Hjerneblod8 web

Nr. 8 November 2017

Naturvidenskab fortalt af studerende

Glas og Krystaller d Juggling photons d KvanteKarina Kobber og kulstofnanorør d studerende i Singapore Faglig vejleder i farmaci d RødkÌlkens magnetiske sans

Julie

Egesk ov Me yer Nina S tiesd Sara al fina M cPhe rson Kimø

Instit

ut fo

r Fys

ik, Ke

mi og

Farm aci

Indhold Ph.d. i spildevand s. 8 Kobber og kulstofnanorør s. 15 Proteinkemi s. 28 Semester i Singapore s. 32 Juggling photons s. 41 Førsteårsprojekter på SDU s. 50 Magnetisk Sansning i Rødkælke s. 58 Find din indre astronom s. 64 Faglig vejleder på farmaci s. 70 Et todelt speciale s. 74 Specialeprisen i farmaci s. 80 Guide til Odense s. 84 Harry Potter Festival s. 90 Foredrag: Stjernestøv med Anja Andersen s. 94 Boganmeldelse: Bøger for Kloge Hoveder s. 96 Kvante Karina s. 99 Tilstandsformer - opskrifter s. 104 Studiepraktik - hvad synes de egentlig? s.112 Madanmeldelse: Fællesspisning på ODEON s. 114 Kryds og Tværs s. 116

Redaktion: Julie Egeskov Meyer, Nina Stiesdal og Sarafina McPherson Kimø Udgiver: Redaktionen i samarbejde med Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Trykt hos: Print & Sign, Campusvej 55, 2530 Odense M Find os på videnmasse.dk, facebook.com/hjerneblod eller skriv til os på hjerneblod@gmail.com 1. oplag, 650 eksemplarer.

Eftertryk kun efter aftale. Citat kun med tydelig kildehenvisning.

Forord Velkommen til ottende nummer af Hjerneblod!

I dette nummer af Hjerneblod kan du læse om naturvidenskabelige emner inden for eksperimentel fysik, teknologisk farmaci, kvanteteknologi, molekylære simuleringer og kemisk sørestaurering.

I dette blad kan du blive lidt klogere på, hvordan fugle finder vej, hvordan man laver bakteriedræbende overflader med kobber i nanostrukturer og om proteinkemi brugt til at bekæmpe kræft. Du finder også ud af, hvem der vandt specialeprisen for farmaci kandidater, og hvilken spændende forskning, der foregår i SDU’s kælder. Du kan læse om nogle af de førsteårsprojekter, der blev lavet til sommers, og nu hvor det er vinter, foreslår vi, at du tager ud og kigger på stjerner. Astrofysiker Majken Christensen gør dig klogere på, hvordan man kommer godt i gang med at observere nattehimlen.

Kender du din by? Vi har gjort noget helt særligt i år, vi har nemlig lavet en lille guide til Odense. Vores guide inkluderer forslag til, hvor man kan gå en tur, få en sandwich og hvilke cafeer der er gode at læse på. Vi har også prøvet fællesspisning på Odenses nye eventcenter, ODEON, som vi anmelder i dette nummer af Hjerneblod.

Der er også meget spændende, man kan lære i sit eget køkken, derfor har vi forsøgt at lære lidt om tilstandsformer ved at lave bolsjer og kandis, og vi har fået eliksirmester Sara til at dele nogle tips til køkkenkemi, som hun selv brugte i anledning af Harry Potter Festival. Ja, livet som studerende er meget mere end bøger, men hvis du har fået nok af at kigge på stjerner, udforske Odense og lave slik, så kan det være du mangler en god bog! Derfor har vi i denne udgave indsamlet anmeldelser af de bøger, folk føler, de er blevet klogere af at læse.

I år er der sket meget, blandt andet har Kvantebanditterne sat gang i endnu et formidlingsprojekt. Vi var med til releaseparty for youtuberen Kvante Karina, og Kvante Karina selv giver en opdatering efter to for sygt vilde måneder online.

Hjerneblod er som altid tilrettelagt af studerende og skrevet primært af studerende for at formidle spændende naturvidenskab til medstuderende og andre interesserede.

Vi håber, du synes, dette nummer er lige så spændende, som vi gør!

Rigtig god læselyst!

Redaktionen

Laura Lundehøj:

Ph.d. i spildevand Grundstoffet fosfor står som nummer 15 i det periodiske system. Det beskrives med symbolet P og kan have forskellige oxidationstrin.

Det er det 12. hyppigste forekommende grundstof i jordskorpen, og det er essentielt for liv – både vores, dyrenes og planters.

Særligt fordi fosfor, i form af fosfat (PO43-), indgår som komponent i DNA, RNA og ATP, samt i lipider, der udgør og former cellemembraner i netop mennesker, dyr og planter.

For at kunne dyrke afgrøder gøder landmænd med fosfatgødning. Det tilsatte fosfat fås fra miner, som vil forventes udtømt inden for 60130 år. For at undgå en fødevarekrise er det derfor nødvendigt at forske i metoder til at genindvinde og genbruge fosfat. Det er her mit ph.d.-projekt kommer ind i billedet.

Mit projekt er en del af et større projekt kaldet RecoverP, der går ud på at kortlægge fosfatets vej gennem spildevandsanlæg, og genindvinde det på de mest optimale steder. Det forventes, at man ved at genindvinde fosfat fra spildevand kan dække ca. 20 % af Danmarks årlige forbrug af fosfat. I min del af projektet studerer jeg lagdelte dobbelthydroxider. Disse kan adsorbere fosfat og vil derfor være oplagte til at indsamle fosfatet. Målet er at undersøge mekanismen for adsorptionen af fosfat for dermed, at kunne optimere de lagdelte dobbelthydroxider, så de selektivt optager fosfat.

Første trin er at undersøge mekanismen for fosfatoptaget og dermed undersøge, om de lagdelte dobbelthydroxider optager fosfatet ved ionbytning, ved overfladeadsorption, ved en kombination af de to eller på en helt fjerde måde. Det er nødvendigt at undersøge dette for flere metalioner og anioner, for at se hvordan fosfatadsorption afhænger af disse. Til dette anvender jeg hovedsageligt to karakteriseringsteknikker: pulverrøntgendiffraktion (PXRD) og faststof-kernemagnetisk resonansspektroskopi (faststof NMR-spektroskopi). PXRD giver information om den overordnede krystalstruktur af de lagdelte dobbelthydroxider. Jeg kan derfor undersøge, om der sker ændringer i krystalstrukturen, når fosfat optages.

F.eks. om afstanden mellem de positive ladede lag ændrer sig. Dette vil betyde at anionerne, mellem lagene, er blevet erstattet med fosfat ved ionbytning.

Fasstof NMR giver information om den lokale struktur omkring atomkernerne. Teknikken kan derfor give information om, hvordan fosfat er bundet til de lagdelte dobbelthydroxider. Når mekanismen er blevet bestemt, kan de lagdelte dobbelthydroxider optimeres. Derefter skal de testes på et rigtigt spildevandsanlæg og ikke kun i laboratoriet.

Det tilsatte fosfat fås fra miner, som vil forventes udtømt inden for 60-130 år.

Til højre: igangværende syntese af en Ni2Al-NO3 lagdelt dobbelthydroxid. Det er en samfældning, hvor en metalopløsning med Ni 2+, Al 3+ og NaOH langsomt tilsættes samtidig. Lagdelte dobbelthydroxider udfælder ved bestemte pH-værdier – typisk ved pH 10. NaOH tilsættes derfor for at fastholde pH’en.

10

Hjerneblod l

8/2017

Lagdelte dobbelthydroxider

Lagdelte dobbelthydroxider består af positive ladet lag med negative anioner imellem, hvorved en neutral ladning opnås. Lagene består af divalente- og trivalente metalioner, som er oktaederisk koordineret til hydroxylgrupper. Bruttoformlen for lagdelte dobbelthydroxider er [M2+1-xM 3 +x(OH)2]x+(An -x/n)∙nH2O, hvor M står for metalionerne og A står for anionerne. En stor variation af metalioner og anioner kan indsættes. Anionerne kan ved ionbytningen udbyttes med andre anioner, hvilket også gør de lagdelte dobbelthydroxider anvendelige til andre formål, som eksempelvis kontrolleret frigivelse af lægemidler i kroppen og fjernelse af forurenende stoffer fra drikkevand.

3-

PO4

3-

3-

PO4

3-

PO4

PO4

Mg Al

3-

PO4

3-

PO4 PO4

3-

3-

PO4

11

Arbejdet som ph.d. studerende Som ph.d. studerende på et dansk universitet bruger du selvfølgelig en masse tid på dit forskningsprojekt. Når man laver et ph.d. projekt i kemi, indebærer det, at man bruger rigtig meget tid i laboratoriet og på analyse af indsamlede data. For at blive klogere på sit forskningsområde, deltager man typisk også i en del konferencer og kurser. Det er obligatorisk at have gennemført 30 ETCS point (det svarer til 1. semester eller et halvt år) i form af kurser, forinden man afslutter sin ph.d.. Deltagelse i konferencer og kurser indebærer ofte en del rejseaktivitet, og typisk vil der også være tid til lidt sightseeing i forbindelse med rejserne.

Fra 40 °C til gletsjer

I juli måned deltog jeg i den såkaldte International Clay Conference (lagdelte dobbelthydroxider klassificeres som et lermineral) i Granada i Spanien, hvor temperaturen nærmede sig 40 °C. Heldigvis var de gavmilde med air conditionen på hotellet og konferencecenteret. Konferencen varede i 5 dage, hvor der både var tid til mange foredrag inden for forskellige områder f.eks. fra karakteriseringen af krystalstrukturer til anvendelse af ler til miljøforbedring og nanomaterialer. Udover at tilegne sig en meget ny viden handler konferencer også om at netværke og møde nye samarbejdspartner. Der bliver derfor typisk afholdt fælles Herunder: Billeder fra gletsjeren Mer de Glace. Der var blevet udgravet en tunnel inde i gletsjeren for turister. Gletjseren var svundet en del ind siden man byggede en kabelvogn til at transportere turister ned til den. Da man startede i 1988, var der en trappe med 3 trin ned til den – i dag er der 370. Hele vejen ned langs trappen kan man på opsatte tavler med årstal følge udviklingen af smeltningen som følge af global opvarmning.

Til højre: øverst står jeg tæt på konferencecentret i Chamonix sammen med min vejleder og en kollega, der også er ph.d. studerende. Mont Blanc ses i baggrunden. Nederst til venstre ses udsigten over Wien fra et af de steder hvor kurset i spildevand på afholdt. Nederst til højre ses et billede fra Granada, som blev taget ,da jeg var til International Clay Conference, og der var lidt tid til sightseeing.

13

arrangementer som middage og sightseeing for alle deltagere. I Granada var der blandt andet arrangeret en tur til Alhambra , som er en borg fra 1200-tallet, og som virkelig er et besøg værd! Min næste konferencedeltagelse var i september til Alpine Conference on Solid State NMR, som foregik på det populære skisportssted Chamonix Mont Blanc. Omgivelserne var enormt flotte, og som det ses på billederne, var der tid til andet end faststof-NMR. Vi var en flok ph.d. studerende, som brugte en eftermiddag på at tage til gletsjeren Mer de Glace.

Fra begge konferencer fik jeg en masse ny viden og gode ideer til mit eget forskningsprojekt med hjem i kufferten, og jeg fik etableret kontakt til andre forskere fra hele verden.

Spildevand i Wien og synkrotron i Hamborg og Lund.

Jeg har allerede deltaget i flere kurser i løbet af det første år af min ph.d. Jeg har været i Wien i en uge på et spildevandskursus i juni sammen med en ph.d. studerende fra Biologi på SDU. Vi fik undervisning i spildevand, rensningsprocesser gennem spildevandsanlægget og energiudnyttelse fra spildevand og spildevandsanlæg. Hver dag blev afsluttet med en test, så det gjaldt om at være opmærksom. Der var deltagere fra mange lande herunder Rusland, Indien og Tyskland. Arrangørerne holdt flere sociale arrangementer for os. Der var bl.a. barbecueaften og vandring – både i bjerge og i Wien. Jeg har også været i Hamborg, København og Lund for at lære om synkrotronteknikker og deres anvendelsesmuligheder i min forskning. Både i Hamborg og Lund var der også sat tid af til rundvisning på synkrotronerne, henholdsvis DESY og MAX IV. I slutningen af november skal jeg bruge det, jeg har lært, da jeg skal over og optage data på synkrotronen APS i Chicago til mit projekt.

Synkrotron

En synkroton er en ringformet partikelaccelerator. Diameteren på APS, som jeg skal besøge i slutningen af november, er 1104 meter. Ladede partikler, som accelereres i synkrotronen, udsender stråling. Med en synkrotron opnås en meget større intensitet af røntgenstrålingen, hvilket gør det muligt at analysere ens prøver i detaljer. Det er f.eks. muligt at bestemme, om et enkelt lag af molekyler eller atomer er adsorberet på ens prøve.

Parlez vous anglais?

“Parlez vous anglais?” Det er den eneste sætning, jeg kan på fransk, og den blev flittigt benyttet, da jeg var 1½ måned på udvekslingsophold i Clermont-Ferrand i Frankrig. Desværre var svaret ofte ”No” og så fortsatte samtalen ellers på fransk. Heldigvis er Google Translate opfundet, og det var lidt mere udbredt at snakke engelsk på universitetet. Som ph.d. studerende er det obligatorisk at tage et udvekslingsophold på et udenlandsk universitet for, at opleve et andet forskningsmiljø end det man er vant til. For mig var det oplagt at tage til Clermont-Ferrand i Frankrig. Min vejleder havde allerede et samarbejde med en professor dernede, og de er eksperter inden for fremstilling af lagdelte dobbelthydroxider. Jeg havde rigtig mange lange dage i laboratoriet, hvor jeg fremstillede mange forskellige lagdelte dobbelthydroxider, hvis fosfatadsorption jeg skal undersøge. Jeg kom derfor hjem med mange prøver – en hel bærepose, som jeg skulle finde plads til i kufferten. Herhjemme skal jeg undersøge fosfatadsorptionen og optage faststof-NMR og PXRD af prøverne. Selvom jeg tilbragte mange timer i lab, havde jeg også tid til andre ting. Der var mange søde studerende i laboratoriet, og sammen tog vi weekenderne i byen og ud for at se de omkringliggende naturområder.

Clermont-Ferrand er omgivet af gamle, udslukkede vulkaner, hvilket giver et helt specielt landskab. Vi tog tit ude for at spise aftensmad sammen, når vi var færdige i laboratoriet efter en lang dag. I Frankrig er det en del billigere at spise ude, og derfor også noget man gør en del oftere end herhjemme. Den franske mad var som forventet rigtig god, men det var nu også lækkert at komme hjem igen til Danmark til rugbrød med leverpostej og agurk.  Herover: udsigten fra en af de udslukkede vulkaner i området omkring Clermont-Ferrand, hvor jeg var på udvekslingsophold og et billede fra sightseeing i Granada.

Til venstre: et billede fra en af de aftener hvor jeg tog ud sammen med de andre studerende fra laboratoriet i Clermont-Ferrand, og et billede af et af de NMR spektrometer, som jeg brugte til at indsamle data.

15

Gratis Kaffe Hyttetur

2

Hjerneblod l

3/2014

Godt selskab

Faglig sparring Fagrådsmøde Fællesskab Kage

kobber og kulstofnanorør Aksel Vendelsøe Nielsen og Frederik Hegaard

Når man hører om eksperimentel fysik i dag, er det oftest i forbindelse med store internationale samarbejder som CERN eller store teleskoper til at udforske universet. Men der foregår stadig meget eksperimentel forskning drevet af mindre grupper. I vores bachelorprojekt fik vi lov til at være en del af et eksperimentelt projekt vejledt af tidligere lektor Per Morgen. I det følgende vil vi forklare, hvad projektet gik ud på, og hvilke resultater, vi fandt frem til.

I projektet arbejdede vi med at lave en bakteriedræbende overflade og at lave lange, ensformige kulstofnanorør sådan, at rørene efterfølgende vil kunne fyldes med metaller. Begge dele vil have stor praktisk anvendelse, hvis der findes en

18

Hjerneblod l

8/2017

stabil metode, der giver gode resultater, og som kan skaleres op i så stor en målestok, at det giver mening i industriel sammenhæng. Både metoden, vi brugte til at lave bakteriedræbende overflader, og metoden, vi brugte til at lave kulstofnanorør, kræver en skabelon af aluminium, som vi også har arbejdet på at producere i projektet.

Dannelsen af porøs aluminiumoxid

For at lave aluminiumskabelonen tager man udgangspunkt i et stykke rent aluminium, som har været elektropoleret.

Aluminiumsstykket placeres et par centimeter fra et andet stykke metal i låget af en beholder med oxalsyre ved 0 oC, sådan at begge metalstykker er delvist nedsænket i væsken. Der sættes en jævnspænding over metalstykkerne med aluminiumsprøven som anode. Dette medfører, at der skabes et

Billede af opstilling til dannelsen af porer og til deponering af kobber.

19

Tværsnit af anodisering af aluminiumsprøve ved start (a), kort tid efter start (b) og senere i processen (c).

aluminiumoxidslag på aluminiumsstykkets ene side. Aluminiumoxidlaget vokser langsomt, så længe spændingsforskellen bevares. På grund af indre spændinger kommer der huller tilfældige steder i aluminiumoxidlaget. I takt med at aluminiumoxidlaget vokser, vokser hullerne sig til porer ned igennem aluminiumoxidlaget, og de ændrer langsomt deres

20

Hjerneblod l

8/2017

placering, så de ligger ordnet i forhold til hinanden. Når opstillingen har stået i 24 timer, er der skabt et aluminiumoxidlag på den ene side af aluminiumsstykket med den ønskede grad af orden. På aluminiumoxidlagets yderside er porerne tilfældigt fordelt, men i overgangen mellem aluminiumsstykket og aluminiumoxidlaget er porerne ordnet i et ensartet mønster.

Når porerne er blevet dannet, ætses størstedelen af aluminiumoxidlaget væk, sådan at det kun er den nederste del, det vil sige delen med de ordnede porer, der er tilbage.

Så gentages processen.

Aluminiumstykket nedsænkes igen i oxalsyre,

Elektronmikroskopbilleder af porer strukturen i aluminiumsoxid. PĂĽ billedet herover ses porerne fra oven og billedet herunder viser med porerne fritlagt sĂĽ de kan ses fra siden.

21

og der sættes spænding over. Fordi der denne gang er en smule af de ordnede porer tilbage, gror aluminiumoxidlaget med udgangspunkt i den ordnede struktur, og porerne vokser derfor helt lige denne gang. Efter 1 time i oxalsyren er der dannet et aluminiumoxidlag med en tykkelse på 1,5 µm med lige store porer ned igennem hele aluminiumoxidlagets tykkelse. Porerne har en ensartet størrelse og ligger i et ensartet mønster over hele aluminiumoxidlaget.

Deponering af kobber

Når skabelonen er dannet, kan man arbejde videre med forskellige anvendelser. Vi havde to forskellige anvendelser, som vi arbejdede med. Vi arbejdede mest med

at finde en metode til at fylde porerne præcist op med kobber. Kobber har en bakteriedræbende effekt, men denne effekt aftager med tiden i rent kobber, fordi kobberets overflade oxideres. Hvis kobber deponeres i porerne, oxideres kobberet ikke på samme måde, og det bevarer dermed sin bakteriedræbende egenskab. Dette gør det meget attraktivt til bakteriedræbende overflader, der for eksempel vil kunne bruges på hospitaler og i andre sammenhæng, hvor det er vigtigt at mindske smittefare.

Man kan deponere kobber i ordnede aluminiumoxidporer på flere forskellige måder. Deponering med jævnstrøm er en metode, der har vist sig effektiv i

u Elektronmikroskopbilleder efter deponering af kobber. Øverst: Eksempel på for meget deponeret kobber. Alt det lyse er kobber, der har lagt sig oven på aluminiumsoxiden og har dannet en stor struktur af kobber.

Nederst: Eksempel på en god fyldningsgrad. Det kan ses, at porerne er fyldte ved, at der er begyndt at dannes strukturer på overfladen, men strukturen er så lille, at den ikke har nogen betydning.

Bemærk forskellen i størrelsen af de to strukturer.

22

Hjerneblod l

8/2017

23

forhold til at fylde porerne op på en kontrolleret måde, men det er også en meget tidskrævende metode, der er svær at skalere op til en industriel størrelsesorden. For at kunne fylde porerne ved brug af jævnstrøm-deponering skal aluminiumsskabelonen med porerne igennem en række processer. Først fjerner man aluminiumstykket ved at ætse det væk, så man kun har det porøse aluminiumoxidlag tilbage. Herefter ætser man det barriereoxidlag, der ligger under porerne, væk. Det betyder, at man ender med et oxidlag med ordnede porer, der er åbne i begge sider. På den ene side af oxidlaget lægges et ledende metal, ofte guld.

Prøven nedsænkes dernæst i en væske med kobberioner og bruges som katode, hvorved kobberionerne først sætter sig på guldet i bunden af porerne og derefter begynder at fylde porerne op med kobber. Opfyldningen af porerne sker i

et langsomt og ensartet tempo, der gør at det er muligt at få en stabil og ensartet opfyldningsgrad. Fordi der er mange trin i processen, tager metoden lang tid.

Hvis man også har en stor prøve, bliver det svært at sikre at man ætser ens over det hele, og en ensartet ætsning er nødvendigt for at få ensartethed i det endelige resultat. Grunden, til at alle disse trin udføres, er at barriereoxidlaget i bunden af porerne har en meget stor elektrisk modstand, der gør, at jævnstrøm ikke har nogen effekt før barrierelaget er fjernet.

I dette projekt har der derfor i stedet været arbejdet med en metode, der benytter vekselstrøm, til at fylde porerne.

Fordelen ved at bruge vekselstrøm frem for jævnstrøm er, at barrierelaget opfører sig som et såkaldt ventilmetal, hvilket betyder, at det er ledende i katoderetningen, men ikke i anoderetningen.

Dermed er der en stor fordel ved at bruge

Teoretisk og eksperimentel fysik

Fysik kan groft set deles op i to kategorier; teoretisk og eksperimentel fysik. For at besvare universets helt store (og helt små) spørgsmål, bliver der udarbejdet nogle teorier, som herefter skal efterprøves eksperimentelt.

Førhen kunne den samme videnskabsmand stå for både at udforme teorien og udføre eksperimentet, men i dag er de to grene mere adskilt. Det skyldes det stadig stigende niveau af fordybelse, der er påkrævet for at kunne lave banebrydende forskning og den høje økonomiske pris for det påkrævede eksperimentelle udstyr. I Odense findes CP3-Origins, som er et af verdens førende grundforskningscentre inden for området højenergifysik. De sidder og formulerer teorier, som bliver af- eller bekræftet af de store partikelaccelerator på CERN, som er et internationalt projekt, der koster flere milliarder kroner. Dette er et eksempel på hvordan eksperimentel fysik i dag i højere grad er centraliseret i store internationale projekter.

24

Hjerneblod l

8/2017

vekselstrøm, da metoden kan bruges på samme måde som jævnstrøm, men i stedet for at skulle igennem en masse indledende trin, kan prøven bruges som den er, når man har dannet aluminiumoxidlaget med de ensartede. Problemet med vekselstrøm i forhold til jævnstrøm er, at det svært at styre, hvor meget porerne fyldes, og hvornår de er helt fyldte. Hvis spændingsforskellen bevares

efter porerne er fyldte, lægger kobberet sig oven på aluminiumoxiden. Dermed kan kobberet igen oxideres som rent kobber, og fordelen ved at opbevare kobberet i aluminiumoxidporer går tabt. Det lykkedes os dog at finde en metode at få et rimelig ensartet resultat. Vi fandt en god metode ved at prøve os frem og forsøge at fylde porerne ved varierede spændinger og over varierede tidsrum,

Elektronmikroskopbillede af de blotlagte kulstofnanorør. Rørene er de lige streger der ligger i de ”uldne” områder af billedet.

25

indtil der til sidst begyndte at kommer resultater, hvor det så ud til, at porerne var fyldt som ønsket.

Deponering af kulstof

Ud over at deponere kobber, arbejdede vi med at danne kulstofnanorør i vores aluminiumoxidporer. Der findes forskellige måder at danne kulstofnanorør på, men fordelen ved at brugen en skabelon er, at de rør der laves, kan laves lige så lange og lige som skabelonen. Samtidig er de kulstofnanorør, der dannes, hule og åbne, så der kan deponeres metaller ned i kulstofnanorørene så længe at de står i skabelonen. Der kan f.eks. deponeres platin, som kan bruges som elektrokatalysator til brændselsceller, eller der kan

26

Hjerneblod l

8/2017

deponeres silicium med henblik på brug i solceller.

Indersiden af porerne belægges med kulstof ved hjælp af mikrobølgeaktiveret plasmaforstærket kemisk dampaflejring ved 600 OC der ligger lige under aluminiums smeltepunkt på 660 OC. For at finde ud af hvorvidt der er deponeret kulstofnanorør eller ej har vi været nødt til at ætse en del af aluminiumoxidlaget væk.

