt; Laurits (Hansen) Svane f. 1729 Ålborg Fleskum Margaretha Svane

f. 1730 Ålborg Fleskum

• Iver Hanssøn Svane født i 1696 formentlig i Ålborg, Kær Horsens Jeg er ikke helt sikkert på ham – har fundet ham et eller andet sted for lang tid siden, men hans navn er ikke HANS som nogen foreslår. Vi kan her konstatere, at der er kommet nye navne i Slægten Svane, nemlig Hedvig og Iver. Elias er ikke helt nyt, fordi det også blev brugt i forbindelse med borgmester Oluf Svanes (Riber) søn i Horsens og Hans Hanssøn Svane på Samsø. Flere af børnene er registreret boede efterfølgende i området f. eks. Laurits (Hansen) Svane (f. 1729) - og Margrete Svane (f. 1730) registreret bosat i Ålborg Fleskum herred formentlig børn af Hans Christian Svane. Men det store spørgsmål er, hvor kom faderen - Hans Eliasen Svane - fra? For at få svar på det spørgsmål må vi først frilægge nogle betragtninger og betingelser, nemlig;

11 Hans Philip Plesner 1669 - Sognepræst i Skellerup-Ellinge sogne i tiden 1697 til sin død den 14. marts 1716. Kirkebogen fra 1660 til 1716 findes i dag! Den blev fundet på et alm. bibliotek i 1919!. Så vi har altså mulighed for at se hans håndskrift på arkivet se familien her.

Side 26

Midtjyske Svanerne Aalborg Svanerne

Albæk-Voor familien

• HANS Eliasen Svane er født i perioden omk. 1650-1670 Hans far må være født i perioden 1625-1640 og har formentlig haft ”Elias” som fornavn og Svane som efternavn. • Hans bedstefader må være født omk. år 1600. • Navnet ”HANS” stammer sikkert fra hans bedste/oldefader – måske Hans Svaning. Hvis vi kan acceptere dette, er der er flere ting der peger på, at bedstefaderen er Lavrids Hanssøn Svane. Han har den rette alder – født omk. 1598/1602 – og den eneste der opfylder ovennævnte betingelser af de personer vi har kendskab til i begyndelsen af 1600 tallet. Ser vi på selve navnet er der flere ting der peger i samme retning, nemlig: • HANS er bedstefaderens navn – Hans Hanssøn Svane (Hans Svanings barn nr. 4) • Lavrids mor, Maren Kristensdatter Friis, giftede sig igen, efter sin mands (Hans Hanssøn Svane) død, med den 66 årig Niels Sørensen GLUD d. 22 sep. 1605. • Elias ville være et naturligt navn i en præstefamilie og passede godt til en Lavrids Gludske opvækst, at han kaldte sin søn Elias. • Hans Eliasen Svanes barnebarn (søn af Hans Chr. Svane) fik navnet Laurids (Lavrids). Vi har en indikation på at han var bosat i Kalundborg omegn i 1687, for her er en HANS Eliasen er registreret12 i Holbæk amt i 1687, og det er uden tvivl HANS. Han er 21 gammel i 1687. I samme registrering forekommer også en (Elias Hansen Svane) og det må tydes som faderen, men som det kan ses er man ikke sikker på patronymet derfor (). Og det kan jeg godt forstå, for der er noget der tyder på at der ikke var en Svane med det patronym og den rette alder der eksisterede på den tid omk. Kalundborg. Man har derfor konstrueret navnet ud fra sønnens navn. Elias patronym har formentlig været Lavridtsøn – altså Elias Lavridtssøn Svane, gift med Maren Jørgensdatter. Se slægtsline skemaet under Lavrids Hanssøn Svane.

ALBÆK-VOOR FAMILIEN Hvornår Hans Eliasen Svane dør ved vi ikke rigtig, men et godt gæt vil være omk. 1704, 38 år gammel. Maren står alene med 4 børn i 1704. En kvinde med 4 børn kunne ikke stå alene i datiden år 1704 – hun måtte sørge for at finde en mand og blive gift igen og det er noget familien skulle sikre på en eller anden måde. Og det lykkedes også, Maren bliver gift igen, denne gang med en ung nybagt Degn13 i, den kun 27 årig Laurids Jensen Krag14 Så i 1705 ser familien ser nu ud som følger – bosiddende i Albæk: 12 Kalundborg Byfoged, Holbaek, Probates - Book 1 1682-1695 film 49349 Aug 24, 1997 13 ifølge Aalborgs stifts Edsbog aflagde Kragius, Laurutius Jani ed som degn i Albæk d. 28.08.1705 14 Ålborg Bisp Gejstligt skiftebreve Pakke X 1725-1727 C 1-442

Side 27

Midtjyske Svanerne Aalborg Svanerne Laurids Jensen Krag

-Husfaderen 28 år

Maren Hansdatter Guldberg

-moderen 41 år

Albæk-Voor familien

Hedvig Marie Hansdatter Svane -hendes barn 16 år Elias Hanssøn Svane

-hendes barn 15 år

Hans Christian Hanssøn Svane

-hendes barn 11 år

Iver Hanssøn Svane

-hendes barn 9 år.

Om de fik børn vides ikke pt. Men det er nok tvivlsomt pga. Marens Alder. Laurits dør allerede som 47 årig i Albæk15 og så er Maren alene igen, nu 61 år gammel, men børnene er af huse, så hun lever formentligt sammen med sin familie et eller andet sted. Hun dør i i hvert fald i 1739, 75 år gammel. Sønnen Hans Christian, nu 31 år overtager embedet efter stedfaderen – ed 24/7 1725 og moderen bliver formentlig boende. Hans Chr. dør d. 2 marts 1732, 38 år gammel, hvorefter Antoni Jensen Sneebang overtager embedet. Hvad der sker med Maren og Margaretha og hendes børn Laurits (3 år) og datteren Margaretha (1 år), ved vi ikke, men det kunne være her Peder Iversen Svane kommer ind. Hvis vi en stund vender tilbage til historikeren Hans H. Worsøe16 og hans udsagn, at der findes flere af hinanden uafhængige slægter der bærer navnet Svane. En af dem var: Peder Iversen Svane (ca. 1693-1763) med tilknytning til Albæk-Voer i Vendsyssel. Dennes søn, degn og skoleholder i Thorum-Junget, Jens Pedersen Svane var far til sin efterfølger i embedet, Ivar Svane fra Thorum-Junget.

Acceptere vi dette udsagn til at være sanddru viden – dokumentation/manglende kilde – må man antage at hans far bære navnet IVER og at han på en eller anden måde hører til i denne familieklynge. Som et udfald heraf må man antage, hvis der er en hvis logik i dens tids navngivningen, må hans patronym må have været Eliasen – altså en mulig ældre bror til HANS. Hans fulde navn ville så blive Iver Eliasen Svane med et fødeår omkring 1662. Hans far kunne så godt have heddet Elias Lavridtssøn Svane – fødeår omk. 1630 og det er der noget der tyder på. Hvorfor Peder Iversen Svane havner her, ved vi ikke rigtig, men flere muligheder opstår, bl.a. at han fra starten var et plejebarn i Langholt eller måske senere kom til Albæk som et. Hvorom alt er, så tror jeg at netto resultatet var, at Peder Iversen Svane, nu 39 år, tog sig af farbroderen hustru, Maren, hendes søns hustru og dennes børn, og det er derfor Worsøe finder ham med tilknytning til Albæk-Voor. Hvor Iver boede på den tid vides ikke, men en 15 Laurids Jensen Krag, degn i Albæk-Voer dør d. 5. maj 1725 47 år gammel jf. Albæk KB 1717 – 1788 opslag 170 16 Dansk Biografisk Leksikon – Stenberg Trepka – bind 14 page 216-226

Side 28

Midtjyske Svanerne Aalborg Svanerne

Stamtavle Lavrids Hansen Svane

sandsynlig udgang kunne være at han tog dem med tilbage til Balling, hvor familien også havde en base. Peder Iversen Svane blev, som notet af Worsøe, far til Degnen Jens Pedersen Svane i Thorum – Junget sogne. Til slut syntes jeg at vi skal runde af med at konstaterer at, alt den stund vi aldrig kan være sikre på at historien laver et puds med os, må det antages, med rimelig sikkerhed, at faderen til Hans Eliasen Svane på Langholt var Elias Lavridssøn Svane og at bedstefaderen var Lavrids Hanssøn Svane (f. omk. 1602).

STAMTAVLE LAVRIDS HANSEN SVANE Slægten Svane – Lavrids Hansen Svane

Tabel 8b

Hans Svaning & Marine Sørensdatter

Hans Hanssøn Svane -1577-1604

Albæk Kirke

+ Maren Kristendatter Friis ¥ 1572 – 16?

- Anne Hansdatt. Svane ¥1599 † 1633 - Anders Hanssøn Svane ¥1601 † 1667 - Lavrids Hanssøn Svane ¥1603 † 16??

Elias Lavridssøn Svane ~1630 – 16??.....

Lavrids Hanssøn Svane ¥1603 † 16??

+ Hustru Maren Jørgensdatter ¥ 164? † 1687 - Hans Eliasen Svane. ¥ 1666 † 1705? - Iver Eliasen Svane ? ¥ 1660 † 17?? … + evt. ukendte børen ¥16? †17??

Anne Hansdatter SVANE . ¥1599 †1634 + Christoffer Kjeldsen ¥ 1595 † 1634 - ingen kendte børn. ¥ †

Anders Hanssøn Svane. ¥1601 †1657

Hustru NN – Bosted Ribe?

+ Else Johansdatter Pouch ¥~16?? †16??

- ῧ Elias Lavridssøn Svane ¥ ~1630 † ???? - ῧ Hans Lavridsen Svane ¥ ~1625 † ????

Langholt Svanerne

- Maren Andersdatter Svane ¥1639 †16??

Jelling - Mag. Lavrids A. Gonsager

ῧ Hans Lavridsen Svane - ¥1625 -16?? + Hustru ukendt – ¥? †?

…- Lavrids Hanssøn Svane ¥ ~ 1650? †17?? …+ evt. ukendte børen ¥16? †17??

Skive - Hans Lauersen Svane Langholt Svanerne er vist her grafisk, som det må antages at have set ud i 1600 tallet. De originale navne er anvendt så vidt det er muligt. Flere led, fødeår og navne bygger dog på hypoteser og formodninger, især omk. Lavrids børn. Slægtstavlen kan kun anvendes sammen med den angivne kilde. Kilde: Slægten Svane bilag 8b: Langholt Svanerne og dennes opsamlings bilag. Symboler: ¥ født/døbe år † dødsår

~ omk. (ca.) ? år ukendt ± years NN = no name ῧ = Created distant relative ~ Approx. ± 2-5 year/år

Hans Eliasen Svane på Langholt var Elias Lavridssøn Svane og at bedstefaderen var Lavrids Hanssøn Svane (f. omk. 1602). …………Slægtslinien kunne se ud som følger: 1.

1503 - Hans Svaning – Marine Stage

1560 - Hans Hanssøn Svane og Maren Kristensdatter Friis

1602 - Lavrids Hanssøn Svane gift med Madam NN

1630 - Elias Lavridsen Svane gift med Matrone Maren Jørgensdatter i omegnen af Kalundborg.

1666 - Hans Eliasen Svane på Langholt gift med Maren Hansdatter Guldberg.

Hans Lauersen Svane er registeret boende på Gammelgaard ved Skive. Patronym Lauersen er en nyere version af Lavridssøn, så han kan meget vel blive i slægtskab med Lavrids Hanssøn Svane. ῧ Både Elias & Hans kan være konstruerede fornavne navne

I hvert fald er det vort udgangspunkt, indtil andet er sandsynliggjort.

Side 29

De Midtjyske Svanerne Skive Svanerne

Sallinge Familierne

Skive Svanerne Skive hører ind under Viborg Amt og Skive Svanerne omfatter halvøen nord for linjen Skive – Struer op til Glyngøre og Junget-Thorum mv. Skive amt eller Sallinge land, om man vil, er omgivet af Limfjorden på tre Sider, i Øst, Nord, Vest og en del af den søndre side også. Det øvrige af Amtets sydlige kant er landfast med Hardsyssel i Ribe stift. Sallinge land en Halvø, og har i fordum Tid udgjort et Syssel, kaldet Sallinge syssel, ud af de 9 Syssler Jylland var inddelt i dengang. Her vil vi kalde det Sallinge området. Mors hører under Thisted amt og Mors Svanerne omfatter øen i sig selv, herunder Vejerslev, Frøslev, Bjergby, Mollerup mv.

