Fra mere til bedre 2020

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

IDEKATALOG til udvikling af Dalum Landbrugsskole. Grundforløb.

2020 MÅL: I alt 160 elever på grundforløb. Fordeling 60 elever på EuX, 60 elever på Dalum Plus, 40 elever på ordinær grundforløb.

Læring for fremtiden. Dalum Landbrugsskole. Grundforløb Baggrund, visioner, mål (2020) og virkemidler.

”Fra mere til bedre”

Kilder: Landbrug & Fødevarer og Økologisk Råd, Future Navigator, Raldania

Materiale fra Økologisk Råd og Landbrug og Fødevarer er brugt som udgangspunkt for forståelse af hvordan fremtidens landbrug kan se ud.

Video link: De nye Spilleregler, Danish Agriculture, Fremtiden for dansk landbrug Del 1, Del 2 (DR1), Fremtidens Gårdejere, Søris, Fremtidens Herregårde, Knuthenlund: Hvor er landbruget på vej hen?,Realdania, www.Knuthenlund.dk, Forår2015, Aksel Monson as, Vision for forarbejdning af økologiske fødevarer

De gamle spilleregler handler om mere, om vækst, om processer og angsten for sammenbrud.

De nye spilleregler handler om bedre, om værdiskabelse om mennesker og behovet for regelbrud. side nr 1 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Forord Godt Nytår 2016 Jeg glæder mig hver dag over at have lov til at arbejde med landbrug og læring. Det opleves spændende og udfordrende.

I forbindelse med mit arbejde som praktikpladskonsulent og kontakten med vores “omverden” oplever jeg dette som tæt relateret til vores elevgrundlag. En af skolens udfordringer er elevtallet på grundforløb. Det vil vi gerne have større. Et fornuftigt mål for 2020 er vel 160 elever, med følgende fordeling: EuX med 60 elever, Dalum Plus med 60 elever og 40 elever på det ordinære forløb. På de følgende sider er mine tanker om hvordan vi kommer frem til dette elevtal.

Fra mere til bedre.

De tanker jeg har om hvordan vi kan nå dertil beskrives godt i udsagnet “fra mere til bedre”. De megatrend der er med til at danne ramme om vores fremtid beskrives godt af Realdania og beskrives også i fremtids scenarier fra Landbrug & Fødevarer, måske bedst formuleret i 4 scenarier fra Økologisk Råd.

(Fremtidenslandbrug).

Jeg har stillet en række konkrete forslag til at nå elevmålet gennem at gøre tingene bedre i de kommende år. Det er: !

Bedre kontakt til folkeskole-eleverne (s. 9) !

Bedre praktikpladser/vejledning (s.10-11) !

Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 ) !

FREMTIDENS 3 VIGTIGSTE KOMPETENCER Rektoren 1. At være nysgerrig efter at lære.

2. At have evnen til at tænke nyt.

3. At have evnen til fordybelse.

Kilde: Mogens Hansen, rektor, Rungsted Gymnasium.

Fremtidsforskeren 1. At kunne sige: ”Jeg ved det ikke, men jeg vil prøve at finde ud af det.”

2. At kunne spotte de trends, som ændrer måden,vi lever, føler og skaber værdi på.

3. At kunne omsætte viden til konkrete tiltag, der gør en positiv forskel for én selv og andre.

Kilde: Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og partneri Future Navigator.

Områdechefen (EVA) 1. At have en stærk base af fagfaglige kompetencer.

2. At kunne anvende viden og løse problemer.

3. At kunne tilegne sig ny viden og organisere ens lærings- og arbejdsproces.

God læselyst side nr 2 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

I løbet af Januar 2016 skriver vi nye Erasmus+ ansøgninger med en tidshorisont på op til 3 år. Beskrivelserne forudsætter en detaljeret viden om skolen fremtidige udvikling og hvordan vi på en god måde håndterer de udfordringer og muligheder vi har omkring os, samtidig med at vi forbereder os selv, skolen og vore elever på fremtiden. Så er vi næsten fremme ved 2020. Det er ønskeligt at få størst mulig harmoni mellem projekt beskrivelserne og den faktisk udvikling på skolen, gerne i form af positiv synergi.

Erasmus+ ansøgninger er interessant for grundforløbet både på EUX i Odense afdelingen og Dalum Plus og det ordinære grundforløb på Korinth afdelingen.

En række områder som anses for vigtige og interessante emne- og udviklingsområder for skolen er inddraget. For hver af disse er der reflekteret over fire områder: Baggrund, visioner, mål og virkemidler.

Områderne bidrager til formulering af 2 dogmer som angiver væsentlige udgangspunkter og mål for det læring for fremtiden beror på: 1. Dannelse 2. Bæredygtighed

Læring for fremtiden

Indledning

Dalum Landbrugsskole: Baggrund, visioner, mål (2020), og virkemidler for udvalgte områder

Indledning og Indhold

Indhold ! ! ! !

RESUME! ! !

A. Læring for fremtiden,!! !

De nye grundforløb

! ! !

! ! !

! ! !

! ! !

side 4 5

B. Dannelse ! ! ! ! ! ! ! !

Ligeværdighed, Samarbejde og Netværk ! !

EU-netværk i undervisningen (Erasmus Ka1 og Ka2)! ! !

Praktisk læring (VFU i Danmark og EU)! ! !

6

!

Skolekontakt 2-6 klasse!!

9

!

Bedre Praktikpladser (Segmentering af lærersteder)!

10

!

Praktikvejledning af elever før 1HF!

12

!

!

!

!

!

7 8

C. Bæredygtighed (Elev mål:150 elever på grundforløb i 2020)! 13 D. Dalum Plus / EUX Linjer på Grundforløb (3 eller 4 + 2 uger) 14 !

Linje 1: Sprog og internationalisering! ! !

15 !

Linje 2: Økologi og høj-værdi virksomhed! !

16 !

Linje 3: Dyr, oplevelser og natur! ! ! !

17 !

Linje 4: High-Tek produktion (mælk, kød ,fremavl)!

18 E. ! !

Note 1: Fremtidsscenarier (L&F)!!

Note 2: Facts and Figures 2014 Note 3: MegaTrends !

Note 4; Vigtige begreber! ! ! !

Note 5: Fire scenarier for fremtidens landbrug!

Appendix: Følgetekst (side 37) Handleplan (side 38)!

! !

19 21 21 31 32 side nr 3 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Resume og Mål: Bedre undervisning og 160 elever på grundforløb i 2020

Resume

I landbruget generelt bedtyder dette at vi kan gå mod bedre udnyttelse af fire segmenter: !

Bæredygtig HighTek prod. (kvæg, svin, fremavl, planter) ! Økologi og høj-værdi virksomhed !

Dyr, oplevelser og natur !

Biomasse- og naturlandbrug På skolen kan vi går mod bedre: ! a) Praktiske lærings-rum (for alle segmenter) ! b) Tydelige linjer: ! !

1) International, ! !

2) High-Tek landbrug, ! ! !

3)Økologi og høj værdi virksomhed, ! !

4) Dyr-oplevelse-natur. ! c) Kontakt til folkeskolen (Haver til Maver) ! d) Praktisk læring (VFU i Danmark og EU) ! e) Praktikpladser /vejledning (linjer, kontakt, segmenter) ! f) UV: Sammenhæng, Valgfag-Linje -VFU-Udd.aftaler

Læring for fremtiden

Hovedkonklusion er, at skole og landbruget vil gå fra mere til bedre.

Dalum Landbrugsskole: Baggrund, visioner, mål (2020), og virkemidler for udvalgte områder

MÅL Grundforløb på Dalum Landbrugsskole i 2020 ! !

60 elever på grundforløb EuX !

60 elever på Dalum Plus !

40 elever på alm. grundforløb !

“Højere elevtal på grundforløb fordi “skolen er blevet bedre”: !

Bedre kontakt til folkeskole-eleverne (s. 8) !

Bedre praktikpladser/vejledning (s.9-10) !

Bedre undervisning og praktisk læring (s.5-7+11-16 )

side nr 4 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Læring for fremtiden, Dalum Landbrugsskole, De nye grundforløb.