Derved at de formode kulstofnanorør fritlagte på overfladen og kan ses med et elektronmikroskop.

På billederne ser du nogle af vores resultater, som vi har taget med et SEMmikroskop. 

27

Eksperimentelt bachelorprojekt

I løbet af de tre år som en fysikbachelor varer, er det begrænset, hvor meget man som studerende får arbejdet med eksperimental fysik. Rigtig meget af det, man gennemgår i løbet af ens bachelor, er det fundament, man skal bruge videre på sin uddannelse. Der bliver derfor brugt meget tid på meget grundlæggende fysik, som foreksempel klassisk mekanik. Tit har man set forsøgene, der hører til denne grundlæggende fysik, allerede i gymnasiet, og forsøgene er oftest demonstrationsforsøg, hvor man følger en manual slavisk og ikke selv har indflydelse på forsøgsopstilling og så videre. Det kan også være fag, hvor det simpelthen ikke er muligt at inddrage eksperimenter i undervisningen, da der skal bruges for dyrt eller specialiseret udstyr, der skal bruges.

Det har derfor været en kæmpe fornøjelse at få lov til at lave et eksperimentelt bachelorprojekt. Her kom vi virkelig tæt på nogle af de udfordringer, der tilsyneladende kan opstå ud af den blå luft, og vi fik arbejdet med, hvordan man griber dem an. Vi fik oplevet hvordan en hel arbejdsdag let kommer til at gå med at løse et pludseligt opstået problem i stedet for at arbejde på det, der var planlagt.

Den glæde og lettelse man oplever, når man efter flere måneder får det resultat, man har ledt efter. At den bagvedliggende teori ikke bare er noget, der foregår i en bog, men i den grad har betydning for den virkelige verden.

En anden fordel ved at lave et bachelorprojekt med en eksperimentel del, frem for et rent teoretisk projekt er, at det er markant mere interessant for personer, der ikke lige arbejder inden for samme felt. Det nåede vi også at have gavn af, da vi deltog i Dansk Fysisk Selskabs årsmøde med en poster for vores projekt. Her lykkedes det os, til vores store overraskelse, at vinde en pris for bedste posterpræsentation, hvilket nok i nogen grad skyldtes, at en god del af de andre postere var for teoretiske projekter eller simuleringer.

Til højre ses posteren, vi vandt med.

28

Hjerneblod l

8/2017

Deposition of carbon nanotubes and copper in porous alumina

By: Aksel Nielsen and Frederik Hegaard Purpose of the project

This project is part of an ongoing process of depositioning copper nanowires and carbon nanotubes into porous alumina. For the deposition to be controlled, uniform structured porous alumina is required.

Bachelor project

Copper deposition with AC By controlling the process of copper deposition with AC, the amount of copper deposited can be varied. The Auger spectrum below indicates copper on the surface of the porous alumina.

Structured porous alumina To obtain structured alumina, the aluminum is first anodized for a long time and then the alumina is etched away. This way an egg tray-like structure is obtained at the aluminum surface. This structure is captured by AFM, and shown below.

Examples of copper crystals on surface Below is some examples of spontaneously formed copper crystals in the process of growing copper in the alumina.

When the alumina structure is anodized again, straight structured porous alumina is obtained. By heating the sample, the alumina brakes up in flakes and it gets possible to get a side view of the pores with a SEM.

Carbon nanotube deposition Carbon is deposited into the alumina pores with plasma enhanced CVD, where it takes the form of nanotubes, which are here exposed by etching in NaOH.

Acknowledgment We would like to acknowledge Per Morgen, our supervisor during this project, for making his time and knowledge available to us, and for helping us with our experiments.

References [1] Daniel Bøgh DrasbÌk, Master Thesis: Structuring of Materials on the Nanoscale for Photovoltaic Applications, SDU, May 2016.

[2] Esben Schøler Nielsen, Master Thesis: Growth of nanowires of Ni and nanotubes of C inside the pores of a self-organized nanoporous structure of alumina, SDU, October 2012.

Pr o

te

in k

em

i

JULIE EGESKOV MEYER Jeg er 24 år gammel og studerer farmaci.

På nuværende tidspunkt befinder jeg mig på mit 2. semester af kandidatuddannelsen i teknologisk farmaci.

Da jeg skulle vælge mellem at studere klinisk- eller teknologisk farmaci, gjorde jeg mig flere overvejelser.

Særligt var det vigtigt for mig, at jeg havde mere frirum til selv at tilrettelægge mit studie, noget som den teknologiske profil kunne tilbyde mig. Jeg anser mig selv som værende særligt kemisk orienteret og forsøger også at drage paralleller dertil gennem relevante tilvalgsfag. Derfor valgte jeg også at skrive denne individuelle studie aktivitet (ISA) i proteinkemi. Jeg har skrevet et projekt om ét specifikt protein, dets rolle i den humane organisme samt hvad betydningen af post translationale modifikationer er for proteinets formodede virkemåde mod cancer. Projektet blev planlagt og udført hos Peter Højrup, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet, Odense i samarbejde med min respekterede veninde, medstuderende samt kollega Catalin Maria Frydendal.

Calreticulin Projektet havde til formål at belyse proteinet calreticulins (CRT) rolle i programmering af immunologisk celledød og dermed også dets egenskab som formodet anticancermiddel. Formålet for projektet var ”blot” at forstå, hvilken betydning Calreticulins specifikke aminosyresekvens har for dets natur som calciumbindende chaperone, når det kommer til dets primære rolle i kvalitetssikring af korrekt syntese og foldning af varierede former for proteiner. Der blev taget udgangspunkt i, hvordan en specifik type af rekombinant (gensplejset) CRT adskiller sig fra en rekombinant vildtype CRT samt ydermere, hvilken betydning post translationelle modifikationer (PTM) har for CRTs stabilitet.

Autodigest Den rekombinante vildtype og mutant af CRT blev nedbrudt til mindre peptider ved simpel autodigest, det vil sige, at en randomiseret kløvning af proteinet blev udført. På daværende tidspunkt havde vi ingen forventninger til udkommet. Vi var bekendte med, at tilstedeværende Methionin- og Cystein (Met- og Cys-) aminosyrerester enten ville blive oxideret eller sulfoneret, hvilke er eksempler på PTM, som tidligere er blevet identificeret under studier, hvor CRT har været dagsordenen. Dog er der i samtlige studier anvendt enzymatisk digest til forskel fra dette projekt, hvor altså autodigest anvendtes. Autodigest var muligt gennem fremprovokation af cellulært stress for Calreticulin. Dette blev opnået ved at ændre følgende betingelser CRT opbevares under: temperatur, pH og koncentration af calcium. Proceduren for autodigest forløb over kun få dage, hvor prøverne efterfølgende kunne fraktioneres og analyseres på SDS-PAGE (sodium dodecyl sulfate-polyacrylamide gelelektrophoresis) ved at påsætte spænding og lade peptiderne vandre og arrangere sig efter deres vægt. Vi undersøgte ikke kun én mutant, men to. Det var mutanterne Cys- og Tyr- (tyrosin) placeret som henholdsvis aminosyre nr. 163 og 172 i sekvensen, som havde vores interesse. Mutanterne blev udvalgt på baggrund af interne observationer gjort af Peter Højrup, som havde en formodning om, at netop disse to aminosyrer 31

var særligt vigtige for CRTs stabiliserende konfiguration. Denne observation blev også delvist bekræftet af resultatet for gelelektroforesen, hvor autodigest for single mutanten Tyr172 og dobbeltmutanten indeholdende Cys163/Tyr172 viste tilstedeværelse af flere peptider, hvilket var en indikation for, at autodigestet var mindre succesfuldt end for singlemutanten Cys163. Denne observation tydede midlertidig på, at Tyr172 havde en stabiliserende effekt på CRT. Hydrolysering samt aminosyreanalyse blev anvendt til at kvantificere mængden af anvendt prøve for at afstemme, om praksis var i overensstemmelse med den anvendte teori. Samt for at sammenligne resultatet for SDS-gelelektroforesen, hvor vi havde en formodning om, at der var blevet udtaget og anvendt mere prøve i dobbeltmutanten Cys163/Tyr172 i forhold til de andre anvendte prøver for henholdsvis vild- Aminosyreresterne Cys163 og Tyr172 er indikeret med typerne samt single mutanterne Cys163 og henholdsvis gul og tyrkis farve. Afstanden mellem disse to aminosyrerester er 4,58 Ångstrøm (Å).

Tyr172.

Identifikation Dernæst arbejdede vi hen imod at identificere de kløvede peptider for at identificere benævnte PTM. Hertil anvendte vi High-perfomance Liquid Chromatography (HPLC), hvor vi manuelt formåede at separere de enkelte peptider fra hinanden ved ”simpel” adskillelse i eppendorfrør.

For videre analyse var det nødvendigt at tørre prøverne. Dette blev gjort i vakuum. For identifikation af forskelle mellem peptiderne samt sammenligning blev prøverne klargjort via oprensningsmetoden micropurification. En manuel metode til at oprense prøver ved at fjerne salte og andre forureninger, som kan virke støjende under udførsel af MALDI-MSMS. Resultatet af MALDI-MSMS var flere hundrede spektre, som blev udvalgt, tydet og for nogle identificeret som peptidsekvenser. At analysere spektrene krævede flere analysetekniske værktøjer på computeren. Eksempelvis Moverz A/S til at læse MSMS spektrene samt det analytiske software værktøj General Protein/Mass Analysis for Windows (GPMAW) til at identificere de specifikke peptidsekvenser.

Som tidligere beskrevet er tid en begrænsende faktor i forskningsuniverset, og derfor var vi også nødsaget til at udvælge spektre, som havde vores interesse det vil sige spektrer, som kunne identificeres som peptider der indeholdt vores mutant. Kun få peptider blev identificeret indeholdende mutanterne, og deraf blev PTM i form af vand- og ammoniaktab identificeret.

Markeret med rød ses identificerede peptider for dobbeltmutanten Cys163/Tyr172. Markeret med grøn ses aminosyreresterne af interesse cystein og tyrosin. Der blev identificeret flere peptider indeholdende de to aminosyrerester af interesse. Desværre blev der dog ikke identificeret relevante former for PTM.

32

Hjerneblod l

8/2017

Lidenskaben vinder til enhver tid Trods forhåbningen om at identificere forekommende PTM i form af oxiderede- eller sulfonerede Met- og Cys aminosyrerester ikke blev indfriet, så har vi nu en formodning om, at aminosyren Tyr172 er af en helt særlig kaliber og udstykning, når det kommer til CRTs særligt stabile konfiguration. Taget i betragtning af et meget stramt tidsprogram, vores daværende viden omkring anvendte værktøjer og analyseredskaber, størrelsen af data samt flytning- og laboratorierod undervejs, så har dette projekt været en milepæl for udviklingen af mig selv som studerende og fremtidig farmaceut. Dette er ikke kun på baggrund af egen indsats, men i særdeleshed også en vis professor, som fra dag ét tog imod både Catalin og mig med optimisme samt entusiasme. En stor tak skal lyde til en meget ydmyg Peter Højrup. 

Ovenstående billeder illusterer opsættet for det anvendte HPLC apparat, samt udkommet af prøvekørsel for dobbeltmutanten Cys163/Tyr172. Her ses det tydeligt, at kørslen af dobbeltmutanten resulterede i en mindre succesfuld autodigest (grøn) end for vildtypen CRT (blå). Dette blev bekræftet via SDS-gelelektroforese, hvor der ses langt større fraktioner af peptider.

33

Semester i Singapore

Af Mads Nybo Sørensen

I foråret 2017 havde jeg fornøjelsen af at studere på Nanyang Technological University (NTU) fra januar til maj. Det har været en fantastisk oplevelse at lære en masse nyt både akademisk og kulturelt. Campuskulturen var fuldstændig anderledes end i Danmark. Næsten alle studerende og endda nogle af professorerne bor på campus. Jeg boede på et værelse med min singaporeanske roommate. Vores værelse var omkring 15m2 stort, hvor vi hver havde en seng, et bord og et skab. Det vigtigste var dog, at der var aircondition, eftersom temperaturen i Singapore er mellem 25- og 30 grader med høj luftfugtighed hele året rundt. Bad og toilet deltes man om mellem værelserne på hver etage. Jeg har boet alene, siden jeg begyndte på universitetet, så det tog lidt tid at vænne mig til at dele værelse med en anden person. Heldigvis havde jeg en fantastisk roommate, som hjalp mig med at vænne mig til landet og universitetet.

Køkkenet i vores hall bestod kun af en enkelt kogeplade og en dispenser med kogende vand, dog føltes det egentlig ikke særlig begrænset pga. variationen, kvaliteten og prisen af den mad, man kunne købe på campus. Spredt udover campus var en masse mindre og et par større kantiner, som alle sammen bestod af boder, der blev drevet som selvstændige restauranter. Langt de fleste af restauranterne var asiatisk inspirerede, og kokkene var lokale singaporeanere eller migranter fra andre sydøstasiatiske lande. Alene ud fra maden kunne det tydeligt mærkes, at Singapore er et multietnisk land. I restauranterne var der retter fra stort set alle lande i regionen. Af dem var mine yndlings en kinesisk restaurant, der serverede stegte ris på en måde, som jeg ikke har kunnet finde eller genskabe i Danmark, og mapo tofu (en stærk tofuret lavet på sorte bønner og chili), 34

Hjerneblod l

8/2017

p NTU learning hub; et eksempel på interessant arkitektur rundt om på universitetet. Billede fra Hufton + Crow. t Græsdækket tag henover socialfagligt- og mediefagligt biblioteket. Hyggeligt sted at drikke øl om aftenen. Billede fra Greenroofs.com. q Indretning af kollegie værelse. Pladsen blev delt mellem mig og min roomate.

35

samt en malaysisk vegetarbod, der lavede en fantastisk svampesuppe. Priserne svingede en del, men lå alle sammen i den billige ende i forhold til, hvad jeg ville have betalt i Danmark. Det billigste, jeg fik, var suppen, som kostede 12 kroner og var mere mættende end noget kantinemad, jeg har fået herhjemme før.

Gennemsnitsprisen for et varmt måltid lå omkring 15-30 kroner, hvilket betød, at jeg for det meste spiste ”ude” to eller tre gange om dagen.

Kantinerne virkede også som et socialt samlingspunkt for både singaporeanskeog udenlandske studerende. Specielt kantine 2 ved siden af supermarkedet på campus var et populært samlingssted for udenlandske studerende. Hver onsdag og lørdag var der altid fyldt med folk, der spillede kort og drak øl. Jeg skulle dog vænne mig til, at man ikke kan købe alkohol efter kl. 22:30. Jeg lagde mærke til, at det ikke kun var mig, der fik vanen med at kigge på mit ur omkring klokken kvart over ti. Loven er tydeligvis lavet for at få folk til at drikke mindre, men i realiteten endte vi bare med at købe en sixpack (Tiger Lemon er helt vildt forfriskende i høj luftfugtighed) fem minutter inden salget stoppede for ikke at risikere at løbe tør. Kassedamerne i supermarkedet åbnede sågar også en ekstra kø til øl og vin de sidste ti minutter inden salget stoppede, og det var her, jeg mødte Mauricio, en brasiliansk ph.d.-studerende, som endte med at introducere mig til det meste af min vennekreds i Singapore. Der er en del udenlandske studerende på SDU, men siden de fleste folk man kender på universitetet, er folk man har kendt siden første år, er det nemt at falde i og kun bevæge sig i de samme 36

Hjerneblod l

8/2017

p

Singapore Sky Trees ved Garden by the Bays.

cirkler og hele tiden snakke dansk. Da jeg kom væk fra SDU og blev en af de udenlandske studerende, mødte jeg mange flere nye mennesker og blev presset til at være meget mere udadgående, hvilket både var en udfordring, men også en enormt berigende oplevelse. Jeg var til en grillfest (ved ækvator er hele året grill sæson :-)) hos en af mine venner, og af de 40-50 mennesker til stede endte jeg med at snakke med folk fra fem kontinenter og næsten 20 forskellige lande.

Skolesystemet i Singapore krævede noget tilvænning, da Singapore ligesom USA har kandidat og ph.d. slået sammen. Som førsteårs kandidatstuderende endte jeg med, at være den eneste studerende på mine kurser, der ikke var i gang med en ph.d., eftersom alle ph.d.-studerende allerede var i gang med deres specifikke forskningsprojekter. Derfor gav det ikke meget mening at have teoretiske fag, da man formentlig ikke ville komme til at bruge ret meget af stoffet i sit projekt.

Det betød, at vores kurser handlede mere om at lære en bredere tilgang til kemi, i stedet for at lære 10 mekanismer, hvor vi måske kommer til at bruge en eller to i vores speciale/afhandling. Uden et forud specificeret pensum er det svært at udføre en almindelig eksamen, så i et af vores kurser blev vi vurderet ud fra vores deltagelse i undervisningen, en litteraturopsummering af et forskningsområde og et forskningsforslag, hvor vi skulle præsentere en original idé og en plan for udførelse af ny forskning. Sidst jeg fik karakter ud fra klassedeltagelse var i 37

gymnasiet, og litteratursøgning er en del af de fleste kandidatkurser herhjemme, men at stille originale forslag til forskning er jeg aldrig stødt på i undervisningen, og det var heller ikke noget, jeg skulle gøre lige så dybdegående, da jeg gik i gang med mit speciale, efter jeg kom hjem. Både universitetet og studiet var større end på SDU, hvilket kunne mærkes på mængden af arrangementer på instituttet.

Stort set hver uge var der forskere udefra, der kom og fremlagde deres forskning. Det gjorde, at jeg havde mulighed for at lære en masse om ting, der interesser mig og endda også noget om emner, jeg ikke vidste eksisterede.

Singapore ligger i hjertet af sydøst asien og er et knudepunkt for luftfart i region.

Dette gør det rigtigt nemt at rejse som studerende fra Singapore. Alle udvekslingsstuderende, jeg snakkede med, planlagde at rejse efter semesteret eller havde allerede gjort det inden det begyndte. De mest populære steder var Vietnam, Malaysia, Thailand og Indonesien. Jeg havde i forvejen dykkercertifikat, så jeg valgte at tage til Bali i Indonesien. Jeg havde ikke undersøgt eller booket ret meget, inden jeg kom derned, hvilket føltes en smule befriende, fordi jeg ikke qt Indendørs botanisk have ved garden by the bays. Hovedsagelig plantearter fra bjergrige regioner. qu Rangda under teaterstykke.

38

Hjerneblod l

8/2017

havde en plan, jeg skulle følge, men formentlig endte planløsheden også med at gøre alting en smule dyrere. Jeg var heldig at finde et hotelværelse til omkring 100 kroner om dagen. Atmosfæren i Bali føltes meget speciel, da det er en blanding af lokale, der har en normal hverdag, og en kæmpe turistindustri. Til min overraskelse var der enormt mange australiere, så selvom der var turister over det hele, følte jeg mig som den eneste uden Perth accent.

De to første dage af ugen brugte jeg på at dykke ved to forskellige strande. Jeg var lidt overrasket over, at de ikke krævede dykker certifikat ved nogle at stederne, men de planlagte dyk blev dog dybere, efter jeg nævnte at jeg havde det. Der var et tredje sted, hvor det skulle være muligt at se djævlerokker, som jeg gerne ville have oplevet, men det krævede mere erfaring end jeg havde. Gennem hotellet fik jeg bestilt en tur på ATV, hvor vi efter at have kørt halvanden time ind mod midten af øen endte i en lille landsby mellem jungle og rismarker. På ATV’erne kørte vi rundt i jungle og op og ned mellem rismarker, hvilket var en af de sjoveste oplevelser på turen. Jeg havde dog et uheld, hvor jeg røg udover en qt qu

Udsigt fra restauranten.

Sulten abe i monkey forest.

39

p Udsigt over rismarker omkring på vej op mod bjerget. u Barong statue i Bali lufthavn. en meter høj kant, men jeg slap heldigvis med skrammer, fordi ATV’en landede ved siden af og ikke ovenpå mig. Når jeg tænker tilbage, var uheldet egentlig det sjoveste af turen, fordi det gav det vildeste adrenalinspark.

Jeg betalte en taxachauffør til at vise mig nogle af de ting, han syntes var spændende på øen. Det første sted, han tog mig til, var et traditionelt Balinesisk teaterstykke. Stykket handlede om en kamp mellem den gode åndegud Barong og den onde gud Rangda. Historien handlede så vidt jeg forstod om, at en heks i jalousi kidnapper en ung pige fra landsbyen og vil ofre hende i skoven. Kongen hører om dette og sender hjælp til pigen. Heksen hidkalder Rangda til at hjælpe mod kongens mænd, hvorefter Barong møder op og besejrer Rangda og heksen.

Det næste sted, han tog mig til, var Monkey Forest i Ubud. Det var et areal, der hovedsageligt var dækket af jungle med gangstier og gamle tempelbygninger.

I skoven var der forskellige arter aber, som bevægede sig frit rundt. Aberne var vilde, men meget tilvænnede mennesker. Aberne kom enormt tæt på menneskerne, og klatrede endda regelmæssigt på gæster. Jeg var heldig nok til at være der omkring fodringstid og fik lov til at tage billeder med aber på min skulder, selvom de forsvandt hurtigt efter, at bananen var spist.

Det sidste sted, jeg så, var en restaurant på toppen af et bjerg (jeg kan ikke huske navnet), med den flotteste udsigt. Mit kamera var dårligt og gør ikke udsigten retfærdighed. Man kunne se nedover dybe dale og opad jungledækkede bjerge.

Efter maden tog vi tilbage til hotellet.

40

Hjerneblod l

8/2017

Min tur til Singapore og Bali har været nogle af mine bedste oplevelser, og jeg regner kraftigt med at komme tilbage til regionen igen og kan anbefale andre at besøge det. Hvis jeg skulle give et råd til folk, der overvejer at tage på udveksling, så er det at være i god tid. Der er en del ting, man skal have styr på, og der er en del deadlines på i forhold til SDU, NTU og myndigheder, men folkene hos SDU International er enormt hjælpsomme og har styr på det, du skal vide.

Oplevelsen er længe bøvlet værd. 

41

UNF

ARRANGEMENTS-OVERSIGT 2017/2018 SEPTEMBER 07.09 14.09 21.09 28.09

Søvn Videnskabsteori Statistik og sandsynlighedsregning Dyresprog

JANUAR 11.01 Termodynamikken og den levende celle 18.01 Krystaller 25.01 Etik

OKTOBER

FEBRUAR

03.10 05.10 07.10 12.10

SRP-aften Atomkraft og ulykker Filmaften SOCIAL! Hvorfor er resistente bakterier et problem?

26.10 Udvikling af lægemidler

01.02 Fra ingenting til alting i matematikken 08.02 Regnvandsbassiner 20.02 Typiske og atypiske hjerner 22.02 Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark

NOVEMBER

MARTS

02.11 04.11 09.11 16.11 23.11 30.11

01.03 Survival of the fittest 08.03 Hvorfor har dyr den størrelse de har?

15.03 Selvkørende biler 17.03 Brætspil SOCIAL! 22.03 Marie Curie og videnskabshistorien

Solceller Gundestrup Mejeri STUDIETUR! Uorganisk stofidentifikation WORKSHOP! Spilteori The History of Life on Earth Vekselstrøm og Jævnstrøm

DECEMBER 03.12 Biograf SOCIAL! 07.12 Duften og smagen af jul 14.12 Fysiologiske tilpasninger hos dyr i ekstreme miljøer

APRIL 05.04 Hvad skal vi med matematiske beviser?

07.04 Randers Regnskov STUDIETUR! 10.04 Aldring 12.04 Kildekritik og faktaforvridning 14.04 Fjord og Bælt STUDIETUR! 19.04 Molekylær gastronomi 21.04 Fysikken i bowling SOCIAL! 24.04 Det periodiske system fra Ac til Zr

MAJ 01.05 Koloniseringen af Mars 03.05 Lyd og akustik

Odense Ungdommens Naturvidenskabelige Forening www.unf.dk

Juggling photons

With Sebastian Hofferberth

I

n April this year, I moved, together with four brave companions, from Stuttgart, Germany to Odense to start a new experimental physics research group. In the last six months, we have set up shop (well-hidden) in the basement and are now about to seriously start our research work as the “Nonlinear quantum optics” group.

In this article, I want to give you a brief introduction to what hides behind this catchy name and what we are doing deep down the hidden corridors of SDU.

Quantum Optics Let’s start with the second half of our chosen group-name. Quantum optics is the science of light at its most basic level. Quantum mechanics tells us that light is quantized into little chunks of well-defined energy, we call these quanta of electromagnetic radiation “photons”. Photons show all the usual symptoms of “quantum weirdness”, for example they sometimes behave like particles and then again, at other times, like waves.