SALLINGE FAMILIERNE Området omfatter slægtsmæssigt Skive Balling, Nautrup, Junget-Thorum mv. Her ville det nok være hensigtsmæssigt at få en liste over de Svaner eller klynger heraf, som vi har fundet registreret i Sallinge området; 5. Jens Svane (Jens Pedersøn Svane) er registreret i Thorum ved folketællingen i 1787, 68 år gammel (1720), som degn i sognet, gift med Anne Christensdatter, 64 år Bagger. I en NK seddel 6. De fik formentlig 4 levende børn der er registreret som - Inger Katrine, Peder Christian. Anne, Iver. 7. Johan Christian Svane er født i 1720, jf. NK sedler. The Church17 og NK har ham dog registeret som Johan Chr. Pedersen Svane bosat i Viborg amt, Balling sogn. 8. En Hans Svane18 er registreret boede på Gammelgaard ved Skive i 1720. Det ved vi, for han ”betalte tilbage den obligation, der var udstedt 2.4.1707 til hans hustru Elisabeth Danielsdatter” i følge Allinggård Skiftevæsen. Hvor gammel han var dengang ved vi ikke, men hvis han var gift i 1707 må hans fødeår ligge omk. 1675. 9. En Christian Svane er registreret ved den samme folketælling i 1787, 67 år gammel i Guust bye i Balling sogn ca. 8 km nordvest for Skive. (f. omk.1720). Han kan være en bror til ovennævnte Johan Christian Svane – de bære det samme navn ”Christian” og da de øjensynlig er fra samme by, kunne man friste til at tro, at de var brødre – der kan af gode grunde ikke være ret mange SVANE familier tilstede i 17

The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints – har de registreret en Johan Christian Pedersen SVANE, ”Male,. ,B, Abt. 1720 Father: Peder (Svane) IVERSEN Junget, Viborg, Denmark” men ikke jf. Nygaards sedler på Rigsarkivet. 18 Allinggård Skiftevæsen 1714-1803 G 236-15 - Afkald og kvitteringer for børnepenge og arvemidler fra Christian Fischers tid 17201750 - 495 Viborg 5.4.1720. - Hans Svane på Gammelgård ved Skive har betalt den obligation, der er udstedt 2.4.1707 til hans hustru Elisabeth Danielsdatter og til hans bror Christian Danielsen. Formynder for hans hustru var Jacob Pedersen Tollund i Holstebro.

Side 30

De Midtjyske Svanerne Skive Svanerne

Sallinge Familierne

sognet på det tidspunkt. Men det er nok bare Johan der bare bliver benævnt ved hans kalde navn Christian (Kresten) 10. Karen Hansdatter Svane, født 28. jan.. 1720, registreret bosat i Viborg amt, Fjends herred, lige syd for Skive, hun blev i hvert fald begravet i Dommerby, 24 år gammel – det ifølge en seddel i Nygaards kasser. Om hun var gift og havde børn, det fortæller historien ikke noget om. Hendes fader, må have heddet Hans, men Svanenavnet kan være båret af både hendes mor/far. Det er nok tvivlsomt at Johan og Jens er hendes brødre – samme fødeår. Men hun kunne være datter af ovennævnte Hans Svane (3) på Gammelgaad. Af andre Svaner i området i 1600 tallet og begyndelsen af 1700 tallet er: 11. Kirstine Marie Svane f. i 1696 – en seddel i Nygaards Kasser. NK sedlen angiver ikke bostedet eller fødesognet, så det ville ikke være urimeligt at antage, at hun boede i Balling. Omvendt kunne bostedet også have været Hjerm sogn eller der omkring og det ville i så fald ikke være helt umuligt, om hun var mor til nednævnte Jens Svane Pedersen. Faderens navn må da have været Peder NN og Marie kunne være Peders mors eller bedstemors navn. Hendes fornavn tyder stærkt på at hun har tilknytning til præstefruen Kirstine Hansdatter Svane i Måbjerg. Hvis det er korrekt, så er det et spørgsmål om hvor mange led der er til præstefruen. Minimum 1 led hvis det er mandskøn og minimum 2 led hvis der er blandet. Spørgsmålet er så, hvem var hendes far eller mor der bar slægtsnavnet. 12. Dorthe Christiansdatter Svane, født i 1747, er 54 år gammel, ugift, indsidder, nærer sig af rokken - bor ved FT-1801 Wester Hvidberg, Hvidbjerg, Hindborg, Viborg Amt – Hun er formentlig datter af overnævnte Christian Svane. 13. Else Svane, født i 1747 – 40 år, ugift, Tienestefolk, Kokkepige, - antageligvis søster til Jochum – bosted i 1787 Store St. Hans Gade 4, Viborg Købstad, Wiborg, Nørlyng, Viborg Amt. 14. Ane Sophie Svane, Et NK seddel har noteret at i 1787 d. 1. juli tjente hun hos Mathias Christensen, Capelan og Helene Sophia Pontoppidan, hans kone. – bosted i 1787 - Skolegade, Nr. 12, Holstebro Købstad, Hjerm, Ringkøbing Amt., 37 år, ugift. En anden NK seddel angiver en Ane Sophie Svane er f. i 1755, faderen joh. Chr. Hun er ikke blevet listet under Johan Chr. Svane børneflok, da hun ikke fremgård af skiftet i 1775 og dermed evt. kan være afgået ved døden inden da. 15. Jochum Christian Svane, født i 1747 - 54, registreret ved FT 1801 som værende gift, husbond, degn og skoleholder, Guust bye, Balling, Rødding, Viborg Amt. Hustruen er Mette Svane, 52 år og der er registeret en søn Niels Svane, 15 år. Hvis vi kikker lidt i diverse kirkebøger, NK sedler og skifteprotokoller får vi et lidt andet billede af den kære Jochum.

Side 31

Midtjyske Svanerne Skive Svanerne

Sallinge Familierne

Det viser sig at Jochum alder varierer med op til 15 år fra registrering til registrering og det kan godt være lidt forvirrende. Men Jf. Balling KB opslag 206 er han død d. 17.7.1817, 82 år gammel. Så hans fødeår må have været 1735. Og det føre os hen på et andet problem med Jochum nemlig, at faderen må have været ret ung – nemlig 15 år – da Johcum er født. Det skaber en teoretisk mulighed for, at det også kunne være en sen lillebror til Johan, men det er nok tvivlsomt alt den stund der flere steder han er registeret som søn af Johan Christian Svane. Det der evt. er sket er at Johan har været lidt fremmelig i sine unge dage og at Jochum har været plejebarn eller lign. Hos moderen eller andre, men er senere blevet medregnet i familien Johan som hans søn. I 1779 blev han - Johcum Christensen Svane - gift med Maren Nielsdatter i Hindborg, han er her registeret som smed i Hem og søn af degnen i Balling. De fik en datter d. 8. juli 1780 der blev hjemmedøbt og fik navnet Anne Marie Svane. Han fik yderlig en søn d. 19.9.1784 med Maren, nemlig Niels Johcumssøn Svane. Hvornår Maren dør ved vi ikke, men der er noget der tyder på at det har været i barsel perioden – men måske senere. I hvert fald er Jochum i 1801 gift med Mette – der kunne være en søster – født i 1749 og hun har været oppe i årene da de blev gift. Ingen børn er registeret. I kirkebogen er han benævnt Jochum og i NK sedler Jokum. Hem, Hindborg og Dølby har hørt sammen siden middelalderen. Hvert by havde sin kirke, men så vidt man ved udgjorde Hem, Hindborg og Dølby sogne fra begyndelsen et pastorat med én præst, bosiddende i Hem. Hindborg har været herredsby (Hindborg Herred), hvor herredstinget holdtes på en gård mellem Hindborg og Hem. Skønt de tre områder således er tæt forbundne, har de hver deres særpræg. Se http://www.hem-egn.dk/historie.htm

Generelt om aldersproblemet. Det ser ud til at den kære Johan og børnene var lidt sjusket med aldersopgivelserne, hvor man opgav ca. år. Der er nemlig noget der tyder på at skifteretten har ansat alle børnenes aldre ved skifte med hans første kone. Den værste er nok Jochum, hvor fødeåret har været både 1750, 1745, 1747 og 1735. Et andet eks. er Anne Sophie i Holstebro, f. 1750 som jeg havde reg. som datter af Johan f. 1755 – men taget ud igen, da en anden seddel angav at hun er født i 1750.

Side 32

Midtjyske Svanerne Skive Svanerne

Junget Svanerne

JUNGET SVANERNE Peder Iversen Svane tilstedeværelse har vi behandlet under Langholt Svanerne, hvor vi antager, at han farbror er Hans Eliasen Svane. I følge Worsøe er han født omk. 1693, men hvor han er født er ikke nævnt. Vi ved fra Hans Worsøe at han havde tilknytning til AlbækVoor formentlig gennem en bror søn nævnt i en kongelig ægteskabsbevilling19, vedr. Hans Christian Hanssøn Svane - der var Degn i Albæk-Voer. Under Langholt Svanerne konkluderede vi at faderen til Hans Eliasen Svane på Langholt var én Elias Lavridsen Svane og hans bedstefar var Lavrids Hanssøn Svane (f. omk. 1602). Måske skulle vi her, også lige huske på, at Lavrids Hanssøn Svane var opdraget i et intenst præstemiljø, nemlig hos tidl. Rektor ved Sorø og Teologisk Læsemester ved Ribe Domkirke Niels Sørensen GLUD, så hele miljøet omkring Skive Svanerne ligger i degne embedet. Men vi har stadig også præstefruen i Måbjerg, Kirstine Hansdatter Svane gift med Bertel Madsen, og deres evt. børn – hvordan passer de ind i billedet? Ja! Det er stadig lidt af et mysterium, så lad hende & Bertel vente en stund og fokusere på nogle af de personer vi er bekendt med i området Balling - Junget, enten registreret i Nygårds sedler, ”Christ of Latter-day Saints”, kirkebøger eller fra folketællingen i 1787. Peder Iversen Svane, var formentlig født i Balling. Hvad hans bestilling var, ved vi faktisk ikke men vi kunne gætte på et Degn embede, som en mulighed. Men uanset hvad han lavede, så kender vi til 1 af hans sønner, nemlig; Jens Svane. Som nævnt under Langholt Svanerne, har Ivar sikkert også en overgang haft familien fra Albæk-Voor boende efter Ivars fætter, degnen Hans Christians Hanssøn Svanes død i marts 1732. Familien Iversen kunne derfor godt se ud som følger i sommeren 1732: Peder Iversen Svane

39 år– husfaderen

NN Svane

- husmoderen

Jens Svane

12 år- deres søn

Johan Chr. Pedersen Svane 12 år - deres søn Margaretha Dorothea Bie 38 år? - afdøde Hans Chr. Hanssøn Svanes hustru/mor Laurits Hanssøn Svane

3 år- afdøde Hans Chr. Hanssøn Svanes barn

Margaretha Hansdat. Svane 1 år - afdøde Hans Chr. Hanssøn Svanes barn Maren Hansdatter Guldberg

68 år - Hans Eliasen Svanes hustru

Ekstrakter af samtlige Kongelige bevillinger til ægteskab m v. ”Hans Christians Svane, sogne Degn til Albek og Vaar sogner i Viborg Stift [Albæk og Vor sogne i Aalborg Stift] og Margaretha Dorothea Bie, maa udi ægteskab sammenkomme, uanseet at de skal være sødskende Børn. Friderichsberg slot 27 decembris 1726. Slette vilkor til Sæbye Hospital 3 Rdr.”

Side 33

Midtjyske Svanerne Skive Svanerne

Junget Svanerne

Som du måske har bemærket, så har jeg også sat Johan Christian Svane ind som en der også kunne være en søn af Peder, for ikke at glemme ham i forbindelse med Balling Svanerne. Men vi kommer lidt i konflikt med fødselsåret, for de er begge født i 1720, Jens omk. d. 15. feb. og Johan det samme år men ikke hvornår, så det er næsten en umulighed, hvis de altså ikke er tvillinger, og det er nok tvivlsomt.

Jens Svane (1720-1800) Skive Svanerne omtales oftest som Junget-Thorum Svanerne, eller Balling Svanerne. Lad os starte med Jens Svane, sognedegn, var registreret som bosat i Thorum ved Folkeoptællingen i 1787. Han var på det tidspunkt 68 år gammel (født i 1719 død i 1799). Følger vi det spor Hans Worsøe har givet os om Jens far ”Peder Iversen Svane (ca. 1693-1763) med tilknytning til Albæk-Voer i Vendsyssel”, må Jens egentlig have heddet Jens Pedersøn Svane - søn af Peder Iversen Svane. Og det er da også der vi finder ham i i Hjerm Kirkebog i 1758, hvor han bliver gift med Anne Kristensdatter Noes d. 17. november i Hjerm sogn, Hjerm herred Ringkøbing amt, ca. 30 km. fra Balling. Faktisk støder vi formentlig på ham (eller en anden Jens Pedersen Svane) allerede i 1739, hvor han if. en NK seddel er skolediscipel i Viborg; ”Jens Svane Pedersen Skoledic. Konfirm. 1739 Viborg Doms. Kb.”

