Erasmus læring i praksis

Fra min praksis med EUX og Grundforløb 1 på Dalum Landbrugsskole

Erasmus+ læring i praksis Henning Søholm - 11. november 2017

Arbejdet med Erasmus+ betegnes af mange som en administrativ udfordring der kræver ressourcer og måske også særlige forudsætninger. Det er givetvis rigtigt. Men når man vejer fordele og ulemper mod hinanden bliver det meget tydeligt at der er overvældene fordele. Disse fordele handler rigtigt meget om læring i praksis. Læringsteoretikere benævner ofte denne for for læring transformativ læring.

På Dalum bruger vi Erasmus+ midler til, dels at samarbejde med andre landbrugsskoler, dels at gennemføre virksomhedsforlangt undervisning udenfor Danmark. Virksomheds forlagt undervisning (VFU) er ofte sammensat af en række undervisningsmål der harmonerer. I tilfældet Irland er sproglæring inddraget (Engelsk C) for EUX eleverne. Et 3 ugers ophold i Irland bidrager sprogligt eleven med fluency* der kan tage lang lang tid at erhverve i et klasseværelse i Danmark. Landbrugsfagligt er et 3 uger ophold og aktiv deltagelse i en produktionsvirksomhed en fantastisk praktisk introduktion til fagområdet. Eleven udfordres på rigtig mange område og udbygger sin robusthed for gennemførelse af en praktisk uddannelse. *Fluency in a language means speaking easily, reasonably quickly and without having to stop and pause a lot. Becoming fluent in a language can take many years

IRELAND NOVEMBER 2017

1

Introduktion Når man arbejder med læring er det ikke nemt at komme uden om Knud Illeris. I forbindelse med læring eller vejledning i spændet mellem skole og produktion (praktik) synes det uomgængeligt at berøre begrebet transformativ læring.

Al læring udover almindelig skolelæring kan benævnes transformativ læring. Det kræver at man ændrer sig selv, sin livsanskuelse og måden at leve sit liv på.

Viden om “at vi styrer mod en global katastrofe” er ikke transformativ viden, først når vi ændrer vores adfærd herefter bliver det transformativ læring.

Knud Illeris definerer transformativ læring som ”al læring, der indebærer ændringer i større eller mindre dele af identiteten”. Hensigten er at skabe muligheder for en bredere forståelse af de forhold og krav, som knytter sig til en mere avanceret og personlig livslang læring, udvikling og selvforståelse, og som stilles til os alle i modernitetens globalise- rede, individualiserede og flydende samfund.

Samfundet i dag er en flydende modernitet. Samfundsforholdene er meget komplicerede og ændrer sig konstant, og vi har meget svært ved at følge med. Sådanne forhold kræver at vi kan holde en personlig balance mellem fleksibilitet og stabilitet. Den transformative læring kan hjælpe os på vej til denne personlige balance. Det kræver et stor psykisk arbejde for den enkelte - det er netop transformativ læring. Det knytter sig til identitetsbegrebet. Det er noget helt andet end almindelig skolelæring (faglig læring).

Identitet vedrører individets forhold til sig selv (selvet) men indeholder også forhold til omverdenen, hvordan vi forholder os til andre mennesker og hvordan andre mennesker forholder sig til os.

Begrebet transformativ læring giver en indgangsvinkel at at forstå samfundsmæssige forhold og udviklinger som betyder at vi skal forholde os anderledes og tage stilling. Inddragelse af identitet betyder at man skal have sig selv med i denne proces.

Transformativ læring og læring i almindelighed er ikke altid en ændring til det bedre. Vi bliver ofte stillet ufrivilligt overfor nye krav fra omgivelserne, og udfordringen er hvordan vi kan klare os på trods af ændringer i omgivelserne.

Motivationsbegrebet er centralt og uomgængeligt. Man laver ikke om på sig selv hvis man ikke anser det for vigtigt. Der skal være en personlig motivation.

Man skal have retten til et identitetsforsvar. Der forudsættes kritisk refleksion. Vi kan og skal ikke tilpasse os alle ændringer. Betingelsen er at vi skal kunne holde fast i os selv. Det er grundforudsætningen for fleksibiliteten.

Vejledning i forbindelse med søgning, indgåelse og gennemførelse af praktik i erhvervsuddannelsen herunder gennemførelse af den skolebaserede VFU er netop et sted i elevens personlige liv hvor der sker en markant ændring af de vilkår man skal fungere under.

Pludselig vedrører læringen også elevens identitet, det bliver nødvendigt at forholde sig, tage stilling. Man skal have sig selv med. Det er noget helt andet end faglig læring.