This confusing concept and the resulting predictions of quantum mechanics caused a lot of controversy in the early decades, with key contributors like Einstein remaining deeply doubtful about their own theory. The problems in making sense of quantum mechanics were greatly aggravated by the lack of experiments testing the new predictions

emerging from the theory. In a famous quote from the 1950’s, another well-known quantum mechanic, Schrödinger, stated that we should not worry too much about all the weirdness, as it would “forever remain in the realm of thought experiments”, as real experiments with single atoms or photons would stay out of our reach. You likely have heard of one of Schrödinger’s own thought experiments, the “Schrödinger cat”, which is simultaneously alive and dead. This lack of experimental data was still the case when in the 1960’s the quantum theory of light was worked out, again making peculiar predictions, now for the behavior of light at the quantum level. One of the key contributors to this quantum optics theory was Roy Glauber, who received the Physics Nobel prize

Erwin Schrödinger, 1887-1961, Received the Nobel Prize in physics in 1933.

Photo: Nobelprize.org

In 1935 Schrödinger proposed the famous thought experiment later known as Schrödinger’s cat. In the thought experiment a cat is sealed in a box along with a radioactive source, a Geiger counter, and some poisonous substance. The poison is released and kills the cat if the Geiger counter is activated.

As long as the box remains sealed, an outside observer cannot tell whether the cat is dead or alive.

The thought experiment illustrates the principle of quantum superpositions. The cat is in a superposition of dead and alive until an observation is made.

44

Hjerneblod l

8/2017

in 2005, 40 years after his most important breakthroughs. He received this delayed honor, because in the meantime a wealth of experiments had indeed confirmed basically every “craziness” his theory predicted. Since the 1980’s, experimentalists have learned how to study and, to a small degree, control single photons. Again, one of the main contributors, Serge Haroche, received the 2012 Physics Nobel prize for unequivocally proving the existence of the photon and for putting into reality various of the famous thought experiments, always confirming that the predictions of quantum mechanics are correct, no matter how “weird” they may appear to us. By now, we perform many of these thought experiments routinely in labs around the world. Indeed, among many other things, we bring to life and then purposely kill Schrödinger cats all the time (no animals are harmed in this process, our “cats” are just a few photon).

Despite the great success of quantum optics, in most practical cases, we do not need to worry about the discrete nature of photons, as we usually deal with light intensities

where so many photons are involved that the quantum nature of light is well-hidden. As an example, on a sunny day, around 1015 = 1 000 000 000 000 000 photons hit your eye every second. Although the typical Danish cloud layer takes a few 0’s away, we remain far away from the quantum regime of light even on a dark Danish winter day.

Consequently, our day-to-day experiences as well as many aspects of modern science and technology can be well-described by classical optics, where we treat light as electromagnetic waves. We, the experimental quantum opticians around the world, think it is time to change this and to make use of photons in a variety of interesting ways.

Nonlinear optics Before talking about ideas what we can do with photons, lets briefly talk about the other word in our group name and what role it plays in making photons useful. Light has a very fundamental feature: it does not interact with itself. In classical optics, we call this the “superposition principle”, one of the most important physics principles in our daily life.

It allows us to see the world around us, by 45

Roy J. Glauber, 1925Nobel Prize in 2005

Serge Haroche, 1944Nobel Prize in 2012

Photo: J.Reed

Photo: U. Montan

Nicolaas Bloembergen, 1920-2017 Nobel Prize in 1981 Photo: Nobelprize.org

letting light come to our eye without colliding with light from other sources. Similarly, it lets us all talk simultaneously on our cellphones, again by letting the electromagnetic waves emitted by our phones pass through each other. This concept carries through to quantum optics: photons practically1 do not interact with each other. While this is great for daily life, it makes working with, and in particular manipulating, single photons very challenging. What we need is a method that makes photons “see each other”.

How to do that, we in principle know, and many people have studied this approach for over 50 years, so much so that it got its own name: nonlinear optics. The basic idea is that while light does not interact with itself, it does interact with matter. Most materials are linear, with which we mean that what happens inside the material does not depend on the amount of light send in. As an example, put on your sunglasses. The dark glass will reduce the amount of light that 1 quantum electrodynamics does actually predict an incredibly weak interaction, which seems to have been confirmed by experiments at CERN only very recently. This interaction is so weak that indeed for all practical purposes we consider it negligible

46

Hjerneblod l

8/2017

hits your eyes, but if you look at a brighter source, more light will come through. On the quantum level, what happens is that for each photon that goes through the glass, there is a certain probability that the photon is absorbed and does not make it to your eye. If more photons come in, more photons go through, or more quantitatively, the amount of light going out is proportional to the amount of light going in. This happens because each photon “does it for itself”, on its way through the glass it may hit some atoms or molecules from which it is scattered, but it does not care about all the other photons, which go through the same process by themselves.

This is different in a nonlinear medium. Here, the output depends in a more complicated way on the input. One famous example covered by the 1981 Physics Nobel prize to Nicolaas Bloembergen, is second harmonic generation: if you send a lot of red light into some crystals you get a little bit of blue light out. The amount of blue light is not proportional to the amount of red light sent in, its intensity scales quadratic with the red-light intensity. We understand this process on the quantum optics level: In these crystals, there are molecules that can absorb two red

photons at the same time and then emit a single blue photon, which has twice the energy as a red one. This process is widely used to generate laser light at colors for which no standard lasers are available. While we understand nonlinear optics on the quantum level, this is one of the aforementioned areas, where we usually do not need to care about the quantum nature of light. To see that, let’s look at numbers again: if we place such a crystal in the sunlight, about 106 photons out of the 1015 per second are in the crystal at the same time - light is FAST and the crystals are only a few centimeters long.

At the same time, even in such a small crystal, there are ~1023 molecules. So, we immediately see that the chance of two photons hitting the same molecule is VERY small.

We thus do not see the nonlinear effect in sunlight, instead we have to send in MUCH more red light, which we can do with powerful lasers. In other words, in nonlinear optics, we conventionally can treat the light as classical electromagnetic waves again, although we do know that underneath it all it is a quantum process.

Nonlinear Quantum Optics Now we finally come back to what we are doing in the basement: we are combining quantum and nonlinear optics – not only in

our group name but in actual experiments.

By this we mean that we build an optical medium in which what happens to light drastically changes between one and two input photons. In analogy with the previous example, we want to build a system where one red photon comes out unchanged, but two red photons combine into something new, let’s say one blue photon, with 100% probability. To again be a bit more precise, we are usually not so much interested in changing the color of photons, but for example their polarization.

For such a process, where two photons “notice” each other inside the medium without a doubt and then come out somehow changed, we can do an abstraction step – that’s something physicists love to do. We can completely forget about the optical medium, and instead consider the whole process as a “collision” between two photons.

Viewed from the outside, the end result of our experiment looks as if two photons have interacted – something both classical and quantum optics tell us photons normally do not do.

Obviously, to get this idea to work, we have to put in some effort, after all we want to take nonlinear optics from the level of ~1020

Energy level scheme of second harmonic generation process.

The red photons excite an atom or molecule at the same time, through a virtual state to another virtual state, from which the atom or molecule immediately decays, emitting a blue photon. The photon which is emitted has twice the frequency (and half the wavelength) of each of the absorbed photons.

47

input photons down to the smallest possible level of 2 input photons. If your first reaction is “that’s quite a big gap” – you are absolutely right! It may thus not come as a very big surprise that for a long time nonlinear quantum optics could be summarized by a single phrase: “would be awesome but no clue how to do it”. Luckily that did not stop many people from coming up with clever ideas and developing new experimental techniques towards this goal. This immense effort was rewarded only very recently, in 2012, when we finally found a method that actually does exactly what I described above, creating a “single-pass single-photon nonlinear medium”.

Here, the “we” is both the community-we – many people contributed over many years to this breakthrough – and the strange-guysin-your-basement-we – the apparatus now running under your feet was among the first in the world to make photons interact.

To make this happen, we put together a bunch of different tricks from quantum optics, atomic physics and photonics. We make use of a very special optical medium, a small

w Set up for trapping and cooling atoms. ww The ultracold atoms can be seen with the naked eye.

48

Hjerneblod l

8/2017

cloud of gas containing just 100 000 individual atoms cooled to microkelvin temperature (these “ultracold atoms” are an intense object of study in themselves), we slow down the light inside this cloud to such low velocity that you could overtake it on your bike, and we couple these slow photons to very specific quantum states of the atoms to make them interact. Instead of boring you with too many details, in case you are interested please come to us at any time and let us show you all these things directly.

More importantly for the “bigger picture”, what we are doing now is to look at ways to make this photon-photon interaction useful.

One such example is what we call our “single-photon transistor”. You may have seen windows that can be turned dark by flipping a switch. In our case, we want to do exactly this, but the switch should be flipped by a single photon: without the “switch” photon we want our medium to be transparent, but in the presence of a single switch photon we want it to turn opaque. Such a scheme, we could demonstrate for the first time

world-wide in 2014. With some improvements, we can now turn on and off the transmission of a few hundred “target” photons with a single switch photon. That is very similar to an electrical transistor, where a small electric current controls a much larger one, with very similar applications: you can now think about building a “photonic circuit” in analogy to electric circuits used in all our electric devices. Unlike current electric devices, these optical circuits would be “quantum”, making for example use of superposition and entanglement.

From quantum optics to quantum technology Now that you know what we do, you may rightfully ask why we do it. Let me start with my personal answer: “It’s fun!!!”. Since my first undergrad project, I simply loved working in a quantum optics lab. What - to me - has always been a bit special about this branch of experimental physics is that every quantum optics apparatus around the world, especially those that include ultracold atoms, is unique. There may be competitors

who do similar research, but it is really up to you to come up with your own specific solution to do exactly what you want to do and that reflects very much in your daily work. Many days, you work on various lasers and fancy optics, while you spend the next day designing and building some highly specialized electronics, only to end your week (or continue into the weekend) with lots of rather “hands-on” mechanics and construction work, like drilling sufficiently large holes into SDU walls to install piping for water-cooling parts of your setup (please don’t tell anyone from building maintenance about this). In parallel to this diverse experimental work, quantum optics is one of only a few remaining branches of physics, where theory and experiment are still in a “neck-to-neck” race. Very often we can put the amazing new ideas from theorists into practice within finite time, speak months or years, while just as often experimental results strongly challenge and push forward existing theory.

Depending on your own affinity to theory or experiment, you can often even contribute both to a project.

49

While I could go on telling you about how much fun you can have in a quantum optics lab, you might rather want to hear a less subjective and more general answer to the “why do you do this?” question, so let me give it a try: quantum mechanics has undoubtedly become the basis of many areas of modern physics, from solid state to particle physics, and reaches deeply into chemistry and even biology now. Still, for most people, including many scientists, it has not lost the “weirdness” I introduced in the beginning of this text. Many aspects of this theory remain confusing and strange to us. The reason, in my eyes, is that so much of what quantum mechanics predicts has nothing to do with what we experience in “the real world”. Classical mechanics or electricity, we see “in action” all the time, so we do not have so much trouble getting our intuition and classical physics in line. Quantum mechanics is different. While it starts to be more and more relevant not only for science but also for technology (all cellphones work because of quantum mechanics), the theory remains very abstract even throughout the full education all the way to a physics master degree. Experimental quantum optics is changing that, by turning the fundamentals of quantum theory into “hands-on” experiences, for example by actually implementing the already mentioned thought-experiments as real experiments. This is first of all relevant because it actually validates beyond a doubt the basic principles of quantum mechanics. Other areas of physics confirm quantum theory very successfully too, but often in a less direct way. In my eyes, even

more importantly it provides us with very clean demonstrations of “quantum weirdness”, which – believe me – actually becomes significantly less weird once you have seen it with your own eyes.

What the quantum optics community mostly does at this point in time, from my perspective, is to develop new “quantum language” and new “quantum expertise”, which students emerging from quantum optics labs will take with them into the “real world” to apply it to the next generations of science and technology. Sometime not too far in the future, we will have established this quantum experience sufficiently so that physics researchers and students see nothing weird any more in what so strongly confused Einstein, Schrödinger and many others. Sometime later, we will hopefully make use of many of these new ideas in everyday technology. For example, in a few decades, you might use single photons and their quantum features, like entanglement or non-locality, whenever you communicate with your friends over long distances. And finally, maybe most importantly and probably most challenging, sometime even later, physics teachers might explain all this “quantum stuff” to their high-school students, who then find these things as natural as we now find light bulbs or combustion engines. Obviously, these are rather ambitious and longterm goals, but they are fun to think of while fiddling with tricky equipment to get that latest experiment you designed to work.

See you in the basement! 

w Sebastian Hofferberth

50

Hjerneblod l

8/2017

51

Førsteårsprojekter

på SDU

Som afslutning på førsteåret skriver alle studerende på naturvidenskabeligt fakultet på SDU et førsteårsprojekt. Dette projekt tjener som en første introduktion til videnskabeligt arbejde.

Førsteårsprojektet afsluttes med en postersession, hvor hver gruppe præsenterer deres projekt og resultater.

Hjerneblod har fået lov at trykke posters fra tre grupper.

Læs med!

52

Hjerneblod l

8/2017

Syntese i fusionerende liposomer

Af Shadi Wahid, Sebastian Jakobsen og Nurgül Bilgin Vores projekt tog udgangspunkt i interessen for at genskabe vesikler, som man finder dem i kroppen. Vi konstruerede derfor kunstive vesikler, kaldet liposomer. Vores forsøg gik ud på at få liposomerne til at fusionere. Hvis man kan få dem til det, kan man anvende dem nanoreaktorer. Deres minimale volumen skaber en høj lokal koncentration, der gerne skulle katalysere evt. reaktioner.

Fusionen bliver administreret af komplementære DNA-sekvenser, der inkorporeres på liposomernes ydre, og ved hybridisering vil de trække liposomerne sammen og få dem til at fusionere. Her har vi ønsket at måle effektiviteten under forskellige forhold (temperatur, konvektion eller ved bestråling med mikrobølger). Dette gøres med indholdsblandings- og lækageessays, hvortil fluorescerende stoffer anvendes. Herved kan fluorescensmålinger anvendes til at bestemme mængden af indholdsblanding og lækage. Desuden har vi udført reaktioner ved brug af liposomerne for at undersøge deres mulige anvendelse som nanoreaktorer, og vi har analyseret produktudbyttet ved brug af High-Performance Liquid Chromatography (HPLC).

Posteren illustrerer hovedpunkterne i vores fremgangsmåde og teorien bag. Den præsenterer også de mest væsentlige resultater og viser, hvad vi har kunnet konkludere ud fra dette. Den umiddelbare konklusion var, at DNA-medierede fusion af liposomer

resulterer i højere indholdsblanding samt at fusionsreaktioner har en gavnlig effekt på produktudbyttet. Der opnås dog stadig et højere udbytte, hvis man sammenblander de to reaktanter i et overskud af den ene, da dette skubber ligevægten. Dog er dette måske knap så effektivt og økonomisk, som det man vil kunne opnå med brugen af nanoreaktorer.

Projektforløbet har givet masser af erfaring til vores gruppe. Det har været et godt redskab til at forestille sig, hvordan tingene foregår i forskning samtidig med, at det har givet en masse erfaring, som kan benyttes i fremtiden. Både formidlingen af projektet med rapportskrivning og den praktiske del i laboratoriet har været gode redskaber til at fremme kommunikationen, samarbejdet og vidensdelingen. Vi har været gode til at hjælpe hinanden, supplere hinanden, lære af hinanden og dele arbejdet ligeligt, hvilket gjorde samarbejdet effektivt. Vi har blandt andet erfaret, at godt samarbejde fører til gode resultater. Ud over dette har vi med de lange laboratoriedage opdaget, at det kræver tålmodighed og vilje at opnå succes.

Postersessionens læringsudbytte har været, at gruppen har fået indblik i at demonstrere overblik og evne til at integrere centrale aspekter af projektet. Generelt set har hele processen været lærerig og skabt indblik i formidling og forskning.

te

næs å p n tere s o p Se side

53

hemifusion

Metode

Figur 1 - Illustration af fusionsprocessen, der medieres af hybridisering mellem komplementÌre oligonukleotider udtrykt pü forskellige liposomer. De farvede prikker illustrere forskellige reaktanter, der danner det grønne produkt efter fuld fusion.

fusion

docking

at det dannede dupleks trĂŚkker dem gradvist tĂŚttere sammen. Denne proces er illustreret med figur 1.

Hybridiseringen af DNA-strengene fremprovokerer fusionen mellem liposomernes membranlag i og med,

Fusionen drives af komplementĂŚre oligonukleotider, der ankres pĂĽ ydersiden af liposomerne.

en forstüelse af fusionsmekanismen, samt de metoder og assays, der anvendes under forsøgene.

hvorvidt syntese i disse nanoreaktorer er mere anvendeligt end pü traditionel vis. Dette krÌver selvfølgelig

parametre, der effektiviserer fusionsmekanismen süsom temperatur og anvendelse af mikrobølger, samt

bestemmes ved brug af fusions assays, der bl.a. anvender HPLC og NTA. I projektet er der fokus pĂĽ hvilke

2,5

5,0

7,5

Tid/min

10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 27,5 30,0 32,5 35,0

resultat.

85 80 75

at skabe mere effektive og økonomiske løsninger, udviser disse fusionerende nanoreaktorer et lovende

et maksimalt udbytte pü 83,69% ved brug af et stort overskud af reaktanten N3-lac, men hvis det ønskes

udviser vigtigheden af lokale høje koncentrationer, som liposomerne kan opretholde. Derudover ses der

til gengĂŚld destrueres forinden fusionen, ses der kun et udbytte pĂĽ 0,54 %, hvilket kan negligeres. Dette

fusion sammenlignet med 7,06% ved diffusion efter samme opvarmningsbetingelser. Hvis liposomerne

den ene reaktant over membranen fra det ydre medie. Som figur 5 viser, opnĂĽs der 12,68% udbytte ved

komplementĂŚre oligonukleotider. Dette er sammenlignet med reaktion, der er drevet ad en diffusion af

HPLC-analysen udviste overraskende større udbytte ved fusion af de to reaktanter grundet

Figur 4 - Normaliseret fluorescens vĂŚrdi, der udtrykker den nuvĂŚrende fluorescensintensitet (đ??źđ??źđ?‘Ľđ?‘Ľ ) i forhold til startvĂŚrdien (đ??źđ??ź0 ) mĂĽlt over tid for et indholdsblandingsforsøg og et lĂŚkage forsøg. Disse er blevet opvarmet til 50 ÂşC gennem konvektion.

0,95

1

1,05

1,1

1,15

1,2

1,25

1,3

1,35

1,4

1,45

1,5

1,55

0,0

ingen fusion finder sted ved anvendelse af nonkomplementĂŚre DNA-sekvenser.

LĂŚkage

gav en IB% pü 52,5%, hvilket højst sandsynligt er resultat af højere lÌkage. Det blev ogsü bevist at nÌrmest

mulighed for in vitro programmering af liposomfusion. En af disse anvender oligonukleotid-ankre, der

Indholdsblanding

inholdsblandingsprocent (IB%) pü ca. 60% ved brug af konvektionsvarme, og anvendelsen af mikrobølger

synteseteknik. Grundet kendskabet til fusioneringsprocessen er der blevet udviklet teknikker, der giver

1,6

højere indholdsblanding end lÌkage, hvilket ogsü er eftertragtet. Efter 10 minutter udvis opnüs der en

end, hvad man normalt oplever, og det gør disse bløde nanopartikler til et spÌndende mül for ny

simplificerer fusionsprocessen grundet deres specifikke baseparring. Effektiviteten af denne metode kan

De anvendte assays udviste rimelige resultater af indholdsblanding og lĂŚkage. PĂĽ figur 4 ses en vĂŚsentlig

proteiner, der gør processerne prĂŚcise og effektive. Dog er kemien i “confined spaceâ€? ganske anderledes

Resultater og diskussion

I naturen er brugen af vesikeltransport og fusionering ganske anvendt. Dette er medieret af komplekse

Introduktion

SYNTESE I FUSIONERENDE LIPOSOMER

Relativ fluorescensstigning (Ix /I0)

lipidfilm, der hydreres med buffer eller farvestof, ekstruderes og køres

55

45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

85 80 75 70 65 60 55 50 D. E. F. G. A. B. C. sCy5-Ls sCy5-Ls sCy5-Ls + sCy5-Ls + 45 sCy5-Ls + sCy5-Ls + sCy5-Ls + ON42 + N3- ON41 + N3- N3-lac Ls + N3-lac + 40 N3-lac 30 N3-lac 30 N3-lac 60 lac Ls ON41 lac Ls ON41 Triton-X 30 Triton-X 30 35 min T * min MW min MW 30 min MW 30 min MW min MW min MW 30 7,2 7,06 8,79 12,68 0,07 0,54 83,69 D. E. F. G. B. C. 25 A. sCy5-Ls sCy5-Ls sCy5-Ls + sCy5-Ls + sCy5-Ls + sCy5-Ls + sCy5-Ls + 20 N3-lac ON42 + N3- ON41 + N3- N3-lac Ls + N3-lac + 30 N3-lac 30 N3-lac 60 lac Ls ON41 lac Ls ON41 Triton-X 30 Triton-X 30 Figur 5 - Sammenligning 15 min Taf* udbytte min MWaf sulfo-Cy5-N min MW 3-lac ved brug af HPLC-analyse. A) Reaktion mellem indkapslet sCy5 30 min MW 30 min MW min MW min MW og N3-lac tilsat det 10 ydre7,2medie. Opvarmet i 30 min ved konvektion (*HPLC udtog kun 5 µL i stedet for de 150 µL, som 7,06 8,79 12,68 0,07 0,54 83,69 ellers blev brugt). B)5Reaktion mellem indkapslet sCy5 og N3-lac tilsat det ydre medie. Opvarmet i 30 min ved brug af 0 D. E. F. G.

65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

Modulation of Reactivity in the Cavity of Liposomes Promotes the Formation of Peptide Bonds: J. Am. Chem. Soc., 2015. På ACS Publications. Side 12269-12275.

[1] - Stengel, G., Zahn, R. & Höök, F. . (2007) DNA-Induced Programmable Fusion of Phospholipid Vesicles: J. Am. Chem. Soc., 129/2007(31). Side 9584-9585.

[1] - Stengel, G., Zahn, R.J.&&Höök, F. . (2007) Programmable Fusion ofFusion, One [2] - Otterstrom, van Oijen, A. M.DNA-Induced . (2013) Visualization of Membrane Phospholipid J. Am. Chem. Chemical Soc., 129/2007(31).

Side 9584-9585. particleVesicles: at a Time: American Society, 2013.

På ACS Publications. Side 1654[2] - Otterstrom, J. & van Oijen, M. .

(2013) Visualization of Membrane Fusion, [1] - Stengel, G., Zahn, R. &A.Höök, F. . (2007) DNA-Induced Programmable FusionOne of 1665.

Vesicles: Chemical J. Am. Chem.

Soc., 129/2007(31).

9584-9585. particlePhospholipid at a Time: American Society, 2013. På ACS Side Publications.

Side 1654[3] - Grochmal, A., Prout, L., Makin-Taylor, R., Prohens, R. & Salvador, T. . (2015) 1665. [2] - Otterstrom, J. & van Oijen, A. M. . (2013) Visualization of Membrane Fusion, One Modulation of Reactivity inChemical the Cavity of Liposomes Promotes the Formation particle at Time: American Society, 2013.R.På&ACS Publications.

Side 1654- of [3] - Grochmal, A.,a Prout, L., Makin-Taylor, R., Prohens, Salvador, T. . (2015) Peptide J. Am. Chem. Soc., 2015. På ACS Publications. Side 12269-12275.

1665.of Bonds: Modulation Reactivity in the Cavity of Liposomes Promotes the Formation of - Grochmal, Prout, L., Makin-Taylor, Prohens, R. Side & Salvador, T. . (2015) Peptide[3] Bonds: J. Am. A., Chem.

Soc., 2015. På ACSR., Publications.

12269-12275.

være mere effektivt og økonomisk end traditionel syntese, der drives af et reaktionsoverskud.

væreFusionerende mere effektivt og økonomiskmulighed end traditionel syntese,store der lokalkoncentrationer drives af et reaktionsoverskud. nanoreaktorers for at oprethold virker til at kunne

Fusionerende nanoreaktorers mulighed for oprethold syntese, store lokalkoncentrationer virker til at kunne være mere økonomisk endattraditionel der drives reaktionsoverskud.

Dog blev dereffektivt opnået etogfint reaktionsudbytte ved brug af denne teknik til at fåaftoet reaktanter til at blandes.

Derudover udviste liposomerne større lækage ved brug af mikrobølger, hvilket skal tages i betragtning.

nanoreaktorers mulighedved for brug at oprethold til at kunne DogFusionerende blev der opnået et fint reaktionsudbytte af dennestore tekniklokalkoncentrationer til at få to reaktanter virker til at blandes.

mikrobølger har vist at fremme fusionen af liposomer, som også ses ved indholdsblanding på over 50%.

Dog blev der opnået et fint reaktionsudbytte af denne teknik at fåtages to reaktanter til at blandes.