VI UDDANNER ELEVER TIL FREMTIDENS LANDBRUG

• 10 skoleklasser følger undervisning i “Haver til Maver” • 1000 folkeskoleelever følger skolens bro-bygnings-forløb • 160 elever på grundforløb. (60 EuX, 60 Dalum+, 40 Gf1+2)

Vore forventninger til den fremtidige landbrugsproduktion rummes godt indenfor rammen de fire visioner i “Fremtidens landbrug”: 1.

Grøn vækst, 2. By og land, 3. Det biobasered samfund, 4.Rig natur Dette scenarie beskrives også i Fremtiden for Dansk Landbrug, del 1 og del 2 DR1 magasinet Penge. COP 21 aftalen i Paris December 2015 understreger tydelig retningen mod bæredygtighed (The White House), samt fra Landbrug &Fødevarer kilde, og Forbrugerrådet kilde.

VISION Vi udbyder undervisningsforløb på det fagligt højeste nationale og internationale niveau indenfor landbrugets hovedområder indenfor primærproduktionen: Kvæg, svin, planter og teknologi.

Vore elever er eftertragtet for faglige, personlige, kulturelle (sprogligt) viden, færdigheder og kompetencer i hele EU, indenfor både alle produktionsgrene og former i “Fremtidens landbrug” “One-size-fits-all” uddannelses tankegang er afløst af en “flerstrenget læreplads-forberedelse”af elever til en mangfoldighed af bæredygtige landbrug.

Dalum Landbrugsskole: De nye grundforløb

MÅL I 2020 Hvert år:

Læring for fremtiden

BAGGRUND

Eleverne får uddannelsesaftaler på bæredygtige landbrug. hos skolens tilknyttede vfu-læremestre: High-tek landbrug,(mælk, fremavl, kød, planter, teknologi), økologi og højværdi landbrug samt biomasse- og naturlandbrug

VIRKEMIDLER MÅL:Tydelige mål (linjer) for vore uddannelser.

NETVÆRK: Aktivering af flere, bredere og stærkere netværk (folkeskoler, lokale aktører og organisationer, forbrugere og lærermestre) KOMMUNIKATION:Tydeligere og hyppigere kommunikation til vore lærermester-segmenter.

GODE OPLEVLESER: Medarbejdere, elever og vore netværk har gode oplevelser ved at være og komme på skolen.

side nr 5 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 )

Et vigtigt element i uddannelsen på skolen er kostskolelivets bidrag til dannelse på et demokratisk grundlag. Det nye grundforløb 1 aktualiserer dette i både tid og indhold.

Det kan forekomme unødvendigt at fremhæve dette netop fordi det, som grundloven, er en naturlig forudsætning for næsten alt hvad vi gør. Men måske netop derfor er det i en travl hverdag med mange også nye udfordringer nødvendigt og gavnligt at huske på de danske demokratiske værdier.

Link DR1 De skabte Danmark - Bønderne

Det giver gode oplevelser at være og lære på skolen for alle.

Kost og kostskolelivet bidrager grundlæggende til elevens dannelse og uddannelse.

Eleven oplever sprog- og interkulturel læring som væsentlige bidrag til elevens dannelse gennem aktiv deltagelse i skolens internationlisering med indkomne elever, Erasmus+ ophold og studierejser.

VISION Ligeværdighed og samarbejde er vigtige kendetegn for den måde vi møder hinanden på. Det er kendetegnende for de netværk vi arbejde i og med. Det præger vores dagligdag med undervisning og samarbejde omkring dagligdagen på og omkring skolen.

Vi taler ordenligt til hinanden og behandler hinanden med respekt. Vi passer på skolen og hinanden.

Vi orienterer om mod omverdenen lokalt og globalt.

Nøgleord: KRAM, Kultur, Sprog,Internationalt

Ligeværdighed, samarbejde og netværk

MÅL I 2020

Dannelse

BAGGRUND

VIRKEMIDLER Mangfoldighed af faglige læringsmuligheder ved ophold på skolen: flere linjer, flere valgfag, flere internationale ophold, mere praksislæring, mere e-læring Gode rammer: Mulighed for positiv samvær og læring for elever og personale; forstærkes af gode bygningsrammer, læringsforløb, kost og kostskolemiljøet generelt.

Mangfoldighed af (fritids)aktivitets-muligheder på skolen: Hestefaciliteter, praktisk arbejde med dyr, teknik og planter, fitnes muligheder (ude og inde)

side nr 6 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 )

EU-netværk i undervisningen finansieres af Erasmus+ midler.

Der er stor interesse for spændende internationale ophold blandt skolens elever og undervisere.

Igangværende Erasmus+ forløb har bidraget til at udvikle forløb, lærer- og elevinteresse samt netvært til gennemførelse af internationale ophold.

Alle grundforløbselever* tilbydes deltagelse i 2, 3 og 4 ugers VFU forløb i Europa (Irland, Holland) 30% af eleverne gennemfører VFU-forløb i udlandet (EU) 5% af eleverne gennemfører PIU-forløb i udlandet (EU)

Internationale tilbud er med til at profilere især Dalum Plus og EUX forløbene.

VISION 3 ud af 4 elever deltager i internationale læringsforløb, VFU, skolebaserede ophold eller PIU forløb inden 1HF. Omfanget svarer til 10 % af elevtid og curriculum, personligt, fagligt og sprogligt (Engelsk).

Der er oprettet international (sprog) linje på Dalum Plus.

PIU forløb for EuX og PLUS elever benyttes af 25%.

Erasmus+ (Ka1 og Ka2)

MÅL I 2020

EU-netværk i undervisningen

BAGGRUND

* Grundforløb - 50 mobiliteter pr år !

30-40 GF1 (andel 20%) = 6 elever (4 uger, uge 44-47) !

20-60 Dalum Plus (80%)= 16 elever ( 4 uger, uge 44-47) !

25-60 EuX (60%)= 15 elever ! + 2 ugers forløb på Gf2 13 elever (uge 7+8) incl. genudsend. ! + Ka2 1-2 ugers mobiliteter for 20 elever årligt

VIRKEMIDLER Eget Ka1 Erasmus+ projekt med deltagelse af interesserede landbrugsskoler (Agroskolen) Eget Ka2 Erasmus+ projekt som Deltagelse i T2F Erasmusprojekt 2015-17

side nr 7 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

En investering på 6 mill i fornyelse af Korinth afdelingen er et godt udgangspunkt for bedre praktisk læring.

Den nye erhvervsskolereform med 40 uger til at gennemføre grundforløb 1 og 2 giver helt nye muligheder til at udfolde læring i praksis.

Vi har udfoldet nogle af de muligheder vi kan se i reformen og de nye fysiske rammer. Umiddelbart synes der at være meget mere at gøre. Især udvikling af fysiske rammer for nye linjer.

VISION Vi anser en sund livsstil som et nødvendigt grundlag for at agere i vores læringsmiljø på skolen og i praktik. Vi vil vise vore holdninger i praksis. Vi vil træne de færdigheder, personlige, sociale og faglige, vi anser for vigtige.

Vi har et fremtidsorienteret skolemiljø (Kost, Rygning,Alkohol, Motion) med mange muligheder for gode oplevelser (kulturet, socialt, sprogligt, fagligt, sportsligt) i spændende, moderne og inspirerende fysiske miljøer til teoretisk (inde og ude) og praktisk (ude og inde) undervisning indenfor smag(mad), natur, planter, dyr og teknologi.

Praktisk læring- læring i praksis

BAGGRUND

Virksomhedsforlagt undervisning i virksomheder i Danmark og EU

Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 )

MÅL I 2020 Kost (New Nordic Food koncept) bruges 100% Rygning - ikke tilladt ved elle p skolen Alkohol - kun øl og vin i forbindelse med spisning Motion og Bevægelse + Praktisk læring: • mere end 50% af undervisningstiden på GF1 og Gf2 Gode lærings-rum ude og inde med moderne faciliteter

VIRKEMIDLER Udvikling af vores nuværende kost-politik Rygeforbud Alkohol forbud på skolen Morgenmotion + bevægelse i undervisningen+ ude fitnes lokale Mere praktisk undervisning: - Pasningspraktik (Heste, køer, får, kyllinger, planter (haver) - VFU (3-4 uger på Gf1 + 2 uger på Gf2) - Oplevelsesdagen omlægges fra traktortræk til idrætsaktiviteter (konkurrence: boldspil motionsløb, cykel-løb, ringridning)

side nr 8 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

BAGGRUND

Vi tror at viden og gode oplevelser vil have en positiv indvirkning på elevernes valg af uddannelsessted efter folkeskolens 9 eller 10 klasse. (Grundforløb landmand, Dalum Plus eller EuX landmand)

VISION “Haver til Maver” skolehaverne er en integreret del af den praktiske undervisning på vores grundforløb.

