Hjæælp! Statistiktimen nærmer sig! Anmeldelse af Lars Duelund Eller endnu værre: Du har en masse tal, og din vejleder/underviser /instruktor /slavepisker siger: ”gør lige lidt med tallene”, men han blev bare ikke imponeret, da du sendte en excel-fil, hvor du havde skrevet alle dine data ind med romertal! Så hvad gør du? Jo, du har selvfølgelig din statistikbog et eller andet sted - men hvor? (måske under sengen fra sidste gang du ikke kunne sove) Bare tanken om at skulle læse i den, gør dig meget, meget træt. Hvad gør du? Jo, du kan selvfølgelig bare droppe det hele og gå i fredagsbaren (selvom det er tirsdag), men du kan også godt se, at hvis du skal have mening i dine analyser, kan det være en god ide rent faktisk at kunne noget statistik! - Og de der grafer du så i den første statistiktime, de så egentlig meget seje ud. Så hvad gør du? Løsningen er som næsten altid en god, gammel tegneserie. I det her tilfælde Gonick og Smith ”The Cartoon Guide to Statistics”. Hvis man ser bort fra den comic sans-lignede font, ligner indholdsfortegnelsen en hver anden statistikbog. Bogen indledes med kapitler om, hvad statistik er, hvad data er, sandsynlighedsregning osv. Den dækker kort sagt alt det, som enhver anden basal lærebog, inden for området gør. Den gør det bare på en meget sjovere måde. Og egentlig også en bedre, synes jeg, da de tegnede historier, hvor vi bl.a. hører om, Pascal der mister sin skjorte og mange andre gode og relevante statistikhistorier, som giver en bedre forståelse af begreberne end de traditionelle bøger, der oftest ender med at have mest fokus på ligningerne. Matematikken er der stadigvæk, men der er bare mere fokus på, hvad det betyder, og det er helt klart den bogs største styrke. Så alt i alt en god, letlæst og faktisk meget sjov bog (i hvert fald med min skæve hjerne), som jeg kun kan anbefale på det varmeste. Jeg ville bare ønske, at der kom en efterfølgende udgave, der dækker den non-parametriske statistik - for det forstår jeg ikke, og så bliver jeg nødt til at finde min traditionelle statistikbog frem igen ...Gaab…
100 Hjerneblod l
3/2014
Statistisk fantastisk eller fantastisk statistisk!!
101