Derudover udviste liposomerne større lækage ved ved brugbrug af mikrobølger, hvilkettilskal i betragtning.

komplementære nukleotidsekvenser og ved opvarmning til 50ºC ved enten brug af konvektion eller

Derudover liposomerne større lækage ved brug mikrobølger, hvilket skalpåtages betragtning. mikrobølger harudviste vist at fremme fusionen af liposomer, som ogsåafses ved indholdsblanding overi50%.

liposomer, blev der opnået et indblik i deres effektivitet og anvendelighed som nanoreaktorer. Brugen af

Ved at undersøge brugen af komplementære nukleotidsekvenser til at mediere fusionen mellem mikrobølger har vist at fremme fusionen af liposomer, somved også ses ved komplementære nukleotidsekvenser og ved opvarmning til 50ºC enten brugindholdsblanding af konvektion ellerpå over 50%.

blev der opnå et et indblik i deres effektivitet og til anvendelighed som nanoreaktorer.

Brugen af Vedliposomer, at undersøge brugen af komplementære nukleotidsekvenser at mediere fusionen mellem komplementære nukleotidsekvenser og ved opvarmning til 50ºC ved enten brug af konvektion eller liposomer, blev der opnået et indblik i deres effektivitet og anvendelighed som nanoreaktorer. Brugen af

Konklusion

Konklusion Konklusion

3

Opvarmet i 30 min ved brug af mikrobølger. F) Reaktion mellem indkapslet sCy5 og indkapslet N3-lac, hvor liposomerne forinden ødelægges med Triton-X. Opvarmet i 30 min ved brug af mikrobølger. G) Reaktion mellem indkapslet sCy5, hvis liposom destrueres af Triton-X, og overskud af N3-lac tilsat det ydre medie. Opvarmet i 30 min ved brug af mikrobølger.

C) Reaktion mellem indkapslet ogbrug N3-lac tilsat sCy5-Ls det ydre medie.

Opvarmet 60 min ved brug af A. af sulfo-Cy5-N B. C. sCy5 Figur 5mikrobølger.

- Sammenligning af udbytte vedsCy5-Ls afsCy5-Ls HPLC-analyse.

Reaktion mellem iindkapslet sCy5 + A) sCy5-Ls + 3-lac sCy5-Ls + sCy5-Ls + sCy5-Ls + ON42 ON41 + N3- N N3-lac Ls +med N3-lac + mikrobølger.

D) Reaktion mellemN3-lac indkapslet sCy5 og+ N3indkapslet Opvarmet 3-lac og N3-lac tilsat det ydre medie. Opvarmet i 30 ved kun 5komplementært µL i stedet for deDNA. 150 µL, som i 30 min N3-lac 30 30 min N3-lac 60 konvektion (*HPLC udtog lac Ls ON41 lac Ls ON41 Triton-X 30 Triton-X 30 min * min MWmellem min MWindkapslet sCy5 og indkapslet N -lac med nonkomplementært DNA. ved brugt). brug afB) mikrobølger.

E)T Reaktion MW 30 min MW min MW min MW 3 ellers blev Reaktion mellem indkapslet sCy5 og30Nmin -lac tilsat det ydre medie.

Opvarmet i 30 min ved brug af 3 7,2 af mikrobølger.

7,06 8,79F) Reaktion 0,07 0,54 83,69 Opvarmet i 30 minmellem ved brug mellem indkapslet sCy5 og indkapslet N3-lac, mikrobølger.

C) Reaktion indkapslet sCy5 og N3-lac12,68 tilsat det ydre medie.

Opvarmet i 60 min ved brug af hvor liposomerne forinden ødelægges med Triton-X. Opvarmet i 30med minkomplementært ved brug af mikrobølger.

G) Reaktion mikrobølger.

D) Reaktion mellem indkapslet sCy5 og indkapslet N3-lac DNA. Opvarmet i 30 minmellem Figur - Sammenligning af udbyttedestrueres af sulfo-Cy5-N af HPLC-analyse.

A)med Reaktion mellem indkapslet sCy5 3-lac ved indkapslet sCy5, hvis af Triton-X, og afNN -lac tilsat det ydre medie.

Opvarmet i 30 min ved brug af5 mikrobølger.

E) liposom Reaktion mellem indkapslet sCy5brug ogoverskud indkapslet -lac nonkomplementært DNA. 33 og N3-lac det ydre medie. Opvarmet i 30 min ved konvektion (*HPLC udtog 5 µL i stedet for de 150 µL, som ved brug af mikrobølger.

Opvarmet i 30tilsat min ved brug af mikrobølger. F) Reaktion mellem indkapslet sCy5 kun og indkapslet N3-lac, hvor ellers blev brugt). B) Reaktion mellem indkapslet sCy5 og N3-lac tilsat det ydre medie. Opvarmet i 30 min ved brug af liposomerne forinden ødelægges med Triton-X. Opvarmet i 30 min ved brug af mikrobølger. G) Reaktion mellem mikrobølger. C) Reaktion mellem indkapslet sCy5 og N3-lac tilsat det ydre medie. Opvarmet i 60 min ved brug af indkapslet sCy5, hvis liposommellem destrueres af Triton-X, overskudNaf-lac N3-lac det ydre medie.

Opvarmeti 30 i 30min min mikrobølger.

D) Reaktion indkapslet sCy5 ogogindkapslet medtilsat komplementært DNA. Opvarmet 3 ved brug af mikrobølger. ved brug af mikrobølger. E) Reaktion mellem indkapslet sCy5 og indkapslet N -lac med nonkomplementært DNA.

Ved at undersøge brugen af komplementære nukleotidsekvenser til at mediere fusionen mellem

resultat.

Shadi Wahid (shwah15@student.sdu.dk), Sebastian Jakobsen (sejak16@student.sdu.dk) og Nurgül Bilgin (nubil16@student.sdu.dk) Institut for Fysik, Kemi og Farmaci - Syddansk Universitet Vejleder – Stefan Vogel (snv@sdu.dk)

med højtkoncentreret sulforhodamin B (SRB) med liposomer med buffer. Denne fortynding lader SRB'en fluorescere. Ved lækage ses signalet, når SRB lækker ud af liposomerne.

Figur 3 - De to fusionsassays, som anvendes i projektet. Indholdsblanding måles ved at fusionere liposomer med højtkoncentreret sulforhodamin B (SRB) med liposomer med buffer. Denne fortynding lader SRB'en Figur 3 - De to fusionsassays, som anvendes i projektet. Indholdsblanding måles ved at fusionere liposomer fluorescere. Ved lækage ses signalet, når SRB lækker ud af liposomerne. med højtkoncentreret sulforhodamin B (SRB) med liposomer med buffer. Denne fortynding lader SRB'en Figur 3 ses - Designalet, to fusionsassays, anvendes i projektet. Indholdsblanding måles ved at fusionere liposomer fluorescere. Ved lækage når SRB som lækker ud af liposomerne.

Lækage

Lækage Lækage

Indholdsblanding

Indholdsblanding af HPLC

▪ Her udføres reaktioner i liposomerne, og det resulterende udbytte bestemmes ved brug

4. HPLC-analyse af reaktionsudbytte Indholdsblanding

▪ Her analyseres mængden af indholdsblanding og lækage ved brug af fluorescerende ▪ Her udføres reaktioner i liposomerne, og det resulterende udbytte bestemmes ved brug stoffer, der aktiveres ved fortynding (se figur 3) af HPLC

3. afIndholdsblanding - og lækageanalyse HPLC-analyse af reaktionsudbytte HPLC

▪ Her udføres reaktioner i liposomerne, og det resulterende udbytte bestemmes ved brug

▪ aktiveres Her bestemmes liposomernes størrelse stoffer, der ved fortynding (se figur 3) ud fra deres brownske bevægelse

igennem en size exclusion kolonne stoffer, der ved fortynding (se figur(se 3)figur 2) Indholdsblandingogaktiveres lækageanalyse 2.

NTA Analyse ▪ Her mængden af indholdsblanding og lækage ved brug af fluorescerende PLC-analyse afanalyseres reaktionsudbytte

▪ Hermængden forberedes der hydreres med buffer ved ellerbevægelse farvestof, ekstruderes og køres Heranalyseres bestemmes liposomernes størrelse ud fra deres brownske ▪▪ Her aflipidfilm, indholdsblanding og lækage brug af fluorescerende

ndholdsblandingog lækageanalyse NTA Analyse 1. Forberedelse af liposomer

methods-The-extrusion.

▪ Her bestemmes størrelse ud 2) fra deres brownske bevægelse igennem en size liposomernes exclusion kolonne (se figur

igennem en size (se figur hydreres i buffer ellerexclusion farvestof til atkolonne få multilamilære vesikler,2) hvorefter disse ekstruderes. Liposomer, som var hydreret med Forberedelse af liposomer farvestof, køres gennem size exclusion kromatografi.

TA Analyse ▪ Herhttps://www.researchgate.net/figure/311689241_fig1_Figure-1-Liposome-formation-by-the-film-dispersion-and-dialysisforberedes lipidfilm, der hydreres med buffer eller farvestof, ekstruderes og køres

Figur 2 – Lipid-sammensætningen DOPC/DOPE/Chol 2:2:1 opløses i chloroform og udtørres til at få rene lipidfilm. Lipidfilm

methods-The-extrusion.

▪ Her forberedes

orberedelse af liposomer https://www.researchgate.net/figure/311689241_fig1_Figure-1-Liposome-formation-by-the-film-dispersion-and-dialysis-

farvestof, køres gennem size exclusion kromatografi.

Figur 2 – Lipid-sammensætningen DOPC/DOPE/Chol 2:2:1 opløses i chloroform og udtørres til at få rene lipidfilm. Lipidfilm hydreres i buffer eller farvestof til at få multilamilære vesikler, hvorefter disse ekstruderes. Liposomer, som var hydreret med farvestof, køres gennem size exclusion kromatografi. https://www.researchgate.net/figure/311689241_fig1_Figure-1-Liposome-formation-by-the-film-dispersion-and-dialysisFigur 2 – Lipid-sammensætningen DOPC/DOPE/Chol 2:2:1 opløses i chloroform og udtørres til at få rene lipidfilm. Lipidfilm methods-The-extrusion. hydreres i buffer eller farvestof til at få multilamilære vesikler, hvorefter disse ekstruderes. Liposomer, som var hydreret med

Metode % produktudbytte

50 løsninger, udviser disse fusionerende nanoreaktorer et lovende at skabe mere effektive og økonomiske 70

75

% produktudbytte

% produktudbytte

Bliver du syg af din medicin?

Institutet: Fysik, Kemi og Farmaci, FKF.

Gruppe 81.a:

Vejledere:

Ali Hussein - alhus16@student.sdu.dk

Alexander Treusch - atreusch@biology.sdu.dk

Ferdi Tural - fetur16@student.sdu.dk

Martin Brandl - mmb@ifk.sdu.dk

Jan Dao - jadao16@student.sdu.dk

Tina Christiansen - tinak@sdu.dk

Sofie Tychsen - sotyc16@student.sdu.dk

Tak til jer!

Indledning Har du nogensinde tænkt over, hvordan din medicin bliver lavet? Din medicin bliver faktisk fremstillet under ekstremt renlige forhold. Disse forhold er blevet undersøgt og testet på FKF’s farmaceutiske renrum, der i teorien kan blive brugt til aseptisk lægemiddelproduktion.

Renrum Figur 1.

Renrum for aseptisk lægemiddelproduktion.

Formål Der undersøges, hvilket renhedsniveau der er påkrævet for aseptisk lægemiddelproduktion, hvordan det kan opnås og påvises. Udefra disse resultater undersøges der, om det er muligt at udføre en aseptisk lægemiddelproduktion i FKF’s renrum.

Ud fra resultaterne ses der en markant forskel på renrummet i ren og uren tilstand. I uren tilstand er antal partikler målt til 262850 efter 10 min.

Kontaktpladerne har opsamlet 10 mikrober og luftprøven har opsamlet 22 mikrober. I ren tilstand er der kun opsamlet 1 mikrobe på højre hånd.

Tabel 1. Antal partikler i ren og uren tilstand.

Urent

Rent

262.850 2

22 11 0

22

10 Kontaktplader

Luftprøve

Figur 2a. Antallet af kolonier per agarplade i uren tilstand.

Antal mikrober

Metode

Antal mikrober

Resultater

1 0

0

0

Kontaktplader

Luftprøve

1 Fingeraftryk

Figur 2b. Antallet af kolonier per agarplade i ren tilstand.

Konklusion Fingeraftryk bliver fortaget efter forsøget.

Partikeltæller tæller antal partikler i luften under forsøget.

Forsøget er en lægemiddelsimulering

Aktiv luft prøve indsamler mikrober fra luften under forsøget.

Referencer:

Kontaktplader opsamler mikrober

1. Bog: Pharmaceutical Practice, 2nd ed., A.J.Winfields, R.M.E. Richards, chapter 24 ”Clean rooms for the production ofpharmaceutical product.

2. Bog: “Mikrobiologi” Herluf Thougaard, Verner Varlund& Rene Møller MadsenEU GMP Annex 1.

3. Bog. Hanlon, Geoffrey og Norman Hodges: Essential Microbiology for Pharmacy and Pharmaceutical Science. Side 170-194. 1. udg. John Wiley & Sons, Ltd, 2013.

4. https://www.terrauniversal.com/architects-engineers/cleanroom-components-architects-contractors-x.php

Renhedsniveauet påkrævet for at udføre en aseptisk lægemiddelproduktion er udgivet af myndighederne i form af Annex. Metoderne for at kunne undersøge renligheden af et renrum er partikeltæller, kontaktplader, luftprøver og fingeraftryk under og efter lægemiddelproduktionen. Ud fra disse metoder og ud fra de anvendte kilder kan der konkluderes, at FKF’s renrum er egnet til aseptisk lægemiddelproduktion, men der kan også konkluderes, at operatørerne ikke var egnede til at udføre en aseptisk lægemiddelproduktion grundet kontamineringen af fingeraftryk

Lægemidlers forurening Af Ali Hussein, Ferdi Tural, Jan Dao og Sofie Tychsen

Vi er en gruppe farmacistuderende, og derfor syntes vi, det var spændende at arbejde med et projekt, som handler om lægemidlers forurening. Vi har tit tænkt over, hvorfor man kan blive syg af medicin, og forbrugerne ved måske ikke, hvilke forhold deres medicin bliver produceret under. Det er et meget kontroversielt emne vi kommer ind på, nemlig falsk medicin, der bliver produceret af uautoriserede lægemiddelproducenter. En række myndigheder, herunder EU, sætter krav til forholdene, hvorunder lægemidler bliver produceret. EU’s krav til medicin bliver udgivet i et passende annex.

Annex fortæller blandt andet hvor mange støvpartikler og mikrober, der må være til stede under produktionen af medicinen. Annex nævner også generelle ting som eksempelvis hygiejne og opførsel i laboratoriet under produktionen.

Lægemidler kan produceres aseptisk eller ved terminal sterilisering. Ved aseptisk lægemiddelproduktion arbejdes der med sterile råmaterialer og i omgivelser, hvor der er fuldstændigt fravær af levende organismer. Under terminal sterilisering slutsteriliserer man et ikke-sterilt produkt. Producenterne af den falske medicin følger ikke kravene, der er sat, og falsk medicin er medicin med etiketter, der kan give forkerte oplysninger om, hvor medicinen kommer fra, og hvad den indeholder.

Formålet med forsøgene er, at undersøge om det er muligt at udføre en aseptisk lægemiddelproduktion i FKF’s renrum, som overholder standardværdierne angivet i Annex 1. Forskellen mellem et renrum og et laboratorie er, at renrummet er et kontrolleret miljø med konstant tryk, temperatur og luftfugtighed. Luften bliver filtreret for støvpartikler inden den sendes ind i renrummet.

Vi har tænkt os at udføre en lægemiddelsimulering, hvor vi overfører noget C-vitamin til en infusionspose, som principielt skal gives til en patient. Under produktionen opsamler vi data om antal levende organismer og antal støvpartikler til stede i posen. Forsøgene blev udført i både uren og ren tilstand for at se forskellen. I uren tilstand var filterne slukket, der var ingen desinficering og begrænset beklædning. I ren tilstand blev der benyttet fuld beklædning, rummet var tændt og der blev brugt desinficering.

Resultaterne kan ses på posteren. Man kan se, at der er en betydelig forskel mellem uren og ren tilstand. I ren tilstand kommer man meget tættere på kravene i annex. Det vil sige at der ikke var nogen levende organismer og under 3540 partikler/m3. Producenterne for falsk medicin tænker ikke på omgivelserne, hvilket fører til kontamineret medicin, som kan have fatale konsekvenser for patienter.

Blandt disse lægemidler finder man øjendråber, injektioner og infusioner, som netop skal være bakteriefrie i forhold til orale lægemidler f.eks. tabletter, som ikke behøves at være helt bakteriefrie, da blandt andre mundens egne bakterier og enzymer kan slå bakterierne ihjel. Et sidste led i kroppens forsvar er mavesyren, som også er bakteriedræbende.

Renrummet i FKF kan følge myndighedernes krav, men vores manglende erfaringer førte til en mikrobe på operatørens højre hånd.

Vi har fundet projektet meget spændende, fordi vi selv kan arbejde med det i fremtiden.

Det har været en lærerig proces at stå i renrummet og selv sørge for at klargøre og udføre forsøgene.

57

BØRN DØR AF DOSERINGSFEJL KAN DETTE FOREBYGGES? Projekt 22: Forebyggelse af doseringsfejl hos børn indlagt på hospitalet Dua Ahmad, Kamilla Prathapan, Katrine T. Christensen, Marielouise V. Pedersen, Samara N. Saady og Stine B. Christensen Vejleder: Rikke Mie Rishøj Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet i Odense

Introduktion Medicineringsfejl, hvoraf doseringsfejl, er den hyppigste, kan forekomme når børn er indlagt på hospitalet. Doseringsfejl kan forårsage ubehag, skader og i værste tilfælde døden.

Formålet er at undersøge hvilke interventioner, der kan anvendes til at forebygge doseringsfejl.

Hvordan forebygges doseringsfejl?

Vi identificerede seks interventioner til at forebygge doseringsfejl. Interventionerne var Computer Physician Order Entry (CPOE), klinisk farmaceut, undervisning, lommedoseringsberegningssystem, fortrykt ordinationsskema og farvekodede forfyldte sprøjter.

Konklusion

Diskussion

Følgende interventioner; klinisk farmaceut, undervisningsbaseret interventioner og farvekodede forfyldte sprøjter har størst effekt på reducering af doseringsfejl. Alle interventioner kan optimeres til yderligere reducering, og muligvis i fremtiden eliminering af doseringsfejl.

I artiklerne skal der tages højde for studiernes metode, lokalitet, population, periode og dataindsamling. Anvendes der en metode der ikke har en kontrolgruppe, kan det være svært at vurdere hvorvidt interventionen er brugbar. Er populationen og perioden for indskrænket vil denne være svær at generalisere. Hvis det er plejepersonalet der indsamler data, kan deres subjektive bias påvirke resultaterne.

Metode Søgestreng anvendt d.21/4-17 i PubMed (pediatric* OR paediatric* OR child* OR inpatient*) AND (dosage* OR medication* OR medicine* OR drug*) AND (error* OR mistake* OR incorrect OR inaccurate) AND (prevent* OR reduc* OR intervention*) AND (hospital* OR secondary) (n = 3341) Kontakt information Dua Ahmad: duahm16@student.sdu.dk Kamilla Prathapan: kapra16@student.sdu.dk Katrine Tækker Christensen: katri16@student.sdu.dk

Ekskluderet: 581 artikler eksl. ud fra overskrifter Inkluderet: Fuld tekst, engelsk, udgivelsesdato (maks. 5 år), aldersgrænse (0-18 år) og mennesker. (n = 613)

Udvalgte artikler på daværende tidspunkt (n = 32)

Referencer

Marielouise Vogn Pedersen: mape316@student.sdu.dk Samara Nasir Saady: sasaa16@student.sdu.dk Stine Bredow Christensen: stich16@student.sdu.dk

Ekskluderet: 16 artikler

Ekskluderet: 10 artikler blev eksl.

1 systematic review blev eksl. (n = 16)

I alt: 5 artikler 2 artikler 3 systematic reviews, herunder 8 studier inkluderet

(1) J. Maaskant , H. Vermeulen, B. Fernando, M. Ghaleb, A. Neubert, S. Thayyil og A. Soe, »Interventions for reducing medication errors in children in hospital,« 2015.

(2) E. Manias, S. Kinney, N. Cranswick, A. Williams og N. Borrott, »Interventions to Reduce Medication Errors in Pediatric Intensive Care,« 2014.

(3) M. L. Rinke, D. G. Bundy, C. A. Velasquez, S. Rao, Y. Zerhouni, K. Lobner, J. F. Blanck og M. R. Miller, »Interventions to Reduce Pediatric Medication Errors,« 2014.

(4) M. E. Moreira, C. Hernandez, A. D. Stevens, S. Jones, M. Sande, J. R. Blumen, E. Hopkins, K. Bakes og J. S. Haukoos, »Color-Coded Prefilled Medication Syringes Decrease Time to Delivery and Dosing Error in Simulated Emergency Department Pediatric Resuscitations,« 2015.

(5) B. Maat, Y. S. Au, C. W. Bollen, A. J. v. Vught, T. C. G. Egberts og C. M. A. Rademaker, »Clinical pharmacy interventions in paediatric electronic prescriptions,« 2012.

Forebyggelse af doseringsfejl hos børn indlagt på hospitalet

Af Dua Ahmad, Marielouise Vogn Pedersen, Kamilla Prathapan, Samara Nasir Saady, Katrine Tækker Christensen og Stine Bredow Christensen Medicineringsfejl, heraf doseringsfej, kan forekomme, når børn er indlagt på hospitalet. Disse kan forårsage ubehag, skader og i værste tilfælde død. Børn har en større risiko for potentielt skadelige virkninger i forhold til voksne, fordi de er mindre, hvilket vil sige at selv små dosisfejl kan have stor betydning. Årsagerne til doseringsfejl kan være børns varierende kropsvægt og overfladeareal, samt organudvikling, off-label medicinering, personalets stress-, trætheds-, og erfaringsniveau,kommunikation og manglende viden om patienten eller præparatet. Medicineringsfejl optræder tre gange hyppigere hos børn end hos voksne, viser et studie. Et andet studie fremhæver, at der dør 7000 patienter hvert år af medicineringsfejl i USA. Interventioner kan reducere medicineringsfejl, heraf doseringsfejl, på børnehospitaler.

Med dette projekt har vi undersøgt, hvilke interventioner, der kan anvendes til at forebygge doseringsfejl hos børn indlagt på hospitalet. Det har vi gjort gennem et litteraturstudie.

Vi inkluderede 10 studier, som beskriver seks forskellige interventioner; indførsel af en klinisk farmaceut (n = 2), Computer Physician Order Entry (CPOE) system samt eventuelt Clinical Decision Support (CDS) system (n = 4), farvekodede på forhånd fyldte sprøjter tilpasset Broselow Tape (n = 1), et fortrykt ordinationsskema (n = 1), undervisning til plejepersonalet (n = 1) og et lommedoseringsberegningssystem (n = 1).

Interventionerne kan opdeles i menneskelige interventioner, herunder undervisningsbaserede interventioner, og teknologiske inter-

ventioner, herunder computerbaserede og redskabsbaserede interventioner. Ni af studierne viser en reducering af doseringsfejl, hvis den undersøgte interventionsmetode indføres på et hospital. Nogle af studierne viser en større reduktion end andre. Et af studierne viser blot hvor mange doseringsfejl der forekommer.

For at vurdere, hvor pålidelige de forskellige studier var, så vi på parametre som studiedesignet, studieperioden, populationen, lokalitet, dataindsamlingen og resultaterne.

Alle disse har været en nødvendighed for at kunne vurdere studiernes kvalitet og for at sammenligne dem med hinanden.

Det kan konkluderes ud fra litteraturstudiet, at de fundne studiers interventioner kan reducere doseringsfejl hos børn indlagt på hospitalet. Ud fra interventionerne ses det, at den kliniske farmaceut, de undervisningsbaserede interventioner og de farvekodede forfyldte sprøjter har den største effekt i forhold til reducering af doseringsfejl. I fremtiden vil der være brug for, at man optimerer de nævnte interventioner yderligere, for at de vil kunne bruges til at reducere doseringsfejl markant og eventuelt i fremtiden eliminere dem.

Førsteårsprojektet har været et forløb, som har givet os studerende mulighed for at stifte bekendtskab med, hvordan man laver et godt projekt på universitetet. Dette kan vi tage med videre til de øvrige projekter igennem studietiden. 

59

Det er nemt at regne ud hvorfor fugle flyver sydpå i de kolde måneder... det gør mennesker også, når vi kan!

Men vi forstår ikke hvordan de finder derhen helt uden GPS! Eller....

Jagten på næste brik i puslespillet: Magnetisk Sansning i Rødkælke Af Sarafina M. Kimø

I juni 2017 blev jeg færdig med min bache-

lor inden for nanobioscience. Dette er ikke noget, jeg altid har vidste jeg ville, jeg har nemlig overvejet mange retninger igennem årene; kunstner, forfatter, jordemoder, biolog, og endelig fandt jeg frem til, at jeg ville noget med kemi og fysik, fordi jeg gerne vil forstå verdenen selv på den mindste skala. Jeg har derudover været redaktør for hjerneblod det sidste år, og dette har inspireret mig til at drømme om at blive naturvidenskabelig journalist.