Skolehaverne giver folkeskoleelever positive praktisk, ude læring om planter, natur og mad (smagsoplevelser).

Elever og medfølgende lærere oplever vores skole som et rart sted at være.

Lokale interessenter bruger vores “have-miljø” til at få positive oplevelser. Skolen opleves som et værdifuldt bidrag til læring om og forståelsen af et fremtidigt bæredygtigt samfund, hvor landbruget spiller en central rolle.

Skolekontakt 2-6 klasse

Vi ønsker at udbygge fores kontakt til kommende elever gennem en tæt skole-, lærer-, elev-, og forældrekontakt i de tre nærmeste kommuner på Sydfyn, fra 2 til 6 klasse.

I nærliggende kommuner Assens, Svendbrog og Faaborg-Midtfyn

Bedre kontakt til folkeskole-eleverne (s. 9)

MÅL I 2020 (1000 elever følger UV i skolehaverne) Etablering af skolehaver “Haver til Maver” forår 2016 med tilhørende øko-haver til lokale interessenter.

1-2 skoleklasser deltager i UV-forløb i skolehaverne i 2016 3-10 skoleklasser deltager i UV-forløb i skolehaverne i 2017 10-20 skoleklasser deltager i UV forløb i skolehaverne i 2018 20-40 skoleklasser deltager i UV forløb i skolehaverne i 2019 40-50 skoleklasser deltager i UV-Forløb i skolhaverne i 2020 Øko-haverne udvides i samme periode fra 10-100 haver Elever gennemfører landmandsdelen af havearbejdet og deltager i undervisning af elever.

VIRKEMIDLER Etablering af skolehaver “Hver til Maver” forår 2016 Udbud af Øko-haver forår 2016 Markedsføring til lokale skoler (start feb. 2016) !

Info-folder, papir, pdf, web, facebook !

Personlig kontakt til skoleledere ! Åben-hus (infomøder) ! ???

side nr 9 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Bedre praktikpladser/vejledning (s.10-11)

BAGGRUND

MÅL I 2020

VISION Velbeskrevne lærersteder med tydelig virksomhedsprofil Velinformerede lærermestre Tæt kontakt mellem skole og læremestre Læremestre oplever skolen som professionel partner Mulighed for solid vejledning af elever m.h.t. valg af praktiksted.

Mulighed for solid vejledning af lærermester m.h.t valg af elev.

Formidlingsaftaler med lærermestre (betalt elevmatch) med udgangspunkt i lærermesterdatabase. !

lærermester-profiler forår 2016 svarende til 50 udd.aftaler ærermester-profiler forår 2017, svarende til 100 udd.aftaler lærermester-profiler forår 2018, svarende til 150 udd.aftaler lærermester-profiler forår 2019, svarende til 200 udd.aftaler lærermester-profiler forår 2020 svarende til 250 udd.aftaler Segmentering af lærersteder

Muligheden for kompetent vejledning af elev og lærermester hænger nøje sammen med kendskab til elev og lærermester.

Bedre praktikpladser

Praktikuddannelsen udgør halvdelen af elevernes uddannelse derfor er valg af praktiksted og indgåelse af uddannelsesaftalen helt afgørende for uddannelsens kvalitet, faglige indhold og elevens gode personlige oplevelse.

Formidlingsaftaler med mindst 50% af vore læremestre.

VIRKEMIDLER Segmenteret lærermester-database med virksomhedsprofil, Kontakt hver måned (Tlf, besøg, email, kursus, møde) Elevformidling (baseret på virksomhedsprofil, let-tilgængelig) Aktiv fravalg og/eller op-kvalificering af dårlige lærersteder

side nr 10 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Etablering af P-teamet med flere vejledningsressourcer og en ny beskrivelse af grundforløbene giver mulighed for en mere systematisk tilgang til praktik vejledning Det er en stigende udfordring at sikre eleverne et godt læringsforløb i praktikken, dels p.g.a. færre praktikpladser, dels begrundet i at læremestre generelt stiller større krav til elevens engagement og effektivitet (At eleven VIL og KAN).

VISION • De bedste elever til de bedste læremestre samt • Læreplads til alle • Kontakt til aktive læremestre og elever i praktik hver måned

Differentieret kontakt og vejledning af elever i praktik (Flere virkemidler)

BAGGRUND

Praktik vejledning - elever før 1HF

Bedre praktikpladser/vejledning (s.10-11)

MÅL I 2020 I løbet af grundforløb 1 og 2: • afklares i forholdt til Gf2 og første lærested • gennemfører vfu-ophold på 3-4 uger i DK eller EU • opnår uddannelsesaftale (under skoleopholdet) eller vejledes til fortsat uddannelse i andet regi I løbet af første praktik år: • har løbende kontakt til vejleder på skolen • modtager besøg i løbet af de første 6 mdr (efter behov) • starter på 1HF, eller (vejledes til) andet forløb

VIRKEMIDLER Undervisnings-baseret vejledning (praktikpladskonsulent) VFU-forløb (faglærere) Netværks-møder, ( klasser møder elever i praktik) Transparens og dynamiske lærermester-netværk (opslag på web + lærermester-profilbeskrivelser hos vejledere) Individuel vejledning (og evt. praktik forløb)

side nr 11 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Bæredygtighed og mangfoldighed er nøgleord for hvordan fremtidens landbrug kan beskrives. Denne forståelse afspejles i vores faglighed og holdninger.

Indadtil skal skolens elevgrundlag også være bæredygtig og mangfoldig. Derfor ønsker vi at elevtallet udvides de kommende år.

VISION 1. Elev-belægning på grundforløbene er 100% i 2020.

2. Vi har et stort og aktivt netværk.

3. Skolen er kendt for gode oplevelser, bæredygtighed og mangfoldighed, samt undervisnings-kompetence indenfor: a) højteknologi produktion (Kvæg, svin, planter, teknologi) b) økologi og høj-værdi-produktion c) internationalisering (sprog, kultur, PIU) d) natur, oplevelse og energi

MÅL I 2020

Nye muligheder for udvikling af landbrugskolen

BAGGRUND

Bæredygtighed og mangfoldighed

Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 )

Års-elevtal grundforløb (skoleår): 2016-17: GF-Odense EuX 25 elever, Gf-Korinth 42 elever 2017-18: GF-Odense EuX 36 elever, GF-Korinth 54 elever 2018-19: GF-Odense EuX 42 elever, GF-Korinth 72 elever 2019-20: GF-Odense EuX 60 elever, GF-Korinth 90 elever

VIRKEMIDLER Lokalsamfund: Oplevelsesdag, udleje af øko-haver Folkeskoler: “Haver til Maver”, Brobygning, E-læringsforløb Elever: Bedre oplevelser, Info-aktiviteter, facebook Forældre: Infobreve, forældremøder (arengement), kontakt Landbo-ungdom: konsulent, samarbejde Læremestre: P-team(vejledning), p-besøg, p-kontakt, VFU, skolepartnere, PIU-netværk (primær, sekundær): Erasmus+ Forskning og rådgivning: Info-debat møder, gæstelærer Politikere: Info-debat møder, gæstelærer

side nr 12 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

I 2015-16 har vi udviklet et spændende forløb omkrig temaet “Min Drømmegård” som et 4 ugers VFU med mulighed for også at deltage i ophold i Europa med Erasmus+ legat. Vi har samtidigt søgt at udvikle nye valgfagstilbud. Endelig er vi også på vej med et kortere Erasmus+, VFU ophold i uge 7+8 på grundforløb 2. Ønsket med de nye linjefag er at kombinere disse tre elementer til et sammenhængende fordybelsesforløb for eleverne således at valg af linje og valgfag kobles sammen.

