Faglighed, fest &
fællesskab
er
t tÆ
e råd
70
ag f m
O
Hjerneblod l
6/2016
d
rman o f e r æ v t Og a
Der ligger en tung duft af popcorn i luften. Esben og jeg står side om side og fylder vores papkrus med sodavand. På vej ind mod biografsalen spørger jeg Esben om hvordan han ville beskrive formandsposten i Æter. Esben er Æters tidligere formand og ”grundlægger”, så hvem bedre at spørge? Esben ler og siger, at han ikke rigtigt ved, hvordan han skal sætte ord på lige den kombination af ekstrem stress og sjov. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det egentlig en ret god beskrivelse.
Hvad for en Æter…?
Nu sider du måske og tænker ”Øøøøh, hvad er Æter for noget?”. Æter er et studenterfagråd for studerende på fysik, kemi, farmaci og nanobioscience på SDU. Det er en organisation, der er drevet af frivillige kræfter og som sørger for en masse både faglige og sociale arrangementer i løbet af året. Ø
af S
tina
Poc h
inda
Fun
der
71
Fastelavn i Æter
Æter er også en essentiel del af hverdagen for mange studerende. Æter har nemlig to lokaler, der frit kan benyttes af alle. Det ene lokale bruges til gruppearbejde, til at sidde og studere i og det er et oplagt sted at finde hjælp til de drilske afleveringsopgaver. Så er der også et mere useriøst rum, der bruges til hygge og bordfodbold. Det er her man går ned, når man har brug for et pusterum mellem forelæsningerne, og hvor man kan være social både med dem man læser med, men også møde folk fra andre studier og årgange. Det også her man kan gå ned, når man har brug for at få tanket kaffekoppen op eller for at få sig en billig sodavand eller øl. Æter er et sted, hvor der både er plads til faglighed, fest og fælleskab.
Historien om mig og Æter
Dengang jeg startede på universitetet, startede jeg oprindeligt på fysikuddannelsen. Efter mit første studieår valgte jeg at skifte til kemi, dengang kunne man nemlig frit skifte mellem de naturvidenskabelige studier efter det første år. Men at komme ind på et studie hvor alle kendte hinanden i forvejen var ikke helt let, og jeg begyndte at føle mig lidt ensom på studiet. Til en fest på HC Ørsted kollegiet mødte jeg to nanobioscience-studerende fra årgangen over mig. De fik mig overtalt til at begynde at komme i Æter. Jeg begyndte at komme til deres sociale arrangementer og begyndte at lære folk fra nogle af de andre studier og årgange bedre at kende, hvilket gav mig mod til at begynde at komme i fagrådet i hverdagen og begynde at hjælpe til. 72
Hjerneblod l
6/2016
Inden længe var jeg blevet fast inventar og blev spurgt om jeg ikke kunne tænke mig at være næstformand. Jeg var næstformand et enkelt år før jeg overtog posten som formand. En post som jeg endte med at have i hele tre år. I tiden fra jeg startede med at komme i Æter (dengang Esben var formand) til i dag, er Æter vokset fra at være en lille håndfuld mennesker til at være størstedelen af de studerende på instituttet. Og fysisk er Æter også vokset. For et par år siden fik vi tildelt et ekstra lokale, da der simpelthen ikke længere var plads til alle. Der er kommet mange flere både sociale og faglige arrangementer og Æter er i dag også medlem af IAPS – et stort internationalt netværk for fysikstuderende. Og hvis jeg selv skal sige det, så er det lykkedes os at få opbygget et af de absolut bedste fællesskaber og et studiemiljøer. I november sidste år gav jeg faklen videre. Jeg sidder dog stadig som næstformand, for Æter er stadig lidt mit hjertebarn og at give slip på noget man har arbejdet så meget og så hårdt for er ikke helt nemt. Ø
73
Astronautinterview
74
Hjerneblod l
6/2016
Rollen som fagrådsformand
Men hvad laver en fagrådsformand? Det afhænger lidt af formanden og hvor god man er til at uddelegere opgaver, hvilket jeg nok har været rigtig dårlig til. Det betyder selvfølgelig også at jeg selv har fået meget mere at lave. Jeg har blandt andet brugt mange eftermiddage på helt lavpraktiske opgaver som at rydde op efter folk og utroligt mange søndage på at gøre rent efter fester. En mere ærefuld arbejdsopgave som formand er, at man får lov til at være sine medstuderendes stemme over for universitets ledelse og administration. At arrangere alle de sociale og faglige arrangementer er der selvfølgelig også en del arbejde i. I visse perioder, hvor vi har afholdt op til to arrangementer om ugen, har arbejdsbyrden også været meget høj. I særligt belastede perioder har jeg brugt omkring 20 timer om ugen på fagrådsarbejde. Kombinerer man det med et fuldtidsstudie, studiejob og andet studenterpolitisk arbejde, så er der pludselig ikke længere tid til hverken at sove eller spise. Mit stressniveau er da også flere gange nået derop, hvor jeg er begyndt at få blodnæse og tabe mit hår.
Besværet værd?
Posten som formand kræver rigtig meget arbejde, men den giver også én rig mulighed for at udvikle sig som individ og giver en masse kompetencer man kan tag med sig videre. Mit fagrådsarbejde har også åbnet op for en masse nye muligheder og oplevelser. For at nævne nogle få eksempler så fik jeg fx sidste år lov til at interviewe Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, da han var forbi SDU for at give et foredrag om sin tur til den Internationale Ø
75
Rumstation. Jeg fik mig et studiejob som kemilærer på Tornbjerg Gymnasium. Og jeg er også igennem mit formandsskab blevet introduceret til Syddanske Studerende (en studenterpolitisk organisation på SDU), hvor jeg nu sidder i bestyrelsen. Til sidst (og nok også det vigtigste) så har der for mig været en kæmpe stor glæde i at være med til at skabe noget med værdi for mine medstuderende og i at gøre vores studiemiljø endnu bedre. Jeg har fået skabt mig et kæmpe netværk og jeg er blevet en del af et helt fantastisk fællesskab. Så selvom mit formandskab har været roden til en del stress og frustrationer og kostet mig både blod, sved og tårer så har det stadig været det hele værd. o
b
Fællesska
Kys fr
a Stina
76
Hjerneblod l
6/2016