Det er ikke helt klart hvad meningen er med ordet konfirm. i denne sentence. Det kunne være som Degn/Skolelærer eller det at blive konfirmeret på nu Dansk. Konfirmationen på den tid var en noget mere alvorlig sag end i dag. Hvis man ikke var konfirmeret, mistede man retten til at indgå ægteskab, til at være fadder og til at vidne, og man kunne også blive straffet, hvis man ikke inden sit 19. år var blevet konfirmeret. Så Jens Svane kunne bare være blevet konfirmeret i en sen alder i Viborg. Næste gang vi støder på Jens20 i det offentlige rum er ved folketællingen i 1787 hvor han står opført som husbond og sognedegn i Thorum, 68 år gammel. Han er bosat i Degn-boligen og gift med Anne Christensensdatter, nu 64 år gammel og madmoder i hjemmet. Sammen har de fire (4) børn (registreret), nemlig:

Peder Christian Svane21 - f. 1759 Landmålerassistent hos Landinspektør Olesen i

Torum. Gift 1788 med Margrete Sofie Bagge. Sammen fik de en datter Anne Bolette

20 FT: Jens Svane Sognedegn, 68 år boede i Torum, gift med Anne Christensdatter, 64 år Bagger …….NK1: Jens Svane ….den gl. degn blev 80 år og 5 måneder. Han var Degn og Skoleholder i 41 år 1 måned og 17 dage. Gift med Anne Christensdatter, 76 år, døde formentlig d. 16.07.1799. ………NK2: Husfaderen Gift med ukendt i Torum Kirke. 4 børn er registreret - Inger Katrine, Peder Christian. Anne, Iver. 21 Nygaards sedler på Rigsarkivet og Hald og Skivehus amters skifteuddrag 1698 – 1818 ….. Balling KB opslag 360

Side 34

Midtjyske Svanerne Skive Svanerne

Junget Svanerne

Pedersdatter Svane der var 1,5 år da faderen bliver begravet d. 13-9-1789 30 år gammel. Hans far var Jens Pedersøn Svane, degn til Junget.

Inger Katrine22 Jensdatter Svane – født omk. 1763 Anne Jensdatter Svane – født omk. 1765 Iver Jenssøn Svane f. 1766 - bliver i 1799 degn og skoleholder for Junget og Thorum menigheder. Iver døde d. 13-08-1846 80½ år gammel, …se epilog nedenfor

De havde i 1787 en tjenestepige - Margrethe Andersdatter, 14 år gammel og ugift. Jens hustru og madmoder må være den samme Anne Kristensdatter Noes, han blev gift med i 1758 født i Hjerm omegn omk. 1723. Jens giftermål skete samtidigt med at han fik Degn embedet i Thorum-Junget sogn. Hun døde og blev begravet d. 16. juli 1799 Jens Svane ….den gl. degn, blev 80 år og 5 måneder. Han må derfor være født omk. 15. februar 1720, formentlig i Balling sogn Guust by. Han var Degn og Skoleholder i Junget i 41 år 1 måned og 17 dage og døde d. 16.7.1800”. – Han blev altså degn i 1758.

Iver Svane (1766-1846) Ifølge Junget-Thorum kirkebog under udensogns viede i Nordsalling23, blev Jens Svanes 27 år søn, Iver Jensen Svane fra Junget/Thorum, viet i Thorum Degnebolig d. 8. november 1793 til den kun 17 år Anne Kirstine Sørensdatter Salling af Bajlum (registreret i HjerkHarre Kirkebog). Hvem der forestod vielsen vides ikke, men mon ikke det er Jens selv, 73 år, der har foretaget denne? Iver Jenssøn Svane, født i 1766, efterfulgte altså faderen i degneboligen som husbonde, degn og skoleholder i Junget og Thorum Sogne. Jens døde d. 16. juli 1799 og det er vel i den forbindelse, at Iver overtager embedet officielt. Husholdningen i skolebygningen og degneboligen så ud som følger ved folketællingen i 1801: Iver Jenssøn Svane, 35, gift, huusbonde, degn og skoleholder Anne Kirstine Sørensdatter, 25, ugift, Hans Kone Inger Kathrine Svane, 38, ugift, Degnens Søster (f. 1763). Hun tjente på Astrup Hovedgaard i Grinderslev, Nørre herred, Viborg i 1787 sammen med sin søster? Anna Svane. Anne Christensdatter, 28, ugift, Tieneste-Piger Kiersten Jørgensdatter, 14, ugift, Tieneste-Piger Jørgen Jacobsen, 10, ugift, Skole Disciple Christen Christensen, 8, ugift, Skole Disciple 22 Folketællingen - Viborg, Nørre, Grinderslev, Astrup Hovedgaard; ansat var Inger Cathrine Svane, 24 , Ugift, Tieniste Folk, , Anna Svane, 22 , Ugift, Tieniste Folk, ,

23 Fuur Samlingen

Side 35

Midtjyske Svanerne Skive Svanerne

Junget Svanerne

Anne Chirstine Damgaard, 11, ugift, Skole Disciple Det man kan falde over her er, at hans kone bliver registreret som ”ugift hans kone” og at de ikke har nogen børn registreret i degnboligen - udover skolens elever. Det at hans kone er ugift kan være en skrive/oversættelses fejl At de ikke har børn efter 8 års lyder lidt underligt, men det er der en forklaring på. Faktisk får de sammen et barn d. 29. aug. 1797 som de navngiver Annemie (el. Anne Marie), men barnet dør 19. jan. 1799. Anne Kirstine har åbenbart ikke været i stand til at føde igen, for ved FT 1801 er der jo ikke reg. nogen børn. I 1805 bliver hendes testamente fra 1797 ændret og kgl. godkendt, således at Ivar arver hende efter hendes død – dog med en passus om, at hvis han gifter sig igen skal hendes arvinger have en skærv. Så hun må have været arving til penge og gods. Anne Kirstine Sørensdatter dør/begraves d. 6. jan. 1812, 37 år gammel. Hvad hun døde af er ikke noteret, men det må have været en langvarig sydom. Iver, nu 47 år, bliver gift igen d. 18. juni 1813 med den 31 årig Kathrine Elisabeth Østergaard - registreret i ”Lime Kirkebog - og de får følgende børn: Jens Severin

f. d. 28/10 1814

Jens.Peter

f. d. 6/1 1816 men dør 8 måneder senere d. 8. aug. 1816

Jens Peter

f. d. 19/5 1817

Anne Kirstine

f. d. 23/11 1819, men dør 2 år gammel d. 15. aug. 1821

Anne Martha

f. d 30/1 1821 (Martha er Kathrines mors navn)

Iver søster – Inger Kirstine dør d. 16. apr. 1816, 57 år gammel. Ser vi på husholdningen ved folketællingen i 1834, får vi et lidt ændret billede, idet nu er Iver Svane, 68, Dannebrogsmand, Degn og Skolelærer for både Junget og Thorum Sogne. Han er stadig gift med Kathrine Elisabeth Østergaard fra Lime, hun er nu 52 år. De bor i Møgelthorum og har 2 børn boende: Jens Peter Svane,

17 år, Ugift

Anne Martha Svane,

14 år, Ugift

Der er en Tjenestepige i huset, Else Marie Thomasdatter, 19 år, Ugift, Ved folketællingen i 1855 på Randrup Hovedgaard i Vinkel, Middelsom herred, Viborg finder vi en Martha Svane, 35 år og ugift fra Thorum sogn i Salling. Hun tjener der som Mejerske. Det er uden tvivl Ivers datter. I følge folketællingen 1845, må familien være flyttet fra degneboligen, for nu står Iver Svane, 79 år, som ejer af en gård i Brokholm, Junget sogn, Nørre herred i Viborg amt, så det er nok arven efter hans første kone der materialiseres her.

Side 36

Midtjyske Svanerne Skive Svanerne

Balling familien

Foruden Jens Peter Svane, nu 28 år og stadig ugift, bor nu også Iver søster i huset jomfru Anne Svane, 71 år, ugift, og tidligere bestyrer og husholderske. Af tjenestefolk har de Niels Nielsen, 25 år fra Sæby og Gundil Marie Christensdatter, 24 år, ugift fra Thorum. Ifølge NK bliver ”Iver i 1799 degn og skoleholder for Junget og Forum menigheder – og registreret død d 13-08-1846 80½ år gammel. Hans søn Jens Peter Svane er registreret som at gårdbestyre i 1850 for hans mor, Kathrine, der er 68 år gammel og i 1860 er han blevet gift med Mette Marie Rasmussen og har en 6 år søn ved navn Iver Jensen Svane.

BALLING FAMILIEN Johan Christian Svane 1720 – 1790 Og så det store spørgsmål, er om Johan er en søn af Peder Iversen Svane, som vi har indikeret som en mulighed. Problemet er som sagt hans fødeår - det er det samme som Jens, nemlig 1720. Og vi finder ingen indikationer på at han er tvilling til Jens – en sådan begivenhed ville efter al sandsynlighed være blevet noteret. Ingen steder i NK24 sedler eller kirkebøgerne, er der angivet, at han hedder Pedersøn. Man kan så undres over hvor Christian (Christen) stammer fra. Så hvis han ikke er søn af Peder Iversen (Iverssøn) Svane, hvem er han så søn af? I skiftet25 af 10. okt. bliver han benævnt Pedersen i (), hvilket må udlægges som ”vi er ikke helt sikre, men juridisk skal det nævnes”. Det kunne så betyde at hans far formentligt har heddet Peder Christian(søn) Svane og hans fødeår liggende i perioden 1680-90. Der er også den mulighed at Kristen (1691) på Mors er faderen eller måske bror til faderen – som også kunne være en bror til Kirstine Marie Svane (1696). Hvis det er Kirstine der er moderen, hvem var hun så gift med? Følger vi traditionen må han have heddet Peder eller Christian. Men det hjælper os ikke meget uden synonymet. Ifølge NK sedler ved vi, at Johan var Sogne degn og Skoleholder i Guust, Balling-Volling sogne. Om han er født i Balling vides ikke, men vi ved at han er født i 1720. Han blev gift med Anne Marie Andersdatter, men hvornår er lidt af et spørgsmål, men hvis vi ser bort fra Jochum Svane, må hun være blevet gift omk. 1745. Sammen fik de i hvert fald 9 børn plus Jochum. 2 af børnene døde dog inden de blev 2 & 4 år gamle. Anne Marie dør det samme år (21.1.1775) som en anden Anne Marie Andersdatter bliver født i Odense, nemlig H.C. Andersens mor – læs hendes gribende barndom her, der giver et billede af tiden. 24 NK = Nygaards kasse på Rigsarkivet seddel her – NK er udgivet på Internettet http://nygaards-sedler.dk/news.php 25 Viborg amt gejstlige skifteuddrag Rødding herred Gejstlig skifteprptokol 1692, 1705-1799 C 19A-2

Side 37

Midtjyske Svanerne Skive Svanerne

Gammelgårds familien

Viborg, Rødding, Balling, Guust bye 1775 Johan Christian Svane26

1720 Sogne degn og skoleholder i Balling & Volling

Anne Marie Andersdatter

1719 Hans Hustru d. 22.2.1775

Jochum Svane 30 år.

1735

Smed i Hem. Johcum alder varierer med op til 15 år fra registrering til registrering. Jf. NK seddel og Balling KB opslag 206 er han død d. 17.7.1817, 82 år gammel. Så hans fødeår er 1735.

Dorthe Marie Svane 28 år.

1747

I Hem

Else Kirstine Svane 26 år.

1749

Maren Svane 24 år.

1751

Bor på Holmgård i Hvidbjerg sogn

Christian Svane 22 år.

1753

Bor i Brøndum

Anne Cathrine Svane 21 år.

1754

Bor i Hvidbjerg sogn

Andreas Svane 19 år.

1756

Bor i Hem

Johanne Sofie Svane

1757

Begr. 1759

Helene Marie Svane

1760

Begr. 1764

Laurits Svane 13 år.

1762

Viborg, Rødding, Balling, Guust bye i 1790 Johan Christian Svane21

1720

Sogne degn og skoleholder i Balling & Volling

Inger Jepsdatter

1741

Gift i 1775

Ane Marie Svane + dreng

1776

Drengen var dødfødt og Ane Marie døde 4 dage senere

Ane Marie Svane 12 år.

1779

Mor Inger Jepsdatter

Ane Magrete Svane 10 år.

1781

Mor Inger Jepsdatter

Ane Sophie Svane 7 år.