VISION Eleverne oplever progression, fagligdybde og mulighed for reelt individuelt valg af valgfag ved at valgfag erstattes af 4 linjefag: International: Engelsk og Europa med Erasmus+ Økologi og høj værdi produktion High Tek Produktion Dyr, oplevelser og natur

Linjefag på grundforløb 2016-17

BAGGRUND

1)Engelsk & EU, 2) Økologi, 3) Dyr og oplevelse, 4) High Tek Produktion

Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 )

MÅL I 2020 Fire linjer: International, Økologi, High Tek og Dyr er beskrevet af undervisere inden 1.4.2016 (og lag i elevplan inden 1.5.16) E-læringsmaterial (i-books) er udviklet til brug for supplerende undervisning på de fire linjer inden 1.7.2016

VIRKEMIDLER Linjefagene starter med valgfags-struktur (få timer pr uge) i starten af GF1, herefter glider de over til Projekt Drømmegård i uge 44-47 med virksomhedsforlagt undervisning i Dk eller EU. Linjerne fortsættes på GF2 med mulighed for kort VFU forløb i uge 7-8 og efterfølgende med valgfagsstruktur i reste af GF2 perioden.

side nr 13 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Et godt læringsforløb i engelsk kan gennemføres ved praktisk sproglæring i udlandet, Det har vi gode erfaringer for i forbindelse med udsendelse af elever i Erasmus praktik på grundforløbet.

En anden erfaring er at det er vigtigt at eleverne forbereder sig godt på et ophold i udlandet. Her kan sprog undervisning indgå som ressource i forbindelse med forberedelsen, praktisk, sprogligt og kulturelt.

VISION Sammenhængende Erasmus+ ophold er etableret med tilbud om at vælge et internationalt linjeforløb med Engelsk For Dalum Plus: 4 ugers ophold i uge 44-47, på grundforløb 1, samt supplerende ophold i uge 7+8 på grundforløb 2.

For EuX: 3 ugers ophold i uge 41-43 på grundforløb 1, samt supplerende ophold i uge 7+8.

Linje på grundforløb med op til 6 ugers international ophold med Erasmus+

BAGGRUND

International: Engelsk & EU m. Erasmus+

Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 )

MÅL I fra 2016 - 2020 20 Dalum Plus elever gennemfører 4+2 ugers ophold i Irland og/eller Holland 10 GF1 elever gennemfører 4+2 ugers ophold i Irland/og eller Holland 20 EUX elever gennemfører 3+2 ugers ophold i Irland og/eller Holland

VIRKEMIDLER Erasmus+ midler er søgt og bevilget til forløbene i 2016, 2017 Elever tilmelder sig forløbet ved uddannelsesstart.

Linjen sprog og internationalisering er indarbejdet i planlægningen. Efterår som VFU forløb, Min drømmegård.

Forår som tilvalg uden timedækning (skal dækkes af faglige elementer som biologi og kvægundervisning)

side nr 14 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

En mulighed for at tilbyde større dybde i læringen på grundforløb 1 og 2 er at planlægge et fagligt forløb i forbindelse med projekt Drømmegård på GF1, samt inddrage ferie i uge 7 og en undervisningsuge i uge 8.

4 linjetilbud med faglig dybde udbydes samtidigt: 1) International: Engelsk og Europa med Erasmus+ 2) Økologi og høj værdi virksomhed 3) High TeK Produktion 4) Dyr, oplevelser og natur

VISION Linjeforløbet giver mulighed for faglig fordybelse og kan forberede til indgåelse af uddannelsesaftale indenfor området.

Forløbet kombineres med e-læringsforløb, som giver den interesserede elev yderligere mulighed for fordybelse. Økologi og høj-værdi virksomhed er et af de store spændende udviklingsområder for landbruget som vi skal tydeliggøre som en del af skolens kompetenceområde.

MÅL I 2020

Linje på grundforløb

BAGGRUND

Økologi og høj-værdi virksomhed

Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 )

Faglærer udvælger og beskriver min 10 virksomheder indenfor hvert område (kvæg, svin, planter) i løbet af vinter 2016.

Virksomhederne inddrages i størst mulig omfang som eksemplariske virksomheder i undervisningen.

Sommer 2016 udarbejdes e-læringsforløb relateret til disse profilvirksomheder.

Virksomheder og e-læringsforløb indgår i undervisningen fra efterår 2016 Praktikpladskonsulenter laver aftaler om VFU i løbet af sommeren 2016 med de virksomheder der er interesserede

VIRKEMIDLER Kontakt til og beskrivelse af en række profil-virksomheder hvor eleven kan have VFU forløb og evt. efterfølgende praktik.

Udvikling og beskrivelse af et sammenhængende læringsforløb indenfor området, samt udvikling af e-læringsforløb som tilbydes eleven som fordybelse.

side nr 15 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 )

En mulighed for at tilbyde større dybde i læringen på grundforløb 1 og 2 er at planlægge et fagligt forløb i forbindelse med projekt Drømmegård på GF1, samt inddrage ferie i uge 7 og en undervisningsuge i uge 8.

4 linjetilbud med faglig dybde udbydes samtidigt: 1) International: Engelsk og Europa med Erasmus+ 2) Økologi og høj værdi virksomhed 3) High TeK Produktion 4) Dyr, oplevelser og natur

Faglærer udvælger og beskriver min 10 virksomheder indenfor hvert område (kvæg, svin, planter) i løbet af vinter 2016.

Virksomhederne inddrages i størst mulig omfang som eksemplariske virksomheder i undervisningen.

Sommer 2016 udarbejdes e-læringsforløb relateret til disse profilvirksomheder.

Virksomheder og e-læringsforløb indgår i undervisningen fra efterår 2016 Praktikpladskonsulenter laver aftaler om VFU i løbet af sommeren 2016 med de virksomheder der er interesserede.

VISION Linjeforløbet giver mulighed for faglig fordybelse og kan forberede til indgåelse af uddannelsesaftale indenfor området.

Forløbet kombineres med e-læringsforløb, som giver den interesserede elev yderligere mulighed for fordybelse.

Der er idag en perlekæde af høj teknologiske virksomheder indenfor primærlandbruget, med kendetegn som god økonomisk udbytte, god personalepleje, høj-kvalitetsprodukter, anvendelse af højteknologiske hjælpemidler. Vi vil gerne tilbyde vore elever en tæt kontakt og viden om disse virksomheder.

Linje på grundforløb (Mælk, kød, avl, teknologi)

MÅL I 2020

High Tek produktion

BAGGRUND

VIRKEMIDLER Kontakt til og beskrivelse af en række profil-virksomheder hvor eleven kan have VFU forløb og evt. efterfølgende praktik.

Udvikling og beskrivelse af et sammenhængende læringsforløb indenfor området, samt udvikling af e-læringsforløb som tilbydes eleven som fordybelse.

side nr 16 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 )

En mulighed for at tilbyde større dybde i læringen på grundforløb 1 og 2 er at planlægge et fagligt forløb i forbindelse med projekt Drømmegård på GF1, samt inddrage ferie i uge 7 og en undervisningsuge i uge 8.

4 linjetilbud med faglig dybde udbydes samtidigt: 1) International: Engelsk og Europa med Erasmus+ 2) Økologi og høj værdi virksomhed 3) High TeK Produktion 4) Dyr, oplevelser og natur

Faglærer udvælger og beskriver min 10 virksomheder indenfor hvert område (kvæg, svin, planter) i løbet af vinter 2016.

Virksomhederne inddrages i størst mulig omfang som eksemplariske virksomheder i undervisningen.

Sommer 2016 udarbejdes e-læringsforløb relateret til disse profilvirksomheder.

Virksomheder og e-læringsforløb indgår i undervisningen fra efterår 2016 Praktikpladskonsulenter laver aftaler om VFU i løbet af sommeren 2016 med de virksomheder der er interesserede

VISION Linjeforløbet giver mulighed for faglig fordybelse og kan forberede til indgåelse af uddannelsesaftale indenfor området.

Forløbet kombineres med e-læringsforløb, som giver den interesserede elev yderligere mulighed for fordybelse.

Dyr, oplevelse og natur opleves af mange elever som mere tilgængelig og forståelig end egentlig produktion. Området ønskes synliggjort som en af skolens kompetenceområder og en reel valgmulighed for elevens fortsatte uddannelse.

Linje på grundforløb

MÅL I 2020

Dyr, oplevelse og natur

BAGGRUND

VIRKEMIDLER Kontakt til og beskrivelse af en række profil-virksomheder hvor eleven kan have VFU forløb og evt. efterfølgende praktik.