Forskningsgruppen QuantBioLab forsker

indenfor et meget nyt område: kvantebiologi, som selvfølgelig ikke kunne eksistere inden kvantemekanik kom frem, hvorefter man fandt ud af at naturen havde fundet ud af at benytte kvantemekanik for længe siden. Kvantebiologi er anvendelsen af kvantemekanik og teoretisk kemi til at forstå biologiske fænomener. Eksempler på kvantebiologiske fænomener kan være det magnetisk sans, som jeg lavede projekt omkring, samt enzymer, lugtesansen, og syn.

Man lærer meget af ens bachelorpro-

jekt, men ikke på samme måde som til forelæsninger. Et projekt er nemlig selvstændigt arbejde, og oftest laver du ”rigtig” forskning, hvor der er ingen der kender det rigtige svar. Det kan være skræmmende, og i værste tilfælde får man ingen resultater. Det er en risiko, man er nød til at leve med. Derudover kan man bruge hele sit projekt på at finde ud af, at det som en anden havde fundet frem til slet ikke kan passe. Så har man faktisk gjort det rigtigt. Det var nemlig det, jeg fandt ud af i mit bachelorprojekt.

Jeg valgte min vejleder, Ilia Solov’yov, dels

fordi jeg synes, kvantebiologi lyder helt vildt spændende. Kvantbiologi lyder som en modsigelse; kvantemekanik virker så abstrakt, mens biologi er så konkret. Derudover valgte jeg min vejleder, fordi den form for forskning han laver er computersimuleringer. Ideen om at bruge teknologi som redskab til at observere de usynlige processer der sker i naturen er noget der appellerer til mig ligeså meget som tanken om, at jeg ikke behøvede at stå i lab hele dagen. Vi har en supercomputer på SDU, som jeg fik æren af at bruge i forbindelse med mit bachelorprojekt. For at bruge supercomputeren, krævede det dog, at jeg lærte lidt om at bruge linux. Det tog mig lidt ud af min komfortzone, hvilket jeg kun er glad for.

Som barn var jeg bange for, at der ikke var

flere mysterier tilbage i verdenen, fordi så var 62

Hjerneblod l

8/2017

Forskningsgruppen QuantBioLab der ikke mere at opdage. Men efter at have læst på en naturvidenskabelig linje i noget tid, finder man hurtigt ud af, at der findes mange flere mysterier i den naturlige verden, end man kan forestille sig. Folkeskolelærer kan virke så sikre, men forskere sætter spørgsmålstegn, hvilket fører til flere spørgsmål. Forskere har vidst, at fugle kan sanse magnetfelter i 50 år nu, men alligevel kender vi meget lidt til den biomekaniske mekanisme, hvorved de gør det. De eksperimentelle observationer, man har lavet igennem årene, har hjulpet forskere med at udvikle en forklaring.

Hvad ved vi? Fuglenes magnetisk sans

er ikke en kompassans ligesom vi normalt forbinder med navigation. Den er i stedet, en polaritet sans, hvilket vil sige at fugle ikke kan kende forskel på hvilken retning der er nord eller syd, men i stedet ser de magnetiske felt linjer der fortæller dem hvor jordens ækvator ligger. Fuglenes migrering er derfor en mere

er derfor en mere kompliceret proces, end man skulle tro, og fugle benytter mange forskellige sanser til den; såsom solkompas, stjernekompas og mentale kort.

Fuglenes magnetisk sans er derudover

lys-afhængig, specifikt virker den kun ved blåt og grønt lys. Måske har I hørt om, hvordan vores kunstige lys om natten kan forstyrre fuglenes migrering? Dette er fordi lys i varme farver, såsom rød, forstyrrer den magnetiske sans.

Disse observationer, samt det faktum at jordens magnetfelt er utrolig svagt (ca. 50 μT), har, ligesom brikker i et puslespil, hjulpet forskere med at finde på nogle potentielle teorier om den biokemisk proces, der ligger bag fuglenes magnetisk sans.

En af de mest understøttede forklaringer er den såkaldte ”radical pair” mekanisme (som i faktisk kan læse om i Hjerneblod blad #3 fra 2014 s. 36-42). Der er identificeret et protein, som kan udføre den mekanisme, og som man har bevist er med til at få den magnetiske sans til at fungere. Proteinet hedder cryptochrome, og det er visualiseret nederst på siden.

I 2012 blev der så lavet nye observationer

omkring den magnetiske sans, nemlig at svage radiobølger kan forstyrre den magnetiske

sans. Radical pair mekanismen i cryptochrome alene kan nok ikke være ligeså følsom, som dette ville kræve. Forskning har også fundet frem tilm at det er sandsynligt at den magnetiske sans samt en slags kompassans samarbejder i fugle, men der er endnu ikke fundet en forklaring på, hvordan det skulle være. En mulig forklaring på de to ting er, at cryptochrome arbejder sammen med et andet protein, altså at den har en interaktionspartner.

Proteiner er generelt opløst i solvent inde i celler, og derfor er det sandsynligt, at der er mange forskellige proteiner, der ville have mulighed for at binde til cryptochrome, spørgsmålet er bare hvilket det er.

I 2016 blev der i tidskriftet Nature udgivet en artikel af Qin et al. om en potentiel interaktionspartner til cryptochrome, som jeg vil referere til som ISCA1 komplekset, eftersom den består af 4 ISCA1 proteiner og 2 jern-svovlclusters (Fe2S2). Artiklen skulle så undersøges af uafhængige forskere, eftersom det ville være et stort skridt frem i forståelsen for den magnetiske sans, hvis det viste sig at være sandt. Det er nemlig fordi jern-svovl-clusters kan være med til elektron transfer, men de er også jernindholdende, og kan derfor i teorien bidrage til en kompassans, der virker i samarbejde med radical pair mekanismen.

e

rom toch

p

cr y

sfer

an n tr

tro

elec

Radical pair mekanismen går ud på, at to radikaler eksisterer i forskellige spin-tilstands forhold afhængig af svage magnetiske felter. I cryptochrome foregår dette ved hjælp af en elektron transfer kæde mellem tryptophanaminosyrer (TRP).

63

Mit bachelorprojekt gik så ud på at finde Computersimuleringer er begrænsede: Selv ud af, igennem computer simuleringer, om ISCA1-komplekset kan binde til cryptochrome, samt om bindingskonfigurationen stemmer overens med de teoretiske forventninger for en interaktionspartner i rødkælke. For at finde ud af dette lavede jeg nogle computersimuleringer ved at bruge metoden: Molecular Dynamics.

Klassisk Mekanisk Molecular Dynamics (MD) Simulationer

I naturen sidder atomerne i et molekyle al-

drig stille, de bevæger sig dynamisk, og det gør de også i MD simulationer. En af grundende til, at de bevæger sig, er at der er mange kræfter, der skubber et atom i forskellige retninger. Dette sker blandt andet på grund af bindinger mellem atomer, vinklerne mellem bindingerne og interaktioner, der foregår i molekylet, såsom Van der Waals kræfter. I alt bliver alle disse kræfter til det, der kaldes et kemisk ”force field”. I simuleringerne bruger vi filer, der kaldes force field-filer, og i de filer angives parametrene, som simuleringen skal bruge til at beregne potentielle energier for de forskellige atomer.

om teknologien udvikler sig hurtigt, har vi ikke gode nok computere til at køre simuleringer af særligt store systemer, eller i særlig lang tid. Det er lige nu kun realistisk at køre simuleringer af op til et mikrosekund. Denne begrænsning forhindrer dog ikke, at man kan vurdere hvor godt to proteiner binder til hinanden… altså så længe man sætter proteinerne sammen, inden man kører simuleringen.

Det, at man selv skal sætte molekylerne sammen, er selvfølgelig ikke helt realistisk, for det er ikke sådan det foregår i en celle, men indtil videre er det, hvad vi kan.

Jeg har brugt et program, udviklet af QuantBioLab, der hedder VIKING. Ved at bruge VIKING, kunne jeg nemt sætte simuleringer i gang på supercomputeren og se, hvor langt de var kommet, uanset hvor jeg var, eller om jeg havde min computer med mig.

Grunden, til at man i simuleringen skal

beregne den potentielle energi, er relativ simpel. Målet med simuleringen er at få atomerne til at flytte sig realistisk, og derfor beregner vi deres acceleration ved hjælp af Newtons 2. lov.

I husker måske at den hedder F = m a. Derfor skal vi kende massen af atomet, samt kraften på atomet. Kraften består af den potentielle energi samt langevin dynamik.

Langevindynamik er en matematisk

model af tilfældig bevægelse, som den en partikel i et solvent har (Brownsk bevægelse). Langevinligningen har en faktor, der tager hensyn til de friktionelle kræfter, altså jo hurtigere atomet bevæger sig, jo mere friktion mærker det, samt de ”random” kræfter.

64

Hjerneblod l

8/2017

Sådan ser interfacet ud for mine simuleringer.

Det første, jeg skulle gøre, var at få fat

i atomkoordinater for de to proteiner, jeg er interesseret i: Cryptochrome og ISCA1. Det samme protein har forskellige strukturer og aminosyresekvenser afhængig af hvilken organisme, det kommer fra. Jeg lavede mine simuleringer med strukturer fra rødkælken, mens Ida Friis, en ph.d.-studerende ved Ilia Solov’yov, havde lavet det for bananfluer på en måde, der replicerede mere præcist hvad den tidligere Nature artikel havde lavet. Det var interessant at sammenligne resultaterne fra hendes simuleringer med mine, for de

mindede faktisk meget om hinanden. Det skulle de også gerne, og ikke kun fordi Ida hjalp mig med mit projekt.

Jeg fik aminosyresekvensen for rødkælk

ISCA1 fra Haijia Wu, en forsker ved Oldenburg universitet, et af de to universiteter der arbejder sammen med vores gruppe QuantbioLab på SDU. Efter at forberede strukturen, skulle jeg så lave den del med at sætte de to proteiner, jeg ville kigge på, sammen. Jeg brugte et program, der hedder Z-dock, til dette, og dette program vurderede selv en top 10 over konfigurationer, hvor de to proteiner måske ville kunne binde til hinanden. Fra de 10 konfigurationer valgte jeg så 6, jeg ville kigge nærmere på.

Efter at have kørt simuleringerne skulle

jeg analysere de 6 konfigurationer. Dette betød, at jeg kiggede på stabiliteten af konfigurationerne, interaktionsenergier samt hydrogenbindinger imellem de to proteiner, og sidst men ikke mindst afstanden mellem de områder i proteinerne, som der gerne skulle ske en elektron overførsel, eller anden interaktion imellem. Selv om de to proteiner kunne binde sig til hinanden i flere af konfigurationerne, var afstanden mellem de områder, jeg skulle kigge på, alt for store til, at en elektron kunne overføres, og derfor konkluderede jeg, at ISCA1, den interaktionspartner som Qin et al foreslå, ikke var relevant for magnetoreception.

Dette er ikke så skuffende, som det lyder, for i processen har jeg også afprøvet en metode, der højst sandsynligt kan bruges i fremtiden til at tjekke, om to proteiner binder til hinanden, og til at analysere de bindinger.

Efter at jeg blev færdig med projektet og dermed også med min bachelor, har jeg fortsat med projektet. Jeg arbejder nemlig på at omskrive mit bachelorprojekt så jeg kan sende det ind til en naturvidenskablig journal, og forhåbentlig få mit projekt udgivet.

At skrive en naturvidenskablig artikel er en

lang process, med mange rettelser. Derudover slutter den ikke nødvendigvis, når man sender artiklen ind til journalen. Først skal man vælge en journal, man gerne vil sende artiklen ind til og omskrive artiklen så den passer til journalen, så får man den typisk tilbage med nogle rettelser og/eller forslag, men den kan også være godtaget eller afvist med det samme. Når den endelig bliver godtaget så er man rigtig færdig.

Ud over at skrive en journal artikel, så frem-

lagde jeg mine resultater til et forskningsgruppemøde på Oxford universitet. Den forskningsgruppe, jeg skrev bachelorprojekt hos, har nemlig et samarbejde med forskningsgrupper fra Oxford og Oldenburg universitet.

Det var en stor oplevelse, ikke mindst fordi jeg var med til et møde om fremtiden indenfor det forskningsområde, jeg lavede projekt i (Magnetoreception i fugle), men også fordi Oxford er et virkelig smukt sted fyldt med historie og viden. Jeg købte som souvenir nogle gode bøger til at gøre mig klogere, mens jeg var der! (se s. 96 for nogle anmeldelser af bøger der gør dig klogere).  65

Winter is coming Find din indre astronom Af Majken B. E. Christensen

E

fteråret har ramt Danmark og henover de kommende par måneder bliver det kun mørkere og koldere. Astronomer som jeg selv jubler på denne tid af året, da det betyder bedre vilkår for at observere nattehimlen.

I

Danmark har vi kun 30-40 gode nætter om året. Inden for astronomien er en ’god nat’, når der er flere sammenhængende nattetimer til at observere i. Resten af året er himlen helt eller delvist overskyet – eller også er det for lyst til at lave ordentlige observationer. I løbet af sommermånederne kommer solen ikke helt under horisonten, så i juni og juli kan man kun observere klare objekter og gerne så tæt på zenit som muligt.

I

almindeligt sprogbrug betyder ordet ’teleskop’ oftest et optisk teleskop, dvs. et teleskop, som tæller fotoner i det optiske område af det elektromagnetiske spektrum. Det er også denne slags teleskoper, som man kan sætte sit øje foran. Men der findes mange andre typer af teleskoper! Radioteleskoper opfanger meget lange bølger i fx det infrarøde område. Den slags stråling kan komme fra interstellart støv i rummet og opfanges eksempelvis i APEX- og ALMA teleskoperne. Fordelen ved radiotelesko-

per er, at de kan observere i døgndrift, da optisk lys ikke forstyrrer. I den anden ende af det optiske spektrum findes røntgenstråling, som vi opfanger eksempelvis i rumteleskoper, altså satellitter, som hænger udenfor Jordens atmosfære. De opfanger mere energirig stråling end radioteleskoper og den slags stråling kan komme fra fx partikler med høj energi.

N

attehimlen fascinerer de fleste, og faktisk kan du selv observere hjemme fra baghaven. Mange tror, at det er en besværlig proces at finde teleskop, sætte det op, lokalisere himmellegemer osv., men med få enkelte råd kan man komme rigtig langt. Billedet af Månen nedenfor er taget med et Celestron-teleskop til 500kr. – og det er endda taget fra en baghave midt i Odense.

Råd 1:

Køb et teleskop du har råd til!

Mange begår den fejl at købe for dyrt og avanceret, hvorefter de aldrig får brugt udstyret. Start med at købe et teleskop, som du har råd til og med en ambition om at observere Månen og dens smukke overflade og mange kratere. Samtidigt vil du kunne se Jupiter og dens måner, Saturn, stjernerne i

Øverst til venstre: Majken B. E. Christensen, Cand.scient. astrofysiker Indehaver af Astronomicca og formand i Astronomisk Selskab Mail: Info@astronomicca.com Privatfoto.

Øverst til højre: Majken foran APEX radioteleskopet i Chile, 2010, Privatfoto.

Nederst til venstre: Brorfelde Observatorium, Holbæk, Privatfoto.

Nederst til højre: Schmidt teleskopet på Brorfelde Observatorium, Holbæk. Privatfoto.

Baggrundsbillede og foregående side: Billeder taget med Hubbleteleskopet 68

Hjerneblod l

8/2017

69

Karlsvognen og andre himmellegemer, som du nemt kan finde. Sørg for at dit teleskop står godt fast på en solid tripod, så det ikke vakler, når du rør ved det. Brug evt. en app til at finde himmellegemer. Jeg bruger selv NightSky til iPhone, men der findes mange gode til både Android og Apple.

Råd 2:

Find et mørkt sted og brug rødt lys!

Lysforurening er irriterende og forstyrrende for en god observation af nattehimlen.

Se om du kan finde et sted uden for meget lys fra gadelamper, byen og huse. Væn dine øjne til mørket. Før du går ud, så sid 15 min i mørket indenfor, så dine øjne vænner sig til den lave lysintensitet. Når du kommer udenfor, kan du få brug for lys alligevel, fx til at betjene dit teleskop, og der kan du bruge en rød cykellygte. Fordelen ved rødt lys er, at det ikke forstyrrer dine øjne, som hvidt lys gør. Hvis du bruger hvidt lys, ødelægger du dit nattesyn, og så skal du starte forfra.

Råd 3:

Vær realistisk!

Det er almindeligt at forvente en stor oplevelse, når man observerer første gang.

Der kommer detaljer frem, som du ikke ser med det blotte øje og det er en fantastisk oplevelse. Men sørg for at afstemme dine forventninger, inden du starter. Nogle mennesker forventer at se galakser i tusindevis og bliver skuffede over de manglende farver fra planetariske tåger. Rumteleskoper som Hubble og Chandra kan observere uden at skulle se gennem Jordens atmosfære, hvilket giver en masse fordele. Derudover er udstyret langt mere avanceret og efterbehandlingen tidskrævende. Så forvent ikke at se gammaray-bursts på din første nat, men forvent derimod at se Jupiters måner, Saturns ringe, Andromeda galaksen og Månens kratere. Senere kan du udvide 70

Hjerneblod l

8/2017

dit astronomiske artilleri og købe teleskoper og tilbehør, som kan observere fjerne galakser, gaståger og kometer.

H

vis du bliver begejstret for at observere og gerne vil tage skridtet videre, kan du prøve kræfter med astrofotos. Start med at tage et billede af Månen med dit almindelige kamera gennem et teleskop – for så er du i gang. Nedenfor kan du se et billede af Månens overflade taget med et iPhone 5S kamera for enden af et lille Celestron-teleskop.

S

kulle du få smag for astrofotos, så er der nærmest ingen grænser for, hvor avanceret det kan blive. Teleskoper med automatisk star tracking og objektidentifikation er et ’must’. De korrigerer selv for Jordens rotation og ved hvilke objekter du kan se. Derudover er de ekstremt lysfølsomme, så det er muligt at se fjernere objekter end dem, du ser med et mindre teleskop. Hvis du vil se et af de største teleskoper i Danmark, så tag på besøg hos Brorfelde Observatorium ved Holbæk. Der står det store Schmidt-teleskop, som med et CCD-kamera kan observere nattehimlen i visuel og infrarød stråling. Det brugte jeg selv, da jeg startede min astronomiuddannelse på Københavns Universitet i 2005.

Senere brugte jeg det større Teide Teleskop på Tenerife og i 2010 var jeg på APEX radioteleskopet i Atacama Ørkenen i Chile.

Når man først går i gang, er det svært at stoppe!

S

tart simpelt og udvid derefter over tid.

De fleste får smag for det, når de først har set detaljerne på vores smukke nattehimmel. Du kan altid søge råd og vejledning hos Astronomisk Selskab, hvor du også kan låne teleskoper, før du køber.

God jagt! 

Majken har fotograferet MĂĽnen gennem et Celestronteleskop med kameraet pĂĽ en iPhone 5S .

71

Faglig vejleder farmaci, kandidat

A F

C A T H R I N E K A H Y A

CATHRINE SIMONE KAHYA Mit navn er Cathrine Simone Kahya og til dagligt studerer jeg farmaci på Syddansk Universitet i Odense. Jeg startede på farmaceutuddannelsen tilbage i 2013 og er nu i gang med min kandidat i klinisk farmaci. Jeg er 24 år gammel og bor i Odense. Min familie og nærmeste venner kalder mig for Catrina, hvilket kommer sig af, at min mor navngav mig efter min mormor, som kommer fra Rumænien, Ecaterina.

Udover mit studium og arbejde holder jeg meget af shopping, makeup, caféture og en masse andet, som ikke er godt for min SU. I starten af maj 2017 begyndte jeg at arbejde som faglig vejleder ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, også kendt som SUND. Arbejdsopgaverne som faglig vejleder for kandidatstuderende på farmaci er mangfoldige og nogle gange ret krævende, men for mig føles det som en naturlig vej at gå mod mit ønske om at støtte og hjælpe andre.

Min rolle som faglig vejleder er først og fremmest at varetage den enkelte studerendes behov, hvormed opgaverne som faglig vejleder varierer herefter. Jeg vejleder de studerende gennem diverse udfordringer, såsom alle former for dispensationer, regler vedrørende studiefremdriftsreformen, samt tilrettelæggelse af en alternativ studieplan, hvis den studerende eksempelvis er blevet forsinket i sit studium o.a..

Kandidatuddannelsen føles for mange studerende mere krævende end bacheloruddannelsen, hvilket ofte udløser en del udfordringer. Det er med disse udfordringer, at jeg som faglig vejleder forsøger at hjælpe. Jeg kan desværre ikke løse problemerne for de studerende, men min vigtigste rolle er at guide dem efter bedste evne, således at de selv kan gøre det.

Som faglig vejleder er det derfor ret afgørende, at jeg kender til farmaceutuddannelsens opbygning, studieordning, m.m. Derfor er det også vigtigt, at alle nye faglige vejledere tilknyttet SUND skal supplere deres viden gennem et obligatorisk grundkursus.

Derudover deltager jeg også i studienævnsarbejde som repræsentant for studievejledningen og de studerende på kandidaten. Jeg er derfor både at finde til dispensations- samt studienævnsmøder. Ved dispensationsmøder behandler vi de studerendes dispensationsansøgninger, og udvalget kommer med anbefalinger til studienævnet om, hvilket svar den studerende skal have. Sagerne behandles derefter på studienævnsmøderne, hvor der også diskuteres generelle spørgsmål vedr. studiet, aktuelle problemstillinger, fremdrift, dumpeprocenter, nye kurser og strukturer på kandidatuddannelsen.

Studienævnet består af formand, studieleder, vicestudieleder, undervisere med tilknytning til studiet, studerende både fra bachelor- og kandidatuddannelsen, en sekretær og så mig selv som repræsentant for studievejledningen på kandidaten.

73

Ved både sommer- og vinterstart afholdes der et arrangement for at byde de studerende velkommen til kandidaten. I efterårssemesteret var det mig selv og studienævnssekretær, Susanne Nicolaisen, der bød de nye kandidatstuderende velkommen. Senere på dagen afholdt Farmaceuternes Forening (nu Foreningen for Farmacistuderende - SDU) arrangementet “From Student to Student”, hvor jeg også var tilstede for at fortælle om min rolle som faglig vejleder.

Overordnet deltager jeg i de arrangementer, som er relevante for farmacistuderende, således at de studerende altid kan stille mig spørgsmål.

Jeg har oprettet en Facebook-side: “Faglig Vejleder Farmaci”, som er et supplement til Blackboard. På Blackboard slår jeg løbende vigtige og med jævne mellemrum nye aktuelle informationer op vedr. studiet.

Desværre kan man ikke bruge Facebook-siden til at kontakte mig.

Derimod opfordrer jeg jer til at komtakte mig per mail ved tvivlsspørgsmål.

Faglig Vejleder Farmaci

Julie

1

Startside

DINE SPIL

ANBEFALEDE SPIL

Nadia Meyer

Faglig Vejleder Farmaci

Astrid Gustavse

@fagligvejlederfarmaci

Anders 'Kniv' C

Startside Opslag

Synes godt om

Følger

Catalin Maria Fr

Send besked

Del

Annika Bruun C

Anmeldelser Status

Billeder Om

Billede/video

Skriv noget på denne side ...

Universitet i Odense, Denmark

Jacob Vahl Ras

Fællesskab

Anne Bennetze Se alle

Fællesskab Opret en side

Inviter dine venner til at synes godt om Erik Møller Ande denne side 94 personer synes godt om dette

Opslag

Henrik Drost Alm

97 personer følger dette.

Faglig Vejleder Farmaci

Line Frydensbe Noor Kelawi og 13 andre venner synes godt om dette eller er tjekket ind Helle Margurita

14. oktober kl. 12`00 ·

Kære studerende, Husk, at der er ansøgningsfrist på søndag d. 15. oktober, hvis du vil starte på din kandidatuddannelse 1. februar 2018.

Synes godt om

Kommenter

FLERE KONTAKTER (11)

Vis alle

Om

Anette Nørby

Del

Faglig Vejleder Farmaci 13. oktober kl. 16`15 ·

Kære studerende, Til de af jer som skal på studieophold i foråret 2018 og endnu ikke har nået at tilmelde sig. I kan stadig nå at tilmelde jer inden fredag d.

20 oktober!

Rigtig god weekend.

74

Hjerneblod l

Synes godt om

Kommenter

8/2017

Se alle

Del

J. B. Winsløws Vej 17 Odense, Denmark Svarer normalt inden for en dag Send besked

www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/din_ud Universitet

Folk synes også godt om

Faglig Vejleder Farmaci

Machado Co…

Dametøjsforretning

Se mere

Døren Polm

Synes godt om

Jeg opfordrer alle mine medstuderende til hellere at spørge én gang for meget end én gang for lidt. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at være synlig og tilgængelig for de studerende, og ude på SUND stræber vi os efter at nå alle studerende, således at ingen føler sig overset. Jeg har ingen faste træffetider og jeg forsøger at besvare de fleste spørgsmål over e-mail. Skulle der være brug for mere hjælp, kan jeg også finde tid til en samtale. Det er meget vigtigt for mig at understrege at jeg har tavshedspligt, hvilket betyder at vores samtaler forbliver fortrolige.