IRELAND NOVEMBER 2017

2

Skolelæring, faglig læring og overgange Når vi arbejder med læring i skolen, uanset om den er almen eller faglig, så har vi en lang tradition for at det sker efter veldokumenterede lærerplaner med tydelige mål der kan evalueres og udtrykkes på en karakterskala. Her kan man dumpe eller bestå. Her er kravene og resultaterne meget tydelige. Vi arbejder med lektioner, uge skemaer og her på Dalum med havelåger der tydelig angiver lærer og timetal til de veldefinerede faglige mål der er uddannelses kerne.

Den faglige læring som eleven skal gennemføre i løbet at praktikken er almindeligvis også ramme sat med både tid (læs: uddannelsesaftale, uddannelsesplan), lønskala og løntrin, samt faglige mål som fremgår af elevens praktikerklæring.

Udenfor det faglige rum og i overgangene, mellem skole og praktik, er der noget helt andet på spil. Når vi “leger praksis” og arbejder med overgange og elementerne udenfor det faglige rum i det vi kalder VFU (Virksomhedsforlagt undervisning) så berører vi dette rum, her er noget andet på spil for eleven, noget helt andet end i det veldefinerede rum for skolelæringen og den faglige læring. Det handler om identitet. Om et for eleven ukendt rum med ofte nye og ukendte spilleregler og normer. Når vi arbejder med VFU har vi lagt det i tilsyneladende faste rammer. Vi har udviklet en praksis med aftaler på skrift (kontrakt) hvor vi indhenter tilsagn fra både elev, forældre og værtsstedet. Vi har fastlagt spilleregler for kommunikation mellem værtsstedet, elev og lærer på forhånd. Vi gennemfører systematisk evaluering. Vi har afsat tid til løbende kontakt, besøg og problemløsning. Forud for forløbet inviterer vi forældre og elever til fælles informationsmøde.

Når vi arbejder med VFU i Irland samarbejder vi med en lokal organisation, Equipeople. Før opholdet udarbejder eleven et motivationsbrev og udfylder en ansøgning. Equipeople udarbejder i samspil med de tilknyttede værter et match som formuleres i et “Placement Advice” som eleven skal acceptere (Underskrift) før opholdet igangsættes. På Dalum tilbyder vi eleven et Erasmus+ legat på baggrund af en ansøgning (kontrakt der underskrives af elev og forældre hivs eleven er under 18 år). Vi tegner forsikring hos forsikringselskabet Dr.Walter. Vi planlægger rejse (køber billet til tog og fly). Vi udbetaler lomepenge til dækning af bus og tog under opholdet. Vi gennemfører evaluering (Skriftlig evaluering hos vært). Vi udarbejder Europass Mobility til at dokumentere ophold og læring i forbindelse med Erasmus+ legatet som vi iøvrigt også administrerer gennem ansøgning, administration (Mobility Tool) og afrapportering.

Endelig gennemfører vi løbende kontakt, besøg og problemløsning.

IRELAND NOVEMBER 2017

3

Vejledning under VFU i Irland Turen til Irland foregår med tog fra Odense og videre med flyt fra København til Dublin. Sammen med de 22 elever rejser vi to lærere. Opgaven er at facilitere rejsen til Dublin og efterfølgende lave ad hoc vejledning of problemløsning samt om muligt gennemføre almindelige besøg hos elver og værter i Irland.

Tidligere erfaring har lært os at arbejdsplanen kommer af sig selv gennem henvendelser fra eleverne. Sådan er det også denne gang. Problematikkerne er meget forskellige. Fælles for dem er at eleven oplever en stress situation som er vanskelig at håndtere alene. Alle oplever at stresniveauet er højt de første dage. For at inddæmme situationen og gøre den håndterbar er der indlagt en fridag med mulighed for at eleverne kan mødes i mindre grupper flere steder i Irland. Mødet plejer at virke godt som “lynafleder” for det høje stresniveau som eleverne har oplevet de første dage. Mødet bidrager også til en begyndende personlig refleksion, og bidrager til at gøre situationen håndterbar.

Vejledningens organisering Vejledning gennemføres i løbet af den første uge med medfølgende lærer (Uge 42 Henning og Anette) og medfølgende lærer i den sidste og 3´je uge (Henning og Søren). I løbet af uge to gennemføres en systematisk opfølgning pr telefon.

Vejledningen er ikke planlagt som “linier vejledning” med en fast mængde vejledning til alle (Læs: Et besøg hos alle) men som “tilpasset vejledning” hvor der vejledes efter behov hos den enkelte elev med udgangspunkt i den enkelte elevs konkrete situation. I dette konkrete tilfælde har vi gennemført vejledning hos 6 elever som udviste behov og efterspurgte vejledning (besøg eller telefonisk vejledning), samt hos 2 elever som ikke havde efterspurgt vejledning (besøg). 15 elever blev ikke besøgt.

I løbet af uge 3 er der gennemført besøg hos 7 elever. (Elever der ikke har efterspurgt vejledning).