1784

Mor Inger Jepsdatter

Matthias Svane 4 år.

1786

Mor Inger Jepsdatter

Alder og fødeår at harmonerer ikke. Fødeåret/dåbsåret vist er i henhold til NK og Balling Kirkebog (KB:) Antal år er i henhold til skifteuddraget

Alle data her er taget NK sedler, Balling Kirkebog og Viborg amt gejstlige skifteuddrag

Første ægteskab med Anne Marie Andersdatter – deres børn i 1790. 1) Jochum Svane 40, i Bysted i Nautrup sogn 2) Dorthe Marie Svane 39 i Balling 3) Else Kirstine Svane g.m. Christen Pedersen, smed i Hindborg 4) Maren Svane 37 i Næstild i Oddense sogn 5) Christian Svane 36 i København 6) Anne Cathrine Svane 36 7) Anders Svane 35 i København 8) Laurids Svane 28 i Vestindien

Johans anden kone blev Inger Jepsdatter af Balling. De blev gift i 1975 og fik 6 børn sammen, hvoraf der var et tvilling par - som døde i barselsengen.

26 Viborg amt gejstlige skifteuddrag - Rødding herred Gejstlig skifteprptokol 1692, 1705-1799 C 19A-2 http://www.brejl.dk/viborggejst.htm

Side 38

Midtjyske Svanerne Skive Svanerne

Gammelgårds familien

GAMMELGÅRDS FAMILIEN

Gammelgaard – et feriecenter 2012

Gammelgaard ligger ved Skive – som i reformationstiden var en del af og tilhørte Ørslev Kloster – og bestod af ”et Hovedlod gårdsplads og have, udlod, gjærdselslod, vanding deri. 52 tdr land 5 tdr htk. 1664 Rigsadmiral H.Bjelke. 1796 Wedellsborg.”

Jeppe Aakjærs har i en af hans lokalhistoriske bøger bl.a. nævnt "Langs Karup å’s bred" ligger Gammelgaard og i en tjenstlig indberetning til borgmester Povl Fabricius - der var byfoged/borgmester i Skive fra 1688-1722 - nævner han en Hans Svane. Gammelgaard var ejet af forhenværende borgmester Walter Klereke i 1688, som fik skattefrihed i 1798 og døde i 1703 71 år gammel og det må være på det tidspunkt at Hans Svane overtager gården. Om Hans var ejer eller forpagter gården er uklart, men i hvert fald sker der formentlig et ejerskifte i 1719 til en Ole Mortensen, borger i Nykøbing. Tilsyneladende havde han en bror der hed Niels Svane, for i et skifte27 i Vegen Mølle d. 16. okt. 1711 efter Else Christensdatter, anmoder hendes børn, Christian & Else Danielsen, d. 8. juni 1717, om udbetaling af arven. Else Danielsdatter var gift med en Niels Svane på Gammelgaard.

27 Lundenæs og Bøvling amter Skifteprotokol 1713-1724 B 8 - 1073 lb. Nr. 25 Anmodning om udbetaling af arv. 8.6.1717, fol.151, 284. Anmodning om udbetaling af arv til Christian Danielsen efter skifte i Vegen Mølle 16.10.1711 efter mor Else Christensdatter Skov af stedfar Jacob Torlund, nu i Holstebro. (Sml. lbnr.2). 1724 nævnes B: Christian Danielsen på Allinggård, Else Danielsdatter g.m. Niels Svane på Gammelgård ved skive.

Side 39

Midtjyske Svanerne Skive Svanerne

Gammelgårds familien

Hans Lauridsen Svane Hvornår Hans Svane er kommet til Skive ved vi ikke, ligesom hans fødeår og alder er lidt hen i det uvisse. Men vi kan da konstatere at Hans bliver gift d. 21. sep. 1713 med Rebecca Heinsdatter Friis i Birkerød28. Og finder vi faktisk ud af at han hedder/registeret som ”Hans Lauersen Schwane” – hvilket faktisk kan oversættes til Hans Lavridsen Svane. Dette og at han flytter ind på Gammelgaard omk. 1703, kunne tyde på at hans fødeår må have ligget mellem 1675-1680 og at han evt. havde penge på lommen. I hvert fald var det ikke hvem som helst der tager turen til Birkerød for at hente sin brud eller omvendt rejser fra Birkerød til Gammelgaard med sin hustru. De er gift i 5 år og hun dør på Gammelgaard i 1718. Om de havde børn samme vides ikke – men vi har et par løse Svaner født i den periode, uden steds angivelse, nemlig Margrete Svane f. 1718. Den 7. nov. 1719 bliver Hans gift igen, denne gang med en Elisabeth Danielsdatter, som formentlig var en søster til Niels Svanes kone Else Danielsdatter. Elisabeth Danielsdatter dør d. 28.12.1740, 41 år gammel. I Allingegård skiftevæsen29 er en notat om at Hans Svane har betalt den obligation – udstedt 2.4.1707 til hans hustru Elisabeth Danielsdatter og til hans bror Christian Danielsen. Størrelsen af obligationen er ikke nævnt, men der er noget der tyder på at Hans er kommet til Penge, evt. ved salg af gården, for Ole Mortensen i Nykøbing står som ejer i 1719. Og så er der det store ubesvarede spørgsmål, hvor gammel blev Hans og var han gift før 1713, og hvor fin han pengene fra. Tidligere fandt vi ud af at Hans fødeår må ligge mellem 1675 -80. Holder vi fast på det, så må hans far være født omk. 1650. Hvis Svanenavnet er båret af den mandlig linje, så må han fars navn have været noget hen ad ”Lavrids Hansen Svane” og det passer fortrintlig med det vi fandt vi også ud af under Langholt Svanerne …ane planchen Slægten Svane – Lavrids Hansen Svane.

Niels Svane (Niels Lauridsen Svane) For ligesom at runde det lidt af, så ved vi faktisk ikke om Niels var en bror, men hvis han var, må han navn have været Nils Lauridsen Svane. Om han havde børn eller ej, det ved vi ikke, men nogen er det vel blevet til, hvis man gennemtrævler Skive Kirkebog. …..Og det er det hele vi ved om ham.

28 Birkerød Kirkebog 1705-1731 opslag 43 og sedler i Kasser på Rigsarkivet.Nygaards 29 Allinggård Skiftevæsen 1714-1803 G 236-15 Afkald og kvitteringer for børnepenge og arvemidler fra Christian Fischers tid 1720-750. 495 Viborg 5.4.1720. ….Hans Svane på Gammelgård ved Skive har betalt den obligation, der er udstedt 2.4.1707 til hans hustru Elisabeth Danielsdatter og til hans Christian Danielsen. Formynder for hans hustru var Jacob Pedersen Tollund i Holstebro.

Side 40

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Mors i 1600 tallet

Mors Svanerne

Hans Worsøe indlæg i Dansk Biografisk Leksikon bind 14, hvor han refererer til familien; ”Professor Gunnard Olaf Svane der tilhører en slægt der føre navnet tilbage til husmand i Vejerslev Christian Pedersen Svane, medførte en ret omfattende research udgangspunkt i ovennævnte skolelærer fandt vi frem til at den tidligste registrerede Svane på øen var en Kristen Svane født i 1600 tallet med en slægtslinje til nævnte Christian Pedersen Svane. Her har vi det klassiske navneproblem hvor man i en skøn forvirring blander Christen/ Chresten/Christian sammen. Det var på mode/pænt i KB at skrive Ch i stedet for K, men faktisk hed/udtaltes navnet Kri(e)sten på landet. Christen blev mange gange til Christian i byerne, det var pænt og så kongeligt, der så blev det til Christensen/Christiansen. Worsøe Christian har nok eksisteret, men det han er med garanti blevet døbt/udtalt Kristen, og det er da også det navn vi bruger i forbindelse med slægten Svane på Mors. Som med alle øboer og fjernliggende små bysamfund bliver befolkningen mere og mere indgifte med hinanden og de lokale navne går igen og igen. Fx Chresten (Kristen) (Christen) er en mangfoldighed på øen ligesom fx Zidsel (Sidsel) der er navngivet i hundredvis på øen. Så det kan være vanskelig at finde ud af - hvem høre til hvem. Dertil kommer – ligesom på Samsø – at ikke Svane familie medlemmer indlejre Svane navnet i deres familie, enten fordi de ønsker at vise deres ærbødighed til en der har hjulpet dem eller måske fordi de har været plejebarn hos en Svane familie. Et eks. på det kunne være Peder Clemensen Svane – der ikke biologisk er medlem af slægten. Vi ved, at Mors i første halvdel af 1700 tallet var et af de fattigste områder i Danmark. Især omkring Nykøbing var fattigdommen i 1600 tallet ekstrem bl.a. på grund af del store brænde i Nykøbing i forskellige perioder. 1600 tallets Svaner der var/kom til Mors, kom nok kun for at finde et relativt roligere fristed, for de ulykker Danmark var udsat for på den tid. Hvad end grunden har været, så er den tidligste Svane vi har fundet altså en Kristen Svane født i 1600 tallet. Om migrationen til øen er sket gennem familiens udløber fra Balling eller direkte fra Holstebro gennem Kirstine Hansdatter Svane, må stå hen i det uvisse. For at begrænse omfanget, omfatter Stambogen her, ikke hele slægten på Mors, men kun den line der kan føres tilbage til Kristen Svane – med et par sidespring måske - og hvordan han eventuelt hænger sammen med resten af slægten Svane i Måbjerg eller Ribe.

Side 41

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Ane tavle for Mors Svanerne

MORS I 1600 TALLET LIDT HISTORIE Uddrag fra Dansk Center for Byhistorie

Nykøbing Mors som købstad er fra 1459, men allerede i 1299 omtales Nykøbing som købstad i kilderne. Den første kirke er fra 1100-tallet, og i løbet af 1200-tallet voksede bebyggelsen omkring kirken, hvor fiskere og sømænd bosatte sig. Byen er beliggende ved en sikker fjordbugt, og Mors er kendt for sin frugtbare jord, der gav et stort overskud af korn, hvilket øens eneste købstad kunne drage fordel af. I 1370 grundlagdes Johanniterklostret Dueholm lidt syd for byen og selvom der i flere århundreder var uoverensstemmelser med klostret, så gav det trods alt omsætning til byens handlende. Reformationen løste problemet med johanniterne, men Dueholm var både i 1594 og 1640 i strid med købstaden om eksempelvis retten til at udsætte bundgarn. Som købstad gav det Nykøbing frihed til at købe, salte og drive fiskeri i Limfjorden. I 1516 fik Ålborg og Løgstør monopol på saltning af sild, og det præciseredes specifikt, at Nibe, Sebbersund, Gøl og Klitgård ikke måtte bruges som saltepladser. I 1560 nedbrændte stort set hele købstaden, og de næste par århundreder var der alvorlige brande i årene 1603, 1628, 1690 og 1715. Det største problem for Nykøbing var dog uomtvisteligt Ålborgs tilladelse til handel på hele Limfjorden, som de fik i 1655. Svenskekrigene var dog også hæmmende, ikke bare på grund af krigenes gængse byrder såsom plyndringer, indkvarteringer og øgede skatter, men også i form af en tendens til udflytning fra by til land. Omkring år 1700 havde Nykøbing sit absolutte lavpunkt, og byens havn, der tidligere var god, var nu blevet dårligere, hvilket dog blev udbedret i 1739 og igen i 1788. Når handelen var dårlig, blev borgerne naturligvis mere emsige med deres rettigheder, og sidst i 1600tallet klagedes hyppigt over selv den mindste overtrædelse. Landhandel, ofte med varer sejlet til ulovlige havne af nordmænd, førte ofte til retslige afgørelser. Tidligste eksempel er en dom fra Viborg Landsting, hvor rådmand Laurids Christensen fra Viborg blev dømt for at have opkøbt korn på Mors. Det nævnes, at landprangere ofte indsneg sig på landet i små fartøjer og byttede deres købmandsvarer til korn, hvilket betød, at der ofte slet ingen korn kom til torvs i købstaden. I 1698 vurderede stiftamtmanden, at Nykøbing Mors var den fattigste købstad i Jylland, og der blev klaget over, at en del små købmænd fra Ålborg drev forprang på Mors.

Side 42

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Gullerup/Hjermind familien

ANE TAVLE FOR MORS SVANERNE

Tabel 8-2

Slægten Svane – Mors Hans Svaning & Marine Sørensdatter

Kirstine Hansdatter Svane -1577-1610? Peder Kristensøn Svane -160?-168?

+ Bertel Madsen ¥ 15?? † 1602 Marie Kirstine Svane ¥ ~ 1508-16??