Vi lever i et samfund, hvor vi bliver presset fra alle sider - på universitetet, på arbejdsmarkedet, medierne og på hjemmefronten. Der er så mange krav og forventninger, som vi, de studerende, skal leve op til, at vi ofte glemmer os selv. Mit bedste råd til de studerende er derfor: Hjælp hinanden! Hvis du en dag har mere overskud end din sidekammerat, så støt ham eller hende, så godt som du kan. Vi er alle i samme båd, og man får intet ud af at ’’køre solo’’. I mine øjne handler det ikke altid om at være den bedste, men om at gøre sit bedste i den givne situation og ikke bukke under for presset.  Husk du er hjertelig velkommen til at kontakte mig via følgende: Vejledermail: fv-farma@health.sdu.dk.

Eller: Vejlederrummet/kontoret: 1. sal i bygning 17 i Winsløwparken v. Odense Universitetshospital, OUH hvor også faglige vejleder for medicinstudiet sidder.

Et Todelt Speciale Af Sara Ane Zachhau

Karakterisering af materialer

At skrive et speciale er en lang, udfordrende og til tider meget frustrerende proces. Specielt hvis man som kemiker bygger en stor del af projektet omkring laboratorieforsøg og dataindsamling, der ikke altid helt giver de resultater, man har regnet og planlagt med. Der er jo selvfølgelig den gode gamle klassiker: negative resultater er lige så vigtige som de positive, men det er nu i sidste omgang sjovest, når ens eksperimenter giver nogle brugbare resultater at arbejde videre med. Det var i hvert fald min tanke, så da min vejleder foreslog, at jeg kunne arbejde med to vidt forskellige projekter, var jeg med det samme på.

Mine to delprojekter blev hhv. kemisk sørestaurering og kemisk analyse af geologiske kvartsprøver med fokus på analysemetoden faststof-kernemagnetiskresonans (NMR) spektroskopi. Kemisk sørestaurering lyder måske ikke som det mest sexede emne inden for kemien, men i mine øjne giver den praktiske anvendelse af kemi til at løse miljømæssige menneskeskabte problemer god mening og er rigtig spændende. Den kemiske analyse af geologiske kvartsprøver var et rigtig godt ”nørde”-delprojekt, der gav mig mulighed for at dykke dybere ned i NMR spektroskopi-analysen og var en god adspredelse, når jeg blev træt af vandpjaskeri og søer. Mit speciale kom derfor til at omhandle en god blanding af miljø, materiale- og analysekemi og geologi samlet under den nette overskrift: Solid-State NMR investigation of biological and geological samples.

I begge mine delprojekter arbejdede jeg med faste uopløselige materialer, og jeg måtte derfor anvende karakteriserings metoder for faste stoffer til at undersøge mine prøver. Når man skal undersøge faste stoffer, er det ofte nødvendigt at anvende forskellige karakteriserings metoder for at få det fulde billede af stoffets struktur og egenskaber. Det er nyttigt at undersøge sine materialer på forskellige længdeskalaer, så man både får information om strukturen på helt ned til de enkelte atomers placering, og også hvordan den overordnede struktur ser ud. På figur 1 ses nogle af de forskellige karakteriseringsmetoder, der kan anvendes når man vil undersøge faste stoffer på forskellige længdeskalaer, der rækker fra den makroskopiske struktur der kan ses med det blotte øje til den atomare struktur med afstande ned til få ångstrøm (1 Å = 1010 m). I mit projekt har jeg primært anvendt NMR og pulverrøntgen diffraktion (PXRD), der henholdsvis bidrager med information om det lokale atomare miljø i materialer samt den globale struktur i krystallinske materialer.

I både NMR og pulverrøntgen diffraktion anvendes elektromagnetisk stråling til at opnå strukturel information ved at belyse sin prøve med elektromagnetisk stråling med forskellige bølgelængder. Dette anvendes også i mange andre analysemetoder som kan ses på figur 2. Infrarød og ultraviolet stråling anvendes bl.a. til infrarød spektroskopi, og UV-VIS-spektroskopi.

77

Figur. 1: Analyseteknikker der kan anvendes til at undersøge materialer på forskellige længdeskalaer, helt fra det man kan se med det blotte øje og ned på ångstrøm-skala.

Kemisk sørestaurering Selvom det var rigtig fedt og spændende at dykke ned i to forskellige projekter, er min primære interesse miljøkemien, og derfor kommer der ikke en lang udredning om faststof NMR-analyse af geologiske materialer her. Nu kommer det til at handle om kemisk sørestaurering, og hvorfor det egentlig er noget man skal forholde sig til.

Mange års udledning af fosfat fra både landbrug og industri har resulteret i, at mange danske søer er fanget i en næringsrig tilstand, hvilket giver miljømæssige problemer som f.eks. massiv algeopblomstring, iltsvind og fiskedød. Et af de problematiske næringsstoffer er fosfat og ved at formindske indholdet af fosfat i søen, kan man begrænse algevæksten og øge vandkvaliteten. Formålet med kemisk sørestaurering er derfor ofte at fjerne overskydende fosfat fra næringsrige vandmiljøer ved tilsætning af fosfatfikserende kemikalier.

Et ofte anvendt middel til kemisk sørestaurering er aluminiumssalte, da de i vandmiljøet danner aluminiumhydroxider, der kan adsorbere fosfat. Behandlingen med aluminium mindsker indholdet af fosfat i vandsøjlen, og da aluminiumhydroxiderne lægger sig i et lag ovenpå søens sediment, vil det hindre frigivelse af fosfat fra sedimentet. Det kan dog have negative konsekvenser for vandmiljøet at smide en masse aluminiumssalte i, da tilsætning af aluminium kan sænke pH-værdien i søer med lav alkalinitet. Søer med lav alkalinitet er ikke i stand til at neutralisere den syre, der dannes ved reaktionen mellem vand og aluminiumssalte. En for lav pH-værdi i vandet er giftigt for floraen og faunaen, og derfor kan rene aluminiumssalte ikke bruges i lavalkaline søer. Det er derfor vigtigt at undersøge alternative materialer.

78

Hjerneblod l

8/2017

Figur 2: Det elektromagnetiske spektrum der viser de forskellige typer af elektromagnetisk stråling afhængig af bølgelængden. Radiobølger kan være helt op til flere kilometer lange, og de korte gammabølger er helt ned til mindre end en ångstrøm.

Faststof NMR spektroskopi

Til faststof-NMR spektroskopi benyttes radiobølger til at undersøge de lokale kemiske omgivelser omkring en bestemt atomkerne i et materiale, ved at anvende den atomare egenskab kaldet kernespin. En atomkerne skal dermed have et kernespin for at kunne undersøges med NMR spektroskopi. Heldigvis har mange grundstoffer en eller flere isotoper med et kernespin, og man kan derfor undersøge de fleste grundstoffer med NMR. Prøven skal indsættes i et NMR-spektrometer, hvor den udsættes for et stærkt magnetfelt, der påvirker atomkernen i prøven. Den information, man får fra NMR spektroskopi, vises som et spektrum med en række signaler, der indeholder kemisk information om miljøet omkring den pågældende atomkerne. Når man laver NMR spektroskopi på faste stoffer, møder man nogle ekstra udfordringer, da molekylerne i stoffet ikke kan bevæge sig frit, som de kan i en væske. Derfor er de påvirkede af vekselvirkninger, der afhænger af molekylernes placering i forhold til hinanden. Dette resulterer i NMR-spektre, der kan være yderst svære at tyde og udtrække kemisk information fra. Interaktionerne kan dog til dels fjernes ved at anvende magisk vinkelrotation når NMR-spektret optages. Ved magisk vinkelrotation roteres prøven med høj hastighed omkring akse på 54,74 grader i forhold til det ydre magnetfelt. Dette er illustreret på figur 3. Når prøven roteres med høje hastigheder, vil atomkernerne i det faste stof opføre sig mere som en væske, og man får derfor mere simple NMR-spektre, der nemmere kan tydes.

Figur 3: Princippet bag magisk vinkelrotation, der anvendes ved faststof NMR. I mit projekt har jeg primært brugt rotorer med en diameter på 3,2 eller 5 mm og roteret dem med mellem 7000 og 15000 omgang pr. sekund omkring rotationsaksen på 54,74 grader i forhold til magnetfeltet.

79

Kattegrus eller ej?

Mit projekt handlede derfor om at undersøge et produkt fra New Zealand kaldet Aqual-P. Det er et produkt bestående af zeolitter, der er et mineral opbygget af silicium og aluminiumoxider med en meget porøs struktur med indre hulrum, der kan optage vand og ioner.

Zeolitter anvendes til mange forskellige ting, og du har helt sikkert produkter derhjemme indeholdende zeolitter, f.eks. vaskepulver og kattegrus. Zeolitterne i Aqual-P er blevet kemisk modificeret med aktivt aluminium og kan både optage fosfat og ammonium, der også er et essentielt næringsstof.

Spørgsmålet er så, om det aktive aluminium i Aqual-P blot er aluminiumhydroxider på overfladen af zeolitstrukturen, eller om der er tale om en anden form for aluminium, der både kan fiksere den overskydende fosfat i søen og ikke har de samme negative konsekvenser for vandmiljøet. Er Aqual-P bare kattegrus dopet med aluminium hydroxider? Dette kan bl.a. undersøges med NMR spektroskopi og også ved at undersøge, hvordan fosfat bliver bundet til Aqual-P. Produktets effektivitet er blevet undersøgt flere gange, men den specifikke mekanisme, hvorpå fosfat adsorberer til produktet, er endnu ikke beskrevet detaljeret, og dette var netop det, jeg undersøgte i mit projekt.

En detaljeret beskrivelse af adsorptionsmekanismen kan give mere indsigt i, hvilken form for aluminium produktet indeholder, samt hvordan fosfat bedst muligt kan isoleres og fjernes fra næringsrige vandmiljøer.

Dette kan fortælle noget om, hvordan vi bedst kan genoprette forurenede søer.

80

Hjerneblod l

8/2017

Vandpjaskeri og NMR

For at udføre mit projekt foretog jeg både praktiske adsorptionsforsøg, hvor jeg tilsatte Aqual-P til opløsninger med forskellige koncentrationer af fosfat, pH-værdi og mængde af organisk materiale for at undersøge effektiviteten af materialet. Jeg sammenlignede også effektiviteten af Aqual-P med forskellige aluminium hydroxider for at undersøge, om det aktive aluminium i Aqual-P opførte sig på samme måde som aluminium hydroxider. Til at beskrive adsorptionsmekanismen anvendte jeg analysemetoder som f.eks. faststof-NMR, PXRD, UV-VIS og IR-spektroskopi. På figur 4 kan fosfor-NMR-spektre af Aqual-P samt de to aluminium hydroxider bayerite og gibbsite ses.

De tre materialer er blevet udsat for høje fosfatkoncentrationer, så materialerne har bundet fosfat. Der er foretaget en teoretisk simulering af de forskellige fosformiljøer kaldet en dekonvulering. Fra dekonvuleringen (de røde og grå linjer i figur 4) kan man finde de forskellige fosformiljøer i prøverne.

Her kan man tydeligt se, at der er to forskellige fosformiljøer i alle tre materialer, hvilket kan indikere, at der ikke bliver dannet andre fosformiljøer, når fosfat bliver bundet af Aqual-P, end når fosfat bliver bundet af aluminiumhydroxider. Dette betyder, at det aktive aluminium i Aqual-P nok blot er aluminiumhydroxider og ikke en ny form for aluminium.

Udover at have undersøgt hvilken form for aluminium, der er til stede i Aqual-P, undersøgte jeg også, hvordan fosfat specifikt bliver bundet til aluminiumhydroxider. Der er flere forskellige måder, hvorpå fosfat

Figur 4: NMR-spektre af tre forskellige aluminium fikserende materialer. a) bayerite, b) Aqual-P og c) gibbsite. Det ses tydeligt at der er to forskellige fosfor miljøer i prøverne. Det kemiske skift for de to forskellige miljøer fortæller om hvad fosfor er bundet til i prøven. Den sorte linje er det eksperimentelle spektrum, mens den røde er et simuleret spektrum, mens de grå linjer er de individuelle fosformiljøer. Den nederste linje er forskellen mellem det eksperimentelle og det simulerede spektrum.

kan bindes, hvilket er illustrerede på figur 5. Øverst kan man se den form for binding, der hedder inner-sphere. Her bliver fosfat kovalent bundet til overfladen af aluminiumhydroxiderne. Dette kan ske enten som en monodentat binding eller en bidentat binding, hvor der henholdsvist bindes til ét eller to aluminiumatomer. Nederst på figur 5 ses den form for binding, der hedder outer-sphere.

Her er bindingen genereret af elektrostatisk tiltrækning mellem den positive overflade af aluminium hydroxiderne og den negative ladning af fosfat. Jeg nåede desværre ikke at få beskrevet den specifikke adsorptionsmekanisme af fosfat på aluminium, men mine resultater fra både NMR og adsorptions forsøg viste, at der nok er tale om dannelsen af en inner-sphere-binding. Der skal dog nok arbejdes en del mere med mekanismen, før vi kan være helt sikre. Det er dog et skridt på vejen til at finde den korrekte adsorptions mekanisme og dermed få større indsigt i, hvordan vi bedst kan genoprette forurenede søer.

Resultaterne fra mine NMR-eksperimenter og sø-forsøg viste dermed, at produktet Aqual-P nok egentlig kun er kattegrus dopet med aluminiumhydroxider og ikke en ny form for aluminium, der kan anvendes i søer med lav alkalinitet. Det er dog stadig et effektivt produkt, der kan anvendes til at

Figur 5: Mulige måder, hvorpå fosfat kan adsorbere på overfladen af aluminiumhydroxiderne. Dette kan ske både ved, at fosfat molekylerne bindes direkte til aluminium atomerne eller ved elektrostatisk tiltrækning.

fjerne både fosfat og ammonium i søer med høj alkalinintet.

Selvom jeg ikke fandt frem til alt det, jeg havde planlagt, var det stadig en rigtig god og spændende proces at skrive et kemisk speciale, indeholdende alle de op- og nedture, der hører med til et eksperimentelt projekt, der ikke altid gør som man vil have det til. 

81

Interview Med Vinderen af Specialeprisen i Farmaci: Camilla Jahn Christensen Af Sarafina M. Kimø

Den 30. juni 2017 mødtes jeg med modtageren af årets specialepris i farmaci 2017 på SDU, Camilla Jahn Christensen, sammen med formanden for Foreningen for Farmacistuderende - SDU, Catalin Maria Frydendal.

Vi sad i riddersalen på SDU, hvor Camilla, som stadig var overvældet efter at have vundet specialeprisen få dage forinden, fortalte os om sit specialeforløb og oplevelserne med at læse klinisk farmaci på SDU.

Det pris-vindende projekt Vinderprojektet havde titlen: ”Udvikling af en ny metode til måling af koncentrationen af neutraliserende antistoffer dannet mod Infliximab og deres effekt på funktio-

Inflammation (betændelse) er en del af immunforsvaret og er kroppens forsvar mod f.eks. fremmede stoffer herunder bakterier.

Inflammation er som udgangspunkt en nyttig reaktion, men når tilstanden bliver kronisk, kan den medføre skade, hvilket kan være tilfældet ved Crohns sygdom (CD) og colitis ulcerosa (CU).

nel Infliximab hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom”. Projektets formål er at udvikle metoder til behandling af Crohns sygdom (CD) og colitis ulcerosa (CU), der er kroniske betændelsestilstande i tarmen.

Sygdommene påvirker mere end 45.000 danskere, og pt. kan de ikke helbredes medicinsk, og derfor går behandlingen ud på at bringe betændelsestilstanden i ro. Den slags behandling er blevet revolutioneret siden udviklingen af biologiske lægemidler, såsom tumor necrosis faktor alfa (TNFα) hæmmere, herunder Infliximab (IFX). Disse lægemidler er dog dyre at anvende, og en stor andel af patienterne får desværre behandlingssvigt. Behandlingssvigt vil sige, at behandlingen ikke har den ønskede effekt.

I samarbejde med sin vejleder (lektor Søren Werner Karlskov Hansen) og sparringspartner i laboratoriet (lektor Maiken

Camilla Jahn Christensen (venstre) og Catalin Maria Frydendal (højre)

82

Hjerneblod l

8/2017

TNFα er et signalmolekyle, der spiller en central rolle i inflammationsprocessen i kroppen.

IFX er et antistof, der binder til signalmolekylet TNFα og på den måde hæmmer effekten af TNFα og dermed reducerer betændelsestilstanden.

Hvad Synes Camilla er vigtigst når man vælger vejleder?

Du skal stole på dit eget førstehåndsindtryk og din mavefornemmelse og ikke høre efter, hvad alle andre siger. Det er vigtigt, at kemien mellem din vejleder og dig er i orden, for ellers kan det blive op ad bakke både for vejlederen og den studerende. Vælg emne efter interesse og vær ikke bange for at spørge mulige vejledere, selvom de ikke har slået et projekt op. Man kan jo allerhøjst få et nej.

Neutraliserende antistoffer produceres af kroppen og er rettet mod IFX. Når de binder til IFX, vil IFX ikke længere kunne binde til TNFα. Det betyder, at betændelsestilstanden ikke forbedres gennem behandling.

KU får muligheden for at komme på både privat apotek, sygehusapotek og sygehusafdelinger. Det giver et større beslutningsgrundlag, når der senere skal træffes beslutning om karrieren.

Lumby Henriksen) samt andre har Camilla videreudviklet to metoder, der forhåbentlig i fremtiden kan være med til at sikre, at flere patienter får gavn af behandlingen.

Den ene metode måler koncentrationen af neutraliserende antistoffer dannet mod IFX, mens den anden metode måler koncentrationen af funktionelt IFX. Funktionelt IFX er i stand til at binde til TNFα og kan dermed medvirke til at reducere betændelsestilstanden.

Vi springer nu frem til 2017, hvor Camilla har fået sin kandidat i farmaci. Hun tvivler ikke på, at det var det rigtige valg, eftersom hun har fulgt sit hjerte og tror på, at man skal gøre det, man brænder for. Camillas valg af speciale afspejler også dette motto.

Hun valgte nemlig at skrive speciale inden for immunologi (læren om immunsystemet), et område som hun allerede havde forelsket sig i under fødevarevidenskab, og som hun glædede sig over gensynet med på bachelorstudiet.

CAMILLAS STUDIEDRØMME Det lå ellers ikke i kortene, at Camilla skulle læse farmaci. Hun tog først en bachelorgrad i fødevarevidenskab på KU og havde fået adgang til at læse kandidaten i klinisk ernæring. Det sidste år blev Camilla imidlertid klar over, at hun egentlig drømte om at blive apoteker. Heldigvis var det før den seneste studiereform, og det var derfor muligt at påbegynde en ny uddannelse. Der var ikke tvivl om, at uddannelsen skulle tages i Odense, fordi det er det eneste sted i Danmark, hvor man kan læse en kandidatgrad i klinisk farmaci. Ydermere tiltrak praktikken, hvor man i modsætning til studerende på

Det er ikke et område som farmaceutstuderende på SDU normalt vælger at skrive speciale indenfor, men Camilla var insisterende og ville skrive et speciale i immunologi på trods af lidt skepsis hos vejlederen. Skepsissen var begrundet i de få undervisningstimer i immunologi på studiet på det tidspunkt, og specialet kom kun i stand på grund af fortidens kendskab til faget i fødevarevidenskab. Dette problem vil dog ikke møde fremtidige studerende, da undervisningen indenfor immunologi på farmaci er blevet betragtelig forøget.

83

Specialeforløbet Camilla begyndte allerede specialet i sommerferien 2016 for at nå at lære teknikkerne, der skulle anvendes i specialet, da specialeperioden i mellemtiden var blevet forkortet til fire måneder. Allerede på dette tidspunkt var der en del udfordringer. På den anden side gav det et kendskab til teknikkerne, hvilket var nødvendigt for at få resultater af forsøgene inden for specialeskrivningsperioden. Efter praktikperioden i efteråret 2016 påbegyndtes specialet med forsøg. Det var ikke problemfrit, for der var lange perioder, hvor resultaterne udeblev, og forsøgene drillede, så det var uvist om der overhovedet kom nogle brugbare resultater.

Det er i sådanne perioder vigtigt, at der er personer at støtte sig til, så både Søren (vejleder) og Maiken (sparringspartner i laboratoriet) har lagt øre til mange frustrationer.

Men endelig kom der brugbare resultater, og specialeskrivningen kunne påbegyndes i begyndelsen af maj måned 2017.

Fremtidsplaner Efter 9 år som universitetsstuderende og den rutsjebane af følelser, specialet har medført, kan Camilla endelig få en lille pause. Hun fortalte dog, at hun fortsat synes, at forskning er spændende, men at det også er et område med usikkerhed. For at forskningsprojektet, som Camilla var en del af, kan fortsætte, skal der først søges midler til at finansiere projektets videre forløb.

Det kan derfor have lange udsigter. Som færdiguddannet vil hun gerne ud og bruge den viden, som hun har fået gennem studiet. Heldigvis er arbejdsløshedsprocenten for kandidater i farmaci fra SDU meget lav, så det rette job skal nok komme.

Camilla understreger, at hun forsøger at leve efter sit eget motto om at gøre det, man brænder for. Hvis man skal forske, er det i hvert fald et motto, der er nødvendigt. 

Specialeprisen for Farmaci på SDU Specialeprisen for Farmaci er etableret af Farmaceuternes Forening - SDU (nu Foreningen for Farmacistuderende - SDU). Den uddeles en gang om året, og det er specialevejledere, som indstiller studerende til prisen. De studerende vurderes ud fra en projektbeskrivelse, vejlederens udtalelse og fem bedømmelseskriterier, som foreningen har vedtaget. Man kan vedlægge videnskabelige produktioner, såsom artikler, i projektbeskrivelsen.

Vinderen bliver udvalgt af en priskomité, der består af repræsentanter for både undervisere på SDU og for industrien.

Prisen sponsoreres af PharmaDanmark, Apotekerforeningen, IDA, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.

84

Hjerneblod l

8/2017

Farmaceuternes Forening skifter navn. Men selv om vi nu hedder

Foreningen for

Farmacistuderende - SDU

holder vi fortsat spændende oplæg, workshops samt arrangerer virksomhedsbesøg.

Følg os på facebook, hvor vi annoncerer alle vores events og relevante nyheder.

Du kan blandt andet følge med i opdateringen på vores nye logo!

2

Hjerneblod 

3/2014

?

86

Hjerneblod l

8/2017

19 20

15 5

events

Der foregår helt vildt mange spændende events og festivaler i Odense. Vi har endda inkluderet et lille indlæg om Harry Potter Festivalen på side 90.

9

Hold øje med events igennem Pindle appen og hjemmesiden ThisIsOdense.dk 88

Hjerneblod l

6

7

8/2017

3

2

14

1

13

Fakta om vores dejlig by: Odense Å er omkring 54km lang Odense har 176 683 indbyggere Odense har været beboet af mennesker i over 4000 år

18 8

11

12 17

4 1

10

16

Se anmeldelser på næste side.

89

Cafeer:

1

Studiestuen: $ & En hyggelig lille café drevet af frivillige studerende og fyldt med bøger, som kan købes. Man kan møde andre studerende og være med til diverse events.

2

Studenterhuset: $ &Billig drikkelse, og man må tage egen mad med ind. Masser af events for studerende.

3

Cafe Biografen: $$ Stemningsfuld café og biograf med gode kager og buffetmad.

Her foregik foredraget, som vi har anmeldt på side 94.

4

Nelles: $$ & Vinbar og trendy café. Den findes flere steder i Odense.

5

Den Smagløse: $$ & Excentrisk café og bar der serverer blandt andet en god kakao.

Man må også gerne medbringe mad og sidde i den hyggelig baggård om sommeren.

6

Cafe Kræz: $$ Café og natklub. De laver også en fantistisk weekendbrunchbuffet.

7

Eydes: $$ Endnu en café med god weekendbrunchbuffet, den er faktisk bleven dømt af Ugeavisen til at være byens bedste brunch.

&= et godt sted at læse $ = billigt $$= mindre billigt

8 9 10 11 12

Mad:

ungdomshuset: $ I ungdomshuset, i stueetagen, er der en café, der serverer mad og drikkelse.

Becco: $ Man kan hurtigt få gode sandwiches ved den her madbod i den hyggelige Vintapperstræde.

Me - Mothers Streetfood: $$ Hvis man ikke har prøvet vietnamesiske sandwiches, skal man herhen for at prøve det.

Odeon: $$ Anmeldelse på side 114.

Cafe Siesta: $ Kun åben om sommeren, men lige ved eventyrhaven ligger den her udendørscafé, hvor man kan få øl, is og nogle gange grillbuffet og dans!