Hvad er der på spil når eleverne har brug for vejledning?

Man kan umiddelbart undre sig over hvad der sker når man rejer fra kostskolens trygge rammer i Odense til en landmandsfamilie med malkekøer i Irland. Der er selvfølgelig sproget der ændres fra dansk til engelsk. Og så er der alt det andet: Bord og kontorstol i klasselokalet er skiftet ud med helt fremmede omgivelser, helt andre spilleregler, en hel anden dagsrytme og en næsten 100% afhængighed af en helt ukendt irsk familie. Her

IRELAND NOVEMBER 2017

4

lever man sit liv på en anden måde og har en hel anden livsanskuelse. Kan man acceptere dette - selvom det kun er for 3 uger? Har man retten til at forsvare sin eksisterende identitet?

Det er oplagt at situationen opleves forskelligt, netop fordi vi er forskellige som individer og fordi familierne er forskellige. De forskellige reaktioner udebliver heller ikke. En stor gruppe med stor personlig robusthed kan rumme og håndtere de nye forhold. Både personligt og fagligt. En mindre gruppe reagerer med stor frustration og i nogle tilfælde hurtig og absolut afvisning. Er der motivation kan der findes løsninger. Er motivationen ikke tilstrækkelig stor er opgaven ikke umiddelbart løs-bar. Det kan også handle om både psykisk og fysisk overskud og robusthed. Svaret afhænger af de konkrete omstændigheder.

Irland og VFU som model for vejledning?

Erfaringer fra tidligere tyder på at der kan være en vis sammenhæng mellem elever der ikke kan håndtere den stress der er i forbindelse med VFU ophold i Irland og efterfølgende ordinær praktik. De mange placeringer der lykkes at gennemføre uden væsentlige udfordringer synes at handle om at eleven har et tilstrækkeligt stort overskud, psykisk, fysisk og fagligt til at imødegå de udfordringer der er i forbindelse med opstarten på et praktiksted. Det synes at gælde både i forbindelse med VFU forløb og etableringen af ordinære forløb. Høj grad af motivation kan kompensere for andre faktorer, som ellers kunne være problematisk. Ligeledes synes et godt match at kunne genere meget overskud hos både elev og vært. Den tætte opfølgning af elever og værter hvor der er udfordringer er absolut nødvendigt. Opfølgningen i tredje uge hvor vi primært laver planlagte besøg og aktiviteter er godt for at have god kontakt til hele gruppen, både når der er tale om besøg hos enkeltstående elever og værter, og når der der tale om “gruppevejledning” som tilfældet er når vi arrangerer elev-til- elev møder (fællesspisning) guidning i forbindelse med hjemrejse. Disse aktiviteter kunne godt sammenlignes med de ordinære tidlige praktikbesøg hos almindelige elever Danmark.

IRELAND NOVEMBER 2017

5

Erasmus+ bidrager til udvikling, samarbejde og refleksion.

Når udviklingen går stærk og der sker store forandringer kan reaktionen let blive at enhver holder på sit, og holder “kortene tæt ind til kroppen”. Set udefra er det ofte det stik modsatte der er brug for: Samarbejde, dialog og fælles optimering. Erasmus+ har indbyggede gener der opfordrer til samarbejde. For Erasmus+ arbejdet på Dalum er det også det der er sket over tid. I dag indgår yderligere 2 landbrugsskoler i ansøgning og brug af Erasmus+ mobilliter der bruges til gennemførelse af VFU. Det er ikke kun samarbejde om Erasmus+ men også de erfaringer der høstes i arbejdet med VFU der indgår i spredningen. På Dalum bruges VFU og Erasmus+ til gennemførelse af et egentligt internationalt forløb, startende med en kort ophold i løbet af grundforløb1, senere et 3 eller 6 mdr ophold i eller udenfor EU. Erasmus+ bidrager også til at vi i stigende grad informerer om vores nyeste uddannelse EUX. Således har vi de seneste 2 år sendt vores informationsmedarbejder og journalist på Dalum med til Irland for at beskrive det undervisningsforløb der gennemføres her med hjæp af Erasmus+ midler. Erasmus+ har således bidraget til en refleksion om hvad vores nye forløb har at tilbyde. Er det blot en lille tillæg for elever med interesse for landbrugsuddannelse eller er det i virkeligheden et helt nyt internationalt gymnasialt forløb for unge med interesse for dyr, natur og miljø? Vi tror i stigende grad at EUX forløbets rækker langt ud over gammeldags traditionel uddannelse. Uddannelsen rækker lang ind i en ny tid, med bredde og dybde indenfor nogle af de udfordringer vi som samfund og klode står overfor: Global opvarmning, bevaring af naturressourcer, fødevareforsyning, ernæring og sundhed.

IRELAND NOVEMBER 2017

6