Udvikling og beskrivelse af et sammenhængende læringsforløb indenfor området, samt udvikling af e-læringsforløb som tilbydes eleven som fordybelse.

side nr 17 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

NOTER. Note 1. Fremtidsscenarie for dansk landbrug, og fødevareindustri (Landbrug og Fødevarer, Juni 2011). Note 2: Statistik.

Noter 1. KILDE Landbrug & Fødevarer juni 2011, Carl Aage Dahl. Link

Fremtidsscenarie for dansk landbrug og fødevareindustri. ”Et erhverv, som vil vokse de næste årtier”.

•

Fald i antal ansatte, brug og dyrkede hektar

•

Stigning i fødevarer-klyngernes omsætning, økonomisk betydning og aktivitetsniveau globalt.

•

Større arealer afsættes til natur (biodiversitet)

“Landbruget vil udvikle sig mangfoldigt” (Specialiserede landbrug) •

Stor animalsk produktion (effektivisering, færre ansatte)

•

Produktion der dækker andre behov:

Primærproduktionen udgør knap en tredjedel af omsætningen, mens fødevareproduktion og agroindustri fylder lidt mere end to tredjedele. I fremtiden vil forskellen mellem de to vokse yderligere.

Landbrug & Fødevarer har defineret fire områder, som landbruget og fødevare industrien skal leve af i fremtiden.

Mangfoldig udvikling I Danmark (Nicher, stærkere prd. på smallere segmenter, oplevelser,) Vi gør Danmark større: Produktion udenfor DK (eks. Østeuropa, Arla, DC). ands.

Made in Denmark 2.0 (Dansk landbrug er et godt brand udenfor DK)

Danmark som viden laboratorium: Effektivitet, videns-klynger, forskning og udvikling.

a) klima-løsninger b) energi (biogas, biomasse) og c) sunde fødevarer (forebyggelse af livsstilssygdomme)

side nr 18 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Note 2. Landbrug og fødevarer. Facts and Figures 2014 Fig 1 Fødevare produktion, forbrug og export Danske fødevarer-klyngers produktion efter hovedområde

Fig 3 Export efter modtagerland Fødevareklyngernes export efter modtagerland

Fig 4 Export efter produktgruppe Fødevarerklyngernes export efter produkter

Fig 2. Udvikling i produktion af fødevarer Danske fødevareklyngers produktion er stigende

side nr 19 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Fig 2 Økologisk landbrug og arealandel Udviklingen i antal økologiske brug og dyrket økologisk areal

The largest organic sector is vegetables with organic products corresponding to around 20 percent of the total vegetable production.

The production of organic eggs is around 17 percent of the total production of eggs, while 10 percent of the total milk production is organic.

NOTER. Antallet af bedrifter er interesant i forhold til at vurdere muligheden for en tættere kontakt til lærermestrene.Antallet af heltidsbedrifter svarer ca. til 1000 pr landbrugsskole. Hvilket gør det muligt at have et fuldt kartotek og en tæt kontakt til de ca 500 landbrug pr skole som har elever.

Regnskabsstatistik for 2014 Kilde Heltidsbedrifter.

Samlet set var der 11.866 heltidsbedrifter i Danmark i 2014 sammenlignet med 11.992 i 2013. Der var 10.560 konventionelle heltidslandbrug, mens der var 618 økologiske landbrug og 688 gartnerier.

Malkekvæg.

Der var 3.334 malkekvægsbedrifter i 2014, hvilket var 146 færre end i 2013. Antallet af økologiske malkekvægsbedrifter udgjorde 347, svarende til 10 pct. af det samlede antal bedrifter.

Svin.

Der var 2.669 konventionelle svinebedrifter i 2014, hvilket var et fald på 47 bedrifter i forhold til 2013. Antallet af økologiske bedrifter var 29 bedrifter som i 2013.

Fjerkræ Statistikken for fjerkræ dækker både over konventionelle og økologiske fjerkræsbedrifter. Der var 235 fjerkræbedrifter i 2014 Pelsdyr.

Der var 1.230 pelsdyrbedrifter i 2014 Planteavl.

Der var 2.782 heltids planteavlsbedrifter i 2014, hvoraf 94 var drevet økologisk.

side nr 20 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Note 3: Fra mere til bedre. Kilde

Megatrends Megatrends er store, globale bevægelser, man med stor sikkerhed kan konstatere og forudse. Megatrends påvirker forskellige kulturer vidt forskelligt. Til tider kan en megatrend i den ene ende af verden være en reaktion på det diametralt modsatte i den anden ende af verden. Megatrends har betydning for en lang række mindre trends på mange forskellige områder, og megatrends påvirker og påvirkes ligeledes af andre megatrends.

Megatrends er ikke entydige, deres reelle indflydelse kan være svær at undersøge og forudsige, og de kan have mange modsatrettede konsekvenser på forskellige områder. Megatrends er ligeledes ikke et udtømmende billede af fremtiden men er højest et anvendeligt fikspunkt, der kan gøre det nemmere at give kvalificerede bud på morgendagen.

Bæredygtighed Klimaet forandrer sig: Ekstreme vejrforhold som tørke, oversvømmelse, kraftige storme og orkaner ses oftere.

Temperaturen stiger. Det globale energiforbrug stiger på grund af ønsker om højere levestandard. Venturekapitalister investerer i alternative energikilder, og grøn teknologi opfattes som en af det 21. århundredes største finansielle

gevinstområder. EUs ledere har besluttet, at målet for vedvarende energi i 2020 er 20% af det samlede energiforbrug.

Andre tegn på, at den bæredygtige tankegang vinder frem, viser sig i forbrugernes indkøbsvaner. Efterspørgslen på økologiske fødevarer er i øjeblikket et af de største vækstområder, og flere supermarkeder vurderer, at de øjeblikkeligt kunne hæve salget omkring 50%, hvis der fandtes flere økologiske varer.

Det forventes nu i tiltagende grad, at kommercielle enheder integrerer grønne og bæredygtige initiativer, både internt og eksternt. Den britiske supermarkedskæde Marks & Spencer har annonceret, at de stiler mod at blive 100% CO2 neutral inden 2025. Bæredygtige kommercielle anlæg skyder op over hele verden. Bæredygtigt byggeri ses ligeledes indenfor det private boligmarked i form af minimumstandarder for effektiv energiudnyttelse og bæredygtige byggekonstruktioner.

På individplan sker der i øjeblikket en forandring i mentaliteten omkring bæredygtighed på grund af frygten for øget forurening og klimaforandring. Individet ønsker at købe brands, som hjælper miljøet, og finder jobs i virksomheder med en stærk bæredygtig profil mere attraktive. Individet erkender i højere grad eget ansvar for miljø og samfund.

Opsummering: - Klimaforandringer flytter fokus fra fossile til vedvarende energikilder.

- Bæredygtige initiativer i den kommercielle sektor.

- Individet ændrer mentalitet i forhold til miljø på grund af frygten for klimaforandringer.

side nr 21 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Globalisering

reformer, reduktion af terror, samfundsmæssig udvikling og tilnærmelse mellem U og I-lande.

Danmark har de sidste mange år ligget højt på AT Kearney’s anerkendte globaliseringsindeks (sidste år på en 6. plads).

Indekset måler, hvor meget landet åbner sig i forhold til andre lande. Danmark klarer sig især godt på områder som den økonomiske integration, personlige kontakt, teknologiske forbindelse og det politiske engagement. Det er især det høje niveau af U-landsbistand, udbredt Internetadgang og deltagelse i internationale organisationer, som giver Danmark de høje indekstal.

Det forventes, at Danmark og andre lande med høj velstand vil blive udfordret af andre udviklingslande på globaliseringsniveauet de næste årtier.

Valget af Barack Obama som USAs første farvede præsident kan virke globalt integrerende på områder som kulturel og etisk tolerance. Det kan styrke opfattelse af én global verden, hvor mennesker sameksisterer og identificerer sig med hinanden på tværs af landegrænser, hudfarver og religioner.

Øget globalisering forventes at bringe verden tættere sammen i form af øget bevægelse af varer, personer, tjenesteydelser, kapital, teknologi, information og kultur. Resultatet af globaliseringen er en opkobling af statsøkonomier på én sammenkædet global økonomi, der går op og ned på tværs af landegrænser.