Bar:

13

Color Bar: Her kan man synge karaoke!

14

Heidi’s Bier Bar: Her kan man danse på bordene!

15

Viggo’s Værtshus: Her kan man drikke en dato!

Nedenunder: Denne Bar kender de fleste, det er nemlig vores helt egen fredagsbar på universitetet.

Grønne områder:

16

Gro Odense Byhaver: Hvis man har lyst til at dyrke planter, kan man melde sig ind i en af byhaverne rundt omkring i Odense. De arrangerer også mange aktiviteter såsom æblepresning og svampeture.

17

Eventyrhaven: Også kendt som H.C. Andersenhaven, en hyggelig og smuk lille park.

18

Munke Mose: Større end Eventyrhaven, men ligeså smuk. Et godt sted at grille når det er godt vejr. Herfra kan man tage en sejltur.

19

Zoo: Hvis du synes, det er for dyrt at tage i zoo, så prøv at gå langs åen, der er nemlig en sti langs åen, der går direkte igennem Odense Zoo. Herfra kan man se tigerne samt nogle af de andre dyr.

20

Fruens Bøge: Der er en super lækker ishus, og der bliver holdt mange events her såsom Skt. Hans, hvor der bliver brændt Danmarks største Skt. Hans bål!

Odense Havn: Ved havnen finder man en anden atmosfære end i resten af Odense.

Stige Ø: Hvis man skal på en længere udflugt, kan man tage til en af Fyns omkringliggende øer, såsom Ærø, men hvis man kun vil på en lille udflugt, er der Stige Ø, som er en halvø, der førhen var affaldsdepot. Nu er det et hyggeligt natur og aktivitetsområde.

91

Fordelings- og mørkemagtdetektoreliksirer - Med FKF på Harry Potter festival Af Sara Ane Zachhau I efterårsferien blev Odense centrum på magisk vis omdannet til et rent eventyr, da den årlige Harry Potter festival løb af stablen. Festivalen startede i 2002 og har de sidste 15 år haft formålet at formidle J. K. Rowlings fantastiske univers for børn og voksne.

De eliksirkyndige studerende fra FKF hjalp bl.a. med at fremstille mørkevæsendetektorer og magisk fordelingseseliksir. Derudover blev der medbragt massive mængder tøris og flydende nitrogen, så kælderen på Odense Adelige Jomfrukloster blev omdannet til et ægte science show. I løbet af festivalen nåede 2500 børn og voksne at besøge Professor Snapes Eliksirværksted. Hele affæren bliver gentaget næste år, så sæt allerede nu kryds i kalenderen og find din indre eliksirbrygger frem, og kom ned og besøg de studerende fra FKF til en omgang eliksirbrygning og magi.

Køkkenmagi/kemi:

Magien bag de forskellige aktiviteter i eliksirværksteder er bygget op omkring simpel køkkenkemi, der både er nem og ufarlig at give sig i kast med. Så hvis du kunne tænke dig at lave et par sjove festtricks, skal du læse med nedenfor.

1: Bogstavet på filterpapiret fremkaldes ved at male med en opløsning af gurkemeje i ethanol.

Så kan de vordende hekse og troldmænd blive fordelt til f.eks. Ravenclaw. påskrevne bogstav, males filtrerpapiret med en opløsning af gurkemeje i ethanol, og bogstavet kommer frem i en rød farve.

Kemien bag fremkaldelsen stammer fra stoffet curcumin der findes i gurkemeje. Når gurkemeje opløses i ethanol, bliver curcumin opløst. Stoffet er ikke særligt opløseligt i vand, så derfor anvendes ethanol. De aromatiske grupper i stoffet giver den stærke gule farve, vi kender fra gurkemeje, men ved pH-værdier over 7.5 vil stoffet få en rød farve. Derfor

Magisk fordelingseliksir med et hint af gurkemeje

For at fordele de spirende hekse og troldmænd på enten Hufflepuf, Gryffindor, Rawenclaw og Slytherin anvendes simpel syre/base kemi.

Forbogstavet for de respektive kollegier tegnes på filterpapirer med en opløsning af natron i vand. Dette er en basisk væske der, når den tørrer, efterlader filterpapirerne med et basisk aftryk af bogstavet. For at fremkalde det

2: Curcumin er et tautomerisk stof der kan findes på både keto (nederst) og enol (øverst) form.

Når curcumin er opløst i et organisk opløsningsmiddel eksisterer det på enol-formen.

93

vil de steder på filterpapiret, der er malet med natronopløsningen, og dermed har en høj pH-værdi, blive røde, og dermed fremkaldes bogstavet ved simpel køkkenkemi.

Mørkevæsendetektorer og rødkålskemi En af de gode gamle klassikere inden for køkkenkemien er rødkålsindikatoren, hvor rødkålssaft skifter farve afhængig af pH værdien.

I Snapes Eliksirværksted blev rødkålens indikatorfunktion benyttet til at brygge magiske mørkevæsendetektor-eliksirer. Her kunne de besøgende selv fremstille eliksirerne ved at tilsætte stoffer med forskellig pH-værdi til rødkålssaft og dermed lave sin egen eliksir med forskellige farver. Ved tilsætning af sure stoffer bliver opløsningen rød, og ved tilsætningen af basiske stoffer bliver den grøn.

Dette er et utroligt nemt eksperiment at udføre hjemme, og hvor man kan teste pH-værdien af gængse husholdningsprodukter, man kan finde i sit eget køkken.

Men hvorfor er det egentlig at rødkål virker så godt som pH-indikator? Dette skyldes, at rødkålssaft indeholder en gruppe af pigmenter kaldet anthocyaniner. Anthocyaniner er komplekse molekyler, der kan tilsætte eller afgive hydoxidioner, og dermed skifte farve, afhængig af pH-værdien. Dette resulterer i er farveskift når basiske eller sure stoffer bliver tilsat rødkålssaften. 

3: Grundstrukturen af anthocyaner. De forskellige grupper markeret med R kan være -H, -OH -OCH3 eller andre grupper, der giver den specifikke farve.

94

Hjerneblod l

8/2017

Overvejer du en naturvidenskabelig Uorganiskuddannelse?

UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2017/2018

stofidentifikation Workshop November eller december

Kom til Åbent Hus (24.02.18)

Hvad slog manden ihjel? Med hvilket stof blev kvinden forgiftet?

Disse og mange andre spørgsmål vil blive stillet, og vi finder sammen svarene når UNF afholder denne workshop, som beskæftiger sig med uorganisk stofidentifikation.

- Hør om uddannelserne - Snak med studerende - Få indblik i forskningen - Se faciliteterne - Mærk stemningen på SDU Hvis du har lyst til at prøve kræfter med et stykke klassisk kemisk detektivarbejde og få Selvom denne workshop har CSI-tema, er uorganisk stofidentifikation en vigtig del af mange kemiske dicipliner og selvom moderne teknologi har gjort det muligt at analysere en prøve for mange forskellige grundstoffer samtidig, har den klassiske uorganiske identifikation stadig sin berettigelse og øvelserne illustrerer mange væsentlige kemiske begreber og operationer i laboratoriet.

øvelse i laboratoriearbejde under kyndig vejledning, så har du her muligheden for at komme W på W W. S D U. Universitet.

DK /A ABENTHUS ud og opleve hvordan laboratoriearbejde foregår Syddansk

Workshoppen vil blive indledt med en teoretisk gennemgang af, på hvilke måder det er muligt at identificere uorganiske stoffer. Hernæst går vi i laboratoriet, og træder i CSI’s fodspor for at løse cases med mordgåder og kriminalsager.

Bliv studerende for en dag (hele året) - Entré: En studerende tager imod Bemærk: Kræver dig, personligt og du følgerkræver dentilmelding medlemskab studerende hele dagen - Oplev studiemiljøet - Snak med studerende - Vær med til undervisningen W W W. S D U. D K / S T U D E R E N D E F O R E N D A G

Mødested: ???

M L K

17

Foredragsanmeldelse af Sarafina M. Kimø

Stjernestøv med Anja Andersen Nu har redaktionen igen været til et spændende foredrag ”i Kvanteby”: Kvantebanditternes populærvidenskabelige foredrag om fysik. På min ene side sad en historiestuderende, og på den anden en fysikstuderende. Man kan nemlig følge med til Kvantebyforedrage uanset hvilket niveau af forståelse, man har på forhånd. Som fysikstuderende kender man nok til emnet, men det bliver fortalt på så spændende en måde, at man stadig får god underholdning og inspiration ud af det.

dende, var blandt andet, at det var meget personligt; Anja Andersen fortalte blandt andet om det, der havde gjort hende interesseret i astrofysik, og man blev revet med i hendes fortælling, så man kunne mærke hendes begejstring for det.

Ja, foredraget var utrolig spændende, selv om stjernestøv kan være et støvet emne.

For Anja Andersen startede interessen for stjernerne i en ung alder, da hun boede sydpå, hvor man kunne se himlen endnu bedre om natDenne gang var det ten, end vi kan her Anja Andersen, der i Danmark. Nu arunderholdte, og det bejder Anja på Anja Andersen gjorde hun virkelig Københavns Universigodt. Det er klart tet med at kortlæghun er god til at underholge, hvordan støv dannes i Unide, Anja Andersen har nemlig verset, og hvilken indflydelse skrevet bøger og et teaterdet har for planetdannelse, stykke, og hun har lavet rastjerneudvikling, og for obdioudsendelser. Noget af det, servationer af det tidlige der gjorde foredraget så spæn- Univers.

96

Hjerneblod l

8/2017

Til foredraget fik vi blandt andet forklaringen på noget, jeg har undret mig over: Hvorfor Pluto er en planet, en dværgplanet for at være præcis. Dette skyldes et behov, videnskabsmænd har, for at organisere ting.

Anja Andersen brugte et eksempel for at forklare det: folk der samler på knapper organiserer muligvis deres samling alt efter farve.

Når man finder en helt unik, orange knap, har man derfor ikke andre knapper at sætte den sammen med. Sådan var det da man først opdagede Pluto. Men finder man flere orange knapper, har man pludselig en måde at kategorisere dem. Sådan gik det med Pluto; da man fandt ud af, at der var andre planeter, der ligner den, gav man dem en kategori som hedder dværgplaneter.

Emnet var dog ikke pluto, men stjernestøv, og de mange ting vi kan lære af det.

Noget af det, jeg synes var interessant, var at man kan få forskellige informationer ved at ”kigge” på stjernestøv i forskellige lys spektre; xray, IR, osv. Med naturvidenskab er det ofte ikke nok at vi kigger på tingene i det spektrum, vi som mennesker ser, men udnytter teknologiens evne til at indhente

observationer. Det næste skridt er så bare at forstå de observationer, hvilke er et imponerende projekt i sig selv.

Mælkevejen set igennem forskellige spektre

Hvis man er interesseret i at lære lidt om stjernestøv og astrofysik, kan man læse en af de bøger, Anja Andersen har skrevet, for eksempel En lille bog om universet, som vi har inkluderet i vores liste over bøger man bliver klogere af (på side 96).

Foredraget blev, ligesom sidste Kvanteby-foredrag, holdt i cafe biografen, nok det hyggeligst sted i Odense til et foredrag, med de gammeldags røde filtede sæder og god stemning. Det ligger også lige over for studenterhuset, som er med på vores liste over vigtige steder at kende for studerende i Odense (på side 84). o 97

Anmeldelse

Bøger for Kloge Hoveder Har du læst en rigtig god bog for nylig?

Gjorde den dig klogere?

Indsend gerne din anmeldelse af den til Hjerneblod@gmail.com for at få den med i næste udgave.

Det kan være alt fra faglitteratur til romaner, og det kan omhandle alt fra kemi til filosofi, som i kan se i anmeldelserne på de næste sider.

Surely You’re Joking, Mr. Feynman og What Do You Care What Other People Think?

Ny Bog Klub på SDU

Af Richard Feynman Anmelder: Nina Stiesdal, i gang med sit speciale inden i fysik. Redaktør på Hjerneblod.

“WISER is a student organised, multi faculty university discussion club based on non-fiction books.

We focus on topics and subsequent literature within business, technology, psychology and philosophy.”

Karsten Svaneborg, på billedet, har anmeldt Kierkegaards Univers.

98

Hjerneblod l

8/2017

Surely you are joking, Mr. Feynman er nobelpristager Richard Feymans biografi, og What do you care what other people think? Er efterfølgeren.

Begge bøger er delt ind i kapitler, der hver dækker en periode eller et emne i Feynmans liv. Nogle kapitler er muntre, og man kan godt komme til at fnise under læsningen. Der er kapitler om at dirke pengeskabe op (og om hvor relativt dårligt Manhattanprojektets hemmeligheder var beskyttet), om at spille trommer, om at lære at tegne og om hvordan der er i Japan, og hvor god menneskers lugtesans er. Andre kapitler er mere alvorlige.

Især What do you care what other people think? berør nogle relativt personlige emner, og jeg fældede en lille tåre mens jeg læste den ellers meget sobre beskrivelse af Feynmans første kones død.

Bøgerne er relativt korte, men de giver stof til eftertanke. De bryder med det gængse billede af fysikeren som en ensporet person og viser i stedet et meget spændende og nuanceret menneske med et bredt interessefelt og smag for livets muligheder. Hvis man er fysiker, er bøgerne et must read.

Hvis man ikke er fysiker, ja selv hvis man ikke er naturvidenskabeligt interesseret, er Feynmans biografier stadig sjove, rørende, interessante og meget spændende. Man er et rigere menneske, når man har krydset dem af på læselisten!

Smitstof

Af Klaus Larsen Anmelder: Lilian Skytte, Postdoc inden for Analytisk kemi - Særligt Arkæometri.

Normalt tænker man ikke med dyb taknemmelighed over – for os – helt selvfølgelige ting som kloakker, håndvask og hygiejne. Men efter endt læsning er man nærmest rystet over, hvor skidt det stod til for bare 150-200 år siden. I bogen følger man tilkomsten af den moderne lægekunst til Danmark, hvor man går fra luftige begreber som ”miasma” og tinkturer og blodtapning uden effekt til opdagelsen af bakterien og indførelsen af hygiejneregler og den moderne sygepleje. Man stifter bekendtskab med de sygdomme, der ofte væltede ind over landet i epidemier – kolera, meningitis, syfilis og diarré, og får et indblik i de tilstande, der herskede i bl.a. København med køer på første sal og latringrave med overfyldte tønder, der senere blev tømt ud i de lokale søer og vandløb.

Storkespringvandet, som vi kender så godt, blev faktisk forsynet fra disse søer og vandløb – og det var her bybefolkningen hentede deres drikkevand…

Bogen er rigt illustreret, og den er fortalt i et flydende sprog, der river læseren med og efterlader denne med en vis respekt for de læger, der gik mod traditioner, bystyrer og økonomer, og som krævede bedre faciliteter for både de syge og heldigvis også den almindelige befolkning. Så vask hænderne og tag med til en tid, hvor operationer foregik i hverdagstøj i et auditorium fuld af studerende, og hvor en simpel rift eller bare det at drikke vandet kunne betyde døden.

The Selfish Gene Af Richard Dawkins Anmelder: Sarafina Kimø, Nanobioscience BSc og redaktør på Hjerneblod.

En af mine forelæsere sagde, at hvis man kun skulle læse en bog, burde det være denne. Han var selvfølgelig forelæser indenfor molekylær biologi, og det er nemlig en bog, der omhandler molekylær biologi og evolution.

Måden Dawkins skaber et billede af verdenen ud fra en teori gør et tungt emne letforståelig. Teorien Dawkins fremviser er, at vores gener kontrollerer os, altså vi er bare ”survival machines” for gener, og han understøtter sine udsagn grundigt. Richard Dawkins er kendt for at være meget imod religion, og dette kan mærkes i den måde han skriver, som er ret kold over for alt andet end det logiske. Jeg er ikke så vild med den attitude, men den gjorde ikke bogen mindre god.

Hvis man er interesseret i at forstå evolution, eller hvordan vores kultur påvirkes af vores gener, og endda hvordan memes er ligesom gener, så bør man læse den her bog. Ideerne forklares ved hjælp af metaforer, fortællinger om rigtige simuleringer der er blevet kørt, og selvfølgelig virkelige eksempler fra biologiens verden.

Teorierne i bogen er nemme at koble til ting i den virkelige verden. For eksempel gik det op for mig, at forsikring og velfærdssystemet er ligesom en avanceret form for den gensidig altruisme, man finder i vampyrflagermus. Derudover var der en dag, hvor min kæreste fortalte om, at hans farmor er begyndt at blive alvorligt syg nu, selv om hun altid har været så stærk og frisk, og at timingen passer lige med at den sidste af hendes børnebørn er flyttet hjemmefra. En mulig begrundelse til den timing forklares i The Selfish Gene, og det forklarer samtidig også hvorfor kvinder gennemsnitligt lever længere end mænd.

Men tag ikke mit ord for det, læs bogen selv.

99

Kierkegaards Univers Af Johannes Sløk

Anmelder: Carsten Svaneborg, lektor ved SDU som forsker inden for computational soft-matter physics.

Det kan være praktisk med en touristguide, når man besøger et sted, hvor man ikke kender sprog, kutume, eller seværdigheder, hvis man ikke ønsker at fare vildt eller blot opføre sig som en vild. Det univers, der udspillede sig inde i Søren Kierkegaards hoved, er i høj grad sådan et sted. Også selvom at han blev født i København for blot 200 år siden og stort set levede hele sit liv inden for byens trygge mure.

Kierkegaards centrale problem var spørgsmålet om, hvad det vil sige at være et menneske, og han kick-startede derved den eksistentialistiske filosofi. Den kan kort sammenfattes med et af hans mange citater “De Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det”. Her kunne man måske nævne emergens og ikke-ligevægts statistisk mekanik, men det tager vi en anden dag.

Foruden at spekulere og skrive dybt ulæselige værker, var Kirkegaard nok også Danmarks hidtil største og mest krukkede spøgefugl. Han måtte f.x. bede kongen om dispensation, fordi han ville skrive sin afhandling “Om Begrebet Ironi med stadigt hensyn til Socrates” på dansk. Latin var de lærtes sprog, men måske et fremmedsprog når det gælder en analyse af ironien.

Sløks bog på mindre en 130 sider er en let læst touristguide, der guider læseren igennem Kierkegaards univers, hans sprog, og de væsentligste seværdigheder i hans filosofi. Den kan anbefales, hvis man f.x. vil tænke lidt over noget andet end naturvidenskab. Den havde Kierkegaard forøvrigt kun hån til overs for: “Med Naturvidenskaberne kan det slet ikke hjælpe at indlade sig. Man staaer der værgeløs og kan aldeles ikke controlere.

Forskeren begynder strax at adsprede med sine Enkeltheder, nu skal man til Australien nu til Maanen, nu ned i en Hule under Jorden, nu Fanden i Vold i Røven - efter en Indvoldsorm; nu skal Teleskopet bruges, nu Mikroskopet: hvo Satan kan holde det ud!”.

100 Hjerneblod l 8/2017

En Lille Bog om Universet

Af Anja C. Andersen Anmelder: Nina Stiesdal, i gang med speciale i for fysik. Redaktør på Hjerneblod.

En lille bog om universet er lige præcis det, som titlen lover. En lille bog, der giver et lille indblik i det allerstørste, nemlig universet. Den lille bog starter i vores eget solsystem med et kapitel om hver planet og kapitler om om dværgplaneter, asteroider og kometer. Derfra bevæger bogen sig længere væk fra jorden, der er et kapitel om den forventede niende planet, kapitler om stjerner, sorte huller, galakser og den sidste del af bogen handler om, hvor alting kommer fra, og hvordan universet udvikler sig i tid.

En af de meget spændende ting i Anja C. Andersens bog er, at hun lægger meget vægt på at forklare, hvor meget vi egentlig ved om universet, hvor meget vi antager ud fra observationer, og hvor meget, vi forudsiger med modeller. Det er på den måde en meget spændende bog, fordi den åbner diskussionen om, hvor meget eller lidt, man kan vide, frem for at påstå at alting er stensikkert.

Man kan blive helt fornøjet over, både hvor meget vi faktisk er ret sikre på, at vi ved, og over hvor meget, der er tilbage at opdage!

Bogen er rigt illustreret, især de sidste kapitler har smukke figurer, der understreger de videnskabelige pointer.

Bogen er relativt kort, muntert skrevet, og hvert kapitel gav mig lyst til lige at læse et kapitel mere.

Det er en perfekt bog til en lang togtur, en regnvejrsdag eller en søndag morgen, og det er en læseoplevelse, der simpelthen kan anbefales til alle, og det er den oplagte gaveidé, hvis du skal forære noget til nogen, der ellers ikke helt forstår fidusen ved det der naturvidenskab. 

Reportage af Sarafina M. Kimø

Releaseparty for Den 18. september blev Kvantebanditternes nyeste projekt, Kvante Karina, fejret. Her lærte vi mere om initiativet Kvantebanditter, og om hvad der skulle til for at lave youtube kanalen Kvante Karina og den interaktive hjemmeside Kvantebanditter.dk Ideen bag kvantebanditterne er, at naturvidenskabsfolk skal bidrage til samfundet og gøre flere unge og børn interesserede i naturvidenskab. Dette er et meget godt mål at sætte lige nu, eftersom der har været et fald i antallet ansøgere på kemi og fysik i år.

Det er ikke så ofte man ser dans i forelæsningslokalerne på SDU, men det var der altså til release festen.

Kvantebanditternes drøm med Kvante Karina er at møde de unge på deres platform, og snakke deres sprog, og dermed væk interesse og nysgerrighed hos unge.

Kvante Karina bruger engelske slangudtryk, hun går op i drenge og smykker, og hun fortæller essensen i nogle principper af kvantemekanikken på en hurtig og forståelig måde, så man aldrig mister interressen. I kommentarene på YouTube ser det også ud til at have den helt rigtig effekt, hvor unge behandler Kvante Karina som enhver anden youtuber og spørger hende om det de har lyst til at vide om fysik.

Der kommer til at gå lang tid, før vi ser om Kvantebanditternes aktiviteter gør, at vi får skabt flere fysikere, men det er i hvert fald det, vi håber på. Ved at skabe en entusiasme og forståelse for kvantemekanikken, så kan det være, at unge ikke er så bange for at prøve at have det sjovt med fysik.

101

Hej allesammen!

Jeg hedder Kvante Karina og er ny YouTuber. Min kanal handler om fashion og drenge og kvanter, kvarker, protoner, pioner, solen, stjerner og galakser og selvfølgelig også tyngdekraften!

Find ud af, hvor sygt meget vi ved.

Det bliver herre nice!

Jeg er direkte på vej ind på listen over dine yndlings-YouTubere, så subscribe til min YouTube-kanal og husk at følge mig på Insta!

En lille hilsen

onsdag d. 11. oktober.

Hej allesammen Jeg har en lille smule stress, for jeg kan ikke finde knappen til portalen! Mens jeg leder, kan I lige få status: Det er nu næsten en måned siden, jeg uploadede mine første videoer på YouTube og ca. tre uger siden Kvantebanditters top nice release-fest. Tiden går SYGT hurtigt! Det har været de vildeste uger i mit liv!

Jeg har nu 4,8 K subscribes til min YouTube-kanal og mine videoer er blevet vist over 100.000 gange! Der er også kommet flere gode spørgsmål og mega nice kommentarer fra seerne.

Tak for dem alle sammen! I er de bedste! Husk også at kigge forbi Insta, her har jeg nu 2.300 følgere.

Det er sygt underligt at gå fra at være en totalt ukendt teenager til hele Danmarks Kvante Karina på så kort tid. Det er hårdt arbejde at optræde i TV-Avisen, radioen og alle de andre medier, men med støtte fra mit hold hos Kvantebanditter klarer jeg det hele! Det er det fedeste at få lov til at fortælle jer alle om mit liv og hvor trippede elektroner faktisk er.

Yes! Knappen er fundet - den var røget i papirkurven -.- Jeg skal tilbage og forberede en række nye herre nice afsnit! Vi ses!

Love KK mandag d. 13. november

Hi everyone! - eller jeg mener hej allesammen!

Ja undskyld den syge sprogforvirring, men jeg har haft ufatteligt travlt med at lære nye sprog på det sidste, så jeg snart kan sprede min viden til folk over hele verden!

Antallet af subscribere til YouTube-kanalen stiger stadig hver eneste dag, så jeg nu har 5,6 K følgere. Videoerne bliver set ca.

2000 gange om dagen og totalt set har der nu været 180.000 visninger.

Nu til øv-delen: I sidste uge uploadede jeg min 12. video desværre er det den sidste video i denne sæson, så der kommer en pause nu… MEN jeg planlægger at skulle tilbage i studiet og lave en masse nye top niece kvantevideoer til jer - det bliver sygt godt, så glæd jer!

Indtil da kan I jo altid se afsnittene en gang til, følge mig på IG og FB eller tage et kig forbi kvantebanditter.dk og blive endnu klogere!