+ Hustru ¥ 1722 †1759 – Vejerslev

- ῧ Marie Kirstine Madsdatter Svane

- Kristen Svane - Sidsel Svane - Jens Svane + Ukendt hustru - Kristen Svane

- ῧ Mads Bertelsøn Svane??

+ Husbond NN …ukendt

Kristen Svane – ¥ 1691 – 1758

ῧ Hans Christian Svane ¥162? †16??

¥1754 ¥1756 ¥1759

†1755

¥1761

†1833

†1763

Herudover unavngivne brødre & søstre

+ Karen ? ¥ 1685 - †1755 Vejerslev

Kristen Pedersøn Svane -1761-1833 + Hustru Karen Ahasverusdatter ¥ 1767 - Ahasverus Svane ¥1754 - Peder Svane ¥1793 †17?? - Kristen Svane ¥1795 - Inger Svane ¥1797 - Anne Svane ¥1799 - Zidsel Svane ¥1800 †18?? …iv - ..Poul Svane ¥1800 †1803…iv - ..Poul Svane ¥1804 …iv - ..Zidsel Svane ¥1806 …iv - ..Jens Svane ¥1808 …iv - ..PederSvane ¥1810 …iv

≈ Jens Svane - Peder Svane ≈ Maren Svane ≈ Hans Svane - Kristen Svane

¥~1713 ¥~1714 ¥~1716 ¥~1718 ¥~1722

†17?? †17?? †1805 †17?? †17??

Kristen Kristensøn Svane - ¥1722-1790 + Maren Christiansdatter – ¥1723 -1805

Hans Christian Svane ¥ ~1620-16?? + Hustru NN ukendt

ῧ Christian Hanssøn Svane ¥~1650 Herudover unavngivne brødre og 3

Christian Hanssøn Svane ¥ ~1650 + Hustru NN Ukendt

- Kristen Svane ¥~1691 †1758 Mors ? Kirstine Marie Svane ¥~1696 …Sted ?? ? Christian Svane ¥~1680 †1695…Sted ??

- Frans Kristoffer Svane ¥ 1756 - Karen Svane ¥ 1757 - Sidsel Svane ¥ 1759 - Kristen Svane ¥ 1760 † 1760

- Maren Svane ¥ 1761 Jens Kristensøn Svane - ¥1808-18??

- Kristen Svane ¥ 1763

+ Kirsten Marie Christiansdatter – ¥1817

- Jørgen Jensen Svane ¥ 1853 †1924

Jørgen Jensen Svane - ¥1853-1924 + Ingermine M. B. Nielsen – ¥1862-1889

- 3 børn I det ægteskab + Achilla Marie f. Sehnorr

- Oluf Alexander Svane ¥1893 + 6 børn i det ægteskab

Oluf Alexander Svane ¥1893-19?? + Antonia Jensen Gabs ¥1897–1977).

- Gunnard Olaf Svane ¥ 1924 †2012

Mors Svanerne er vist her grafisk, som det må antages at have set ud i 1600 tallet. De originale navne er anvendt så vidt det er muligt. Flere led, fødeår og navne bygger dog på hypoteser og formodninger, især omk. Kirstines børn. Slægtstavlen kan kun anvendes sammen med den angivne kilde. Kilde: Slægten Svane bilag 8: Måbjerg Svanerne og dennes opsamlings bilag. Symboler: ¥ født/døbe år † dødsår

…….. NB: ≈Assumed Child

…iv = ikke verificeret

~ omk. (ca.) ? år ukendt ± years NN = no name ῧ = Created distant relative ~ Approx. ± 2-10 year/år

Side 43

De Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Gullerup/Hjermind familien

GULLERUP/HJERMIND FAMILIEN

Rekonstrueret jernalderboplads sydøst for Hjermind - Kilde: Christen Sørensens Lokalhistorie

Bjergby ligger naturskønt på Nordvestmors. Ved Bjergby er der langstrakte bakkerygge, en randmoræne der er skabt af en istids gletsjer fra nord. De højeste punkter er Tinghøj 68 m, Kølbjerg 62 m og Burhøj 66 m. Gullerup by udgør en lille aflang firkant, den nordlige del af Bjergby sogn, Morsø Nørreherred Engang var der her en indskibningshavn og lagerbygningen, hvor man kørte vogne ind på skinner. I dag er det den lokale kro’s garage. Det var her Hans Worsøe30 i Dansk Biografisk Leksikon nævner en af slægterne SVANE ved

”Professor Gunnard Olaf Svane der tilhører en slægt der føre navnet tilbage til husmand i Vejerslev Christian Pedersen Svane, hvis sønnesøn lærer Jørgen Jensen Svane (1853-1924) var født i Bjergby Mors”. Lad os begynde her i 2012 med Professor, dr. phil. Gunnar Olaf Svane, (1927 – 2012) og gå tilbage i tiden med slægten.

Gunnard Olaf Svane (1927-2012) Gunnard Olaf Svane var dansk filolog og professor i slavisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet 1965-94. Han blev født den 25. september 1927. Hans indsats spændte vidt og dækkede ikke blot sproglige, men også over litterære emner. Han blev gift den 10.okt. 1953 i Højbjerg pr. Rødkjærsbro med lektor, mag.scient. Svanhildur Jonsdottir, født 25.8.1925 i Hrafnsgerði, Norður Múlasysla, Island, datter af bankfuldmægtig Jon Sigurdsson og Anna Sigurbjörg Pórarinsdottir. Det står i den Store Danske udgivet af Gyldendal . Sammen fik de 2 sønner Jón og Aksel jf. Århus stifttidne

Oluf Alexander Svane (1883 - ?) Oluf Alexander Svane, født d. 30. sep. 1893 i Hjermind Degnbolig, ud af en børneflok på 10 og far til Gunnard Olaf Svane. Olaf var lærer og hans hustru var også lærer Antonia Jensen Gabs (1897–1977). I sin studie tid boede han i København i perioder jf. 30 Dansk Biografisk Leksikon – Stenberg Trepka – bind 14 page 216-226

Side 44

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Gullerup/Hjermind familien

Politiet registerblade 1921 - 1923. Han blev vikar ved Rønge skole i 40erne og senere præst i Højbjerg-Elsborg kirke – i henhold til Eva Østergaard, dom blev konfirmeret der i 1951.

Jørgen Jensen Svane (1853 – 1924) Jørgen Jensen (Svane) blev født i Gullerup i bjergby sogn d. 27. jan. 1853 ud af en børneflok på 7. Slægtsnavnet SVANE er sat i parentes, ikke fordi han ikke er et biologisk slægtled, men fordi han ren faktisk ikke er døbt Svane – det står i hvert fald ikke i Kirkebogen i Bjergby, hverken ham, faderen eller hans søskende er døbt Svane. Det har ikke været socialt tjenlig i det lille samfund, at gøre opmærksom på det. Men Jørgen Jensen har senere taget det gamle slægtsnavn til sig og kaldt sig Svane. Hvornår Jørgen Jensen Svane fik degne embedet i Hjermind, vides ikke, men han har sikkert fået sin uddannelse i Viborg. Han må derefter være flyttet til Skanderborg, for der får han sit første barn i 1886 sammen med sin første hustru – Ingermine. Og herfra har familien så flyttet til Hjermind omk. 1787, for der får de deres andet barn. Hun må have været en svagelig sjæl, for hun føder en datter først i februar 1889 og dør i barsel d. 6. feb. 1889. Hjermind var på det tidspunkt (og er stadig) et lille landsbysamfund på 23 gårde og 27 huse – eller omk. et par hundrede sjæle. Det var for resten der en anden berømt Svane residerede som Præst i 1857 til 1868, nemlig Hans Jørgen Swane, født i København 2710-1821. Død 23-06-1903 i Viborg. Stiftprovst i Viborg 1871 - 1878, hvor han gik af 80 år gammel. I 1850 blev han gift med Magdalene Sørena Bruun fra Asmild kloster. Det var ham der byggede den nuværende præstebolig i Hjermind. Det var på den tid at H. C. Andersen valgte at aflægge et besøg i Hjermind på sin store Jyllandsrundrejse i 1859. På vejen til Hjermind får H. C. Andersen ideen til sangen "Jylland mellem tvende have", som skriver færdig i Præstegården. Idéen til sangen fik H. C. Andersen da han på køreturen blev opmærksom på de store områder af Midtjylland - der bl. a. på grund af den tidligere Hjermind præst Hans Bjerregaard - var ved at blive forvandlet fra hede til frodigt skovområde. Og det var her Jørgen Jensen Svane var Degn & Skolelære i Hjermind i 1787. Han var gift 2 gange, første gang med Ingermine Mettine Benedikte Nielsen fra Ikast og anden gang med Achilla Marie f. Sehnorr fra Horsens området. Jørgen Jensen fik efterhånden en ret omfangsrig familie i Hjermind, som følger. Jørgen Jensen Svane 1853

enke

Ingermine M. B. Nielsen

1862

kone … Ikast sogn, Ringkøbing amt …Død 6/2/1889 i Hjermin

Hjelmer Jensen Svane 1886

barn

Skanderborg

Agner Peter Svane

1887

barn

Hjermind

Bennedikte Svane

1889

barn

Hjermind

1864

husmoder fra Horsens

Achilla Marie f. Sehnorr

Degn & lærer …født i Gullerup

Side 45

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne Georg Johannes Svane 1891

barn

Hjermind

Oluf Alexander Svane 1893

barn

Hjermind

Thora Gergtor Svane

1894

barn

Hjermind

Valdemar Waad Svane 1896

barn

Hjermind

Ebba Marie Svane

1898

barn

Hjermind

Thage Hein Svane

1899

barn

Hjermind

Gullerup/Hjermind familien

Han dør 2.9.1924 i Hjermind. Hans far var Jens Christensen

Jens Christensen (1808 - ) Ifølge Hans Worsøe var Jørgen Jensens bedstefar en husmand i Vejerslev, ved navn Christian Pedersen Svane, som faktisk er døbt Christen - udtalt Kristen – ifølge KB.. Hvis vi acceptere det udsagn må han have haft en søn ved navn Jens Christenssøn (el. Kristenssøn) Svane eller bare Jens Christensen/Kristensen Svane. Vi finder i Vejerslev KB opslag 74 en Jens Christensen der bliver konfirmeret 16 år gammel, født d. 22.3.1808 og hvis fader hedder Christen Pedersen Svane og altså ikke Christian. Jens Christensen er født i Vejerslev, men er på et eller andet tidspunkt flyttet til Bjergby sogn, Gullerup By, hvor han har stiftet familie, bestående ved FT 1860 af; Jens Christensen, 52, gift, Veierslev, Huusmand, Huusfader (1808 – 18??) Kirsten Marie Christensdatter, 43 gift, Her i Sognet, Hans Kone ¥ 1817 Christen Berthelsen Jensen, 15, ugift, Her i Sognet, deres børn ¥ 1845 Sidsel Jensen, 12, ugift, Her i Sognet, deres børn ¥ 1848 Poul Chr. Jensen, 10, ugift, Her i Sognet, deres børn ¥ 1850 Jørgen Jensen, 8, ugift, Her i Sognet, deres børn - ¥ 1853 Karen Jensen, 5, ugift, Her i Sognet, deres børn ¥ 1855 Henrik Jensen, 2, ugift, Her i Sognet, deres børn ¥ 1858 Maren Christensdatter, 55, Ugift, Her i Sognet ¥ 1805 (antagelig en søster) Nogen vil måske spørge hvorfor en fattig bondesøn flyttede fra Vejerslev til Gullerup og det kan da også undre en. Men det skete tit på den tid, at en bonde, der var ved at komme ad åre, havde en gård der skulle sikres familien og alderdommen. Måske havde man også en datter der var lidt svær at komme af med. Så hvis de kunne forene disse 2 ting og finde en ungersvend der ville have fod under eget hus, så var problemet løst. Og noget tyder på, at det er dette der er sket her er, at Jens har fået et tilbud han ikke kunne sige nej til, så det er tid til at forlade familien Svane i Gullerup og se på dens forfædre i Vejerslev…..