Globalisering er kraften bag øget handel på verdensplan, øget livskvalitet og individuel velstand. Bæredygtig globalisering kendetegnes også ved at være kraften bag demokratiske

Opsummering - Øget bevægelse af varer, personer, tjenesteydelser, kapital, teknologi, information og kultur.

- Global netværksøkonomi.

- Øget handel, livskvalitet og individuel velstand.

- Demokratiske reformer, reducering af terror, samfundsudvikling og tilnærmelse mellem U og I-lande. side nr 22 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Klima og energi Stigende energipriser og stigende bevidsthed om den menneskelige påvirkning af det globale klima vil føre til, at flere byer og boliger vil begrænse deres CO2-udledningen.

Det kan ske ved hjælp af nye energiformer, mere effektiv udnyttelse af energien og mere brug af fælles løsninger på energikrævende aktiviteter.

Der er allerede i dag en stærk tendens i retning af at bygge og udvikle mere miljørigtige boligområder. Der er markante udenlandske eksempler på by- og boligprojekter, der producerer deres egen energi gennem vind, sol, biobrændsel og genbrug.

Rene teknologier vil udgøre brændstoffet i offentlig transport.

Landbrugene vil basere sig på økologiske principper, og forholdene for cyklister og fodgængere vil forbedres.

I fremtiden vil der opføres langt flere huse på disse præmisser, blandt andet som følge af politiske reguleringer på området.

De politiske reguleringer vil øge produktionen af bæredygtige materialer, og dermed nedbringe prisen på dem. Flere vil derfor få råd til at bygge bæredygtigt, og den folkelige efterspørgsel vil følgeligt stige.

At udvikle miljømæssigt bæredygtige løsninger til byer handler ikke blot om at bygge nyt. Forbedringer i den eksisterende boligog erhvervsmasse vil være nødvendige, og sådanne forbedringer vil i de kommende år være genstand for stigende opmærksomhed på bæredygtighedsområdet.

Bæredygtighed vil ligeledes resultere i sociale forandringer i byerne. Der vil blandet andet i højere grad end i dag opstå fællesskaber omkring fælles energiløsninger, for eksempel vindmøllelaug og fælles solanlæg.

I England har Gordon Brown lanceret opførelsen af 10 nye økobyer, hvor energiforsyningen bliver drevet af vind og sol. Byerne vil i alt rumme boliger til 100.000 mennesker og blive spredt over hele England.

Herhjemme har eksempelvis projektet ”Frederikshavn – Danmarks vedvarende energiby” en vision om, at alt strøm, varme og energi til biler og maskiner i Frederikshavn skal komme fra vedvarende energi. Projektet bakkes både op af kommunen og en række andre offentlige og private parter.

Der har i flere år eksisteret teknologier og materialer til at gøre huse både CO2-neutrale og i visse tilfælde energiproducerende. side nr 23 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Sundhed

I Danmark er bølgen også ved at slå igennem, men er stadig langt hen af vejen et københavnerfænomen. I de kommende år vil wellness og kravet om sundhed dog sprede sig mere jævnt til byer ud over landet.

Det vil ligeledes sprede sig til andre områder end fødevarer, som har været den største bærer af fænomenet.

Således vil efterspørgslen på sundhed også brede sig til boliger, hvor der i forvejen sker mange reguleringer, der stiller højere krav til boligens miljøvenlighed.

I fremtiden vil det således ikke kun være byerne som helhed, der slår sig op på at være grøn og bæredygtig. Vi vil også se en meget stærk efterspørgsel på sunde boliger fra den enkelte borger.

Hidtil fristedes borgerne i høj grad af grønt byggeri på grund af udsigten til en økonomisk gevinst. Det vil ændre sig i fremtiden, da boligen vil udvikle sig til et stærkt symboler på den korrekte og sunde livsstil, som vil brede sig fra de store internationale byer.

I fremtiden vil vi opleve en stigende efterspørgsel på sunde produkter og en sundere livsstil generelt.

Vi har i de seneste år set, hvordan wellnessbølgen med lynets hast har spredt sig fra Californien, hvor den dog stadig eksisterer i sin stærkeste form. Los Angeles og San Francisco står som store sundhedsenklaver i skærende kontrast til de massive overvægtsproblemer, som mange andre områder i USA kæmper med.

At netop boligen bliver et stærkt symbol på den sunde livsstil skyldes særligt, at det bliver sværere at adskille sig gennem vareforbrug, idet luksus på dette område er blevet noget, som flere har råd til. At betale mere for en sund bolig er derimod så dyrt, at der vil blive skabt et nicheområde inden for det statusfelt, der er forbundet med bolig.

Fremtidens by vil altså ikke bare være bæredygtig, men også direkte sund for borgerne. Boligerne vil opføres i sunde materialer og lokalmiljøet indrettes, så det kan bruges til aktiv rekreation. Borgerne vil søge en mere fysisk baseret fritid, og byen vil give dem det ved at omdanne pladser og rum til steder for fysisk udfoldelse. side nr 24 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Individualisering

på arbejdsmarkedet: Individets voksende følelse af ansvar for og indflydelse på egen livssituation får virksomhederne til at opleve en stigende udskiftning i medarbejderstaben. Individualiseringen medfører større behov for individuel opmærksomhed i både den private og offentlige sektor. I det private opleves stigende fokus på den individuelle forbruger og i det offentlige på individuelle servicebehov.

Fremtidens arbejdsstyrke kræver jobs, som er meningsfyldte, professionelt udfordrende og personligt udviklende. Et rekordstort antal individer på verdensplan forventes at opnå dette. Virksomheder, der udviser socialt og miljømæssigt ansvar og sætter fokus på medarbejderens privatlivs-/ arbejdslivsbalance er særligt eftertragtede af individet.

Virksomheder som Google, der allerede nu tilbyder tøjvask, børnepasning og bilvask på arbejdspladsen, samt gratis skiferier til medarbejderne, bliver mere og mere udbredte.

Opsummering: - Institutionaliseret efterspørgsel på individuelt ansvar for egen livssituation.

- Stigende fokus på den individuelle forbruger og de individuelle servicebehov.

Sociale forandringer i samfundet medfører et skifte fra det kollektive samfund mod øget individualisering. Politiske, samfundsmæssige og sociale rettigheder adresserer nu i højere grad individet frem for kollektivet. Der sker en bevægelse mod en højere grad af individuelt ansvar for egen livssituation.

- Efterspørgsel efter meningsfyldte, professionelt udfordrende og personligt udviklende jobs.

-

Allerede i dag kan individualiseringens konsekvenser registreres side nr 25 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Velstand

• Bolig og forsyning • Rekreation og uddannelse • Sundhedsvæsen • Transport og kommunikation I forhold til forbrugsvarer vil der være større fokus på både kvalitets- og discountvarer, hvorved mellemklassevaren forsvinder langsomt. Kvalitetsvarerne vil fokusere på sundhed, tillid, oprindelse, dyrevelfærd med mere. Blandt nye produktgrupper findes de immaterielle varer såsom underholdning, oplevelser, services, opsparing og investering.

Værdien af produkter vil højst sandsynligt ikke ligge i produktionsomkostninger, men derimod i den viden, som understøtter produktet – såsom produktudvikling, marketing og distribution.

Virksomhederne vil opleve øgede krav til deres forandringsvillighed, kreativitet og innovation, hvilket medfører øget investering i forskning og udvikling, samt kortere produktionstid.

Den øgede velstand udvikler sig ikke lineært, men trods store konjunktursvingninger, fx finanskrisen der brød ud i 2008, er privatforbruget i Danmark fordoblet hvert 27. år siden 1846.

Både udviklingslande og de rige lande vil opleve vækst i den personlige velstand. Prognoser indikerer, at den russiske middelklasse vil vokse fra 50 til 85% indenfor de næste 10 år og den kinesiske fra 5 til 40%. Antallet af dollar-millionærer i Kina forventes – på trods af den økonomiske krise – at vokse fra 1.6 millioner i 2008 til 4 millioner allerede i 2015.

Den øgede vækst betyder nye forbrugsmønstre og ændring i perceptionen af livskvalitet. Der vil komme øget fokus på

Opsummering: - I- og U-lande vil opleve stigende vækst i den personlige indkomst.