Ciao, ciao KK 104 Hjerneblod l 8/2017

105

Tilstandsformer

I grundskolen lærer man, at stof kan optræde på tre forskellige former, på fast form, flydende og som en gas, men der er faktisk mange flere! Har du for eksempel tænkt over, at vinduesglas bare ligner et fast stof, men faktisk på atomart niveau er helt anderledes end for eksempel vand-is? Læs her om to forskellige former for fast stof, og få opskriften på dine egne krystaller og hjemmelavet glas!

Christina Wegebjerg og Paolo Sibani fortæller her om krystaller og glas.

Det klassiske billede af gas, væske og fast stof.

Krystallinske materialer

Et materiale kaldes krystallinsk, hvis atomerne eller molekylerne, som materialet består af, er opbygget i et perfekt regelmæssigt mønster i alle tre dimensioner. Hvis atomerne eller molekylerne derimod er opbygget i en tilfældig struktur siger man, at strukturen er amorf. Man kan beskrive, hvordan en krystal er opbygget ved at beskrive krystalstrukturens enhedscelle, som er den mindste enhed, der ved hjælp af translation kan opbygge hele krystalstrukturen. Enhedscellen beskrives ved hjælp af de tre sidelængder a, b og c, samt de tre vinkler α, β, γ og opbygger derfor en ”tredimensional kasse”.

Strukturformel for sukrose (køkkensukker)

106 Hjerneblod l 8/2017

Det mest simple eksempel på en enhedscelle er, hvis siderne a, b og c alle er lige lange (a = b = c), og at alle vinkler er 90° (α = β = γ = 90°) f.eks. ligesom man kender det fra en centricube. En sådan struktur kaldes derfor også en kubisk struktur. Foruden den kubiske struktur, er der seks andre typer af krystal systemer, som en krystalstruktur kan tilhøre, hvor størstedelen af de strukturer, man kender til i dag, tilhører den monoklinske struktur, hvor a ≠ b ≠ c, og hvor α= γ = 90° og β ≠ 90°. Længden af en enhedscelle er typisk givet i enheden ångström (Å), hvor 1 Å = 10-10 m.

Krystalstrukturen vil vise, hvordan atomer og/eller ioner er placeret i forhold til hinanden, og hvordan de er forbundet f.eks. til at opbygge kovalente bindinger mellem to atomer, ligand bindinger mellem en ligand og et metal eller ioniske bindinger mellem ioner. Man vil altså på denne måde f.eks. for et organisk molekyle kunne se, hvordan atomerne er forbundet at opbygge hele molekylet. Man vil også kunne måle afstande og vinkler mellem atomerne, og på den måde bestemme, om der f.eks. er tale om en enkelt- eller dobbelt binding. En typisk enkeltbinding mellem to kulstof atomer er f.eks. ca. 1,51 Å, en dobbeltbinding mellem to kulstof atomer ca. 1,37 Å, mens en enkeltbinding mellem et brint atom og et ilt atom i f.eks. en alkoholgruppe kun er 0,86 Å. Man illustrer typisk en krystalstruktur ved at farvekode de forskellige atomer, og typisk kunne hvid symbolisere brint, grå kulstof, rød ilt, blå nitrogen, gul svovl – helt ligesom man kender det for farvekodningen i ens molekylebyggesæt. Det er også normalt at illustrere det enkelte molekyle i en såkaldt ball and stick model, så det faktisk ser ud, som hvis man skulle bygge det med sit molekylebyggesæt.

‘Ball and stick’-model af sukker i krystalstruktur.

Enhedscellen for sukrose.

Monoklinisk struktur: a:10.8633(5) Å b: 8.7050(4) Å, c: 7.7585(4) Å. α: 90°, β: 102.945°, γ: 90° 107

Et tværsnit i c-aksens retning af sukroses krystalstruktur. Man ser, at mønsteret gentages igen og igen i det uendelige.

Glasser

Glasser er faste stoffer hvis mikroskopiske struktur ligner en væskes i dens mangel på den langtrækkende translationssymmetri, der kendes fra krystaller. Translationssymmetri i en krystal betyder, at uanset hvor man kigger henne i en krystal, vil strukturen være den samme. Det gør sig ikke gældende for en væske, hvor man ganske vist kan give et mål for middelafstanden imellem atomer eller molekyler, men ikke kan forudsige, hvor de enkelte naboer til et atom vil være.

Når såkaldte ‘glass formers’ afkøles, er overgangen fra væske til glas fastlagt empirisk til den temperatur Tg hvor væskens viskositet overstiger 1013 Poise. Poise er et mål for viskositet. Des større viskositet, des langsommere flyder en væske. Sirup har for eksempel en højere viskositet end vand. Når viskositeten bliver meget høj, bliver en væske meget langsomt flydende. Man kan tale om, at glasser egentlig er flydende, men kun på tidsskalaer, der er længere end universets alder.

108 Hjerneblod l 8/2017

Glasovergangen er ikke forbundet med smeltevarme, hvilket blot afspejler glassens amorfe struktur. Stoffer med en krystallinsk struktur, fx metaller, kan også blive til glas under en meget hurtig afkøling. Udover vinduesglas og lignende, er der flere forskellige materialer, fx polymerer, der hører under glaskategorien.

Da glasser er teknisk vigtige materialer, er deres fysiske og kemiske egenskaber for det meste velkendte. Men ikke nødvendigvis velforståede.

Uløste teoretiske spørgsmål knytter sig til mekanismen bag glasovergangen og til naturen af den ikke-ligevægts relaksationsproces, `glassy dynamics’, som udfolder sig på begge sider af Tg. 

En glas har ingen langtrækkende orden. På den måde ligner glas væske, men i en glas bevæger molekyler og atomer sig kun ganske lidt, så en glas opleves som et fuldstændig fast materiale.

Paolo Sibani, lektor i fysik, forsker i blandt andet glassers relaksationsprocesser.

Christina Wegeberg, pH.d. studerende i kemi. Forsker uorganisk kemi.

109

Sukkerglas

Bolsjer

Du skal bruge

50 g vand 225 g sukker 60 g druesukker Farve- og smagsstof (brug noget, der er beregnet til bolsjer!)

Udstyr

Gryde Sliktermometer Bolsjemåtte og spatler Saks Smagsneutral olie til at smøre måtte, spatler og saks

Sådan gør du

Afvej ingredienserne og kom vand, sukker og druesukker i en gryde. Varm op uden at røre rundt, indtil massen er 162 ˚C. Undervejs koger vandet af. Pas på, massen brænder nemt på! Det er ikke sikkert, termometeret viser den helt rigtige temperatur. Hvis termometerets sensoren kun har spidsen neddyppet i væsken, kan det komme til at vise for lav en temperatur. Hvis massen begynder at skifte farve fra klar til gylden, er den færdig!

Hæld massen over på din måtte og lad den køle lidt. Skrab den så sammen med spatlerne og fold den ’ind i sig selv’. Tilsæt farve- og smagsstoffer og ælt dem ind i massen med spatlerne. Når massen begynder at være til at forme med hænderne, kan man trække eller rulle den til en pølse, der kan klippes til bolsjer. Vær opmærksom på, at massen bliver meget besværlig at arbejde med, når den bliver for kold. Man skal derfor være lidt hurtig med saksen.

Man kan eventuelt opbevare halvdelen af sin bolsjemasse i ovnen, hvis man ikke vil arbejde med det hele på en gang.

Hvis man ælter meget i massen, kan man få luftbobler i den. Det giver mere ugennemsigtige bolsjer, der til gengæld bliver næsten metalliske i overfladen og har en flot dybde. På billederne til højre ses forskellige bolsjer, både med og uden luftbobler. Prøv dig frem, og find ud af, hvad du synes er flottest!

Bolsjerne kan godt blive meget klistrede. Man kan rulle dem i lidt flormelis, og hvis man lader dem køle helt af, før man lægger dem så de har berøring med hinanden, er risikoen for ét stort bolsje mindre.

110

Hjerneblod l

8/2017

111

Sukkerkrystaller

At lave sin egen sukkerkrystal som den, der ses på billederne her, er meget enkelt, men det kræver en del tid. Det er det perfekte køkkenbordseksperiment, som man kan kigge til en gang imellem.

Du skal bruge

Vand Sukker (Mængderne bestemte vi ud fra den beholder, vi brugte) Eventuelt frugtfarve

Udstyr

Gryde Et træspyd til at gro krystallen på Et syltetøjsglas eller en anden form for beholder.

Sådan gør du

Afmål hvor meget vand, du skal bruge, for at fylde din beholder. Ud fra den mængde vand, du får brug for, kan du bestemme, hvor meget sukker, du skal bruge. Vi brugte mellem to og tre gange så meget sukker som vand.

Hæld sukker og vand sammen i en gryde og varm blandingen op. Du må gerne røre rundt. Målet er, at al sukkeret skal være opløst. Det må gerne koge, men hvis det holder op med at koge, selv om du har tændt for varmen, bør du tilsætte mere vand. Ellers ender du nemlig med at lave bolsjer!

Når al sukkeret er opløst, kan du slukke for varmen. Hæld sukkervandet over i din beholder og lad det køle lidt. Tilsæt eventuelt farvestof, hvis du vil have en glamourøs krystal. Vores krystal er ikke tilsat farvestof.

Tag dit træspyd, dyp den i sukkervandet en gang, tag den op igen og drys lidt sukker på. Nedsænk den så igen. Sukkeret fungerer som gro-steder, og det er her sukkeret i den overmættede opløsning starter med at udfælde sig. Vi konstruerede en lille opstilling med et kors af to træspyd, så vores pind ikke rørte bunden af vores glas.

Lad blandingen stå i nogle uger og se, hvordan krystallen vokser!

Des længere den får lov at stå, des større bliver den (afhængigt selvfølgelig af opløsningens styrke). 

Studiepraktik:

Hvad synes de egentlig?

Man kan altid møde spændende mennesker på SDU. Uge 43 er ingen undtagelse. I denne uge var universitetet ikke bare opholdssted for de sædvanlige tusindvis af studerende, men også for gymnasieelever i en todages studiepraktik. Gymnasieeleverne kom fra hele landet, størstedelen dog fra Fyn. Når man er i studiepraktik på kemi og fysik, bliver man udsat for lidt af hvert. På kemi er man i laboratoriet og laver forsøg, man er til forelæsninger, og man snakker med forskellige rigtige kemikere. I studiepraktik på fysik stifter man bekendtskab med de mange forskellige fysikretninger på SDU, lige fra teoretisk højenergifysik hos CP3, over simuleringer af fysiske systemer og eksperimentel kvanteoptik, til biofysik. Desuden bliver man introduceret for princippet i førsteårsfysik. Både kemikere og fysikere besøger Æter og møder rigtige studerende. Der er også en session om karrieremuligheder efter studiet.

Hvad synes de så om at være i studiepraktik? Hvordan oplever de SDU? Har de lyst til at læse her, når de har fået huer på? Det og meget andet spurgte vi eleverne i studiepraktik i henholdsvis fysik og kemi om.

Eleverne, der havde været i studiepraktik var generelt positive stemt. De fleste havde valgt fysik eller kemi som deres førsteprioritet, fordi det er noget, de interesserer sig for, og måske har lyst til at studere i fremtiden. Et fællestræk er at gymnasieeleverne finder SDU overvældende stort. Det blev sågar påpeget, at det kan være svært at finde det nærmeste toilet! Det blev også fremhævet, hvordan det er meget anderledes at være til en stor forelæsning end at have klasseundervisning. Som den største forskel fra gymnasiet til universitetet nævner flere af gymnasieeleverne den større frihed eller selvstændighed, der er forbundet med et studie. Mange af dem reflekterer over, hvordan den større frihed også betyder, at man har et langt større ansvar for sin uddannelse.

”Jeg har valgt studiepraktik i fysik, fordi jeg bruger en del af min fritid på at læse- og høre- samt fundere over fysik. Derfor ville jeg også gerne have et indblik i, hvordan det så rent faktisk er, at studere fysik.”

- Anders, Ringsted HTX, studiepraktik i fysik

”Det, der gjorde størst indtryk, var nok at se universitetet og skulle leve sig ind i livet som universitetsstuderende.”

- Alexander, Roskilde Gymnasium, studiepraktik i kemi

”Det gør stort indtryk, at observere de enkelte studerende, og mærke det enkelte ansvar som påhviler den studerende. Forkusset ligger på at generere ny viden, og ikke blot repetere det man i forvejen er bekendt med.”

- Rebekka, Middelfart Gymnasium, studiepraktik i fysik

Eleverne i studiepraktik på kemi var vilde med at lave forsøg og nævnte, at det var det sjoveste, de havde lavet. Fysikerne havde mere spredte meninger om, hvad der var sjovest. Nogle var imponerede over de enkelte grene af fysik, såsom højenergifysik eller kvanteoptik, mens andre syntes førsteårsforelæsningen var højdepunktet. Flertallet fremhævede dog muligheden for at tale med undervisere og studerende, og høre om hvad man faktisk arbejder med.

114

Hjerneblod l

8/2017

”Det der gjorde størst indtryk på mig, var at møde forskerne. At opdage at de også bare er ’almindelige’ mennesker. Drømmen om engang selv at arbejde i forskningsmiljøet virker langt mere realistisk nu!”

- Mads, Grindsted Gymnasium, studiepraktik i fysik

”Laboratoriearbejdet var sjovest, men både forelæsningen, stemningen herude og oplægget om hvad man kan blive til gjorde et godt indtryk” - Cecilie, Midtfyns Gymnasium, studiepraktik i kemi

Mange af eleverne nævner stemningen blandt de studerende og især i Æter, som noget de virkelig godt kan lide. Der er også mange, der nævner, at det gør indtryk at være et sted, hvor mange kender hinanden på tværs af årgange og studier.

”Det sjoveste var at opleve et miljø, hvor det at være nørdet er værdsat så højt. Det er en speciel stemning af kærlighed til viden, man oplever.”

- Rebekka, Middelfart Gymnasium, studiepraktik i fysik

”Mit indtryk af livet som studerende på SDU? Der er ét stort fællesskab, og alle er velkomne. Alle kan snakke sammen.”

- Frederikke, Esbjerg Gymnasium, studiepraktik i kemi

De færreste af eleverne i studiepraktik svarer direkte på, om de har lyst til at læse henholdsvis fysik og kemi i fremtiden. De fleste nøjes med et ’måske’, eller et ’det er helt sikkert noget, jeg overvejer’, men der er også klare ja-svar imellem. Vi glæder os, til vi ses! 

“Studiepraktik har helt sikkert gjort, at jeg har endnu mere lyst til at læse fysik. Det har givet et fedt indtryk af de mange faglige muligheder og det sociale sammenhold.”

- Frederikke, Nordfyns Gymnasium, studiepraktik i fysik

“Om jeg har lyst til at læse kemi? Helt sikkert!”

Hvis du vil vide mere om muligheden for at prøve forskellige studier, så besøg www.sdu.dk.

Der kan du også læse om tilbud som apparatlab og studerende for en dag.

Molekylebyggesæt i brug!

De ser glade ud!

- Nicklas, Selandia HTX, studiepraktik i kemi

115

fællesspisning Første marts i år blev Odenses nye kulturhus, ODEON indviet. ODEON har mange forskellige tilbud, men noget af det, vi i redaktionen synes lyder mest spændende er ODEON Social.

Navnet dækker over en café, der har åbent alle ugens dage. I caféen kan man få morgenmad, frokost, kaffen koster 5 kr.- ved fremvisning af gyldigt studiekort indtil klokken 17, der står brætspil fremme, og kagerne ser meget fristende ud. Det bedste, synes vi, er dog fællesspisning.

Fællesspisningen afholdes hver dag. Konceptet er meget simpelt. Maden serveres klokken 18, så man kommer lidt før, køber en spisebillet for 85 kr., noget at drikke og sætter sig ved et af de lange borde. Menuen skifter fra dag til dag. Der er fisk to gange om ugen, torsdag er vegetardag og søndag serveres tømmermændsmad. Der er også en række andre begivenheder, fredag er for eksempel sjat-dag, hvor man kan købe et glas god vin for 50 kr., der er fællessang og brætspilsdag og meget andet.

Redaktionen var til fællesspisning en fredag. Vi nåede lige akkurat at få pladser, for der var mange om buddet. Vi fandt vores sæder ved et bord, hvor vi nok trak gennemsnitsalderen gevaldigt ned, men en del af charmen ved fællesspisning er netop, at man er sammen om at spise. Også med nogen, man ikke nødvendigvis kender på forhånd. Vi noterede os også, at den aldersmæssige spredning hos de spisende gæster den aften var meget stor, fra familier med små børn over en flok på vej til j-dag til vores sidemænd, der nok havde rundet de 70.

116

Hjerneblod l

8/2017

Menuen stod på mør kalvesteg, grønne linser med stegte svampe og gulerødder, små, kogte kartofler, flødesovs og en smuk salat af hvedekerner, rødbeder, rød grønkål og æble. Til maden blev der også serveret brød og rygeostecreme. Maden blev serveret på store fade, der stilles frem på et centralt bord, et fad af hver til hvert bord. Man går selv op og henter fadene, ligesom man selv sætter sin tallerken tilbage på et rullebord, når man er færdig med at spise.

Maden var, blev vi enige om, virkelig god. Maden var enkelt anrettet men meget indbydende, råvarerne virkede lækre, og der var kræset for smagen. Kødet var så mørt, at det var svært at flytte fra fad til tallerken. Salaten var mild og med præcis det bid, man forventer af både hvedekerner og grønkål. Kartoflerne blev serveret med klatter af smør, der fik lov at smelte mens fadet blev sendt på omgang. Rygeostecremen var en, man godt kunne blive forfalden til. Man fik en følelse af at spise bedre, end man gør hjemme, men uden noget snobberi. God, gedigen mad, nogen havde gjort sig umage med. Der var ikke noget af maden, der stak ud. Det hele smagte dejligt og mildt, hvilket nok er et meget bevidst valg, så publikum kan være så bredt som muligt.

Alle kan på den måde være med til fællesspisning i ODEON. Der var rigeligt med mad. Ved vores bord blev fadene ikke tømt, men båret tilbage til serveringsbordet. Vi håber de arbejder mod madspild! Man skal have meget stor appetit, hvis man skal gå sulten fra fællesspisningsbordet.

Fællesspisningen er hyggelig. Man får snakket en smule med nogen, man ellers aldrig ville have mødt, og man kan selv vælge i hvor høj grad, man vil gå forbi det indledende ’Hvad med jer, har I prøvet det før?’. I den anden ende af vores ottemandsbord gik samtalen mellem fremmede mennesker næsten med det samme om det på det tidspunkt forestående kommunalvalg. Man skal gøre sig klart, at man ikke skal tage til fællesspisning, hvis man vil diskutere private emner, eller hvis man vil have ro i hovedet. På den anden side er det også en del af charmen.

Man kan diskutere, om 85 kr. er dyrt for måltidet, vi fik serveret. Det synes vi ikke. Maden var lækker, det var ikke noget, man ville lave til sig selv, fordi der var for mange elementer. Man betaler det samme eller mere for en caféburger, og der var ingen af os, der gik sultne fra bordet.

Vi var glade og har lyst til at komme igen! 

Fællesspisning i ODEON Social

85 kr. for spisebillet.

Til fællesspisning er der et fad med grøntsager, salat, brød, dyppelse og et hovedeelement.

EclipseCrossword.com

Across 2.

Kryds og Tværs - FKF Edition Hvad hedder de bosoner, der medierer den stærke kærnekraft?

5.

Hvilken berømt fysiker er far til relativitetsteori?

6.

Hvilken græsk tænker beskrev loven om legemers opdrift?

8.

Hvilken kraft er ikke beskrevet af Standard Modellen?

9.

Newtons anden lov siger, at kraft er lig masse gange hvad?

Send

Test din viden i Kryds og Tværs for Fysik, Kemi, og Farmaci! dine svar til hjerneblod@gmail.com eller på til vores faceIdealgasligningen hedder pV=nRT Hvad stårbook T for at være med i lodtrækningen om en lækker præmie!

10.

for?

fysik Down 1.

Det fænomen, at et materiale bliver magnetiseret i et magnetfelt og forbliver sådan efter det fjernes fra de pågældende omgivelser.

3.

Amerikansk fysiker der, sammen med Julian 2 Schwinger og Shin'ichiro Tomonaga, vandt en nobelpris i 1965.3

4.

7.

4

1

Hvad bruger man 5 i termodynamik som mål for orden/uorden i universet?

Bevarelse af hvad sørger for, at en ting, der roterer og ikke er påvirket af andre kræfter, bliver ved med at rotere? _____ moment.

6 7 8

9

10

EclipseCrossword.com

Across 2.

Hvad hedder de bosoner, der medierer den stærke kærnekraft?

5.

Hvilken berømt fysiker er far til relativitetsteori?

6.

Hvilken græsk tænker beskrev loven om legemers opdrift?

8.

Hvilken kraft er ikke beskrevet af Standard Modellen?

9.

Newtons anden lov siger, at kraft er lig masse gange hvad?

10.

Idealgasligningen hedder pV=nRT Hvad står T for?

Down 1.

3.

4.

7.

Det fænomen, at et materiale bliver magnetiseret i et magnetfelt og forbliver sådan efter det fjernes fra de pågældende omgivelser.

Amerikansk fysiker der, sammen med Julian Schwinger og Shin'ichiro Tomonaga, vandt en nobelpris i 1965.

118 Hjerneblod l 8/2017

Hvad bruger man i termodynamik som mål for orden/uorden i universet?

Bevarelse af hvad sørger for, at en ting, der

Farmaci 1 2

3 4 5 6 7

Farmaci

Farmaci

1

8 1

2 2

9

3 3

4 5 5

EclipseCrossword.com

6

7

Across

7

3.

Hvem grundlagde verdens første farmakologisk institut (1820-1879)? Robert ______

7.

Fænomenet for hvad lægemidler gør mod kroppen?

9.

Farmaceut stammer fra den græske betegnelse 9 farmakeut eller farmakeutes, men hvad betyder denne betegnelse oversat til dansk?

8

9

Down 1.

EclipseCrossword.com

Fænomenet for hvad kroppen gør mod lægemidler?

2.

Hvad hedder FKFs fagråd, som, udover fysik og kemi, også er tilknyttet farmaci?

Across

4.

Hvilken titel får man som uddannet farmaceut uanset om man er uddannet v. SDU eller KU?

5.

Skandalen som i 1960’erne belyste udtalte

3.

Hvem grundlagde verdens første farmakologisk institut (1820-1879)? Robert ______

6.

Hvad hedder farmaciuddannelsens

7.

Fænomenet for hvad lægemidler gør mod kroppen?

8.

For at opnå en hurtigere effekt ved anvendelse

9.

Farmaceut stammer fra den græske betegnelse farmakeut eller farmakeutes, men hvad betyder denne betegnelse oversat til dansk?

3.

Hvem grundlagde verdensmedfødte første farmakologisk misdannelser hos børn? institut (1820-1879)? Robert ______

7.

Fænomenet for hvad lægemidler gør mod studiesekretær v. SDU? kroppen?

9.

af et givent betegnelse lægemiddel kan man med fordel Farmaceut stammer fra den græske anvende en? betyder farmakeut eller farmakeutes, men hvad denne betegnelse oversat til dansk?

Down

EclipseCrossword.com

Across

Down 1.

1.

Fænomenet for hvad kroppen gør mod lægemidler?

Fænomenet for hvad kroppen gør mod lægemidler?

2.

2.

Hvad hedder FKFs fagråd, som, udover fysik og kemi, også er tilknyttet farmaci?

Hvad hedder FKFs fagråd, som, udover fysik og kemi, også er tilknyttet farmaci?

4.

4.

Hvilken titel får man som uddannet farmaceut uanset om man er uddannet v. SDU eller KU?

Hvilken titel får man som uddannet farmaceut uanset om man er uddannet v. SDU 119 eller KU?

5.

Skandalen som i 1960’erne belyste udtalte medfødte misdannelser hos børn?

5.

Skandalen som i 1960’erne belyste udtalte

6.

Hvad hedder farmaciuddannelsens

r aktø

Red

på

Er DU vores nye medredaktør?

Vi søger nye reaktører til Hjerneblod! Hvis du er interesseret i formidling, er redaktørarbejdet helt sikkert noget for dig.

Arbejdet består i at finde skribenter til bladet, læse korrektur og lave superlækkert layout til de artikler, der kommer ind.

Vi laver også madanmeldelser, går til spændnde foredrag og meget mere.

I perioder er der en del at lave, men vi lover, at det er virkelig sjovt og spændende, og det er et meget fleksibelt arbejde, så du skal ikke være bekymret for, at alt arbejdet ramler sammen med din vigtigste eksamen!

Bladet sættes for øjeblikket op i programmet Adobe Indesign, og Photoshop benyttes til billedredigering. Du får selv følgelig adgang til de lækre programmer gennem instituttet, og vi giver et “crash course”, så du behøver ikke kende dem på forhånd.

Arbejdet belønnes yderligere med et symbolsk honorar.

Er du studerende på FKF og interesseret i at være med så kontakt os på hjerneblod@gmail.com eller skriv til os på Facebook.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!

WE WANT YOU Baggrundsbillede fra Hubbleteleskopet