Side 46

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Vejerslev Familierne

VEJERSLEV FAMILIERNE

Der er 31 middelalderlige landsbykirker på Mors hovedsagelig opført af granitkvadre. I 1600 tallet havde de fleste landsbyer deres marker organiseret efter en opdeling efter funktioner i alsædejord, brødjord og havreland. Og det var nok i det landskab, slægten Svane bosatte sig i 1600 tallet med centrum omkring Vejerslev der med tiden grenede sig ud til landsbyerne som Gullerup, Mollerup, Frøslev, Blistrup mv. Hvornår de kom, det ved vi ikke rigtig, men vi ved at der boede Svaner på Mors i slutning ag 1600 tallet og begyndelsen af 1700 tallet. Hvilken vej der førte dem til Mors, ved vi heller ikke. Umiddelbart ville man tro, at de kom via en af familierne i Balling, eller direkte fra Præstefruen i Holstebro Kirstine Hansdatter Svane gift med Bertel Madsen, men!! Det kunne være pga. krige og uro i resten af landet eller ren held/uheld eller fornuft? Hvorom alt er, så har vi følgende Svaner registeret på Mors el. i Sallinge området, der ved århundredeskiftet har haft eller kunne have haft en familie tråd til Mors Svanerne: 1

Hans Svane

1660~

Gammelgaard ved Skive

Skive

Kristen Svane

1691

Begr. 9.12.1758

Vejerslev Vejerslev KB 203

Allinggård Skiftevæsen

Kristen Svane Hustru

1685~

Karen begr. i 1755, 70 år gl ….Christen Svane

Frøslev

Vejerslev KB 202

Peder Iversen Svane

1693

Tlknytning til Albæk-Voer i Vendsyssel

Balling

Hans Worsøe

Kirstine Marie Svane

1696~

Balling ?

Christen Mikkelsen Sv.

1702

¥. d. 2 juni 1702

Frøslev

Nandrup gods skiftep.

Jens Svane

1715~

Maler - ubemidlede el. forarmede

Mors

Tidsskrift.dk

Peder Svane

1714

Der ligger en NK seddel på en Peder S. ikke hvor.

Mors?

NK seddel

Maren Svane

1716

Begr. 29.06.1805

Vejerslev KB_opslag 221

Johan Christian Svane

1720

Sogne Degn og skoleholder i Balling

Sallinge

Peder Svane Hustru

1722

Begr. Hustru d 22 august 1759 ..37 år

Vejerslev KB opslag 203 NS

Christen Svane

1722~

Gift: Maren Christiansdatter

Vejerslev Damsgaard skifte

Peder Clemensen Svane

1727?

¥ 8 Juni 1727 Skarum, Alsted sogn ???

Vejerslev Laurids Clemensen og Anne N.

NK & J. Christ database

Mors/Sallinge Navne omk. 1700 tallets århundredskifte

Note; ………Christen Svane navn – som vi mener tilhører slægten Svane på Mors - har vi ændret til hans/deres kaldenavn KRISTEN, for at undgå navne forvirring.

Side 47

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Vejerslev Familierne

Der er 2 markante skikkelser her, nemlig Kristen Svane og Peder Svane, dem vender vi tilbage til. Lad os først lige, for en god ordens skyld, kikke på Peder Clemensen & Christen Mikkelsen Svane.

Peder Clemesen Svane (1727 - ?) Første gang vi støder på Peder Clemensen er i Højris Gods Skiftepotrokol ved skiftet31 ifm. ANDERS JENSEN død 1763 i Lødderup sogn (skifte 26.april). Her står Peder opført som enkemand efter Sidsel Jensdatter med 3 børn: Gift med søsteren Sidsel Jensdatter – som også ifølge skiftet er død - børn nævnt i skiftet: • Johanne Pedersen 11 år.

(¥ 1752)

• Sidsel Pedersen 10 år.

(¥ 1753)

• Jens Pedersen 3 år.

(¥ 1760)

Anden gang vi støder på Peder Clemmensen er i Vejerslev KB 1744-1813 opslag 15, da han bliver gift igen d. 7-11-1759 med Inger Joensdatter. Denne gang har han fået tilnavnet Svane – Peder Clemensen Svane. Hvorfor ved vi ikke, men der er ikke noget der tyder på at han er i familie med slægten Svane og det er da også de eneste 2 steder vi støder på Peder Clemensen – i hvert fald i Vejerslev og omegn. Det hændte på den tid, at man påtog sig en andens familienavn/patronym i taknemlighed eller respekt for en person/familie. Familien Clemensen holdt hovedsagelig til omk. Lødderup, Ljørslev, Alsted sogne på Mors. Det må antages, at han hørte til der, fx til familien Laurits Clemensen i Alsted. Til dette lille puslespil bør det måske nævnes, at navnet Clemens på den tid i DK, var et sjældent navn. Hvis man kan bruge Nygaards registreringer som et pejlemærke, for antal navneforekomster, så var forholdet mellem Patronymet eller familienavnet Clemensen og slægtsnavnet Svane 1:20. Og slægtsnavnet Svane forekom yders sjældent på den tid. Når man fik påført et ”slægtsnavn” som fx Svane i dette tilfælde, kan det kun være ud fra, at vedkommende tilhører slægten – evt. med faderens patronym -, eller har påtaget sig navnet ved, at blive optaget i en Svane familie, som tiltagende barn, plejebarn eller at en ikke Svane (manden/konen) har taget Svane med sig i et nyt giftermål efter en afdød husbond/husmor. Faderens patronym bliver så medtaget som fx Clemensen Da det ikke har været muligt at finde et logisk sammenhæng mellem Clemensen og Svane, må man antage, at Peder er et tiltaget barn, hvis fader hed Klemmen eller Klemen. Og ser vi i de forskellig skifte protokoller, optræder slægten Clemensen flere steder – fx i Højris gods skifteprotokol 1719-81. optræder en Clemmen Nielsen i 1739 eller Johanne Clemmensdatter i 1755 og det kunne meget vel være den Peder Clemensen i Alsted sogn Morsø Nørre Herred, født den 8. juni 1727; hvis forældre er Laurids Clemmensen og Anne Nielsdatter. Peder Klemenssøn er formentlig et plejebarn af Kristen & Karen Svane.

31 Højris Godsarkiv side 361: 270.ANDERS JENSEN død 1763 i Lødderup sogn (skifte 26.april).

Side 48

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Vejerslev Familierne

Christen Mikkelsen Svane (1702 - 1764) I gamle dage var navne som Mikkel forbundet med fattigdom, karle mv. på landet. Navne som Christen (Kristen) det var sådan lidt af hvert, men hørte bestemt til på landet, hvorimod Christian hørte til de lidt mere snobbede og andet godtfolk i købstæderne. Det er i hvert fald min oplevelse. Så i navnet Christen Mikkelssøn ligger der lidt af hvert, og i Frøslev syntes der at have været en overvægt af synonymet Mikkelsøns, i forhold til andre sogne på Mors. Som med Peder Clemensen, må man antage at Christen Mikkelsen Svane har været et tiltagende barn, der så har taget slægtsnavnet Svane til sig. Det var ret almindelig dengang, hvor så mange døde af pest, dårlige bo forhold, fattigdom eller krigshandlinger. Så følgende event må antages at have ført til Christen Mikkelsen optagelse i Svane familien. Christen Mikkelsen er født i 1602, af ukendte forældre på Mors. Begge eller en af forældre er formentlig døde, fx i forbindelse med branden i Nykøbing i 1715, eller simpelthen døde af sygdom/sult i 1700 tallets fattige Mors. Så der har stået en 12 års dreng uden far/mor. Kristen Svane som var blevet gift med Karen omk. 1713 her på et tidspunkt taget den stakkel Christen Mikkelsen til sig, som deres eget barn – måske til hjælp i marken. Det var i hvert fald ret alm. på den tid. Selv får de en søn i 1714, nemlig Peder Svane. Christen Mikkelsen har så taget navnet Svane til sig - måske i taknemlighed/ærbødighed. Som på Samsø opstår der Svane familier der ikke genmæssigt tilhører Svane Slægten. Og det er også den konklusion jeg er kommet frem til her, med hensyn efterslægten af Peder Clemensen Svane og Kristen Mikkelsen Svane. Fx kunne man forledes til at tro at Peder Svane og Peder Klemensen Svane var en og samme person. Og det er da også en umiddelbar konklusion jeg, med flere, kom til indtil jeg fandt ud af, at bl.a. børnene ikke rigtig var de samme navnemæssigt som aldersmæssigt.

Christen Christensøn Svane (1731 - 1798) Christen Christensøn Svane ser vi optræde første gang i det offentlige register ved sin begravelse i Frøslev i 1798. Hvem var han og hvem var hans forældre. Hans fødeår indikerer, at han sandsynligvis ikke kan være en del af slægten Svane – hans mor ville da være Karen og hun ville være 46 år ved fødslen, så det er nok tvivlsomt. Men han kunne være et afkom af Christen Mikkelsøn Svane, det passer aldersmæssigt og bymæssigt – for de boede begge i Frøslev. Christen Christensøn Svane blev copuleret 22 år gammel med Mette Stephansdatter i Frøslev d. 12. okt. 1753

Side 49

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Vejerslev Familierne

VEJERSLEV SVANERNE Nå men tilbage til Vejerslev Svanerne.

Kristen Pedersen Svane (1761 – 1833) Jens Christian (Svane) far -Kristen Pedersen Svane32 blev født i Vejerslev sogn og døbt i kirken d. 11. februar 1761. Til stede ved dåben var: Morten Christensens hustru – der bar barnet - Laust Hansen, Peder Møller, Christen Kibsgaard, Christen Pedersens hustru og Laust Nielsens hustru alle fra Vejerslev. ……Det skulle jo gå rigtig til. Kristen blev konfirmeret i Blistrup kirke, Vi bruger navnet Kristen, både fordi det var hans kaldenavn men mest fordi vi kan distancere os fra alle dem der staves Christen. Om Kristen ved vi ikke meget undtagen, at han var husmand med jord, velkendt og boede i Vejerslev sogn – formentlig i Blistrup. Den 20. oktober 1790, bliver han trolovet med Karen Ahasverusdatter og gift en måneds tid senere. Forlovere ved begivenheden var Kristens far Peder Svane (70+ år) og Peder Nielsen. Selv om vi ikke ved meget om Kristen, så er hans kones navn og slægtsnavn til gengæld interessant – hvor kom de fra og hvem var de. Så det vil vi lige kikke på. Ahasverus (Karens Slægt) Som sagt Kristen bliver trolovet med Karen Ahasverusdatter, født 21/9 1767 i Jørsby sogn, Morsø Nørre. Hendes forældre var Ahasverus Ibsen (¥1743) og Anna Christensdatter (¥1745). Ved FT i 1787 havde de 5 børn Karen (17), Anna (11), Kirsten (10), Ib (9) og Zidsel (4). Ahasverus havde en bror der hed Michel Ipsen. Ved et skifte i Vejerslev sogn, d. 15.feb.1789 finder vi ud af, at Ahasverus Ibsen33 må være død i slutningen af 1788, 45 år gammel. Ifølge flere kilder gifter Anne Christensdatter sig med Peder Nielsen omk. marts 1789. Hun dør i 1812, 73 år gammel. Og hvor stammer Ahasverus familien så fra – Ibsen mor hed vist nok Karen Michelsdatter, og det passer jo fint ind i familiens navngivning. Men faderen – hvem var det så? Lad os dog først se på selve navnet Ahasverus Ahasverus er et noget specielt jødisk navn. Det var skomageren, der herhjemme i 1500 tallet, var kendt som ”den evige jøde” dømt til at vandre til verdens ende, som straf for at han havde jaget Jesus bort, da han ville hvile sig i skomagerens hus på sin vej til Golgatha. Han hører til julenattens uhygge for bondesamfundet i middelalderen og derefter. Et eks. Havde man glemt at sætte ploven ind julenat, 32 I henhold til seddel i Nygaards Kasser på Rigsarkivet og Vejerslev-Blidstrup KB 1744 – 1813 opslag 60. 33 Faderen Ahasverus Ibsen døde i 1788. Jf. Vejerslev-Blidstrup kirkebog 1744 – 1813 opslag 214

Side 50

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Vejerslev Familierne

risikerede man, at skomageren satte sig på den, og så ville der kun gro ukrudt – der hvor ploven pløjede …..puh ha. Og måske ligger verdens ende i Hvalpesund i Himmerland og Sundsøre i Salling. Hvorfor så det? …Jo! Der er et færgested som har ligget der i mands minde. Den gang i1600 tallet bestod overfarten af robåde og pramme, i dag er det en motorfærge. Den gang som nu, havde vejret en tendens til ikke altid at artede sig tilfredsstillende til en given sejlads. Derfor blev det nødvendigt mente færgemanden, at etableret et gæstgiveri/kro ved færgestedet så folket kunne få noget at tørsten slukket, spise og måske et sted og sove når det gik rent vildt til med vejret. Den 20. juli 1669 fik færgemanden ved Hvalpsund – Ahasverus34 Becher – af Frederik d. III, kongelig bevilling på denne bestilling. Efter mere end 40 år som færgemand dør Ahasverus i 1708, over 80 år gammel. Det interessante her er, at navnet siger, at vi har at gøre med en særegen slægt, med rødder udenfor Danmark, men hvor kom så Ahasverus Becher fra? Vi må antage at han er Dansk født i 1628 og hvad skete der i 1628 i Danmark? Jo! Det var dengang krigsherren Albrecht von Wallenstein nærmest blev inviteret til Danmark og i den forbindelse satte sig for at udplyndrede Jylland i 1628 fra top til tå, som kompensation for udgifter til tropperne. Det var Chr. d. IV der fik arrangeret det i bedste diplomatiske stil for derefter måtte gennem nogle nedværdigende forhandlinger for at slippe af med samarbejdspartneren. Og i den 2 årig periode det tog blev mange Danske kvinder og unge piger gravide – enten blev de voldtaget, forelsket og gift med en tysk soldat. Resultatet altid sikkert. Og det var nok under de omstændigheder, at Ahasverus Becher kom til verden. Hvem moderen var vides ikke og om faderen blev eller ej vides heller ikke, men det er nok her man skal finde slægtens rødder. Hvordan familien udvikler sig og kommer til Mors i 1700 tallet må stå hen i det uvisse. http://da.wikipedia.org/wiki/1583

34 I henhold til Jy reg. 14.662 … og seddeler i Nygaards Kasser på Rigsarkivet

Side 51

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Vejerslev Familierne

Kristen Pedersen Svane & Karen Ahasverusdatter Men tilbage til Kristen & Karen. Ved folketællingen i 1801 i Vejerslev sogn, så familien således us; Ahasverus Svane ¥ 1791. Peder Svane

¥ 1793.