- Ændrede forbrugsmønstre og opfattelse af livskvalitet.

- Fokus på kvalitets- og discountvarer og immaterielle varer.

- Virksomhederne vil opleve øgede krav til forandringsvillighed, kreativitet og innovation side nr 26 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Megabyer

også – med det rigtige design og den rette byplanlægning – skabe bæredygtige og beboervenlige miljøer.

Et funktionelt tætbefolket miljø vil kræve et større og bedre net af infrastruktur, og land, vand og elektricitet vil i højere grad være genstand for deling mellem de enkelte husstande.

Eksempler på byer, hvori der findes både ”god” og ”dårlig” befolkningstæthed, er London, Paris og New York. Her er der stadig både fattige boligområder og nogle af de dyreste boliger i hele verden, men fælles for dem er, at de er beliggende i meget tætbefolkede områder. Tætheden er altså ikke garanti for hverken succesfulde eller mindre succesfulde boligområder, men de fleste store byer rummer eksempler på begge dele.

I fremtiden vil vi se, at nogle byområder fortættes, men også at byerne spreder sig og bliver større. Der vil komme flere højhuse, og der vil komme flere sprawling cities - lavt byggeri med områder af uplanlagt beboelse uden for byen (ikke at forveksle med egentlige forstæder).

Urbaniseringen er et af de mest centrale fænomener i det 20. århundrede, men vi har endnu ikke set det fulde omfang af fænomenet. I år 1900 levede 10% af verdens befolkning i byer, i 2007 50% og i 2050 vil 75% af alle mennesker på jorden bo i en by. Selv om tendensen ikke er ny, er den på ingen måde aftagende. Istanbul er på de sidste 50 år groet med 900%.

Shanghai havde i 1990 300 højhuse, men har i dag over 3000.

Det er et klart tegn på den forøgede befolkningstæthed i bykernen, som de fleste andre storbyer er præget af.

Høj befolkningstæthed bliver ofte sat i forbindelse med fattige boligområder og dårlige levevilkår. Men tætbyggede byer kan

Sprawling er et amerikansk fænomen, der ifølge EU-rapporten ’Urban Sprawl in Europe – The Ignored Challenge’ er i solid vækst. Tendensen vil også påvirke dansk byudvikling i de kommende år, da det tilfredsstiller det store behov for kombinationen af byliv og fredelige omgivelser a la parcelhuset.

Vi vil gerne bo med dem, vi ligner, og sprawling cities giver mulighed for at skabe sine egne byer med dem, man ønsker at bo med.

Sprawling vil virke som modtræk til høje byggerier, som der traditionelt er modstand mod i Danmark. Modstanden vil dog blødes op, da bevidstheden om det høje byggeris miljømæssige potentiale vil sprede sig bredere end tidligere. side nr 27 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Netværksøkonomi

- Netværk skaber øget værdi i form af teknologisk, samfundsmæssig og økonomisk udvikling.

- Professionelle klynger skaber øget værdi.

Mennesket er et socialt væsen, som lever i store grupper, hvor kommunikation er fundamentalt for gruppens overlevelse.

Kommunikation er årsagen til, at vi har et samfund, en kultur, en identitet og en økonomi. Bedre infrastruktur, Internettet, mobiltelefoni og øget velstand vil udbrede netværksøkonomien i fremtiden, som de har gjort det sidste årti.

- Brugernetværk på Internettet eksploderer.

-

Netværk har som regel en positiv virkning på de involverede parter. Konkurrerende virksomheder har stor gavn af at ligge i klynger, som det ses i Medicon Valley i Øresundsregionen og Silicon Valley ved San Francisco.

Efter årtusindeskiftet er brugernetværk på Internettet kulmineret: Facebook har i dag over 100 millioner brugere og YouTube over 250 millioner. World of Warcraft, som er verdens største online rollespil, har over 10 millioner medlemmer.

Google anvender netværksprincipper, som skaber mere præcise søgninger. Professionelle anvender netværk til at fremme egen karriere. IBM indgår i innovations- og videndelingsnetværk med andre virksomheder, hvilket sparer dem ca. 1 milliard dollars på årsplan til udvikling.

Både digitale og analoge netværk vil i fremtiden ses anvendt i nye effektive former, som øger den teknologiske, samfundsmæssige og økonomiske udvikling.

Opsummering: - Mennesket søger netværk. side nr 28 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Immaterialisering

afmatning først i det nye årtusinde, men siden har beskæftigelsen været i fortsat vækst. I industrien, der rummer langt færre videnintensive arbejdspladser, har andelen af arbejdspladser været støt faldende siden midten af 1960’erne. I 1966 arbejdede 28 procent i industrien, mod kun 14 pct. i 2005.

En del af faldet i arbejdspladser i industrien skyldes, at mange virksomheder har flyttet produktionen til udlandet.

Denne tendens vil blive stærkere i fremtiden, men vil ikke begrænse sig til industrien. Videnintensive erhverv vil ligeledes rykke ud af landet, dog primært den type videnbaseret arbejde der beskæftiger sig med naturvidenskabelige erhverv. Dette vil medføre et skifte fra informationssamfundet til konceptsamfundet, hvor den del af vidensindustrien, der beskæftiger sig med samfundsmæssige og humanistiske jobs vil dominere vores del af verden. Vi vil arbejde med at forstå mennesker og skabe indhold, som mennesker kan bruge.

Vidensniveauet rykker altså med andre ord ikke kun et ryk op, men drejer også fra venstre hjernehalvdels logiske dominans mod højre hjernehalvdels kreative kompetencer.

De lange uddannelser sætter i stigende grad fingeraftryk på dansk økonomi. De såkaldte videnintensive erhverv har de senere år haft en betydelig vækst målt i både brancheomsætning og antal beskæftigede. Vores produktionsmetoder og produkter er med andre ord blevet mere immaterielle.

Inden for forretningsservice – der bl.a. omfatter reklamefolk, advokater, revisorer, konsulenter mv. – er beskæftigelsen mere end fordoblet de seneste ti år. Disse brancher oplevede også en

Individet værdsætter i stigende grad immaterielle værdier såsom sundhed og personlig og professionel udvikling.

Selvhjælpsbøger, coaches og psykologkonsultationer konsumeres i stigende grad.

Opsummering: - Videnintensive erhverv vinder frem.

- Forretningsservice er fordoblet.

- Udvikling fra informationssamfundet til konceptsamfundet.

- Immaterielle værdier i højsædet. side nr 29 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Aldring

medicin vil ligeledes udsætte aldring, promovere sundhed og gøre folk mere aktive og produktive.

Kortlægning af personlige DNA profiler koblet til sygdomsforebyggelse vil radikalt ændre sundhedssystemet.

Personlige DNA diæter vil muliggøre en højere levealder, da mennesker kan lære hvilke kostvaner, som bevarer eller forbedrer deres individuelle helbred. Desuden vil kognitiv hjerneforskning beskytte aldrende sind, forbedre den fysiske agilitet og den menneskelige præstationsevne.

Dette har store konsekvenser for samfundsøkonomien, erhvervslivet og det enkelte individ. Allerede nu oplever samfundet et skifte i den politiske agenda i forhold til sundhedsvæsenet, ældreplejen, pensionssystemer osv. De reducerede skatteindtægter og stigende udgifter til pension, sundhedsvæsen og ældrepleje vil påvirke økonomien markant.

På den anden side er den ældre generation mere købedygtig end tidligere, hvilket vil skabe nye muligheder for erhvervslivet.

Grundet de ældres forbedrede helbred og økonomi vil der ske en ændret selvopfattelse blandt pensionister mod et mere aktivt pensionistliv med fokus på selvrealisering og livsnydelse.

Den gennemsnitlige levealder og de ældres relative andel af befolkningen er stigende på verdensplan. Fremtidsforskere forventer, at det om 10 år ikke vil være unormalt at leve mere end 100 år.

Stigende fokus på sundhed, som eksempelvis KRAMundersøgelsen (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) vil medføre en generel sundere livsstil blandt befolkningen. Livsforlængende

Opsummering: - Livsforlængende medicin vil udsætte aldring og promovere sundhed.

- Samfundsøkonomien, erhvervslivet og individet vil mærke markante ændringer: Øget fokus på sundhedsvæsen og ældrepleje, reducerede skatteindtægter, købedygtig ældregeneration og pensionist liv med fokus på selvrealisering.

side nr 30 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Note 4:

Vigtige begreber Hvad er bæredygtighed?