Christen Svane

¥ 1795.

Inger Svane

¥1797.

Anne Svane

¥ 1799.

Zidsel Svane

¥ 1800

Efterfølgende skulle de have fået følgende børn ……ikke verificeret. Poul Svane

¥ 1802 d. 1803.

Poul Svane

¥ 1804.

Zidsel Svane

¥ 1806.

Jens Svane

¥ 1808.

Peder Svane

¥ 1810.

Kristen Pedersen Svane døde d. 17. dec. 1833 i Vejerslev. Karen Ahasverusdatter boede ved FT 1834, hos sin søn Poul Christensen Svane og svigerdatteren Ane Cecilie Pedersdatter og døde d. 13. sept. i Vejerslev. Kristen Pedersen Svane var søn af Peder Svane (Peder Kristensøn Svane)

Peder Svane (1714 - ) En ting er vi rimelig sikker på, Kristen far hed Peder Svane, for han var med til sin søns trolovelse i 1790 i Vejerslev, som bedste mand. Hvor han bor og hans alder er et andet spørgsmålet. Peder er et religiøst navn og betyder Klippe. Jesus gav Simon tilnavnet Peder (Klippe), således kom han til at hedde Simon Peder – der siges at vogte himmelens port Vi har ikke været i stand til at finde en Peder Svane født omk. 1720 på Mors, men vi har en løs Svane i Nygaards Kasser på Rigsarkivet. Han er født i Viborg/Sallinge/Mors området og hans fødeår er 1714 hvilket, under hensynstagen til hans evt. far - Kristen Svane (1691) - er i en acceptable alders range. Så vi har valgt, i et forsøg på at få lidt samling på familien, at antage at det er Kristen Pedersen Svanes der er den Peders far. Hvem han blev gift med og hvor er åbenbart også en hemmelighed, for der henvises hele tiden til Peder Svane og hans hustru. Selvfølgelig burde vi vide det, for alle i Vejerslev vidste jo hvem hun var og hvor hun kom fra i 1760. Ak ja, sådan var det en

Side 52

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Vejerslev Familierne

gang, alle vidste alt om alle – sådan da! Med hensyn til hendes navn er det min fornemmelse (et skud for boven) er, at hun har heddet Sidsel, måske Kirstine eller Else mv. Men her har vi valgt at kalder hende Sidsel for at give hende en identitet. Et godt gæt, hun kom ikke fra området omkring Vejerslev/Frøslev, så hvor skete begivenheden så? I hvert fald må de være blevet gift omkring 1753, for de får en søn, Kristen Svane, døbt 3. nov. 1754, men han dør desværre allerede i marts måned 1755. Og i 1758 dør Peders far Kristen, 67 år gammel i Vejerslev Peder & hustru (Sidsel) fik i hvert fald mindst 2 børn mere, nemlig: Sidsel Pederdatter Svane er døbt 9. maj 1756 i Vejerslev Jens Pedersøn Svane er døbt 5. aug. 1759 i Vejerslev Men der har højst sandsynlig været problemer ved fødselen, for hun dør og bliver begravet d. 22. august 1759 og så er Peder alene med 2 børn. Peder sender sin nyfødte søn (Jens Pedersøn) til sin gode ven – Christen Christensen (Svane) i Frøslev som plejebarn – Christen og hans kone, Mette Stephansdatter der også blev gift i 1753, har formentlig haft svært ved at få børn. Peder bliver formodentligt gift igen, for i begyndelsen af det nye år (1761) og han bliver far igen, denne gang til Kristen Pedersøn Svane, døbt 11. feb. 1761 i Vejerslev kirke. Hvem moderen er, står der som sædvanligt ikke noget om, men man må antage at det kunne være en evt. søster til hans tidligere kone, der var blevet hans nye viv. Det var ret alm. på den tid, hvis der var en ugift søster – så blev det i familien! Sønnen Jens bliver hos Kristen, og noget tyder på at han nærmes bliver adopteret der. Men hans helbred er ikke for godt, og det ender med at han dør, i hvert fald begraves han i Frøslev - Dom XXI (22nd søndag efter trinitatis eller d. 23. okt. 1763).

Side 53

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Vejerslev Familierne

Kristen Svane (1691 - 1758) Kristen Svane er født i det herrens år 1691. Om han er født på Mors eller et andet sted på fastlandet vides ikke, men her antager vi at han er født på Mors. Enhver søn må have en far, og det gælder også Kristen, spørgsmålet er - hvem var han så og hvor kom han fra. Kristen kunne aldersmæssigt være far Johan Christian Svane i Balling, men det er nok tvivlsomt. Men Kristen kunne have en bror der var far til Johan, men uden et synonym på Kristen er det svært, at finde de manglende led bagud. En mulighed opstår dog i forbindelse med Johan Christian død i Balling. Her finder vi i Viborgs amt skifteprotokol35, at Johan faktisk har et synonym ”Pedersen” indført i () i skifte proceduren, hvilket kunne føre tanken hen på, at hans far hed Peder. Hvis vi antager, at det er sandt, så må Johans far have heddet Peder Svane eller måske ”Peder Christiansøn Svane” og hvis Kristen og Johans far var brødre, må Kristen synonym også have været Christiansøn. Antager vi at Kristen døbte navn kunne have været Christian Christiansøn Svane, så er vi et led mere tilbage i tiden, nemlig i perioden 1650-1660, hvor så en Christian Svane må være blevet født. Vi ved ikke hvornår Kristen blev gift med Karen og hvor hun kom fra, for hun blev refereret til som Kristen Svanes hustru Karen og så ved alle jo hvem det var. Men vi kender sandsynligvis nogle af deres mulige afkom, idet der er en række Svaner der dukker op her og der på Mors, med fødeår i perioden 1714 – 1725. Vi antager at følgende familiemedlemmer er børn af Kristen & Karen, nemlig: Jens Svane36 ¥ 1713? …..Maler og en af de en ubemidlet håndværker i Nykøbing. Peder Svane ¥ 1714 ….som vi allerede har stiftet bekendtskab med ovenfor. Maren Svane ¥ 1716 egentligt ”The Joker”, hvem var hun, hvem var hun gift med og hvem er hendes børn, det aner vi ikke – Hun er begravet d. 27. maj 1805, 89 år gl. jf. Vejerslev KB opslag 221. Man kunne fejlagtig tro at hun havde været gift med Kristen Svane (2), men hans Maren hedder Christensdatter og er født i 1723. Men der opstår muligheder for, at de Svaner vi ikke har styr på, er et resultat af hendes – Maren Svanes afkom – fx Christen Svane i 1731 er en mulighed men nok ikke særligt sandsynligt. Hans Svane ¥ 1718 Organist i den gamle Sct. Clemens kirke i Nykøbing i 1743, hvem var han og hvor kom han fra? Han er formentlig født i perioden 1715-1720 og kan meget vel være en søn af Kristen Svane og bror til Peder Svane. Han var 35 Viborg amt skifteuddrag, Rødding herred Gejstlig skifteprptokol 1692, 1705-1799 C 19A-2 36 Udklip fra Tidsskrift.dk ”Christ offer og Anders Skomager, der alle synes at have vseret fattige; Skrsedderne Soren Nielsen og Sejer Andersen, ligeledes fattige, Garvere: Toer Jensen, der »bruger et lidet Feldberederk, Mogens Kandberg samt Hans og Laust Feldbereder, alle übemidlede eller forarmede, hvilket ogsaa gjaldt de ovrige Haandvasrkere nemlig: Jens Svane, Maler, Niels Snedker, Chr. Bodker, Anders Melson og Jens, Handskemagere, Mikkel Hattemage rog Adolph Casper Mersch, en forarmet Barber.”

Side 54

Midtjyske Svanerne Mors Svanerne

Vejerslev Familierne

formentlig den første organist i Sct. Clemens kirke Nykøbing og blev på posten i 22 år da Kristoffer Jakobsen Magelbech er registeret Organist der – jf. sedler i NK på Rigsarkivet. Frederik Christian Fibiger var kordegn & Skoleholder den gang. Kristen Svane (2) ¥ 1722, som vi referer til som Kristen Svane (2) eller Kristen Kristenssøn Svane. Han bliver gift med Maren Christensdatter, født i Ørding sogn 1723 og copuleret med Kristen d. 7. marts, 1755 i Redsted Kirke. Følgende børn er registeret i sedler i NK på Rigsarkivet: Frans Kristoffer

¥ 1.1.1756.

Karen Svane

¥ 11.9.1757.

Sidsel Svane

¥ 7.1.1759.

Kristen Svane

¥ 26.19.1760 begr. ?.11.1760

Marine Svane

¥ 16.10 1760.

Kristen Svane (3) ¥ 4.7 1763. - Vejerslev KB_opslag 62 Kristen (1) Svanes hustru37 (Karen) dør 70 år gammel i 1755. Hendes fødeår er 1685. Kristen38 dør et par år senere, nemlig d. 2. dec. 1758, 67 år gammel, hvilket betyder at hans fødeår er 1691. Hans navn er anført som Kristen, hvilket man må antage var hans kaldenavn mellem venner. Hans dåbs navn kunne for den sags skyld godt være Christian, men da Mors var et bondesamfund så siger man altså Kristen.

37 Vejerslev-Blidstrup kirkebog 1744-1813 opslag 202 38 Vejerslev-Blidstrup kirkebog 1744-1813 opslag 203

Side 55

Midtjyske Svanerne Postscriptum

Nogle midtjyske tanker

Postscriptum NOGLE MIDTJYSKE TANKER En gang jeg var på vej oppe i det midtjyske, for at besøge en af mine gode venner, nylig flyttet ind omkring Bjergby ved Viborg. Det var en søndag morgen, hvor jeg stoppede min bil nogle hundrede meter fra Viborgvej for at orientere mig og spørge den lokale bonde ved vejsiden om vej. Han stod og betragtede markerne og vejret. Da mine rødder jo er i den jyske muld, men til dels var nedslidt af det Københavnske stenbros miljø, vidste jeg dog godt nok, at skulle jeg i snak med ham, skulle det ske på jysk manere. Så jeg stillede mig op ved siden af ham og nikkede pænt og betragtede vejret og markerne. Efter en stund siger han på vestjysk - a tænker det blier til regn i daug – hvilket jeg kun kunne bekræfte nikkende, uden dog have nogen idé om rigtigheden i det argument. Efter en passende pause, hvor vi studerede vejr udviklingen, spurgte jeg ham så, om han vidste hvor skolelæren boede? Det tænkte han over en stund og sagde så …..Jo..e! han bor vist ovre ved a´ bager! Jo! Det var jo klar besked! Så for ikke at virke som en af de der duumme Københavnere, takke jeg ham for informationen og kørte videre for at finde a bager – Vi vidste jo alle hvor a´ Bager boede ……..ik! Og det var typisk dengang, ude på landet i det Vestjyske herunder i Sallinge og Mors området. Alle vidste jo alt om alle, så behørig info var mere end rigelig end godt. For sladderen og forargelsens marked havde jo i forvejen klækkeligt med stof at hænge sig i. Så det der blev nedskrevet, kun det nødvendige og mange gange så sjuske skrevet at det næsten er ulæseligt – i hvert fald når vi ser i kirkebøgerne. Men krigene, besættelserne og fattigdommen i 1600 tallet gjorde, at mange døde af pest, sult, kulde eller ofre i krigene. Dokumenter forsvandt, brændte eller simpelthen gik til i råddenskab. Så derfor må vi ofte ty til at konstruerer nogle led (en bro over åen, om man vil) for at få et sammenhæng, men det kræver at man har noget kød på begge sider af de tabte generationer. Men der er dem der mener, at hvis man ikke kan føre bevis for, i et historisk dokument eller arkivalier, om et slægtled validitet – så er det ikke troværdigt at føre ind i sin aneliste. Og det er selvfølgeligt et synspunkt der bør respekteres, men det har ikke meget med forskning at gøre. Det synspunkt medfører at man ikke kommer meget længere tilbage i tiden end i 1700 tallet, hvis man er så heldig – og så går man i stå. Som forsker, er man nødt til at opstille en velfunderet argumenteret hypotese, således at andre har mulighed for at analyserer og fremstille modargumenter eller fremkomme med nye teorier. Det er hvad slægtsforskning også er om for at komme til et foreløbigt resultat.

Side 56

Midtjyske Svanerne Postscriptum

Nogle midtjyske tanker

Forbindelsen til Holstebro Svanerne Under Kristen Svane på Mors, stoppede vi op ved den mulighed at han og degnen -Johans Christian Pedersen Svane - i Balling var fætre og at deres fædrelige ophav var brødre. Hvis vi antager at det er sandt, må Kristen’s synonym have været Christiansøn og dermed hans døbte navn Kristen (Christian) Christiansøn Svane. Og så er vi et led mere tilbage i tiden, nemlig i perioden 1650-1660, hvor så – hvis vi følger navne traditionen - en Christian Svane må være blevet født. Der var flere Svaner der havde fødeår i denne periode, bl.a.:

Maren Andersdatter Svane ¥1639, Borgmester Anders Svanes datter i Ribe Thomas Svane fra Viborg (¥1635), kræmmer og Borgmester Hans Eliasen ved Langholt (¥1666) Horsens Svanerne Klavs Hansen Svane (¥1636) – Borgmester i Vejle. Niels Pedersen Svane, rådmand i Randers, født omk. 1650 Peder Sørensøn Svane, født omk. 1645 i Århus. Lavrids Hansen Svane (≈1650) - Hans Svanes (Skive) formodede fader (konstr.) Men det er tvivlsomt, at det er der man skal søge forbindelsen. Men der er den mulighed at, Kirstine & Bertel Madsen fik en søn eller en datter. • Hvis det var en søn kunne man forstille sig denne kom til at hedde fx Mads Bertelssøn (Svane) og at denne søn også fik en søn Christian eller datter Marine Kirstine der fik en søn hvis navn var Christian (synonym) Svane. Faktisk har vi en Marine Svane født i 1639 jf. en seddel i NK. Men den er signeret S.And. så det er formentlig Borgmester Anders Svanes datter Maren - født i 1639. • Hvis det var en datter kunne hendes navn fx være Marine Kirstine Bertelsdatter, hvis søn så ville få navnet fx, Hans Christian Svane eller datter med navnet Kirstine Christiansdatter Svane og at deres søn så fik navnet Christian (synonym) Svane. Men lad det nu ligge for en stund og lad os se på hvem af grundfamilien var i Sallinge og Mors området i slutningen af 1600 tallet: Hans Rasmussen Svane – Degn i Tømmerby f. 1696 ..NK Kristen Svane – husmand på Vejerslev f. 1691 …NK & Vejerslev KB Else Jepsdatter – gift med en Christen Svane f. 1685 og død 1766 …Vejerslev KB Karen – Kristens kone f. 1685 og død i 1755 ….NK & Vejerslev KB Kirstine Marie Svane ukendt stedangivelse f. 1696 ….NK

Margrete Svane ukendt stedangivelse f. 1718 NK Christen Svane – ukendt stedangivelse f. 1680 og død i 1695 …NK

Side 57

Midtjyske Svanerne Postscriptum

Nogle midtjyske tanker

Egentlig kan vi pt. ikke bruge det til ret meget, undtagen til orientering. Spørgsmålet er da heller ikke her og nu, hvem Else egentlig var gift med, hvor Kirstine Marie Svane kom fra eller hvordan Hans Rasmussen havner i Tømmerby som Degn, men at få en idé om hvordan Kristen Svane i Vejerslev og Johan Christian Svane Pederssøn måske slægtsmæssigt er relateret tilbage til slægten Svane i 1500 tallets Ribe. Alt det er selvfølgelig spekulation, hvor formålet er, at provokere lidt, samtidig med give et billede af, hvordan familie relationerne kunne have set ud. Vi står jo ret beset i et vadested, hvor vi på den ene side har en Kristen (Christian) Svane i 1691 på Mors, flere Sallinge familier af slægten Svane og på den anden side har præstekonen i Måbjerg og Lavrids i Ribe i begyndelsen i 1600 tallet - der på en eller anden måde er forbundet.

Klemensen vs. Svane i Vejerslev Der har været nogen tvivl om hvem Jens far var, Klemensen el. Svane. Barnets alder opgives til 4 aar, 11 uger og nogle dage. Regner vi på det kommer vi til: 23/10/1763 – 4 år = 23/10/1759 – 11 uger + nogle dage, det giver præcis Jens dåbs/fødselsdag til d. 5. aug. 1759, altså er det Peder Kristensøn Svane barn. Om Peder og hans nye hemmelige kone får flere børn, end omtalt, er ikke undersøgt. Der er flere slægtstavler og hjemmesider på Internettet der antyder at Peder (Kristensøn) Svane og Peder Clemensen Svane er en og samme person. Der er flere events der taler imod en sådan sammenligning, ud over patronymet – fx ser vi på året 1759, så er; Peder Svane er født omk. 1715/20 - Clemensen omk. 1727 Peder kone er født i 1722 - Clemensen omkr. 1730? Børnene: Peders børn

- Kristen (4) Sidsel (3) Jens (0) …og Kristen (+2) i 1761

Clemensens børn - Sidsel (6) Johanne (7) Jens (0-1) …Peders søn?

I det omtalte skiftet af Anders Jensen i 1763, er slægtsnavnet Svane overhoved ikke nævnt i forbindelse med Peder Clemmensen eller dennes børn. Som nævnt tidligere, Peder Clemenssøn var et tiltagende barn, ligesom Christen Mikkelssøn, begge har formentligt boede hos Peder Svanes far ….Kristen Svane i Vejerslev.

Side 58

Midtjyske Svanerne Postscriptum

Nogle midtjyske tanker

Rasmus Svane vs. Rasmus Christensen i Vejerslev I Vejerslev Kirkebog optræder en Rasmus Svane i flere sammenhæng. Men hvem er hans far/mor, hvornår er han er født og hvor? Vi har en Christen Svane født i 1731, som kunne være faderen. Han bliver gift med en Karen Christensen i Vejerslev Kirke, man i KB står der, at han kommer fra Tæbring og der finder vi ingen Rasmus Svane. En seddel i NK på Rigsarkivet nævner, at en af de løse Svaner hedder Rasmus Svane f. 1761 og Nygaard indikerer, at faderen hed Christen. Men han nævner ikke hjemstedet. Måske løser Leif Rasmussens Genbase.dk39 problemet. Her finder vi en Rasmus Christensen – fødeår 1742 - gift med en Ane Larsdatter i 1771 i Blidstrup kirke. Sammen har de et barn, Johanne. Rasmus bliver gift igen 17 år efter, i 1788, med Karen Christensendatter Svane i Vejerslev, Kristens (2) datter. Hvad skete der i de første 17 år af Rasmus ægteskab og hvornår døde hans første kone? Det stå hen i det uvisse. Men resultatet i det nye ægteskab er, at Rasmus – ifølge kirkebogen – nu får navneforandring til Rasmus Svane. Hvad der ligger bag dette skifte må være en af tiden hemmeligheder, forvirring skaber det dog, når der ved hver fødsel står Rasmus Svane og hustru?. Sammen har vi følgende børn registeret: Poul Christian Svane.

¥ 2. januar 1789.

† 26. december 1797.

Anne Svane.

¥ 15. juni 1790.

† 1. juni 1800.

Maren Svane.

¥ 09. august 1791.

Christen Svane.

¥ 19. juni 1793.

† 27. april 1794.

Johan Christian Svane. ¥ 17. juli 1796.

† 31. juli 1875.

Kirsten Marie Svane.

† 28. august 1841.

¥ 1797.

Billedet skifter dog ved FT 1801 hvor Rasmus pludselig får sit navn tilbage som Rasmus Christensen og hun som Karen Christensendatter. Thisted, Morsø Sønder, Vejerslev, Vejerslef Bye, , F34, FT-1801

Rasmus Christensen

Gift

mand Huusmand med jord

Karen Christensdotter 44

Gift

hans kone f. 1757

Maren

Ugift

deres barn f. 1791

Jan Christian

Ugift

deres barn f. 1796

Kirsten Marie

Ugift

deres barn f. 1797

Enke(mand)

konens moder Almisselem (f. 1719)

Maren Christensdotter 82

Rasmus første barn – Johanne – er ikke nævnt, så det må antages at hu er ude at tjene eller gift. Men det kan konstateres at Rasmus ikke er en Svane – det er hans kone til gengæld – Karen Kristensdatter Svane. 39 Genbase.dk udgivet af Leif Rasmussen nævner en Rasmus Christensen Smed - født i Agerø, Karby sogn, Morsø. Døbt 21. oktober 1742 i Karby kirke. Død 22. februar 1818 i Vejerslev, Vejerslev sogn, Morsø. Begravet på Vejerslev kirkegård.

Side 59

Midtjyske Svanerne Postscriptum

Nogle midtjyske tanker

Indhold DE MIDTJYSKE SVANERNE SLÆGTENS HISTORIE I PERIODEN 1550 – 1740+ ET MULIGT SPEJLBILLEDE AF SLÆGTEN SVANE I DET MIDTJYSKE FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

2 2 3 4 5

BAGGRUND OG HISTORIE

INDLEDNING LIDT HISTORIE MIGRATIONEN NAVNGIVNING

6 8 9 10

HVEM ER VI

DET GEOGRAFISKE OMRÅDE SLÆGTER IFØLGE HANS WORSØE SLÆGTSOMRÅDER MULIGE STAMFÆDRE POTENTIELLE STAMFÆDRE • Jacob Hanssøn Svaning:- barn nr. 2 • Hans Hanssøn Svanes (Svaning) – barn nr 4: • Peder Ågersen & Karina Svane: - barn nr. 11 • Kirstine Svane - Hans Svanings barn nr. 14 datter f. 1577), MULIGE STAMFÆDRE

11 13 14 15 15 15 15 16 16 17

MAABJERG – HOLSTEBRO SVANERNE

KIRSTINE HANSDATTER SVANE • Bertel Madsen - Svaneslægten • Niels Villadsen - Svaneslægten

18 19 20

VIBORG SVANERNE

GENERELT

RANDERS SVANERNE

GENERELT

AALBORG SVANERNE

LANGHOLT FAMILIEN

Side 60

Midtjyske Svanerne Postscriptum

Nogle midtjyske tanker

ALBÆK-VOOR FAMILIEN STAMTAVLE LAVRIDS HANSEN SVANE

27 29

SKIVE SVANERNE

SALLINGE FAMILIERNE Generelt om aldersproblemet. JUNGET SVANERNE • Jens Svane (1720-1800) • Iver Svane (1766-1846) BALLING FAMILIEN • Johan Christian Svane 1720 – 1790 Viborg, Rødding, Balling, Guust bye 1775 Viborg, Rødding, Balling, Guust bye i 1790 GAMMELGÅRDS FAMILIEN • Hans Lauridsen Svane • Niels Svane (Niels Lauridsen Svane)

30 32 33 34 35 37 37 38 38 39 40 40

MORS SVANERNE

MORS I 1600 TALLET LIDT HISTORIE ANE TAVLE FOR MORS SVANERNE GULLERUP/HJERMIND FAMILIEN • Gunnard Olaf Svane (1927-2012) • Oluf Alexander Svane (1883 - ?) • Jørgen Jensen Svane (1853 – 1924) • Jens Christensen (1808 - ) VEJERSLEV FAMILIERNE Peder Clemesen Svane (1727 - ?) Christen Mikkelsen Svane (1702 - 1764) Christen Christensøn Svane (1731 - 1798) VEJERSLEV SVANERNE • Kristen Pedersen Svane (1761 – 1833) • Peder Svane (1714 - ) • Kristen Svane (1691 - 1758)

42 42 43 44 44 44 45 46 47 48 49 49 50 50 52 54

POSTSCRIPTUM

NOGLE MIDTJYSKE TANKER Forbindelsen til Holstebro Svanerne Klemensen vs. Svane i Vejerslev Rasmus Svane vs. Rasmus Christensen i Vejerslev Indhold

56 57 58 59 60

Side 61