Begrebet bæredygtighed i projekt Fremtidens Landbrug, omfatter det en række faktorer: Vi skal have rent vand. Landbrugetspåvirkning af klimaet skal ned på et forsvarligt niveau. Jordens frugtbarhed skal bevares intakt.Tabet af biodiversitet må stoppes, og natur og landskaber skal bestå forvores efterkommere.

Samtidig har vi haft fat i landmandens liv og levned: Det skal være muligt at hente en rimelig løn fra fødevareproduktionen, herunder ved at tænke nye funktioner og produkter, fx energiafgrøder, ind i sammenhæng med gårdens drift. Der skal være tilstrækkelig med beskæftigelse og aktivitet i landdistrikterne til at fastholde et godt liv på landet. Og sammenhængen mellem land og by og landmandens stolthed ved at producere vores fødevarer skal genskabes.

“Den teknologiske trædemølle” Hvad er det?

En oplevelse af, at udviklingen i landbruget i højere og højere grad alene styres af markedskræfterne. At politikerne har sat sig selv ud af spillet, og selv landmændene må følge logikken fra ”den teknologiske trædemølle”, som giver billigere og billigere landbrugsprodukter fra en mere og mere industrialiseret produktion.

Begrebet har økonomisk set en parallel i en forståelse af at landmanden kun kan øge sin indkomst ved at producere flere standard-enheder til et marked hvor prisen pr enhed er fastsat uafhængig af hvad den enkelte landmand producere.

Når vi søger at se fremtidige muligheder, her for landbruget og produktionen af fødevarer et det vigtigt at have hele spekteret af muligheder er med. Økologi og høj-værdi-varer henvender sig ikke til samme segment af forbrugere som kun ønsker standardvarer til lavest mulig pris. Segmentering af udbud (produktion) og marked (de forbrugere man ønsker at sælge til) betyder at der ikke udbydes til et standard marked hvor prisen er “fast”.

Hvad er et bioraffinaderi? (Bioethanol) Eks. Maabjerg Energy Concept (MEC), (video). MEC har som

mål, at det samlede bio-raffinaderi skal idriftsættes i 2018.

Projektarbejdet fortsætter ufortrødent, indtil der findes en på afklaring af de politiske rammevilkår, samt juridiske, organisatoriske og finansielle forhold, ligesom de sidste optimeringer af det tekniske koncept pågår.

MEC håber at kunne tage realiseringsbeslutning ultimo 2015 og dermed bane vej for opførelse af en bioethanolfabrik og ombygning af de øvrige anlæg.

Lokalplaner og miljøgodkendelser er på plads, så anlægsarbejderne vil kunne begynde i 2016.

Note 5: Hvilke Scenarier er der for udvikling af landbruget? side nr 31 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

side nr 32 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

side nr 33 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

side nr 34 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

side nr 35 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

De fire scenarier arbejder alle med en reduktion af det dyrkede areal på ca 25% frem til 2050. Der forudses også en reduktion i antal beskæftigede ved primær landbrugene.

Det samlede areal i Danmark er ca 4.239 ha heraf udgør landbrugsarealet ca.

2.680 ha.

Landbrugsarealet i Danmark er fordelt på et stort antal deltidslandbrug, (Gns. 40 ha) og et beskedent antal heltidslandbrug (Gns. 200 ha).

Ca 25% af arealet ejes af deltidslandmænd.

Der var i 2014 i alt anmeldt 2.680.000 ha til Naturerhverv fra ca 45.500 landmænd, skov og naturarealer indgår ikke. Der er ca. 10.000 heltidsbrug i Danmark.

Afgrøde

1000 ha

Korn

1.491

Raps

177

Siomajs

183

Græs i omdrift

326

Frøgræs m.v.

84

Øvrigt Prd.areal ialt Ekstensivt

151 2.412 268

Landbrug ialt

2.680

Danmark total

4.239 side nr 36 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Følgetekst, fra mere til bedre Fundamentet for landbrugsskolen er grundforløbet, den væsentlige kontaktflade til folkeskolen og samfundet udenfor landbruget hvorfra vore elever kommer. I mødet udbygges en spirende interesse og der vælges retning for videre uddannelse.

Her formidles også det første møde med landbruget.

Skolens største udfordring er elevtallet på grundforløb. Et fornuftigt mål for 2020 er 160 elever, med følgende fordeling: EuX med 60 elever, Dalum Plus med 60 elever og 40 elever på det ordinære forløb.

Det store spørgsmål er hvordan vi opnår et elevtal på 160 på grundforløbet?

En kort analyse. 10.000 heltidsbrug med faldende beskæftigelse.En halvering frem til 2030. Det er den gruppe af landbrug som vi i dag, uden nævneværdig refleksion, antager er målgruppen. En fremskrivning af det vi kender betyder større og mere effektive landbrug herhjemme og i udlandet: High Tek produktion. Disse brug uddanner vi medarbejdere og ledere til.

Vores internationale svine-profil er et godt eksempel på at det gør vi ganske udmærket. Men dette løser ikke grundforløbsudfordring, problematikken vil tværtimod blive yderligere forværret.

Hvis man løfter hovedet, ser sig omkring og “lytter højt” bliver det tydeligt at den nuværende, “one size-fit-all-model” for landbrugets udvikling er voldsomt udfordret. Der er gode bud på andre udviklinger. F.eks arbejder Realdania målrettet for at finde udviklingsveje og støtte innovation og har lavet et grundet stykke udviklingsarbejde med at beskrive trends som er tydelige og stærke i samfundet og i landbruget. Disse beskrivelser,

megatrends, passer forbavsende godt sammen med de tanker som landbruget selv (L&F) og Økologisk Råd gør sig om fremtiden i 4 scenarier om fremtidens landbrug.

De 4 scenarier skitserer et fremtidigt landbrug der både er bæredygtigt, og samtidig spiller en central rolle i et kommende bæredygtigt samfund. Kendetegn er at landbrugsarealet reduceres med 25%, at dyr, oplevelse og natur spiller en større rolle, at økologi og høj værdi virksomhed vokser kraftigt, at High Tek Produktion udvikles yderligere, og at bio-produktion med raffinering af energiafgrøder udvikles. Scenariet viser en spændende fremtid for et bæredygtigt landbrug.

Sammen med en sikker bevidsthed om at vore elever alle kommer fra folkeskolen er implikationen for vore uddannelsestilbud at vi, også - måske endda især- på de nye områder som er skitseret overfor, skal tilbyde gode læringsforløb (linjer). Uddannelse indenfor landbrug skal fremstå¨mere attraktiv for især EuX og Dalum Plus eleverne. Vi skal i langt hjere grand end i dag, som i den danske guldalder, tilbyde “dialog-rum”: Med folkeskolen, lokalsamfundet, hinanden, lærermestre indenfor alle linjer af landbruget, resten af verden, især Norden og Europa.

Fremtidsforskere samler bevægelsen der betinger denne udvikling i udsagnet “fra mere til bedre”.

Omsat til landbrugsskole sprog betyder det, at vi på grundforløbet skal udvikle: 1. Bedre kontakt til folkeskole-eleverne (s. 9) -Haver til maver, øko-haver, forbedret-oplevelses-dag, 2. Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 ) -International- , Økologi- og Dyre-linje 3. Bedre praktikpladser/vejledning (s.10-11) -lærerpladsprofiler, formidlingsaftaler, lærermester database side nr 37 af 38

Fra mere til bedre 2020, Idekatalog til udvikling af Dalum Landbrugsskole Grundforløb er udarbejdet januar 2016 af Henning Søholm hes@dalumls.dk

Handlingsplan, fra mere til bedre De forslag der er resultatet af refleksionen over skolen største udfordring elevtallet på grundforløbet vil blive fremmet således.

14.1.2016 Møde med Birgitte kl 10.00-11.30 Bedre kontakt til folkeskole-eleverne (s.9): “Haver til Maver” og Øko-haver på Korinth

25.1.2016 Møde i P-team kl 9.00-10.00 Bedre praktikpladser/vejledning (s.10-11) Februar ? Lærermøde, Korinth-team Bedre undervisning og praktisk læring (s.6-8+12-17 )

side nr 38 af 38